Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 123
Offentligt
3. december 2010
Inspektion af Arresthuset i Sønderborgden 23. oktober 2009ENDELIGJ.nr. 2009-2924-628/PH
1/41
Indholdsfortegnelse
1.2.2.1.2.1.1.2.1.2.2.1.3.2.1.4.2.1.5.2.1.6.2.2.2.2.1.2.2.2.2.3.2.4.3.3.1.3.1.1.3.1.2.3.2.3.2.1.3.2.2.3.3.3.4.3.5.3.6.3.7.4.5.5.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.5.7.
Indledning ........................................................................................................ 3Beskæftigelse .................................................................................................. 4Arbejde ............................................................................................................ 5Den generelle situation i kriminalforsorgen ..................................................... 5Beskæftigelsessituationen i Syd- og Sønderjylland ........................................ 6Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Sønderborg ................................... 9Kompensation for manglende arbejde mv. ................................................... 10Arbejdsfællesskab i cellerne ......................................................................... 12Værkstedsfaciliteter i Arresthuset i Sønderborg ........................................... 12Undervisning ................................................................................................. 13Generelt ......................................................................................................... 13Undervisning i Arresthuset i Sønderborg ...................................................... 15Behandling .................................................................................................... 16Fritid............................................................................................................... 16Andre forhold ................................................................................................. 17Bygningsmæssige forhold ............................................................................. 17Ændringer siden sidst.................................................................................... 18Den generelle vedligeholdelsesstand ........................................................... 18Telefonering .................................................................................................. 19Reglerne om telefonering .............................................................................. 19Telefonordningen i Arresthuset i Sønderborg ............................................... 21Talsmandsordning ......................................................................................... 23Besøg ............................................................................................................ 24Forplejning ..................................................................................................... 25Rygning ......................................................................................................... 27Vask af indsattes private tøj .......................................................................... 28Samtaler med indsatte .................................................................................. 29Rapportgennemgang..................................................................................... 29Lidt om sagerne............................................................................................. 31Retsgrundlaget .............................................................................................. 32Betingelser .................................................................................................... 33Sagsbehandlingsregler.................................................................................. 34Begrundelse og notatpligt ............................................................................. 35Forhørsvidner ................................................................................................ 37Politianmeldelse ............................................................................................ 37
2/41
5.8.5.9.
Kompetence .................................................................................................. 38Protokollen .................................................................................................... 40
Opfølgning .................................................................................................................... 40Underretning ................................................................................................................. 41
3/41
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 7. marts2002 inspektion af Arresthuset i Sønderborg. Den 23. december 2002 afgav jeg en(endelig) rapport om denne inspektion, og inspektionen blev fulgt op i opfølgningsrap-porter af 22. april 2003, 12. september 2003 og 16. februar 2004. Inspektionen blevendeligt afsluttet i brev af 29. juni 2004 til direktoratet med kopi til arresthuset.
Den 23. oktober 2009 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere en fornyetinspektion af Arresthuset i Sønderborg. Samme dag inspicerede jeg arresthusene iTønder, Åbenrå og Haderslev. Dagen før inspicerede jeg Arresthuset i Kolding.
Inspektionen denne gang af Arresthuset i Sønderborg (og de andre arresthuse sam-me dag) strakte sig kun over et par timer og foregik på en anden måde end sidste in-spektion af arresthuset. Inspektionen bestod i en samtale med talsmanden om gene-relle forhold og med ledelsen (overvagtmesteren og vicearrestinspektøren). De indsat-te havde fået mulighed for en samtale, men ingen ud over talsmanden havde ønsketen sådan samtale. Jeg besigtigede ingen lokaliteter i arresthuset da samtalerne ikkegav anledning til det. Jeg så kun skolestuen som min samtale med talsmanden fandtsted i.
De forhold som talsmanden bragte frem under min samtale med ham, forelagde jegefterfølgende for ledelsen. Talsmanden fik efter inspektionen et brev af 9. november2009 som opfølgning på min samtale med ham.
Vedrørende det ene forhold (forplejning) bad jeg om at blive underrettet om arrestfor-varerens henvendelse til direktoratet og direktoratets svar herpå, jf. nærmere nedenforunder pkt. 3.5. Jeg modtog herefter et brev af 5. januar 2010 fra direktoratet.
Et andet forhold (rygestopkurser) sendte jeg videre til direktoratet og bad direktoratetom at underrette mig om direktoratets svar til talsmanden. Jeg modtog herefter et brevaf 12. januar 2010 fra direktoratet med gengivelse af direktoratets svar til talsmanden.Jeg henviser til pkt. 3.6.
4/41
Foruden de spørgsmål som talsmanden bragte frem, havde jeg ved inspektionen afArresthuset i Sønderborg (og de øvrige arresthuse) fokus på beskæftigelsessitua-tionen.
Selv om det på forhånd var bestemt at inspektionen kun ville omfatter de bygnings-mæssige forhold hvis samtalerne gav anledning til det, bad jeg i forbindelse med vars-lingen af inspektionen arresthuset om at sende mig et kort eller en skitse over bygnin-gerne med angivelse af hvad de anvendes til. Desuden bad jeg arresthuset om at op-lyse om eventuelle ændringer i de bygningsmæssige og andre forhold siden inspekti-onen i 2002 og/eller eventuelle (igangværende) projekter eller planer herom.
Jeg bad endvidere arresthuset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden,herunder inventarets stand, var. Jeg bad også om at få tilsendt eventuelt nyt informa-tionsmateriale siden min inspektion i 2002.
Med brev af 1. september 2009 modtog jeg materiale fra arresthuset, herunder arrest-husets husorden der er dateret samme dag. Det er umiddelbart inden dateringen ihusordenen nævnt at den (tidligere) er revideret den 27. januar 2009.
Under inspektionen afleverede jeg en skriftlig anmodning om udlevering af de seneste10 sager forud for varslingen den 17. august 2009 hvori arresthuset havde truffet af-gørelse om disciplinærstraf, dog ikke sager fra før 17. august 2008. Med brev af 30.oktober 2009 sendte arresthuset disse sager til mig. Sagerne gennemgås nedenforunder pkt. 5.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Sønderborg, ar-restinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn og Direktoratet for Kriminalforsorgenfor at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere be-mærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har mod-taget sådanne bemærkninger i brev af 15. november 2010 fra direktoratet. Vicearrest-inspektøren har i brev af 12. november 2010 meddelt at hun ikke har bemærkninger tilde faktiske forhold. Direktoratets bemærkninger er indarbejdet i denne rapport.
De indsatte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, men de skal tilbydes beskæf-tigelse. Det gælder både afsonere og varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk.1, i beskæftigelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001).
5/41
I de resultatkontrakter som direktoratet indgår med kriminalforsorgens institutioner, erder fastsat krav om en vis beskæftigelse. Ifølge direktoratets resultatkontrakt med Ar-resthuset i Sønderborg for 2009 skal arresthuset (ligesom de øvrige arresthuse) vedarbejde, undervisning og behandling sikre en beskæftigelsesgrad på minimum 60 pct.af budgetbelægningen.
Arbejde
Den generelle situation i kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen har gennem de seneste år oplevet stigende vanskeligheder med atskaffe arbejde til de indsatte i arresthusene. Den daværende justitsminister har i etsvar af 28. september 2009 på et spørgsmål nr. 1197 fra Folketingets Retsudvalg op-lyst at det er kriminalforsorgens indtryk at det kan hænge sammen med at danske fir-maer hyppigere end tidligere lader den type arbejde som ellers udføres i arresthuse-ne, udføre i udlandet.
Finanskrisen har også medført at nogle firmaer der tidligere har leveret arbejde til ar-resthusene, er lukket eller har trukket arbejde hjem for at undgå afskedigelser.
Det fremgår endvidere af det nævnte svar til Retsudvalget at kriminalforsorgen i kon-sekvens af vanskelighederne med at skaffe beskæftigelse har tilført arresthusene flereressourcer til opsøgende arbejde og har iværksat målrettede markedsføringskampag-ner for at tilvejebringe andre former for arbejde.
For at tilpasse beskæftigelsen til de foreliggende arbejdsopgaver benytter kriminalfor-sorgen desuden en række initiativer, f.eks. arbejdsdeling, øget fokus på rengøring ogbygningsvedligeholdelse, lidt flere indsatte til undervisning og diverse projektarbejder,som f.eks. udsmykning og idræt.
I forlængelse af inspektionerne den 22. og 23. oktober 2009 af arresthuse i Syd- ogSønderjylland og min forudgående seneste inspektion af Arresthuset i Odense rejstejeg den 20. november 2009 en særskilt sag af egen drift om beskæftigelsen i arrest-husene. I sagen rejste jeg bl.a. spørgsmålet om kompensation for manglende fælles-skab ved at tillade arbejdsfællesskab og fællesskab i cellen i arbejdstiden. Jeg stilledeogså spørgsmål til det såkaldte kalkulationssystem der betyder at der anvendes enhelt anden timepris ved tilbud der gives på arbejde, end den timeløn som de indsatteafregnes med. Kalkulationssystemet har også betydning for arten af det arbejde derkan skaffes til arresthusene.
6/41
Jeg har i denne sag modtaget en udtalelse af 26. april 2010 fra direktoratet der ved-lagde udtalelser som direktoratet havde indhentet fra de tre arrestinspektører. Jeg harendnu ikke taget stilling til hvad det giver mig anledning til.
I udtalelsen af 26. april 2010 har direktoratet også oplyst at der nu så småt er tegn påat beskæftigelsen i kriminalforsorgen er ved at blive bedre.
Jeg er desuden bekendt med de spørgsmål om beskæftigelse som Retsudvalget den26. august 2010 har stillet justitsministeren (spørgsmål nr. 1443-1446), og de svarsom ministeren har givet henholdsvis den 14. og 24. september 2010. Svaret påspørgsmål 1443 oplyser også nærmere om kalkulationssystemet.
Videre er jeg bekendt med at kriminalforsorgens arresthuse sammen har etableret enhjemmeside (arresthuset.dk) der skal hjælpe med at synliggøre de mange mulighedersom arresthusene tilbyder.
Beskæftigelsessituationen i Syd- og Sønderjylland
Af resultatkontrakterne mellem de enkelte arrestforvarere, arrestinspektører og Direk-toratet for Kriminalforsorgen fremgår det bl.a. at bevillingen til produktionsvirksomhe-den er givet under forudsætning af at arresthuset løbende følger udviklingen på detteområde. Arresthuset skal desuden i samarbejde med regionsværkmesteren udarbejdeprognoser for produktionsvirksomheden 2 gange om året.
Under det indledende møde i Arresthuset i Tønder, som den ene af de to regions-værkmestre som nævnt deltog i, fik jeg udleveret et notat som han havde udarbejdetom beskæftigelsen ved produktion i de arresthuse der hører under Arrestinspektørenfor Syd- og Sønderjylland og Fyn. Der er tale om et dynamisk dokument der hele tidentilpasses den aktuelle situation i produktionen. Det notat som jeg fik udleveret, var op-dateret senest den 22. oktober 2009 (dvs. dagen før inspektionen) med baggrund i”prognose 2”. Jeg har efterfølgende i den nævnte egen drift sag om beskæftigelsen iarresthusene modtaget et opdateret notat af 25. november 2010.
