Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 123
Offentligt
3. december 2010
Inspektion af Arresthuset i Åbenråden 23. oktober 2009ENDELIGJ.nr. 2009-2925-628/PH
1/37
Indholdsfortegnelse1.2.2.1.2.1.1.2.1.2.2.1.3.2.1.4.2.1.5.2.1.6.2.2.2.2.1.2.2.2.2.3.2.4.3.3.1.3.1.1.3.1.2.3.2.3.2.1.3.2.2.3.3.3.4.3.5.3.6.4.5.5.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.5.7.5.8.Indledning ........................................................................................................ 2Beskæftigelse .................................................................................................. 3Arbejde ............................................................................................................ 3Den generelle situation i kriminalforsorgen ..................................................... 3Beskæftigelsessituationen i Syd- og Sønderjylland ........................................ 5Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Åbenrå ........................................... 8Kompensation for manglende arbejde mv. ................................................... 10Arbejdsfællesskab i cellerne ......................................................................... 11Værkstedsfaciliteter i Arresthuset i Åbenrå ................................................... 12Undervisning ................................................................................................. 12Generelt ......................................................................................................... 12Undervisning i Arresthuset i Åbenrå .............................................................. 14Behandling .................................................................................................... 15Fritid............................................................................................................... 16Andre forhold ................................................................................................. 17Bygningsmæssige forhold ............................................................................. 17Ændringer siden sidst.................................................................................... 17Den generelle vedligeholdelsesstand ........................................................... 18Telefonering .................................................................................................. 19Reglerne om telefonering .............................................................................. 19Telefonordningen i Arresthuset i Åbenrå....................................................... 21Talsmandsordning ......................................................................................... 24Rygning ......................................................................................................... 24Vask af indsattes private tøj .......................................................................... 25Andre forhold ................................................................................................. 25Samtaler med indsatte .................................................................................. 26Rapportgennemgang..................................................................................... 26Lidt om sagerne............................................................................................. 28Retsgrundlaget .............................................................................................. 29Betingelser .................................................................................................... 30Sagsbehandlingsregler.................................................................................. 30Begrundelse og notatpligt ............................................................................. 32Politianmeldelse ............................................................................................ 34Kompetence .................................................................................................. 35Protokollen .................................................................................................... 37
Opfølgning .................................................................................................................... 37Underretning ................................................................................................................. 37
2/37
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 7. februar2001 jeg inspektion af Arresthuset i Åbenrå. Den 29. november 2001 afgav jeg en(endelig) rapport om denne inspektion. Inspektionen blev fulgt op i opfølgningsrappor-ter af 3. maj, 7. august og 26. november 2002 og blev afsluttet i brev af 1. juni 2004.
Den 23. oktober 2009 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere en fornyetinspektion af Arresthuset i Åbenrå. Samme dag inspicerede jeg arresthusene i Tøn-der, Sønderborg og Haderslev. Dagen før inspicerede jeg Arresthuset i Kolding.
Inspektionen denne gang af Arresthuset i Åbenrå (og de andre samme dag) straktesig kun over et par timer og foregik på en anden måde end sidste inspektion af arrest-huset. Inspektionen bestod i en samtale med vicearrestinspektøren og 2 funktionærer.Arrestforvareren var forhindret i at deltage, og arresthuset havde på det pågældendetidspunkt ingen overvagtmester. Arresthuset havde heller ingen talsmand, og der varingen indsatte der havde ønsket en samtale, hverken om generelle forhold eller egneforhold. Jeg foretog heller ikke en egentlig besigtigelse af arresthuset, men så dogenkelte lokaliteter.
Ved inspektionen af Arresthuset i Åbenrå (og de øvrige arresthuse) havde jeg fokuspå beskæftigelsessituationen.
Selv om det på forhånd var bestemt at inspektionen kun ville omfatter de bygnings-mæssige forhold hvis samtalerne gav anledning til det, bad jeg i forbindelse med vars-lingen af inspektionen arresthuset om at sende mig et kort eller en skitse over bygnin-gerne med angivelse af hvad de anvendes til. Desuden bad jeg arresthuset om at op-lyse om eventuelle ændringer i de bygningsmæssige og andre forhold siden inspekti-onen i 2001 og/eller eventuelle (igangværende) projekter eller planer herom.
Jeg bad endvidere arresthuset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden,herunder inventarets stand, var. Jeg bad også om at få tilsendt eventuelt nyt informa-tionsmateriale siden min inspektion i 2001.
3/37
Med brev af 15. oktober 2009 modtog jeg materiale fra arresthuset, herunder arrest-husets husorden af 1. februar 2009 og billeder fra genåbningen af arresthuset den 1.februar 2009. Arresthuset havde været lukket siden 1. februar 2008.
Under inspektionen afleverede jeg en skriftlig anmodning om udlevering af de sagerhvori arresthuset siden genåbningen den 1. februar 2009 og indtil varslingen af in-spektionen den 17. august 2009 havde truffet afgørelse om disciplinærstraf, dog højst10 sager. Med brev af 18. november 2009 sendte arresthuset disse sager til mig. Sa-gerne gennemgås nedenfor under pkt. 5.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Åbenrå, arrestin-spektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn og Direktoratet for Kriminalforsorgen forat myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærk-ninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har modtagetsådanne bemærkninger i breve af 12. og 15. november 2010 fra henholdsvis arrestin-spektøren og direktoratet. Bemærkningerne er indarbejdet i denne rapport.
De indsatte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, men de skal tilbydes beskæf-tigelse. Det gælder både afsonere og varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk.1, i beskæftigelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001).
I de resultatkontrakter som direktoratet indgår med kriminalforsorgens institutioner, erder fastsat krav om en vis beskæftigelse. Ifølge direktoratets resultatkontrakt med Ar-resthuset i Åbenrå for 2009 skal arresthuset (ligesom de øvrige arresthuse) ved arbej-de, undervisning og behandling sikre en beskæftigelsesgrad på minimum 60 pct. afbudgetbelægningen.
Som nævnt under pkt. 2.1.3 har arrestforvareren i Arresthuset i Åbenrå skrevet til Di-rektoratet for Kriminalforsorgen om målet i resultatkontrakten – som arresthuset ikkekan overholde. Jeg henviser til dette punkt og pkt. 2.1.4.
Arbejde
Den generelle situation i kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen har gennem de seneste år oplevet stigende vanskeligheder med atskaffe arbejde til de indsatte i arresthusene. Den daværende justitsminister har i etsvar af 28. september 2009 på et spørgsmål nr. 1197 fra Folketingets Retsudvalg op-lyst at det er kriminalforsorgens indtryk at det kan hænge sammen med at danske fir-
4/37
maer hyppigere end tidligere lader den type arbejde som ellers udføres i arresthuse-ne, udføre i udlandet.
Finanskrisen har også medført at nogle firmaer der tidligere har leveret arbejde til ar-resthusene, er lukket eller har trukket arbejde hjem for at undgå afskedigelser.
Det fremgår endvidere af det nævnte svar til Retsudvalget at kriminalforsorgen i kon-sekvens af vanskelighederne med at skaffe beskæftigelse har tilført arresthusene flereressourcer til opsøgende arbejde og har iværksat målrettede markedsføringskampag-ner for at tilvejebringe andre former for arbejde.
For at tilpasse beskæftigelsen til de foreliggende arbejdsopgaver benytter kriminalfor-sorgen desuden en række initiativer, f.eks. arbejdsdeling, øget fokus på rengøring ogbygningsvedligeholdelse, lidt flere indsatte til undervisning og diverse projektarbejder,som f.eks. udsmykning og idræt.
I forlængelse af inspektionerne den 22. og 23. oktober 2009 af arresthuse i Syd- ogSønderjylland og min forudgående seneste inspektion af Arresthuset i Odense rejstejeg den 20. november 2009 en særskilt sag af egen drift om beskæftigelsen i arrest-husene. I sagen rejste jeg bl.a. spørgsmålet om kompensation for manglende fælles-skab ved at tillade arbejdsfællesskab og fællesskab i cellen i arbejdstiden. Jeg stilledeogså spørgsmål til det såkaldte kalkulationssystem der betyder at der anvendes enhelt anden timepris ved tilbud der gives på arbejde, end den timeløn som de indsatteafregnes med. Kalkulationssystemet har også betydning for arten af det arbejde derkan skaffes til arresthusene.
Jeg har i denne sag modtaget en udtalelse af 26. april 2010 fra direktoratet der ved-lagde udtalelser som direktoratet havde indhentet fra de tre arrestinspektører. Jeg harendnu ikke taget stilling til hvad det giver mig anledning til.
I udtalelsen af 26. april 2010 har direktoratet også oplyst at der nu så småt er tegn påat beskæftigelsen i kriminalforsorgen er ved at blive bedre.
Jeg er desuden bekendt med de spørgsmål om beskæftigelse som Retsudvalget den26. august 2010 har stillet justitsministeren (spørgsmål nr. 1443-1446), og de svarsom ministeren har givet henholdsvis den 14. og 24. september 2010. Svaret påspørgsmål 1443 oplyser også nærmere om kalkulationssystemet.
5/37
Videre er jeg bekendt med at kriminalforsorgens arresthuse sammen har etableret enhjemmeside (arresthuset.dk) der skal hjælpe med at synliggøre de mange mulighedersom arresthusene tilbyder.
Beskæftigelsessituationen i Syd- og Sønderjylland
Af resultatkontrakterne mellem de enkelte arrestforvarere, arrestinspektører og Direk-toratet for Kriminalforsorgen fremgår det bl.a. at bevillingen til produktionsvirksomhe-den er givet under forudsætning af at arresthuset løbende følger udviklingen på detteområde. Arresthuset skal desuden i samarbejde med regionsværkmesteren udarbejdeprognoser for produktionsvirksomheden 2 gange om året.
Under det indledende møde i Arresthuset i Tønder, som den ene af de to regions-værkmestre som nævnt deltog i, fik jeg udleveret et notat som han havde udarbejdetom beskæftigelsen ved produktion i de arresthuse der hører under Arrestinspektørenfor Syd- og Sønderjylland og Fyn. Der er tale om et dynamisk dokument der hele tidentilpasses den aktuelle situation i produktionen. Det notat som jeg fik udleveret, var op-dateret senest den 22. oktober 2009 (dvs. dagen før inspektionen) med baggrund i”prognose 2”. Jeg har efterfølgende i den nævnte egen drift sag om beskæftigelsen iarresthusene modtaget et opdateret notat af 25. november 2010.
Det fremgår bl.a. af disse notater at arresthusene under Arrestinspektøren for Syd- ogSønderjylland og Fyn er inddelt i 3 kategorier: arresthuse med værkmestre (arresthu-sene i Odense, Vejle, Kolding og Esbjerg), arresthuse med heldags overvagtmester(arresthusene i Sønderborg, Haderslev og Assens) og arresthuse uden værkme-ster/overvagtmester i heldag (arresthusene i Tønder, Åbenrå og Svendborg).
