Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 123
Offentligt
3. december 2010
Inspektion af Arresthuset i Tønderden 23. oktober 2009ENDELIGJ.nr. 2009-2923-628/PH
1/39
Indholdsfortegnelse1.2.2.1.2.1.1.2.1.2.2.1.3.2.1.4.2.1.5.2.1.6.2.2.2.2.1.2.2.2.2.3.2.4.3.3.1.3.1.1.3.1.2.3.2.3.2.1.3.2.2.3.3.3.4.4.5.5.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.5.7.5.8.5.9.Indledning ........................................................................................................ 2Beskæftigelse .................................................................................................. 3Arbejde ............................................................................................................ 4Den generelle situation i kriminalforsorgen ..................................................... 4Beskæftigelsessituationen i Syd- og Sønderjylland ........................................ 5Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Tønder ........................................... 8Kompensation for manglende arbejde mv. ................................................... 10Arbejdsfællesskab i cellerne ......................................................................... 11Værkstedsfaciliteter i Arresthuset i Tønder ................................................... 12Undervisning ................................................................................................. 13Generelt ......................................................................................................... 13Undervisning i Arresthuset i Tønder .............................................................. 15Behandling .................................................................................................... 16Fritid............................................................................................................... 17Andre forhold ................................................................................................. 18Bygningsmæssige forhold ............................................................................. 18Ændringer siden sidst.................................................................................... 19Den generelle vedligeholdelsesstand ........................................................... 20Telefonering .................................................................................................. 20Reglerne om telefonering .............................................................................. 20Telefonordningen i Arresthuset i Tønder....................................................... 22Talsmandsordning ......................................................................................... 24Besøg ............................................................................................................ 25Samtaler med indsatte .................................................................................. 26Rapportgennemgang..................................................................................... 26Lidt om sagerne............................................................................................. 27Retsgrundlaget .............................................................................................. 29Betingelser .................................................................................................... 30Sagsbehandlingsregler.................................................................................. 30Begrundelse og notatpligt ............................................................................. 32Forhørscelleanbringelse ................................................................................ 34Politianmeldelse ............................................................................................ 35Kompetence .................................................................................................. 36Protokollen .................................................................................................... 38
Opfølgning .................................................................................................................... 38Underretning ................................................................................................................. 39
2/39
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 6. marts2002 inspektion af Arresthuset i Tønder. Den 11. august 2003 afgav jeg en (endelig)rapport om denne inspektion, og inspektionen blev fulgt op i opfølgningsrapporter af22. december 2003 og 3. maj 2004. Inspektionen blev afsluttet i sidstnævnte opfølg-ningsrapport.
Den 23. oktober 2009 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere en fornyetinspektion af Arresthuset i Tønder. Samme dag inspicerede jeg arresthusene i Søn-derborg, Åbenrå og Haderslev. Dagen før inspicerede jeg Arresthuset i Kolding.
Inspektionen denne gang af Arresthuset i Tønder (og de andre arresthuse sammedag) strakte sig kun over et par timer og foregik på en anden måde end sidste inspek-tion af arresthuset. Inspektionen bestod i en samtale med talsmanden om generelleforhold og med ledelsen. De indsatte havde fået mulighed for en samtale, men ingenud over talsmanden havde ønsket en sådan samtale. Jeg besigtigede desuden ar-resthusets værksted(er), men ingen andre lokaliteter i arresthuset da samtalerne ikkegav anledning til det. Dog så jeg også besøgsrummet da min samtale med talsman-den fandt sted i dette rum.
Til stede under inspektionen var arrestforvareren og vicearrestinspektøren. Den ene afde to regionsværkmestre der hører under Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjyllandog Fyn, deltog også i en indledende samtale med arrestforvareren og vicearrestin-spektøren.
De forhold som talsmanden bragte frem under min samtale med ham, forelagde jegefterfølgende for ledelsen. Talsmanden fik efter inspektionen et brev som opfølgningpå min samtale med ham, herunder oplysning om at to (af i alt tre) af forholdene villeindgå i rapporten om inspektionen. Det sidste forhold blev afsluttet i brevet til talsman-den.
Om det ene forhold bad jeg om nærmere oplysninger fra arresthuset som jeg modtog ibrev af 26. november 2009.
3/39
Foruden de spørgsmål som talsmanden bragte frem, havde jeg ved inspektionen afArresthuset i Tønder (og de øvrige arresthuse) fokus på beskæftigelsessituationen.
Selv om det på forhånd var bestemt at inspektionen kun ville omfatter de bygnings-mæssige forhold hvis samtalerne gav anledning til det, bad jeg i forbindelse med vars-lingen af inspektionen arresthuset om at sende mig et kort eller en skitse over bygnin-gerne med angivelse af hvad de anvendes til. Desuden bad jeg arresthuset om at op-lyse om eventuelle ændringer i de bygningsmæssige og andre forhold siden inspekti-onen i 2002 og/eller eventuelle (igangværende) projekter eller planer herom.
Jeg bad endvidere arresthuset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden,herunder inventarets stand, var. Jeg bad også om at få tilsendt eventuelt nyt informa-tionsmateriale siden min inspektion i 2002.
Med breve af 19. og 21. oktober 2009 modtog jeg materiale fra arresthuset, herunderarresthusets husorden der er revideret senest den 15. august 2006.
Under inspektionen afleverede jeg en skriftlig anmodning om udlevering af de seneste10 sager forud for varslingen den 17. august 2009 hvori arresthuset havde truffet af-gørelse om disciplinærstraf, dog ikke sager fra før 17. august 2008. Med brev af 27.oktober 2009 sendte arresthuset disse sager til mig. Sagerne gennemgås nedenforunder pkt. 5.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Tønder, arrestin-spektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn og Direktoratet for Kriminalforsorgen forat myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærk-ninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har modtagetsådanne bemærkninger i breve af 11. og 12. november 2010 fra henholdsvis direkto-ratet og arrestinspektøren. Bemærkningerne er indarbejdet i denne rapport.
De indsatte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, men de skal tilbydes beskæf-tigelse. Det gælder både afsonere og varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk.1, i beskæftigelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001).
I de resultatkontrakter som direktoratet indgår med kriminalforsorgens institutioner, erder fastsat krav om en vis beskæftigelse. Ifølge direktoratets resultatkontrakt med Ar-resthuset i Tønder for 2009 skal arresthuset (ligesom de øvrige arresthuse) ved arbej-
4/39
de, undervisning og behandling sikre en beskæftigelsesgrad på minimum 60 pct. afbudgetbelægningen.
2.1.1. Den generelle situation i kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen har gennem de seneste år oplevet stigende vanskeligheder med atskaffe arbejde til de indsatte i arresthusene. Den daværende justitsminister har i etsvar af 28. september 2009 på et spørgsmål nr. 1197 fra Folketingets Retsudvalg op-lyst at det er kriminalforsorgens indtryk at det kan hænge sammen med at danske fir-maer hyppigere end tidligere lader den type arbejde som ellers udføres i arresthuse-ne, udføre i udlandet.Finanskrisen har også medført at nogle firmaer der tidligere har leveret arbejde til ar-resthusene, er lukket eller har trukket arbejde hjem for at undgå afskedigelser.
Det fremgår endvidere af det nævnte svar til Retsudvalget at kriminalforsorgen i kon-sekvens af vanskelighederne med at skaffe beskæftigelse har tilført arresthusene flereressourcer til opsøgende arbejde og har iværksat målrettede markedsføringskampag-ner for at tilvejebringe andre former for arbejde.
For at tilpasse beskæftigelsen til de foreliggende arbejdsopgaver benytter kriminalfor-sorgen desuden en række initiativer, f.eks. arbejdsdeling, øget fokus på rengøring ogbygningsvedligeholdelse, lidt flere indsatte til undervisning og diverse projektarbejder,som f.eks. udsmykning og idræt.
I forlængelse af inspektionerne den 22. og 23. oktober 2009 af arresthuse i Syd- ogSønderjylland og min forudgående seneste inspektion af Arresthuset i Odense rejstejeg den 20. november 2009 en særskilt sag af egen drift om beskæftigelsen i arrest-husene. I sagen rejste jeg bl.a. spørgsmålet om kompensation for manglende fælles-skab ved at tillade arbejdsfællesskab og fællesskab i cellen i arbejdstiden. Jeg stilledeogså spørgsmål til det såkaldte kalkulationssystem der betyder at der anvendes enhelt anden timepris ved tilbud der gives på arbejde, end den timeløn som de indsatteafregnes med. Kalkulationssystemet har også betydning for arten af det arbejde derkan skaffes til arresthusene.
Jeg har i denne sag modtaget en udtalelse af 26. april 2010 fra direktoratet der ved-lagde udtalelser som direktoratet havde indhentet fra de tre arrestinspektører. Jeg harendnu ikke taget stilling til hvad det giver mig anledning til.
5/39
I udtalelsen af 26. april 2010 har direktoratet også oplyst at der nu så småt er tegn påat beskæftigelsen i kriminalforsorgen er ved at blive bedre.
Jeg er desuden bekendt med de spørgsmål om beskæftigelse som Retsudvalget den26. august 2010 har stillet justitsministeren (spørgsmål nr. 1443-1446), og de svarsom ministeren har givet henholdsvis den 14. og 24. september 2010. Svaret påspørgsmål 1443 oplyser også nærmere om kalkulationssystemet.
Videre er jeg bekendt med at kriminalforsorgens arresthuse sammen har etableret enhjemmeside (arresthuset.dk) der skal hjælpe med at synliggøre de mange mulighedersom arresthusene tilbyder.
2.1.2. Beskæftigelsessituationen i Syd- og Sønderjylland
Af resultatkontrakterne mellem de enkelte arrestforvarere, arrestinspektører og Direk-toratet for Kriminalforsorgen fremgår det bl.a. at bevillingen til produktionsvirksomhe-den er givet under forudsætning af at arresthuset løbende følger udviklingen på detteområde. Arresthuset skal desuden i samarbejde med regionsværkmesteren udarbejdeprognoser for produktionsvirksomheden 2 gange om året.Under det indledende møde i Arresthuset i Tønder, som den ene af de to regions-værkmestre som nævnt deltog i, fik jeg udleveret et notat som han havde udarbejdetom beskæftigelsen ved produktion i de arresthuse der hører under Arrestinspektørenfor Syd- og Sønderjylland og Fyn. Der er tale om et dynamisk dokument der hele tidentilpasses den aktuelle situation i produktionen. Det notat som jeg fik udleveret, var op-dateret senest den 22. oktober 2009 (dvs. dagen før inspektionen) med baggrund i”prognose 2”. Jeg har efterfølgende i den nævnte egen drift sag om beskæftigelsen iarresthusene modtaget et opdateret notat af 25. november 2010.
Det fremgår bl.a. af disse notater at arresthusene under Arrestinspektøren for Syd- ogSønderjylland og Fyn er inddelt i 3 kategorier: arresthuse med værkmestre (arresthu-sene i Odense, Vejle, Kolding og Esbjerg), arresthuse med heldags overvagtmester(arresthusene i Sønderborg, Haderslev og Assens) og arresthuse uden værkme-ster/overvagtmester i heldag (arresthusene i Tønder, Åbenrå og Svendborg).