Det fremgår bl.a. af disse notater at arresthusene under Arrestinspektøren for Syd- ogSønderjylland og Fyn er inddelt i 3 kategorier: arresthuse med værkmestre (arresthu-sene i Odense, Vejle, Kolding og Esbjerg), arresthuse med heldags overvagtmester(arresthusene i Sønderborg, Haderslev og Assens) og arresthuse uden værkme-ster/overvagtmester i heldag (arresthusene i Tønder, Åbenrå og Svendborg).
7/41
Det fremgår endvidere at beskæftigelsesgraden ved produktion i arresthusene i denførste kategori var mellem 53,5 pct. og 64,5 pct. ved den nævnte 2. prognose i 2009.For arresthusene i den anden kategori var beskæftigelsesgraden mellem 43,5 pct. og54,9 pct. og for arresthusene i den sidste kategori mellem 0 pct. og 11,9 pct.Beskæftigelsen er således (som regionsværkmesteren også udtrykkeligt nævnte un-der samtalen) bedst dér hvor der er værkmestre. Beliggenheden (oplandet) har dogogså betydning for beskæftigelsen.
Det opdaterede notat af 25. november 2010 indeholder ikke tal for beskæftigelsesgra-den ved produktion på det tidspunkt, men sammen med dette notat har jeg modtagetet skema med timeregistrering hvoraf også fremgår beskæftigelsesgraden for de en-kelte arresthuse i regionen og for regionen samlet set. Beskæftigelsesgraden omfattersamtlige aktiviteter, herunder undervisning mv., og for perioden 1. januar til 31. august2010 (prognose 2) var beskæftigelsesgraden for hele regionen 64,8 pct.
I notaterne er der en generel beskrivelse af beskæftigelsessituationen inden for de 3kategorier og angivet mulige måder at forbedre beskæftigelsen på. Om beskæftigel-sen i den anden kategori som Arresthuset i Sønderborg hører under, er anført følgen-de i notatet af 22. oktober 2009:”I arresthusene med overvagtmester i heldag, eller halvdags værkmester, opnårman en højere beskæftigelsesgrad, end den der gælder for huse der ingen ansat-te har til varetagelse af beskæftigelse.
Fælles for denne type hus er, at der er stor motivation for at holde beskæftigelseni gang.
Kreativiteten er stor i forhold til f.eks. salg af produkter, og der er god kundekon-takt.
Det kan knibe lidt i forhold til egentligt opsøgende arbejde, men det skyldes for-mentlig ledelsens øvrige arbejdsopgaver.…
Mulige forbedringer i denne kategori af arresthus:Støtte ved ønske om forbedringer til produktionenForbedre lager/produktionsfaciliteter (…)Større fokus på salg
8/41
Opgradering af halvdags- til heldags værkmester i Haderslev Arrest”.
Der er desuden et afsnit om væsentlige muligheder for forbedringer generelt der bl.a.nævner muligheden for at dele viden om kunder og opgaver på tværs af områdetsarresthuse og øvrige institutioner. Endvidere er nævnt bedre lagerfaciliteter, tilkørsels-forhold og produktionslokaler i nogle arresthuse. Arresthuset i Sønderborg er ikkenævnt.
I notatet af 25. november 2010 er yderligere nævnt muligheden for at tilbyde de ind-satte ”anden godkendt aktivitet”, og hvad det vil kunne omfatte. Der er også oplysnin-ger om de ændringer der er sket siden sidst, herunder indførelsen af KØLS (kriminal-forsorgens økonomi- og lønsystem) i arresthusene som det nævnte skema med time-registrering bygger på.
Under inspektionen af Arresthuset i Tønder oplyste regionsværkmesteren bl.a. at de10 arresthuse under Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn samarbejderindbyrdes om beskæftigelsen. Der samarbejdes også på tværs af regionerne. Hvis enregion ikke selv kan udføre en opgave, f.eks. på grund af manglende lagerplads, tilby-des arbejdet til de andre regioner.
Videre blev det oplyst at arresthusene satser og håber på at få mere undervisning.
Den seneste markedsføringskampagne som kriminalforsorgen havde iværksat forudfor det under pkt. 2.1.1 nævnte svar af 28. september 2009 til Retsudvalget, havdeifølge svaret netop fokus på beskæftigelsen i arresthusene i det syd- og sønderjyskeområde. Det er desuden nævnt at de (dengang foreløbige) meldinger havde vist atnye kunder havde henvendt sig med arbejdsopgaver. Også under inspektionen af Ar-resthuset i Tønder blev det oplyst at annoncering havde været med til at skaffe arbej-de til arresthusene i Syd- og Sønderjylland.
Under inspektionen af Arresthuset i Tønder blev spørgsmålet om kalkulationssyste-mets betydning for produktionen og ordretilgangen også drøftet. Regionsværkmeste-ren oplyste i den forbindelse bl.a. at han var i færd med at lave kalkulationer, og at derved kalkulationer tages udgangspunkt i hvor lang tid det tager at lave det pågældendearbejde.
Regionsværkmesteren oplyste også at han ofte kommer med et skud fra hoften når etfirma ringer om en opgave. Han har supplerende over for arrestinspektøren oplyst athan ofte er nødt til at indgå i en nærmere dialog med den virksomhed der retter hen-
9/41
vendelse. Disse drøftelser foregår som regel telefonisk hvorefter regionsværkmeste-ren og virksomheden bliver enige om prisen.
Som nævnt ovenfor stillede jeg efterfølgende (i brev af 20. november 2009) spørgsmåltil direktoratet om kalkulationssystemet i den sag som jeg som nævnt ovenfor af egendrift har rejst om beskæftigelsen i arresthusene.
Jeg har noteret mig de tiltag der er iværksat for at få arbejde til arresthusene i det syd-og sønderjyske område, herunder gennem annoncering.
Jeg har endvidere noteret mig de overvejelser der fremgår af det opdaterede notat af25. november 2010 om at etablere anden godkendt aktivitet. I sagen om inspektionenaf Arresthuset i Tønder har jeg bedt arrestinspektøren om at oplyse hvad der videresker vedrørende dette forhold.
Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Sønderborg
Den ovenfor nævnte ”prognose 2” for 2009 – der var udarbejdet dagen før inspektio-nen – viste at beskæftigelsen i Arresthuset i Sønderborg på det tidspunkt var 43,5 pct.og dermed den laveste blandt de 3 arresthuse i den kategori som Arresthuset i Søn-derborg hører under.
På tidspunktet for inspektionen gik beskæftigelsen (således) godt i arresthuset. Detblev oplyst at annoncer i Jyske Vestkysten havde skaffet ordrer til mellem 150.000 og200.000 kr.
På inspektionstidspunktet var der beskæftiget 6 indsatte på det ene værksted og 3 pådet andet. Normalt er der henholdsvis 4 og 2 på de nævnte værksteder.
Det blev under inspektionen oplyst at arresthuset fordeler det arbejde der er, mellemde indsatte når der ikke er nok arbejde til alle indsatte. De indsatte der ikke kan få til-bud om beskæftigelse, får dagsdusør.
Det blev desuden oplyst at de indsatte også har været beskæftiget med at lave bille-der som et projekt. Som det også fremgår af rapporten om min inspektion af Arresthu-se i Åbenrå var nogle af billederne hængt op på gangarealerne i dette arresthus. Detblev oplyst at billederne også sælges til private.
10/41
Ved inspektionen i 2002 havde Arresthuset i Sønderborg problemer med at skaffetilstrækkeligt arbejde til at opfylde de indsattes behov for beskæftigelse, jf. rapportenfra dengang.
Ifølge det ovenfor nævnte timeregistreringsskema var den samlede beskæftigelses-grad i Arresthuset i Sønderborg 79,5 pct. for perioden 1. januar 2010 til 31.august2010.
Som nævnt under pkt. 2.1.2 har jeg noteret mig de tiltag der er iværksat for at få ar-bejde til arresthusene i Syd- og Sønderjylland, herunder gennem annoncering, somogså har skaffet beskæftigelse til Arresthuset i Sønderborg.
Jeg har noteret mig det der fremgår om beskæftigelsen af det nævnte timeregistre-ringsskema, men jeg beder (alligevel) arresthuset om at oplyse nærmere om hvordanbeskæftigelsessituationen i arresthuset har udviklet sig siden inspektionen den 23.oktober 2009, herunder med hensyn til cellearbejde. Det bemærkes at jeg er bekendtmed den nyhed der blev lagt på hjemmesiden arresthuset.dk den 28. juni 2010 om nytarbejde til bl.a. Arresthuset i Sønderborg.
Jeg har noteret mig at arresthuset fordeler det arbejde der er, når der ikke er nok ar-bejde til alle de indsatte. Jeg går ud fra at arresthuset også benytter sig af de andreinitiativer der er nævnt i justitsministerens svar af 28. september 2009 til Retsudvalget,jf. omtalen af det ovenfor, når der ikke er tilstrækkelig beskæftigelse.
Jeg går således ud fra at arresthuset i denne situation overvejer om de indsatte kantilbydes opgaver med f.eks. yderligere rengøring i arresthuset eller eventuelle mindrevedligeholdelsesopgaver mv. Jeg beder arresthuset om at oplyse hvilke initiativer derhar været iværksat i arresthuset.
Kompensation for manglende arbejde mv.
De indsatte som arresthuset ikke kan tilbyde beskæftigelse, er henvist til at opholdesig en stor del af tiden i deres celler. Dette rejser derfor spørgsmålet om kompensati-on for manglende arbejde og fællesskab i arbejdstiden.
Ved inspektionen i 2002 rejste jeg også spørgsmålet om kompensation for manglendebeskæftigelse. Jeg henstillede til arresthuset (og direktoratet) at overveje hvilke mulig-heder der var for at kompensere og henviste som eksempel til muligheden for øgetfællesskab og udvidelse af tidspunkterne for benyttelse af fritidsfaciliteterne.
11/41
Arresthuset oplyste efterfølgende at alle indsatte nu var i beskæftigelse. Jeg noteredemig dette og tilkendegav at jeg gik ud fra at arresthuset på ny ville overveje mulighe-derne for kompensation hvis der igen kom problemer med at beskæftige de indsatte.
Spørgsmålet om kompensation indgår også i det ovenfor omtalte svar af 28. septem-ber 2009 på spørgsmål nr. 1197 fra Folketingets Retsudvalg. Det er heri oplyst at deindsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse, kompenseres bl.a. med mulighed for ud-videde fritidsaktiviteter. I et senere svar af 18. maj 2010 på spørgsmål nr. 960 fraRetsudvalget har justitsministeren nævnt at arresthusene i tilfælde af mangel på be-skæftigelse i produktionen har benyttet sig af muligheden for at etablere anden god-kendt aktivitet. Det er nævnt at det kan dække over mange forskellige aktiviteter, her-iblandt kunstprojekter, diverse fritidsaktiviteter, sport og lignende.
Jeg har noteret mig at de indsatte har været beskæftiget med at lave billeder som etprojekt, jf. pkt. 2.1.3. Jeg beder arresthuset om at oplyse om arresthuset har foretagetkompensation på andre måder når der har manglet arbejdsopgaver, og i givet faldhvordan der er kompenseret.