Det fremgår endvidere at beskæftigelsesgraden ved produktion i arresthusene i denførste kategori var mellem 53,5 pct. og 64,5 pct. ved den nævnte 2. prognose i 2009.For arresthusene i den anden kategori var beskæftigelsesgraden mellem 43,5 pct. og54,9 pct. og for arresthusene i den sidste kategori mellem 0 pct. og 11,9 pct.Beskæftigelsen er således (som regionsværkmesteren også udtrykkeligt nævnte un-der samtalen) bedst dér hvor der er værkmestre. Beliggenheden (oplandet) har dogogså betydning for beskæftigelsen.
Det opdaterede notat af 25. november 2010 indeholder ikke tal for beskæftigelsesgra-den ved produktion på det tidspunkt, men sammen med dette notat har jeg modtagetet skema med timeregistrering hvoraf også fremgår beskæftigelsesgraden for de en-kelte arresthuse i regionen og for regionen samlet set. Beskæftigelsesgraden omfatter
6/37
samtlige aktiviteter, herunder undervisning mv., og for perioden 1. januar til 31. august2010 (prognose 2) var beskæftigelsesgraden for hele regionen 64,8 pct.
I notaterne er der en generel beskrivelse af beskæftigelsessituationen inden for de 3kategorier og angivet mulige måder at forbedre beskæftigelsen på. Om beskæftigel-sen i den tredje kategori som Arresthuset i Åbenrå hører under, er anført følgende inotatet af 22. oktober 2009:”I arresthusene i denne kategori er det vanskeligt at opnå kontinuitet i produkti-onsopgaver. Der er et stort ønske om at få produktionen til at køre, fordi man vedat beskæftigelse er godt for vores indsatte, men dels er beskæftigelsen vanskeligat skaffe, dels er den vanskelig at fastholde. Skaffes der beskæftigelse er det ofteforbundet med store vanskeligheder at levere en rimelig kvalitet. Beskæftigelsenaf indsatte sker uden egentligt opsyn, idet opsynspersonalet er beskæftiget medøvrige kerneopgaver, og der opleves mangelfuld kontrol.
Sammenlignes med arresthuse hvor man har overvagtmester i heldag, er der idenne kategori af arresthus ikke mulighed for f.eks. at foretage et fornuftigt over-lap på produktionsopgaver. Dermed kan den enkelte medarbejders detailkend-skab til en opgave få stor betydning for forståelsen af en produktionsopgave, le-veringstid, arbejdsrutiner osv.
I forhold til besvarelser af kundehenvendelser er det den enkelte tjenestegørendeder besvarer henvendelser, med de begrænsninger der ligger heri.
Det er videre naturligt nok, at f.eks. kontrolopgaven kan være vanskelig, set i for-hold til, at det er på tværs af personalets døgnvagter arbejdet skal overleveres.
Dusør registreres ofte af det tjenestegørende personale.
Derudover er de tre nævnte arresthuse ikke begunstiget af optimale produktions-forhold og lagerforhold. Dvs. modtagelse og fordeling af varer kan være vanske-ligt.Mulige forbedringer i denne kategori af arresthuse:Ansættelse af værkmester eller ovm. i heldag (såfremt ovm. får ansvar for be-skæftigelsen).Større fokus på behandling og undervisning – mindre på produktion (evt. in-gen).
7/37
Ansvarliggørelse af eksisterende værkmestre/udnyttelse af ressourcer. F.eks.at et større arresthus påtager sig andre opgaver.(Kundeservice, kalkulation, kontrol osv.).
Grundig gennemgang af faciliteter sammen med f.eks. arbejdstilsynet medhenblik på indretning af ordentlige og egnede produktions-, tilkørsels- og la-gerfaciliteter.
…”Der er desuden et afsnit om væsentlige muligheder for forbedringer generelt der bl.a.nævner muligheden for at dele viden om kunder og opgaver på tværs af områdetsarresthuse og øvrige institutioner. Endvidere er nævnt bedre lagerfaciliteter, tilkørsels-forhold og produktionslokaler i bl.a. Arresthuset i Åbenrå.
I notatet af 25. november 2010 er yderligere nævnt muligheden for at tilbyde de ind-satte ”anden godkendt aktivitet”, og hvad det vil kunne omfatte. Der er også oplysnin-ger om de ændringer der er sket siden sidst, herunder indførelsen af KØLS (kriminal-forsorgens økonomi- og lønsystem) i arresthusene som det nævnte skema med time-registrering bygger på.
Under inspektionen af Arresthuset i Tønder oplyste regionsværkmesteren bl.a. at de10 arresthuse under Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn samarbejderindbyrdes om beskæftigelsen. Der samarbejdes også på tværs af regionerne. Hvis enregion ikke selv kan udføre en opgave, f.eks. på grund af manglende lagerplads, tilby-des arbejdet til de andre regioner.
Videre blev det oplyst at arresthusene satser og håber på at få mere undervisning.
Den seneste markedsføringskampagne som kriminalforsorgen havde iværksat forudfor det under pkt. 2.1.1 nævnte svar af 28. september 2009 til Retsudvalget, havdeifølge svaret netop fokus på beskæftigelsen i arresthusene i det syd- og sønderjyskeområde. Det er desuden nævnt at de (dengang foreløbige) meldinger havde vist atnye kunder havde henvendt sig med arbejdsopgaver. Også under inspektionen af Ar-resthuset i Tønder blev det oplyst at annoncering havde været med til at skaffe arbej-de til arresthusene i Syd- og Sønderjylland. Arresthuset i Åbenrå havde dog ikke fåetnoget arbejde.
Under inspektionen af Arresthuset i Tønder blev spørgsmålet om kalkulationssyste-mets betydning for produktionen og ordretilgangen også drøftet. Regionsværkmeste-ren oplyste i den forbindelse bl.a. at han var i færd med at lave kalkulationer, og at der
8/37
ved kalkulationer tages udgangspunkt i hvor lang tid det tager at lave det pågældendearbejde.
Regionsværkmesteren oplyste også at han ofte kommer med et skud fra hoften når etfirma ringer om en opgave. Han har supplerende over for arrestinspektøren oplyst athan ofte er nødt til at indgå i en nærmere dialog med den virksomhed der retter hen-vendelse. Disse drøftelser foregår som regel telefonisk hvorefter regionsværkmeste-ren og virksomheden bliver enige om prisen.
Som nævnt ovenfor stillede jeg efterfølgende (i brev af 20. november 2009) spørgsmåltil direktoratet om kalkulationssystemet i den sag som jeg som nævnt ovenfor af egendrift har rejst om beskæftigelsen i arresthusene.
Jeg har noteret mig de tiltag der er iværksat for at få arbejde til arresthusene i det syd-og sønderjyske område, herunder gennem annoncering.
Jeg har endvidere noteret mig de overvejelser der fremgår af det opdaterede notat af25. november 2010 om at etablere anden godkendt aktivitet. I sagen om inspektionenaf Arresthuset i Tønder har jeg bedt arrestinspektøren om at oplyse hvad der videresker vedrørende dette forhold.
Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Åbenrå
Inden for Arrestinspektøren for Syd-, Sønderjylland og Fyns område er det (som detfremgår) især bl.a. Arresthuset i Åbenrå der har været ramt af problemerne med atskaffe arbejde til de indsatte. Den ovenfor nævnte ”prognose 2” for 2009 – der varudarbejdet dagen før inspektionen – viste at beskæftigelsen i Arresthuset i Åbenrå pådet tidspunkt var 0 pct. og dermed den laveste i regionen.
På tidspunktet for inspektionen havde arresthuset således intet arbejde at tilbyde deindsatte, hverken i værkstedet eller på cellerne. Det blev oplyst at der ingen beskæfti-gelse havde været de sidste ca. 2 år, bortset fra små opgaver. Tidligere havde arrest-huset opgaver for en papirfabrik.I arresthusets husorden er det nævnt at der ”i perioder” kan være arbejde i arresthu-set.
Arresthuset i Åbenrå har på hjemmesiden arresthuset.dk efterspurgt arbejde og haroplyst om de arbejdsopgaver som arresthuset vil kunne varetage.
9/37
Det blev under inspektionen endvidere oplyst at arresthuset satser på undervisning,men på inspektionstidspunktet havde arresthuset ingen lærer, og havde ikke haft detsiden genåbningen den 1. februar 2009. Om undervisning henviser jeg til pkt. 2.2.
Det blev ligeledes oplyst at enkelte indsatte deltager i forbehandling (Bogøprojektet).Om behandling henviser jeg til pkt. 2.3.
Desuden blev det oplyst at arresthuset havde fået penge til et kunstprojekt, jf. nærme-re pkt. 2.1.4.
Ved inspektionen i 2001 havde Arresthuset i Åbenrå heller ikke noget arbejde at tilby-de de indsatte, jf. rapporten fra dengang.
Den manglende beskæftigelse indebærer at arresthuset udbetaler et meget stort be-løb i dagsdusør for manglende tilbud om beskæftigelse og ikke kan overholde beskæf-tigelseskravet i resultatkontrakten. Som nævnt ovenfor havde arrestforvareren skrevettil Direktoratet for Kriminalforsorgen om målet i resultatkontrakten – der er ens for ar-resthusene. Arrestforvareren vil gerne have lokale resultatmål. Han vil desuden gernelave kurser om sund kost og motion mv. som alternativ til beskæftigelse.
Jeg beder om at få oplyst resultatet af direktoratets behandling af denne henvendelse.
Ifølge det ovenfor nævnte timeregistreringsskema var den samlede beskæftigelses-grad i Arresthuset i Åbenrå 39,9 pct. for perioden 1. januar 2010 til 31.august 2010.
Som nævnt under pkt. 2.1.2 har jeg noteret mig de tiltag der er iværksat for at få ar-bejde til arresthusene i Syd- og Sønderjylland, herunder gennem annoncering, somimidlertid ikke har skaffet beskæftigelse til Arresthuset i Åbenrå.
Jeg har noteret mig det der fremgår om beskæftigelsen af det nævnte timeregistre-ringsskema, men jeg beder (alligevel) arresthuset om at oplyse nærmere om hvordanbeskæftigelsessituationen i arresthuset har udviklet sig siden inspektionen den 23.oktober 2009.
Jeg går ud fra at Arresthuset i Åbenrå benytter sig af de initiativer der er nævnt i ju-stitsministerens svar af 28. september 2009 til Retsudvalget, jf. omtalen af det oven-for. Jeg går således ud fra at arresthuset (når der ikke er tilstrækkelig beskæftigelse)overvejer om de indsatte kan tilbydes opgaver med f.eks. yderligere rengøring i ar-
10/37
resthuset eller eventuelle mindre vedligeholdelsesopgaver mv. Jeg beder arresthusetom at oplyse hvilke initiativer der har været iværksat i arresthuset.
Kompensation for manglende arbejde mv.
De (mange) indsatte som arresthuset ikke kan tilbyde beskæftigelse, er henvist til atopholde sig en stor del af tiden i deres celler. Jeg rejste derfor spørgsmålet om kom-pensation for manglende arbejde og fællesskab i arbejdstiden.
