Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 123
Offentligt
3. december 2010
Inspektion af Arresthuset i Haderslevden 23. oktober 2009ENDELIGJ.nr. 2009-2927-628/PH
1/48
Indholdsfortegnelse
1.2.2.1.2.1.1.2.1.2.2.1.3.2.1.4.2.1.5.2.1.6.2.2.2.2.1.2.2.2.2.3.2.4.3.3.1.3.1.1.3.1.2.3.1.3.3.2.3.2.1.3.2.2.3.3.3.4.3.5.3.6.3.7.4.5.5.1.5.2.5.3.5.4.5.5.
Indledning ........................................................................................................ 3Beskæftigelse mv. ........................................................................................... 4Arbejde ............................................................................................................ 5Den generelle situation i kriminalforsorgen ..................................................... 5Beskæftigelsessituationen i Syd- og Sønderjylland ........................................ 6Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Haderslev ...................................... 9Kompensation for manglende arbejde mv. ................................................... 12Arbejdsfællesskab i cellerne ......................................................................... 13Værkstedsfaciliteter i Arresthuset i Haderslev .............................................. 14Undervisning ................................................................................................. 14Generelt ......................................................................................................... 14Undervisning i Arresthuset i Haderslev ......................................................... 16Behandling .................................................................................................... 17Fritid............................................................................................................... 18Andre forhold ................................................................................................. 19Bygningsmæssige forhold ............................................................................. 19Ændringer siden sidst.................................................................................... 20Den generelle vedligeholdelsesstand ........................................................... 20Dobbeltceller ................................................................................................. 21Telefonering .................................................................................................. 22Reglerne om telefonering .............................................................................. 22Telefonordningen i Arresthuset i Haderslev .................................................. 24Talsmandsordning ......................................................................................... 25Rygning ......................................................................................................... 26Tv-ordningen mv. .......................................................................................... 27Vask af indsattes private tøj .......................................................................... 28Andre forhold ................................................................................................. 29Samtaler med indsatte .................................................................................. 31Rapportgennemgang..................................................................................... 31Lidt om sagerne............................................................................................. 33Retsgrundlaget .............................................................................................. 35Betingelser .................................................................................................... 36Sagsbehandlingsregler.................................................................................. 36Begrundelse og notatpligt ............................................................................. 38
2/48
5.6.5.7.5.8.5.9.
Forhørsvidner ................................................................................................ 43Politianmeldelse ............................................................................................ 43Kompetence .................................................................................................. 45Protokollen .................................................................................................... 46
Opfølgning .................................................................................................................... 47Underretning ................................................................................................................. 48
3/48
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 6. juni2001 inspektion af Arresthuset i Haderslev. Den 16. januar 2002 afgav jeg en (ende-lig) rapport om denne inspektion, og inspektionen blev fulgt op i opfølgningsrapporteraf 28. maj, 26. august og 22. november 2002. Inspektionen blev endeligt afsluttet ibrev af 10. marts 2003.
Den 23. oktober 2009 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere en fornyetinspektion af Arresthuset i Haderslev. Samme dag inspicerede jeg arresthusene iTønder, Sønderborg og Åbenrå. Dagen før inspicerede jeg Arresthuset i Kolding
Inspektionen denne gang af Arresthuset i Haderslev (og de andre arresthuse sammedag) strakte sig kun over et par timer og foregik på en anden måde end sidste inspek-tion af arresthuset. Inspektionen bestod i en samtale med talsmanden om generelleforhold og med ledelsen. Arresthusets værkmester deltog også i en kort indledendesamtale med arrestforvareren. De indsatte havde fået mulighed for en samtale, meningen, ud over talsmanden, havde ønsket en sådan samtale. Jeg så de indsattes fri-tidslokale som min samtale med talsmanden fandt sted i, det køkken der er til rådig-hed for de indsatte, gangarealer og lageret, men ingen andre lokaliteter i arresthusetda samtalerne ikke gav anledning til det.
De forhold som talsmanden bragte frem under min samtale med ham, forelagde jegefterfølgende for ledelsen, og de er nævnt i denne rapport. Talsmanden fik efter in-spektionen et brev af 10. november 2009 som opfølgning på min samtale med ham.Brevet kom imidlertid retur da talsmanden ikke længere var i arresthuset da det komfrem til ham. Det blev aftalt med arrestforvareren at han kunne udlevere en anonymi-seret kopi til en eventuel ny talsmand.
Foruden de spørgsmål som talsmanden bragte frem, havde jeg ved inspektionen afArresthuset i Haderslev (og de andre arresthuse) fokus på beskæftigelsessituationen.
4/48
Selv om det på forhånd var bestemt at inspektionen kun ville omfatter de bygnings-mæssige forhold hvis samtalerne gav anledning til det, bad jeg i forbindelse med vars-lingen af inspektionen arresthuset om at sende mig et kort eller en skitse over bygnin-gerne med angivelse af hvad de anvendes til. Desuden bad jeg arresthuset om at op-lyse om eventuelle ændringer i de bygningsmæssige og andre forhold siden inspekti-onen i 2001 og/eller eventuelle (igangværende) projekter eller planer herom.
Jeg bad endvidere arresthuset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden,herunder inventarets stand, var. Jeg bad også om at få tilsendt eventuelt nyt informa-tionsmateriale siden min inspektion i 2001.
Med brev af 19. oktober 2009 modtog jeg materiale fra arresthuset, herunder arrest-husets interne bestemmelser (husorden) fra januar 2009. Det modtagne materialeomfatter bl.a. også arresthusets sygefraværspolitik, voldspolitik og beredskabsplan.
Under inspektionen afleverede jeg en skriftlig anmodning om udlevering af de seneste10 sager forud for varslingen den 17. august 2009 hvori arresthuset havde truffet af-gørelse om disciplinærstraf, dog ikke sager fra før 17. august 2008. Disse sager blevefterfølgende sendt til mig og gennemgås nedenfor under pkt. 5.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Haderslev, ar-restinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn og Direktoratet for Kriminalforsorgenfor at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere be-mærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har mod-taget sådanne bemærkninger i breve, begge af 12. november 2010, fra henholdsvisarrestinspektøren og direktoratet. Bemærkningerne er indarbejdet i denne rapport.
De indsatte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, men de skal tilbydes beskæf-tigelse. Det gælder både afsonere og varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk.1, i beskæftigelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001).
I de resultatkontrakter som direktoratet indgår med kriminalforsorgens institutioner, erder fastsat krav om en vis beskæftigelse. Ifølge direktoratets resultatkontrakt med Ar-resthuset i Haderslev for 2009 skal arresthuset (ligesom de øvrige arresthuse) vedarbejde, undervisning og behandling sikre en beskæftigelsesgrad på minimum 60 pct.af budgetbelægningen.
5/48
Arbejde
Den generelle situation i kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen har gennem de seneste år oplevet stigende vanskeligheder med atskaffe arbejde til de indsatte i arresthusene. Den daværende justitsminister har i etsvar af 28. september 2009 på et spørgsmål nr. 1197 fra Folketingets Retsudvalg op-lyst at det er kriminalforsorgens indtryk at det kan hænge sammen med at danske fir-maer hyppigere end tidligere lader den type arbejde som ellers udføres i arresthuse-ne, udføre i udlandet.
Finanskrisen har også medført at nogle firmaer der tidligere har leveret arbejde til ar-resthusene, er lukket eller har trukket arbejde hjem for at undgå afskedigelser.
Det fremgår endvidere af det nævnte svar til Retsudvalget at kriminalforsorgen i kon-sekvens af vanskelighederne med at skaffe beskæftigelse har tilført arresthusene flereressourcer til opsøgende arbejde og har iværksat målrettede markedsføringskampag-ner for at tilvejebringe andre former for arbejde.
For at tilpasse beskæftigelsen til de foreliggende arbejdsopgaver benytter kriminalfor-sorgen desuden en række initiativer, f.eks. arbejdsdeling, øget fokus på rengøring ogbygningsvedligeholdelse, lidt flere indsatte til undervisning og diverse projektarbejder,som f.eks. udsmykning og idræt.