Hvis der igen er opstået eller senere opstår problemer med at skaffe nok arbejde, gårjeg fortsat ud fra at arresthuset vil overveje spørgsmålet om kompensation.
Med hensyn til kompensation i form af cellefællesskab i arbejdstiden fremgår det afdirektoratets brev af 26. april 2010 i den sag som jeg af egen drift har rejst om be-skæftigelsen i arresthusene, at arrestinspektøren af ordens- og sikkerhedsmæssigehensyn ikke anser det for forsvarligt generelt at etablere fællesskab i arbejdstiden.Hvis 2 indsatte konkret fremsætter ønske om cellefællesskab (også) i arbejdstiden, vilønsket blive imødekommet hvis ordens- og sikkerhedsmæssige forhold ikke taler imoddet. Direktoratet har ikke haft bemærkninger hertil, men har tilkendegivet at de indsat-te bør orienteres om muligheden for at søge om cellefællesskab, enten i arresthusetsfællesskabsregler eller husorden.
Jeg går på denne baggrund ud fra at Arresthuset i Sønderborg vil orientere de indsat-te om muligheden for at søge om fællesskab i arbejdstiden når de indsatte ikke kantilbydes beskæftigelse.
12/41
Arbejdsfællesskab i cellerne
Ved inspektionen i 2002 blev det oplyst at de indsatte som udgangspunkt ikke kanarbejde sammen i cellerne, men at der dog gives tilladelse til det efter en konkret vur-dering.
Under inspektionen denne gang spurgte jeg igen til muligheden for at de indsatte kanarbejde sammen 2 og 2 i cellerne. Overvagtmesteren oplyste at de indsatte (i praksis)ikke arbejder sammen i cellerne.Af direktoratets brev af 26. april 2010 – i den sag som jeg af egen drift har rejst overfor direktoratet – fremgår det at arrestinspektøren har udtalt at de indsatte vil kunnearbejde sammen på cellerne hvis det er praktisk muligt, og ordens- og sikkerheds-mæssige hensyn ikke taler imod et sådant fællesskab. Direktoratet har tilkendegivet atde indsatte bør orienteres om muligheden for arbejdsfællesskab i cellen, enten i ar-resthusets fællesskabsregler eller husorden.Jeg går således ud fra at arresthuset fortsat – i det omfang det er foreneligt med or-dens- og sikkerhedsmæssige forhold – vil give de indsatte mulighed for arbejdsfælles-skab i cellerne (når der er cellearbejde til de indsatte). Jeg henviser i den forbindelseogså til pkt. 20 i vejledning nr. 12 af 29. februar 2008 om indsattes adgang til fælles-skab mv. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsvejlednin-gen). Det fremgår heraf at det – hvis det ikke er muligt at beskæftige alle indsatte ifælles arbejdsrum – bør overvejes om der er mulighed for at indsatte kan arbejde 2sammen i en celle hvis der er indsatte der ønsker det.
Arresthuset skal i disse overvejelser være opmærksom på pladsmæssige forhold, hy-giejniske forhold og hensyn til brandsikkerheden. Arresthuset skal endvidere væreopmærksom på risikoen for at den ene indsatte presses til at arbejde for den anden.
På baggrund af direktoratets tilkendegivelse går jeg desuden ud fra at arresthuset vilorientere de indsatte om muligheden for at søge om arbejdsfællesskab i cellen.
Værkstedsfaciliteter i Arresthuset i Sønderborg
Arresthuset i Sønderborg har værksteder i kælderen. Siden sidste inspektion er deretableret et nyt værksted i forbindelse med indergården.
Under inspektionen i 2002 blev det oplyst at der kan arbejde i alt 6 indsatte i de den-gang i alt 3 værksteder.
13/41
Som nævnt ovenfor blev det under inspektionen denne gang oplyst at der normalt ar-bejder 4 indsatte i det ene værksted og 2 i det andet.
Så vidt jeg forstår, har arresthuset nu i alt 2 værksteder hvoraf det ene er det nyeværksted, men det har ikke ført til at flere indsatte normalt er beskæftiget i værkste-derne.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om det er korrekt forstået, og om det er i detnye eller det gamle værksted at der kan være 4 indsatte beskæftiget.
Der er (bl.a. på grund af mangel på ordrer til arbejdsdriften) i dag generelt større fokuspå undervisning og uddannelse af de indsatte, jf. også bladet Kriminalforsorgen nr. 4,2010, der har undervisning som tema, og kriminalforsorgens årsrapport for 2009. Den21. og 22. juni 2010 afholdt kriminalforsorgen desuden en konference om uddannelse.
Det fremgår bl.a. heraf at direktoratet sammen med arrestinspektørerne har kortlagtundervisningen i arresthusene i hele landet. Undersøgelsen har afklaret hvordan un-dervisningen foregår, hvordan de fysiske forhold er, og hvordan underviserne bliverbrugt. Resultatet af undersøgelsen skal anvendes til at genoverveje undervisningen iarresthusene og give kriminalforsorgen et bedre bud på om der er mulighed for at laveen samlet koordineret indsats i forhold til at løfte undervisningen i arresthusene. Direk-toratets nye undervisningsenhed skal sikre at der sker en udvikling på området.
Det er desuden nævnt at der ikke er udsigt til at antallet af undervisere kan forøges iperioden for denne flerårsaftale, og at hovedopgaven derfor er at se hvordan det kangøres bedre inden for de eksisterende rammer.
Undersøgelsen er også blevet brugt til at vurdere om og hvordan det sikrede pc-netværk kan installeres i arresthusene. Dette netværk skal gøre det muligt at give deindsatte fjernundervisning via computer, og de indsatte vil hermed få mere tidssvaren-de undervisningstilbud.
Jeg har i rapporten om inspektionen af Arresthuset i Tønder bedt direktoratet om atorientere mig om resultatet af den nævnte undersøgelse af undervisningen i arresthu-sene og hvad det giver anledning til.
14/41
Jeg er endvidere bekendt med de svar som justitsministeren henholdsvis den 28. sep-tember 2009, 18. maj 2010, 9. juli 2010 og 8. november 2010 har givet FolketingetsRetsudvalg på spørgsmål nr. 1198, 956, 959, 960, 1213 og 182 om undervisning.Første spørgsmål vedrører muligheden for at øge andelen af indsatte i uddannelsesom følge af manglen på beskæftigelse. Andet spørgsmål vedrører de lærerkræfterder er til rådighed til undervisning, tredje spørgsmål studievejledning, fjerde spørgsmålundervisning eller anden godkendt beskæftigelse som kompensation for manglendearbejde, jf. også pkt. 2.1.4 ovenfor, og det femte spørgsmål om der er tilstrækkeligemuligheder for uddannelse under afsoning. Sidste spørgsmål vedrører udviklingen iantal undervisningstimer i bl.a. arresthusene.
Det er bl.a. (i svaret på spørgsmål nr. 1198) nævnt at mulighederne for at indgå i etegentligt uddannelsesforløb som varetægtsfængslet begrænses af at opholdstidentypisk er forholdsvis kort. Dertil kommer at de fleste ældre arresthuse på grund af de-res begrænsede størrelse og placering ikke har de fornødne muligheder for at etable-re værksteder der lever op til kravene i forhold til at tilbyde kompetencegivende AMU-kurser og erhvervsuddannelsesforløb.
Det fremgår desuden af dette svar at direktoratet har iværksat et forsøg i Arresthuset iOdense med flere lærere tilknyttet via et samarbejde med Statsfængslet på Søbysø-gård. Direktoratet vil i forbindelse med evaluering af dette forsøg overveje mulighe-derne for at udbrede modellen til de øvrige arresthuse. Jeg har i sagen om inspektio-nen af Arresthuset i Tønder bedt direktoratet om at underrette mig om resultatet afevalueringen.
Af svaret på det sidste spørgsmål (nr. 182) fremgår det at antallet af udmeldte under-visningstimer til arresthusene har været det samme siden 2001. I svaret er der enoversigt over hvor mange timer hvert arresthus har fået udmeldt om året i perioden.
Jeg er også bekendt med at lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,Peter Damlund Koudahl, i juni 2010 har afgivet en rapport om uddannelse i fængsler-ne der også omtaler undervisning i arresthusene. Rapporten er den tredje undersø-gelse i et forskningsprojekt om fængselsundervisning i Danmark. I sammenfatningenaf undersøgelsens resultater er det bl.a. anført at undervisningen i arresthusene af demedvirkende i undersøgelsen beskrives som ”meget værdifuld i forhold til at over-komme den usikre og psykisk belastende tid, det kan være at være varetægtsfængs-let.” De interviewede rejste også spørgsmål om hvorvidt tilbuddet om undervisning iarresthusene (svarende til 1 time om måneden pr. indsat) er tilstrækkeligt til at dækkebehovet.
15/41
Undervisning i Arresthuset i Sønderborg
Ved inspektionen af arresthuset i 2002 var arresthuset tildelt 222 undervisningstimerom året, men havde ikke udnyttet alle disse timer fuldt ud i de senere år. Det var ar-resthusets indtryk at de indsatte generelt ikke var særligt interesserede i at modtageundervisning.
Af justitsministerens svar af 8. november 2010 på det ovenfor nævnte spørgsmål nr.182 fremgår det at Arresthuset i Sønderborg fortsat har 222 udmeldte timer om året(og har haft det siden 2001).
Selv om jeg går ud fra at arresthuset i forbindelse med den under pkt. 2.2.1 nævnteundersøgelse af undervisningen i arresthusene har udtalt sig om behovet for under-visning i arresthuset, beder jeg – i forlængelse af det oplyste under inspektionen afArresthuset i Tønder om at arresthusene håber og satser på mere undervisning – og-så arresthuset om at oplyse hvad der fremadrettet er behov for af undervisning.
I arresthusets husorden er det fortsat oplyst at arresthuset har mulighed for at hjælpeindsatte der har ønsker om at forbedre deres skolekundskaber. De indsatte henvisestil at kontakte personalet.
Jeg beder arresthuset om at oplyse hvem der varetager undervisningen, og hvilke fagder kan undervises i.
Ved inspektionen i 2002 havde arresthuset ingen pc, men i forbindelse med opfølg-ningen af inspektionen tilkendegav direktoratet at direktoratet ville sørge for at der blevstillet en pc til rådighed for arresthusets skolestue.
Jeg beder arresthuset om at oplyse i hvilket omfang der i dag anvendes pc i undervis-ningen.
Også fordi der i dag generelt satses mere på undervisning, beder jeg endelig arrest-huset om at oplyse om arresthuset eller læreren er opsøgende og således opfordrerindsatte der ikke selv henvender sig, men kan have behov for undervisning, til at del-tage i undervisning (også selv om det måtte være muligt at beskæftige alle de indsattei arbejdsdriften).
16/41
De indsatte kan deltage i forskellige typer af behandling i kriminalforsorgens institutio-ner, herunder i nogen grad i arresthusene. Der satses mere på behandling i dag endtidligere.
De fleste tilbud om behandling er til indsatte med stofmisbrug, men der er også andrebehandlingsprogrammer.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en liste over behandlingsafdelingerog -programmer (der ifølge kriminalforsorgens hjemmeside er under revision). Ifølgedenne liste er der forbehandling (motivationsbehandling) i de fleste arresthuse, herun-der Arresthuset i Sønderborg. I dette arresthus (og i arresthusene i Tønder, Åbenrå ogHaderslev) er der tale om motivationsbehandling både vedrørende stof- og alkohol-misbrug. Behandlingen sker i samarbejde med det lokale rusmiddelcenter.
Der er ikke oplysning om muligheden for at deltage i behandling i arresthusets husor-den.
Jeg beder Arresthuset i Sønderborg om at oplyse hvordan, herunder hvor ofte, moti-vationsbehandlingen foregår i Arresthuset i Sønderborg, og hvor mange der normaltdeltager i sådan behandling.
Jeg beder desuden arresthuset om at oplyse hvordan de indsatte orienteres om mu-ligheden for at deltage i motivationsbehandling.
Foruden cellefællesskab 2 og 2 har de indsatte i fritiden mulighed for at benytte ar-resthusets kondirum. Der er dog ikke oplysning herom i husordenen.
Ved inspektionen i 2002 klagede de indsatte over manglende muligheder for aktivite-ter i arresthuset. Jeg henviser til rapporten og opfølgningsrapporten fra dengang. Efterinspektionen dengang fik de indsatte mulighed for at medbringe PlayStations, og derblev etableret et køkken.
De indsatte må ikke længere medbringe egne PlayStations, men kan ifølge husorde-nen leje en PlayStation af arresthuset ”om tirsdagen”.
17/41
Jeg udleder af det anførte at de indsatte kan leje en PlayStation for en uge ad gangen.Jeg beder arresthuset om at oplyse om det er korrekt forstået. Jeg beder også om atfå oplyst hvor mange PlayStations arresthuset råder over til udlejning til de indsatte,og hvad de indsatte skal betale i leje for en PlayStation. Det bemærkes at jeg undermin inspektion den 24. februar 2010 af Arresthuset i Vejle fik oplyst at der er enighedblandt de 10 arresthuse der hører under Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjyllandog Fyn, om at der skal være én PlayStation pr. 5 indsatte.
Det fremgår af arresthusets brev af 1. september 2009 at der er planer om et ”multi-rum” til brug for undervisning, forbehandling og fritid.
Jeg beder om nærmere oplysninger om disse planer, herunder oplysning om hvilkefritidsaktiviteter der efter planen vil kunne finde sted i dette rum, og hvor mange ind-satte der vil kunne benytte rummet samtidig.
Jeg anbefaler at arresthuset i husordenen oplyser nærmere om de fritidsaktiviteter derer mulighed for i arresthuset. Jeg beder arresthuset om at underrette mig om hvad dersker i anledning af min anbefaling.
Andre forhold
Bygningsmæssige forhold
Rapporten om inspektionen af arresthuset i 2002 indeholder en beskrivelse af de byg-ningsmæssige forhold.
I forbindelse med varslingen af inspektionen meddelte jeg at jeg kun ville besigtigelokaliteter i arresthuset hvis samtalerne gav anledning til det. Samtalerne gav ikke an-ledning til besigtigelse af de bygningsmæssige forhold, og jeg så kun undervisningslo-kalet som samtalerne fandt sted i.
Da min inspektion denne gang ikke omfattede en besigtigelse af de bygningsmæssigeforhold, henviser jeg hvad de bygningsmæssige forhold angår, til rapporten fra inspek-tionen i 2002 og opfølgningerne til denne rapport og til det der oplyst om ændringer ipkt. 3.1.1.
18/41
I forbindelse med varslingen af inspektionen den 23. oktober 2009 bad jeg som nævnti indledningen også arresthuset om at oplyse om eventuelle ændringer i de bygnings-mæssige forhold siden inspektionen i 2002 og/eller eventuelle (igangværende) projek-ter eller planer herom.
Siden sidste inspektion er der som tidligere nævnt indrettet et køkken til de indsatte, jf.opfølgningsrapport nr. 2 fra inspektionen i 2002. Det er også nævnt i arresthusets brevaf 1. september 2009.
I brevet af 1. september 2009 har arrestforvareren desuden oplyst at der er kommet etnyt værksted i indergården og et nyt halvtag i gården til oplagring af arbejdsmaterialersamt en sakselift i kælderen til arbejdsdriften. Der er også etableret nye overnatnings-faciliteter og baderum til personalet.
Arrestforvareren har endelig oplyst at arresthuset har indsendt ansøgninger til direkto-ratet om opsætning af kameraovervågning på gangarealerne og en elektrisk port. Somnævnt ovenfor er der desuden planer om et ”multirum” til undervisning, forbehandlingog fritidsaktiviteter.
Jeg beder om at få oplyst udfaldet af direktoratets behandling af ansøgningerne.
For så vidt angår multirummet, henviser jeg til min anmodning under pkt. 2.4 omnærmere oplysninger om planerne for dette rum.
Fra min senere inspektion i februar 2010 af arresthusene i Esbjerg og Vejle er jeg be-kendt med at arrestinspektøren har sat en bygningsanalyse i gang i alle regionensarresthuse for at afdække mulighederne for forbedringer hvis det skulle blive økono-misk muligt.
Jeg beder om at blive underrettet om resultatet af gennemgangen af Arresthuset iSønderborg.
Den generelle vedligeholdelsesstand
Som også allerede nævnt bad jeg i forbindelse med varslingen af inspektionen ogsåarresthuset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden, herunder inventaretsstand, var.
19/41
Det fremgår af arrestforvarerens brev af 1. september 2009 at gårdtursarealet og allebaderum er renoveret. For så vidt angår gårdtursarealet fremgår det af bladet Krimi-nalforsorgen, nr. 2, 2009, at gårdtursarealet er dekoreret med graffitikunst der er ud-ført af en dansk rapper og graffitimaler. For så vidt angår baderummene fremgår detaf brevet af 1. september 2009 at der er opsat nye fliser på gulv og vægge, at der erkommet nyt inventar, og at rørene er skiftet.
Arrestforvareren har i brevet videre oplyst at arresthuset har fået bevilget midler til atrenovere besøgsrum og skolestue.
Jeg beder om at få oplyst hvor langt dette renoveringsarbejde er kommet, og hvad detmere præcist omfatter.
Arrestforvareren har i brevet også oplyst at arresthuset har indsendt ansøgning til di-rektoratet om udskiftning af vinduer i celler og på gangareal.
Jeg beder om at få oplyst udfaldet af direktoratets behandling af denne ansøgning.
Jeg beder også arresthuset om at oplyse i hvilken vedligeholdelsesmæssig stand cel-lerne, herunder celleinventaret, er. Jeg er, som det fremgår, opmærksom på at vindu-erne trænger til at blive udskiftet.
Telefonering
Reglerne om telefonering
Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, har afsonere ret til at føre (private) telefon-samtaler i det omfang det er praktisk muligt. Adgangen til at føre telefonsamtaler kandog nægtes hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyneller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, jf. § 57, stk. 2.
Varetægtsarrestanter kan efter varetægtsbekendtgørelsens § 75 få tilladelse til at tele-fonere hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afven-tes, og i det omfang det er praktisk muligt. Politiet kan dog af hensyn til varetægts-fængslingens øjemed modsætte sig at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler, jf.§ 75, stk. 2. Institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, kan desuden nægteen varetægtsarrestant at føre telefonsamtaler hvis det findes nødvendigt af ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. § 75, stk. 3.
20/41
Spørgsmålet om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere er for tiden genstandfor overvejelser i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I en udtalelse af 27. april 2010 isagen om min inspektion den 7. oktober 2008 af Arresthuset i Svendborg meddeltedirektoratet at varetægtsarrestanter (også) bør have adgang til at telefonere når det erpraktisk muligt. I en udtalelse af 27. oktober 2010 i samme sag har direktoratet oplystat det efterfølgende gav anledning til mere generelle drøftelser af regler og praksismellem direktoratet og Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn. Direktora-tet har på denne baggrund indkaldt de 3 arrestinspektører og Københavns Fængslertil et møde i december 2010 hvor behovet for en eventuel præcisering mv. af reglernei varetægtsbekendtgørelsen om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere vil blivedrøftet nærmere. Direktoratet forventer at de generelle overvejelser vil være afsluttet iløbet af 1. kvartal 2011 hvorefter direktoratet vil orientere mig om udfaldet af overve-jelserne.
De indsattes samtaler påhøres eller aflyttes medmindre det ikke anses for nødvendigtaf de grunde der er nævnt i henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, og vare-tægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 3, jf. henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk.4 og varetægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 4.Forbeholdet ”i det omfang det er praktisk muligt” indebærer ifølge forarbejderne tilstraffuldbyrdelseslovens § 57 en adgang til at fastsætte begrænsninger med hensyn tilhyppighed og længde af telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer dermedgår til at påhøre og aflytte telefonsamtaler.
Efter § 4, stk. 2, i telefonbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober2009) og § 79 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007)kan institutionens leder under hensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætteregler om den praktiske gennemførelse af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler,herunder om begrænsninger med hensyn til hyppighed og varighed af de indsattestelefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer der medgår til at påhøre elleraflytte samtalerne. Regler om den ”praktiske gennemførelse” kan f.eks. indeholde be-grænsninger med hensyn til hvilke tidsrum på døgnet de indsatte kan telefonere, jf.Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse om telefonbekendtgørelsen, nu skrivelsenr. 89 af 30. oktober 2009, og pkt. 196 i varetægtsvejledningen (nr. 37 af 25. juni2007).
I en udtalelse af 10. juni 2004 i sagen om min inspektion i 2003 af Arresthuset i Hobroanførte direktoratet følgende:
21/41
"...Husordenens regler om afsoneres adgang til at telefonere bør, efter direktoratetsopfattelse, indeholde en gengivelse af hovedindholdet af straffuldbyrdelseslovens§ 57, samt retningslinjer om den praktiske gennemførelse, dvs. primært frem-gangsmåde, tidsrum mv. men evt. også, hvad man normalt kan forvente medhensyn til antal og varighed. Det bør fremgå af husordenen, at disse retningslinjerkan fraviges, hvis der i konkrete situationer foreligger særlige omstændigheder.For så vidt angår varetægtsarrestanter bør hovedindholdet af varetægtsbekendt-gørelsens § 75 gengives i husordenen. Endvidere bør det fremgå, at anmodnin-ger om at føre telefonsamtale med forsvareren i almindelighed imødekommes, ogat disse aldrig påhøres eller aflyttes, jf. § 76, stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen...."
I sagen om min inspektion i 2001 af Arresthuset i Åbenrå tilkendegav direktoratet atdet af husordenen også bør fremgå at afsonere har mulighed for at føre telefonsamta-ler med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre som den indsatte kanbrevveksle ukontrolleret med efter straffuldbyrdelseslovens § 56 (jf. også telefonbe-kendtgørelsens § 3).
Telefonordningen i Arresthuset i Sønderborg
I arresthusets husorden er om telefonering anført følgende:”Arresthusets telefon kan kun benyttes til samtaler med forsvarer, politi, forsorgog andre relevante offentlige myndigheder. Andre samtaler kan kun tillades i heltspecielle tilfælde, hvor der forinden er indhentet tilladelse ved arrestforvareren.Afsonere kan i det omfang, det er praktisk muligt, få lov til at telefonere.Samtalerne påhøres eller aflyttes i overensstemmelse med reglerne i straffuld-byrdelseslovens § 57, stk. 3. Samtalerne skal føres på et sprog som den, der på-hører eller aflytter samtalen, forstår.I øvrigt henvises til straffuldbyrdelseslovens § 57”Første afsnit (der – så vidt jeg forstår – kun angår varetægtsarrestanter) er fuldstæn-dig identisk med det der fremgik af den husorden som jeg modtog i forbindelse medmin tidligere inspektion, og resten blev indsat i forbindelse med opfølgning på denneinspektion, jf. opfølgningsrapporten fra dengang.
Som det fremgår af min gengivelse af arresthusets oplysninger i opfølgningsrapportenfra inspektionen dengang, er det nævnte krav om at varetægtsarrestanter skal have
22/41
forudgående tilladelse fra arrestforvareren til andre samtaler – det vil sige til samtalermed andre end forsvarer mfl. – opstillet med henblik på at sikre overholdelse af reg-lerne i § 23 i det dagældende cirkulære nr. 220 af 19. december 1980 om varetægts-arrestanters adgang til brevveksling og besøg mv. Efter denne bestemmelse, der nufindes i varetægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 1, kan varetægtsarrestanter i det om-fang det er praktisk muligt få tilladelse til at telefonere hvis forbindelse gennem brev-veksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes. Denne adgang kan dog som tidli-gere nævnt begrænses, jf. § 75, stk. 2 og 3.
Afsonere har, som det fremgår ovenfor (og af arresthusets husorden), ret til at telefo-nere, medmindre adgangen til det nægtes i det konkrete tilfælde efter straffuldbyrdel-seslovens § 57, stk. 2, men hyppigheden og varigheden af telefonsamtaler kan be-grænses under hensyn til de personaleressourcer der medgår til at påhøre eller aflyttesamtalerne.
Varetægtsarrestanter har ikke samme ret. Som oplyst ovenfor er adgangen for vare-tægtsarrestanter til at telefonere for tiden genstand for overvejelser i direktoratet, jf.direktoratets seneste udtalelse i sagen om min inspektion af Arresthuset i Svendborg.
Når direktoratet har afsluttet sine overvejelser om varetægtsarrestanters adgang til attelefonere, går jeg ud fra at arresthuset vil tage stilling til om det giver anledning til atændre det anførte i husordenen om varetægtsarrestanters adgang til private telefon-samtaler.
Jeg går ligeledes ud fra at arresthuset i afsnittet om varetægtsarrestanter vil tilføjeoplysning om at anmodninger fra varetægtsarrestanter om at føre telefonsamtalermed forsvareren i almindelighed imødekommes, og at sådanne samtaler ikke påhøreseller aflyttes, jf. direktoratets tilkendegivelse i sagen om min tidligere inspektion af Ar-resthuset i Hobro. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anledning.
Jeg anbefaler samtidig at arresthuset tilføjer en overskrift til afsnittet om varetægtsar-restanter og (ligesom det er sket for så vidt angår afsonere) henviser til reglerne omvaretægtsarrestanters adgang til at telefonere.
Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i anledning af min anbefaling.
For så vidt angår gengivelsen af reglerne for afsonere går jeg ud fra at arresthuset viltilføje oplysning om afsoneres adgang til at telefonere til forsvarer m.fl., jf. direktoratetstilkendegivelse i sagen om min tidligere inspektion af Arresthuset i Åbenrå.
23/41
Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anledning.
Selv om afsnittet i husordenen om afsoneres adgang til at telefonere er identisk meddet der blev indsat efter sidste inspektion, anbefaler jeg at arresthuset (arrestinspektø-ren, jf. vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til intern delegation i krimi-nalforsorgens institutioner) udnytter bemyndigelsen i telefonbekendtgørelsens § 4, stk.2, og (når de ovennævnte overvejelser er afsluttet) varetægtsbekendtgørelsens § 79,til at fastsætte nærmere regler om den praktiske gennemførelse af de indsattes ret tilat telefonere, jf. nærmere direktoratets udtalelse i sagen om min tidligere inspektion afArresthuset i Hobro.
Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i anledning af min anbefaling.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 1, der også gælder for varetægtsarrestanterder ikke er isolerede efter rettens bestemmelse, jf. § 9 i talsmandsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 735 af 25. juni 2007 om gennemførelse af medindflydelse for ind-satte i kriminalforsorgens institutioner), skal de indsatte have mulighed for at øve ind-flydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd.
Der er oplysning om muligheden for at vælge talsmand i arresthusets husorden. Deter samtidig oplyst at de indsatte kan henvende sig til personalet hvis de ønsker at fåudleveret de regler som arresthuset har fastsat efter talsmandsbekendtgørelsens § 8,stk. 1.
Hvis der er sket ændringer i disse regler som jeg fik udleveret i forbindelse med sidsteinspektion, beder jeg arresthuset om at sende mig en kopi af reglerne.
Jeg beder også arresthuset om at oplyse nærmere om hvordan talsmandsordningenfungerer, herunder hvor de indsattes samtaler med talsmanden finder sted.
Jeg går ud fra at ledelsen udarbejder referater af de møder som ledelsen har medtalsmanden, jf. § 1, stk. 3, i talsmandsbekendtgørelsen, og at der følges systematiskop på de spørgsmål der rejses på disse møder.
24/41
Jeg har hæftet mig ved at arresthuset i husordenen har anført følgende i forbindelsemed udstedelse af besøgstilladelse: ”Opmærksomheden henledes på, at givne oplys-ninger kontrolleres i det centrale kriminalregister”.
Jeg går ud fra at arresthuset indhenter skriftligt samtykke til at indhente oplysninger frakriminalregistret, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 46, stk. 4, og besøgsbekendtgørel-sens (bekendtgørelse nr. 737 af 25. juni 2007) § 4, stk. 4. Hvis ansøgeren ikke vil giveet sådant samtykke, og institutionen mener at der skal indhentes oplysninger fra kri-minalregistret, må ansøgningen afslås, jf. varetægtsvejledningens pkt. 132 og be-søgsvejledningens pkt. 8.
Jeg går også ud fra at arresthuset er opmærksom på at indhentelse af oplysninger frakriminalregisteret kan undlades hvis det ud fra en konkret vurdering i det enkelte til-fælde skønnes unødvendigt, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 46, stk. 3, og besøgs-bekendtgørelsens § 4, stk. 2 (hvorefter der ”almindeligvis” skal indhentes oplysningerfra kriminalregisteret ved besøg til indsatte i lukkede institutioner), varetægtsvejlednin-gens pkt. 131 og besøgsvejledningens pkt. 8.
Jeg går ud fra at arresthuset vil præcisere husordenen på det punkt, og jeg beder omat blive underrettet om hvad der sker i den anledning.
Jeg har også hæftet mig ved at det af husordenen (pkt. 31) fremgår at de indsatte kanfå udleveret kondomer af personalet.
I rapporten fra min inspektion af arresthuset i 2002 udtalte jeg at kondomer efter minopfattelse bør være umiddelbart tilgængelige i besøgslokalet så de indsatte ikke ernødt til at kontakte personalet for at få kondomer. Jeg henstillede derfor til arresthusetat sørge for at kondomer er umiddelbart tilgængelige. Arresthuset oplyste herefter atder var opsat en bowle i besøgsværelset til kondomer.
Direktoratet oplyste at det ville blive indskærpet over for alle kriminalforsorgens institu-tioner at der i institutionernes besøgslokaler bør være umiddelbar adgang til kondo-mer. Som bekendt udsendte direktoratet efterfølgende et brev af 5. november 2004 tilkriminalforsorgens institutioner om forbedring af besøgsforholdene hvoraf det ogsåfremgår at besøgslokaler skal være indrettet med et skab med kondomer og engangs-lagener.
25/41
Jeg besigtigede som nævnt ikke arresthusets lokaler og så derfor ikke om der på in-spektionstidspunktet var kondomer i besøgsrummet.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der i overensstemmelse med direktoratetsbrev af 5. november 2004 nu er et skab til lagener og kondomer i arresthusets be-søgsrum i stedet for en bowle. Hvis det er tilfældet, går jeg ud fra at det oplyste i hus-ordenen om muligheden for at få udleveret kondomer hos personalet (således) kun eret ekstra tilbud. Jeg beder dog om at få oplyst om det forholder sig sådan.
Talsmanden klagede over flere forhold ved forplejningen i arresthuset (”Sdr. Omme-maden”). Det ene er medtaget i denne rapport, mens de andre forhold blev afsluttet imit brev til talsmanden.
Talsmanden var utilfreds med at ordningen hvorefter tilbehøret til pålægspakkerne(salater mv.) blev købt hos købmanden, var afskaffet og erstattet af tilbehør i småbakker fra produktionskøkkenet i Statsfængslet ved Sdr. Omme. Han nævnte at derikke er ret meget i disse bakker, at det ikke giver de indsatte samme mulighed for selvat vælge mellem forskelligt tilbehør, at det er væsentligt dyrere at give de indsatte småbakker, og at det er spild af emballage mv.
Han afleverede i den forbindelse et brev som han den 18. oktober 2009 havde skrevettil Direktoratet for Kriminalforsorgen om det forhold.
Under min efterfølgende samtale med ledelsen blev det oplyst at tilbehøret efter denye regler om kostforplejningen der var kommet, nu er en del af maden der ikke læn-gere kan vælges fra.
Det blev endvidere oplyst at arrestinspektøren for tiden var ved at lave en beregningpå denne ordning i forhold til den tidligere ordning og ville rette henvendelse til direkto-ratet om det.
Jeg bad direktoratet om at underrette mig om direktoratets svar til talsmanden og ar-restinspektøren om at underrette mig om henvendelsen til direktoratet og svaret her-på.
I brevet af 5. januar 2010 til talsmanden har direktoratet anført følgende:
26/41
”Direktoratet kan oplyse, at der ved indførelsen af det nye bestillingssystem forforplejning til indsatte i arresthusene alene kan bestilles fuld forplejning og ikkesom tidligere dele af forplejningen. Dette skyldes, at direktoratet skal sikre, at alleindsatte i arresthusene tilbydes en forplejning, der lever op til kostcirkulærets be-stemmelser, samt at myndighedernes krav til håndtering af levnedsmidler over-holdes. De små arresthuskøkkener har f.eks. ikke myndighedernes virksomheds-godkendelse til fremstilling og udportionering af forplejning.
Som du sikkert har bemærket, er der sket en række ændringer i kostforplejningensiden september 2009. Årsagen til ændringerne er et ønske om at gøre forplej-ningen til indsatte i arresthusene mere tidssvarende og ernæringsmæssige kor-rekte. Det er indtil videre mest på den varme mad, der har været de største æn-dringer, men i begyndelsen af marts 2010 vil ændringerne slå igennem på denkolde mad, hvor produktionskøkkenerne vil gå over til at anvende en firerums-bakke, hvor pålægget er pyntet.
Firerums-bakken vil holde de forskellige slags pålæg adskilt fra hinanden, gøresåvel fremstillingen, tilberedning som servering lettere og samtidigt minimere em-ballageforbruget markant.”
Jeg har endnu ikke modtaget underretning om den henvendelse som arrestinspektø-ren ville sende til direktoratet og direktoratets svar på henvendelsen.
Jeg beder om oplysning om status vedrørende dette forhold.
Jeg har noteret mig det oplyste om minimering af emballageforbruget og indholdet iøvrigt af direktoratets svar til talsmanden der ikke (i sig selv) giver mig anledning tilbemærkninger. Til orientering kan jeg oplyse at jeg ved mine senere inspektioner den26. og 27. august 2010 af arresthuse på Sjælland fik serveret samme frokost som deindsatte (firerums-bakken).
Jeg beder om oplysning om erfaringerne indtil videre med den ændring der fra marts2010 er sket med hensyn til den kolde forplejning.
Jeg afventer i øvrigt underretning om hvad der videre er sket med hensyn til den hen-vendelse som arrestinspektøren ville rette til direktoratet.
27/41
Den nye forplejningsordning for arresthusene er i øvrigt omtalt i kriminalforsorgensårsrapport for 2009 hvor følgende er anført:”I september 2009 lød startskuddet til en kulinarisk revolution i de danske arrest-huse. De indsatte får nu i stedet for den traditionelle ’mormormad’ serveret enmere varieret og ernæringsrigtig kost, som er sammensat efter de officielle kost-råd. Maden til de knapt 1000 indsatte tilberedes og nedfryses i kriminalforsorgensstorkøkkener i fængslerne i henholdsvis Jyderup og Sønder Omme.
En arbejdsgruppe i kriminalforsorgen bestående af faguddannede kokke og an-dre ernæringseksperter har sammensat en månedsmenu på 28 forskellige retterog 14 pålægspakker ud fra nutidens smagsløg, viden om de indsattes foretrukneretter og den nyeste viden om ernæring. Den nye forplejningsordning er fleksibelog giver den enkelte indsatte mulighed for at til- eller fravælge retter. Ud over denåbenbare tilfredshed, denne mulighed giver den enkelte, medvirker den samtidigtil at minimere svindet. Alle retter præsenteres med billeder og produktoplysnin-ger på Kriminalforsorgens indkøbsportal, hvor arresthusene bestiller maden til enuge adgangen”.
Jeg har hæftet mig ved at arresthuset i husorden har nævnt (og fremhævet) at der errygeforbud i besøgslokalerne, og at tilsidesættelse af dette forbud medfører afbrydelseaf besøget.
Efter § 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 907 af 16. juli 2007 om begrænsningaf indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum mv. er det tilladt indsatte at ryge underbesøg i individuelle besøgsrum. Det gælder dog ikke hvis besøget er overvåget afpersonale.
Det er derfor beklageligt at Arresthuset i Sønderborg har indført et (ubetinget) forbudmod rygning i arresthusets besøgsrum.
Jeg henstiller til arresthuset at ophæve den interne regel og bringe praksis i overens-stemmelse med den nævnte bestemmelse. Jeg beder arresthuset om at underrettemig om hvad der sker i anledning af min henstilling.
28/41
Til orientering kan jeg oplyse at direktoratet i sagen om ombudsmandens inspektion afStatsfængslet Østjylland bl.a. udtalte følgende om (forbud mod) rygning i besøgsloka-ler:”Direktoratet finder det hensigtsmæssigt, at institutionerne henstiller, at indsatte,som enten selv ryger eller som har besøgende, der ryger i besøgslokalerne, tagerhensyn til, at den næste indsatte og dennes pårørende i besøgslokalet kan væreikke-rygere. Det betyder, at det er vigtigt, at der luftes godt ud, efter der har væretrøget i besøgslokalerne, (…)”
Under min samtale med talsmanden fremsatte han ønske om at det bliver muligt forkriminalforsorgen at tilbyde de indsatte hjælp til at holde op med at ryge.
Jeg sendte dette spørgsmål videre til direktoratet med henblik på direktoratets stilling-tagen hertil, og jeg bad direktoratet om at underrettet mig om svaret til talsmanden.
I brevet af 12. januar 2010 til talsmanden har direktoratet nævnt at en del kommunertilbyder gratis rygestopkurser til borgerne i kommunen, og direktoratet har udtrykt for-ståelse for at det kan være ønskeligt at få hjælp til rygestop når man sidder i fængseleller arresthus. Direktoratet ville derfor undersøge muligheden for at tilbyde rygestop-kurser til de indsatte og herefter vende tilbage. Jeg har endnu ikke modtaget under-retning om hvad der herefter er sket i sagen.
Jeg beder direktoratet om at oplyse hvad der herefter er sket i sagen.
Vask af indsattes private tøj
Det fremgår af arresthusets husorden at de indsatte i begrænset omfang kan få vasketderes private tøj, og at det er gangmanden der sørger for at det bliver vasket. Det er iden forbindelse nævnt at arresthuset ”ikke er erstatningspligtig for vasketøj”.
Spørgsmålet om erstatningsansvar for indsattes tøj der bliver ødelagt under vask iarresthuset, blev rejst i forbindelse med en intern inspektion som direktoratet foretogaf Arresthuset i Tønder i april 1997. Direktoratet orienterede dengang dette arresthusom at vask som foretages af de indsatte selv i vaskefaciliteter som arresthuset stiller tilrådighed, sker på de indsattes eget ansvar, hvorimod vask der foretages af gangman-den, sker på arresthusets ansvar. Arresthuset kan således ikke fraskrive sig ansvaretfor gangmandens ansvarspådragende fejl.
29/41
Jeg henstiller derfor til arresthuset at ændre det anførte i husordenen om at (gang-mandens) vask af indsattes tøj sker på de indsattes eget ansvar. Jeg beder om under-retning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
Jeg havde som nævnt under pkt. 1 ingen samtaler med indsatte ud over samtalenmed talsmanden.
Som anført ovenfor bad jeg under inspektionen om de seneste 10 sager forud forvarslingen den 17. august 2009 hvori arresthuset havde truffet afgørelse om discipli-nærstraf, dog ikke sager fra før 17. august 2008. Det gjaldt både sager efter § 6 og § 7i disciplinærstrafbekendtgørelsen.
Jeg bad om alle akter, det vil sige forhørsnotatet/forlægget, den underliggende rapportog eventuelt yderligere materiale der måtte være indgået i sagerne.
Hvis der i nogle af disse tilfælde havde været klaget til direktoratet over afgørelsen,bad jeg også om kopi af direktoratets afgørelse i sagen.
Med brev af 30. oktober 2009 sendte arresthuset disse sager til mig. Arresthuset komsamtidig med bemærkninger til 2 af sagerne, jf. nedenfor.
Arresthuset i Sønderborg vedlagde samtidig de vejledende normalreaktioner i discipli-nærsager for arresthusene i Syd- og Sønderjylland og Fyn som arrestinspektøren harudarbejdet den 1. juli 2008
De 10 modtagne sager omfatter 4 forhørssager og 6 bødeforlægssager med fortlø-bende allokeringsnumre. Statsfængslet ved Sdr. Omme har i forbindelse med min in-spektion dér i en udtalelse af 28. maj 2003 oplyst at allokeringsnummeret ikke er etnummer der relaterer sig til fængslets forhørsprotokol, men et nummer som klientsy-stemet automatisk opretter ved oprettelsen af en sag.
2 af forhørssagerne vedrører imidlertid samme forhold. Det ene forhørsnotat er annul-leret hvilket fremgår tydeligt ved påtegning tværs henover forhøret. Arrestforvarerenhar i et vedlagt brev oplyst at annulleringen skyldes at den indsatte ikke var blevet
30/41
spurgt om han kunne godkende gengivelsen af sin forklaring, og at det ikke er muligtat ændre i et forhørsnotat der er gemt, hvorfor der blev oprettet et nyt forhørsnotat.
Direktoratet har i forbindelse med min seneste inspektion af Arresthuset i Holstebro(også) oplyst at et forhør der er oprettet i klientsystemet og herefter er gemt, ikke kanslettes igen, ligesom der heller ikke kan rettes i det. I de tilfælde hvor et forhør er op-rettet ved en fejl, kan institutionen rette henvendelse til it-kontoret i direktoratet og be-de om at forhøret slettes. I disse tilfælde slettes forhøret, og institutionen skal hereftertage en (papir)kopi af forhøret så det senere er muligt at se hvorfor allokeringsnumme-ret mangler i systemet.
Jeg har således rettelig kun modtaget 9 sager. Jeg har dog ikke fundet grundlag for atbede om endnu en sag.
Der er vedlagt underliggende rapporter i 6 af de 9 tilfælde. Arrestforvareren har i etvedlagt brev oplyst om baggrunden for at der i det ene tilfælde ikke er en underliggen-de rapport. Det drejer sig om en sag om nægtelse af at afgive urinprøve. Arrestforva-reren har oplyst at ordlyden af rapporten er kopieret over i forhørsnotatet fra rusmid-delmodulet som det ikke er muligt at printe ud fra. (I sagen om inspektionen sammedag af Arresthuset i Åbenrå har jeg modtaget skærmprints fra dette modul i sager omikendelse af disciplinærstraf for indtagelse af euforiserende stoffer der er konstateret iurinprøver).
De 2 andre tilfælde omfatter 2 bødeforlægssager. I den ene sag er den underliggenderapport der omfatter 2 indsatte, gengivet i bødeforlægget, og denne rapport er vedlagten af forhørssagerne der vedrører den anden indsatte. Det andet tilfælde er en sagom overtrædelse af husordenen. Der er ikke henvist til nogen rapport i bødeforlægget,og jeg går derfor ud fra at der ikke foreligger en sådan rapport.
I alle bødeforlægssagerne (på nær 1) mangler s. 2 (bagsiden) hvilket jeg går ud fraskyldes en kopieringsfejl. Da jeg som nævnt i pkt. 5.1 lægger til grund at den indsatte ialle tilfælde accepterede afgørelsen, har jeg ikke fundet grundlag for at bede om nu atfå s. 2 i disse sager.
Jeg har ikke modtaget oplysning om hvorvidt der har været klaget over nogle af afgø-relserne. Jeg går ud fra at det ikke er tilfældet.
Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg hverken taget stilling tilgrundlaget for den ikendte disciplinærstraf eller udmålingen af straffen. Jeg navnlig
31/41
haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende reglerer blevet fulgt.
7 af de 9 sager handler om euforiserende stoffer: indtagelse eller fund af euforiseren-de stoffer og fund af rygeremedier. De 2 andre sager handler om henholdsvis nægtel-se af at afgive stikprøvevis urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a, og over-trædelse af husordenen (støjende adfærd).
Det ene af bødeforlæggene fylder kun en side, og det fremgår heraf at den indsatteved sin underskrift accepterede afgørelsen.
I en af de andre bødeforlægssager har jeg modtaget 2 forlæg om den samme forseel-se der er udskrevet henholdsvis i umiddelbar forlængelse af behandlingen af sagen ogefter min anmodning om rapporter. De 2 forlæg er udfærdiget af 2 forskellige funktio-nærer, og kun det ene (det oprindelige) er underskrevet af funktionæren. Dette notatsom jeg går ud fra er det gældende notat i sagen, mangler s. 2, og den mangler også ide 4 andre tilfælde. Ved en påtegning på 3 af de 5 forlæg fremgår det at bøden blevbetalt en nærmere angiven dato, og jeg lægger derfor til grund at den indsatte accep-terede afgørelsen i disse tilfælde.
