Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 135
Offentligt
8. december 2010
Inspektion af rådhuset i AalborgKommune den 23. marts 2010ENDELIGJ.nr. 2010-0520-1601/PK
1/38
Indholdsfortegnelse
1.2.3.4.
Indledning ............................................................................................................... 2Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger .......................... 3Generelle forhold vedrørende Aalborg Kommunes rådhus .................................... 5Tilgængelighedsforholdene ..................................................................................... 64.1.4.2.4.2.1.4.2.2.4.2.3.4.2.4.4.3.4.3.1.4.3.2.4.3.3.4.3.4.4.4.4.4.1.4.4.2.4.4.3.4.4.4.4.4.5.Handicapparkering ved Borgmesterens Afdeling/Borgerservice ............... 6Borgmesterens Afdeling (Boulevarden 13) .............................................. 11Indgang C ................................................................................................. 11Trappelifter og elevator ............................................................................ 13Handicaptoilet........................................................................................... 17Kantinen ................................................................................................... 20Borgerservice (Rantzausgade 4) ............................................................. 20Indgangsparti (fra parkeringspladsen) ..................................................... 21Alternativt indgangsparti (fra Rantzausgade) ........................................... 23Selve borgerservicelokalet ....................................................................... 24Handicaptoilettet i Borgerservice ............................................................. 28Byrådssalen og foredragssalen................................................................ 31De ydre adgangsforhold og parkering ...................................................... 31Indgangsparti............................................................................................ 33Byrådssalen.............................................................................................. 34Foredragssalen ........................................................................................ 35Handicaptoilet........................................................................................... 36
5.6.
Opfølgning............................................................................................................. 37Underretning ......................................................................................................... 38
2/38
Efter § 7, stk. 1, i ombudsmandsloven (lov nr. 473 af 12. juni 1996 om FolketingetsOmbudsmand) omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige for-valtning. Efter lovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virk-somhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. Fol-ketingets Ombudsmand foretager løbende inspektioner af offentlige institutioner, f.eks.fængsler, arresthuse, psykiatriske afdelinger og sociale bosteder.
Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag nr. B 43 om ligestilling og lige-behandling af mennesker med handicap med andre borgere. Folketinget bad ved be-slutningen Folketingets Ombudsmand om at ”følge udviklingen i ligebehandlingen ogeventuelt meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompeten-ce”.
Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af menne-sker med handicap består i behandling af klager fra borgere eller handicaporganisati-oner. Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen drift undersøgelserpå området. Generelle initiativer er taget i forhold til en række ministerier og styrelsersamt nogle kommuner. Herudover er der etableret et løbende samarbejde med Centerfor Ligebehandling af Handicappede og Danske Handicaporganisationer.
Folketingets Ombudsmand foretager som en del af den virksomhed der primært ved-rører mere generelle forhold, inspektioner af nogle offentlige bygninger særligt medhandicaptilgængelighed for øje. Inspektionerne skal omfatte bygningernes tilgænge-lighed for alle brugere af bygningerne. Formålet med inspektionerne er dels genereltat følge udviklingen på området for tilgængelighed for mennesker med handicap ogderved indvinde erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området, dels ikonkrete tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt. I dette formål lig-ger tillige et ønske om − i overensstemmelse med den nævnte folketingsbeslutning −at skabe opmærksomhed om området.
Som et led i denne virksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdereden 23. marts 2010 inspektion af rådhuset i Aalborg Kommune. Til stede under in-spektionen var kommunens ledende arkitekt, en rådstuetjener og – for så vidt angårinspektionen af Borgerservice – lederen af Borgerservice.
3/38
Til at bistå mig under inspektionen havde jeg en kørestolsbruger – formanden for Vor-dingborg Kommunes handicapråd. Den pågældendes tilstedeværelse under inspekti-onen bidrog i høj grad til at anskueliggøre tilgængelighedsforholdene.Aalborg Kommunes rådhus blev – sammen med rådhuset i Mariagerfjord Kommune(Hadsund) som jeg inspicerede senere den samme dag – bl.a. udvalgt som genstandfor inspektion ud fra kriterier vedrørende betydningen af tilgængelighed for borgeremed handicap og rådhusenes repræsentativitet for tilsvarende offentlige bygninger.
Inspektionen bestod af en indledende samtale med de nævnte repræsentanter fraAalborg Kommune, en rundgang i (flere af) rådhusets afdelinger og en afsluttendesamtale. Ruten under rundgangen var, inden inspektionen fandt sted, blevet tilrettelagtefter mit valg efter nærmere forslag fra Aalborg Kommune.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Aalborg Kommune til eventuel-le bemærkninger om faktiske forhold som den foreløbige rapport måtte give anledningtil. Aalborg Kommune er i e-mail af 18. november 2010 fremkommet med en sådanenkelt bemærkning som er indarbejdet i denne rapport.
Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger
Siden den 1. februar 1978 har der i byggelovgivningen (herunder i bygningsreglemen-tet fra 1977) været fastsat handicapkrav med det formål at sikre at bebyggelserne kanbenyttes af alle, også af personer der – midlertidigt eller permanent – har gangbesværeller må benytte kørestol, eller hvis orienteringsevne på anden måde er nedsat. I desenere bygningsreglementer er der kommet yderligere krav der generelt tilgodeserbygningers tilgængelighed.
De nugældende regler for handicaptilgængelighed følger af byggeloven (lovbekendt-gørelse nr. 452 af 24. juni 1998 med senere ændringer) med tilhørende bygningsreg-lement. På tidspunktet for inspektionen gjaldt Bygningsreglement 2008 (BR08). Byg-ningsreglement 2010 (BR10) er trådt i kraft den 30. juni 2010 med en overgangsperio-de frem til og med den 30. december 2010. Ændringerne i BR10 i forhold til BR08 an-går navnlig krav til energiforbrug/-forbedringer. Jeg har i det følgende valgt at henvisetil BR08. Der er endvidere regler for handicaptilgængelighed i bekendtgørelse nr. 1250af 13. december 2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombyg-ninger i eksisterende byggeri (ligeledes med senere ændringer som følge af udstedel-se af BR08).
4/38
BR08 og BR10 indeholder ligesom (og i videre omfang end) Bygningsreglement 1995specifikke bestemmelser som skal sikre at bygninger er tilgængelige for menneskermed handicap. Kravene i bygningsreglementet gælder:
-
ved opførelse af ny- eller tilbygninger (byggelovens § 2, stk. 1, litra a)
-
ved ombygninger eller anvendelsesændringer som er væsentlige i forhold tilbestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser(byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).
Hertil kommer at bestemmelserne i den ovenfor nævnte bekendtgørelse (nr. 1250/2004) gælder ved ombygninger af offentligt tilgængelige bygninger og erhvervsbyggeritil service og administration i de tilfælde hvor ombygningen ikke er væsentlig i henholdtil byggelovens § 2, litra b. Bekendtgørelsen indeholder krav om
----
etablering af handicapparkeringspladserniveaufri adgang til bebyggelsenindretning af handicaptoilet oginstallation af elevator
(bekendtgørelse nr. 1250/2004 er udstedt i medfør af byggelovens § 4 B der blev ind-sat i loven i medfør af lov nr. 484 af 9. juni 2004 om ændring af byggeloven. Bekendt-gørelsen trådte i kraft den 1. januar 2005).
Kravene i bekendtgørelsen der som nævnt gælder for mindre (ikke væsentlige) om-bygninger, gælder dog ikke uanset hvilke omkostninger der er forbundet med denævnte tilgængelighedsforanstaltninger. I bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og § 5 er derfastsat en maksimumsgrænse for de økonomiske omkostninger til de tre førstnævntetilgængelighedsforanstaltninger. Overstiger omkostningerne maksimumsgrænsen(udgifterne til de nævnte tilgængelighedsforanstaltninger målt i forhold til de øvrigeombygningsomkostninger), bortfalder kravene. Der er i § 4, stk. 2, en særlig maksi-mumsgrænse for udgifterne til installation af elevator.