Det blev oplyst at der ikke kompenseres for den manglende beskæftigelse. Dog kande indsatte der deltager i Bogøprojektet, lave opgaver sammen i arbejdstiden.
Funktionærerne oplyste også at arresthuset er fleksibel med hensyn til at tillade deindsatte at være sammen i arbejdstiden 2 og 2.
Som nævnt under pkt. 2.1.3 vil arrestforvareren gerne lave kurser om sund kost ogmotion mv. som alternativ til beskæftigelse.
Spørgsmålet om kompensation indgår også i det ovenfor omtalte svar af 28. septem-ber 2009 på spørgsmål nr. 1197 fra Folketingets Retsudvalg. Det er heri oplyst at deindsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse, kompenseres bl.a. med mulighed for ud-videde fritidsaktiviteter. I et senere svar af 18. maj 2010 på spørgsmål nr. 960 fraRetsudvalget har justitsministeren nævnt at arresthusene i tilfælde af mangel på be-skæftigelse i produktionen har benyttet sig af muligheden for at etablere anden god-kendt aktivitet. Det er nævnt at det kan dække over mange forskellige aktiviteter, her-iblandt kunstprojekter, diverse fritidsaktiviteter, sport og lignende.
Som nævnt i pkt. 2.1.3 havde arresthuset fået penge til et kunstprojekt. Det fremgår afarresthusets brev af 15. oktober 2009 at projektet henvender sig til indsatte der harlyst til at arbejde med farver og former, og at det dengang forventedes at blive sat iværk ca. 2. november 2009. Projektet ledes af den ene af de to regionsværkmestre(der selv er kunstner), og de indsatte har vist stor interesse for projektet. Der hang etopslag i arresthuset der orienterede de indsatte om projektet.
Jeg beder om nærmere oplysninger om gennemførelsen af dette projekt.
Jeg har noteret mig at arrestforvareren gerne vil lave kurser om sund kost og motionmv. som alternativ til beskæftigelse og henviser til min anmodning under pkt. 2.1.3 omat blive underrettet om resultatet af arrestforvarerens henvendelse til direktoratet omdet.
11/37
Jeg beder arresthuset om at oplyse om arresthuset har overvejet andre muligheder forkompensation for den manglende beskæftigelse.
Med hensyn til kompensation i form af cellefællesskab i arbejdstiden fremgår det afdirektoratets brev af 26. april 2010 i den sag som jeg af egen drift har rejst om be-skæftigelsen i arresthusene, at arrestinspektøren af ordens- og sikkerhedsmæssigehensyn ikke anser det for forsvarligt generelt at etablere fællesskab i arbejdstiden.Hvis 2 indsatte konkret fremsætter ønske om cellefællesskab (også) i arbejdstiden, vilønsket blive imødekommet hvis ordens- og sikkerhedsmæssige forhold ikke taler imoddet. Direktoratet har ikke haft bemærkninger hertil, men har tilkendegivet at de indsat-te bør orienteres om muligheden for at søge om cellefællesskab, enten i arresthusetsfællesskabsregler eller husorden.
Jeg har noteret mig det oplyste under inspektionen om fleksibilitet med hensyn til attillade de indsatte at være sammen 2 og 2 i arbejdstiden når der ikke er noget arbejdeat tilbyde de indsatte.
Jeg går ud fra at Arresthuset i Åbenrå vil orientere de indsatte om muligheden for atsøge om fællesskab i arbejdstiden når de indsatte ikke kan tilbydes beskæftigelse.
Arbejdsfællesskab i cellerne
Ved inspektionen i 2001 blev det oplyst at det kun var på tomandscellerne at det varmuligt for de indsatte at arbejde samme. Arresthuset henviste til at enkeltcellerne erfor små til at de indsatte kan arbejde sammen.
Under inspektionen denne gang spurgte jeg igen til muligheden for at de indsatte kanarbejde sammen 2 og 2 i cellerne – hvis det er muligt at tilbyde de indsatte cellearbej-de.Af direktoratets brev af 26. april 2010 – i den sag som jeg af egen drift har rejst overfor direktoratet – fremgår det at arrestinspektøren har udtalt at de indsatte vil kunnearbejde sammen på cellerne hvis det er praktisk muligt, og ordens- og sikkerheds-mæssige hensyn ikke taler imod et sådant fællesskab. Direktoratet har tilkendegivet atde indsatte bør orienteres om muligheden for arbejdsfællesskab i cellen, enten i ar-resthusets fællesskabsregler eller husorden.Jeg går således ud fra at arresthuset – i det omfang det er foreneligt med ordens- ogsikkerhedsmæssige forhold – vil give de indsatte mulighed for arbejdsfællesskab i cel-
12/37
lerne (når der er cellearbejde til de indsatte). Jeg henviser i den forbindelse også tilpkt. 20 i vejledning nr. 12 af 29. februar 2008 om indsattes adgang til fællesskab mv.med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsvejledningen). Detfremgår heraf at det – hvis det ikke er muligt at beskæftige alle indsatte i fælles ar-bejdsrum – bør overvejes om der er mulighed for at indsatte kan arbejde 2 sammen ien celle hvis der er indsatte der ønsker det. Arresthuset skal i disse overvejelser væreopmærksom på pladsmæssige forhold, hygiejniske forhold og hensyn til brandsikker-heden. Arresthuset skal endvidere være opmærksom på risikoen for at den ene ind-satte presses til at arbejde for den anden.
På baggrund af direktoratets tilkendegivelse går jeg desuden ud fra at arresthuset vilorientere de indsatte om muligheden for at søge om arbejdsfællesskab i cellen (ogsåselv om det generelt er meget vanskeligt at skaffe beskæftigelse til de indsatte).
Værkstedsfaciliteter i Arresthuset i Åbenrå
Arresthuset i Åbenrå har et værksted i kælderen der ifølge arresthusets brev af 15.oktober 2009 var ved at blive indrettet til skolestue i stedet på grund af de store van-skeligheder med at skaffe beskæftigelse til de indsatte i arresthuset.I brevet af 12. november 2010 har arrestinspektøren oplyst at der – som nævnt i bre-vet af 15. oktober 2009 – er tale om at arresthusetfremadrettet agterat øge undervis-ningsdelen, og at det skal forstås sådan at læreren, personalet og arrestforvareren hardrøftet i hvilken form lokalet ønskes anvendt. Arrestinspektøren har videre oplyst atdet ”lukkede netværk” som kriminalforsorgen efterfølgende har besluttet at etablere tilbrug for it-baseret undervisning af de indsatte, vil blive etableret i skolestuen i kælde-ren.Jeg beder om at få oplyst om denne præcisering også sigter til selve spørgsmålet om(fremadrettet) at omdanne værkstedet til skolestue, og om det i så fald vil betyde ateventuel beskæftigelse fremover kun vil kunne foregå som cellearbejde.
Der er (bl.a. på grund af mangel på ordrer til arbejdsdriften) i dag generelt større fokuspå undervisning og uddannelse af de indsatte, jf. også bladet Kriminalforsorgen nr. 4,2010, der har undervisning som tema, og kriminalforsorgens årsrapport for 2009. Den21. og 22. juni 2010 afholdt kriminalforsorgen desuden en konference om uddannelse.Det fremgår bl.a. heraf at direktoratet sammen med arrestinspektørerne har kortlagtundervisningen i arresthusene i hele landet. Undersøgelsen har afklaret hvordan un-
13/37
dervisningen foregår, hvordan de fysiske forhold er, og hvordan underviserne bliverbrugt. Resultatet af undersøgelsen skal anvendes til at genoverveje undervisningen iarresthusene og give kriminalforsorgen et bedre bud på om der er mulighed for at laveen samlet koordineret indsats i forhold til at løfte undervisningen i arresthusene. Direk-toratets nye undervisningsenhed skal sikre at der sker en udvikling på området.
Det er desuden nævnt at der ikke er udsigt til at antallet af undervisere kan forøges iperioden for denne flerårsaftale, og at hovedopgaven derfor er at se hvordan det kangøres bedre inden for de eksisterende rammer.
Undersøgelsen er også blevet brugt til at vurdere om og hvordan det sikrede pc-netværk kan installeres i arresthusene. Dette netværk skal gøre det muligt at give deindsatte fjernundervisning via computer, og de indsatte vil hermed få mere tidssvaren-de undervisningstilbud.
Jeg har i rapporten om inspektionen af Arresthuset i Tønder bedt direktoratet om atorientere mig om resultatet af den nævnte undersøgelse af undervisningen i arresthu-sene og hvad det giver anledning til.
Jeg er endvidere bekendt med de svar som justitsministeren henholdsvis den 28. sep-tember 2009, 18. maj 2010, 9. juli 2010 og 8. november 2010 har givet FolketingetsRetsudvalg på spørgsmål nr. 1198, 956, 959, 960, 1213 og 182 om undervisning.Første spørgsmål vedrører muligheden for at øge andelen af indsatte i uddannelsesom følge af manglen på beskæftigelse. Andet spørgsmål vedrører de lærerkræfterder er til rådighed til undervisning, tredje spørgsmål studievejledning, fjerde spørgsmålundervisning eller anden godkendt beskæftigelse som kompensation for manglendearbejde, jf. også pkt. 2.1.4 ovenfor, og det femte spørgsmål om der er tilstrækkeligemuligheder for uddannelse under afsoning. Sidste spørgsmål vedrører udviklingen iantal undervisningstimer i bl.a. arresthusene.
Det er bl.a. (i svaret på spørgsmål nr. 1198) nævnt at mulighederne for at indgå i etegentligt uddannelsesforløb som varetægtsfængslet begrænses af at opholdstidentypisk er forholdsvis kort. Dertil kommer at de fleste ældre arresthuse på grund af de-res begrænsede størrelse og placering ikke har de fornødne muligheder for at etable-re værksteder der lever op til kravene i forhold til at tilbyde kompetencegivende AMU-kurser og erhvervsuddannelsesforløb.
Det fremgår desuden af dette svar at direktoratet har iværksat et forsøg i Arresthuset iOdense med flere lærere tilknyttet via et samarbejde med Statsfængslet på Søbysø-gård. Direktoratet vil i forbindelse med evaluering af dette forsøg overveje mulighe-
14/37
derne for at udbrede modellen til de øvrige arresthuse. Jeg har i sagen om inspektio-nen af Arresthuset i Tønder bedt direktoratet om at underrette mig om resultatet afevalueringen.
Af svaret på det sidste spørgsmål (nr. 182) fremgår det at antallet af udmeldte under-visningstimer til arresthusene har været det samme siden 2001. I svaret er der enoversigt over hvor mange timer hvert arresthus har fået udmeldt om året i perioden.