Da der ikke foreligger et senere forhørsnotat om samme forseelse i de tilfælde hvordet ikke fremgår at bøden er betalt, går jeg ud fra at den indsatte også accepteredeafgørelsen i disse tilfælde. Det gælder således også en sag hvor den indsatte ifølgeden underliggende rapport (på det tidspunkt) nægtede at have røget hash – selvomhan ifølge rapporten var tydeligt påvirket.
I 4 af bødeforlægssagerne fik den indsatte en bøde på 50 kr. og i de 2 andre sager enbøde på 75 kr.
Alle 3 forhørssager udmundede i en bøde der var på 150 kr. i det ene tilfælde og 100kr. i de 2 andre tilfælde. I disse 2 tilfælde blev den indsatte også ikendt betinget straf-celle i henholdsvis 3 og 5 dage.
For så vidt angår udfaldet af sagen er der i flere tilfælde henvist til normalreaktions-skemaet som arresthuset som nævnt har vedlagt. Der er tale om ”Vejledende normal-
32/41
reaktioner i disciplinærsager” for arresthusene i Syd- og Sønderjylland og på Fyn somarrestinspektøren har udarbejdet den 1. juli 2008.
Fra sagen om min inspektion af Arresthuset i Assens i 2008 er jeg bekendt med atarrestinspektøren vil indarbejde sanktionen ”betinget” strafcelle i normalreaktionsske-maet.
Alle sagerne vedrørte varetægtsarrestanter.
Den indsattes status fremgår udtrykkeligt at bødeforlæggene og af de underliggenderapporter. I ingen af forhørssagerne er der oplysning om den indsattes status, men udover at det fremgår af den underliggende rapport i 2 af sagerne, kan det udledes afklagevejledningen. Da klagevejledningen i forhørsnotatet i ingen af de 3 forhørssagerindeholder oplysning om klagefrist, lægger jeg til grund at også den indsatte i den saghvor der ikke foreligger en underliggende rapport, var varetægtsarrestant. En af bøde-forlægssagerne omfatter i øvrigt samme indsatte, og af bødeforlægget der blev givet 3dage tidligere, fremgår det udtrykkeligt at den indsatte var varetægtsarrestant.
I sagen om min inspektion den 7. oktober 2008 af Arresthuset i Svendborg har direkto-ratet oplyst at den indsattes status skal anføres i forhørsmodulet i klientsystemet, menat det ikke kan ses af en udskrift af forhørsprotokollen.
Jeg går ud fra at arresthuset angiver den indsattes status i forhørsmodulet, og at detogså er sket i de konkrete sager.
De 9 sager vedrører forhold der fandt sted i perioden mellem den 15. og 26. juli 2009.En af rapporterne omfatter 2 forhold der fandt sted med 1 uges mellemrum. Rappor-terne omfatter 4 indsatte.
Reglerne om disciplinærstraf over for afsonere findes i straffuldbyrdelseslovens kapitel11 (§§ 67 ff). Efter lovens § 70, stk. 3, og § 72 fastsætter justitsministeren nærmereregler om henholdsvis udståelse af strafcelle og behandlingen af disciplinærsager.Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 385 af 17. maj 2001 om udståelse afstrafcelle, anvendelse af forhørscelle og behandlingen af disciplinærsager i fængslerog arresthuse (disciplinærstrafbekendtgørelsen). Direktoratet for Kriminalforsorgen hari tilknytning hertil udstedt en vejledning nr. 70 af 5. juli 2002 om behandling af sager
33/41
om disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb (disciplinærstraf-vejledningen).
For så vidt angår varetægtsarrestanter findes hjemlen til ikendelse af disciplinærstraf iretsplejelovens § 775, stk. 1, men ellers finder reglerne for afsonere i straffuldbyrdel-sesloven og disciplinærstrafbekendtgørelsen tilsvarende anvendelse, jf. varetægtsbe-kendtgørelsens § 92 og disciplinærbekendtgørelsens § 1, stk. 2. Varetægtsarrestanterkan dog højst ikendes strafcelle i to uger, jf. retsplejelovens § 775, stk. 1.En sag om et disciplinært forhold kan føre til at der – ud over (eller i stedet for) iken-delse af disciplinærstraf træffes afgørelse om andre reaktioner, f.eks. udelukkelse frafællesskab. Der er ikke truffet andre afgørelser i nogen af tilfældene.
I forbindelse med en disciplinærsag kan der træffes afgørelse om konfiskation ellermodregning af erstatning, jf. vejledningens pkt. 12. Sager om det behandles efter reg-lerne om behandlingen af disciplinærsager, jf. samme punkt og §§ 1 og 3 i henholds-vis bekendtgørelse nr. 386 af 17. maj 2001 om behandlingen af sager om konfiskationi kriminalforsorgens institutioner og bekendtgørelse nr. 387 af samme dato om be-handlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb over for indsatte i kriminalfor-sorgens institutioner. Reglerne er dog ikke til hinder for at inddrage genstande medden indsattes samtykke, jf. vejledningens pkt. 15. Der gælder særlige regler i forhold tilvaretægtsarrestanter, jf. vejledningens pkt. 14 og 17. Der er ikke truffet afgørelse omkonfiskation eller modregning af erstatning i nogen tilfælde, men ulovlige effekter erinddraget i forbindelse med konstateringen af den ulovlige besiddelse.
Straffuldbyrdelseslovens § 67 indeholder en opremsning af i hvilke tilfælde en indsatkan ikendes en disciplinærstraf. Det kan ske ved overtrædelse af lovens § 32 (ommanglende efterkommelse af personalets anvisninger mv.) (nr. 1), ved udeblivelse,undvigelse eller forsøg herpå (nr. 2), ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten efter§ 38, stk. 1 (nr. 3), ved nægtelse af afgivelse af urinprøve efter § 60 a (nr. 4), ved ind-tagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer der er forbudt efter den al-mindelige lovgivning (nr. 5), ved overtrædelse af straffelovgivningen når overtrædel-sen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen(nr. 6), ved overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren når det i reglerne er be-stemt at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf (nr. 7), og ved overtrædelse afregler fastsat af institutionens leder når det i reglerne er bestemt at overtrædelse kanmedføre disciplinærstraf (nr. 8).
34/41
For så vidt angår regler fastsat af institutionens leder, har jeg som tidligere nævntmodtaget arresthusets husorden af 1. september 2009. Til slut i husordenen er detgenerelt anført at overtrædelse af reglerne i husordenen kan medføre disciplinærereaktioner.
§§ 6, 7 og 8 i disciplinærstrafbekendtgørelsen har følgende indhold:”§ 6. I disciplinærsager, hvor der alene er tale om at anvende advarsel eller bøde,kan sagen behandles, uden at den indsatte er til stede, hvis overtrædelsen umid-delbart har kunnet konstateres, eller hvis sagens omstændigheder i øvrigt må an-ses for fuldt klarlagt. Det er endvidere en forudsætning for at behandle sagen,uden at den indsatte er til stede, at den pågældende ikke ønsker at udtale sig isagen.Stk. 2. Den indsatte skal skriftligt underrettes om,1) hvilken afgørelse institutionen agter at træffe, og2) at de pågældende har adgang til at udtale sig i sagen.
§ 7. I andre disciplinærsager skal den indsatte gøres bekendt med, hvad der erindberettet, og i hovedtræk orienteres om, hvad der måtte være fremkommet un-der eventuelle afhøringer. Den indsatte skal have adgang til at udtale sig i sagen.Stk. 2. Afgørelsen skal træffes, mens den indsatte er til stede.Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens ansatte.Stk. 4. Ved forhørets begyndelse skal den indsatte orienteres om sine rettighederi forbindelse med sagens behandling, herunder1) retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre, jf.forvaltningslovens § 8,2) retten til aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for forhøret, jf. forvalt-ningslovens kapitel 4,3) retten til at udtale sig, før der træffes afgørelse, og at dette ikke medfører no-gen pligt for den indsatte til at udtale sig,4) retten til ikke at godkende gengivelsen af sin forklaring, jf. § 8, stk. 5, 5. pkt., og5) retten til efter anmodning at få udleveret en kopi af det i medfør af § 8 udarbej-dede notat, jf. § 9.Stk. 5. Hvis den indsatte ikke ønsker at være til stede, kan disciplinærsagen gen-nemføres uden den pågældendes tilstedeværelse. § 6, stk. 2, finder tilsvarendeanvendelse.
35/41
§ 8. Der skal gøres notat om disciplinærsagens behandling i en særlig protokol.Stk. 2. Notatet skal indeholde1) en gengivelse af, hvad der er indberettet,2) oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt,3) oplysning om afgørelsen,4) oplysning om dato og klokkeslæt for, hvornår afgørelsen er med delt den ind-satte,5) oplysning om, at den indsatte er orienteret om muligheden for at klage til ju-stitsministeren, og6) oplysning om, hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelses-lovens § 111, stk. 2.Stk. 3. Hvis der er tale om en afgørelse, der er omfattet af straffuldbyrdelseslo-vens § 112, skal notatet desuden indeholde oplysning om, at den indsatte er ori-enteret om muligheden for at kræve den endelige administrative afgørelse ind-bragt for retten til prøvelse.Stk. 4. Ved behandling af disciplinærsager efter § 6 skal det udover det i stk. 2nævnte fremgå af notatet, at den indsatte skriftligt er underrettet om, hvilken af-gørelse institutionen agter at træffe, og at den pågældende har adgang til at udta-le sig, jf. § 6, stk. 2.Stk. 5. Ved behandling af disciplinærsager efter § 7 skal notatet udover det i stk.2 nævnte indeholde en gengivelse af de afgivne forklaringer, som skal protokolle-res, mens den, der afgiver forklaring, er til stede. Notatet skal endvidere indehol-de nærmere oplysning om, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet. Videre skalnotatet indeholde oplysninger om eventuelle begrænsninger i retten til på ethverttidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre og i retten til aktindsigt,jf. § 7, stk. 4, nr. 1 og 2. Endelig skal notatet indeholde en begrundelse, der op-fylder kravene i forvaltningslovens § 24. Notatet skal søges affattet sådan, at detkan godkendes af den pågældende. Det skal fremgå af notatet, om den indsattehar godkendt det. Hvis den indsatte ikke har ønsket at være til stede under forhø-ret, skal dette endvidere fremgå af notatet.”
Begrundelse og notatpligt
Begrundelsen skal, som det fremgår ovenfor, bl.a. indeholde en angivelse af de be-stemmelser der anses for overtrådt, og en præcis angivelse af hjemlen for den reakti-on som disciplinærsagen resulterer i.
Bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 2 og 5, indeholder både et ger-ningsindhold der kan overtrædes, og hjemmelsgrundlaget for ikendelse af disciplinær-
36/41
straf herfor. De øvrige bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens § 67 indeholder kunhjemmelsgrundlaget for ikendelse af disciplinærstraf. Der skal derfor i disse tilfældeogså henvises til den bestemmelse der anses for overtrådt.
I 1 af bødeforlægssagerne fremgår det af den underliggende rapport der er gengivet iforlægget, at der ved undersøgelse af den indsattes celle med hundefører blev fundeten tilvirket bonflaske og en hashblanding. Den indsatte blev også personundersøgt,men denne undersøgelse gav ikke anledning til bemærkninger.
I forlægget blev den indsatte sigtet for overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens § 67,nr. 5 om ”indtagelse” af ulovlige stoffer. Bødeforlægget var på 50 kr. som ifølge nor-malreaktionsskemaet også er normalreaktionen ved indtagelse af hash, mens normal-reaktionen ved besiddelse af hash mellem 0 og 3 gram er 75 kr., og ved besiddelse afrygeredskaber er 50 kr. (første gang).
Da sagen ud fra notatets gengivelse af de faktiske omstændigheder (alene) omhand-lede besiddelse af ulovlige stoffer og effekter – og ikke (også) indtagelse af stoffer –,beder jeg arresthuset om at oplyse hvorfor der er henvist til § 67, nr. 5, og ikke § 67,stk. 6, jf. § 1, stk. 3, i lov om euforiserende stoffer (for så vidt angår fundet af hashen)og § 67, nr. 7, jf. genstandsbekendtgørelsens § 35, stk. 2 og § 2, stk. 1, nr. 2 (for såvidt angår bonflasken).
Da jeg ud fra retningslinjerne i normalreaktionsskemaet må lægge til grund at et(eventuelt) forkert valg af retsgrundlag ikke har (haft) betydning for udmålingen afdisciplinærstraffen i det konkrete tilfælde, foretager jeg mig i øvrigt ikke mere vedrø-rende dette forhold.
I disciplinærstrafvejledningens pkt. 10 er der fastsat yderligere krav til indholdet af denprotokol der skal udfærdiges efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Selv om pkt. 10 findesi et afsnit med overskriften ”Forhørsprotokol”, gælder de krav der fremgår af dette af-snit, også for sager der behandles efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6. Jeghenviser til opfølgningsrapport nr. 1 i sagen om min inspektion i oktober 2001 af Ar-resthuset i Slagelse. Dog er der ikke længere (hverken for forhørssager eller forlægs-sager) krav om en papirbaseret protokol, jf. pkt. 5.9.
37/41
Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens ansatte, jf. disciplinærstrafbe-kendtgørelsens § 7, stk. 3.
Den der har indberettet det disciplinære forhold, og andre der har været involveret iforholdet, må ifølge vejledningens pkt. 8 ikke overvære forhøret. Er der ikke andrepersonalemedlemmer til stede, bør forhøret udsættes, medmindre den indsatte ønskerforhøret gennemført, eller særlige omstændigheder taler imod at udsætte forhøret.
I et enkelt af de 3 forhørstilfælde som er 1 af de 2 tilfælde hvor der foreligger en un-derliggende rapport, fremgår det at den funktionær der indberettede forholdet, ogsåfungerede som vidne under forhøret. Der er ikke notat om baggrunden for det.
Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på at den der har indberettet det discipli-nære forhold, og andre der har været involveret i forholdet, normalt ikke må overværeforhøret, jf. vejledningens pkt. 8.
Den 1. juli 2004 trådte lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserendestoffer og straffuldbyrdelsesloven i kraft. Ved denne ændringslov skete der bl.a. enskærpelse af sanktionerne for besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer mv. Direkto-ratet for Kriminalforsorgen udsendte den 28. juli 2004 en skrivelse (nr. 69) til kriminal-forsorgens institutioner om denne lovændring. Det er heri anført at det i bemærknin-gerne til lovforslaget (Folketingstidende 2003/2004, lovforslag L 175) er forudsat at derfremover skal ske anmeldelse til politiet af ethvert fund af euforiserende stoffer, her-under hash. Som tidligere skal der også tages stilling til en eventuel disciplinær reakti-on.
Det er ikke i arresthusets husorden nævnt at der ved besiddelse af euforiserende stof-fer vil blive indgivet politianmeldelse uanset mængde. Af normalreaktionsskemaetfremgår det imidlertid at der ved ethvert fund af euforiserende stoffer, herunder hash,skal ske politianmeldelse, og at stofferne skal inddrages og overdrages til politiet medhenblik på konfiskation hos politiet.
I sagen om min inspektion af Arresthuset i Assens i 2008 oplyste arrestinspektøren atarresthuset destruerer hashblandinger, mens hashklumper i alle tilfælde overdrages tilpolitiet. Under henvisning til ovennævnte skrivelse af 28. april 2004 gjorde direktoratet
38/41
arrestinspektøren opmærksom på at ethvert fund af euforiserende stoffer, herunderhashblandinger, bør overdrages til politiet sammen med politianmeldelsen.
Når der indgives politianmeldelse, skal politiet orienteres om udfaldet af disciplinærsa-gen, jf. vejledningens pkt. 11, 3. afsnit. Den indsatte skal desuden orienteres om poli-tianmeldelsen, og der skal gøres notat om det, enten i den indsattes personjournaleller i den særlige protokol, jf. pkt. 11, 5. afsnit, i disciplinærstrafvejledningen.
Der er ikke i de konkrete sager hvor der blev fundet hash, oplysning om at der er ind-givet politianmeldelse. Det drejer sig om 3 sager der har allokeringsnumrene 26,28/29 og 30, og der var tale om henholdsvis en hashblanding, 2 hashklumper på i altca. 1,2 gram og hashmix.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der i disse sager blev indgivet politianmeldel-se. Hvis det er tilfældet, beder jeg også om at få oplyst om politiet i den forbindelseblev orienteret om udfaldet af disciplinærsagen, jf. pkt. 11, 3. afsnit, i disciplinærstraf-vejledningen, om den indsatte blev orienteret, og om der i så fald er gjort notat omorienteringen af den indsatte i den indsattes personjournal.
Institutionens leder eller den der bemyndiges hertil, har kompetencen til at ikende enindsat disciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i en vejledning (nr. 11991 af 29. juni 2001) fast-sat nærmere om regler om adgangen til intern delegation i kriminalforsorgens institu-tioner. Af vejledningens punkt 10 fremgår det bl.a. at de lokale kompetenceforhold ogarbejdsgange bør være fastsat udtrykkeligt i lokale regler i de tilfælde hvor kompeten-cen er henlagt til institutionens leder eller den der bemyndiges dertil.
Det fremgår også af vejledningen at de lokale regler bør indeholde nogle arbejdsgan-ge som gør det muligt for institutionens leder effektivt at udøve sine styrings- og in-struktionsbeføjelser. I pkt. 7 er det endvidere anført at institutionens ledelse ved dele-gation af kompetencen bør inddrages under behandlingen af en sag hvis den konkretesag giver anledning til særlig tvivl. Det kan f.eks. være i tilfælde af tvivl om hvad derkan anses for bevist, eller om hvilke bestemmelser der kan anses for overtrådt, jf. og-så disciplinærstrafvejledningens pkt. 2.
39/41
Blandt det materiale som jeg har modtaget, er der ikke interne kompetenceregler, meni sagen om min inspektion i 2008 af Arresthuset i Assens har jeg med direktoratetsudtalelse af 30. marts 2010 modtaget ”Delegationsregler for arresthusene i Syd- ogSønderjylland og Fyn” som arrestinspektøren har fastsat. Reglerne har været gæl-dende siden 1. april 2008.
Det fremgår af reglerne at kompetencen til at træffe afgørelse i disciplinærstrafsagerer delegeret til arrestforvarerne der ikke uden arrestinspektørens samtykke kan dele-gere denne kompetence videre. I tilfælde af arrestforvarerens fravær har overvagt-mesteren kompetencen.
Arrestforvareren eller overvagtmesteren har truffet afgørelse i 6 tilfælde, mens 3 afbødeforlæggene er udfærdiget af en fængselsfunktionær. Det drejer sig om alloke-ringsnumrene 24, 25 og 27.
Jeg beder om at få oplyst om de pågældende funktionærer havde kompetence til atbehandle disse sager.
Det fremgår udtrykkeligt af delegationsreglerne at sager der giver anledning til særligtvivl, f.eks. med hensyn til regelanvendelse, bevisvurdering eller afgørelsens hen-sigtsmæssighed, skal forelægges arrestinspektøren inden der træffes afgørelse.Det er i delegationsreglerne også nævnt at arrestinspektørens tilsyn er skærpet somfølge af at der i vidt omfang er sket delegation af afgørelseskompetencen.
I sagen om inspektionen i 2008 af Arresthuset i Assens har arrestinspektøren oplyst atarrestinspektøren ifølge resultatkontrakten for 2010 mellem områdets arresthuse ogdirektoratet er forpligtet til at foretage stikprøvevis kontrol af brugen af forhørsprotokol-len og normalreaktionsskemaet i områdets arresthuse.
I sagen om inspektionen dagen før af Arresthuset i Svendborg har arrestinspektørenoplyst at det er hensigten at der 2 gange om året foretages gennemgang af discipli-nærsager mv. i arresthusene i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Ved første gen-nemgang af sagerne vil der blive set på de sager der er oprettet i løbet af kalender-året, dog som udgangspunkt højst 10 sager i hver kategori. Der vil i forbindelse medgennemgangen blive lavet et notat med de bemærkninger hver enkelt sag har givetanledning til. Herefter vil der blive afholdt et møde med sagsbehandlerne (arrestforva-rere og overvagtmestre) hvor bemærkningerne vil blive gennemgået og drøftet. Ar-resthuset vil modtage en kopi af notaterne.
40/41
Under inspektionerne i oktober 2009 blev det oplyst at arrestinspektøren var i færdmed en undersøgelse af området for anvendelse af disciplinærstraf.
Jeg beder om oplysninger om resultatet af denne undersøgelse for så vidt angår Ar-resthuset i Sønderborg.
Som det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, skal der gøres notat om disciplinær-sagens behandling i en ”særlig protokol”. Nærmere regler herom findes i vejlednin-gens pkt. 10.
Direktoratet har i sin udtalelse af 30. marts 2010 i sagen om min inspektion i oktober2008 af Arresthuset i Assens oplyst at direktoratet i skrivelse af 6. november 2007meddelte institutionerne at direktoratet nu anser den sikkerhed der er forbundet medden ”elektroniske protokol” for at være tilfredsstillende og formentlig endda at oversti-ge sikkerheden ved en papirprotokol. Direktoratet har derfor besluttet at kravet om enprotokol i bekendtgørelsens § 8 anses for opfyldt ved den elektroniske registrering afbødeforlæg og forhør, og at kravet om at føre protokol i papirform som følge heraf erbortfaldet.
De bødeforlæg og forhørsnotater som jeg har modtaget, er kopier af udskrifter fra kli-entsystemets moduler der er printet ud i forbindelse med sagens behandling. De flesteaf notaterne er forsynet med underskrifter og i nogle tilfælde også med stempel ogpåtegninger. Notaterne er skrevet ud i tidsmæssig forbindelse med udstedelsen afbødeforlægget eller afholdelsen af forhøret, dog er det ekstra bødeforlæg i en af sa-gerne og den annullerede forhørsrapport udskrevet efter min anmodning om udleve-ring af rapporter. Jeg går derfor ud fra at arresthuset også (fortsat) opbevarer en kopiaf notaterne.
Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset og arrestinspektøren sender de oplysninger mv. som jeghar bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg også bederom en udtalelse.41/41
Underretning
Denne rapport sendes til Arresthuset i Sønderborg, Arrestinspektøren for Syd- ogSønderjylland og Fyn, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg ogde indsatte i arresthuset.Lennart FrandsenInspektionschef