Aalborg Rådhus består ikke af en enkelt bygning, men af flere bygninger i byens cen-trum. Hovedbygningen ligger på Boulevarden (nr. 13) i Aalborg. Kun Medborgerhuset,der bl.a. huser Aalborg Kommunes byrådssal, er opført efter 1977, og rådhusbygnin-gerne er således – med undtagelse af Medborgerhuset – ikke (direkte) omfattet afbestemmelserne i bygningsreglementet.
5/38
Ved ombudsmandens undersøgelse af om der i offentlige bygninger og lignende erhandicaptilgængelighed, kan ombudsmanden undersøge om de omtalte handicapkravi byggelovgivningen er iagttaget.
Ombudsmandens grundlag for at bedømme et forhold er imidlertid i et vist omfangmere vidtgående end hvad der i almindelig forvaltningsretlig terminologi betegnes som”gældende ret”; i dette tilfælde byggelovgivningens tilgængelighedskrav. Ombuds-manden har således også mulighed for at anlægge mere overordnede humanitæreeller medmenneskelige betragtninger i sin bedømmelse af et forhold. Ombudsman-dens vurdering er i den forbindelse præget af krav om hensynsfuld og menneskevær-dig behandling af borgerne. Den nævnte vurdering er i høj grad inspireret af 1) folke-tingsbeslutningen af 1993, 2) FN’s standardregler om lige muligheder for handicappe-de mv. og FN’s handicapkonvention, 3) Statens Byggeforskningsinstituts anbefalinger(SBI-anvisning 216), 4) Dansk Standard 105 – Udearealer for alle – og 5) DanskStandard DS 3028:2001 – Tilgængelighed for alle – (som er udarbejdet af DanskStandard i samarbejde med bl.a. det tidligere By- og Boligministerium og forskelligehandicaporganisationer).
Byggelovgivningens tilgængelighedskrav er som udgangspunkt ikke tillagt tilbagevir-kende kraft. Som led i det udvidede bedømmelsesgrundlag, som jeg har nævnt oven-for, har ombudsmanden imidlertid i et vist omfang også mulighed for at tage stilling tilspørgsmålet om tilgængelighed i bygninger der var opført på det tidspunkt da bygge-lovgivningens tilgængelighedskrav trådte i kraft.
Generelt er det således på dette område min opfattelse at det så vidt muligt må til-stræbes at det i offentlige bygninger med almindelig publikumssøgning er muligt formennesker med handicap (og personer med midlertidig nedsat bevægelses- eller ori-enteringsevne) at komme ind og blive betjent på linje med andre borgere.
Generelle forhold vedrørende Aalborg Kommunes rådhus
Det var ikke praktisk muligt at lade inspektionen omfatte samtlige de bygninger somkommunens administration råder over, og hvor kommunens borgere kan tænkes atmøde op. Inspektionen blev derfor begrænset til de bygninger hvor borgerne særligtkommer eller bør kunne komme: byrådssalen, repræsentationslokaler og kommunensborgerserviceafdeling.
6/38
Rådhusets hovedbygning ligger som nævnt på Boulevarden 13. Denne bygning og detilstødende (og omkringliggende) bygninger, herunder flere med adresse på Rant-zausgade, rummer borgmesterens afdeling (med en særlig indgang C) med kommu-nens repræsentationslokaler og rådhuskantinen. Dertil kommer kommunens borger-serviceafdeling (med adressen Rantzausgade 6) ligeledes med en særlig (niveaufri)indgang. Boulevarden nr. 13 er opført i 1913 og renoveret i 1940.
Aalborg Kommunes medborgerhus, der ud over kommunebiblioteket rummer kommu-nens byrådssal og en foredragssal, er opført i 1980 og er derfor omfattet af reglerne idet første bygningsreglement (Bygningsreglement 1977).
Tilgængelighedsforholdene
Aalborg Kommunes hjemmeside giver ved en søgning på ”tilgængelighed” 438 resul-tater – fortrinsvis henvisninger til byggelovgivningens forskellige regler. Ved en søg-ning på ordet ”handicap” opnås bl.a. en henvisning til kommunens handicappolitik(2008) der bærer følgende yderligere overskrift: ”– mere end en hensigtserklæring”.
Det fremgår af handicappolitikken, der består af 6 fokuspunkter, og som tager ud-gangspunkt i ”det hele menneske” og ”det gode liv”, at der udarbejdes en årlig opfølg-ning på kommunens handicappolitik i forbindelse med budgetlægningen.
Jeg beder Aalborg Kommune om at sende mig en kopi af de to seneste opfølgninger.Jeg beder endvidere om oplysning om de seneste væsentlige resultater af kommu-nens erklærede aktive handicappolitik, medmindre disse fremgår af opfølgningerne.
Hvad indholdet af kommunens hjemmeside i øvrigt angår – bl.a. oplysninger om denævnte særlige indgange til Borgerservice og borgmesterens afdeling – henviser jegtil pkt. 4.2 nedenfor.
Handicapparkering ved Borgmesterens Afdeling/Borgerservice
Mellem Boulevarden og Rantzausgade (og bag ved Boulevarden 13) er der en størreoffentlig parkeringsplads som ikke kun er forbeholdt gæster til rådhusets forskelligeafdelinger. Der er indkørsel fra såvel Boulevarden som Rantzausgade.
7/38
Der er to forskellige steder på parkeringspladsen indrettet handicapparkering: I ethjørne umiddelbart uden for en af de to indgange til Borgerservice (en enkelt plads) ogmidt på parkeringspladsen tættest på indkørslen fra Boulevarden (to pladser). Denførstnævnte plads er placeret i hjørnet for enden af den række der starter ved indkørs-len til parkeringspladsen fra Rantzausgade, og de to sidstnævnte pladser er placeret ianden række regnet fra indkørslen fra Boulevarden.
Illustration 1 – Handicapparkeringspladser ved indkørsel fra Boulevarden
BR08, kapitel 2.6.2, stk. 3, lyder således:”Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringsplad-ser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap.…”
Denne bestemmelse er en videreførelse fra de tidligere regler.
Det er under alle omstændigheder kommunens ansvar at det fornødne antal handi-capparkeringspladser effektivt er til rådighed på relevante områder og til enhver tid.Dette indebærer at antallet af pladser må afpasses med behovet, at det effektivt skalsikres at de faktisk er til rådighed for mennesker med handicap, og at pladserne haren placering på området som er hensigtsmæssig for brugerne.
8/38
Jeg bad under rundgangen kommunens repræsentanter om at oplyse om de tre han-dicapparkeringspladser er tilstrækkelige til at opfylde behovet hvilket jeg – naturligtnok – ikke umiddelbart kunne få et klart svar på.
Jeg noterede mig under inspektionen at handicapparkeringspladsen i hjørnet ved Bor-gerservice også vil kunne bruges af borgere med ærinde i Afdelingen for Sundhed ogBæredygtig Udvikling som ligger lige ved siden af Borgerservice. Jeg noterede migendvidere at denne plads var optaget (næsten) hele tiden i det tidsrum som inspektio-nen af Borgerservice varede; muligvis af en borger med ærinde i den nævnte afdeling(for sundhed mv.).
Umiddelbart synes behovet for handicapparkeringspladser for borgere med ærinde iBorgerservice og Afdelingen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling ikke at være op-fyldt med denne ene plads.