Jeg er også bekendt med at lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,Peter Damlund Koudahl, i juni 2010 har afgivet en rapport om uddannelse i fængsler-ne der også omtaler undervisning i arresthusene. Rapporten er den tredje undersø-gelse i et forskningsprojekt om fængselsundervisning i Danmark. I sammenfatningenaf undersøgelsens resultater er det bl.a. anført at undervisningen i arresthusene af demedvirkende i undersøgelsen beskrives som ”meget værdifuld i forhold til at over-komme den usikre og psykisk belastende tid, det kan være at være varetægtsfængs-let.” De interviewede rejste også spørgsmål om hvorvidt tilbuddet om undervisning iarresthusene (svarende til 1 time om måneden pr. indsat) er tilstrækkeligt til at dækkebehovet.
Undervisning i Arresthuset i Åbenrå
Ved inspektionen i 2001 blev det oplyst at arresthuset ikke havde mulighed for at bru-ge alle de timer som arresthuset var tildelt til undervisning, og at det først og fremmestskyldtes at mange indsatte kun opholder sig i arresthuset i kort tid.
Af justitsministerens svar af 8. november 2010 på det ovenfor nævnte spørgsmål nr.182 fremgår det at der ikke er udmeldt et bestemt antal timer til undervisning i Arrest-huset i Åbenrå, men at det sker efter aftale. I en note er det nævnt at arresthusene iKolding, Haderslev, Esbjerg og Åbenrå ”deles” om samme lærer, og at (bl.a.) Arrest-huset i Åbenrå får 168 timer årligt til de særligt undervisningskrævende.I arresthusets husorden er det nævnt at der er ”begrænset mulighed for undervisning”.
Som nævnt ovenfor blev det under inspektionen oplyst at arresthuset satser på under-visning, og værkstedet var i den forbindelse i færd med at blive indrettet til skolestue. Ibrevet af 15. oktober 2009 har arresthuset oplyst at arresthuset fremadrettet agter atøge undervisningsdelen med moderne undervisningsredskaber mv.
På inspektionstidspunktet havde arresthuset imidlertid ingen lærer og havde ikke haftdet siden genåbningen af arresthuset den 1. februar 2009. Det blev oplyst at det er
15/37
Statsfængslet Renbæk der skal stille en lærer til rådighed for Arresthuset i Åbenrå (ogHaderslev), og at direktoratet var bekendt med problemet.
Som nævnt er det i justitsministerens svar af 8. november 2010 på det ovenfor nævn-te spørgsmål nr. 182 oplyst at Arresthuset i Åbenrå deler en lærer ikke kun med Ar-resthuset i Haderslev, men også med arresthusene i Kolding og Esbjerg. Af et referatfra et talsmandsmøde i Arresthuset i Kolding som jeg har modtaget i sagen om denneinspektion, forstår jeg at der pr. 1. december 2009 er ansat en ny lærer.
Jeg går ud fra at denne lærer også betjener Arresthuset i Åbenrå, og at der såledessiden denne dag igen har været undervisning i arresthuset, men jeg beder dog om atfå oplyst om det er korrekt forstået.
Selv om jeg går ud fra at arresthuset i forbindelse med den under pkt. 2.2.1 nævnteundersøgelse af undervisningen i arresthusene har udtalt sig om behovet for under-visning i arresthuset, beder jeg – i forlængelse af det oplyste under inspektionen om atarresthuset satser på mere undervisning, og det oplyste om indretning af skolestuen tilundervisningslokale – også arresthuset om at oplyse hvad der fremadrettet er behovfor af undervisning.Jeg går ud fra at der – når der er undervisning – anvendes pc i undervisningen. Jegbeder arresthuset om at oplyse i hvilket omfang der anvendes pc i undervisningen.Jeg har noteret mig det oplyste i brevet af 12. november 2010 om at det lukkede net-værk vil blive etableret i skolestuen i kælderen.Jeg beder også om at få oplyst hvad de ”moderne undervisningsredskaber”, somnævnt i arresthusets brev af 15. oktober 2009, (i øvrigt) omfatter.
Ligesom ved inspektion i 2001 går jeg ud fra at arresthuset til stadighed sørger for atorientere de indsatte om de undervisningstilbud der er i arresthuset – når der er defornødne lærerkræfter. Også fordi der i dag generelt satses mere på undervisning,beder jeg arresthuset om at oplyse om arresthuset eller læreren er opsøgende og så-ledes også opfordrer indsatte der ikke selv henvender sig, men kan have behov forundervisning, til at deltage i undervisning.
De indsatte kan deltage i forskellige typer af behandling i kriminalforsorgens institutio-ner, herunder i nogen grad i arresthusene. Der satses mere på behandling i dag endtidligere.
16/37
De fleste tilbud om behandling er til indsatte med stofmisbrug, men der er også andrebehandlingsprogrammer.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en liste over behandlingsafdelingerog -programmer (der ifølge kriminalforsorgens hjemmeside er under revision). Ifølgedenne liste er der forbehandling (motivationsbehandling) i de fleste arresthuse, herun-der Arresthuset i Åbenrå. I dette arresthus (og i arresthusene i Sønderborg, Tønder ogHaderslev) er der tale om motivationsbehandling både vedrørende stof- og alkohol-misbrug. Behandlingen sker i samarbejde med det lokale rusmiddelcenter.
Det blev som tidligere nævnt under inspektionen oplyst at enkelte indsatte deltog iBogø-projektet (som forbehandlingsprojektet også kaldes).
Der er ikke oplysning om muligheden for at deltage i behandling i arresthusets husor-den.
Jeg beder Arresthuset i Åbenrå om at oplyse hvordan, herunder hvor ofte, motivati-onsbehandlingen foregår i Arresthuset i Åbenrå, og hvor mange der normalt deltager isådan behandling.
Jeg beder desuden arresthuset om at oplyse hvordan de indsatte orienteres om mu-ligheden for at deltage i motivationsbehandling.
Foruden cellefællesskab 2 og 2 har de indsatte i fritiden mulighed for at benytte ar-resthusets bordtennisrum hvor de indsatte må være 2 sammen, og arresthusets kon-dirum der kun må benyttes af 1 indsat ad gangen.2
Ved inspektionen i 2001 havde arresthuset et kondirum på 27 m der var indrettet bå-de med et bordtennisbord og en motionscykel samt med ribbe, dartskive og bobspil.Jeg spurgte dengang hvorfor antallet af indsatte i kondirummet var begrænset til 2indsatte, og det blev oplyst at det skyldtes sikkerhedsmæssige grunde.
Så vidt jeg forstår, er der nu indrettet et separat kondirum et andet sted. Jeg beder jegom at få oplyst hvor stort dette rum er, og hvilke redskaber der findes i rummet. Jegbeder desuden om at få oplyst hvorfor der kun må være 1 indsat ad gangen i rummet.
Jeg går ud fra at bordtennisrummet er det samme lokale som sidst. Jeg beder om atfå oplyst om der fortsat er andre aktivitetsmuligheder i dette rum og i givet fald hvilke.
17/37
Jeg beder desuden om at få oplyst om de indsatte har mulighed for at leje en PlaySta-tion til brug i cellen. I givet fald beder jeg om at få oplyst hvor mange PlayStations ar-resthuset råder over, hvor længe ad gangen de kan lejes, og hvad der opkræves i leje.Det bemærkes at jeg under min inspektion den 24. februar 2010 af Arresthuset i Vejlefik oplyst at der er enighed blandt de 10 arresthuse der hører under Arrestinspektørenfor Syd- og Sønderjylland og Fyn, om at der skal være én PlayStation pr. 5 indsatte.
Andre forhold
Bygningsmæssige forhold
Rapporten om inspektionen af arresthuset i 2001 indeholder en beskrivelse af de byg-ningsmæssige forhold.
I forbindelse med varslingen af inspektionen meddelte jeg at jeg kun ville besigtigelokaliteter i arresthuset hvis samtalerne gav anledning til det. Selv om min samtalemed funktionærerne ikke gav anledning til besigtigelse af bygningsmæssige forhold,så jeg som nævnt i indledningen enkelte lokaliteter. Det drejer sig om gangarealer,gårdtursarealet og vagtstuen hvor jeg havde samtale med funktionærerne og vicear-restinspektøren.
Da min inspektion denne gang ikke omfattede en besigtigelse af de bygningsmæssigeforhold, henviser jeg hvad de bygningsmæssige forhold angår, til rapporten fra inspek-tionen i 2001 og opfølgningerne til denne rapport og til det der oplyst om ændringer ipkt. 3.1.1.
I forbindelse med varslingen af inspektionen den 23. oktober 2009 bad jeg som nævnti indledningen også arresthuset om at oplyse om eventuelle ændringer i de bygnings-mæssige forhold siden inspektionen i 2001 og/eller eventuelle (igangværende) projek-ter eller planer herom.
Arresthuset har oplyst at personalefaciliteterne er moderniseret; der er kommet et nytkøkken, ny vagtstue og nyt soverum til rådighedsvagten.
Arresthuset har ikke oplyst om andre ændringer i de bygningsmæssige forhold, menhar som nævnt oplyst at værkstedet var i færd med at blive omdannet til skolestue påinspektionstidspunktet. Jeg henviser herom til pkt. 2.1.6.
18/37
I arresthusets brev af 15. oktober 2009 er det desuden oplyst at arresthuset afventedeen bevilling fra direktoratet til at istandsætte gårdtursarealet med henblik på at forbed-re sikkerheden. Under inspektionen så jeg som nævnt gårdtursarealet der ønskes sik-ret ved opsætning af 2 ”bure” og en sluse i metal. Det blev i den forbindelse oplyst atder havde været et forsøg på at komme ind i arresthuset gennem porten til gårdturs-arealet.
Arresthuset har desuden planer om at ændre adgangsforholdene til arresthuset.
I brevet af 12. november 2010 har arrestinspektøren oplyst at det nævnte projekt omsikring af gårdtursarealet med 2 bure og en sluse der blev foreslået af Teknisk Afde-ling i Statsfængslet i Nyborg, blev forkastet af direktoratet der mente at det var for dyrt.Arresthuset er således ikke bevilget midler til at istandsætte (sikre) gårdtursarealet,men afventer stadig en sådan bevilling.
Jeg beder om at få oplyst om det skal forstås sådan at direktoratet fortsat behandleren ansøgning om istandsættelse af gårdtursarealet, men i en anden udformning. Hvisdet forholder sig sådan, beder jeg om at få oplyst hvad der videre sker vedrørendedenne ansøgning.
Jeg beder desuden arresthuset om at orientere mig om hvad der videre er sket vedrø-rende det andet projekt med ændring af adgangsforholdene til arresthuset.
Fra min senere inspektion i februar 2010 af arresthusene i Esbjerg og Vejle er jeg be-kendt med at arrestinspektøren har sat en bygningsanalyse i gang i alle regionensarresthuse for at afdække mulighederne for forbedringer hvis det skulle blive økono-misk muligt.
Jeg beder om at blive underrettet om resultatet af gennemgangen af Arresthuset iÅbenrå.
Den generelle vedligeholdelsesstand
Som også allerede nævnt bad jeg i forbindelse med varslingen af inspektionen ogsåarresthuset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden, herunder inventaretsstand, var.
Som tidligere nævnt var arresthuset lukket i perioden 1. februar 2008 til 1. februar2009. I denne periode blev arresthuset renoveret. Det fremgår af arrestforvarerens
19/37
brev af 15. oktober 2009 at renoveringen omfattede alle celler, gangarealer, trappeaf-snit mv., og at alle celler fik nyt celleinventar.
Arresthuset har vedlagt fotos der er taget i forbindelse med genåbningen af arresthu-set. Det fremgår heraf bl.a. at gangarealerne blev udsmykket med billeder som arrest-huset lånte af en lokal kunstner. Under inspektionen så jeg gangene hvor de nævntebilleder var skiftet ud med billeder der var lavet af indsatte i Arresthuset i Sønderborg.Der var tale om billeder med et abstrakt motiv hvorpå der var sat cykelslanger.
Renoveringen omfattede også arresthusets asylafdeling der blev malet og fik opsatnye lamper og udsmykning.
Af brevet af 15. oktober 2009 fremgår det også at der var udmeldt driftsbevilling til for-bedring af arresthusets besøgslokale (under ledelse af en fængselsfunktionær), og atrenoveringen på det tidspunkt forventedes at være afsluttet omkring årsskiftet 2009/2010. Ved renoveringen er der lagt vægt på at skabe en hyggelig og børnevenlig ind-retning med nyt møblement mv.
Jeg har noteret mig at arresthuset blev renoveret i det år hvori arresthuset var lukket,og at alle celler i den forbindelse fik nyt celleinventar. Jeg beder om at få oplyst omrenoveringen også omfattede bordtennisrummet og kondirummet.
Telefonering
Reglerne om telefonering
Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, har afsonere ret til at føre (private) telefon-samtaler i det omfang det er praktisk muligt. Adgangen til at føre telefonsamtaler kandog nægtes hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyneller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, jf. § 57, stk. 2.
Varetægtsarrestanter kan efter varetægtsbekendtgørelsens § 75 få tilladelse til at tele-fonere hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afven-tes, og i det omfang det er praktisk muligt. Politiet kan dog af hensyn til varetægts-fængslingens øjemed modsætte sig at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler, jf.§ 75, stk. 2. Institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, kan desuden nægteen varetægtsarrestant at føre telefonsamtaler hvis det findes nødvendigt af ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. § 75, stk. 3.
Spørgsmålet om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere er for tiden genstandfor overvejelser i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I en udtalelse af 27. april 2010 i
20/37
sagen om min inspektion den 7. oktober 2008 af Arresthuset i Svendborg meddeltedirektoratet at varetægtsarrestanter (også) bør have adgang til at telefonere når det erpraktisk muligt. I en udtalelse af 27. oktober 2010 i samme sag har direktoratet oplystat det efterfølgende gav anledning til mere generelle drøftelser af regler og praksismellem direktoratet og Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn. Direktora-tet har på denne baggrund indkaldt de 3 arrestinspektører og Københavns Fængslertil et møde i december 2010 hvor behovet for en eventuel præcisering mv. af reglernei varetægtsbekendtgørelsen om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere vil blivedrøftet nærmere. Direktoratet forventer at de generelle overvejelser vil være afsluttet iløbet af 1. kvartal 2011 hvorefter direktoratet vil orientere mig om udfaldet af overve-jelserne.
De indsattes samtaler påhøres eller aflyttes medmindre det ikke anses for nødvendigtaf de grunde der er nævnt i henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, og vare-tægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 3, jf. henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk.4 og varetægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 4.Forbeholdet ”i det omfang det er praktisk muligt” indebærer ifølge forarbejderne tilstraffuldbyrdelseslovens § 57 en adgang til at fastsætte begrænsninger med hensyn tilhyppighed og længde af telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer dermedgår til at påhøre og aflytte telefonsamtaler.
Efter § 4, stk. 2, i telefonbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober2009) og § 79 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007)kan institutionens leder under hensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætteregler om den praktiske gennemførelse af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler,herunder om begrænsninger med hensyn til hyppighed og varighed af de indsattestelefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer der medgår til at påhøre elleraflytte samtalerne. Regler om den ”praktiske gennemførelse” kan f.eks. indeholde be-grænsninger med hensyn til hvilke tidsrum på døgnet de indsatte kan telefonere, jf.Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse om telefonbekendtgørelsen, nu skrivelsenr. 89 af 30. oktober 2009, og pkt. 196 i varetægtsvejledningen (nr. 37 af 25. juni2007).
I en udtalelse af 10. juni 2004 i sagen om min inspektion i 2003 af Arresthuset i Hobroanførte direktoratet følgende:
"...Husordenens regler om afsoneres adgang til at telefonere bør, efter direktoratetsopfattelse, indeholde en gengivelse af hovedindholdet af straffuldbyrdelseslovens
21/37
§ 57, samt retningslinjer om den praktiske gennemførelse, dvs. primært frem-gangsmåde, tidsrum mv. men evt. også, hvad man normalt kan forvente medhensyn til antal og varighed. Det bør fremgå af husordenen, at disse retningslinjerkan fraviges, hvis der i konkrete situationer foreligger særlige omstændigheder.For så vidt angår varetægtsarrestanter bør hovedindholdet af varetægtsbekendt-gørelsens § 75 gengives i husordenen. Endvidere bør det fremgå, at anmodnin-ger om at føre telefonsamtale med forsvareren i almindelighed imødekommes, ogat disse aldrig påhøres eller aflyttes, jf. § 76, stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen...."
I sagen om min inspektion i 2001 af Arresthuset i Åbenrå tilkendegav direktoratet atdet af husordenen også bør fremgå at afsonere har mulighed for at føre telefonsamta-ler med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre som den indsatte kanbrevveksle ukontrolleret med efter straffuldbyrdelseslovens § 56 (jf. også telefonbe-kendtgørelsens § 3).
Telefonordningen i Arresthuset i Åbenrå
I arresthusets husorden er anført følgende om telefonering:”Anholdte og varetægtsindsatte kan føre samtale med forsvarer.Afsonere kan i begrænset omfang og efter nærmere bestemmelse få adgang tiltelefon.Afsonere, der ikke har mulighed for besøg, kan få en ugentlig samtale.…”
Afsnittet om afsonere er ændret i forhold til det der blev indføjet i husordenen i forbin-delse med min sidste inspektion. Dengang var afsnittet formuleret sådan:”Fængselsafsonere har i henhold til straffuldbyrdelsesloven (såfremt det er prak-tisk muligt) ret til telefonsamtaler med nærtstående personer. Samtalerne skalpåhøres, medmindre dette ikke findes nødvendigt. Indsatte skal selv betale sam-talen.”
Afsonere har, som det fremgår ovenfor, ret til at telefonere, medmindre adgangen tildet nægtes i det konkrete tilfælde efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, men hyp-pigheden og varigheden af telefonsamtaler kan begrænses under hensyn til de perso-naleressourcer der medgår til at påhøre eller aflytte samtalerne.
22/37
Jeg henstiller derfor til arresthuset at ændre den generelle regel i husordenen om atder kun er adgang til at føre telefonsamtaler ”i begrænset omfang”, så den (igen) bli-ver i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, hvorefter afsonerehar ret til at telefonere ”i det omfang det er praktisk muligt”.
Jeg går ud fra at arresthuset i den forbindelse (på ny) vil gengive hovedindholdet afstraffuldbyrdelseslovens § 57, jf. direktoratets tilkendegivelse i sagen om min tidligereinspektion af Arresthuset i Hobro.
Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anledning.
Jeg har noteret mig at adgangen for afsonere til at telefonere ikke i den nugældendehusorden er begrænset til ”nærtstående personer”, men jeg gør for god ordens skyldopmærksom på at der heller ikke er hjemmel til en sådan begrænsning i personkred-sen i straffuldbyrdelseslovens § 57.
Arresthusets regel om at afsonere der ikke har mulighed for besøg, kan få en ugentligsamtale, kan læses sådan at andre afsonere ikke kan forvente at kunne få lov til atringe (mindst) 1 gang om ugen.
Straffuldbyrdelseslovens § 57 sondrer ikke mellem indsatte der har mulighed for at fåbesøg, og indsatte der ikke har det. Alle afsonere har ret til at føre telefonsamtaler idet omfang det er praktisk muligt.Der kan – og bør som nævnt af direktoratet i sagen om min tidligere inspektion af Ar-resthuset i Hobro – fastsættes retningslinjer om den praktiske gennemførelse af ad-gangen til at telefonere. Sådanne retningslinjer bør bl.a. angive tidsrum for telefone-ring og eventuelt også hvad de indsatte normalt kan forvente med hensyn til antal ogvarighed af telefonsamtaler.
Efter min opfattelse kan der ikke i sådanne retningslinjer sondres mellem indsatte derhar mulighed for at modtage besøg, og indsatte der ikke har en sådan mulighed. Menhvis der er flere indsatte der ønsker at ringe, og det ikke er praktisk muligt at imøde-komme alle ønsker inden for den tid der er (eller eventuelt ved fravigelse af retnings-linjerne vil kunne stilles) til rådighed, kan arresthuset foretage en konkret vurdering afhvem der kan få tilladelse, og hvem der må vente til næste gang. Arresthuset kan iden forbindelse lægge vægt på hvem der har mest behov for at ringe.
23/37
Jeg henstiller derfor til arresthuset at ændre husordenen på dette punkt. Jeg bederarresthuset om at oplyse hvad der sker i anledning af min henstilling.
Som nævnt tilkendegav direktoratet i sagen om min inspektion i 2001 af Arresthuset iÅbenrå at det af husordenen også bør fremgå at afsonere har mulighed for at føretelefonsamtaler med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre som denindsatte kan brevveksle ukontrolleret med efter straffuldbyrdelseslovens § 56. Direkto-ratet oplyste at direktoratet ville meddele arresthuset at der i husordenen burde tilføjesoplysning herom, og i opfølgningsrapporten gik jeg ud fra at arresthuset ville ændrehusordenen i overensstemmelse med direktoratets tilkendegivelse.
Jeg må konstatere at arresthuset enten ikke har foretaget den nævnte tilføjelse i hus-ordenen i overensstemmelse med direktoratets tilkendegivelse, eller at arresthusetefterfølgende har fjernet en sådan tilføjelse igen. Det er efter min opfattelse beklage-ligt.
Jeg henstiller til arresthuset nu at foretage den nævnte tilføjelse, og jeg beder om atblive underrettet om hvad der sker i den anledning.
Varetægtsarrestanter har ikke samme ret som afsonere til at føre private telefonsam-taler. Som oplyst ovenfor er adgangen for varetægtsarrestanter til at telefonere fortiden genstand for overvejelser i direktoratet, jf. direktoratets seneste udtalelse i sagenom min inspektion af Arresthuset i Svendborg.
Når direktoratet har afsluttet sine overvejelser om varetægtsarrestanters adgang til attelefonere, går jeg ud fra at arresthuset vil udbygge det anførte i husordenen med op-lysning om varetægtsarrestanters adgang til private telefonsamtaler i overensstem-melse hermed.
Jeg går ligeledes ud fra at arresthusets oplysning om adgangen til at føre telefonsam-taler med forsvareren vil blive tilføjet oplysning om at sådanne samtaler ikke påhøreseller aflyttes. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anledning.
Som nævnt bør der fastsættes nærmere regler om den praktiske gennemførelse af deindsattes ret til at telefonere. Jeg anbefaler derfor også at arresthuset (arrestinspektø-ren, jf. vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til intern delegation i krimi-nalforsorgens institutioner), udnytter bemyndigelsen i telefonbekendtgørelsens § 4,
24/37
stk. 2, og (når de nævnte overvejelser er afsluttet) varetægtsbekendtgørelsens § 79, tilat fastsætte sådanne regler.
Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i anledning af min anbefaling.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 1, der også gælder for varetægtsarrestanterder ikke er isolerede efter rettens bestemmelse, jf. § 9 i talsmandsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 735 af 25. juni 2007 om gennemførelse af medindflydelse for ind-satte i kriminalforsorgens institutioner), skal de indsatte have mulighed for at øve ind-flydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd.
Som nævnt var der ingen talsmand på inspektionstidspunktet. Så vidt jeg forstod, erdet – som det også blev oplyst ved sidste inspektion – vanskeligt at etablere en tals-mandsordning i arresthuset fordi de indsattes ophold i arresthuset er meget kortvarigt.Af arresthusets brev af 15. oktober 2009 fremgår det at de indsatte er opfordret til atvælge en talsmand, og at der har været opslag herom.
Jeg går ud fra at der sigtes til et generelt opslag, jf. talsmandsbekendtgørelsens § 2,stk. 3, hvorefter de indsatte – hvis de ikke har valgt et talsmand – ved opslag eller lig-nende skal gøres opmærksom på muligheden for at vælge en talsmand.
Da jeg må forstå at der meget sjældent er en talsmandsordning i arresthuset, foreta-ger jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold ud over at henvise til bestemmelsen italsmandsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal arresthusetholde møder med alle de indsatte eller grupper af indsatte hvis de ikke har valgt entalsmand, og særlige omstændigheder taler for det. Jeg går ud fra at ledelsen udar-bejder referater af de møder som ledelsen har med de indsatte, herunder en eventueltalsmand, jf. § 1, stk. 3, i talsmandsbekendtgørelsen, og at der følges systematisk oppå spørgsmål der rejses på sådanne møder.
Det er i arresthusets husorden nævnt at rygning ikke er tilladt i arresthuset, bortset frai egen celle bag lukket dør og på gårdtursarealet.
Jeg gør opmærksom på at rygning også er tilladt i besøgslokalet (medmindre besøgeter overvåget), jf. § 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 907 af 16. juli 2007 og
25/37
Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse nr.10550 af 18. december 2007. Jeg gårud fra at husordenen vil blive rettet i overensstemmelse hermed.
Til orientering kan jeg oplyse at direktoratet i sagen om ombudsmandens inspektion afStatsfængslet Østjylland bl.a. udtalte følgende om (forbud mod) rygning i besøgsloka-ler:”Direktoratet finder det hensigtsmæssigt, at institutionerne henstiller, at indsatte,som enten selv ryger eller som har besøgende, der ryger i besøgslokalerne, tagerhensyn til, at den næste indsatte og dennes pårørende i besøgslokalet kan væreikke-rygere. Det betyder, at det er vigtigt, at der luftes godt ud, efter der har væretrøget i besøgslokalerne, (…)”
Vask af indsattes private tøj
Det fremgår af arresthusets husorden at de indsatte kan få vasket deres private tøj, ogat det er gangmanden der sørger for at det bliver vasket. Det er i den forbindelsenævnt at vask foregår på eget ansvar.
Spørgsmålet om erstatningsansvar for indsattes tøj der bliver ødelagt under vask iarresthuset, blev rejst i forbindelse med en intern inspektion som direktoratet foretogaf Arresthuset i Tønder i april 1997. Direktoratet orienterede dengang dette arresthusom at tøjvask der foretages af de indsatte selv i vaskefaciliteter som arresthuset stillertil rådighed, sker på de indsattes eget ansvar, hvorimod vask der foretages af gang-manden, sker på arresthusets ansvar. Arresthuset kan således ikke fraskrive sig an-svaret for gangmandens ansvarspådragende fejl.
Jeg henstiller derfor til arresthuset at ændre det anførte i husordenen om at (gang-mandens) vask af indsattes tøj sker på de indsattes eget ansvar. Jeg beder om under-retning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
Jeg har hæftet mig ved at der i husordenen står: ”Undgå ringning i tidsrummet 22.00 -
Jeg går ud fra at indsatte der har behov for at kontakte personalet i dette tidsrum,f.eks. for at komme på toilettet, har mulighed for det, og at det ikke er ildeset hvis det
26/37
sker. Jeg anbefaler at sætningen blødes op, f.eks. med et forbehold som ”så vidt mu-ligt” eller lignende.
Jeg har desuden hæftet mig ved at det til slut i husordenen er nævnt at overtrædelseaf reglerne i husordenen ”vil medføre disciplinære sanktioner”. Andre steder er detnævnt at overtrædelse ”vil kunne” eller ”kan” medføre disciplinær sanktioner.Efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 8, ”kan” en indsat ikendes disciplinærstraf forovertrædelse af regler som institutionens leder har fastsat, hvis det i reglerne er be-stemt at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf. Bestemmelsen gælder også forvaretægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, i disciplinærstrafbekendtgørelsen (nr. 385 af 17.maj 2001).
Der skal foretages en konkret vurdering i de enkelte tilfælde, herunder vedrørendespørgsmålet om tilregnelse.
Jeg går på den baggrund ud fra at arresthuset vil ændre formuleringen til slut i husor-denen fra ”vil” medføre til ”kan” medføre.
Jeg beder arresthuset om at underrette mig om hvad der sker vedrørende disse for-hold.
Jeg havde som nævnt under pkt. 1 ingen samtaler med indsatte.
Som anført ovenfor bad jeg under inspektionen om kopi af de sager hvori arresthusetsiden genåbningen af arresthuset den 1. februar 2009 og indtil varslingen af inspekti-onen den 17. august 2009 havde truffet afgørelse om disciplinærstraf, dog højst 10sager (de seneste). Det gjaldt både sager efter § 6 og § 7 i disciplinærstrafbekendtgø-relsen.
Jeg bad om alle akter, det vil sige forhørsnotatet/forlægget, den underliggende rapportog eventuelt yderligere materiale der måtte være indgået i sagerne.
Hvis der i nogle af disse tilfælde havde været klaget over afgørelsen til direktoratet,bad jeg også om kopi af direktoratets afgørelse i sagen.
27/37
Med brev af 18. november 2009 sendte arresthuset disse sager til mig.
De 10 modtagne sager omfatter 2 forhørssager og 8 bødeforlægssager. Begge for-hørssagerne er vedhæftet forudgående bødeforlæg for samme forseelse, og der ersåledes tale om at den indsatte ikke ville acceptere den afgørelse som arresthusetifølge dette forlæg agtede at træffe. I det ene tilfælde er der vedlagt 2 forlæg der erudfærdiget henholdsvis dagen før og samme dag som forhøret blev afholdt.
De modtagne sager, inklusiv de forudgående bødeforlæg, har fortløbende allokerings-numre, dog mangler nr. 7. Statsfængslet ved Sdr. Omme har i forbindelse med mininspektion dér i en udtalelse af 28. maj 2003 oplyst at allokeringsnummeret ikke er etnummer der relaterer sig til fængslets forhørsprotokol, men et nummer som klientsy-stemet automatisk opretter ved oprettelsen af en sag.
I forbindelse med min seneste inspektion af Arresthuset i Holstebro har direktoratetoplyst at et forhør der er oprettet i klientsystemet og herefter er gemt, ikke kan slettesigen, ligesom der heller ikke kan rettes i det. I de tilfælde hvor et forhør er oprettet veden fejl, kan institutionen rette henvendelse til it-kontoret i direktoratet og bede om atforhøret slettes. I disse tilfælde slettes forhøret, og institutionen skal herefter tage en(papir)kopi af forhøret så det senere er muligt at se hvorfor allokeringsnummeretmangler i systemet.Jeg beder om at få oplyst hvad sagen med allokeringsnummer 7 drejede sig om, og –hvis der er tale om en disciplinærsag der ikke efterfølgende er slettet eller udmundedei andet end en disciplinærstraf – hvorfor jeg ikke har modtaget denne sag.
Der er vedlagt underliggende rapporter eller andet i 9 af de 10 tilfælde, men i 2 af de 9tilfælde er der kun tale om de nævnte forudgående bødeforlæg. Heri er imidlertid engengivelse af det indberettede som jeg går ud fra stammer fra underliggende rappor-ter i disse sager.
Den sag hvor der ikke er underliggende materiale, er en sag med allokeringsnummer6 der drejede sig om fund af en tilvirket rygeflaske og en mælkekarton der havde in-deholdt en hashblanding, på den indsattes celle. Også i dette bødeforlæg er der engengivelse af det indberettede som jeg går ud fra stammer fra en underliggende rap-port i sagen.
Da der er en gengivelse af det indberettede i rapporterne, har jeg ikke fundet grundlagfor at bede om at de underliggende rapporter nu sendes til mig.
28/37
Det ”andet” der er vedlagt nogle er sagerne, er skærmprints fra klientsystemet, en in-tern e-mail og et notat om resultatet af en visitation i arresthuset med hund. De nævn-te skærmprints vedrører alle resultater af urinprøver.
Jeg har ikke modtaget oplysning om hvorvidt der har været klaget over nogle af afgø-relserne. Jeg går ud fra at det ikke er tilfældet.
Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg hverken taget stilling tilgrundlaget for den ikendte disciplinærstraf eller udmålingen af straffen. Jeg har navn-lig haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældenderegler er blevet fulgt.
2 af sagerne – de 2 forhørssager – handler om manglende efterkommelse af persona-lets anvisninger. Alle de øvrige sager handler om euforiserende stoffer der omfatterindtagelse af euforiserende stoffer (primært hash) og (i 2 tilfælde) fund af rygeremedi-er.
I den ene af forhørssagerne skete der frifindelse, mens den indsatte i det andet tilfæl-de blev ikendt en bøde på 50 kr.
6 af bødeforlæggene var på 50 kr. og de 2 andre på 75 kr. I det ene af de sidstnævntetilfælde fremgår det at der var tale om en skærpelse og hvorfor. Den indsatte har i alletilfælde ved sin underskrift på forlægget accepteret afgørelsen.
