Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning og baggrund ............................................................................................ 32. Gældende ret .............................................................................................................. 43. Lovforslagets udformning ......................................................................................... 9

3.1. De praktiske erfaringer med retsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgsmål........

3.2. Justitsministeriets overvejelser.................................................................................

94. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige .......................... 105. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet .......................... 106. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................................... 117. Miljømæssige konsekvenser .................................................................................... 118. Forholdet til EU-retten ............................................................................................ 119. Hørte myndigheder mv............................................................................................ 1110. Sammenfattende skema ......................................................................................... 11

1. Indledning og baggrund1.1.Formålet med lovforslaget er at ændre revisionsklausulen vedrørendebestemmelserne i retsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgsmål, såledesat justitsministeren fremsætter forslag om revision af bestemmelserne ifolketingsåret 2013-14 frem for 2010-11.1.2.Ved lov nr. 181 af 28. februar 2007 om ændring af retsplejeloven ogforskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.) blev kapitel 23 a om grup-pesøgsmål indsat i retsplejeloven. Med loven blev gruppesøgsmål indførtsom en ny procesform, der giver mulighed for på en mere effektiv mådeat håndtere tvister om et større antal ensartede krav end retsplejelovensregler om sammenlægning af krav (kumulation) mv. giver praktisk mu-lighed for. Reglerne om gruppesøgsmål havde endvidere til formål at let-te adgangen til domstolene og dermed støtte gennemførelsen af beretti-gede krav, herunder krav, der tidligere blev opgivet af ressourcemæssigeårsager.Efter § 8, stk. 3, i loven fremsætter justitsministeren i folketingsåret2010-11 forslag om revision af loven.Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen vedrø-rende de praktiske erfaringer, der på nuværende tidspunkt foreligger medhensyn til retsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgsmål.Domstolsstyrelsen har på den baggrund indhentet en udtalelse fra ØstreLandsret, der har behandlet det efter lovens ikrafttræden eneste gennem-førte gruppesøgsmål. Østre Landsret har oplyst, at man ikke under be-handlingen af sagen er stødt på uhensigtsmæssigheder eller behov forforbedringer i det gældende regelsæt i retsplejelovens kapitel 23 a, og atde deltagende advokater heller ikke har gjort opmærksom på sådanneforhold.Det foreslås på denne baggrund, at revisionsbestemmelsen vedrørendelov nr. 181 af 28. februar 2007 om ændring af retsplejeloven og forskel-lige andre love (Gruppesøgsmål m.v.) ændres, således at revisionen afloven udskydes til folketingsåret 2013-14, hvor der må forventes at haveværet gennemført flere sager efter reglerne om gruppesøgsmål, og hvorder derfor vil foreligge et bedre grundlag for overvejelser om en eventuelindholdsmæssig revision af reglerne om gruppesøgsmål.3

2. Gældende ret2.1.Retsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgsmål blev indført ved lovnr. 181 af 28. februar 2007 om ændring af retsplejeloven og forskelligeandre love (Gruppesøgsmål m.v.). Bestemmelserne trådte i kraft den 1.januar 2008.Reglerne bygger i det væsentlige på Retsplejerådets betænkning nr.1468/2005 om reform af den civile retspleje IV (Gruppesøgsmål mv.)Formålet med at indføre muligheden for at føre retssager som gruppe-søgsmål i dansk ret var bl.a. at skabe mulighed for en mere effektiv be-handling af ensartede krav – og navnlig et større antal ensartede krav –end retsplejelovens regler om kumulation mv. giver mulighed for. Her-udover havde reglerne til formål at lette adgangen til domstolene og der-med lette gennemførelsen af berettigede krav, herunder krav som tidlige-re blev opgivet af ressourcemæssige årsager.Ved reglernes udformning er der også lagt vægt på at søge at undgå, atgruppesøgsmål bruges til at presse virksomheder mv. til at acceptere ube-rettigede krav.Efter § 8, stk. 3, i loven fremsætter justitsministeren i folketingsåret2010-11 forslag om revision af loven.2.2.Retsplejelovens § 254 a fastlægger, hvilke krav der kan behandlesefter reglerne om gruppesøgsmål. Efter bestemmelsen kan ensartede kravsom fremsættes på vegne af flere personer, under nærmere angivne be-tingelser behandles under et gruppesøgsmål efter reglerne i kapitel 23 a.Dette gælder dog ikke sager om ægteskab, forældremyndighed, fader-skab, værgemål, prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse elleradoption uden samtykke og mortifikation samt private straffesager.Betingelserne for, at der kan anlægges et gruppesøgsmål, er, jf. § 254 b,stk. 1, 1) at der foreligger ensartede krav som nævnt i § 254 a, 2) at der erværneting for alle kravene her i landet, 3) at retten er værneting for et afkravene, 4) at retten er saglig kompetent med hensyn til et af kravene, 5)at gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravenepå, 6) at gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagenpå en hensigtsmæssig måde og 7) at der kan udpeges en grupperepræsen-tant, jf. § 254 c.4