I forlængelse af inspektionerne den 22. og 23. oktober 2009 af arresthuse i Syd- ogSønderjylland og min forudgående seneste inspektion af Arresthuset i Odense rejstejeg den 20. november 2009 en særskilt sag af egen drift om beskæftigelsen i arrest-husene. I sagen rejste jeg bl.a. spørgsmålet om kompensation for manglende fælles-skab ved at tillade arbejdsfællesskab og fællesskab i cellen i arbejdstiden. Jeg stilledeogså spørgsmål til det såkaldte kalkulationssystem der betyder at der anvendes enhelt anden timepris ved tilbud der gives på arbejde, end den timeløn som de indsatteafregnes med. Kalkulationssystemet har også betydning for arten af det arbejde derkan skaffes til arresthusene.
Jeg har i denne sag modtaget en udtalelse af 26. april 2010 fra direktoratet der ved-lagde udtalelser som direktoratet havde indhentet fra de tre arrestinspektører. Jeg harendnu ikke taget stilling til hvad det giver mig anledning til.
I udtalelsen af 26. april 2010 har direktoratet også oplyst at der nu så småt er tegn påat beskæftigelsen i kriminalforsorgen er ved at blive bedre.
6/48
Jeg er desuden bekendt med de spørgsmål om beskæftigelse som Retsudvalget den26. august 2010 har stillet justitsministeren (spørgsmål nr. 1443-1446), og de svarsom ministeren har givet henholdsvis den 14. og 24. september 2010. Svaret påspørgsmål 1443 oplyser også nærmere om kalkulationssystemet.
Videre er jeg bekendt med at kriminalforsorgens arresthuse sammen har etableret enhjemmeside (arresthuset.dk) der skal hjælpe med at synliggøre de mange mulighedersom arresthusene tilbyder.
Beskæftigelsessituationen i Syd- og Sønderjylland
Af resultatkontrakterne mellem de enkelte arrestforvarere, arrestinspektører og Direk-toratet for Kriminalforsorgen fremgår det bl.a. at bevillingen til produktionsvirksomhe-den er givet under forudsætning af at arresthuset løbende følger udviklingen på detteområde. Arresthuset skal desuden i samarbejde med regionsværkmesteren udarbejdeprognoser for produktionsvirksomheden 2 gange om året.
Under det indledende møde i Arresthuset i Tønder, som den ene af de to regions-værkmestre som nævnt deltog i, fik jeg udleveret et notat som han havde udarbejdetom beskæftigelsen ved produktion i de arresthuse der hører under Arrestinspektørenfor Syd- og Sønderjylland og Fyn. Der er tale om et dynamisk dokument der hele tidentilpasses den aktuelle situation i produktionen. Det notat som jeg fik udleveret, var op-dateret senest den 22. oktober 2009 (dvs. dagen før inspektionen) med baggrund i”prognose 2”. Jeg har efterfølgende i den nævnte egen drift sag om beskæftigelsen iarresthusene modtaget et opdateret notat af 25. november 2010.
Det fremgår bl.a. af disse notater at arresthusene under Arrestinspektøren for Syd- ogSønderjylland og Fyn er inddelt i 3 kategorier: arresthuse med værkmestre (arresthu-sene i Odense, Vejle, Kolding og Esbjerg), arresthuse med heldags overvagtmester(arresthusene i Sønderborg, Haderslev og Assens) og arresthuse uden værkme-ster/overvagtmester i heldag (arresthusene i Tønder, Åbenrå og Svendborg).
Det fremgår endvidere at beskæftigelsesgraden ved produktion i arresthusene i denførste kategori var mellem 53,5 pct. og 64,5 pct. ved den nævnte 2. prognose i 2009.For arresthusene i den anden kategori var beskæftigelsesgraden mellem 43,5 pct. og54,9 pct. og for arresthusene i den sidste kategori mellem 0 pct. og 11,9 pct.Beskæftigelsen er således (som regionsværkmesteren også udtrykkeligt nævnte un-der samtalen) bedst dér hvor der er værkmestre. Beliggenheden (oplandet) har dogogså betydning for beskæftigelsen.
7/48
Det opdaterede notat af 25. november 2010 indeholder ikke tal for beskæftigelsesgra-den ved produktion på det tidspunkt, men sammen med dette notat har jeg modtagetet skema med timeregistrering hvoraf også fremgår beskæftigelsesgraden for de en-kelte arresthuse i regionen og for regionen samlet set. Beskæftigelsesgraden omfattersamtlige aktiviteter, herunder undervisning mv., og for perioden 1. januar til 31. august2010 (prognose 2) var beskæftigelsesgraden for hele regionen 64,8 pct.
I notaterne er der en generel beskrivelse af beskæftigelsessituationen inden for de 3kategorier og angivet mulige måder at forbedre beskæftigelsen på. Om beskæftigel-sen i den anden kategori som Arresthuset i Haderslev hører under, er anført følgendei notatet af 22. oktober 2009:”I arresthusene med overvagtmester i heldag, eller halvdags værkmester, opnårman en højere beskæftigelsesgrad, end den der gælder for huse der ingen ansat-te har til varetagelse af beskæftigelse.
Fælles for denne type hus er, at der er stor motivation for at holde beskæftigelseni gang.
Kreativiteten er stor i forhold til f.eks. salg af produkter, og der er god kundekon-takt.
Det kan knibe lidt i forhold til egentligt opsøgende arbejde, men det skyldes for-mentlig ledelsens øvrige arbejdsopgaver.…
Mulige forbedringer i denne kategori af arresthus:Støtte ved ønske om forbedringer til produktionenForbedre lager/produktionsfaciliteter – især i Haderslev er den gal.Større fokus på salgOpgradering af halvdags- til heldags værkmester i Haderslev Arrest”.
Under inspektionen af Arresthuset i Haderslev blev det oplyst at arresthuset havdesøgt om at få en værkmester mere i et halvt år (eller et halvt årsværk) og fik det fordidet gik godt. Ifølge det opdaterede notat af 25. november 2010 har Arresthuset i Ha-derslev 400 timer til værkmester. Opgradering til heldags værkmester er fortsat opførtpå listen over mulige forbedringer.
8/48
Der er desuden et afsnit om væsentlige muligheder for forbedringer generelt der bl.a.nævner muligheden for at dele viden om kunder og opgaver på tværs af områdetsarresthuse og øvrige institutioner. Endvidere er nævnt bedre lagerfaciliteter, tilkørsels-forhold og produktionslokaler i bl.a. Arresthuset i Haderslev.
I notatet af 25. november 2010 er yderligere nævnt muligheden for at tilbyde de ind-satte ”anden godkendt aktivitet”, og hvad det vil kunne omfatte. Der er også oplysnin-ger om de ændringer der er sket siden sidst, herunder indførelsen af KØLS (kriminal-forsorgens økonomi- og lønsystem) i arresthusene som det nævnte skema med time-registrering bygger på.
Under inspektionen af Arresthuset i Tønder oplyste regionsværkmesteren bl.a. at de10 arresthuse under Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn samarbejderindbyrdes om beskæftigelsen. Der samarbejdes også på tværs af regionerne. Hvis enregion ikke selv kan udføre en opgave, f.eks. på grund af manglende lagerplads, tilby-des arbejdet til de andre regioner.
Videre blev det oplyst at arresthusene satser og håber på at få mere undervisning.Den seneste markedsføringskampagne som kriminalforsorgen havde iværksat forudfor det under pkt. 2.1.1 nævnte svar af 28. september 2009 til Retsudvalget, havdeifølge svaret netop fokus på beskæftigelsen i arresthusene i det syd- og sønderjyskeområde. Det er desuden nævnt at de (dengang foreløbige) meldinger havde vist atnye kunder havde henvendt sig med arbejdsopgaver, bl.a. til Arresthuset i Haderslev.Også under inspektion af Arresthuset i Tønder blev det oplyst at annoncering havdeværet med til at skaffe arbejde til arresthusene i Syd- og Sønderjylland.
Under inspektionen af Arresthuset i Tønder blev spørgsmålet om kalkulationssyste-mets betydning for produktionen og ordretilgangen også drøftet. Regionsværkmeste-ren oplyste i den forbindelse bl.a. at han var i færd med at lave kalkulationer, og at derved kalkulationer tages udgangspunkt i hvor lang tid det tager at lave det pågældendearbejde.