For så vidt angår udfaldet af sagen er der i den forhørssag der udmundede i en bøde,henvist til de ”vejledende normalreaktioner i disciplinærsager, gældende for arresthu-sene i Syd- og Sønderjylland og Fyn”. Disse retningslinjer har jeg modtaget dels i for-bindelse med min inspektion i oktober 2008 af Arresthuset i Assens og fra Arresthuseti Sønderborg i forbindelse med inspektionen denne gang af dette arresthus. Der ertale om retningslinjer som arrestinspektøren har udarbejdet den 1. juli 2008.
Fra sagen om min inspektion af Arresthuset i Assens i 2008 er jeg bekendt med atarrestinspektøren vil indarbejde sanktionen ”betinget” strafcelle i normalreaktionsske-maet.
2 af bødeforlægssagerne vedrørte afsonere og resten af sagerne varetægtsarrestan-ter.
29/37
Den indsattes status fremgår udtrykkeligt at bødeforlæggene og af de underliggenderapporter. I ingen af forhørsnotaterne er der oplysning om den indsattes status, menud over at det fremgår af de vedhæftede bødeforlæg, kan det udledes af klagevejled-ningen der ikke indeholder oplysning om klagefrist.
I sagen om min inspektion den 7. oktober 2008 af Arresthuset i Svendborg har direkto-ratet oplyst at den indsattes status skal anføres i forhørsmodulet i klientsystemet, menat det ikke kan ses af en udskrift af forhørsprotokollen.
Jeg går ud fra at arresthuset angiver den indsattes status i forhørsmodulet, og at detogså er sket i de konkrete sager.
De 10 sager vedrører forhold der har fundet sted i perioden mellem den 18. marts2009 og 2. juli 2009. Rapporterne omfatter 7 indsatte.
Reglerne om disciplinærstraf over for afsonere findes i straffuldbyrdelseslovens kapitel11 (§§ 67 ff). Efter lovens § 70, stk. 3, og § 72 fastsætter justitsministeren nærmereregler om henholdsvis udståelse af strafcelle og behandlingen af disciplinærsager.Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 385 af 17. maj 2001 om udståelse afstrafcelle, anvendelse af forhørscelle og behandlingen af disciplinærsager i fængslerog arresthuse (disciplinærstrafbekendtgørelsen). Direktoratet for Kriminalforsorgen hari tilknytning hertil udstedt en vejledning nr. 70 af 5. juli 2002 om behandling af sagerom disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb (disciplinærstraf-vejledningen).
For så vidt angår varetægtsarrestanter findes hjemlen til ikendelse af disciplinærstraf iretsplejelovens § 775, stk. 1, men ellers finder reglerne for afsonere i straffuldbyrdel-sesloven og disciplinærstrafbekendtgørelsen tilsvarende anvendelse, jf. varetægtsbe-kendtgørelsens § 92 og disciplinærbekendtgørelsens § 1, stk. 2. Varetægtsarrestanterkan dog højst ikendes strafcelle i to uger, jf. retsplejelovens § 775, stk. 1.En sag om et disciplinært forhold kan føre til at der – ud over (eller i stedet for) iken-delse af disciplinærstraf – træffes afgørelse om andre reaktioner, f.eks. udelukkelsefra fællesskab som det skete i 1 af tilfældene.
I forbindelse med en disciplinærsag kan der træffes afgørelse om konfiskation ellermodregning af erstatning, jf. vejledningens pkt. 12. Sager om det behandles efter reg-
30/37
lerne om behandlingen af disciplinærsager, jf. samme punkt og §§ 1 og 3 i henholds-vis bekendtgørelse nr. 386 af 17. maj 2001 om behandlingen af sager om konfiskationi kriminalforsorgens institutioner og bekendtgørelse nr. 387 af samme dato om be-handlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb over for indsatte i kriminalfor-sorgens institutioner. Reglerne er dog ikke til hinder for at inddrage genstande medden indsattes samtykke, jf. vejledningens pkt. 15. Der gælder særlige regler i forhold tilvaretægtsarrestanter, jf. vejledningens pkt. 14 og 17. Der er ikke truffet afgørelse omkonfiskation eller modregning af erstatning i nogen tilfælde, og der er heller ikke op-lysning om at der er inddraget genstande.
Straffuldbyrdelseslovens § 67 indeholder en opremsning af i hvilke tilfælde en indsatkan ikendes en disciplinærstraf. Det kan ske ved overtrædelse af lovens § 32 (ommanglende efterkommelse af personalets anvisninger mv.) (nr. 1), ved udeblivelse,undvigelse eller forsøg herpå (nr. 2), ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten efter§ 38, stk. 1 (nr. 3), ved nægtelse af afgivelse af urinprøve efter § 60 a (nr. 4), ved ind-tagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer der er forbudt efter den al-mindelige lovgivning (nr. 5), ved overtrædelse af straffelovgivningen når overtrædel-sen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen(nr. 6), ved overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren når det i reglerne er be-stemt at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf (nr. 7), og ved overtrædelse afregler fastsat af institutionens leder når det i reglerne er bestemt at overtrædelse kanmedføre disciplinærstraf (nr. 8).
For så vidt angår regler fastsat af institutionens leder, har jeg som tidligere nævntmodtaget arresthusets husorden af 1. februar 2009. Husordenen omtaler enkelte ste-der muligheden for at ikende en disciplinærstraf, men det er (som også nævnt oven-for) også generelt til slut anført at overtrædelse af husordenen vil medføre disciplinæ-re sanktioner.
§§ 6, 7 og 8 i disciplinærstrafbekendtgørelsen har følgende indhold:”§ 6. I disciplinærsager, hvor der alene er tale om at anvende advarsel eller bøde,kan sagen behandles, uden at den indsatte er til stede, hvis overtrædelsen umid-delbart har kunnet konstateres, eller hvis sagens omstændigheder i øvrigt må an-ses for fuldt klarlagt. Det er endvidere en forudsætning for at behandle sagen,
31/37
uden at den indsatte er til stede, at den pågældende ikke ønsker at udtale sig isagen.Stk. 2. Den indsatte skal skriftligt underrettes om,1) hvilken afgørelse institutionen agter at træffe, og2) at de pågældende har adgang til at udtale sig i sagen.
§ 7. I andre disciplinærsager skal den indsatte gøres bekendt med, hvad der erindberettet, og i hovedtræk orienteres om, hvad der måtte være fremkommet un-der eventuelle afhøringer. Den indsatte skal have adgang til at udtale sig i sagen.Stk. 2. Afgørelsen skal træffes, mens den indsatte er til stede.Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens ansatte.Stk. 4. Ved forhørets begyndelse skal den indsatte orienteres om sine rettighederi forbindelse med sagens behandling, herunder1) retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre, jf.forvaltningslovens § 8,2) retten til aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for forhøret, jf. forvalt-ningslovens kapitel 4,3) retten til at udtale sig, før der træffes afgørelse, og at dette ikke medfører no-gen pligt for den indsatte til at udtale sig,4) retten til ikke at godkende gengivelsen af sin forklaring, jf. § 8, stk. 5, 5. pkt., og5) retten til efter anmodning at få udleveret en kopi af det i medfør af § 8 udarbej-dede notat, jf. § 9.Stk. 5. Hvis den indsatte ikke ønsker at være til stede, kan disciplinærsagen gen-nemføres uden den pågældendes tilstedeværelse. § 6, stk. 2, finder tilsvarendeanvendelse.
§ 8. Der skal gøres notat om disciplinærsagens behandling i en særlig protokol.Stk. 2. Notatet skal indeholde1) en gengivelse af, hvad der er indberettet,2) oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt,3) oplysning om afgørelsen,4) oplysning om dato og klokkeslæt for, hvornår afgørelsen er med delt den ind-satte,5) oplysning om, at den indsatte er orienteret om muligheden for at klage til ju-stitsministeren, og6) oplysning om, hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelses-lovens § 111, stk. 2.Stk. 3. Hvis der er tale om en afgørelse, der er omfattet af straffuldbyrdelseslo-vens § 112, skal notatet desuden indeholde oplysning om, at den indsatte er ori-
32/37
enteret om muligheden for at kræve den endelige administrative afgørelse ind-bragt for retten til prøvelse.Stk. 4. Ved behandling af disciplinærsager efter § 6 skal det udover det i stk. 2nævnte fremgå af notatet, at den indsatte skriftligt er underrettet om, hvilken af-gørelse institutionen agter at træffe, og at den pågældende har adgang til at udta-le sig, jf. § 6, stk. 2.Stk. 5. Ved behandling af disciplinærsager efter § 7 skal notatet udover det i stk.2 nævnte indeholde en gengivelse af de afgivne forklaringer, som skal protokolle-res, mens den, der afgiver forklaring, er til stede. Notatet skal endvidere indehol-de nærmere oplysning om, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet. Videre skalnotatet indeholde oplysninger om eventuelle begrænsninger i retten til på ethverttidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre og i retten til aktindsigt,jf. § 7, stk. 4, nr. 1 og 2. Endelig skal notatet indeholde en begrundelse, der op-fylder kravene i forvaltningslovens § 24. Notatet skal søges affattet sådan, at detkan godkendes af den pågældende. Det skal fremgå af notatet, om den indsattehar godkendt det. Hvis den indsatte ikke har ønsket at være til stede under forhø-ret, skal dette endvidere fremgå af notatet.”
Begrundelse og notatpligt
Som det fremgår, skal det notat der skal udfærdiges, bl.a. indeholde en gengivelse afhvad der er indberettet. Der skal, som det fremgår af disciplinærstrafvejledningens pkt.9, første pind, foretages en selvstændig gengivelse af det indberettede i notatet.I flere af bødeforlægssagerne er under sagsfremstilling blot anført ”Hash (Erkender)”og i 2 tilfælde ”benzodiazepin (Erkender)”. I 1 af disse tilfælde er der en nærmere be-grundelse for hvorfor straffen er skærpet.
I sagen om min inspektion samme dag af Arresthuset i Sønderborg oplyste arrestfor-vareren dette sted at det ikke er muligt at printe ud fra rusmiddelmodulet, men at ord-lyden af rapporten heri i et konkret tilfælde var kopieret over i forhørsnotatet.
Det burde efter min opfattelse mere præcist være fremgået af bødeforlægget i denævnte sager hvad forseelsen bestod i, herunder med angivelse af dato for indberet-ningen (analyseresultatet). Jeg går ud fra at arresthuset fremover er opmærksom påat anføre det, f.eks. ved at kopiere ordlyden fra rusmiddelmodulet eller andet over inotatet i disciplinærsagen.
33/37
I den forhørssag hvor den indsatte blev pålagt en bøde, blev den indsatte sigtet ogstraffet for overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 1, jf. § 32, manglendeefterkommelse af personalets anvisninger og ”§ 67, nr. 8, overtrædelse af regler fast-sat af institutionens leder jfr. husorden gældende for Arresthuset i Aabenraa”.
Der skal være en præcis angivelse af den bestemmelse der anses for overtrådt, jf.disciplinærstrafvejledningens pkt. 9, pind 4. Det er således ikke tilstrækkeligt blot athenvise til husordenen, men det må præciseres hvad det er for en regel i husordenender anses for overtrådt. Jeg går ud fra at arresthuset fremover er opmærksom på atanføre det.