Hvis retten, hvor gruppesøgsmål ønskes anlagt, ikke har saglig kompe-tence til at behandle alle kravene under en selvstændig sag, kan rettenvælge at henvise sagen til afgørelse ved en domstol, der har saglig kom-petence til at behandle mindst ét krav, jf. § 254 b, stk. 2.Et gruppesøgsmål føres, jf. § 254 c, stk. 1, af en grupperepræsentant pågruppens vegne, således at de enkelte gruppemedlemmer ikke er selv-stændige parter i sagen. Det er retten, der udpeger grupperepræsentanten,der kan være 1) et medlem af gruppen, 2) en forening, privat institutioneller anden sammenslutning, når søgsmålet falder inden for rammerne afsammenslutningens formål, eller 3) en offentlig myndighed, der ved lover bemyndiget til det. Kun en offentlig myndighed efter nr. 3 kan dogudpeges som grupperepræsentant i sager efter § 254 e, stk. 8, om gruppe-søgsmål efter frameldingsmodellen, jf. § 254 c, stk. 2. Herudover er detet krav, at en grupperepræsentant skal være i stand til at varetage grup-pemedlemmernes interesser under sagen, jf. § 254 c, stk. 3.Ifølge § 254 d, stk. 1, anlægges et gruppesøgsmål som andre søgsmål vedindlevering af stævning til retten, jf. § 348. Ud over de almindelige kravtil stævningen i § 348 skal stævningen indeholde 1) en beskrivelse afgruppen, 2) oplysninger om, hvordan gruppemedlemmerne kan identifi-ceres og underrettes om sagen, og 3) et forslag til grupperepræsentant,der er villig til at påtage sig hvervet. Opfylder stævningen ikke kravene,og er den herefter uegnet til at danne grundlag for sagens behandling,finder § 349 om afvisning af sagen eller indrømmelse af en frist til at af-hjælpe mangler anvendelse.Finder retten, at betingelserne i §§ 254 b og 254 c for at føre den anlagtesag som gruppesøgsmål er opfyldt, udpeger retten en grupperepræsen-tant, jf. § 254 e, stk. 1. Retten kan i den forbindelse eller efter udløbet affristen for at tilmelde sig henholdsvis framelde sig gruppesøgsmålet, efterbestemmelsens stk. 2 bestemme, at grupperepræsentanten skal stille sik-kerhed for de sagsomkostninger, grupperepræsentanten kan blive pålagtat betale til modparten. Stilles den krævede sikkerhed ikke, og udpegesder ikke en anden grupperepræsentant, jf. nedenfor, afviser retten sagen.Hvis det er påkrævet, kan retten på et senere tidspunkt i sagen udpege enny grupperepræsentant, jf. § 254 e, stk. 3. I gruppesøgsmål efter tilmel-dingsmodellen skal retten tage stilling til, om det er påkrævet at udpegeen ny grupperepræsentant, hvis mindst halvdelen af de gruppemedlem-5