Regionsværkmesteren oplyste også at han ofte kommer med et skud fra hoften når etfirma ringer om en opgave. Han har supplerende over for arrestinspektøren oplyst athan ofte er nødt til at indgå i en nærmere dialog med den virksomhed der retter hen-vendelse. Disse drøftelser foregår som regel telefonisk hvorefter regionsværkmeste-ren og virksomheden bliver enige om prisen.
9/48
Som nævnt ovenfor stillede jeg efterfølgende (i brev af 20. november 2009) spørgsmåltil direktoratet om kalkulationssystemet i den sag som jeg som nævnt ovenfor af egendrift har rejst om beskæftigelsen i arresthusene.
Jeg har noteret mig de tiltag der er iværksat for at få arbejde til arresthusene i det syd-og sønderjyske område, herunder gennem annoncering.
Jeg har endvidere noteret mig de overvejelser der fremgår af det opdaterede notat af25. november 2010 om at etablere anden godkendt aktivitet. I sagen om inspektionenaf Arresthuset i Tønder har jeg bedt arrestinspektøren om at oplyse hvad der videresker vedrørende dette forhold.
Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Haderslev
Ved inspektionen i 2001 havde Arresthuset i Haderslev ingen problemer med at skaffearbejde nok til de indsatte, men havde snarere for meget arbejde, jf. rapporten fradengang.Den ovenfor nævnte ”prognose 2” for 2009 – der var udarbejdet dagen før inspektio-nen – viste at beskæftigelsen i Arresthuset i Haderslev på det tidspunkt var 54,9 pct.og dermed den højeste blandt de 3 arresthuse i den kategori som Arresthuset i Ha-derslev hører under.
På tidspunktet for inspektionen gik beskæftigelsen således godt i arresthuset, men iforåret 2009 havde beskæftigelsesforholdene været dårlige. Det blev oplyst at det go-de arbejde som arresthuset tidligere har haft, var flyttet til Letland.
De dårlige forhold i første halvår af 2009 fremgår også af en artikel i Jydske Vestky-sten fra 27. juli 2009 og udtalelser fra arresthuset samme dag der er gengivet i en arti-kel på www.dr.dk/syd. Det er nævnt at omsætningen i Arresthuset i Haderslev var hal-veret i perioden 1. januar 2009 til 20. juli 2009 i forhold til året før, og at antallet af ind-satte som arresthuset kunne beskæftige, ligeledes var halveret. Regionsværkmeste-ren udtalte ifølge artiklen at rigtig mange firmaer på grund af finanskrisen havde truk-ket arbejde hjem eller flyttet produktionen til udlandet (Østeuropa og Kina), jf. ogsåovenfor. Årsomsætningen var ifølge artiklen faldet fra ca. ½ mio. kr. til ca. 100.000 kr.og antal indsatte i beskæftigelse fra 20 til ca. det halve.
10/48
Det er også nævnt at de indsatte – der som følge heraf må opholde sig meget i deresceller uden beskæftigelse – var blevet mere rastløse og tog mere medicin, samt atstemningen i arresthuset var blevet mere spændt.
Under inspektionen oplyste værkmesteren at arresthuset ofte ikke får et konkret ar-bejde hvis de holder sig til kalkulationsskemaet. Arresthuset spørger kunderne om dehar en idé om hvad arbejdet skal koste. Dagen før inspektionen blev arresthuset enigmed en kunde om stykprisen for nyt arbejde. Arresthuset har en mappe med kalkulati-oner for tidligere arbejdsopgaver der bruges.
Det blev desuden oplyst at der normalt altid er en fast arbejdsplads på værkstedet, ogat der normalt også altid er en indsat beskæftiget i montagerummet. Desuden hararresthuset en del cellearbejde.
Arresthuset i Haderslev har på hjemmesiden arresthuset.dk oplyst om værkstederneog de opgaver som arresthuset vil kunne varetage.
Ifølge det ovenfor nævnte timeregistreringsskema var den samlede beskæftigelses-grad i Arresthuset i Haderslev 103,8 pct. for perioden 1. januar 2010 til 31.august2010.
Ved fuld beskæftigelse er 5 indsatte beskæftiget i arbejdsrummene i kælderen. Hertilkommer en gangmand og cellearbejde.
Det var talsmandens opfattelse at der (på tidspunktet for inspektionen) ikke var nokforskelligt arbejde. Han efterlyste også mere kreativ beskæftigelse.
Desuden nævnte han at det arbejde der blev udført i cellerne, ikke er egnet som cel-learbejde da det sviner.
Han mente også at det er svært at opnå en fuld dagsdusør (grundbeløbet) ved detarbejde som arresthuset kan tilbyde. Han nævnte i den forbindelse at der ikke supple-res op hvis de indsatte ikke kan opnå den fulde dagsdusør ved akkordarbejdet, og atder ikke er mulighed for bonus. Akkorden var efter hans opfattelse for stram, og derforer der mange der ikke gider arbejde (hver dag). Han oplyste at de fleste indsatte kuntjener mellem 140 og 150 kr. om ugen.
Under den samtale som jeg senere havde med ledelsen, oplyste arrestforvareren bl.a.at det arbejde som han gik ud fra at talsmanden sigtede til (ledningsholdere), var helt
11/48
nyt. Arrestforvareren ville gerne drøfte spørgsmålet om fastsættelse af akkorden fordette arbejde med talsmanden. Jeg er ikke bekendt med om arresthuset nåede at talemed talsmanden mens han stadig var i arresthuset.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om det er tilfældet.
I arrestinspektørens brev af 12. november 2010 er det oplyst at de indsattes indtjeningaltid som minimum er dusøren (dvs. det grundbeløb der udbetales efter beskæftigel-sesbekendtgørelsen) som for tiden er 66,16 kr. om dagen eller 330, 80 kr. om ugen.De indsatte får aldrig mindre som anført af talsmanden.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Uanset om arresthuset nåede at tale med talsmanden eller ej, beder jeg om arresthu-sets bemærkninger til det som talsmanden i øvrigt anførte under min samtale medham.
Som nævnt under pkt. 2.1.2 har jeg noteret mig de tiltag der er iværksat for at få ar-bejde til arresthusene i Syd- og Sønderjylland, herunder gennem annoncering, somogså har skaffet beskæftigelse til Arresthuset i Haderslev.
Jeg har noteret mig det der fremgår om beskæftigelsen af det nævnte timeregistre-ringsskema, men jeg beder (alligevel) arresthuset om at oplyse nærmere om hvordanbeskæftigelsessituationen i arresthuset har udviklet sig siden inspektionen den 23.oktober 2009, herunder med hensyn til cellearbejde.
Jeg går ud fra at Arresthuset i Haderslev benytter sig af de initiativer der er nævnt ijustitsministerens svar af 28. september 2009 til Retsudvalget, jf. omtalen af det oven-for, når der ikke er tilstrækkelig beskæftigelse.
Jeg går således ud fra at arresthuset i denne situation overvejer om de indsatte kantilbydes opgaver med f.eks. yderligere rengøring i arresthuset eller eventuelle mindrevedligeholdelsesopgaver mv. Jeg beder arresthuset om at oplyse hvilke initiativer derhar været iværksat i arresthuset.
12/48
Kompensation for manglende arbejde mv.
De indsatte som arresthuset ikke kan tilbyde beskæftigelse, er henvist til at opholdesig en stor del af tiden i deres celler. Dette rejser derfor spørgsmålet om kompensati-on for manglende arbejde og fællesskab i arbejdstiden, f.eks. øget fællesskab og ud-videlse af tidspunkterne for benyttelse af fritidsfaciliteterne.
Da der var fuld beskæftigelse ved inspektionen i 2001 rejste jeg ikke dengangspørgsmålet om kompensation for manglende beskæftigelse.
Spørgsmålet om kompensation indgår også i det ovenfor omtalte svar af 28. septem-ber 2009 på spørgsmål nr. 1197 fra Folketingets Retsudvalg. Det er heri oplyst at deindsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse, kompenseres bl.a. med mulighed for ud-videde fritidsaktiviteter. I et senere svar af 18. maj 2010 på spørgsmål nr. 960 fraRetsudvalget har justitsministeren nævnt at arresthusene i tilfælde af mangel på be-skæftigelse i produktionen har benyttet sig af muligheden for at etablere anden god-kendt aktivitet. Det er nævnt at det kan dække over mange forskellige aktiviteter, her-iblandt kunstprojekter, diverse fritidsaktiviteter, sport og lignende.