Det fremgår endvidere at beskæftigelsesgraden ved produktion i arresthusene i denførste kategori var mellem 53,5 pct. og 64,5 pct. ved den nævnte 2. prognose i 2009.For arresthusene i den anden kategori var beskæftigelsesgraden mellem 43,5 pct. og54,9 pct. og for arresthusene i den sidste kategori mellem 0 pct. og 11,9 pct.
6/39
Beskæftigelsen er således (som regionsværkmesteren også udtrykkeligt nævnte un-der samtalen) bedst dér hvor der er værkmestre. Beliggenheden (oplandet) har dogogså betydning for beskæftigelsen.
Det opdaterede notat af 25. november 2010 indeholder ikke tal for beskæftigelsesgra-den ved produktion på det tidspunkt, men sammen med dette notat har jeg modtagetet skema med timeregistrering hvoraf også fremgår beskæftigelsesgraden for de en-kelte arresthuse i regionen og for regionen samlet set. Beskæftigelsesgraden omfattersamtlige aktiviteter, herunder undervisning mv., og for perioden 1. januar til 31. august2010 (prognose 2) var beskæftigelsesgraden for hele regionen 64,8 pct.
I notaterne er der en generel beskrivelse af beskæftigelsessituationen inden for de 3kategorier og angivet mulige måder at forbedre beskæftigelsen på. Om beskæftigel-sen i den tredje kategori som Arresthuset i Tønder hører under, er anført følgende inotatet af 22. oktober 2009:”I arresthusene i denne kategori er det vanskeligt at opnå kontinuitet i produkti-onsopgaver. Der er et stort ønske om at få produktionen til at køre, fordi man vedat beskæftigelse er godt for vores indsatte, men dels er beskæftigelsen vanskeligat skaffe, dels er den vanskelig at fastholde. Skaffes der beskæftigelse er det ofteforbundet med store vanskeligheder at levere en rimelig kvalitet. Beskæftigelsenaf indsatte sker uden egentligt opsyn, idet opsynspersonalet er beskæftiget medøvrige kerneopgaver, og der opleves mangelfuld kontrol.
Sammenlignes med arresthuse hvor man har overvagtmester i heldag, er der idenne kategori af arresthus ikke mulighed for f.eks. at foretage et fornuftigt over-lap på produktionsopgaver. Dermed kan den enkelte medarbejders detailkend-skab til en opgave få stor betydning for forståelsen af en produktionsopgave, le-veringstid, arbejdsrutiner osv.
I forhold til besvarelser af kundehenvendelser er det den enkelte tjenestegørendeder besvarer henvendelser, med de begrænsninger der ligger heri.
Det er videre naturligt nok, at f.eks. kontrolopgaven kan være vanskelig, set i for-hold til, at det er på tværs af personalets døgnvagter arbejdet skal overleveres.
Dusør registreres ofte af det tjenestegørende personale.
7/39
Derudover er de tre nævnte arresthuse ikke begunstiget af optimale produktions-forhold og lagerforhold. Dvs. modtagelse og fordeling af varer kan være vanske-ligt.
Mulige forbedringer i denne kategori af arresthuse:
Ansættelse af værkmester eller ovm. i heldag (såfremt ovm. får ansvar for be-skæftigelsen).Større fokus på behandling og undervisning – mindre på produktion (evt. in-gen).Ansvarliggørelse af eksisterende værkmestre/udnyttelse af ressourcer. F.eks.at et større arresthus påtager sig andre opgaver.(Kundeservice, kalkulation, kontrol osv.)
Grundig gennemgang af faciliteter sammen med f.eks. arbejdstilsynet medhenblik på indretning af ordentlige og egnede produktions-, tilkørsels- og la-gerfaciliteter.
…”
Der er desuden et afsnit om væsentlige muligheder for forbedringer generelt der bl.a.nævner muligheden for at dele viden om kunder og opgaver på tværs af områdetsarresthuse og øvrige institutioner. Endvidere er nævnt bedre lagerfaciliteter, tilkørsels-forhold og produktionslokaler i bl.a. Arresthuset i Tønder.
I notatet af 25. november 2010 er yderligere nævnt muligheden for at tilbyde de ind-satte ”anden godkendt aktivitet”, og hvad det vil kunne omfatte. Der er også oplysnin-ger om de ændringer der er sket siden sidst, herunder indførelsen af KØLS (kriminal-forsorgens økonomi- og lønsystem) i arresthusene som det nævnte skema med time-registrering bygger på.
Under inspektionen af Arresthuset i Tønder oplyste regionsværkmesteren bl.a. at de10 arresthuse under Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn samarbejderindbyrdes om beskæftigelsen. Der samarbejdes også på tværs af regionerne. Hvis enregion ikke selv kan udføre en opgave, f.eks. på grund af manglende lagerplads, tilby-des arbejdet til de andre regioner.
Videre blev det oplyst at arresthusene satser og håber på at få mere undervisning.
8/39
Den seneste markedsføringskampagne som kriminalforsorgen havde iværksat forudfor det under pkt. 2.1.1 nævnte svar af 28. september 2009 til Retsudvalget, havdeifølge svaret netop fokus på beskæftigelsen i arresthusene i det syd- og sønderjyskeområde. Det er desuden nævnt at de (dengang foreløbige) meldinger havde vist atnye kunder havde henvendt sig med arbejdsopgaver. Også under inspektionen af Ar-resthuset i Tønder blev det oplyst at annoncering havde været med til at skaffe arbej-de til arresthusene i Syd- og Sønderjylland, herunder til Arresthuset i Tønder.
Under inspektionen blev spørgsmålet om kalkulationssystemets betydning for produk-tionen og ordretilgangen også drøftet. Regionsværkmesteren oplyste i den forbindelsebl.a. at han var i færd med at lave kalkulationer, og at der ved kalkulationer tages ud-gangspunkt i hvor lang tid det tager at lave det pågældende arbejde.
Regionsværkmesteren oplyste også at han ofte kommer med et skud fra hoften når etfirma ringer om en opgave. Han har supplerende over for arrestinspektøren oplyst athan ofte er nødt til at indgå i en nærmere dialog med den virksomhed der retter hen-vendelse. Disse drøftelser foregår som regel telefonisk hvorefter regionsværkmeste-ren og virksomheden bliver enige om prisen.
Som nævnt ovenfor stillede jeg efterfølgende (i brev af 20. november 2009) spørgsmåltil direktoratet om kalkulationssystemet i den sag som jeg som nævnt ovenfor af egendrift har rejst om beskæftigelsen i arresthusene.
Jeg har noteret mig de tiltag der er iværksat for at få arbejde til arresthusene i det syd-og sønderjyske område, herunder gennem annoncering.
Jeg har endvidere noteret mig de overvejelser der fremgår af det opdaterede notat af25. november 2010 om at etablere anden godkendt aktivitet. Jeg beder arrestinspek-tøren om at oplyse hvad der videre sker vedrørende dette forhold.
2.1.3. Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Tønder
Inden for Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyns område er det (som detfremgår) især bl.a. Arresthuset i Tønder der har været ramt af problemerne med atskaffe arbejde til de indsatte. Den ovenfor nævnte ”prognose 2” for 2009 – der varudarbejdet dagen før inspektionen – viste at beskæftigelsen i Arresthuset i Tønder pådet tidspunkt var 8,7 pct. Kun Arresthuset i Åbenrå havde en lavere beskæftigelses-grad.9/39
På tidspunktet for inspektionen havde arresthuset således ikke meget arbejde at tilby-de de indsatte, hverken i værkstedet eller i cellerne. Det blev oplyst at det dog gik bed-re end det havde gjort tidligere i 2009. Annoncering havde nemlig som nævnt ovenforskaffet arbejde til Arresthuset i Tønder der på inspektionstidspunktet netop havde fåeten opgave for et lokalt firma og nok var ved at få en opgave mere samme dag. På dettidspunkt havde arresthuset 3 faste opgaver og havde i september og oktober 2009haft i alt 6 forskellige opgaver.
På dagen for inspektionen var 2 indsatte beskæftiget med værkstedsarbejde, mensder ikke var noget cellearbejde. Arrestforvareren oplyste at han overvejede at opdeledet arbejde der blev udført i værkstedet, så der også kunne blive beskæftigelse til 2indsatte i cellerne. Tanken var at det ene hold indsatte skulle stå for pakning og detandet for at tjekke arbejdet.
Jeg beder om at få oplyst resultatet af disse overvejelser.
Ved inspektionen i 2002 blev det oplyst at Arresthuset i Tønder var mindst lige så godtforsynet med arbejde som de andre arresthuse i Sønderjylland (med undtagelse afArresthuset i Haderslev), men at lukningen af arresthuset i en periode i 2001 dog hav-de medført et afbræk i mængden af arbejdsopgaver.
Arresthuset i Tønder har på hjemmesiden arresthuset.dk oplyst om de arbejdsopgaversom arresthuset vil kunne varetage.
Ifølge det ovenfor nævnte timeregistreringsskema var den samlede beskæftigelses-grad i Arresthuset i Tønder 31,2 pct. for perioden 1. januar 2010 til 31.august 2010.
Som nævnt under pkt. 2.1.2 har jeg noteret mig de tiltag der er iværksat for at få ar-bejde til arresthusene i Syd- og Sønderjylland, herunder gennem annoncering, somogså har skaffet beskæftigelse til Arresthuset i Tønder.
Jeg har noteret mig det der fremgår om beskæftigelsen af det nævnte timeregistre-ringsskema, men jeg beder (alligevel) arresthuset om at oplyse nærmere om hvordanbeskæftigelsessituationen i arresthuset har udviklet sig siden inspektionen den 23.oktober 2009. Det bemærkes at jeg fra en nyhed den 31. august 2010 på hjemmesi-den arresthuset.dk er opmærksom på at arresthuset på det tidspunkt lige havde fået(endnu) en ny opgave.
10/39
Som nævnt ovenfor overvejede arrestforvareren en arbejdsdeling for så vidt angår detarbejde der på inspektionstidspunktet blev udført i værkstedet. Jeg går ud fra at ar-resthuset også benytter sig af de andre initiativer der er nævnt i justitsministerens svaraf 28. september 2009 til Retsudvalget, jf. omtalen af det ovenfor. Jeg går således udfra at arresthuset (når der ikke er tilstrækkelig beskæftigelse) overvejer om de indsattekan tilbydes opgaver med f.eks. yderligere rengøring i arresthuset eller eventuellemindre vedligeholdelsesopgaver mv. Jeg beder arresthuset om at oplyse hvilke initia-tiver der har været iværksat i arresthuset.
2.1.4. Kompensation for manglende arbejde mv.
De (mange) indsatte som arresthuset ikke kan tilbyde beskæftigelse, er henvist til atopholde sig en stor del af tiden i deres celler. Jeg rejste derfor – også denne gang –under inspektionen spørgsmålet om kompensation for manglende arbejde og fælles-skab i arbejdstiden.Ved sidste inspektion af arresthuset oplyste arresthuset bl.a. at det ikke havde væretmuligt at frigøre personale i de indsattes arbejdstid til at iværksætte tiltag som kom-pensation for manglende arbejde. Arresthuset havde forsøgt nogle tiltag, men havdeikke efterfølgende forsøgt andre tiltag. Uden for arbejdstiden havde arresthuset somkompensation for det manglende arbejde forlænget gårdtur og etagefællesskab nårder havde været mulighed for det. Jeg noterede mig det oplyste.