mer, der har tilmeldt sig gruppesøgsmålet, anmoder herom og anmodnin-gen er ledsaget af et forslag til en ny grupperepræsentant, der er villig tilat påtage sig hvervet.Efter § 254 e, stk. 4, fastlægges rammen for et gruppesøgsmål af retten,dvs. retten træffer afgørelse om, hvilke krav der skal være omfattet afgruppesøgsmålet. Retten kan senere ændre denne ramme, hvis det er på-krævet.Afgrænsning af kredsen af deltagere i et gruppesøgsmål kan ske på tomåder, jf. § 254 e, stk. 5-8. Ifølge stk. 5 omfatter et gruppesøgsmål degruppemedlemmer, der har tilmeldt sig gruppesøgsmålet, jf. stk. 6 og 7,medmindre retten bestemmer, at gruppesøgsmålet skal omfatte de grup-pemedlemmer, der ikke har frameldt sig gruppesøgsmålet efter stk. 8.Kredsen af gruppemedlemmer fastlægges altså som udgangspunkt efteren tilmeldingsmodel, hvor retten efter stk. 6 fastsætter en frist for vedskriftlig meddelelse at tilmelde sig gruppesøgsmålet samt bestemmer,hvortil tilmelding skal ske. Retten kan undtagelsesvist tillade tilmeldingefter fristens udløb, hvis særlige grunde taler for det.Retten kan endvidere efter § 254 e, stk. 7, bestemme, at tilmelding til etgruppesøgsmål skal være betinget af, at gruppemedlemmet stiller en afretten fastsat sikkerhed for sagsomkostninger, medmindre gruppemed-lemmet har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækkeromkostninger ved sagen, eller gruppesøgsmålet opfylder betingelsernefor fri proces efter §§ 327-329 og gruppemedlemmet opfylder de økono-miske betingelser efter § 325. Efter ansøgning fra grupperepræsentantenmeddeler justitsministeren (Civilstyrelsen), om gruppesøgsmålet opfylderbetingelserne for fri proces efter §§ 328 og 329.Under visse særlige betingelser kan kredsen af gruppemedlemmer fast-lægges efter en frameldingsmodel. Efter stk. 8 kan frameldingsmodellenanvendes, hvis gruppesøgsmålet vedrører krav, hvor det er klart, at kra-vene på grund af deres ringe størrelse almindeligvis ikke kan forventesfremmet ved individuelle søgsmål, og det må antages, at et gruppesøgs-mål efter tilmeldingsmodellen ikke vil være en hensigtsmæssig måde atbehandle kravene på. Det fremgår af forarbejderne, at betingelsen nor-malt kun bør anses for at være opfyldt, hvis det enkelte krav ikke oversti-ger ca. 2.000 kr. Det er retten, der efter anmodning fra grupperepræsen-tanten kan bestemme, at gruppesøgsmålet skal omfatte de gruppemed-6

lemmer, der ikke har frameldt sig gruppesøgsmålet. Retten fastsætter igivet fald en frist for ved skriftlig meddelelse at framelde sig gruppe-søgsmålet og bestemmer, hvortil framelding skal ske. Retten kan undta-gelsesvist tillade framelding efter fristens udløb, hvis særlige grunde talerfor det.Personer, der har et krav, som falder inden for rammen af gruppesøgsmå-let, skal underrettes om de forhold, der er nævnt i § 254 e, stk. 1-8, samtom retsvirkningerne af at tilmelde sig henholdsvis framelde sig gruppe-søgsmålet, jf. § 254 e, stk. 9. Formålet med denne underretningspligt erat give de personer, hvis krav er omfattet af gruppesøgsmålet et forsvar-ligt grundlag for at træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt de på-gældende ønsker at tilmelde sig henholdsvis framelde sig gruppesøgsmå-let. Retten bestemmer, på hvilken måde underretning skal gives, og rettenkan i den forbindelse bestemme, at underretning helt eller delvis skal skeved offentlig bekendtgørelse. Retten kan endvidere pålægge gruppere-præsentanten at foretage underretningen. De udgifter, der er ved denkrævede underretning, betales foreløbigt af grupperepræsentanten.Kun grupperepræsentanten og gruppens modpart anses som parter i etgruppesøgsmål, jf. § 254 f, stk. 1.Rettens afgørelser i gruppesøgsmålet har dog bindende virkning for allede gruppemedlemmer, der er omfattet af gruppesøgsmålet, jf. § 254 f,stk. 2. Med hensyn til afgørelser om modkrav gælder det imidlertid kunkrav, som udspringer af den samme kontrakt eller det samme forhold,som gruppemedlemmernes krav støttes på, og i gruppesøgsmål efter fra-meldingsmodellen har rettens afgørelser kun bindende virkning for grup-pemedlemmer, der ved sagens anlæg kunne have været sagsøgt her i lan-det vedrørende det pågældende krav.Med hensyn til sagsomkostninger kan et gruppemedlem pålægges at be-tale sagsomkostninger til modparten og/eller grupperepræsentanten, såle-des at modpartens krav går forud for grupperepræsentantens. Gruppe-medlemmet kan dog højst pålægges at betale sagsomkostninger med etbeløb som fastsat i medfør af § 254 e, stk. 7 (som kun er relevant i grup-pesøgsmål efter tilmeldingsmodellen), med tillæg af beløb, der gennemretssagen kommer gruppemedlemmet til gode, jf. § 254 f, stk. 3.