Jeg går ud fra at arresthuset overvejer mulighederne for kompensation hvis der mang-ler arbejde til de indsatte. Jeg beder arresthuset om at oplyse om arresthuset har fore-taget kompensation når der har manglet arbejdsopgaver, og i givet fald hvordan der erkompenseret.
Med hensyn til kompensation i form af cellefællesskab i arbejdstiden fremgår det afdirektoratets brev af 26. april 2010 i den sag som jeg af egen drift har rejst om be-skæftigelsen i arresthusene, at arrestinspektøren af ordens- og sikkerhedsmæssigehensyn ikke anser det for forsvarligt generelt at etablere fællesskab i arbejdstiden.Hvis 2 indsatte konkret fremsætter ønske om cellefællesskab (også) i arbejdstiden, vilønsket blive imødekommet hvis ordens- og sikkerhedsmæssige forhold ikke taler imoddet. Direktoratet har ikke haft bemærkninger hertil, men har tilkendegivet at de indsat-te bør orienteres om muligheden for at søge om cellefællesskab, enten i arresthusetsfællesskabsregler eller husorden.
Jeg går på denne baggrund ud fra at Arresthuset i Haderslev vil orientere de indsatteom muligheden for at søge om fællesskab i arbejdstiden når de indsatte ikke kan til-bydes beskæftigelse.
13/48
Arbejdsfællesskab i cellerne
Ved inspektionen i 2001 blev det oplyst at de indsatte der arbejder i cellen, godt måttearbejde sammen 2 og 2, men at det er svært på grund af den trange plads i cellerne.
Under inspektionen denne gang spurgte jeg igen til muligheden for at de indsatte kanarbejde sammen 2 og 2 i cellerne. Arrestforvareren oplyste at de indsatte ved cellear-bejde sidder alene, men at de godt må sidde sammen hvis arbejdets karakter mv. gørdet muligt. Det praktiseres en gang imellem, f.eks. mellem unge.
Talsmanden mente ikke at det var tilladt de indsatte at arbejde sammen 2 og 2 på cel-lerne. Efter hans opfattelse ville de gerne have denne mulighed.
Ved min efterfølgende samtale med ledelsen nævnte arrestforvareren at han ville talemed talsmanden om det. Jeg er ikke bekendt med om arresthuset nåede at tale medtalsmanden mens han stadig var i arresthuset.Af direktoratets brev af 26. april 2010 – i den sag som jeg af egen drift har rejst overfor direktoratet – fremgår det at arrestinspektøren har udtalt at de indsatte vil kunnearbejde sammen på cellerne hvis det er praktisk muligt, og ordens- og sikkerheds-mæssige hensyn ikke taler imod et sådant fællesskab. Direktoratet har tilkendegivet atde indsatte bør orienteres om muligheden for arbejdsfællesskab i cellen, enten i ar-resthusets fællesskabsregler eller husorden.Jeg går således ud fra at arresthuset fortsat – i det omfang det er foreneligt med or-dens- og sikkerhedsmæssige forhold – vil give de indsatte mulighed for arbejdsfælles-skab i cellerne (når der er cellearbejde til de indsatte). Jeg henviser i den forbindelseogså til pkt. 20 i vejledning nr. 12 af 29. februar 2008 om indsattes adgang til fælles-skab mv. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsvejlednin-gen). Det fremgår heraf at det – hvis det ikke er muligt at beskæftige alle indsatte ifælles arbejdsrum – bør overvejes om der er mulighed for at indsatte kan arbejde 2sammen i en celle hvis der er indsatte der ønsker det. Arresthuset skal i disse overve-jelser være opmærksom på pladsmæssige forhold, hygiejniske forhold og hensyn tilbrandsikkerheden. Arresthuset skal endvidere være opmærksom på risikoen for atden ene indsatte presses til at arbejde for den anden.
På baggrund af direktoratets tilkendegivelse går jeg desuden ud fra at arresthuset vilorientere de indsatte om muligheden for at søge om arbejdsfællesskab i cellen.
14/48
Værkstedsfaciliteter i Arresthuset i Haderslev
Arresthuset i Haderslev har værksteder i kælderen, jf. også rapporten fra sidste in-spektion. Som det også fremgår af rapporterne fra sidste gang havde arresthuset etprojekt om ombygning af lageret til et egentligt værksted. I opfølgningsrapport nr. 2 togjeg til efterretning at sagens videre behandling dengang afventede en ansøgning fraarresthuset om særbevilling til projektets udførelse, men at det dog ikke kunne forven-tes at kunne iværksættes i 2002 inden for kriminalforsorgens økonomiske rammer.
I brevet af 19. oktober 2009 er det oplyst at der ikke er sket bygningsmæssige æn-dringer siden sidste inspektion, men at arbejdslokalet er renoveret siden sidst. I breveter det også oplyst at der er opsat nye montageborde. De bygningstegninger som ar-resthuset har vedlagt, omfatter ikke kælderen.
Ifølge hjemmesiden arresthuset.dk har Arresthuset i Haderslev et træværksted medmoderne maskiner og et montageværksted.
Jeg beder om at få oplyst hvad der videre skete vedrørende ønsket om ombygning aflagret til værksted, jf. også efterlysningen i ”Prognose 2” (både for 2009 og 2010) afbedre produktions- og lagerfaciliteter.
Som nævnt ovenfor blev det under inspektionen oplyst at der kan arbejde 5 indsatte iværkstederne. Det blev i den forbindelse oplyst at der i montagerummet er plads til 4indsatte, men at arresthuset ikke vil have så mange i dette rum ad gangen.
Jeg beder arresthuset om at oplyse baggrunden for det og om at præcisere hvormange indsatte der i alt kan være beskæftiget med værkstedsarbejde hvis der er fuldbeskæftigelse.
Der er (bl.a. på grund af mangel på ordrer til arbejdsdriften) i dag generelt større fokuspå undervisning og uddannelse af de indsatte, jf. også bladet Kriminalforsorgen nr. 4,2010, der har undervisning som tema, og kriminalforsorgens årsrapport for 2009. Den21. og 22. juni 2010 afholdt kriminalforsorgen desuden en konference om uddannelse.
Det fremgår bl.a. heraf at direktoratet sammen med arrestinspektørerne har kortlagtundervisningen i arresthusene i hele landet. Undersøgelsen skal afklare hvordan un-
15/48
dervisningen foregår, hvordan de fysiske forhold er, og hvordan underviserne bliverbrugt. Resultatet af undersøgelsen skal anvendes til at genoverveje undervisningen iarresthusene og give kriminalforsorgen et bedre bud på om der er mulighed for at laveen samlet koordineret indsats i forhold til at løfte undervisningen i arresthusene. Direk-toratets nye undervisningsenhed skal sikre at der sker en udvikling på området.
Det er desuden nævnt at der ikke er udsigt til at antallet af undervisere kan forøges iperioden for denne flerårsaftale, og at hovedopgaven derfor er at se hvordan det kangøres bedre inden for de eksisterende rammer.
Undersøgelsen er også blevet brugt til at vurdere om og hvordan det sikrede pc-netværk kan installeres i arresthusene. Dette netværk skal gøre det muligt at give deindsatte fjernundervisning via computer, og de indsatte vil hermed få mere tidssvaren-de undervisningstilbud.
Jeg har i rapporten om inspektionen af Arresthuset i Tønder bedt direktoratet om atorientere mig om resultatet af den nævnte undersøgelse af undervisningen i arresthu-sene og hvad det giver anledning til.