Det mulige behov for yderligere handicappladser på dette sted understreges af at par-kering på den nævnte handicapparkeringsplads i hjørnet ved Borgerservice er tidsbe-grænset (én time).
Jeg bemærker i tilslutning til drøftelserne under rundgangen at det følger af § 11, stk.2, i bekendtgørelse 465/2005 om parkeringskort for personer med handicap at de ge-nerelle lempelser i bekendtgørelsen om tidsbegrænset parkering ikke gælder i et så-dant tilfælde – tidsbegrænsningen på én time skal altså i dette tilfælde forstås heltbogstaveligt.Jeg går under henvisning til det som jeg har anført, ud fra at kommunen – hvis detikke allerede er sket på baggrund af drøftelserne under inspektionen – vil undersøgeom behovet for handicapparkeringspladser i almindelighed er dækket med de tre eksi-sterende pladser, og om behovet for pladser i særdeleshed er dækket med den eneplads i hjørnet ved indgangen til Borgerservice. Jeg sigter her til besøgende medærinde i såvel Borgerservice som Afdelingen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling.
Hvis behovet skulle vise sig ikke at være dækket, går jeg ud fra at kommunen vil etab-lere en yderligere handicapparkeringsplads ved siden af den allerede eksisterendeplads i hjørnet ved indgangen til Borgerservice.
Jeg beder kommunen om at oplyse mig om resultatet af kommunens undersøgelserog overvejelser.
9/38
Det eventuelle behov for yderligere handicapparkeringspladser foran indgangen tilBorgerservice understreges også af at det ikke er muligt, fra indgangen til Borgerser-vice, at få øje på de yderligere to handicapparkeringspladser som findes på parke-ringspladsen. Jeg henviser til at de højtsiddende skilte der markerer eksistensen af deto yderligere pladser, jf. illustrationen ovenfor, kun har tekst på den ene side (modBoulevarden) – og altså er uden tekst på bagsiden (mod Rantzausgade). Den køre-stolsbruger som oplever at den ene parkeringsplads i hjørnet ved Borgerservice eroptaget, vil derfor ikke herfra kunne se at der rent faktisk er disse to yderligere mulig-heder for handicapparkering på pladsen.
Jeg går ud fra at dette problem vil blive inddraget i de generelle overvejelser som ernævnt nedenfor.
Ifølge pkt. 1.2.11 i DS 105 – Udearealer for alle, bør handicapparkeringspladser place-res tættest muligt ved indgangen, ideelt i højst 30 meters gangafstand.
Fra handicapparkeringspladsen i hjørnet ved Borgerservice og til indgangen er dermindre end 10 meter.
Dette har jeg noteret mig.
Fra de to handicapparkeringspladser midt på parkeringspladsen og til henholdsvisBorgerservice og indgang C til borgmesterens afdeling med kommunens repræsenta-tionslokaler (se nærmere om denne indgang nedenfor) er der mere end 30 meter.
Jeg går ud fra at dette forhold vil blive inddraget i de generelle overvejelser nævnt ne-denfor.
De tre parkeringspladser er, udover med et kørestolspiktogram på vejbanen, markeretmed skilte sådan som det (delvist) fremgår af illustrationen ovenfor.
Bortset fra det forhold som jeg har nævnt ovenfor (den grå bagside), er skiltningentilfredsstillende. Tilsvarende gælder den niveaufri adgang fra handicapparkeringsplad-sen i hjørnet ved indgangen til Borgerservice.
10/38
Som berørt ovenfor, er der imidlertid nogle mere generelle problemer knyttet til place-ringen af de to handicapparkeringspladser midt på parkeringspladsen. Af generelleproblemer kan nævnes det forhold at en kørestolsbruger på grund af de to parke-ringspladsers placering – uanset hvor i rådhuset brugerens ærinde er – er tvunget tilat færdes på kørebanen mellem de kørende. Jeg henviser til placeringen af ”fødeve-jen” til parkeringspladsen i forhold til det sted hvor de nævnte to pladser er placeret.Jeg henviser endvidere til at det fortov som ligger tæt på de to handicapparkerings-pladser, dels er svært at komme op på og ned fra for en kørestolsbruger (fordi deringen kantstensramper er), dels kun bringer den pågældende kørestolsbruger et styk-ke af vejen (dette gælder især de kørestolsbrugere som ønsker at benytte sig af ind-gang C til borgmesterens afdeling).I tilknytning til det som jeg har anført ovenfor, bemærker jeg at ”de kørende” som ernævnt ovenfor, også omfatter bilister som ikke har til hensigt at parkere på parke-ringspladsen, men som benytter denne som en smutvej til området ved Rantzausga-de, og som derfor alt andet lige kører hen over parkeringspladsen med en højere fartend de bilister der søger efter en parkeringsplads.
Det er min opfattelse at forholdene for brugerne af de nævnte tre handicapparkerings-pladser vil kunne gøres bedre og mere sikre hvis indretningen af parkeringspladsen,og eventuelt også adgangen hertil, gennemtænkes på ny.
Jeg henstiller derfor til Aalborg Kommune (også) at overveje disse mere generelleforhold nærmere. Og jeg beder kommunen om at underrette mig om hvad min henstil-ling fører til.
I vejledningen til Bygningsreglement 2008 og i DS 3038:2001, pkt. 4.1, anbefales detat handicapparkeringspladser måler mindst 3,5 meter i bredden (og 5 meter i læng-den). Den normale bredde på en parkeringsplads er 2,5 meter. Gangareal og lignendekan efter DS 3038:2001’s anbefalinger indgå i bredden hvis arealet er plant og i sam-me niveau som parkeringsarealet. Til kassevogne anbefales 4,5 meter i bredden og 8meter i længden.
Under inspektionen opmålte min medarbejder de tre handicapparkeringspladser til atvære 3,5 x 5 meter. Den måde som pladserne er placeret på, gør dog at det – uansetden begrænsede størrelse – også er muligt for kørestolsbrugere med kassevogne atbenytte sig af de tre pladser.
11/38
Pladsernes størrelse giver mig således ikke i sig selv grundlag for bemærkninger.Jeg går ud fra at længden og bredden af handicapparkeringspladserne vil indgå i Aal-borg Kommunes generelle overvejelser som nævnt ovenfor.
Parkeringspladsen er ikke forsynet med ledelinjer eller lignende hjælp for stærkt svag-synede og blinde.
Jeg går ud fra at dette skyldes at svagsynede og blinde er tænkt at skulle bruge ind-gangen til borgmesterens afdeling fra Boulevarden, henholdsvis indgangen til Borger-service fra Ranzausgade. Jeg beder for en ordens skyld Aalborg Kommune om at op-lyse om det er rigtigt forstået.
Borgmesterens Afdeling (Boulevarden 13)
Indgang C
Den særlige indgang til borgmesterens afdeling for – bl.a. – kørestolsbrugere (indgangC) er placeret i det hjørne af parkeringspladsen som ligger diagonalt over for den til-svarende indgang til Borgerservice. Mine medarbejdere og jeg så ikke noget skilt derviser vej til handicapindgangen. Denne særlige indgang ses heller ikke at være be-skrevet eller omtalt på kommunens hjemmeside.
Jeg henstiller til kommunen at overveje på hvilken måde/hvilke måder brugerne afindgangen bedst kan orienteres om denne særlige indgangs eksistens – på stedet ogpå hjemmesiden – således at det er muligt for en kørestolsbruger at forberede etærinde på kommunens rådhus hjemmefra.
Indgangen, som er en slags bagindgang til borgmesterens afdeling og en indgang forden del af rådhusets personale som vil benytte personalekantinen i afdelingens kæl-der, kan benyttes enten ”lige på” eller via en rampe på langs af bygningen. Rampen eropført i mørkerøde mursten og belagt med kvadratiske, mørkegrå klinker. Ved ram-pens begyndelse er højdeforskellen forsøgt udjævnet med chaussésten hvilket hargivet en temmelig ru og ujævn flade der, sammen med rampens hældning, vil kunnegive problemer for en ældre og/eller svagelig kørestolsbruger.
Rampen er knap 1½ m bred; dette betyder at der er ca. 48 cm fra en fuldt åben dør tilkanten af rampen.
12/38
Der er ingen former for værn mod parkeringspladsen foran selve indgangspartiet, mendog langs med rampen i øvrigt. Der er imidlertid ikke hjulværn der også bruges somafviserkant for (blinde)stokke.
Illustration 2 – Rampe ved Indgang C
Umiddelbart synes det problematisk for svagsynede at orientere sig. Hvis den pågæl-dende vælger at bruge indgangen ”lige på”, er trinnet meget højt (ca. 20 cm). Proble-met er særligt stort hvis/når en svagsynet forlader rådhuset ad denne udgang idet dethøje trin ned til parkeringspladsens niveau forekommer umarkeret – dvs. at den natur-lige markering som det forskellige materialevalg udgør, ikke er tilstrækkelig markant(der er farvemæssigt tale om grå/gråsort).
Jeg henstiller til kommunen at overveje om indgangspartiet kan indrettes på en merehensigtsmæssig måde af hensyn til alle brugere – og herunder også svagsynede. Jegtænker her også på det som jeg har anført ovenfor om værn og om overgangen frakørebane til rampe.
Rampens hældning er 4,4 pct. (20 cm i højden og 4,5 m i længden).
Bygningsreglement 1995, pkt. 4.2.2, stk. 4, er sålydende:”Stk.4.Ramper må ikke udføres med større hældning end 1:20 (50 mm. niveau-forskel pr. meter) [svarende til 5 pct., min tilføjelse].”
13/38
Mine medarbejdere og jeg fik under rundgangen ikke spurgt hvornår rampen er opført.Jeg har imidlertid noteret mig at rampen – uanset om den er ældre end bestemmelseni bygningsreglementet eller ej – opfylder kravet i bestemmelsen.
Indgangsdøren er tung at åbne (blev målt til 4,5 kg), men døren er til gengæld forsynetmed automatik hvilket er markeret med en tydelig knap på væggen på indgangsdø-rens højre side. Rampens bredde (mindre end 1,5 m) er på baggrund af den automa-tiske åbning uden væsentlig betydning.
Dørtrinnet er ca. 40 mm højt.
Ifølge DS 3028:2001, pkt. 4.4.12, (og bygningsreglement 2008 pkt. 3.2.1, stk. 3), mådørtrin maksimalt være 25 mm høje.
Ifølge Statens Byggeforskningsinstituts anvisning 216 bør man generelt undgå dørtrini fælles adgangsveje, alternativt anvende forsænkede bundstykker.
Dørtrinnets højde vanskeliggør visse kørestolsbrugeres adgang til borgmesterens af-deling selv om døren åbner automatisk. Den begrænsede tilgængelighed som følgerheraf, bør løses.
Jeg beder kommunen om at oplyse hvorledes problemet bliver løst.
Indgangspartiet (indgang C) giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Det er efter det oplyste forholdsvist sjældent at denne særlige indgang bliver benyttetaf kørestolsbrugere. Dog er et medlem af kommunens erhvervsråd, der holder sinemøder i borgmesterens afdeling (på 1. sal), kørestolsbruger.
Indgang C er niveaumæssigt placeret midt imellem bygningens kælderetage og stue-etage (Boulevarden nr. 13).
14/38
Der er i stueetagen en række repræsentations- og mødelokaler. Lige inden for ind-gangsdøren (indgang C) fører en trappe og en trappelift op til stueetagen – og en an-den trappe/trappelift ned til kælderetagen, hvor rådhuskompleksets kantine og endvi-dere afdelingens eneste handicaptoilet er placeret. Der er også enkelte mødelokaler ikælderetagen. Begge trappelifter blev afprøvet, og de virkede.
En af mine medarbejdere bemærkede under afprøvningen at den faste kant på denyderste del af løfteplatformen fra indgangsdøren op til stueetagen er løsnet således atkanten, når trappeliften ikke er parkeret, vender nedad og således ikke opfylder sitformål (at forhindre at det yderste hjul på kørestolen kan bevæge sig ud over platfor-mens kant).
Illustration 3 – Trappelift op til stueetagen
Dette er formentlig gjort for at gøre det muligt for en kørestolsbruger at køre op påløfteplatformen fra siden. Jeg konstaterede nemlig at det, således som indgangsdørener placeret, ikke er muligt at køre ind fra enden af platformen.
15/38
Jeg henstiller i fortsættelse af mine bemærkninger under inspektionen at AalborgKommune foranlediger at der foretages det fornødne med henblik på at også dennetrappelift kommer til at fungere optimalt.
Jeg beder kommunen om at oplyse hvad min henstilling giver anledning til.
Jeg bemærker til orientering for Aalborg Kommune at jeg i forbindelse med min in-spektion den 2. oktober 2009 af tilgængeligheden til Nationalmuseets hovedsæde –hvor der på tilsvarende måde kun kunne opnås adgang til en enkelt trappelift der varplaceret i et hjørne, fra siden – har anført at jeg går ud fra at der eksisterer flere for-skellige størrelser af løfteplatforme.Trappelifterne var ikke tydeligt markeret af hensyn til svagsynede – heller ikke på løf-teplatformenes overside. Jeg sigter til at trappelifter ofte bliver efterladt i ikke-parkeretstand, og til at trappelifterne i ikke-parkeret tilstand fylder mere end halvdelen af trap-pens bredde.
Jeg går ud fra at kommunen foranlediger at rådhusets trappelifter bliver gennemgåetmed henblik på at lifterne markeres af hensyn til svagsynede på såvel kanten (nårtrappeliften er parkeret) som platformens overside (når liften bliver efterladt i ikke-parkeret tilstand).
Heller ikke trappetrinene i borgmesterens afdeling er markeret af hensyn til svagsyne-de; det gælder også trapperne ned til den ”officielle”, oprindelige indgang fra Boule-varden (fra 1913). Der synes umiddelbart heller ikke her at være nogen form for lede-linjer eller lignende af hensyn til svagsynede.
Også på dette punkt går jeg ud fra at kommunen vil foretage en gennemgang og for-anstalte at det nødvendige bliver gjort. Jeg beder kommunen om at underrette mig omhvad der videre sker på dette punkt/disse punkter.
En blind eller stærkt svagsynet borger, der kommer ad indgang C og op ad trappen tilbygningens stueetage, og som følger gelænderet på sin vej op i bygningen, vil i stue-etagen møde bagsiden af den ”åbne” trappe til 1. sal og risikere hovedtraumer og/ellertandskader.
16/38
Om dette problem er i SBI-anvisning nr. 216, s. 85 (1. udgave, 2008) anført flg. (i for-bindelse med BR08, pkt. 3.2.3 om værn):”Af sikkerhedshensyn bør undersiden af fritstående trapper afskærmes, så uop-mærksomme personer og synshandicappede ikke støder hovedet mod trappen.”
Illustration 4 – Bagsiden af trappen mellem stueetagen og 1. sal
Jeg går ud fra at kommunen i forbindelse med gennemgangen af rådhusets trappelif-ter, jf. ovenfor, også vil være opmærksom på denne risiko.
I den garderobe i stueetagen som blev anvist til at hænge overtøjet i, var bøjlestangenplaceret i en højde så ikke (alle) kørestolsbrugere selv kunne benytte sig af den.
Jeg går ud fra at dette gælder alle rådhusets garderober. Inden jeg tager stilling til omdette giver mig grundlag for at foretage noget, beder jeg Aalborg Kommune om at op-lyse om problemet er et gennemgående problem således som jeg formoder det er.
17/38
Fra stueetagen og højere op i bygningen er der ingen trappelift, men en ældre eleva-tor, bl.a. til 1. sal hvor borgmesteren har sit kontor. Den reelle bredde af døråbningentil elevatoren blev målt til 60,8 cm.
Dette gør at det for næsten alle kørestolsbrugere vil være umuligt at komme ind i ele-vatoren (kørestolsbrugeren klarede det lige akkurat med sin minimale stol på 58,5cm). Elevatorstolens ringe størrelse – med en bredde på 90 cm og en dybde på 133cm – og det forhold at elevatordøren var hård/tung, er på den baggrund af mindre be-tydning.
Jeg forstod under inspektionen at det umiddelbart forholder sig således at kommunenhar en ambition om at alle borgere – også de borgere som benytter kørestol – skalkunne komme til borgmesteren (og herunder på borgmesterens kontor på Boulevar-den 13, 1. sal).Det fremgår af kommunens e-mail af 18. november 2010 at borgmesteren ”gerne mø-der borgeren på stueetagen, hvor også mødelokalerne er placeret”.
Om der hermed, i lyset af drøftelserne under inspektionen og min tilkendegivelse omelevatorens (manglende) anvendelighed for kørestolsbrugere, er tale om en nedtoningaf kommunens ambitionsniveau – eller om jeg har misforstået det som kommunensrepræsentanter anførte under inspektionen – fremgår ikke af kommunens tilbagemel-ding på den foreløbige rapport. Jeg har dog ikke anledning til at undersøge dettespørgsmål nærmere.
Borgmesterens afdeling har kun ét handicaptoilet. Toilettet er placeret i kælderetagen(Boulevarden 13) med indgang fra gangen modsat kantinen i hovedbygningens kæl-deretage.
Som jeg forstod det, findes hovedparten af møderum i stueetagen. På den baggrundkunne hensigtsmæssigheden af et handicaptoilet i kælderetagen overvejes nærmere.Jeg sigter til at adgangen til kælderetagen for en kørestolsbruger der er til møde istueetagen, opnås ved brug af to trappelifte.
18/38
Indgangen til handicaptoilettet opnås gennem et rengøringsrum. På tidspunktet forinspektionen var der – udover rengøringsvogne – placeret et elklaver og et større partiprinterpapir i rengøringsrummet.
Illustration 5 – Adgangsvej til handicaptoilet
Efter min opfattelse er det ikke hensynsfuldt over for brugerne at de skal igennem et(rengørings)rum af denne karakter for at komme på toilettet. Og samlet set er ad-gangsforholdene til handicaptoilettet meget utilfredsstillende. Jeg går ud fra at disseforhold – og det som jeg har anført om hensigtsmæssigheden af et handicaptoilet ikælderetagen – vil indgå i kommunens generelle overvejelser nedenfor.
Døren ind til rengøringsrummet var meget tung. Kommunens ledende arkitekt oplysteunder inspektionen at der er tale om en branddør/-sektionering. Han oplyste endvidereat der måske kan justeres på pumpen, men at denne løsning på problemet ikke ersandsynlig. Den pågældende nævnte også et par andre måder at løse problemet på;den mest radikale var at indrette handicaptoilet i et af kantinens almindelige toilettereller ved eventuelt at slå to af disse sammen.
19/38
Med det tidligere bygningsreglement fra 1995 kom der – i modsætning til det afløstebygningsreglement fra 1982 (pkt. 4.3.4) – detaljerede regler om indretning af handi-captoiletter. I bygningsreglementet fra 2008 er detaljeringsgraden tiltaget yderligere.I DS 3028:2001, pkt. 4.5, er anbefalingerne for handicaptoiletter i bygninger der eråbne for offentligheden, bl.a.:
--
at der skal være et frit manøvreareal på mindst 1,5 m i diameter,at wc’et skal have en højde på 0,48-0,50 m til overkant af toiletskålen (inklusivesæde),at wc’ets forkant skal placeres 0,8 m fra bagvæg,at håndvaskens overkant placeres 0,78-0,80 m over gulvet,at håndklæder, servietautomat eller anden tørremulighed anbringes inden forrækkevidde af såvel stående som siddende der befinder sig foran håndvaskeneller sidder på wc´et,
---
-
at spejl skal kunne benyttes af såvel stående som siddende, det vil sige rækkefra 0,9 til 1,9 m over gulv og
-
at knage placeres på dørens inderside 1,2 m over gulv.
Handicaptoilettet i kælderetagen i Boulevarden 13 opfylder kun enkelte af disse krav.Jeg noterede mig at der var armstøtter på begge sider af toiletkummen og tilstrække-ligt (frit) manøvreareal foran toiletkummen/håndvasken. Jeg noterede mig også (bl.a.)at der kun var en friafstand på den ene side af toilettet og til væggen på 70 cm (førstog fremmest på grund af et varmerør der var placeret ca. 10 cm over gulvet), at hånd-vasken ikke kunne betjenes siddende på toilettet, at sæbebeholderen (heller) ikkekunne nås, og at der var placeret en vaskesøjle inde i selve toiletrummet.
Under rundgangen i hovedbygningen (Boulevarden 13) blev det drøftet på hvilkenmåde forholdene for brugerne af handicaptoilettet kan forbedres. Den ledende arkitektanførte som allerede nævnt muligheden for at indrette handicaptoilet i de to (ens) al-mindelige toiletter.
Jeg går på den baggrund ud fra at kommunen herefter har gjort sig nogle generelleovervejelser om placeringen af handicaptoilettet i hovedbygningen (eller eventuelt fle-re handicaptoiletter), om adgangsforholdene hertil og den nærmere indretning. Og jegbeder kommunen om at underrette mig om resultatet af disse overvejelser.
20/38
Der er to døråbninger ind til selve kantinen med henblik på – går jeg ud fra – at færds-len vil kunne foregå ensrettet, f.eks. ved frokosttid. Begge døråbninger måler kun 73cm i bredden.
Dette er ikke tilfredsstillende idet det ikke giver adgang for alle kørestole.
Jeg henstiller til kommunen at overveje at adgangsforholdene for kørestolsbrugereforbedres på dette punkt.
Bortset fra det ovenfor nævnte forhold er der efter min opfattelse gode forhold for kø-restolsbrugere i kantinen. Jeg henviser bl.a. til at der er god mulighed for at kommeind til bordene fra to sider, og at højden ved betalingsskranken og ved disken/buffetener passende.
Illustration 6 - Kantinen
Borgerservice (Rantzausgade 4)
Om handicapparkering for borgere med ærinde til Borgerservice henviser jeg til pkt.4.1 ovenfor.
Der er niveaufri overgang fra kørebaneniveau til fortovsniveau ved Borgerservice (ogafdelingen for sundhed mv.).
21/38
Indgangsparti (fra parkeringspladsen)
Overgangen fra fortovsfliser til dørtrin er fyldt ud med tre rækker store chaussésten.
Illustration 7 – Adgang til Borgerservice
Den meget ru overflade kombineret med en vis hældning og et dørtrin kan give pro-blemer for (visse) kørestolsbrugere.
Jeg går ud fra at Aalborg Kommune vil være opmærksom på denne problemstillinghvis kommunen i fremtiden overvejer at foretage ændringen af indgangspartiet ellerbelægningen på fortovet.
Lige uden for indgangsdøren er der en tydelig knap i en god højde til åbning af døre-ne. Som det fremgår af nedenstående illustration er knappen forsynet med et pikto-gram der viser kørestole/barnevogne.