Under inspektionen denne gang blev madlavning nævnt som en god beskæftigelsesom kompensation. Som det fremgår af pkt. 2.4, bliver det køkken der i sin tid er ind-rettet til de indsatte, ikke brugt, bortset fra i forbindelse med grillaftener mv.
Spørgsmålet om kompensation indgår også i det ovenfor omtalte svar af 28. septem-ber 2009 på spørgsmål nr. 1197 fra Folketingets Retsudvalg. Det er heri oplyst at deindsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse, kompenseres bl.a. med mulighed for ud-videde fritidsaktiviteter. I et senere svar af 18. maj 2010 på spørgsmål nr. 960 fraRetsudvalget har justitsministeren nævnt at arresthusene i tilfælde af mangel på be-skæftigelse i produktionen har benyttet sig af muligheden for at etablere anden god-kendt aktivitet. Det er nævnt at det kan dække over mange forskellige aktiviteter, her-iblandt kunstprojekter, diverse fritidsaktiviteter, sport og lignende.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om arresthuset har foretaget kompensation formanglende arbejdsopgaver, og i givet fald hvordan der er kompenseret.
11/39
Med hensyn til kompensation i form af cellefællesskab i arbejdstiden fremgår det afdirektoratets brev af 26. april 2010 i den sag som jeg af egen drift har rejst om be-skæftigelsen i arresthusene, at arrestinspektøren af ordens- og sikkerhedsmæssigehensyn ikke anser det for forsvarligt generelt at etablere fællesskab i arbejdstiden.Hvis 2 indsatte konkret fremsætter ønske om cellefællesskab (også) i arbejdstiden, vilønsket blive imødekommet hvis ordens- og sikkerhedsmæssige forhold ikke taler imoddet. Direktoratet har ikke haft bemærkninger hertil, men har tilkendegivet at de indsat-te bør orienteres om muligheden for at søge om cellefællesskab, enten i arresthusetsfællesskabsregler eller husorden.
Jeg går på denne baggrund ud fra at Arresthuset i Tønder vil orientere de indsatte ommuligheden for at søge om fællesskab i arbejdstiden når de indsatte ikke kan tilbydesbeskæftigelse.
2.1.5. Arbejdsfællesskab i cellerne
Ved inspektionen i 2002 blev det oplyst at de indsatte efter en konkret vurdering kanarbejde sammen 2 og 2 i cellerne, og at det også skete ind imellem.Også fordi talsmanden under min samtale med ham havde oplyst at han ikke vidsteom det var muligt for de indsatte at arbejde sammen i cellerne, spurgte jeg også vedinspektionen denne gang om de indsatte (fortsat) kan arbejde sammen 2 og 2 i celler-ne når det er muligt at tilbyde de indsatte cellearbejde.
Regionsværkmesteren oplyste at det i Arresthuset i Esbjerg og andre steder hvor derer tilstrækkeligt arbejde, er set at de indsatte arbejder sammen 2 og 2 i cellerne. Ingenaf arresthusene vil efter hans opfattelse stille sig på bagbenene for denne mulighed.
Arrestforvareren (der er den samme som ved sidste inspektion af arresthuset) var hel-ler ikke afvisende over for denne mulighed, men nævnte at de indsatte nogle gangeikke rigtigt får arbejdet i cellerne hvis de arbejder sammen, fordi de i stedet vælger atspille PlayStation mv. Netop dette forhold havde ifølge regionsværkmesteren ført til atde indsatte i Arresthuset i Esbjerg nogle gange blev splittet op igen.Det fremgår desuden af direktoratets brev af 26. april 2010 – i den sag som jeg afegen drift har rejst over for direktoratet – at arrestinspektøren har udtalt at de indsattevil kunne arbejde sammen på cellerne hvis det er praktisk muligt, og ordens- og sik-kerhedsmæssige hensyn ikke taler imod et sådant fællesskab. Direktoratet har tilken-
12/39
degivet at de indsatte bør orienteres om muligheden for arbejdsfællesskab i cellen,enten i arresthusets fællesskabsregler eller husorden.Jeg går således ud fra at arresthuset fortsat – i det omfang det er foreneligt med or-dens- og sikkerhedsmæssige forhold – vil give de indsatte mulighed for arbejdsfælles-skab i cellerne (når der er cellearbejde til de indsatte). Jeg henviser i den forbindelseogså til pkt. 20 i vejledning nr. 12 af 29. februar 2008 om indsattes adgang til fælles-skab mv. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsvejlednin-gen). Det fremgår heraf at det – hvis det ikke er muligt at beskæftige alle indsatte ifælles arbejdsrum – bør overvejes om der er mulighed for at indsatte kan arbejde 2sammen i en celle hvis der er indsatte der ønsker det. Arresthuset skal i disse overve-jelser være opmærksom på pladsmæssige forhold, hygiejniske forhold og hensyn tilbrandsikkerheden. Arresthuset skal endvidere være opmærksom på risikoen for atden ene indsatte presses til at arbejde for den anden.
På baggrund af direktoratets tilkendegivelse går jeg desuden ud fra at arresthuset vilorientere de indsatte om muligheden for arbejdsfællesskab i cellen.
2.1.6. Værkstedsfaciliteter i Arresthuset i Tønder
Arresthuset i Tønder har 2 værksteder, men det er kun det ene der er godkendt afArbejdstilsynet. Som nævnt i rapporten fra inspektionen i 2002 blev dette værkstedlovliggjort til værkstedsdrift i årene umiddelbart inden med større vinduer, udsugningog sænkning af gulvet.Under inspektionen blev det oplyst at arresthuset godt kunne tænke sig også at få detandet værksted der i det daglige fungerer som lager, godkendt til egentlig værksteds-drift. Arresthuset havde dog ikke gjort noget for at få det godkendt. Som nævnt i op-følgningsrapporten fra den sidste inspektion, blev dette rum dengang indrettet somværksted til beskæftigelse af 2 indsatte. På tidspunktet for inspektionen var 2 indsattebeskæftiget i dette værksted, mens der ikke var indsatte beskæftiget i det andet værk-sted der kan beskæftige 4 indsatte.
For at det nævnte værksted kan godkendes, skal vinduerne gøres større, og gulvetskal nok også sænkes som i det andet værksted. Arresthuset oplyste at det er tekniskforvaltning i kommunen der skal godkende de bygningsmæssige ændringer (og Ar-bejdstilsynet der skal godkende at rummet herefter kan anvendes som værksted).
13/39
Som jeg nævnte under inspektionen, støtter jeg arresthusets ønske om at foretage defornødne bygningsmæssige ændringer med henblik på at få værkstedet godkendt tilegentlig værkstedsdrift. Jeg henviser i den forbindelse også til det der er anført i detnotat fra regionsværkmesteren der er omtalt ovenfor. Heri er indretning af ordentligeog egnede produktionsfaciliteter nævnt som en blandt flere mulige løsninger til at for-bedre beskæftigelsessituationen.
Jeg beder om direktoratets bemærkninger til dette forhold.
2.2.1. Generelt
Der er (bl.a. på grund af mangel på ordrer til arbejdsdriften) i dag generelt større fokuspå undervisning og uddannelse af de indsatte, jf. også bladet Kriminalforsorgen nr. 4,2010, der har undervisning som tema, og kriminalforsorgens årsrapport for 2009. Den21. og 22. juni 2010 afholdt kriminalforsorgen desuden en konference om uddannelse.Det fremgår bl.a. heraf at direktoratet sammen med arrestinspektørerne har kortlagtundervisningen i arresthusene i hele landet. Undersøgelsen har afklaret hvordan un-dervisningen foregår, hvordan de fysiske forhold er, og hvordan underviserne bliverbrugt. Resultatet af undersøgelsen skal anvendes til at genoverveje undervisningen iarresthusene og give kriminalforsorgen et bedre bud på om der er mulighed for at laveen samlet koordineret indsats i forhold til at løfte undervisningen i arresthusene. Direk-toratets nye undervisningsenhed skal sikre at der sker en udvikling på området.
Det er desuden nævnt at der ikke er udsigt til at antallet af undervisere kan forøges iperioden for denne flerårsaftale, og at hovedopgaven derfor er at se hvordan det kangøres bedre inden for de eksisterende rammer.
Undersøgelsen er også blevet brugt til at vurdere om og hvordan det sikrede pc-netværk kan installeres i arresthusene. Dette netværk skal gøre det muligt at give deindsatte fjernundervisning via computer, og de indsatte vil hermed få mere tidssvaren-de undervisningstilbud.
Jeg beder direktoratet om at orientere mig om resultatet af den nævnte undersøgelseaf undervisningen i arresthusene og hvad det giver anledning til.
14/39
Jeg er endvidere bekendt med de svar som justitsministeren henholdsvis den 28. sep-tember 2009, 18. maj 2010, 9. juli 2010 og 8. november 2010 har givet FolketingetsRetsudvalg på spørgsmål nr. 1198, 956, 959, 960, 1213 og 182 om undervisning.Første spørgsmål vedrører muligheden for at øge andelen af indsatte i uddannelsesom følge af manglen på beskæftigelse. Andet spørgsmål vedrører de lærerkræfterder er til rådighed til undervisning, tredje spørgsmål studievejledning, fjerde spørgsmålundervisning eller anden godkendt beskæftigelse som kompensation for manglendearbejde, jf. også pkt. 2.1.4 ovenfor, og det femte spørgsmål om der er tilstrækkeligemuligheder for uddannelse under afsoning. Sidste spørgsmål vedrører udviklingen iantal undervisningstimer i bl.a. arresthusene.
Det er bl.a. (i svaret på spørgsmål nr. 1198) nævnt at mulighederne for at indgå i etegentligt uddannelsesforløb som varetægtsfængslet begrænses af at opholdstidentypisk er forholdsvis kort. Dertil kommer at de fleste ældre arresthuse på grund af de-res begrænsede størrelse og placering ikke har de fornødne muligheder for at etable-re værksteder der lever op til kravene i forhold til at tilbyde kompetencegivende AMU-kurser og erhvervsuddannelsesforløb.
Det fremgår desuden af dette svar at direktoratet har iværksat et forsøg i Arresthuset iOdense med flere lærere tilknyttet via et samarbejde med Statsfængslet på Søbysø-gård. Direktoratet vil i forbindelse med evaluering af dette forsøg overveje mulighe-derne for at udbrede modellen til de øvrige arresthuse.
Jeg beder direktoratet om at underrette mig om resultatet af evalueringen.
Af svaret på det sidste spørgsmål (nr. 182) fremgår det at antallet af udmeldte under-visningstimer til arresthusene har været det samme siden 2001. I svaret er der enoversigt over hvor mange timer hvert arresthus har fået udmeldt om året i perioden.
Jeg er også bekendt med at lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,Peter Damlund Koudahl, i juni 2010 har afgivet en rapport om uddannelse i fængsler-ne der også omtaler undervisning i arresthusene. Rapporten er den tredje undersø-gelse i et forskningsprojekt om fængselsundervisning i Danmark. I sammenfatningenaf undersøgelsens resultater er det bl.a. anført at undervisningen i arresthusene af demedvirkende i undersøgelsen beskrives som ”meget værdifuld i forhold til at over-komme den usikre og psykisk belastende tid, det kan være at være varetægtsfængs-let.” De interviewede rejste også spørgsmål om hvorvidt tilbuddet om undervisning i
15/39
arresthusene (svarende til 1 time om måneden pr. indsat) er tilstrækkeligt til at dækkebehovet.
2.2.2. Undervisning i Arresthuset i Tønder
Før den midlertidige lukning af arresthuset i 2001 blev timetallet til undervisning øgettil 8 timer om ugen, og det blev oplyst ved inspektionen i 2002 at læreren kom i arrest-huset 2 gange om ugen.Af justitsministerens svar af 8. november 2010 på det ovenfor nævnte spørgsmål nr.182 fremgår det at Arresthuset i Tønder siden 2001 har fået udmeldt 192 timer omåret (hvilket svarer til ca. 3,7 timer om ugen).
Og af arresthusets husorden fremgår det at der (nu) kommer en fængselslærer i ar-resthuset og underviser de indsatte 1 dag om ugen.
Som nævnt ovenfor håber og satser arresthusene på mere undervisning. I arresthu-sets brev af 26. november 2009 til mig har arresthuset oplyst at arresthuset (på et ikkenærmere angivet tidspunkt) fik bevilget ekstra timer til undervisning. Jeg går ud fra atder sigtes til den opnormering der skete i 2001.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om det er korrekt forstået.
Selv om jeg går ud fra at arresthuset i forbindelse med den under pkt. 2.2.1 nævnteundersøgelse af undervisningen i arresthusene har udtalt sig om behovet for under-visning i arresthuset, beder jeg – i forlængelse af det oplyste under inspektionen om atarresthusene håber og satser på mere undervisning – også arresthuset om at oplysehvad der fremadrettet er behov for af undervisning.
Ifølge husordenen kan de indsatte få et læse- stavekursus i dansk, begynde på 9. eller10. klasse for voksne eller supplere med videreuddannelse.
Det er også nævnt at undervisningen foregår som selvstudium eller ved undervisning iarresthusets skolestue.
Jeg beder arresthuset om at uddybe hvilke fag (ud over dansk) der undervises i, ogom der fortsat er mulighed for ”fleksstudium” på VUC, jf. det oplyste i rapporten frainspektionen i 2002.
16/39
Ved inspektionen i 2002 havde arresthuset to pc’er som de indsatte kunne benytte iundervisningen, men arresthuset håbede på senere at kunne få nogle bedre pc’er såde indsatte kunne få tilbud om at tage pc-kørekort. I forbindelse med opfølgningen påinspektionen blev det oplyst at der var adgang til pc-støttet undervisning i arresthuset.
Jeg går ud fra at der fortsat er adgang til pc-støttet undervisning i arresthuset. Jegbeder arresthuset om at oplyse i hvilket omfang der i dag anvendes pc i undervisnin-gen, og om det nu er muligt for de indsatte også at tage pc-kørekort.
Også fordi der i dag generelt satses mere på undervisning, beder jeg desuden arrest-huset om at oplyse om arresthuset eller læreren er opsøgende og således opfordrerindsatte der ikke selv henvender sig, men kan have behov for undervisning, til at del-tage i undervisning.
De indsatte kan deltage i forskellige typer af behandling i kriminalforsorgens institutio-ner, herunder i nogen grad i arresthusene. Der satses mere på behandling i dag endtidligere.
De fleste tilbud om behandling er til indsatte med stofmisbrug, men der er også andrebehandlingsprogrammer.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en liste over behandlingsafdelingerog -programmer (der ifølge kriminalforsorgens hjemmeside er under revision). Ifølgedenne liste er der forbehandling (motivationsbehandling) i de fleste arresthuse, herun-der Arresthuset i Tønder. I dette arresthus (og i arresthusene i Sønderborg, Åbenrå ogHaderslev) er der tale om motivationsbehandling både vedrørende stof- og alkohol-misbrug. Behandlingen sker i samarbejde med det lokale rusmiddelcenter.
Der er ikke oplysning om muligheden for at deltage i behandling i arresthusets husor-den.
Jeg beder Arresthuset i Tønder om at oplyse hvordan, herunder hvor ofte, motivati-onsbehandlingen foregår i Arresthuset i Tønder, og hvor mange der normalt deltager isådan behandling.
Jeg beder desuden arresthuset om at oplyse hvordan de indsatte orienteres om mu-ligheden for at deltage i motivationsbehandling.
17/39
Foruden cellefællesskab 2 og 2 har de indsatte i fritiden mulighed for at benytte ar-resthusets kondirum, og her må de indsatte også være 2 sammen.
De indsatte har endvidere mulighed for at leje en PlayStation for 6 kr. om dagen. Derskal betales forud for 1 uge ad gangen. Der er ikke i husordenen angivet nogen be-grænsning for hvor lang tid (ad gangen) den indsatte kan leje en PlayStation.
Muligheden for at spille PlayStation fik de indsatte efter inspektionen i 2002. Arresthu-set indrettede dengang et lokale hvori de indsatte på skift, gratis og parvis, kunne spil-le PlayStation.
Jeg har noteret mig at de indsatte nu har mulighed for leje en PlayStation til brug påcellen, og af det oplyste om betaling udleder jeg at det kan ske for en uge ad gangen.Jeg beder arresthuset om at oplyse om det er korrekt forstået, og hvor mangePlayStations arresthuset råder over til udlejning til de indsatte. Det bemærkes at jegunder min inspektion den 24. februar 2010 af Arresthuset i Vejle fik oplyst at der erenighed blandt de 10 arresthuse der hører under Arrestinspektøren for Syd- og Søn-derjylland og Fyn, om at der skal være én PlayStation pr. 5 indsatte.
Jeg beder desuden om at få oplyst om arresthuset fortsat har indrettet et lokale hvorde indsatte på skift, gratis og parvis, kan spille PlayStation i fritiden.
I rapporten fra inspektionen af Arresthuset i Tønder i 2002 er desuden omtalt det køk-ken til de indsattes brug der var nyistandsat på tidspunktet for inspektionen dengang(pkt. 2.3.6 og 6.4). Køkkenet var dengang endnu ikke taget i brug, og på grund afhærværk blev ibrugtagningen udsat, jf. opfølgningsrapporten.
Under min samtale med talsmanden under inspektionen den 23. oktober 2009 frem-satte han ønske om at de indsatte i Arresthuset i Tønder får mulighed for at lave mad igrupper i dette køkken. Han henviste til at det er muligt for de indsatte i f.eks. Arrest-huset i Assens.
Talsmanden oplyste i den forbindelse at arrestforvareren var positiv stemt over forønsket, men havde sagt at han ikke kunne gennemføre det fordi arresthuset ikke hargodkendt timer til dette formål.
18/39
Under min efterfølgende samtale med arrestforvareren bekræftede han at køkkenetikke benyttes. Han oplyste at der ikke er ressourcer til den overvågning af de indsatteder skal finde sted når de benytter køkkenet. Dog laves der i køkkenet f.eks. salat tilgrillaftener i gården.
Arrestforvareren oplyste i den forbindelse at arresthuset tidligere har fået afslag på enansøgning om bevilling af ekstra timer til afvikling af madlavning i køkkenet. På grundaf krav om besparelser regnede arrestforvareren ikke med at en eventuel ny ansøg-ning ville blive imødekommet.
Som svar på mit spørgsmål til arresthuset i brev af 5. november 2009 har arresthuset idet tidligere nævnte brev af 26. november 2009 oplyst at arresthusets ansøgning ogdirektoratets svar ikke foreligger skriftligt. Arrestforvareren drøftede behovet for fleretimer med direktoratet kort tid før arresthuset genåbnede efter ombygning i 2000, ogfik da et mundtligt afslag. Arresthuset har ikke senere søgt bevilling til dette formål daarresthuset prioriterede behovet for ekstra timer til undervisning højere.Arrestforvareren nævnte også under inspektionen at en eventuel brug af køkkenet –ud over ekstra personaletimer – skal foregå på en retfærdig måde. Han oplyste i denforbindelse at de indsatte der har penge til at købe råvarer for, har en fordel i forhold tilindsatte der ikke har råd til det. En tilladelse vil således kunne ramme skævt idet detmuligvis ikke er alle der vil kunne benytte ordningen.
Da madlavning er en god aktivitet (også som kompensation), vil arresthuset dog gernehave at det bliver muligt for de indsatte at lave mad i køkkenet.
Jeg er enig i at madlavning er en god beskæftigelse (også som kompensation når derikke er arbejde at tilbyde de indsatte). Jeg beder om direktoratets bemærkninger tilspørgsmålet om at etablere mulighed for at de indsatte kan benytte det nævnte køk-ken – under de forudsætninger som direktoratet tidligere i et orienteringsbrev af 29.maj 2001 til arrestinspektørerne har angivet med hensyn til de indsattes adgang tilfælles madlavning, jf. direktoratets sag j.nr. SFK 00-264-130.
Andre forhold
Bygningsmæssige forhold
Rapporten om inspektionen af arresthuset i 2002 indeholder en beskrivelse af de byg-ningsmæssige forhold.
19/39
I forbindelse med varslingen af inspektionen meddelte jeg at jeg kun ville besigtigelokaliteter i arresthuset hvis samtalerne gav anledning til det. Selv om samtalerne ikkegav anledning til besigtigelse af bygningsmæssige forhold, besigtigede jeg som nævnti indledningen arresthusets værksted(er), og jeg så også besøgsrummet da min sam-tale med talsmanden fandt sted i dette rum.
Værkstederne er omtalt (men ikke nærmere beskrevet) i pkt. 2.1.6.
Da min inspektion denne gang ikke omfattede en besigtigelse af de bygningsmæssigeforhold, og da der ikke er sket (væsentlige) ændringer i disse forhold siden sidste in-spektion, jf. pkt. 3.1.1, henviser jeg hvad de bygningsmæssige forhold angår, til rap-porten fra inspektionen i 2002 og opfølgningerne til denne rapport.
3.1.1. Ændringer siden sidst
I forbindelse med varslingen af inspektionen den 23. oktober 2009 bad jeg som nævnti indledningen også arresthuset om at oplyse om eventuelle ændringer i de bygnings-mæssige forhold siden inspektionen i 2002 og/eller eventuelle (igangværende) projek-ter eller planer herom.Arresthuset har ikke oplyst om ændringer i de bygningsmæssige forhold, og sådanneændringer ses heller ikke at være foretaget ifølge de bygningstegninger som jeg harmodtaget fra arresthuset. Men det fremgår heraf at skolestuen er flyttet fra 2. sal til 1.sal (midt på gangen), og at den tidligere skolestue nu er en celle (der bruges til kvin-delige indsatte når arresthuset har sådanne indsatte).
Af den daværende justitsministers svar af 14. januar 2009 på spørgsmål nr. 198 fraFolketingets Retsudvalg fremgår det at der i Arresthuset i Tønder er indrettet en særligafdeling med 10 pladser til anbringelse af illegale indvandrere. Ifølge de bygnings-tegninger som jeg har modtaget fra arresthuset, er de 7 celler der ligger i stueetagen,til asylansøgere.
Fra min senere inspektion i februar 2010 af arresthusene i Esbjerg og Vejle er jeg be-kendt med at arrestinspektøren har sat en bygningsanalyse i gang i alle regionensarresthuse for at afdække mulighederne for forbedringer hvis det skulle blive økono-misk muligt.
Jeg beder om at blive underrettet om resultatet af gennemgangen af Arresthuset iTønder.
20/39
3.1.2. Den generelle vedligeholdelsesstand
Som også allerede nævnt bad jeg i forbindelse med varslingen af inspektionen ogsåarresthuset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden, herunder inventaretsstand, var.I brevet af 21. oktober 2009 oplyste arrestforvareren at arresthuset stort set er godtvelholdt, men at en reparation af vinduerne i den bygning der ligger uden for det sikre-de område (og huser køkken, kontorer og soverum), er hårdt tiltrængt.
Arrestforvareren oplyste desuden at de indsattes fællesområder (gangene, skolestu-en, besøgsrummet og kondirummet mv.) er rimeligt velholdte, men at en del af celler-ne trænger til at blive malet.
Desuden er inventaret i de indsattes celler slidt og trænger til at blive udskiftet.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der siden inspektionen er malet celler og ud-skiftet (eller repareret) celleinventar, eller om der er planer om det.
3.2.1. Reglerne om telefonering
Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, har afsonere ret til at føre (private) telefon-samtaler i det omfang det er praktisk muligt. Adgangen til at føre telefonsamtaler kandog nægtes hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyneller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, jf. § 57, stk. 2.Varetægtsarrestanter kan efter varetægtsbekendtgørelsens § 75 få tilladelse til at tele-fonere hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afven-tes, og i det omfang det er praktisk muligt. Politiet kan dog af hensyn til varetægts-fængslingens øjemed modsætte sig at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler, jf.§ 75, stk. 2. Institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, kan desuden nægteen varetægtsarrestant at føre telefonsamtaler hvis det findes nødvendigt af ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. § 75, stk. 3.
Spørgsmålet om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere er for tiden genstandfor overvejelser i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I en udtalelse af 27. april 2010 isagen om min inspektion den 7. oktober 2008 af Arresthuset i Svendborg meddeltedirektoratet at varetægtsarrestanter (også) bør have adgang til at telefonere når det erpraktisk muligt. I en udtalelse af 27. oktober 2010 i samme sag har direktoratet oplyst
21/39
at det efterfølgende gav anledning til mere generelle drøftelser af regler og praksismellem direktoratet og Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn. Direktora-tet har på denne baggrund indkaldt de 3 arrestinspektører og Københavns Fængslertil et møde i december 2010 hvor behovet for en eventuel præcisering mv. af reglernei varetægtsbekendtgørelsen om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere vil blivedrøftet nærmere. Direktoratet forventer at de generelle overvejelser vil være afsluttet iløbet af 1. kvartal 2011 hvorefter direktoratet vil orientere mig om udfaldet af overve-jelserne.
De indsattes samtaler påhøres eller aflyttes medmindre det ikke anses for nødvendigtaf de grunde der er nævnt i henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, og vare-tægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 3, jf. henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk.4 og varetægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 4.Forbeholdet ”i det omfang det er praktisk muligt” indebærer ifølge forarbejderne tilstraffuldbyrdelseslovens § 57 en adgang til at fastsætte begrænsninger med hensyn tilhyppighed og længde af telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer dermedgår til at påhøre og aflytte telefonsamtaler.
Efter § 4, stk. 2, i telefonbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober2009) og § 79 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007)kan institutionens leder under hensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætteregler om den praktiske gennemførelse af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler,herunder om begrænsninger med hensyn til hyppighed og varighed af de indsattestelefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer der medgår til at påhøre elleraflytte samtalerne. Regler om den ”praktiske gennemførelse” kan f.eks. indeholde be-grænsninger med hensyn til hvilke tidsrum på døgnet de indsatte kan telefonere, jf.Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse om telefonbekendtgørelsen, nu skrivelsenr. 89 af 30. oktober 2009, og pkt. 196 i varetægtsvejledningen (nr. 37 af 25. juni2007).
I en udtalelse af 10. juni 2004 i sagen om min inspektion i 2003 af Arresthuset i Hobroanførte direktoratet følgende:
"...Husordenens regler om afsoneres adgang til at telefonere bør, efter direktoratetsopfattelse, indeholde en gengivelse af hovedindholdet af straffuldbyrdelseslovens§ 57, samt retningslinjer om den praktiske gennemførelse, dvs. primært frem-gangsmåde, tidsrum mv. men evt. også, hvad man normalt kan forvente med
22/39
hensyn til antal og varighed. Det bør fremgå af husordenen, at disse retningslinjerkan fraviges, hvis der i konkrete situationer foreligger særlige omstændigheder.For så vidt angår varetægtsarrestanter bør hovedindholdet af varetægtsbekendt-gørelsens § 75 gengives i husordenen. Endvidere bør det fremgå, at anmodnin-ger om at føre telefonsamtale med forsvareren i almindelighed imødekommes, ogat disse aldrig påhøres eller aflyttes, jf. § 76, stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen...."
I sagen om min inspektion i 2001 af Arresthuset i Åbenrå tilkendegav direktoratet atdet af husordenen også bør fremgå at afsonere har mulighed for at føre telefonsamta-ler med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre som den indsatte kanbrevveksle ukontrolleret med efter straffuldbyrdelseslovens § 56 (jf. også telefonbe-kendtgørelsens § 3).
3.2.2. Telefonordningen i Arresthuset i Tønder
I opfølgningsrapporten fra inspektionen af Arresthuset i Tønder i 2002 noterede jegmig at direktoratet over for arresthuset havde henstillet at reglerne om de indsattesbrug af telefon i arresthusets husorden blev præciseret yderligere.For så vidt angik afsonere ønskede direktoratet en præcisering så det mere klartfremgik at de efter straffuldbyrdelseslovens § 57 har ret til at telefonere i det omfangdet er praktisk muligt, men at denne ret kan begrænses hvis det findes nødvendigt udfra ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, eller af hensyn til beskyttelse af den foru-rettede ved lovovertrædelsen.
For så vidt angik varetægtsarrestanter ønskede direktoratet reglerne præciseret så detfremgik at en anmodning om at føre telefonsamtale med forsvareren i almindelighedimødekommes, og at den ikke påhøres eller aflyttes.
Arresthuset havde i øvrigt dengang oplyst at indsatte der ønsker at telefonere, bliverskrevet på en liste, og at samtalerne afvikles samme dag når personalet har tid til atoverhøre samtalerne. Hvis der er mange der ønsker at telefonere, kan det dog ske atde sidste må vente til næste dag.
I arresthusets husorden er om telefonering anført følgende:”Fængselsafsonere:
23/39
Arresthusets telefon kan som hovedregel benyttes til samtaler med forsvarer, po-liti, forsorg og andre relevante offentlige myndigheder. Andre samtaler tillades idet omfang personaleressourcerne tillader det. (…)Som hovedregel kan privat telefonering kun gennemføres når personalet har tidtil at aflytte samtalen.Varetægtsarrestanter:Varetægtsarrestanter kan som hovedregel ikke føre private telefonsamtaler, idetder kun gives adgang til telefonering, når forbindelse gennem brevveksling ikkekan gennemføres uden væsentlig ulempe. Der er normalt mulighed for at føresamtaler med forsvarer – disse samtaler påhøres og aflyttes ikke.”
Afsonere har, som det fremgår ovenfor, ret til at telefonere, medmindre adgangen tildet nægtes i det konkrete tilfælde efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, men hyp-pigheden og varigheden af telefonsamtaler kan begrænses under hensyn til de perso-naleressourcer der medgår til at påhøre eller aflytte samtalerne.
Varetægtsarrestanter har ikke samme ret. Som oplyst ovenfor er adgangen for vare-tægtsarrestanter til at telefonere for tiden genstand for overvejelser i direktoratet, jf.direktoratets seneste udtalelse i sagen om min inspektion af Arresthuset i Svendborg.
Efter min opfattelse er afsnittet om afsoneres adgang til at telefonere i arresthusetshusorden ikke formuleret fuldt ud i overensstemmelse med direktoratets henstilling iforbindelse med den tidligere inspektion. Jeg henstiller derfor til arresthuset at udbyg-ge reglerne i overensstemmelse med direktoratets henstilling. Jeg beder om at bliveunderrettet om hvad der sker i anledning af min henstilling.
Når direktoratet har afsluttet sine overvejelser om varetægtsarrestanters adgang til attelefonere, går jeg ud fra at arresthuset vil tage stilling til om det giver anledning til atændre det anførte i husordenen om varetægtsarrestanters adgang til private telefon-samtaler.
Desuden anbefaler jeg at arresthuset (arrestinspektøren, jf. vejledning nr. 11991 af 29.juni 2001 om adgangen til intern delegation i kriminalforsorgens institutioner) udnytterbemyndigelsen i telefonbekendtgørelsens § 4, stk. 2, og (når de nævnte overvejelserer afsluttet) varetægtsbekendtgørelsens § 79, til at fastsætte nærmere regler om denpraktiske gennemførelse af de indsattes ret til at telefonere, jf. nærmere direktoratetsudtalelse i sagen om min tidligere inspektion af Arresthuset i Hobro.
Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i anledning af min anbefaling.
24/39
Efter straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 1, der også gælder for varetægtsarrestanterder ikke er isolerede efter rettens bestemmelse, jf. § 9 i talsmandsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 735 af 25. juni 2007 om gennemførelse af medindflydelse for ind-satte i kriminalforsorgens institutioner), skal de indsatte have mulighed for at øve ind-flydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd.Under min samtale med talsmanden fremsatte han ønske om at få en fast ”kontortid”hvor de andre indsatte kan komme til ham. Han oplyste at samtaler med de andre ind-satte nu finder sted under gårdtur.
Under min efterfølgende samtale med arrestforvareren nævnte han at en kontortidefter hans opfattelse er for formel. Han oplyste i den forbindelse at de indsatte – udover at tale med talsmanden på gårdtur – vil kunne fremsætte en anmodning om ensamtale med talsmanden på en anmodningsseddel, og at en sådan samtale hereftervil kunne finde sted enten i den pågældende indsattes celle eller i besøgslokalet(medmindre den indsatte er isoleret).
Ved inspektionen i 2002 blev det oplyst at talsmanden havde lov til at gå rundt i ar-resthuset og tale med de indsatte. Jeg går ud fra at det nu oplyste skal forstås sådanat det fortsat forholder sig sådan, dvs. at talsmanden som udgangspunkt kan få lov tilat besøge de indsatte der ønsker at tale med ham, i deres celler.
Jeg har noteret mig at de indsatte har mulighed for at fremsætte en anmodning om atfå en samtale med talsmanden som så vil finde sted enten i den pågældende indsat-tes egen celle eller i besøgsrummet, og at samtaler med talsmanden således ikke be-høver at finde sted under gårdtur.