I den sag hvor der skete frifindelse, havde den indsatte ifølge de forudgående bøde-forlæg haft en tændt cigaret på gangen og havde skyndt sig ud på toilettet da han fikøje på funktionæren. Da funktionæren kom hen til toiletdøren, kom den indsatte ifølgenotatet ud med en slukket cigaret i hånden.
I de forudgående bødeforlæg og under forhøret blev den indsatte ikke sigtet for at ha-ve overtrådt rygeforbuddet i husordenen, men for overtrædelse af straffuldbyrdelses-lovens § 67, nr. 1, jf. § 32, manglende efterkommelse af personalets anvisninger. Un-der forhøret bestred den indsatte at det forholdt sig som beskrevet, og han nægtede athave røget på gangen.
Forhørslederen fandt det ikke bevist at den indsatte havde haft en (tændt) cigaret ihånden. I bevisbedømmelsen henviste han også til at der heller ikke i sagsfremstillin-gen var en ”ordveksling som indikerer overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens § 67,nr. 1, jf. § 32, manglende efterkommelse af personalets anvisninger”. Frifindelsen ske-te ifølge begrundelsen hovedsageligt fordi sigtelsen var udarbejdet efter denne be-stemmelse ”hvilket ikke har været på tale i den konkrete situation”.
Jeg er enig i at den indsattes adfærd ikke kunne henføres under den bestemmelsesom han var sigtet for overtrædelse af (straffuldbyrdelseslovens § 32). Da den indsat-te kun var sigtet for overtrædelse af denne bestemmelse, var der allerede af dengrund ikke grundlag for at ikende den indsatte en disciplinærstraf.
I disciplinærstrafvejledningens pkt. 10 er der fastsat yderligere krav til indholdet af denprotokol der skal udfærdiges efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Selv om pkt. 10 findesi et afsnit med overskriften ”Forhørsprotokol”, gælder de krav der fremgår af dette af-snit, også for sager der behandles efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6. Jeg
34/37
henviser til opfølgningsrapport nr. 1 i sagen om min inspektion i oktober 2001 af Ar-resthuset i Slagelse. Dog er der ikke længere (hverken for forhørssager eller forlægs-sager) krav om en papirbaseret protokol, jf. pkt. 5.8.Det fremgår bl.a. af pkt. 10 at datoen for indberetningen ”tydeligt” skal fremgå af pro-tokollen.
I 1 sag der ikke er behandlet samme dag som forholdet fandt sted, er der (ved over-førsel af notatet fra indberetningen) anført ”DD.”Da det fremgår af vejledningens pkt. 10 at datoen for indberetningen ”tydeligt” skalfremgå af protokollen, går jeg ud fra at arresthuset fremover er opmærksom på at an-give det.
Den 1. juli 2004 trådte lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserendestoffer og straffuldbyrdelsesloven i kraft. Ved denne ændringslov skete der bl.a. enskærpelse af sanktionerne for besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer mv. Direkto-ratet for Kriminalforsorgen udsendte den 28. juli 2004 en skrivelse (nr. 69) til kriminal-forsorgens institutioner om denne lovændring. Det er heri anført at det i bemærknin-gerne til lovforslaget (Folketingstidende 2003/2004, lovforslag L 175) er forudsat at derfremover skal ske anmeldelse til politiet af ethvert fund af euforiserende stoffer, her-under hash. Som tidligere skal der også tages stilling til en eventuel disciplinær reakti-on.
Det er ikke i arresthusets husorden nævnt at der ved besiddelse af euforiserende stof-fer vil blive indgivet politianmeldelse uanset mængde. Af normalreaktionsskemaetfremgår det imidlertid at der ved ethvert fund af euforiserende stoffer, herunder hash,skal ske politianmeldelse, og at stofferne skal inddrages og overdrages til politiet medhenblik på konfiskation hos politiet.
I sagen om min inspektion af Arresthuset i Assens i 2008 oplyste arrestinspektøren atarresthuset destruerer hashblandinger, mens hashklumper i alle tilfælde overdrages tilpolitiet. Under henvisning til ovennævnte skrivelse af 28. april 2004 gjorde direktoratetarrestinspektøren opmærksom på at ethvert fund af euforiserende stoffer, herunderhashblandinger, bør overdrages til politiet sammen med politianmeldelsen.
Når der indgives politianmeldelse, skal politiet orienteres om udfaldet af disciplinærsa-gen, jf. vejledningens pkt. 11, 3. afsnit. Den indsatte skal desuden orienteres om poli-
35/37
tianmeldelsen, og der skal gøres notat om det, enten i den indsattes personjournaleller i den særlige protokol, jf. pkt. 11, 5. afsnit, i disciplinærstrafvejledningen.
Der er ikke i nogen af de konkrete sager tale om fund af euforiserende stoffer, menkun om indtagelse af euforiserende stoffer og fund af rygeremedier.
Jeg går ud fra at der ved fund af euforiserende stoffer indgives politianmeldelse ioverensstemmelse med ovenstående, og at politiet i den forbindelse orienteres omudfaldet af disciplinærsagen. Jeg går endvidere ud fra at den indsatte orienteres omanmeldelsen, og at der gøres notat om orienteringen af den indsatte, enten i den ind-sattes personjournal eller i notatet om disciplinærsager.
Institutionens leder eller den der bemyndiges hertil, har kompetencen til at ikende enindsat disciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i en vejledning (nr. 11991 af 29. juni 2001) fast-sat nærmere om regler om adgangen til intern delegation i kriminalforsorgens institu-tioner. Af vejledningens punkt 10 fremgår det bl.a. at de lokale kompetenceforhold ogarbejdsgange bør være fastsat udtrykkeligt i lokale regler i de tilfælde hvor kompeten-cen er henlagt til institutionens leder eller den der bemyndiges dertil.
Det fremgår også af vejledningen at de lokale regler bør indeholde nogle arbejdsgan-ge som gør det muligt for institutionens leder effektivt at udøve sine styrings- og in-struktionsbeføjelser. I pkt. 7 er det endvidere anført at institutionens ledelse ved dele-gation af kompetencen bør inddrages under behandlingen af en sag hvis den konkretesag giver anledning til særlig tvivl. Det kan f.eks. være i tilfælde af tvivl om hvad derkan anses for bevist, eller om hvilke bestemmelser der kan anses for overtrådt, jf. og-så disciplinærstrafvejledningens pkt. 2.
Blandt det materiale som jeg har modtaget, er der ikke interne kompetenceregler, meni sagen om min inspektion i 2008 af Arresthuset i Assens har jeg med direktoratetsudtalelse af 30. marts 2010 modtaget ”Delegationsregler for arresthusene i Syd- ogSønderjylland og Fyn” som arrestinspektøren har fastsat. Reglerne har været gæl-dende siden 1. april 2008.
Det fremgår af reglerne at kompetencen til at træffe afgørelse i disciplinærstrafsagerer delegeret til arrestforvarerne der ikke uden arrestinspektørens samtykke kan dele-
36/37
gere denne kompetence videre. I tilfælde af arrestforvarerens fravær har overvagt-mesteren kompetencen.
Arrestforvareren har truffet afgørelse i begge forhørssagerne og i 1 af bødeforlægssa-gerne. De øvrige bødeforlæg er udfærdiget af en fængselsfunktionær.
Jeg beder om at få oplyst om de pågældende funktionærer havde kompetence til atbehandle disse sager.
Det fremgår udtrykkeligt af delegationsreglerne at sager der giver anledning til særligtvivl, f.eks. med hensyn til regelanvendelse, bevisvurdering eller afgørelsens hen-sigtsmæssighed, skal forelægges for arrestinspektøren inden der træffes afgørelse.
Det er i delegationsreglerne også nævnt at arrestinspektørens tilsyn er skærpet somfølge af at der i vidt omfang er sket delegation af afgørelseskompetencen.
I sagen om inspektionen i 2008 af Arresthuset i Assens har arrestinspektøren oplyst atarrestinspektøren ifølge resultatkontrakten for 2010 mellem områdets arresthuse ogdirektoratet er forpligtet til at foretage stikprøvevis kontrol af brugen af forhørsprotokol-len og normalreaktionsskemaet i områdets arresthuse.
I sagen om inspektionen dagen før af Arresthuset i Svendborg har arrestinspektørenoplyst at det er hensigten at der 2 gange om året foretages gennemgang af discipli-nærsager mv. i arresthusene i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Ved første gen-nemgang af sagerne vil der blive set på de sager der er oprettet i løbet af kalender-året, dog som udgangspunkt højst 10 sager i hver kategori. Der vil i forbindelse medgennemgangen blive lavet et notat med de bemærkninger hver enkelt sag har givetanledning til. Herefter vil der blive afholdt et møde med sagsbehandlerne (arrestforva-rere og overvagtmestre) hvor bemærkningerne vil blive gennemgået og drøftet. Ar-resthuset vil modtage en kopi af notaterne.
Under inspektionerne i oktober 2009 blev det oplyst at arrestinspektøren var i færdmed en undersøgelse af området for anvendelse af disciplinærstraf.
Jeg beder om oplysning om resultatet af denne undersøgelse for så vidt angår Arrest-huset i Åbenrå.
37/37
Som det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, skal der gøres notat om disciplinær-sagens behandling i en ”særlig protokol”. Nærmere regler herom findes i vejlednin-gens pkt. 10.
Direktoratet har i sin udtalelse af 30. marts 2010 i sagen om min inspektion i oktober2008 af Arresthuset i Assens oplyst at direktoratet i skrivelse af 6. november 2007meddelte institutionerne at direktoratet nu anser den sikkerhed der er forbundet medden ”elektroniske protokol” for at være tilfredsstillende og formentlig endda at oversti-ge sikkerheden ved en papirprotokol. Direktoratet har derfor besluttet at kravet om enprotokol i bekendtgørelsens § 8 anses for opfyldt ved den elektroniske registrering afbødeforlæg og forhør, og at kravet om at føre protokol i papirform som følge heraf erbortfaldet.
De bødeforlæg og forhørsnotater som jeg har modtaget, er kopier af udskrifter fra kli-entsystemets moduler der er printet ud i forbindelse med sagens behandling. Notater-ne er skrevet ud i tidsmæssig forbindelse med udstedelsen af bødeforlægget eller af-holdelsen af forhøret (4 dage efter forhørets afholdelse i det ene tilfælde) og er alleforsynet med underskrift. Jeg går derfor ud fra at arresthuset også (fortsat) opbevareren kopi af notaterne.
Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset og arrestinspektøren sender de oplysninger mv. som jeghar bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg også bederom en udtalelse.Underretning
Denne rapport sendes til Arresthuset i Åbenrå, Arrestinspektøren for Syd- og Sønder-jylland og Fyn, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de ind-satte i arresthuset.Lennart FrandsenInspektionschef