Illustration 8 – Ringeklokke til Borgerservice
22/38
Knappen er efter det der blev oplyst under inspektionen, ikke tilsluttet en automatiskdøråbner, men er blot en ringeklokke. Denne enkle løsning er valgt af økonomiskegrunde. Ringeklokken advarer personalet der sidder lige inden for glasdørene, om aten person ønsker dørene åbnet. Lederen af Borgerservice oplyste at det personalebe-tjente system virker som om der var automatiske døre og opfattes som sådan af langtde fleste brugere.Den trykte opfordring ved trykknappen (”tryk og vent”) betyder at der ingen (reel) risikoer for at en person som har brugt denne måde at åbne dørene på, kommer i karambo-lage med dørene medmindre den pågældende har meget travlt.
Den tilsvarende knap på den indvendige side af indgangsdøren sidder på en stolpe,og også denne er forsynet med et godt skilt.
Illustration 9 – Indvendig ringeklokke/knap til døråbningKnappen sad kun fast i den ene ende og kunne således ”køre rundt”.
Jeg går ud fra at knappen på baggrund af drøftelserne under inspektionen nu er blevetsat (rigtig) fast.
23/38
Alternativt indgangsparti (fra Rantzausgade)
Der er også en indgang til Borgerservice fra Rantzausgade. Denne indgang er i mod-sætning til indgangen fra parkeringspladsen ikke i niveau med fortovet.
Adgangen fra Rantzausgade nås ved en bred trappe med fire trin der er forsynet medhåndlister i begge sider. Ligeledes på begge sider af trappen er der en relativ bredopkørsel (godt 1,5 m bred) belagt med store kvadratiske fliser. Det blev under inspek-tionen oplyst at de to opkørsler udelukkende er beregnet til barnevogne (og ikke tilkørestole).
Illustration 10 – Indgangsparti i Rantzausgade (for barnevogne)
Den måde som indgangspartiet er udformet på, kan forlede en ikke-rutineret køre-stolsbruger som kommer til Borgerservice ad Rantzausgade, til at tro at dette er han-dicapindgangen til Borgerservice. Den relativt stejle opkørsel ved siden af trappernekunne rumme en sikkerhedsmæssig risiko hvis en kørestolsbruger forsøger at kommeind til Borgerservice ad denne indgang. Dette gælder også – og måske navnlig – enkørestolsbruger der er på vej væk fra Borgerservice.
Under inspektionen drøftede jeg denne problemstilling med repræsentanterne fra Aal-borg Kommune, og jeg fik indtryk af at Aalborg Kommune straks efter inspektionenville overveje på hvilken måde skiltningen på fortovet på Rantzausgade, umiddelbartuden for denne indgang, vil kunne ændres således at den beskrevne misforståelse vilkunne undgås.
24/38
Jeg går ud fra at spørgsmålet om en eventuel skiltning til advarsel for den kørestols-bruger som måtte være på vej væk ad denne vej, også har indgået eller vil indgå ikommunens overvejelser.
Jeg beder kommunen om at oplyse mig om resultatet af kommunens overvejelser pådisse to punkter.
Indgangsdøren på denne side af Rantzausgade – som ikke åbner automatisk eller erudstyret på samme måde som indgangsdøren nævnt ovenfor – er indadgående og ret”hård” at åbne. Jeg målte dog ikke hvilken vægt der skal til for at døren kan åbnes.
Jeg går ud fra at Aalborg Kommune i forbindelse med sin gennemgang af tilgængelig-hedsforholdene efter tidspunktet for inspektionen har været eller vil være opmærksompå dette forhold.
Selve borgerservicelokalet
Borgerservicelokalet er et smalt langstrakt rum med indgange i midten af den enelangside og i den ene ende (fra Rantzausgade).
Lige inden for indgangsdøren (fra parkeringspladsen) sidder nummersystemet der erplaceret i en god højde også for kørestolsbrugere. Oplysningerne på tavlen er som detfremgår af illustrationen nedenfor, også på engelsk.
Illustration 11 - Nummersystem
25/38
Nummersystemet angiver samtidig hvilken form for service kontoret tilbyder.
Skattemedarbejderne har deres skranke til højre for indgangsdøren, de andre ser-vicemedarbejdere til venstre.
Det blev under inspektionen oplyst at nummersystemet er ved at blive skiftet ud.
Når borgeren har trukket et nummer, er der et areal hvor det er muligt at vente indtildet bliver ens tur (en siddegruppe ud til parkeringspladsen).
Afstanden fra ventearealet og til skranken der bruges af SKAT, er meget lille i højreside af rummet i forhold til indgangen: mindre end 2 m. Det er således ikke muligt atopnå en sikker form for diskretion hvis man som borger henvender sig til denne del afBorgerservice, og der er andre borgere der venter. Der er – formentlig af sammegrund – ingen diskretionslinje i denne del af borgerservicekontoret.
Også udformningen af området (til venstre for indgangen) med borgerbetjente compu-tere – med åbne skærme som vender ud mod eventuelle ventende borgere – er pro-blematiske i henseende til diskretion.
Jeg går ud fra at det som jeg har anført om diskretionsforholdene, vil indgå i AalborgKommunes generelle overvejelser nævnt nedenfor.
Skranken som hører til SKAT, er ekstraordinær høj (119 cm).
Illustration 12 – SKAT’s skranke
26/38
Lederen af Borgerservice forklarede at der løber en å under denne del af rådhuset, ogat en del kabler mv. derfor nødvendigvis har måttet føres oven over jorden (i den ne-derste del af skranken).
Uanset disse noget usædvanlige forhold går jeg ud fra at der kan findes en tekniskløsning således at skranken mv. kan blive indrettet mere hensigtsmæssigt af hensyntil kørestolsbrugere. Jeg henstillede under inspektionen at Aalborg Kommune forsøgerat finde en sådan løsning på problemet med den meget høje skranke.
Jeg beder kommunen om at oplyse hvad min henstilling har givet anledning til.
Der er forskellige steder i lokalet skranker med ansøgningsblanketter og lignende tiludfyldelse i hånden.
Illustration 13 – Skranke til udfyldelse af blanketter mv.Som det fremgår af illustrationen, er også denne højde – og højden på de andre tilsva-rende skranker – uhensigtsmæssig for kørestolsbrugere.
Borgerservicelederen oplyste imidlertid at det er almindeligt at en medarbejder i åb-ningstiden opholder sig i området for publikum med henblik på at hjælpe borgerne vedcomputeren. Computerløsningen er således hovedreglen, og den papirbaserede ud-gave undtagelsen.
27/38
Der var cirka midt i lokalet et edb-bord på en søjle. Det viste sig under inspektionen atdet ikke var muligt at variere højden på bordet. Med et vist besvær lykkedes det at fåtastaturet placeret i en passende højde for en kørestolsbruger således som det ogsåfremgår af illustrationen nedenfor.
Illustration 14 – Ikke-højdejusterbart EDB-bord
Udgangspunktet for min vurdering af tilgængelighedsforhold er som allerede nævnt atmennesker med handicap så vidt muligt skal være selvhjulpne. Dette gælder ogsåkørestolsbrugere.
Jeg forstod på Borgerservicelederen og på kommunens ledende arkitekt at (bl.a.) deforhold som jeg har været inde på ovenfor (højden af skranker og edb-bordet), vil bliveovervejet nærmere. Jeg beder om underretning om resultatet af disse mere generelleovervejelser om en anden indretning af borgerservicelokalet der er mere hensigts-mæssig, også for kørestolsbrugere og andre mennesker med handicap.
28/38
Heller ikke automaten med drikkevand er indrettet så den er egnet for kørestolsbruge-re (betjeningsknappen blev målt til at sidde i en højde af 168 cm over gulvet).
Illustration 15 - Drikkevandsautomaten
Jeg går ud fra at også dette forhold vil indgå i kommunens overvejelser som nævntovenfor.
Glasdørene i indgangspartierne er forsynet med kommunens logo i øjenhøjde, og lo-goet fungerer således som en tværmarkering som gør det muligt for svagsynede at seat de står foran en lukket dør.
Handicaptoilettet i Borgerservice
Der var ingen steder i Borgerservice et skilt som markerede at der til Borgerservicevar tilknyttet et handicaptoilet.
På forespørgsel oplyste Borgerservicelederen at dette straks ville blive rettet. Dettetog jeg til efterretning.
29/38
Med det tidligere bygningsreglement fra 1995 kom der – i modsætning til det afløstebygningsreglement fra 1982 (pkt. 4.3.4) – detaljerede regler om indretning af handi-captoiletter. I bygningsreglementet fra 2008 er detaljeringsgraden tiltaget yderligere.Tilsvarende gælder naturligvis BR10.
I DS 3028:2001, pkt. 4.5, er anbefalingerne for handicaptoiletter i bygninger der eråbne for offentligheden, bl.a.:
--
at der skal være et frit manøvreareal på mindst 1,5 m i diameter,at wc’et skal have en højde på 0,48-0,50 m til overkant af toiletskålen (inklusivsæde),at wc’ets forkant skal placeres 0,8 m fra bagvæg,at håndvaskens overkant placeres 0,78-0,80 m over gulvet,at håndklæder, servietautomat eller anden tørremulighed anbringes inden forrækkevidde af såvel stående som siddende der befinder sig foran håndvaskeneller sidder på wc´et,
---
-
at spejl skal kunne benyttes af såvel stående som siddende, det vil sige rækkefra 0,9 til 1,9 m over gulv og
-
at knage placeres på dørens inderside 1,2 m over gulv.
Handicaptoilettet i Borgerservice, som er fra tiden før de ovenfor nævnte regler komtil, opfylder kun en del af disse anbefalinger. Der var således opklappelige armstøtterpå begge side af toilettet i den rigtige højde og med den anbefalede indbyrdes afstand(60 cm). Det var også muligt at nå sæbebeholderen fra wc’et; i modsætning til hånd-klædeholderen.
Handicaptoilettet har en i forhold til formålet god størrelse, men bar præg af at der vedindretningen ikke har været tilstrækkelig opmærksomhed på de mange forskelligefunktioner og krav. Efter min opfattelse burde det således være muligt at indrette han-dicaptoilettet på en måde som er mere hensigtsmæssig for brugerne.
Jeg henstiller til Aalborg Kommune at gennemgå handicaptoilettet i lyset af de reglerog anbefalinger som gælder for nybyggeri, og overveje på hvilken måde de eksiste-rende muligheder bedre kan udnyttes. Jeg beder kommunen om at underrette mig omhvad min henstilling fører til.
30/38
På den ene side af toilettet er der et friareal af en vis bredde. Mine medarbejdere ogjeg noterede os at der var ”god plads til venstre for toilettet”, men der blev ikke tagetdette mål, og det blev således ikke kontrolleret om der her – i modsætning til handi-captoilettet i borgmesterens afdeling – er den frie afstand på 0,9 m som følger af byg-ningsreglementet fra 1995 (jf. den vejledende pjece om reglementets tilgængeligheds-krav der er udgivet i december 1996 af Center for Ligebehandling af Handicappede isamråd med Bygge- og Boligstyrelsen; jeg henviser til det der er anført i pjecen påside 27). Jeg bemærker at afstandskravets overholdelse er afgørende for om en køre-stolsbruger kan manøvrere sin kørestol hen ved siden af toilettet, og for om den på-gældende overhovedet kan bruge toilettet.
Jeg går ud fra at dette forhold vil indgå i Aalborg Kommunes gennemgang nævntovenfor og dermed også i den efterfølgende underretning af mig.
På toilettet er der et nødkald, hvilket jeg kun få gange har oplevet i forbindelse medtidligere tilsvarende inspektioner. Nødkaldet kan nås siddende på toilettet.
Illustration 16 - Nødkald
Dette har jeg noteret mig.
31/38
Jeg kan til orientering for Aalborg Kommune oplyse at jeg i forbindelse med mine til-svarende inspektioner den 1. og 2. oktober 2009 af Statens Museum for Kunst og Na-tionalmuseets hovedafdeling har stillet spørgsmål om tilstedeværelsen af nødkald påhandicaptoiletterne dér.
Byrådssalen og foredragssalen
Både byrådssalen og foredragssalen ligger i kommunens medborgerhus i tilknytning tilgågaden, ca. 10 minutters gang fra Rådhuset på Boulevarden (og Borgerservice mv.).
De ydre adgangsforhold og parkering
Medborgerhuset er opført i 1980 og er derfor omfattet af bygningsreglementets til-gængelighedskrav. Under henvisning hertil spurgte jeg under inspektionen til hvilkeparkeringsforhold der er for mennesker med handicap i nærheden af byrådssalen (ogforedragssalen).
Kommunens ledende arkitekt oplyste at der til det nye indkøbscenter, som er omtaltnærmere nedenfor, er tilknyttet et stort, underjordisk parkeringsanlæg med elevator(og med adskillige handicapparkeringspladser). Parkeringsanlægget er placeret nedmod havnearealet tæt på rampen som fører op til indgangen til byrådssalen og fore-dragssalen; rampen er omtalt nærmere nedenfor. Den pågældende medarbejder harefterfølgende, den 3. juni 2010, på forespørgsel uddybet bl.a. disse oplysninger tele-fonisk.
Stigningen af den nævnte rampe fører til begrænsninger i udnyttelsen af den nævnteparkeringsmulighed. Jeg henviser til det som jeg har anført herom nedenfor.
På inspektionstidspunktet var der en del gravearbejde i gang mellem Medborgerhusetog gågaden i anledning af indvielsen af et nyt butikscenter i tilknytning til gågaden.Centret ligger lige ved siden af Medborgerhuset. Adgangsforholdene var på dennebaggrund ikke optimale på inspektionsdagen.Jeg fornemmede dog at der – normalt – ikke er/vil være problemer med at komme fragågaden og hen til den indgang til Medborgerhuset som giver adgang til byrådssalenog foredragssalen; heller ikke for kørestolsbrugere.
32/38
Da denne del af butikscentret på tidspunktet for inspektionen ikke var helt færdiggjort,var det heller ikke muligt for mig at se om – og i givet fald på hvilken måde – kommu-nen har anvendt ledelinjer mv. i belægningen af hensyn til blinde og stærkt svagsyne-de som kommer fra gågaden, og som ønsker at overvære eller deltage i et møde ibyrådssalen eller foredragssalen.
Jeg beder Aalborg Kommune om at oplyse herom.
Adgangen fra den modsatte side (havnesiden) synes i modsætning til adgangen fragågaden at være vanskeligere at benytte for kørestolsbrugere. Jeg sigter hermed tilhældningsgraden.
Illustration 17 – Rampe fra Medborgerhuset ned mod parkeringsanlægget ved havnen
Jeg havde ikke praktiske muligheder for at måle hældningsgraden, men det kunneumiddelbart konstateres at hældningen i betydelig grad overstiger de 5 pct. som gæl-der efter bygningsreglementet.
Jeg beder Aalborg Kommune om at oplyse om der andre steder i nærheden af dennedel af gågaden – og på gågadeniveau – findes nogle almindelige handicapparkerings-pladser til brug for kørestolsbrugere som ikke har mulighed for at forcere den nævnterampe.