Med hensyn til mundtlig forklaring for retten og edition er gruppemed-lemmer, der er omfattet af gruppesøgsmålet, sidestillet med parter, jf. §254 f, stk. 5.§ 254 g, stk. 1, regulerer underretning af gruppemedlemmer under sagensgang. Efter denne bestemmelse skal gruppemedlemmer, der er omfattetaf gruppesøgsmålet, underrettes, hvis der opstår spørgsmål om at hæveeller afvise gruppesøgsmålet, medmindre underretning er åbenbart over-flødig. Retten kan herudover bestemme, at der skal ske underretning iandre tilfælde, herunder når der opstår spørgsmål om at godkende forlig.Hvis et gruppesøgsmål hæves eller afvises, kan et gruppemedlem, der eromfattet af gruppesøgsmålet ved skriftlig meddelelse til retten inden 4uger indtræde som part, for så vidt angår den pågældendes krav, og vide-reføre sagen efter reglerne om individuelle søgsmål, jf. § 254 g, stk. 2.Gruppemedlemmet har også denne ret, hvis retten i medfør af § 254 e,stk. 4, 2. pkt. (om ændring af rammen for gruppesøgsmålet), bestemmer,at et krav ikke skal være omfattet af gruppesøgsmålet.For at et forlig, som grupperepræsentanten indgår om krav, der er omfat-tet af gruppesøgsmålet, kan opnå gyldighed, skal det godkendes af retten,jf. § 254 h. Retten godkender forliget, medmindre der ved forliget skerusaglig forskelsbehandling af gruppemedlemmerne eller forliget i øvrigter åbenbart urimeligt. Gruppemedlemmer, der er omfattet af gruppe-søgsmålet, skal underrettes om rettens godkendelse af et forlig.Når et gruppesøgsmål er afgjort, skal retten underrette gruppemedlem-merne om sagens afgørelse, jf. § 254 i. Retten fastlægger det nærmereindhold af underretningen, der dog som minimum skal indeholdedomskonklusionen. Det forudsættes i forarbejderne, at den fuldstændigedom offentliggøres på rettens netsted på internettet (om nødvendigt medudeladelse af fortrolige oplysninger).Retsplejelovens regler om appel finder anvendelse på afgørelser i grup-pesøgsmål. Ankes en dom i et gruppesøgsmål af grupperepræsentanten,finder § 254 e, stk. 5-9 (om tilmelding eller framelding mv.), anvendelse,jf. § 254 j, stk. 1. Dette indebærer, at ankesagen behandles efter reglerneom gruppesøgsmål.Hvis grupperepræsentanten ikke anker dommen, kan anke iværksættes afenhver, der efter § 254 c, stk. 1 og 2, kan udpeges som grupperepræsen-8

tant, jf. § 254 j, stk. 2, og også en sådan ankesag behandles efter reglerneom gruppesøgsmål.Ankes dommen af gruppens modpart, skal ankesagen ligeledes behandlesefter reglerne om gruppesøgsmål, jf. § 254 j, stk. 3.§ 254 k indeholder regler om anke af domme i gruppesøgsmål, hvor an-ken behandles efter reglerne om individuelle søgsmål. Et gruppemedlem,der er omfattet af gruppesøgsmålet, og hvis krav ikke er omfattet af enanke efter § 254 j, kan anke en dom i et gruppesøgsmål, for så vidt angården pågældendes krav. En anke eller en ansøgning om anketilladelse an-ses i givet fald som rettidig, såfremt ankestævningen eller ansøgningenom anketilladelse indleveres senest 4 uger efter udløbet af retsplejelovensalmindelige frist herfor. Den ekstra frist giver mulighed for at afvente,om der sker anke efter § 254 j (om ankesager, der behandles efter regler-ne om gruppesøgsmål).3. Lovforslagets udformning3.1. De praktiske erfaringer med retsplejelovens kapitel 23 a om gruppe-søgsmålSom anført i pkt. 1.2 har Justitsministeriet til brug for evalueringen afretsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgsmål indhentet en udtalelse fraDomstolsstyrelsen om de praktiske erfaringer med bestemmelserne.Domstolsstyrelsen har oplyst, at der Domstolsstyrelsen bekendt sidenlovens ikrafttrædelse den 1. januar 2008 har været et enkelt gruppesøgs-mål, den såkaldte Bank Trelleborg-sag, der blev anlagt den 14. februar2008 og er blevet behandlet af Østre Landsret.Østre Landsret har over for Domstolsstyrelsen oplyst, at den afdeling ilandsretten, der har behandlet Bank Trelleborg-sagen, har oplyst, at manikke under behandlingen af sagen er stødt på uhensigtsmæssigheder ellerbehov for forbedringer i det gældende regelsæt i retsplejelovens kapitel23 a. Afdelingen er heller ikke af de deltagende advokater gjort opmærk-som på sådanne forhold. Afdelingen konkluderer, at regelsættet har ud-gjort en velegnet ramme om behandlingen af sagen.3.2. Justitsministeriets overvejelser9