Jeg er endvidere bekendt med de svar som justitsministeren henholdsvis den 28. sep-tember 2009, 18. maj 2010, 9. juli 2010 og 8. november 2010 har givet FolketingetsRetsudvalg på spørgsmål nr. 1198, 956, 959, 960, 1213 og 182 om undervisning.Første spørgsmål vedrører muligheden for at øge andelen af indsatte i uddannelsesom følge af manglen på beskæftigelse. Andet spørgsmål vedrører de lærerkræfterder er til rådighed til undervisning, tredje spørgsmål studievejledning, fjerde spørgsmålundervisning eller anden godkendt beskæftigelse som kompensation for manglendearbejde, jf. også pkt. 2.1.4 ovenfor, og det femte spørgsmål om der er tilstrækkeligemuligheder for uddannelse under afsoning. Sidste spørgsmål vedrører udviklingen iantal undervisningstimer i bl.a. arresthusene.
Det er bl.a. (i svaret på spørgsmål nr. 1198) nævnt at mulighederne for at indgå i etegentligt uddannelsesforløb som varetægtsfængslet begrænses af at opholdstidentypisk er forholdsvis kort. Dertil kommer at de fleste ældre arresthuse på grund af de-res begrænsede størrelse og placering ikke har de fornødne muligheder for at etable-re værksteder der lever op til kravene i forhold til at tilbyde kompetencegivende AMU-kurser og erhvervsuddannelsesforløb.
16/48
Ved etableringen af det lukkede pc-netværk vil det efter justitsministerens opfattelseblive muligt at tilpasse typen og udbuddet af undervisning og uddannelse til de fakti-ske behov og muligheder.
Det fremgår desuden af dette svar at direktoratet har iværksat et forsøg i Arresthuset iOdense med flere lærere tilknyttet via et samarbejde med Statsfængslet på Stats-fængslet på Søbysøgård. Direktoratet vil i forbindelse med evaluering af dette forsøgoverveje mulighederne for at udbrede modellen til de øvrige arresthuse. Jeg har i sa-gen om inspektionen af Arresthuset i Tønder bedt direktoratet om at underrettet migom resultatet af evalueringen.
Af svaret på det sidste spørgsmål (nr. 182) fremgår det at antallet af udmeldte under-visningstimer til arresthusene har været det samme siden 2001. I svaret er der enoversigt over hvor mange timer hvert arresthus har fået udmeldt om året i perioden.
Jeg er også bekendt med at lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,Peter Damlund Koudahl, i juni 2010 har afgivet en rapport om uddannelse i fængsler-ne der også omtaler undervisning i arresthusene. Rapporten er den tredje undersø-gelse i et forskningsprojekt om fængselsundervisning i Danmark. I sammenfatningenaf undersøgelsens resultater er det bl.a. anført at undervisningen i arresthusene af demedvirkende i undersøgelsen beskrives som ”meget værdifuld i forhold til at over-komme den usikre og psykisk belastende tid, det kan være at være varetægtsfængs-let.” De interviewede rejste også spørgsmål om hvorvidt tilbuddet om undervisning iarresthusene (svarende til 1 time om måneden pr. indsat) er tilstrækkeligt til at dækkebehovet.
Undervisning i Arresthuset i Haderslev
Ved inspektionen af arresthuset i 2001 blev det oplyst at der var undervisning 3 timerom ugen, og at de tildelte undervisningstimer stort set blev udnyttet.
Af justitsministerens svar af 8. november 2010 på det ovenfor nævnte spørgsmål nr.182 fremgår det at der ikke er udmeldt et bestemt antal timer til undervisning i Arrest-huset i Haderslev, men at det sker efter aftale. I en note er det nævnt at arresthusene iKolding, Haderslev, Esbjerg og Åbenrå ”deles” om samme lærer, og at (bl.a.) Arrest-huset i Haderslev får 168 timer årligt til de særligt undervisningskrævende.
Selv om jeg går ud fra at arresthuset i forbindelse med den under pkt. 2.2.1 nævnteundersøgelse af undervisningen i arresthusene har udtalt sig om behovet for under-
17/48
visning i arresthuset, beder jeg – i forlængelse af det oplyste under inspektionen afArresthuset i Tønder om at arresthusene håber og satser på mere undervisning – og-så arresthuset om at oplyse hvad der fremadrettet er behov for af undervisning.
I arresthusets husorden er der fortsat oplysning om muligheden for undervisning vedat opfordre indsatte der ønsker undervisning, til at henvende sig til personalet.
Under min samtale med talsmanden nævnte han at mulighederne for uddannelse un-der ophold i arresthuset ikke er gode nok – især ikke for indsatte der i forvejen har enuddannelse.
Jeg beder arresthuset om at oplyse hvem der varetager undervisningen, og hvilke fagder kan undervises i.
Da der er foretaget en undersøgelse af undervisningen i arresthusene, og på bag-grund af de under pkt. 2.2.1 nævnte forhold om mulighederne for undervisning i ar-resthusene, foretager jeg mig ikke mere vedrørende det som talsmanden anførte omundervisningsmulighederne i Arresthuset i Haderslev.
Spørgsmålet om anvendelse af pc i undervisningen indgik ikke ved min sidste inspek-tion af Arresthuset i Haderslev.
Jeg beder arresthuset om at oplyse i hvilket omfang der i dag anvendes pc i undervis-ningen.
Også fordi der i dag generelt satses mere på undervisning, herunder i arresthusene iSyd- og Sønderjylland mv., beder jeg desuden arresthuset om at oplyse om arresthu-set eller læreren er opsøgende og således opfordrer indsatte der ikke selv henvendersig, men kan have behov for undervisning, til at deltage i undervisning (også selv omdet måtte være muligt at beskæftige alle de indsatte i arbejdsdriften).
De indsatte kan deltage i forskellige typer af behandling i kriminalforsorgens institutio-ner, herunder i nogen grad i arresthusene. Der satses mere på behandling i dag endtidligere.
18/48
De fleste tilbud om behandling er til indsatte med stofmisbrug, men der er også andrebehandlingsprogrammer.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en liste over behandlingsafdelingerog -programmer (der ifølge kriminalforsorgens hjemmeside er under revision). Ifølgedenne liste er der forbehandling (motivationsbehandling) i de fleste arresthuse, herun-der i Arresthuset i Haderslev. I dette arresthus (og i arresthusene i Sønderborg, Åben-rå og Tønder) er der tale om motivationsbehandling både vedrørende stof- og alko-holmisbrug. Behandlingen sker i samarbejde med det lokale rusmiddelcenter.
Der er ikke oplysning om muligheden for at deltage i behandling i arresthusets husor-den.
Jeg beder Arresthuset i Haderslev om at oplyse hvordan, herunder hvor ofte, motivati-onsbehandlingen foregår i Arresthuset i Haderslev, og hvor mange der normalt delta-ger i sådan behandling.
Jeg beder desuden arresthuset om at oplyse hvordan de indsatte orienteres om mu-ligheden for at deltage i motivationsbehandling.
Foruden cellefællesskab 2 og 2 har de indsatte i fritiden mulighed for at benytte ar-resthusets fritidslokale og kondirum. Kondirummet er etableret siden sidste inspektionhvor de indsatte efterlyste muligheder for fysisk aktivitet indendørs. Der er oplysningom disse muligheder i husordenen hvor der for så vidt angår de nærmere regler forbenyttelse af fritidsrummet er henvist til opslag på opslagstavlen i stueetagen. Der erogså oplysning om hvilke redskaber der er i kondirummet der er omtalt som ”beske-dent”.
Det fremgår også af et særskilt punkt om PlayStation 2 i arresthusets husorden at ar-resthuset råder over ”et apparat” som de indsatte har mulighed for at leje op til 1 ugead gangen for 8 kr. i døgnet. Jeg forstod det sådan at arresthuset havde én PlaySta-tion 2 til udlejning til de indsatte.
Arrestinspektøren har i brevet af 12. november 2010 oplyst at arresthuset råder over 3PlayStation 2.
19/48
Jeg har noteret mig det oplyste. Da jeg under min inspektion den 24. februar 2010 afArresthuset i Vejle fik oplyst at der er enighed blandt de 10 arresthuse der hører underArrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn, om at der skal være én PlaySta-tion pr. 5 indsatte, beder jeg arresthuset om at oplyse om der vil blive indkøbt enPlayStation mere til de indsatte. Det bemærkes at jeg er bekendt med at direktoratetsom følge af en udmelding om generelle besparelser i staten den 15. juni 2010 ud-meldte (ansættelses- og) udgiftsstop i samtlige af kriminalforsorgens institutioner
Da det oplyste i husordenen endvidere kan misforstås, går jeg ud fra at arresthuset vilpræcisere husordenen på dette punkt. Det bemærkes at jeg ikke hermed mener atarresthuset behøver at angive hvor mange PlayStations som arresthuset (for tiden)råder over, men blot at arresthuset råder over PlayStations til udlejning.