Jeg anbefaler at arresthuset orienterer om denne mulighed i afsnittet om talsmands-ordningen i husordenen. Jeg beder om at blive underrettet om hvad der sker i anled-ning af min anbefaling.
Det giver mig (også på denne baggrund) ikke anledning til bemærkninger at arresthu-set ikke finder grundlag for at imødekomme talsmandens ønske om en ”kontortid”.
Så vidt jeg forstod på min samtale med talsmanden, udarbejdes der referater af demøder som ledelsen har med talsmanden (en gang i kvartalet ifølge husordenen). Jeggår ud fra at der er tale om referater der udarbejdes af ledelsen, jf. § 1, stk. 3, i tals-
25/39
mandsbekendtgørelsen, og at der følges systematisk op på de spørgsmål der rejsespå disse møder.
I arresthusets husorden er det nævnt at besøgende ”må være forberedte på at ladeyderbeklædning undersøge af personalet eller efterlade overtøjet udenfor besøgs-rummet (…)”.
Efter varetægtsbekendtgørelsens § 51 og besøgsbekendtgørelsens § 9 er det et vilkårfor besøgstilladelse til henholdsvis varetægtsarrestanter og indsatte i lukkede instituti-oner at besøgende (efter institutionens anmodning) lader deres yderbeklædning un-dersøge.
En sådan undersøgelse kan (dog) kun gennemføres med den besøgendes samtykke.Hvis den besøgende ikke vil give samtykke, afvises besøget, jf. varetægtsbekendtgø-relsens § 53 og besøgsbekendtgørelsens § 11. Den besøgende skal ifølge bestem-melserne vejledes om det.
Jeg forstår det anførte i husordenen sådan at de besøgende kan vælge mellem enundersøgelse af overtøj eller at efterlade overtøjet uden for besøgsrummet. Jeg gårud fra at arresthuset i praksis vejleder de besøgende om at der kun kan finde en un-dersøgelse af yderbeklædning sted med den besøgendes samtykke, og at virkningenaf at den besøgende ikke vil give samtykke til en sådan undersøgelse og heller ikke vilefterlade overtøjet uden for besøgsrummet, er at besøget afvises.
Jeg har ligeledes hæftet mig ved at det af husordenen fremgår at de indsatte kan fåudleveret kondomer af lægen eller personalet.
Af Direktoratet for Kriminalforsorgens brev af 5. november 2004 til kriminalforsorgensinstitutioner om forbedring af besøgsforholdene fremgår det at besøgslokaler skal væ-re indrettet med et skab med kondomer og engangslagener.
Som det fremgår af rapporten fra inspektionen i 2002, var der opsat et sådant skabmed engangslagener og kondomer i besøgsrummet. Selv om jeg også så besøgs-rummet denne gang, da min samtale med talsmanden som nævnt fandt sted i detterum, erindrer jeg ikke om dette skab stadig var der.
26/39
Jeg går ud fra at der stadig er et skab til lagener og kondomer i besøgsrummet så ind-satte og deres besøgende har adgang til lagener og kondomer uden at skulle kontaktelægen eller personalet. Jeg går derfor samtidig ud fra at det oplyste i husordenen ommuligheden for at få udleveret kondomer via lægen eller personalet (således) kun er etekstra tilbud. Jeg beder dog om at få oplyst om det forholder sig sådan.
Jeg havde som nævnt under pkt. 1 ingen samtaler med indsatte ud over samtalenmed talsmanden.
Som anført ovenfor bad jeg under inspektionen om de seneste 10 sager forud forvarslingen den 17. august 2009 hvori arresthuset havde truffet afgørelse om discipli-nærstraf, dog ikke sager fra før 17. august 2008. Det gjaldt både sager efter § 6 og § 7i disciplinærstrafbekendtgørelsen.
Jeg bad om alle akter, det vil sige forhørsnotatet/forlægget, den underliggende rapportog eventuelt yderligere materiale der måtte være indgået i sagerne.
Hvis der i nogle af disse tilfælde havde været klaget til direktoratet over afgørelsen,bad jeg også om kopi af direktoratets afgørelse i sagen.
Med brev af 27. oktober 2009 sendte arresthuset disse sager til mig.
De 10 modtagne sager omfatter 3 forhørssager og 7 bødeforlægssager med fortlø-bende allokeringsnumre. Statsfængslet ved Sdr. Omme har i forbindelse med min in-spektion dér i en udtalelse af 28. maj 2003 oplyst at allokeringsnummeret ikke er etnummer der relaterer sig til fængslets forhørsprotokol, men et nummer som klient-systemet automatisk opretter ved oprettelsen af en sag.
Der er vedlagt underliggende rapporter i 5 af de 10 tilfælde. De 5 sager hvor der ikkeer sådanne rapporter, er sager med allokeringsnumrene 27, 28, 30, 31 og 33. De 4sidstnævnte sager drejer sig om indtagelse af euforiserende stoffer og den førstnævn-te om fund af et rygerør efter visitation med hundefører. Jeg går ud fra at alle sagerneom indtagelse af euforiserende stoffer er sager hvor der er foretaget en (stikprøvevis)urinprøve der har været positiv for sådanne stoffer.
27/39
I sagen om min inspektion samme dag af Arresthuset i Sønderborg oplyste arrestfor-vareren dette sted at der i en sag om nægtelse af at afgive urinprøve ikke var en un-derliggende rapport da det ikke er muligt at printe ud fra rusmiddelmodulet. Ordlydenaf rapporten i dette modul var kopieret over i forhørsnotatet.
Jeg går ud fra at den manglende fremsendelse af underliggende rapporter i de 4sidstnævnte sager skyldes samme forhold. Til orientering kan jeg oplyse at jeg i for-bindelse med sagen om min inspektion af Arresthuset i Åbenrå samme dag har mod-taget skærmprints der ligger til grund for disciplinærsagen.
Da der er en gengivelse af det indberettede i bødeforlægget i den sidste sag, har jegikke fundet grundlag for at bede om det notat som jeg går ud fra at der er udarbejdetefter hundeførerens fund af rygerøret på den indsattes celle.
I den ene af forlægssagerne mangler s. 2. Jeg går ud fra at det skyldes en (kopie-rings)fejl. Da jeg som nævnt i pkt. 5.1 lægger til grund at den indsatte (også) i dettetilfælde – ligesom i de øvrige forlægssager – accepterede afgørelsen, har jeg ikkefundet grundlag for at bede om nu at få s. 2 i denne sag.
Jeg har ikke modtaget oplysning om hvorvidt der har været klaget over nogle af afgø-relserne. Jeg går ud fra at det ikke er tilfældet.
Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg hverken taget stilling tilgrundlaget for den ikendte disciplinærstraf eller udmålingen af straffen. Jeg navnlighaft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende reglerer blevet fulgt.
Alle sagerne handler om euforiserende stoffer der omfatter fund af sådanne stoffer(primært hash), fund af rygeremedier, indtagelse af euforiserende stoffer og forsøg påindsmugling af euforiserende stoffer. Den ene af forhørssagerne handler også ommanglende efterkommelse af personalets anvisninger og nægtelse af at afgive urin-prøve.
I 5 af bødeforlægssagerne fik den indsatte en bøde på 50 kr. og i de 2 andre sager enbøde på 75 kr. I det ene tilfælde fik den indsatte også konfiskeret rygeremedier.
28/39
I den ene af forlægssagerne mangler s. 2 som nævnt. Det drejer sig om et forlæg den5. august 2009.
Da der ikke foreligger et forhørsnotat om samme forseelse, går jeg ud fra at den ind-satte i dette tilfælde – ligesom i de øvrige forlægssager – accepterede afgørelsen.
Den ene forhørssag udmundede i strafcelle i 7 dage. Den indsatte blev desudenikendt brev-, besøgs- og telefonkontrol under sit fortsatte ophold i arresthuset, og denindsattes kæreste blev nægtet adgang til besøg.Den anden forhørssag udmundede i strafcelle i 3 dage der blev gjort betinget, og enbøde på 75 kr.
I den sidste forhørssag blev den indsatte ikendt en advarsel og udelukket fra fælles-skab.
For så vidt angår udfaldet af sagen er der i 2 af de 3 forhørssager henvist til kriminal-forsorgens normalreaktionsskema. Dette skema har jeg modtaget dels i forbindelsemed min inspektion i oktober 2008 af Arresthuset i Assens og fra Arresthuset i Søn-derborg i forbindelse med inspektionen denne gang af dette arresthus. Der er tale om”Vejledende normalreaktioner i disciplinærsager” for arresthusene i Syd- og Sønderjyl-land og på Fyn som arrestinspektøren har udarbejdet den 1. juli 2008.
Fra sagen om min inspektion af Arresthuset i Assens i 2008 er jeg bekendt med atarrestinspektøren vil indarbejde sanktionen ”betinget” strafcelle i normalreaktionsske-maet.
3 af sagerne, herunder 2 af forhørssagerne, vedrørte afsonere og de øvrige sagervaretægtsarrestanter.
Den indsattes status fremgår udtrykkeligt at bødeforlæggene og af de underliggenderapporter. I ingen af forhørsnotaterne er der oplysning om den indsattes status, menud over at det fremgår af de underliggende rapporter, kan det udledes af klagevejled-ningen der indeholder oplysning om klagefrist i de 2 tilfælde der vedrører afsonere,men ikke i det sidste tilfælde vedrørende en varetægtsarrestant.
I sagen om min inspektion den 7. oktober 2008 af Arresthuset i Svendborg har direkto-ratet oplyst at den indsattes status skal anføres i forhørsmodulet i klientsystemet, menat det ikke kan ses af en udskrift af forhørsprotokollen.
29/39
Jeg går ud fra at arresthuset angiver den indsattes status i forhørsmodulet, og at detogså er sket i de konkrete sager.
De 10 sager vedrører forhold der har fundet sted i perioden mellem den 10. juni 2009og 14. august 2009. Rapporterne omfatter 9 indsatte.
Reglerne om disciplinærstraf over for afsonere findes i straffuldbyrdelseslovens kapitel11 (§§ 67 ff). Efter lovens § 70, stk. 3, og § 72 fastsætter justitsministeren nærmereregler om henholdsvis udståelse af strafcelle og behandlingen af disciplinærsager.Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 385 af 17. maj 2001 om udståelse afstrafcelle, anvendelse af forhørscelle og behandlingen af disciplinærsager i fængslerog arresthuse (disciplinærstrafbekendtgørelsen). Direktoratet for Kriminalforsorgen hari tilknytning hertil udstedt en vejledning nr. 70 af 5. juli 2002 om behandling af sagerom disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb (disciplinærstraf-vejledningen).
For så vidt angår varetægtsarrestanter findes hjemlen til ikendelse af disciplinærstraf iretsplejelovens § 775, stk. 1, men ellers finder reglerne for afsonere i straffuldbyrdel-sesloven og disciplinærstrafbekendtgørelsen tilsvarende anvendelse, jf. varetægtsbe-kendtgørelsens § 92 og disciplinærbekendtgørelsens § 1, stk. 2. Varetægtsarrestanterkan dog højst ikendes strafcelle i to uger, jf. retsplejelovens § 775, stk. 1.En sag om et disciplinært forhold kan føre til at der – ud over (eller i stedet for) iken-delse af disciplinærstraf – træffes afgørelse om andre reaktioner, f.eks. udelukkelsefra fællesskab som det skete i 1 af tilfældene.
I forbindelse med en disciplinærsag kan der træffes afgørelse om konfiskation ellermodregning af erstatning, jf. vejledningens pkt. 12. Sager om det behandles efter reg-lerne om behandlingen af disciplinærsager, jf. samme punkt og §§ 1 og 3 i henholds-vis bekendtgørelse nr. 386 af 17. maj 2001 om behandlingen af sager om konfiskationi kriminalforsorgens institutioner og bekendtgørelse nr. 387 af samme dato om be-handlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb over for indsatte i kriminalfor-sorgens institutioner. Reglerne er dog ikke til hinder for at inddrage genstande medden indsattes samtykke, jf. vejledningens pkt. 15. Der gælder særlige regler i forhold tilvaretægtsarrestanter, jf. vejledningens pkt. 14 og 17. Som nævnt blev der truffet af-gørelse om konfiskation i 1 af tilfældene. Også i et andet tilfælde blev genstande som
30/39
det ikke var tilladt den indsatte at have, inddraget i forbindelse med konstateringen afden ulovlige besiddelse.
Straffuldbyrdelseslovens § 67 indeholder en opremsning af i hvilke tilfælde en indsatkan ikendes en disciplinærstraf. Det kan ske ved overtrædelse af lovens § 32 (ommanglende efterkommelse af personalets anvisninger mv.) (nr. 1), ved udeblivelse,undvigelse eller forsøg herpå (nr. 2), ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten efter§ 38, stk. 1 (nr. 3), ved nægtelse af afgivelse af urinprøve efter § 60 a (nr. 4), ved ind-tagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer der er forbudt efter den al-mindelige lovgivning (nr. 5), ved overtrædelse af straffelovgivningen når overtrædel-sen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen(nr. 6), ved overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren når det i reglerne er be-stemt at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf (nr. 7), og ved overtrædelse afregler fastsat af institutionens leder når det i reglerne er bestemt at overtrædelse kanmedføre disciplinærstraf (nr. 8).
For så vidt angår regler fastsat af institutionens leder, har jeg som tidligere nævntmodtaget arresthusets husorden. Husordenen omtaler kun et enkelt sted mulighedenfor at ikende disciplinærstraf.
Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på at der kun er hjemmel til at ikendedisciplinærstraf for overtrædelse af arresthusets interne regler når det i reglerne erbestemt at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf. Jeg går derfor også ud fra atarresthuset (arrestinspektøren) overvejer om der, eventuelt mere generelt, bør indfø-jes oplysning om muligheden for ikendelse af disciplinærstraf i husordenen.
§§ 6, 7 og 8 i disciplinærstrafbekendtgørelsen har følgende indhold:”§ 6. I disciplinærsager, hvor der alene er tale om at anvende advarsel eller bøde,kan sagen behandles, uden at den indsatte er til stede, hvis overtrædelsen umid-delbart har kunnet konstateres, eller hvis sagens omstændigheder i øvrigt må an-ses for fuldt klarlagt. Det er endvidere en forudsætning for at behandle sagen,uden at den indsatte er til stede, at den pågældende ikke ønsker at udtale sig isagen.Stk. 2. Den indsatte skal skriftligt underrettes om,
31/39
1) hvilken afgørelse institutionen agter at træffe, og2) at de pågældende har adgang til at udtale sig i sagen.
§ 7. I andre disciplinærsager skal den indsatte gøres bekendt med, hvad der erindberettet, og i hovedtræk orienteres om, hvad der måtte være fremkommet un-der eventuelle afhøringer. Den indsatte skal have adgang til at udtale sig i sagen.Stk. 2. Afgørelsen skal træffes, mens den indsatte er til stede.Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens ansatte.Stk. 4. Ved forhørets begyndelse skal den indsatte orienteres om sine rettighederi forbindelse med sagens behandling, herunder1) retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre, jf.forvaltningslovens § 8,2) retten til aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for forhøret, jf. forvalt-ningslovens kapitel 4,3) retten til at udtale sig, før der træffes afgørelse, og at dette ikke medfører no-gen pligt for den indsatte til at udtale sig,4) retten til ikke at godkende gengivelsen af sin forklaring, jf. § 8, stk. 5, 5. pkt., og5) retten til efter anmodning at få udleveret en kopi af det i medfør af § 8 udarbej-dede notat, jf. § 9.Stk. 5. Hvis den indsatte ikke ønsker at være til stede, kan disciplinærsagen gen-nemføres uden den pågældendes tilstedeværelse. § 6, stk. 2, finder tilsvarendeanvendelse.
§ 8. Der skal gøres notat om disciplinærsagens behandling i en særlig protokol.Stk. 2. Notatet skal indeholde1) en gengivelse af, hvad der er indberettet,2) oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt,3) oplysning om afgørelsen,4) oplysning om dato og klokkeslæt for, hvornår afgørelsen er med delt den ind-satte,5) oplysning om, at den indsatte er orienteret om muligheden for at klage til ju-stitsministeren, og6) oplysning om, hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelses-lovens § 111, stk. 2.Stk. 3. Hvis der er tale om en afgørelse, der er omfattet af straffuldbyrdelseslo-vens § 112, skal notatet desuden indeholde oplysning om, at den indsatte er ori-enteret om muligheden for at kræve den endelige administrative afgørelse ind-bragt for retten til prøvelse.
32/39
Stk. 4. Ved behandling af disciplinærsager efter § 6 skal det udover det i stk. 2nævnte fremgå af notatet, at den indsatte skriftligt er underrettet om, hvilken af-gørelse institutionen agter at træffe, og at den pågældende har adgang til at udta-le sig, jf. § 6, stk. 2.Stk. 5. Ved behandling af disciplinærsager efter § 7 skal notatet udover det i stk.2 nævnte indeholde en gengivelse af de afgivne forklaringer, som skal protokolle-res, mens den, der afgiver forklaring, er til stede. Notatet skal endvidere indehol-de nærmere oplysning om, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet. Videre skalnotatet indeholde oplysninger om eventuelle begrænsninger i retten til på ethverttidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre og i retten til aktindsigt,jf. § 7, stk. 4, nr. 1 og 2. Endelig skal notatet indeholde en begrundelse, der op-fylder kravene i forvaltningslovens § 24. Notatet skal søges affattet sådan, at detkan godkendes af den pågældende. Det skal fremgå af notatet, om den indsattehar godkendt det. Hvis den indsatte ikke har ønsket at være til stede under forhø-ret, skal dette endvidere fremgå af notatet.”
Selv om disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6 udtrykkeligt kun nævner sager om ad-varsel eller bøde, kan sager om konfiskation og modregning af erstatningsbeløb nor-malt også behandles efter fremgangsmåden i denne bestemmelse hvis der er tale omgenstande eller penge hvis værdi ikke overstiger det almindelige vederlag der udbeta-les for en uges beskæftigelse, jf. disciplinærstrafvejledningens pkt. 12. Denne frem-gangsmåde blev anvendt i den sag hvor der skete konfiskation, som er en af bødefor-lægssagerne.
Begrundelse og notatpligt
Som det fremgår, skal det notat der skal udfærdiges, bl.a. indeholde en gengivelse afhvad der er indberettet. Der skal, som det fremgår af disciplinærstrafvejledningens pkt.9, første pind, foretages en selvstændig gengivelse af det indberettede i notatet.I 2 af bødeforlægssagerne er under sagsfremstilling blot anført ”Hash (Erkender)”. I enanden bødeforlægssag er blot anført hash, benzodiazepin og metadon med ”(Erken-der)” bagved alle angivelserne, og i yderligere en sag hash, opiater og benzodiazepinmed ”( )” bagved alle angivelserne. I yderligere 1 tilfælde er anført ”fund af rygeflaskeog rygerør”. I sidstnævnte tilfælde er der en underliggende rapport hvoraf de nærmereomstændigheder i forbindelse med fundet fremgår.
33/39
Som nævnt ovenfor oplyste arrestforvareren i Arresthuset i Sønderborg at det ikke ermuligt at printe ud fra rusmiddelmodulet, men at ordlyden af rapporten heri i et konkrettilfælde var kopieret over i forhørsnotatet.
Det burde efter min opfattelse mere præcist være fremgået af bødeforlægget i denævnte sager hvad forseelsen bestod i, herunder med angivelse af dato for indberet-ningen (analyseresultatet). Jeg går ud fra at arresthuset fremover er opmærksom påat anføre det, f.eks. ved at kopiere ordlyden fra rusmiddelmodulet eller andet over inotatet i disciplinærsagen.
I den forhørssag hvor den indsatte blev tildelt en advarsel, blev den indsatte somnævnt også udelukket fra fællesskab. Ifølge forhørsnotatet blev den indsatte udelukketfra fællesskab fra den 29. juni 2009, kl. 16.30 (dvs. 27 minutter efter at forhøret slutte-de) til den 3. juli 2009, kl. 16.30. Det fremgår også at genovervejelse ville finde steddenne dag da den pågældende havde været forhørscelleanbragt fra den 27. juni2009. Der er ikke henvist til hjemlen for udelukkelse fra fællesskab (straffuldbyrdelses-lovens § 63 – i dette tilfælde § 63, stk. 1, nr. 3).
Det er en fejl at der ikke er henvist til hjemlen for denne del af afgørelsen.Jeg gør opmærksom på at udelukkelse fra fællesskab – som det også fremgår indirek-te af bemærkningerne i forhørsnotatet – er en fremadrettet foranstaltning. Det kan der-for ikke på forhånd bestemmes hvor lang tid en udelukkelse skal vare, men institutio-nen skal – som det også fremgår af notatet – mindst en gang om ugen overvejespørgsmålet om hel eller delvis ophævelse af udelukkelsen, jf. straffuldbyrdelseslo-vens § 63, stk. 7.
Jeg går ud fra at der også er oprettet en rapport i klientsystemets modul om udeluk-kelse fra fællesskab. Jeg henviser i den forbindelse til direktoratets udtalelse i sagenom min inspektion af Arresthuset i Holstebro den 6. marts 2008. Som det fremgår afopfølgningsrapporten i denne sag, skal alle de relevante moduler i klientsystemet an-vendes. Hvis der f.eks. samtidig træffes afgørelse om disciplinærstraf og udelukkelsefra fællesskab, skal der derfor udfærdiges notater både i disciplinærstrafmodulet ogudelukkelsesmodulet.
I den ene af de 2 andre forhørssager blev den indsatte ikendt strafcelle i 7 dage forforsøg på indsmugling (via en besøgende) af euforiserende stoffer. Den indsatte blev
34/39
sigtet (og straffet disciplinært) for ”overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 6,overtrædelse af straffelovgivningen”.
Straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 6, indeholder ikke et gerningsindhold der kan over-trædes, men kun hjemlen for at ikende disciplinærstraf for overtrædelse af straffelov-givningen (når overtrædelsen også indebærer en selvstændig krænkelse af orden el-ler sikkerhed i institutionen).
Arresthuset burde derfor for så vidt angår den overtrådte bestemmelse også havehenvist til den regel i straffelovgivningen der blev anset for overtrådt.
Desuden mangler der i den nævnte sag også henvisning til retsgrundlaget for afgørel-serne om brev-, besøgs- og telefonkontrol.
Jeg går ud fra at arresthuset fremover er opmærksom på også at henvise til rets-grundlaget for øvrige afgørelser når der træffes sådanne afgørelser samtidig med (el-ler i stedet for) afgørelser om disciplinærstraf.
I disciplinærstrafvejledningens pkt. 10 er der fastsat yderligere krav til indholdet af denprotokol der skal udfærdiges efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Selv om pkt. 10 findesi et afsnit med overskriften ”Forhørsprotokol”, gælder de krav der fremgår af dette af-snit, også for sager der behandles efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6. Jeghenviser til opfølgningsrapport nr. 1 i sagen om min inspektion i oktober 2001 af Ar-resthuset i Slagelse. Dog er der ikke længere (hverken for forhørssager eller forlægs-sager) krav om en papirbaseret protokol, jf. pkt. 5.9.
Det fremgår af en af forhørssagerne at den indsatte blev forhørscelleanbragt. Forhørblev afholdt 2 dage efter.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 71 kan en indsat anbringes i forhørscelle hvis der erbegrundet mistanke om at denne har overtrådt bestemmelser der må antages at med-føre strafcelle som disciplinærstraf, og hvis forhørscelleanbringelse er nødvendig afhensyn til gennemførelsen af undersøgelser i disciplinærsagen.
I disciplinærstrafvejledningens pkt. 3, 5. afsnit, er det anført at dette vil kunne væretilfældet hvis der er grund til at antage at sagens faktiske omstændigheder ikke kan
35/39
afklares hvis den indsatte har adgang til fællesskab, f.eks. fordi den indsatte vil kunnepåvirke eventuelle vidner eller i øvrigt vil kunne vanskeliggøre undersøgelsens gen-nemførelse (kollusionsfare).
Der er ikke oplysninger i disciplinærsagen om at der er foretaget yderligere undersø-gelser efter anbringelsen i forhørscellen, eller at der forelå kollusionsfare (jf. den an-den betingelse i § 71 for anbringelse i forhørscelle).
Sagen udmundede i en advarsel og udelukkelse fra fællesskab, jf. omtalen af sagenunder pkt. 5.5. I forhørsnotatet er der en nærmere begrundelse for valget af udeluk-kelse fra fællesskab i stedet for (yderligere) disciplinærstraf. Det fremgår også af nota-tet at de 2 dages forhørscelleanbringelse blev ”fratrukket” i forbindelse med omtale aftidspunktet for hvornår spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra fællesskab skulle gen-overvejes.
Jeg går ud fra at det ved forhørscelleanbringelsen blev lagt til grund at den indsatteville blive ikendt strafcelle. Jeg beder arresthuset om at oplyse om den anden betin-gelse for forhørscelleanbringelse (kollusionsfare) var opfyldt.
Den 1. juli 2004 trådte lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserendestoffer og straffuldbyrdelsesloven i kraft. Ved denne ændringslov skete der bl.a. enskærpelse af sanktionerne for besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer mv. Direkto-ratet for Kriminalforsorgen udsendte den 28. juli 2004 en skrivelse (nr. 69) til kriminal-forsorgens institutioner om denne lovændring. Det er heri anført at det i bemærknin-gerne til lovforslaget (Folketingstidende 2003/2004, lovforslag L 175) er forudsat at derfremover skal ske anmeldelse til politiet af ethvert fund af euforiserende stoffer, her-under hash. Som tidligere skal der også tages stilling til en eventuel disciplinær reakti-on.
Det er i arresthusets husorden nævnt at der ved besiddelse af euforiserende stoffer vilblive indgivet politianmeldelse uanset mængde. Det fremgår også af normalreaktions-skemaet at der ved ethvert fund af euforiserende stoffer, herunder hash, skal ske poli-tianmeldelse. Det fremgår også at stofferne skal inddrages og overdrages til politietmed henblik på konfiskation hos politiet.
I sagen om min inspektion af Arresthuset i Assens i 2008 oplyste arrestinspektøren atarresthuset destruerer hashblandinger, mens hashklumper i alle tilfælde overdrages til
36/39
politiet. Under henvisning til ovennævnte skrivelse af 28. april 2004 gjorde direktoratetarrestinspektøren opmærksom på at ethvert fund af euforiserende stoffer, herunderhashblandinger, bør overdrages til politiet sammen med politianmeldelsen.
Når der indgives politianmeldelse, skal politiet orienteres om udfaldet af disciplinærsa-gen, jf. vejledningens pkt. 11, 3. afsnit. Den indsatte skal desuden orienteres om poli-tianmeldelsen, og der skal gøres notat om det, enten i den indsattes personjournaleller i den særlige protokol, jf. pkt. 11, 5. afsnit, i disciplinærstrafvejledningen.
Der er ikke i de 2 konkrete sager hvor der blev fundet euforiserende stoffer (hash),oplysning om at der er indgivet politianmeldelse. Det drejer sig om sagerne med allo-keringsnumrene 26 og 29. Der var tale om ”hashmix” i det første tilfælde og blot”hash” i det andet tilfælde.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der i disse sager blev indgivet politianmeldel-se. Hvis det er tilfældet, beder jeg også om at få oplyst om politiet i den forbindelseblev orienteret om udfaldet af disciplinærsagen, jf. pkt. 11, 3. afsnit, i disciplinærstraf-vejledningen, om den indsatte blev orienteret, og om der i så fald er gjort notat omorienteringen af den indsatte i den indsattes personjournal.
Institutionens leder eller den der bemyndiges hertil, har kompetencen til at ikende enindsat disciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i en vejledning (nr. 11991 af 29. juni 2001) fast-sat nærmere om regler om adgangen til intern delegation i kriminalforsorgens institu-tioner. Af vejledningens punkt 10 fremgår det bl.a. at de lokale kompetenceforhold ogarbejdsgange bør være fastsat udtrykkeligt i lokale regler i de tilfælde hvor kompeten-cen er henlagt til institutionens leder eller den der bemyndiges dertil.
Det fremgår også af vejledningen at de lokale regler bør indeholde nogle arbejdsgan-ge som gør det muligt for institutionens leder effektivt at udøve sine styrings- og in-struktionsbeføjelser. I pkt. 7 er det endvidere anført at institutionens ledelse ved dele-gation af kompetencen bør inddrages under behandlingen af en sag hvis den konkretesag giver anledning til særlig tvivl. Det kan f.eks. være i tilfælde af tvivl om hvad derkan anses for bevist, eller om hvilke bestemmelser der kan anses for overtrådt, jf. og-så disciplinærstrafvejledningens pkt. 2.
37/39
Blandt det materiale som jeg har modtaget, er der ikke interne kompetenceregler, meni sagen om min inspektion i 2008 af Arresthuset i Assens har jeg med direktoratetsudtalelse af 30. marts 2010 modtaget ”Delegationsregler for arresthusene i Syd- ogSønderjylland og Fyn” som arrestinspektøren har fastsat. Reglerne har været gæl-dende siden 1. april 2008.
Det fremgår af reglerne at kompetencen til at træffe afgørelse i disciplinærstrafsagerer delegeret til arrestforvarerne der ikke uden arrestinspektørens samtykke kan dele-gere denne kompetence videre. I tilfælde af arrestforvarerens fravær har overvagt-mesteren kompetencen.
Arrestforvareren har truffet afgørelse i alle forhørssagerne. 2 af bødeforlæggene erudfærdiget af overvagtmesteren og de 5 andre af en fængselsfunktionær. Det drejersig om allokeringsnumrene 28, 30, 31, 33 og 35.
Jeg beder om at få oplyst om de pågældende funktionærer havde kompetence til atbehandle disse sager.
Det fremgår udtrykkeligt af delegationsreglerne at sager der giver anledning til særligtvivl, f.eks. med hensyn til regelanvendelse, bevisvurdering eller afgørelsens hen-sigtsmæssighed, skal forelægges for arrestinspektøren inden der træffes afgørelse.
Det er i delegationsreglerne også nævnt at arrestinspektørens tilsyn er skærpet somfølge af at der i vidt omfang er sket delegation af afgørelseskompetencen.
I sagen om inspektionen i 2008 af Arresthuset i Assens har arrestinspektøren oplyst atarrestinspektøren ifølge resultatkontrakten for 2010 mellem områdets arresthuse ogdirektoratet er forpligtet til at foretage stikprøvevis kontrol af brugen af forhørsprotokol-len og normalreaktionsskemaet i områdets arresthuse.
I sagen om inspektionen dagen før af Arresthuset i Svendborg har arrestinspektørenoplyst at det er hensigten at der 2 gange om året foretages gennemgang af discipli-nærsager mv. i arresthusene i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Ved første gen-nemgang af sagerne vil der blive set på de sager der er oprettet i løbet af kalender-året, dog som udgangspunkt højst 10 sager i hver kategori. Der vil i forbindelse medgennemgangen blive lavet et notat med de bemærkninger hver enkelt sag har givetanledning til. Herefter vil der blive afholdt et møde med sagsbehandlerne (arrestforva-
38/39
rere og overvagtmestre) hvor bemærkningerne vil blive gennemgået og drøftet. Ar-resthuset vil modtage en kopi af notaterne.
Under inspektionerne i oktober 2009 blev det oplyst at arrestinspektøren var i færdmed en undersøgelse af området for anvendelse af disciplinærstraf.
Jeg beder om oplysning om resultatet af denne undersøgelse for så vidt angår Arrest-huset i Tønder.
Som det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, skal der gøres notat om disciplinær-sagens behandling i en ”særlig protokol”. Nærmere regler herom findes i vejlednin-gens pkt. 10.
Direktoratet har i sin udtalelse af 30. marts 2010 i sagen om min inspektion i 2008 afArresthuset i Assens oplyst at direktoratet i skrivelse af 6. november 2007 meddelteinstitutionerne at direktoratet nu anser den sikkerhed der er forbundet med den ”elek-troniske protokol” for at være tilfredsstillende og formentlig endda at overstige sikker-heden ved en papirprotokol. Direktoratet har derfor besluttet at kravet om en protokol ibekendtgørelsens § 8 anses for opfyldt ved den elektroniske registrering af bødefor-læg og forhør, og at kravet om at føre protokol i papirform som følge heraf er bortfal-det.
De bødeforlæg og forhørsnotater som jeg har modtaget, er kopier af udskrifter fra kli-entsystemets moduler der er printet ud i forbindelse med sagens behandling. Notater-ne er forsynet med underskrift og er skrevet ud i tidsmæssig forbindelse med udste-delsen af bødeforlægget eller afholdelsen af forhøret. Jeg går derfor ud fra at arrest-huset også (fortsat) opbevarer en kopi af notaterne.
Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset og arrestinspektøren sender de oplysninger mv. som jeghar bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg også bederom en udtalelse.39/39
Underretning
Denne rapport sendes til Arresthuset i Tønder, Arrestinspektøren for Syd- og Sønder-jylland og Fyn, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de ind-satte i arresthuset.Lennart FrandsenInspektionschef