Som nærmere beskrevet i pkt. 2 ovenfor blev gruppesøgsmål ved lov nr.181 af 28. februar 2007, der trådte i kraft den 1. januar 2008, indført somen ny procesform i dansk ret. Det fremgår af lovens § 8, stk. 3, at justits-ministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2010-11.Overvejelser om en eventuel indholdsmæssig revision af reglerne børefter Justitsministeriets opfattelse ske på baggrund af de indhentede erfa-ringer med reglernes anvendelse i praksis.Som det fremgår af den udtalelse, som Justitsministeriet har indhentet fraDomstolsstyrelsen, har der siden lovens ikrafttræden været gennemført etenkelt gruppesøgsmål, og Østre Landsret er ikke under behandlingen afsagen stødt på uhensigtsmæssigheder eller behov for forbedringer i detgældende regelsæt i retsplejelovens kapitel 23 a, og Østre Landsret erheller ikke af de deltagende advokater blevet gjort opmærksom på sådan-ne forhold.Da der siden lovens ikrafttræden kun har været gennemført et enkeltgruppesøgsmål, hvor reglerne efter det oplyste har fungeret godt og efterhensigten, finder Justitsministeriet, at der ikke er grundlag for at foreslåindholdsmæssige ændringer af reglerne om gruppesøgsmål. På den andenside vil det efter Justitsministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt atafvente yderligere erfaringer med reglerne med henblik på at vurdere be-hovet for eventuelle ændringer.Det foreslås på denne baggrund, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 181af 28. februar 2007 om ændring af retsplejeloven og forskellige andrelove (Gruppesøgsmål m.v.) ikke ophæves på nuværende tidspunkt, menat revisionen af loven udskydes til folketingsåret 2013-14, hvor der måforventes at have været gennemført flere sager efter reglerne om gruppe-søgsmål, og hvor der derfor vil foreligge et bedre grundlag for overvejel-ser om en eventuel indholdsmæssig revision af reglerne om gruppesøgs-mål.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forstat, kommuner eller regioner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet10

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet mv.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder mv.Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndig-heder, organisationer mv.:Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Pro-cesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden,Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK LandsklubbenDanmarks Domstole, Advokatrådet, Danske Advokater og Forbrugerrå-det.10. Sammenfattende skemaPositive konsekven- Negativekonsekven-ser/mindre udgifterser/merudgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, kommuner og regio- IngennerAdministrative konsekvenserfor stat, kommuner og regio- IngennerØkonomiske konsekvenserIngenfor erhvervslivetIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 8, stk. 3)Bestemmelsen fastsætter, at justitsministeren i folketingsåret 2013-14skal fremsætte forslag om revision af reglerne i retsplejelovens kapitel 23a om gruppesøgsmål.Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2011.Til § 3Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed. Lo-ven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da der for hver af disselandsdele er fastsat en særlig lov om rettens pleje.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I lov nr. 181 af 28. februar2007 om ændring af retsplejelovenog forskellige andre love (Gruppe-søgsmål m.v.) foretages følgendeændring:§ 8.Loven træder i kraft den 1.januar 2008.Stk. 2.Retsplejelovens kapitel 23a som affattet ved denne lovs § 1,nr. 10, finder anvendelse i sager,der anlægges efter lovens ikraft-træden.Stk. 3.Justitsministeren frem-1.I§ 8, stk. 3,ændres »2010-11«sætter forslag om revision af loven til: »2013-14«.i folketingsåret 2010-11.§2Loven træder i kraft den 1. juli2011.§3Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland.