Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 124
Offentligt
3. december 2010
Inspektion af Mariagerfjord Kommunesrådhus i Hadsund den 23. marts 2010ENDELIGJ.nr. 2010-0521-1601/PK
1/22
Indholdsfortegnelse
1.2.3.4.
Indledning ………………………………………………………………………………. 2Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger ......................... 3Generelle forhold vedrørende Mariagerfjord Kommunes rådhus (Hadsund) ........ 6Tilgængelighedsforholdene .................................................................................... 64.1.4.2.Kommunens hjemmeside ........................................................................... 6Ydre adgangsforhold .................................................................................. 7
4.2.1. Handicapparkering ..................................................................................... 74.2.2. Rampe/indgangsparti ............................................................................... 104.2.3. Adgangsforholdene fra parkeringspladsen til indgangenuden brug af rampe .................................................................................. 134.3.4.4.4.5.Borgerservicelokalet/-lokalerne ................................................................ 14Elevator og trapper ................................................................................... 18Mødelokaler.............................................................................................. 19
4.5.1. Byrådssalen.............................................................................................. 194.6.5.6.Handicaptoilettet ...................................................................................... 20Opfølgning ……………….. ................................................................................... 21Underretning ........................................................................................................ 22
2/22
Efter § 7, stk. 1, i ombudsmandsloven (lov nr. 473 af 12. juni 1996 om FolketingetsOmbudsmand) omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige for-valtning. Efter lovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virk-somhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. Fol-ketingets Ombudsmand foretager løbende inspektioner af offentlige institutioner, f.eks.fængsler, arresthuse, psykiatriske afdelinger og sociale bosteder.
Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag nr. B 43 om ligestilling og lige-behandling af mennesker med handicap med andre borgere. Folketinget bad ved be-slutningen Folketingets Ombudsmand om at ”følge udviklingen i ligebehandlingen ogeventuelt meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompeten-ce”.
Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af menne-sker med handicap består i behandling af klager fra borgere eller handicaporganisati-oner. Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen drift undersøgelserpå området. Generelle initiativer er taget i forhold til en række ministerier og styrelsersamt nogle kommuner. Herudover er der etableret et løbende samarbejde med Centerfor Ligebehandling af Handicappede og Danske Handicaporganisationer.
Folketingets Ombudsmand foretager som en del af den virksomhed der primært ved-rører mere generelle forhold, inspektioner af nogle offentlige bygninger særligt medhandicaptilgængelighed for øje. Inspektionerne skal omfatte bygningernes tilgænge-lighed for alle brugere af bygningerne. Formålet med inspektionerne er dels genereltat følge udviklingen på området for tilgængelighed for mennesker med handicap ogderved indvinde erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området, dels ikonkrete tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt. I dette formål lig-ger tillige et ønske om − i overensstemmelse med den nævnte folketingsbeslutning −at skabe opmærksomhed om området.
3/22
Som et led i denne virksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdereden 23. marts 2010 inspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund. Jeghavde tidligere på dagen foretaget en tilsvarende inspektion af (dele af) rådhuset iAalborg.
Under inspektionen var foruden en af kommunens mellemledere også vicekommunal-direktøren til stede. Vicekommunaldirektøren er (bl.a.) ansvarlig for rådhuset i Had-sund.
Til at bistå mig under inspektionen havde jeg, ligesom tidligere på dagen i Aalborg, enkørestolsbruger – formanden for Vordingborg Kommunes handicapråd. Den pågæl-dendes tilstedeværelse under inspektionen bidrog i høj grad til at anskueliggøre til-gængelighedsforholdene.Rådhuset i Hadsund blev – sammen med rådhuset i Aalborg – bl.a. udvalgt som gen-stand for inspektion ud fra kriterier vedrørende betydningen af tilgængelighed for bor-gere med handicap og rådhusenes repræsentativitet for tilsvarende offentlige bygnin-ger.
Inspektionen bestod af en indledende samtale med de nævnte repræsentanter fraMariagerfjord Kommune, en rundgang i rådhuset og en afsluttende samtale.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Mariagerfjord Kommune tileventuelle bemærkninger om faktiske forhold som den foreløbige rapport måtte giveanledning til. Mariagerfjord Kommune har i brev af 19. november 2010 fremkommetmed sådanne bemærkninger som dels er indarbejdet i denne rapport, dels vil bliveindarbejdet i min opfølgningsrapport.
Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger
Siden den 1. februar 1978 har der i byggelovgivningen (herunder i bygningsreglemen-tet fra 1977) været fastsat handicapkrav med det formål at sikre at bebyggelserne kanbenyttes af alle, også af personer der – midlertidigt eller permanent – har gangbesværeller må benytte kørestol, eller hvis orienteringsevne på anden måde er nedsat. I desenere bygningsreglementer er der kommet yderligere krav der generelt tilgodeserbygningers tilgængelighed.
4/22
De nugældende regler for handicaptilgængelighed følger af byggeloven (lovbekendt-gørelse nr. 452 af 24. juni 1998 med senere ændringer) med tilhørende bygningsreg-lement. På tidspunktet for inspektionen gjaldt Bygningsreglement 2008 (BR08). Byg-ningsreglement 2010 (BR10) er trådt i kraft den 30. juni 2010 med en overgangsperio-de frem til og med den 30. december 2010. Ændringerne i BR10 i forhold til BR08 an-går navnlig krav til energiforbrug/-forbedringer. Jeg har i det følgende valgt at henvisetil BR08. Der er endvidere regler for handicaptilgængelighed i bekendtgørelse nr. 1250af 13. december 2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombyg-ninger i eksisterende byggeri (ligeledes med senere ændringer som følge af udstedel-se af BR08).
BR08 og BR10 indeholder ligesom (og i videre omfang end) Bygningsreglement 1995specifikke bestemmelser som skal sikre at bygninger er tilgængelige for menneskermed handicap. Kravene i bygningsreglementet gælder:
-
ved opførelse af ny- eller tilbygninger (byggelovens § 2, stk. 1, litra a)
-
ved ombygninger eller anvendelsesændringer som er væsentlige i forhold tilbestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser(byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).
Hertil kommer at bestemmelserne i den ovenfor nævnte bekendtgørelse (nr. 1250/2004) gælder ved ombygninger af offentligt tilgængelige bygninger og erhvervsbyggeritil service og administration i de tilfælde hvor ombygningen ikke er væsentlig i henholdtil byggelovens § 2, litra b. Bekendtgørelsen indeholder krav om
----
etablering af handicapparkeringspladserniveaufri adgang til bebyggelsenindretning af handicaptoilet oginstallation af elevator
(bekendtgørelse nr. 1250/2004 er udstedt i medfør af byggelovens § 4 B der blev ind-sat i loven i medfør af lov nr. 484 af 9. juni 2004 om ændring af byggeloven. Bekendt-gørelsen trådte i kraft den 1. januar 2005).
Kravene i bekendtgørelsen, der som nævnt gælder for mindre (ikke væsentlige) om-bygninger, gælder dog ikke uanset hvilke omkostninger der er forbundet med denævnte tilgængelighedsforanstaltninger. I bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og § 5 er derfastsat en maksimumsgrænse for de økonomiske omkostninger til de tre førstnævnte
5/22
tilgængelighedsforanstaltninger. Overstiger omkostningerne maksimumsgrænsen(udgifterne til de nævnte tilgængelighedsforanstaltninger målt i forhold til de øvrigeombygningsomkostninger), bortfalder kravene. Der er i § 4, stk. 2, en særlig maksi-mumsgrænse for udgifterne til installation af elevator.
Rådhuset i Hadsund blev bygget i 1966 og er således ikke (direkte) omfattet af be-stemmelserne i bygningsreglementet.
Ved ombudsmandens undersøgelse af om der i offentlige bygninger og lignende erhandicaptilgængelighed, kan ombudsmanden undersøge om de omtalte handicapkravi byggelovgivningen er iagttaget.
Ombudsmandens grundlag for at bedømme et forhold er imidlertid i et vist omfangmere vidtgående end hvad der i almindelig forvaltningsretlig terminologi betegnes som”gældende ret”; i dette tilfælde byggelovgivningens tilgængelighedskrav. Ombuds-manden har således også mulighed for at anlægge mere overordnede humanitæreeller medmenneskelige betragtninger i sin bedømmelse af et forhold. Ombudsman-dens vurdering er i den forbindelse præget af krav om hensynsfuld og menneskevær-dig behandling af borgerne. Den nævnte vurdering er i høj grad inspireret af 1) folke-tingsbeslutningen af 1993, 2) FN’s standardregler om lige muligheder for handicappe-de mv. og FN’s handicapkonvention, 3) Statens Byggeforskningsinstituts anbefalinger(SBI-anvisning 216), 4) Dansk Standard 105 – Udearealer for alle – og 5) DanskStandard DS 3028:2001 – Tilgængelighed for alle – (som er udarbejdet af DanskStandard i samarbejde med bl.a. det tidligere By- og Boligministerium og forskelligehandicaporganisationer).