Siden sidste inspektion er der indrettet et lille køkken til de indsatte – der ligger ligeover for fritidsrummet. Jeg så køkkenet, men foretog ikke en egentlig besigtigelse afdet. Arrestforvareren har i brevet af 19. oktober 2009 oplyst at der i køkkenet er fryse-og køleskab, komfur og mikrobølgeovn. Under inspektionen oplyste arrestforvarerenat en eventuel besparelse for indsatte der fravælger arresthuskosten og selv lavermad i køkkenet, bruges til f.eks. køkkenting. Der var bl.a. købt knive.
Andre forhold
Bygningsmæssige forhold
Rapporten om inspektionen af arresthuset i 2001 indeholder en beskrivelse af de byg-ningsmæssige forhold.
I forbindelse med varslingen af inspektionen meddelte jeg at jeg kun ville besigtigelokaliteter i arresthuset hvis samtalerne gav anledning til det. Selv om samtalerne ikkegav anledning til besigtigelse af bygningsmæssige forhold, så jeg som nævnt i indled-ningen enkelte lokaliteter. Det drejer sig om fritidslokalet som min samtale med tals-manden fandt sted i, det køkken der er til rådighed for de indsatte, gangarealer oglageret.
Da min inspektion denne gang ikke omfattede en besigtigelse af de bygningsmæssigeforhold, henviser jeg hvad de bygningsmæssige forhold angår, til rapporten fra inspek-tionen i 2001 og opfølgningerne til denne rapport og til det der oplyst om ændringer ipkt. 3.1.1.
20/48
I forbindelse med varslingen af inspektionen den 23. oktober 2009 bad jeg som nævnti indledningen også arresthuset om at oplyse om eventuelle ændringer i de bygnings-mæssige forhold siden inspektionen i 2001 og/eller eventuelle (igangværende) projek-ter eller planer herom.
I brevet af 19. oktober 2009 har arrestforvareren oplyst at der ikke er sket bygnings-mæssige ændringer af selve arresthuset. Men som nævnt ovenfor er der siden sidsteinspektion etableret et lille køkken til de indsatte og kondilokale. Sidstnævnte er etab-leret i kælderen.
I fællesrummet/fritidsrummet er der desuden indrettet bibliotek, og det benyttes nuogså som undervisnings- og behandlingslokale.
I brevet af 19. oktober 2009 har arrestforvareren også oplyst at arresthuset har fået entelefon til de indsattes brug efter arresthusets regler om telefonering (jf. pkt. 3.3), og atalle celler har fået køleskab. Alle celler i stueetagen har også fået udskiftet tv’et medet nyt fladskærms-tv med indbygget dvd-afspiller. De øvrige celler vil få udskiftet tv’et itakt med at arresthusets økonomi tillader det. Efter planen vil det ske i løbet af 2010.
Jeg beder arresthuset om at præcisere det oplyste om den telefon som arresthusethar fået – og om arresthuset således ikke længere har en trådløs telefon til udlån til deindsatte, jf. det oplyste ved inspektionen i 2001.
Fra min senere inspektion i februar 2010 af arresthusene i Esbjerg og Vejle er jeg be-kendt med at arrestinspektøren har sat en bygningsanalyse i gang i alle regionensarresthuse for at afdække mulighederne for forbedringer hvis det skulle blive økono-misk muligt.
Jeg beder om at blive underrettet om resultatet af gennemgangen af Arresthuset i Ha-derslev.
Den generelle vedligeholdelsesstand
Som også allerede nævnt bad jeg i forbindelse med varslingen af inspektionen ogsåarresthuset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden, herunder inventaretsstand, var.
21/48
I brevet af 19. oktober 2009 har arrestforvareren oplyst at arresthusets celler og fæl-lesarealer er totalt renoveret i 2005-2006. Alt celleinventaret og inventaret i fælles-rummet er i den forbindelse udskiftet.De indsattes badeværelse og – jf. også ovenfor – arbejdslokalet i kælderen er ogsårenoveret, og at der er opsat nye montageborde.
Det udvendige kloaksystem og ringmuren er også renoveret, og der er lagt nye fliserved indgangspartiet til arresthuset. Der var aftalt afleveringsforretning med Slots- ogEjendomsstyrelsen den 27. oktober 2009.
På inspektionstidspunktet var arresthuset i færd med en totalrenovering af arresthu-sets besøgslokaler og gårdtursarealet. Det fremgår af brevet af 19. oktober 2009 at altinventaret i besøgslokalerne skulle udskiftes med nyt inventar, og at der ville blive op-sat tv og PlayStation.
Under min samtale med talsmanden udtrykte han utilfredshed med det forhold at der(fortsat) er dobbeltceller i Arresthuset i Haderslev.
Han nævnte i den forbindelse også sprogproblemer mellem indsatte på dobbeltcellerog oplyste at der på det pågældende tidspunkt var mange udlændinge i arresthuset.
Jeg orienterede talsmanden om den generelle sag som ombudsmanden havde rejstom nedlæggelse af dobbeltceller i landet arresthuse. Af denne sag fremgår det at di-rektoratet er begyndt at nedlægge dobbeltceller i arresthusene og er startet med demindste dobbeltceller (på under 10 m ) der søges afviklet over en overskuelig årræk-ke.2
Jeg meddelte herefter talsmanden at jeg ikke foretog mig mere vedrørende spørgsmå-let om nedlæggelse af dobbeltcellerne i Arresthuset i Haderslev – der er godt 13 mog dermed større end i flere andre arresthuse.2
Jeg gengav dette i mit brev til talsmanden hvor jeg samtidig nævnte at jeg går ud fraat arresthuset ved placeringen af de indsatte på dobbeltceller er opmærksom på, såvidt muligt, at sikre en hensigtsmæssig sammensætning af de indsatte.
22/48
Under en efterfølgende samtale med arrestforvareren nævnte han at dobbeltceller ivisse tilfælde er gode at have, f.eks. hvis der er 2 unge under 18 år i arresthuset sam-tidig eller udlændinge der foretrækker at bo sammen.
I den nævnte generelle sag anførte direktoratet bl.a. at det kan være hensigtsmæssigtat bibeholde et mindre antal dobbeltceller da det er erfaringen at nogle indsatte gernevil være i en dobbeltcelle. Som eksempler nævnte direktoratet udlændinge med sam-me sprog der ikke eller kun vanskeligt kan tale med personalet eller andre indsatte,indsatte med familiemæssige bånd og indsatte der er særligt belastet af indelåsningog gerne vil dele celle med en indsat der er indforstået med det. Jeg tilkendegav at jegingen bemærkninger har til at indsatte der selv ønsker det (eller ikke har noget imoddet), placeres i dobbeltcelle med en anden indsat der er indforstået hermed. Jeg be-mærkede i den forbindelse at jeg går ud fra at de enkelte arresthuse er meget op-mærksomme på hvem der placeres i dobbeltcelle, og at arresthusene altid først søgerat finde frem til indsatte der er indforstået med (eller ligefrem ønsker) at bo sammen,så det i videst muligt omfang undgås at placere indsatte på dobbeltcelle hvis de ikkeønsker det.
Telefonering
Reglerne om telefonering
Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, har afsonere ret til at føre (private) telefon-samtaler i det omfang det er praktisk muligt. Adgangen til at føre telefonsamtaler kandog nægtes hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyneller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, jf. § 57, stk. 2.
Varetægtsarrestanter kan efter varetægtsbekendtgørelsens § 75 få tilladelse til at tele-fonere hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afven-tes, og i det omfang det er praktisk muligt. Politiet kan dog af hensyn til varetægts-fængslingens øjemed modsætte sig at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler, jf.§ 75, stk. 2. Institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, kan desuden nægteen varetægtsarrestant at føre telefonsamtaler hvis det findes nødvendigt af ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. § 75, stk. 3.
Spørgsmålet om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere er for tiden genstandfor overvejelser i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I en udtalelse af 27. april 2010 isagen om min inspektion den 7. oktober 2008 af Arresthuset i Svendborg meddeltedirektoratet at varetægtsarrestanter (også) bør have adgang til at telefonere når det erpraktisk muligt. I en udtalelse af 27. oktober 2010 i samme sag har direktoratet oplyst
23/48
at det efterfølgende gav anledning til mere generelle drøftelser af regler og praksismellem direktoratet og Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn. Direktora-tet har på denne baggrund indkaldt de 3 arrestinspektører og Københavns Fængslertil et møde i december 2010 hvor behovet for en eventuel præcisering mv. af reglernei varetægtsbekendtgørelsen om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere vil blivedrøftet nærmere. Direktoratet forventer at de generelle overvejelser vil være afsluttet iløbet af 1. kvartal 2011 hvorefter direktoratet vil orientere mig om udfaldet af overve-jelserne.
De indsattes samtaler påhøres eller aflyttes medmindre det ikke anses for nødvendigtaf de grunde der er nævnt i henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, og vare-tægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 3, jf. henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk.4 og varetægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 4.Forbeholdet ”i det omfang det er praktisk muligt” indebærer ifølge forarbejderne tilstraffuldbyrdelseslovens § 57 en adgang til at fastsætte begrænsninger med hensyn tilhyppighed og længde af telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer dermedgår til at påhøre og aflytte telefonsamtaler.
Efter § 4, stk. 2, i telefonbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober2009) og § 79 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007)kan institutionens leder under hensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætteregler om den praktiske gennemførelse af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler,herunder om begrænsninger med hensyn til hyppighed og varighed af de indsattestelefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer der medgår til at påhøre elleraflytte samtalerne. Regler om den ”praktiske gennemførelse” kan f.eks. indeholde be-grænsninger med hensyn til hvilke tidsrum på døgnet de indsatte kan telefonere, jf.Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse om telefonbekendtgørelsen, nu skrivelsenr. 89 af 30. oktober 2009, og pkt. 196 i varetægtsvejledningen (nr. 37 af 25. juni2007).
I en udtalelse af 10. juni 2004 i sagen om min inspektion i 2003 af Arresthuset i Hobroanførte direktoratet følgende:
"...Husordenens regler om afsoneres adgang til at telefonere bør, efter direktoratetsopfattelse, indeholde en gengivelse af hovedindholdet af straffuldbyrdelseslovens§ 57, samt retningslinjer om den praktiske gennemførelse, dvs. primært frem-gangsmåde, tidsrum mv. men evt. også, hvad man normalt kan forvente med
24/48
hensyn til antal og varighed. Det bør fremgå af husordenen, at disse retningslinjerkan fraviges, hvis der i konkrete situationer foreligger særlige omstændigheder.For så vidt angår varetægtsarrestanter bør hovedindholdet af varetægtsbekendt-gørelsens § 75 gengives i husordenen. Endvidere bør det fremgå, at anmodnin-ger om at føre telefonsamtale med forsvareren i almindelighed imødekommes, ogat disse aldrig påhøres eller aflyttes, jf. § 76, stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen...."
I sagen om min inspektion i 2001 af Arresthuset i Åbenrå tilkendegav direktoratet atdet af husordenen også bør fremgå at afsonere har mulighed for at føre telefonsamta-ler med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre som den indsatte kanbrevveksle ukontrolleret med efter straffuldbyrdelseslovens § 56 (jf. også telefonbe-kendtgørelsens § 3).
Telefonordningen i Arresthuset i Haderslev
I arresthusets husorden er om telefonering anført følgende:”Der erikke
fri adgang til brug af telefon. Anholdte og varetægtsindsatte kan ibegrænset omfang føre samtaler med deres forsvarer og kontaktperson hos poli-tiet. Hvis der ønskes en samtale skal der udfyldes en ’advokatseddel’ som afleve-res til personalet som igen formidler en samtale. Afsonere har i henhold til straf-fuldbyrdelsesloven, i det omfang det er praktisk muligt, ret til telefonsamtaler.(…)”
Afsonere har, som det fremgår ovenfor (og af arresthusets husorden), ret til at telefo-nere, medmindre adgangen til det nægtes i det konkrete tilfælde efter straffuldbyrdel-seslovens § 57, stk. 2, men hyppigheden og varigheden af telefonsamtaler kan be-grænses under hensyn til de personaleressourcer der medgår til at påhøre eller aflyttesamtalerne.
Varetægtsarrestanter har ikke samme ret. Som oplyst ovenfor er adgangen for vare-tægtsarrestanter til at telefonere for tiden genstand for overvejelser i direktoratet, jf.direktoratets seneste udtalelse i sagen om min inspektion af Arresthuset i Svendborg.
Når direktoratet har afsluttet sine overvejelser om varetægtsarrestanters adgang til attelefonere, går jeg ud fra at arresthuset vil udbygge det anførte i husordenen med op-lysning om varetægtsarrestanters adgang til private telefonsamtaler i overensstem-melse hermed.
25/48
Da anmodninger om at føre telefonsamtaler med forsvareren ”i almindelighed” skalimødekommes, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 76, stk. 1, og direktoratets tilkendegi-velse i sagen om min tidligere inspektion af Arresthuset i Hobro, bør 2. sætning i detciterede i arresthusets husorden om varetægtsarrestanters adgang til telefonsamtalermed forsvareren formuleres i overensstemmelse med denne bestemmelse. Jeg går pådenne baggrund ud fra at Arresthuset i Haderslev vil ændre ”i begrænset omfang” i 2.sætning til ”i almindelighed”. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anledning.
Jeg går desuden ud fra at arresthusets oplysning om adgangen til at føre telefonsam-taler med (blandt andre) forsvareren vil blive tilføjet oplysning om at sådanne samtalerikke påhøres eller aflyttes. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anledning.
Jeg går ligeledes ud fra at arresthuset vil tilføje oplysning om afsoneres adgang til attelefonere til forsvarer m.fl., jf. direktoratets tilkendegivelse i sagen om min tidligereinspektion af Arresthuset i Åbenrå. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den an-ledning.
Desuden anbefaler jeg at arresthuset (arrestinspektøren, jf. vejledning nr. 11991 af 29.juni 2001 om adgangen til intern delegation i kriminalforsorgens institutioner) udnytterbemyndigelsen i telefonbekendtgørelsens § 4, stk. 2, og (når de nævnte overvejelserer afsluttet) varetægtsbekendtgørelsens § 79, til at fastsætte nærmere regler om denpraktiske gennemførelse af de indsattes ret til at telefonere, jf. nærmere direktoratetsudtalelse i sagen om min tidligere inspektion af Arresthuset i Hobro.
Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i anledning min anbefaling.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 1, der også gælder for varetægtsarrestanterder ikke er isolerede efter rettens bestemmelse, jf. § 9 i talsmandsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 735 af 25. juni 2007 om gennemførelse af medindflydelse for ind-satte i kriminalforsorgens institutioner), skal de indsatte have mulighed for at øve ind-flydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd.
Der er oplysning om muligheden for at vælge talsmand og en eventuel suppleant fortalsmanden i arresthusets husorden. Det er samtidig oplyst at valg af talsmand skerved skriftlig, hemmelig afstemning der kontrolleres af institutionen og repræsentanterfor de indsatte i fællesskab. Det er også oplyst at de indsatte kan henvende sig til per-sonalet hvis de ønsker at få udleveret de regler som arresthuset har fastsat efter tals-
26/48
mandsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Disse regler er også blandt det materiale somarresthuset sendte til mig forud for inspektionen. Heraf fremgår det også bl.a. at derfinder drøftelser sted mellem ledelsen og talsmanden 1 gang om ugen eller efter initia-tiv fra talsmanden.
Jeg beder arresthuset om at oplyse nærmere om hvordan talsmandsordningen funge-re, herunder hvor de indsattes samtaler med talsmanden finder sted.
Jeg går ud fra at ledelsen udarbejder referater af de møder som ledelsen har medtalsmanden, jf. § 1, stk. 3, i talsmandsbekendtgørelsen, og at der følges systematiskop på de spørgsmål der rejses på disse møder.