33/38
Hvis dette ikke er tilfældet, går jeg ud fra at Aalborg Kommune vil overveje at indrettesådanne handicapparkeringspladser. Også på dette punkt beder jeg Aalborg Kommu-ne om underretning.
Både indgangsdøren til Medborgerhuset (ved byrådssalen) og døren ind til selve by-rådssalen var meget tunge.
Dørtrinnet ved indgangsdøren målte min medarbejder til 3,8 cm.
Jeg henstiller til Aalborg Kommune at overveje hvad der kan gøres på disse to punk-ter.
Jeg beder kommunen om at underrette mig om hvad min henstilling giver anledning til.
Døren ind til byrådssalen måler 77 cm i bredden, men en yderligere fløj kan om nød-vendigt slås op
Døren ind til byrådssalen blev på tidspunktet for inspektionen holdt åben af en kile. Dadøren er en branddør, bør den ikke være fastholdt på en sådan måde.
Jeg går ud fra at det forhold at indgangsdøren blev holdt åben af en kile, skyldes mininspektion, og at kommunens personale således er opmærksom på der er tale om enbranddør.
Garderoben var indrettet med bøjler på høje bøjlestænger som gør det vanskeligt forkørestolsbrugere selv at hænge deres overtøj op.
Også på dette punkt henstiller jeg til Aalborg Kommune at overveje at foretage æn-dringer. Jeg beder kommunen om at underrette mig om hvad min henstilling fører til.
34/38
Byrådssalen er indrettet som et teater med pladser til byrådsmedlemmerne længstnede omkring et cirkulært bord. Bagerst/øverst i salen, længst ude til begge sider iforhold til indgangsdøren, er der særskilte pladser for pressen og for kommunens em-bedsmænd. Tilhørerpladserne er placeret i 4 niveauer, og der er endvidere placereten række løse stole helt tilbage i rummet langs byrådssalens bagvæg. Disse stolebliver efter det oplyste kun benyttet når interessen for emnerne på dagsordenen erekstraordinært stor.Adgangen til ”gulvet” (eller ”scenen”) nås ad fire brede (dobbelte) trappetrin. Trineneer markeret med hvide ”pletter” af hensyn til svagsynede borgere.
Illustration 18 - ByrådssalenSom det også fremgår af illustrationen, er belysningen i salen koncentreret om ”gul-vet”, hvor byrådsmedlemmerne er placeret.
Også af den grund syner markeringen af trappetrinene (de nævnte hvide pletter) ikkeaf meget. Jeg henstiller til Aalborg Kommune at overveje om markeringen af de ottetrappetrin kan ske på en mere tydelig måde. Jeg beder om underretning om hvad minhenstilling fører til.
35/38
Salen indeholder i alt 200 tilhørerpladser (plus 30 pladser på balkonen med indgangfra 1. sal).
Balkonen, som efter det oplyste har de samme tilgængelighedsproblemer for køre-stolsbrugere som byrådssalen, blev ikke besigtiget under inspektionen.
Eventuelle kørestolsbrugere der ønsker at overvære et byrådsmøde, kan (kun) place-re sig øverst oppe – bag det øverste af de fire dobbelttrin – langt væk fra det cirkulærebord. De muligheder som kørestolsbrugere tilbydes som tilhørere på afsatsen bag detøverste trin, forekommer ikke optimale.
Jeg er imidlertid opmærksom på at det, henset til de fysiske forhold i byrådssalen,umiddelbart forekommer vanskeligt at gennemføre forbedringer.
Der er teleslyngeanlæg i byrådssalen. Anlægget er blevet udskiftet for et par år sidenfordi der var problemer med det gamle teleslyngeanlæg i salen. De tidligere problemerbestod, som jeg forstod det, navnlig i overhøringsproblemer i det tilstødende rum.
Jeg forstod på kommunens repræsentanter at det nye anlæg fungerer tilfredsstillendehvilket jeg i mangel af mulighed for at afprøve anlægget, umiddelbart lægger til grund.
For at sikre at den valgte installation er funktionsdygtig når den anvendes, anbefalesdet i vejledningen til BR08 (til pkt. 8.1, stk. 11) at installationen testes ”regelmæssigt”.
Jeg beder om en udtalelse fra kommunen om hvilke initiativer kommunen har taget iden henseende.
Det blev i øvrigt oplyst at alle (åbne) byrådsmøder sendes direkte på lokal-tv.
Foredragssalen er placeret i stueetagen lige ved siden af byrådssalen. Foredragssa-len bliver efter det oplyste brugt af kommunen til større ledermøder, og salen bliverendvidere udlånt til diverse foreninger til brug for større arrangementer.
36/38
Også i foredragssalen er kørestolsbrugeres direkte adgang til ”gulvet” umuliggjort aftrapper. I modsætning til hvad der gælder for byrådssalen, er det dog muligt for enkørestolsbruger at opnå adgang til ”gulvet” via en dør der vender ud til den føromtalterampe der fører op til Medborgerhusets indgang; og midtvejs på rampen.
Jeg henviser til illustration nr. 17 ovenfor.
Dette forudsætter dog at denne (særlige) indgang er åben.
Jeg beder kommunen om at oplyse om døren er åben når foredragssalen er i brug;også i de tilfælde hvor foredragssalen er udlånt til diverse foreninger.
Under henvisning til rampens hældningsgrad, jf. det som jeg har anført ovenfor underpkt. 4.4.1, beder jeg kommunen om at oplyse hvilke muligheder en kørestolsbrugerder på denne måde har opnået adgang til ”gulvet” i foredragssalen, (og som ikke harelmotor på sin kørestol), har for at komme tilbage til gågadeniveauet når foredrageteller mødet er slut.
Der er efter det oplyste ikke teleslyngeanlæg i foredragssalen.
Jeg har ovenfor noteret mig at teleslyngeanlægget i byrådssalen for relativt nylig erblevet udskiftet. Jeg går umiddelbart ud fra at spørgsmålet om telefonslyngeanlæg(også) i foredragssalen er blevet drøftet i den forbindelse. Jeg beder – i givet fald – omkommunens bemærkninger til det forhold at foredragssalen ikke blev udstyret med et(tilsvarende) teleslyngeanlæg.
Det handicaptoilet som hører til byrådssalen og foredragssalen, er indrettet i et relativtlille rum. Den reelle vendediameter blev målt til 109 cm.
Adgangsforholdene til toilettet og muligheden for at manøvrere på toilettet er yderlige-re forringet ved at toilettet er udstyret med en indadgående dør.
37/38
Toilettet og håndvasken er placeret på og opad den samme væg.
Illustration 19 - Handicaptoilettet
Det er således vanskeligt at vaske hænder siddende på toilettet. Kørestolsbrugeresadgang til håndvasken vanskeliggøres endvidere af at der til venstre for vasken (påendevæggen) er monteret en stor spand til brugte papirhåndklæder.
Jeg henstiller i lighed med det som jeg har anført om handicaptoilettet i Borgerservice(Rantzausgade 6) til kommunen at gennemgå handicaptoilettet i lyset af de regler oganbefalinger som gælder for nybyggeri, og overveje på hvilken måde de eksisterendemuligheder bedre kan udnyttes. Jeg beder kommunen om at underrette mig om hvadmin henstilling fører til.
Jeg beder om at Aalborg Kommune sender de udtalelser mv. som jeg har bedt om, tilmig direkte.
38/38
Denne rapport sendes til Aalborg Kommune, Statens Byggeforskningsinstitut, Centerfor Ligebehandling af Handicappede, Erhvervs- og Byggestyrelsen og FolketingetsRetsudvalg.
Lennart FrandsenInspektionschef