Byggelovgivningens tilgængelighedskrav er som udgangspunkt ikke tillagt tilbagevir-kende kraft. Som led i det udvidede bedømmelsesgrundlag, som jeg har nævnt oven-for, har ombudsmanden imidlertid i et vist omfang også mulighed for at tage stilling tilspørgsmålet om tilgængelighed i bygninger der var opført på det tidspunkt da bygge-lovgivningens tilgængelighedskrav trådte i kraft.
Generelt er det således på dette område min opfattelse at det så vidt muligt må til-stræbes at det i offentlige bygninger med almindelig publikumssøgning er muligt formennesker med handicap (og personer med midlertidig nedsat bevægelses- eller ori-enteringsevne) at komme ind og blive betjent på linje med andre borgere.
6/22
Generelle forhold vedrørende Mariagerfjord Kommunes rådhus (Hadsund)
Ved kommunalreformen (2007) blev seks tidligere kommuner lagt sammen til Mari-agerfjord Kommune. Det drejer sig om Arden, Hadsund, Hobro og (størstedelen af)Mariager kommune samt dele af Nørager og Aalestrup kommuner. Det var ikke prak-tisk muligt at lade inspektionen omfatte samtlige de bygninger som den nye kommu-nes administration råder over, og hvor kommunens borgere kan tænkes at møde op.Inspektionen blev derfor begrænset til det tidligere rådhus i Hadsund Kommune, hvorborgerne særligt kommer eller bør kunne komme bl.a. fordi rådhuset indeholder kom-munens byrådssal og borgerserviceafdeling. Det bemærkes samtidig at der er en til-svarende borgerserviceafdeling i det tidligere rådhus i Hobro, som jeg dog forud hav-de valgt ikke at inspicere.
Rådhuset i Hadsund ligger på Himmerlandsgade 9. Bygningen, der er i to etager, eropført i gule mursten. Det blev under inspektionen oplyst at rådhuset er opført i 1966;dog er fløjen mod syd opført i 1978.
Tilgængelighedsforholdene
Kommunens hjemmeside
Mariagerfjord Kommunes hjemmeside giver ved en søgning (den 13. august 2010) på”tilgængelighed” 214 resultater – fortrinsvis en henvisning til referater og dagsordenerfor møder i Handicaprådet og Ældrerådet. Tilsvarende gælder for så vidt ved en søg-ning på ordet ”handicap”.Hjemmesiden indeholder også – under ”Serviceområder” – ordet ”Handicap” som em-neord. Herigennem kan der opnås kendskab til kommunens handicappolitik og til-gængelighedsplan (fra september 2008). Tilgængelighedsplanen synes navnlig atvedrøre kommunens vejområde – især sænkning af kantsten og udførelse af ramper ikommunens byområder.
Jeg beder Mariagerfjord Kommune om nærmere oplysninger om tilgængelighedspla-nen. Jeg går ud fra at jeg ville have hørt om det hvis tilgængelighedsplanen på nogenmåde berørte rådhuset i Hadsund, men beder for en ordens skyld også om oplysningherom.
Det fremgår af handicappolitikken (der er godkendt af sammenlægningsudvalget i2006 og består af 9 afsnit) at Mariagerfjord Kommune med udformningen af handi-cappolitikken har ønsket at markere sig som en handicapvenlig kommune og at poli-
7/22
tikken bygger på holdninger, visioner og målsætninger der skal være med til at sikremennesker med handicap lige muligheder ud fra egne præmisser. Mennesker medhandicap skal sikres gode adgangsforhold i nybyggeri, og der skal gøres en indsatsfor at ændre på og reducere eksisterende barrierer. Efter handicappolitikken tilstræbesder således fuld tilgængelighed til de offentlige bygninger i kommunen, heriblandt og-så rådhusene.
Det fremgår også af handicappolitikken at der hvert år skal udarbejdes en statusrede-gørelse som led i den almindelige opfølgning på indsatsområderne, og at byrådet år-ligt skal vurdere det kommende års handicapmæssige indsats.
Jeg beder Mariagerfjord Kommune om at sende mig resultatet af byrådets to senestevurderinger.
Hjemmesiden synes derimod ikke at indeholde konkrete oplysninger om tilgængelig-heden mv. til kommunens forskellige bygninger – herunder oplysninger om handicap-parkering – med henblik på at eksempelvis en borger der er kørestolsbruger, kan for-berede sig på forholdene inden hun/han kører hjemmefra.
Jeg beder om kommunens bemærkninger hertil.
4.2.1. Handicapparkering
Vicekommunaldirektøren oplyste indledningsvist under inspektionen at MariagerfjordKommune som følge af kommunesammenlægningen, jf. ovenfor, har planer om atbygge et nyt fælles rådhus der er stort nok til at rumme alle de nødvendige funktioner.Direkte adspurgt oplyste vicekommunaldirektøren at det ikke er muligt at angive entidshorisont for planernes virkeliggørelse.
Jeg beder Mariagerfjord Kommune om nærmere oplysninger om kommunens planerom opførelse af et fælles rådhus. Jeg beder også om oplysninger om tidshorisontenhvis det på nuværende tidspunkt er muligt. Jeg bemærker samtidig at de spørgsmålog problemer som jeg har taget op nedenfor, i en vis udstrækning må læses i lyset afMariagerfjord Kommunes svar.
8/22
Der er en enkelt handicapparkeringsplads til rådighed på parkeringspladsen neden-for/foran rådhuset i Hadsund.
BR08, kapitel 2.6.2, stk. 3, lyder således:
”Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringsplad-ser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap.…”Denne bestemmelse er en videreførelse fra de tidligere regler.
Det er under alle omstændigheder kommunens ansvar at det fornødne antal handi-capparkeringspladser effektivt er til rådighed på relevante områder og til enhver tid.Dette indebærer at antallet af pladser må afpasses med behovet, at det effektivt skalsikres at de faktisk er til rådighed for mennesker med handicap, og at pladserne haren placering på området som er hensigtsmæssig for brugerne.
Jeg bad under rundgangen kommunens repræsentanter om at oplyse om denne enehandicapparkeringsplads er tilstrækkelig til at opfylde behovet, hvilket, naturligt nok,var svært at give et klart svar på.
Parkeringspladsen foran rådhuset synes umiddelbart at kunne rumme mange biler,formentlig også flere end der til daglig er brug for.
Hvis kommunen kan bekræfte denne antagelse, går jeg ud fra at det i den forstand vilvære omkostningsfrit, og endvidere relativt let, at indrette en eller to yderligere handi-capparkeringspladser ved siden af den eksisterende plads, således at det nuværende(og fremtidige) behov for handicapparkeringspladser – med sikkerhed – vil være dæk-ket.
Jeg beder om kommunens bemærkninger til det som jeg har anført.
Rådhuset ligger på en skrænt og er derfor hævet i forhold til gadeplanet og parke-ringspladsen foran/nedenfor rådhuset.
9/22
Der er som nævnt en enkelt parkeringsplads forbeholdt handicappede. Pladsen, derer afmærket med et skilt (kørestolspiktogram), er den af alle pladserne der liggerlængst væk fra rådhusets indgang. Det viste sig imidlertid at denne plads – på grundaf rådhusets placering på skrænten – er beliggende tættest på indgangen når denrampe der er indbygget i terrænet, skal benyttes.
Afstanden fra handicapparkeringspladsen og til indgangen via rampen er dog langtstørre end de ca. 30 meter som ifølge pkt. 1.2.11 i DS 105 ”Udearealer for alle” er denideelle (højeste) gangafstand. Mine medarbejdere og jeg målte ikke gangafstandenunder inspektionen, men jeg går umiddelbart ud fra at gangafstanden – via indkørslen,fortovet og rampen – er på mindst 60-70 meter.
Jeg noterede mig dog samtidig at de fysiske forhold ikke umiddelbart giver mulighedfor at placere handicapparkeringspladsen tættere på indgangen.
I vejledningen til BR08 og i DS 3038:2001, pkt. 4.1, anbefales det at handicapparke-ringspladser måler mindst 3,5 meter i bredden (og 5 meter i længden). Den normalebredde på en parkeringsplads er 2,5 meter. Gangareal og lignende kan efter DS3038:2001’s anbefalinger indgå i bredden hvis arealet er plant og i samme niveau somparkeringsarealet. Til kassevogne anbefales 4,5 meter i bredden og 8 meter i læng-den.
Under inspektionen opmålte min medarbejder handicapparkeringspladsen til at være3,5 x 5 meter. Den måde som pladsen er placeret på (i et hjørne af parkeringsplad-sen), gør at det – uanset den i den relation begrænsede størrelse – også er muligt formennesker med kassevogne at benytte pladsen.
Pladsens størrelse giver mig således ikke i sig selv grundlag for bemærkninger.
Under inspektionen viste der sig at være en ekstra handicapparkeringsplads bag vedrådhuset; ved personaleindgangen.
Efter det oplyste bliver denne plads ikke anvendt af besøgende til rådhuset, og denindgår derfor ikke i inspektionen.
10/22
Når man skal fra handicapparkeringspladsen og hen til rampen der fører til rådhusetsindgang, skal man først ca. 10 meter tilbage ad parkeringspladsens indkørsel og – nårman således er kommet ud til vejen – til venstre hen ad fortovet. Der er ad fortovetligeledes ca. 10 meter hen til der hvor rampen op til rådhuset begynder. Indkørslen tilparkeringspladsen er belagt med nogle noget ujævne chaussésten.
Efter min opfattelse ville forholdene for kørestolsbrugere blive væsentligt forbedrethvis disse chaussésten blev udskiftet med f.eks. bardursten i en passende bredde.
Jeg har ikke tilstrækkelig anledning til at afgive en egentlig henstilling herom, men gårud fra at kommunen er opmærksom på dette forhold og får de ujævne sten udskiftetnår/hvis der bliver lejlighed til det.
4.2.2. Rampe/indgangsparti
Rådhuset er som allerede nævnt placeret noget højere end gadeniveau (og parke-ringspladsen). Indgangsdøren er placeret i det i forhold til handicapparkeringspladsenfjerneste hjørne af rådhuset.Fra vejen/fortovet fører som allerede nævnt en bred rampe frem til indgangsdøren.Rampen, der er bygget ind i terrænet, er i to dele med en stor repos midtpå.
Illustration 1 – Rampe op til indgangen
11/22
Det var på grund af rampens længde og udformning ikke umiddelbart muligt for minmedarbejder og mig at måle rampens hældning.
Bygningsreglement 1995, pkt. 4.2.2, stk. 4, er sålydende:”Stk. 4. Ramper må ikke udføres med større hældning end 1:20 (50 mm. niveau-forskel pr. meter) [svarende til 5 pct., min tilføjelse].”
(Bestemmelsen svarer til reglerne i pkt. 2.6.3., stk. 2, 2. pkt., i BR08.)
Rampen er efter det oplyste lavet i forbindelse med opførelsen af rådhuset, dvs. læn-ge før den nævnte regel blev skrevet ind i bygningsreglementet.
Jeg anførte under inspektionen at rampen er noget stejlere end de nævnte 5 pct., ogjeg tilkendegav på den baggrund at jeg gik ud fra at kommunen ville være opmærk-som på dette tilgængelighedsproblem hvis rådhuset på et tidspunkt skulle renove-res/bygges om.
Jeg medtager for en ordens skyld denne bemærkning i rapporten, men foretager mig iøvrigt ikke mere på dette punkt.
Der er automatik på dørene ved rådhusets indgang. Der er to af hinanden uafhængigedøre: ind til højre og ud til venstre (set udefra).
Jeg konstaterede under inspektionen at det meget brede dørtrin (af sten) ved ind-gangsdøren – i modsætning til dørtrinnet ved udgangsdøren – ikke er i niveau medden brede metalrist der er anbragt foran døren udenfor. Det viste sig endvidere underinspektionen at en kørestolsbruger ikke kun skal overvinde den naturlige modstandsom det nævnte brede dørtrin ved indgangsdøren giver, men også – og samtidig –den modstand som følger af metaldørtrinnet i selve døråbningen. Jeg henviser til atafstanden fra trinnet i selve døråbningen og til det brede dørtrins yderkant cirka svare-de til afstanden mellem for- og baghjul på den kørestol som aktuelt blev anvendt un-der inspektionen.
12/22
Illustration 2 – Det brede dørtrin af sten og metaldørtrinnet i selve døråbningen
Ifølge DS 3028:2001, pkt. 4.4.12, (og BR08, pkt. 3.2.1, stk. 3), må dørtrin maksimaltvære 25 mm høje.
Ifølge SBI-anvisning nr. 216 bør man generelt undgå dørtrin i fælles adgangsveje, al-ternativt anvende forsænkede bundstykker.
Uanset at det nævnte brede dørtrin af sten og dørtrinnet i selve døråbningen ikke,hver for sig, overstiger den nævnte grænse på 25 mm i højden, vil selv relativt un-ge/stærke kørestolsbrugere efter omstændighederne kunne have problemer med atkomme ind ad indgangsdøren ved egen hjælp.
Det er min opfattelse at den begrænsede tilgængelighed som følger heraf, bør løses.Jeg beder kommunen om at oplyse hvorledes problemet bliver løst.
Foran indgangspartiet er som allerede nævnt anbragt en bred dørrist af metal.Efter SBI-anvisning nr. 216 og BR08 bør trinflader af gitterriste undgås, eller også børde gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca.9 mm (lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke).
13/22
Min medarbejder og jeg målte ikke gitterristens dimensioner, men på baggrund af defotografier som blev taget under inspektionen for at støtte hukommelsen, synes gitter-risten foran indgangspartiet ikke umiddelbart at kunne give anledning til problemer.For en ordens skyld beder jeg dog om kommunens bemærkninger også på dettepunkt.
Illustration 3 - Gitterristen
Indgangspartiet giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.
4.2.3. Adgangsforholdene fra parkeringspladsen til indgangen uden brug af
rampe
For enden af parkeringspladsen – i den modsatte side af det sted hvor den ovenfornævnte handicapparkeringsplads er placeret – fører en trappe op ad skrænten op tilindgangen til rådhuset.Jeg benyttede rampen op til indgangen sammen med den kørestolsbruger som assi-sterede mig under inspektionen. Beklageligvis fik hverken mine medarbejdere eller jegbrugt trappen – heller ikke da vi forlod rådhuset efter inspektionen. Vi fik heller ikkefotograferet trappen.
14/22
Jeg går ud fra at borgere som gør brug af Borgerservice i Hadsund, og som er syns-handicappede, fortrinsvis vil benytte sig af trappen. Jeg henviser til at trappen både erden korteste og hurtigste adgangsvej fra parkeringspladsen.
Inden jeg udtaler mig om eventuelle problemer med trappen i henseende til handicap-tilgængelighed, beder jeg kommunen om en nærmere beskrivelse af trappen (herun-der målene på eventuelle værn/ håndlister). Jeg tillader mig at gå ud fra at det vil væremuligt at supplere beskrivelsen med fotografier.
Under inspektionen konstaterede jeg at ingen af rådhusets trapper indendøre er mar-keret på nogen måde af hensyn til synshandicappede, således som det også fremgåraf pkt. 4.4 nedenfor.Jeg tillader mig på denne – noget usikre – baggrund at gå ud fra at heller ikke trappen(og eventuelle trappereposer) er markeret på nogen måde af hensyn til blinde ogsvagsynede. Også på dette punkt beder jeg kommunen om nærmere oplysninger in-den jeg eventuelt foretager mig mere.
Borgerservicelokalet/-lokalerne
Ud over Borgerservice rummer rådhuset i Hadsund også afdelingerne for ældre, han-dicap, sundhed, økonomi og finans.
Borgerservice er delt op i to afdelinger: 1) pas og kørekort 2) pension, barselsdagpen-ge og boligstøtte mv.Der er begge de nævnte steder høje skranker – henholdsvis 104 og 102 cm høje.
Under inspektionen talte jeg med en af de medarbejdere der på inspektionstidspunktetvar på arbejde i Borgerservice, afdelingen for pas og kørekort. Til min bemærkning omat de høje skranker ikke kan bruges af kørestolsbrugere, anførte den pågældende atkommunens medarbejder som udgangspunkt udfylder papirerne, i hvert fald for kom-munens ældre borgere.
15/22
Dette er et udmærket tilbud, men det bør efter min opfattelse netop kun være et tilbudog ikke – i praksis – den eneste mulighed for en bestemt gruppe af borgere (køre-stolsbrugere) som i øvrigt har alle forudsætninger for at kunne klare sig selv på dettepunkt.
På den ene af skrankerne var der en batteridrevet ringeklokke til brug for tilkaldelse afpersonalet.
Ringeklokken er ikke afmærket på nogen måde, og den faldt derfor ikke umiddelbart iøjnene – navnlig ikke fra kørestolshøjde.
Illustration 4 - Ringeklokke
16/22
Der var pc’er til rådighed for borgere der foretrækker dette, men maskinerne var pla-ceret i en højde som gør dette tilbud irrelevant for kørestolsbrugere.
Illustration 5 – Pc til borgernes afbenyttelse
Kablet til den dankortautomat som var placeret på skranken ved siden af den ovenfornævnte ringeklokke, var så kort at det næsten var umuligt for en kørestolsbruger atbenytte automaten.
Midt i borgerservicelokalet er der små caféborde med stole til brug for eventuelt ven-tende borgere.
Bordene er placeret i god afstand fra skrankerne, således at ekspeditioner kan foregåi fuld diskretion.
17/22
Illustration 6 – Venteområdet i Borgerservice
Bordene vil på grund af udformningen, med kun ét ben og uden sarg, også kunnebruges af kørestolsbrugere.
Dette forudsætter dog at der ikke ved alle borde er fyldt op med stole.
Som det indirekte fremgår af det som jeg har anført ovenfor, er det min opfattelse atborgerservicelokalet på en række punkter er uhensigtsmæssigt indrettet. Jeg henstillertil Mariagerfjord Kommune at indrette borgerservicelokalet på en måde som er merehensigtsmæssig, også for kørestolsbrugere og andre mennesker med handicap.
Jeg beder kommunen om at oplyse hvad min henstilling giver anledning til.
Der var en god belysning i borgerservicelokalet (inspektionen blev foretaget i fuldtdagslys). Borgerservicelokalets glasdøre – der adskiller de rum hvor skrankerne erplaceret, og hvor den egentlige borgerservice udføres, fra det centrale rum hvor ven-tende borgere opholder sig – var endvidere forsynet med tre hvide tværstriber i øjen-højde, ligeledes, forstår jeg, af hensyn til svagsynede personer. Kanterne på glasdø-rene var malet i en stærk rød farve, således at dørene også er tydeligt markeret i åbentilstand.
18/22
Rådhuset er som allerede nævnt i to etager.
Der er ingen elevator mellem etagerne, og det uagtet at kommunens afdeling for han-dicap er placeret på 1. sal. Der var heller ikke – som et alternativ – en trappelift.
Også de ansattes kantine er placeret på 1. sal.
Mariagerfjord Kommune har således, som kommunens repræsentanter også kom indpå under drøftelserne under inspektionen, ingen reel mulighed for at ansætte en med-arbejder som er kørestolsbruger, og som har arbejdsplads på rådhuset i Hadsund.
Det kom frem under den del af inspektionen som rettede sig mod rådhusets handicap-toilet (se nærmere herom nedenfor under pkt. 4.6), at handicaptoilettet er placeret irådhusets elevatorskakt, idet det oprindelige byggeprojekt blev ændret (beskåret) pådette punkt.
Inden jeg eventuelt foretager mig mere, beder jeg om en egentlig udtalelse fra Mari-agerfjord Kommune om de problemer som den manglende elevator giver.
Trapperne til 1. sal var ikke markeret af hensyn til svagsynede.
Efter vejledningen til BR08, 3.2.2, stk. 4 (om udformningen af trapper i fælles ad-gangsveje), bør det yderste af trinfladen samt trinforkant markeres med kontrastfarve.
Jeg går umiddelbart ud fra at det sker at svagsynede borgere som ønsker en samtalemed medarbejdere fra handicapafdelingen eller afdelingslederen, skal op på 1. sal tilmødelokalerne dér.
Hvis det er tilfældet, henstiller jeg til kommune at foranledige at trinflader og trinforkan-ter markeres som anført i vejledningen (og i SBI-anvisning nr. 216, s. 80 (1. udgave,2008).Jeg beder kommunen om at oplyse hvad min henstilling – i givet fald – giver anledningtil.
19/22
Der er ét mødelokale i stueetagen, for enden af gangen til højre for Borgerservice,mens der på 1. sal er to mødelokaler – et lille og et stort.
Der er rimeligt gode adgangsforhold til alle tre mødelokaler (når der ses bort fra denmanglende elevator til 1. sal).
Efter BR08, pkt. 8.1, stk. 11, skal visse offentligt tilgængelige lokaler, som f.eks. tea-tre, biografer og biblioteker, være forsynet med teleslyngeanlæg eller tilsvarende an-læg af hensyn til mennesker med hørehandicap.
Under inspektionen fik jeg ikke spurgt om et eller flere af mødelokalerne, i lighed medbyrådssalen (se om denne lige nedenfor), er udstyret med teleslyngeanlæg.
Jeg beder kommunen om nærmere oplysninger herom.
4.5.1. Byrådssalen
Byrådssalen er, som det fremgår af illustrationen nedenfor, traditionelt opbygget (somet teater).Illustration 7 – Byrådssalen
20/22
Som det fremgår af fotografiet, har kørestolsbrugere ikke mulighed for at placere sigandre steder end bagerst i lokalet. På grund af byrådssalens mere beskedne størrelseer forholdene for tilhørerne her dog betydeligt bedre end i f.eks. byrådssalen i Aalborg,der som nævnt blev inspiceret tidligere den samme dag.
Jeg er, ligesom det var tilfældet i Aalborg, opmærksom på at det, henset til de fysiskeforhold i byrådssalen, umiddelbart forekommer vanskeligt at gennemføre forbedringerpå dette punkt.
Der er efter det oplyste installeret teleslyngeanlæg i byrådssalen i 2007. På fore-spørgsel blev det oplyst at anlægget – vist nok – fungerer uden problemer.
Jeg beder på baggrund af den usikkerhed som svaret blev afgivet med, om en udta-lelse om teleslyngeanlæggets funktion.
For at sikre at den valgte installation er funktionsdygtig når den anvendes, anbefalesdet i vejledningen til BR08 (til pkt. 8.1, stk. 11) at installationen testes ”regelmæssigt”.
Jeg beder om at kommunen i den udtalelse som jeg har bedt om ovenfor, kommer indpå hvilke initiativer kommunen har taget i den henseende.
Som det ligeledes fremgår af illustrationen ovenfor, er heller ikke trapperne i byrådssa-len markeret med kontrastfarve.
Jeg henstiller til Mariagerfjord Kommune at foranledige at også byrådssalens trappermarkeres af hensyn til svagsynede.
Jeg beder kommunen om at oplyse hvad min henstilling fører til.
Handicaptoilettet er som allerede nævnt placeret i det rum som var tiltænkt anvendt tilelevator. Handicaptoilettet er markeret med et skilt og kan, som det fremgår nedenfor,også bruges af andre.
21/22
Illustration 8 – Skilt til (handicap)toilettet
Efter min opfattelse er den højre side af skiltet mere retvisende end den venstre. Toi-lettet kan således bedst beskrives som et helt almindeligt toilet i overstørrelse. Jeghenviser til at toilettet – bortset fra rummets størrelse og det forhold at der er godplads ved siden af toiletkummen – helt savner de faciliteter som gør rummet egnet forkørestolsbrugere. Jeg sigter f.eks. til armstøtter, hævet toiletkumme og muligheden forat benytte håndvasken siddende på toilettet. Jeg bemærker at listen langt fra er ud-tømmende.
Medmindre Mariagerfjord Kommune vælger at udnytte rummet som oprindeligt plan-lagt – til elevatorskakt – henstiller jeg til kommunen at indrette toilettet i overensstem-melse med de krav som gælder for et handicaptoilet. Jeg henviser til BR08, pkt. 3.4.1,stk.5, og til den tidligere nævnte SBI-anvisning 216, s. 96 (med illustration).
Jeg beder om at Mariagerfjord Kommune sender de udtalelser mv. som jeg har bedtom, til mig direkte.
22/22
Denne rapport sendes til Mariagerfjord Kommune, Statens Byggeforskningsinstitut,Center for Ligebehandling af Handicappede, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Folke-tingets Retsudvalg.
Lennart FrandsenInspektionschef