Blandt det materiale som arresthuset sendte med brevet af 19. oktober 2009, er ar-resthusets rygepolitik af samme dag. Om rygning i arresthuset er heri anført følgende:
”Indsatte:Det er KUN tilladt at ryge når man opholder sig i egen celle og under gårdtur. Detpålægges dog den indsatte ikke at ryge når der er en funktionær til stede.I arbejdskælderen må der ryges i et specielt indrettet rygerum for de indsatte derarbejder i arbejdskælderen.Besøgslokalerne:Det er tilladt at ryge for såvel indsatte som besøgende (…). Rygere skal benyttebesøgslokale 1 hvor der er etableret udsugning.…”I arresthusets husorden (interne bestemmelser) er det oplyst at det kun er tilladt atryge ”på egen celle, i besøgsrum og på gårdtur”. Forbuddet mod rygning når persona-let er til stede, er ikke omtalt.
Arrestinspektøren har i brevet af 12. november 2010 oplyst at der må ryges i beggebesøgslokaler, og at det tydeligt fremgår af de interne bestemmelser.
Jeg er enig i at det af husordenen isoleret set fremgår at det er tilladt at ryge i (begge)besøgsrum. Jeg forstår desuden at det anførte i arresthusets (særskilte) rygepolitikom at rygere skal benytte besøgslokale 1, ikke skal forstås sådan at det ikke er tilladtat ryge i det andet besøgsrum. Jeg anbefaler at det tydeliggøres i disse regler.
27/48
Til orientering kan jeg oplyse at direktoratet i sagen om ombudsmandens inspektion afStatsfængslet Østjylland bl.a. udtalte følgende om (forbud mod) rygning i besøgsloka-ler:”Direktoratet finder det hensigtsmæssigt, at institutionerne henstiller, at indsatte,som enten selv ryger eller som har besøgende, der ryger i besøgslokalerne, tagerhensyn til, at den næste indsatte og dennes pårørende i besøgslokalet kan væreikke-rygere. Det betyder, at det er vigtigt, at der luftes godt ud, efter der har væretrøget i besøgslokalerne, (…)”
Af arresthusets rygepolitik fremgår det også at personalet må ryge i det nævnte ryge-rum i kælderen og i besøgslokale 1. Jeg forstår det sidste sådan at personalet må ry-ge i besøgslokale 1 når det ikke benyttes til besøg.
Efter § 6, stk. 1, i lov om røgfri miljøer (nr. 512 af 6. juni 2007) er det ikke tilladt at rygeindendørs på arbejdspladser. Efter stk. 2 kan det besluttes at tillade rygning i arbejds-lokaler der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen, og efter stk. 3 kandet besluttes at indrette rygerum og rygekabiner hvor rygning kan finde sted.
Ved et rygerum forstås ifølge lovens § 3, stk. 1, et særligt lokale med gode udluft-ningsmuligheder eller ventilation. Rygerummet må ikke tjene som gennemgangsrum,og det må ikke indeholde funktioner som anvendes af andre. Ved en rygekabine for-stås en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem, jf. § 3, stk. 2.
Jeg beder direktoratet om at oplyse om direktoratet har bemærkninger til at det er til-ladt de ansatte at ryge i besøgslokalet (når det ikke benyttes af de indsatte).
Jeg beder desuden om at få oplyst om der er gode udluftningsmuligheder eller ventila-tion i det nævnte rygerum i kælderen.Jeg henleder i øvrigt arresthusets opmærksomhed på at en arbejdsplads’ rygepolitikogså skal indeholde oplysning om konsekvenserne af overtrædelse af rygepolitikken,jf. § 5, stk. 2, nr. 2, i rygeloven. Jeg går ud fra at det vil blive indføjet i rygepolitikken.
Indsatte i arresthusene kan ikke få udleveret eget tv, men har i det omfang det erpraktisk muligt ret til at leje et tv til brug i eget opholdsrum, jf. §§ 5, stk. 1, nr. 1, og 16,stk. 1 i genstandsbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 1046 af 4. november 2009).
28/48
Efter genstandsbekendtgørelsens § 18 skal prisen for bl.a. leje af tv fastsættes sva-rende til de direkte omkostninger ved anskaffelse, reparation, vedligeholdelse, visselicensudgifter mv. Dette er uddybet i pkt. 36 i genstandsvejledningen (nu vejledning nr.9856 af 5. november 2009).
Efter bekendtgørelsens § 19 kan direktoratet fastsætte maksimumspriser for udlejningog salg af genstande efter reglerne i dette kapitel. Direktoratet har i skrivelse nr. 9534af 1. januar 2007 om tv-ordningen for indsatte i de lukkede fængsler og arresthusenefastsat en maksimumspris for leje af tv til 6 kr. om dagen.
Det fremgår af arresthusets husorden at de indsatte kan leje tv for 5 kr. om dagen,radio med cd-afspiller for 2,50 kr. om dagen og dvd-afspiller for 2,50 kr. om dagen.Dvd-afspiller er ifølge husordenen fast inventar i cellerne, og hverken tv, radio ellerdvd-afspiller må fjernes fra cellen.
Da det fremgår af arresthusets husorden at hverken tv, radio eller dvd-afspiller måfjernes fra cellen, beder jeg arresthuset om at oplyse hvad arresthuset gør hvis der erindsatte der ikke ønsker at leje de nævnte genstande, eller kun nogle af dem.
Jeg beder desuden om oplysning om hvorvidt lejeprisen for de nye tv-apparater medindbygget dvd-afspiller der er opsat i nogle af cellerne, er den samme som for de gam-le tv-apparater uden dvd-afspiller.
Vask af indsattes private tøj
I arresthusets husorden er anført følgende om vask af de indsattes private tøj:”Vask af privat tøj sker på eget ansvar, ved henvendelse til og i samarbejde medgangmanden. Arresthuset/gangmanden hæfter for eventuelle ansvarspådragen-de fejl.”
Denne formulering skete i forbindelse med min sidste inspektion af arresthuset. Jeghenviser til rapporten og opfølgningsrapporterne, senest opfølgningsrapport nr. 3 hvorjeg noterede mig den tilføjelse der skete med sidste sætning.
Som det fremgår af opfølgningsrapport nr. 2, udtalte direktoratet bl.a. følgende den-gang om erstatningsansvaret i forbindelse med vask af indsattes private tøj:
29/48
”Direktoratet finder (…) at husordenens ordlyd bør ændres således, at det klartfremgår, at arresthuset over for den indsatte ikke har fraskrevet sig ansvaret forarresthusets/gangmandens eventuelle ansvarspådragende fejl. (…)”
Som det også fremgår af citatet fra direktoratets udtalelse dengang, havde direktorateti forbindelse med en tidligere intern inspektion af arresthuset oplyst arresthuset om atarresthuset ”ikke kunne fraskrive sig ansvaret for gangmandens ansvarspådragendefejl.”
Arresthuset hæfter således som anført af direktoratet (ikke kun for egne, men) ogsåfor gangmandens eventuelle ansvarspådragende fejl.
Jeg går ud fra at det anførte i arresthusets husorden skal forstås på denne måde. Jeganbefaler dog at det tydeliggøres og beklager at jeg dengang ikke var tilstrækkeligopmærksom på at formuleringen ikke var helt tydelig.
Jeg beder arresthuset om at underrette mig om hvad der sker i anledning af min anbe-faling.
Jeg har hæftet mig ved at der i arresthusets husorden bl.a. er anført følgende:”Du skal forvente at blive anmodet om at afgive urinprøver. Arresten tager ca. 12vilkårlige urinprøver om måneden. Når du får besked om at aflægge urinprøve,skal det ske hurtigst muligt og senest 3 timer efter. Hvis det ikke sker, vil der skedisciplinære reaktioner. Det vil samtidig få indflydelse på kommende udgange”.
Det fremgår af pkt. 10 i vejledning nr. 119 af 13. december 2006 om undersøgelse afindsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner at sagen i tilfældehvor den indsatte ikke har afgivet urinprøve efter 3 timer, behandles som nægtelse afat afgive urinprøve. En indsat der nægter at afgive urinprøve efter straffuldbyrdelses-lovens § 60 a, ”kan” straffes disciplinært efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 4.
Der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde, og efter min opfattelsebør arresthuset derfor ændre ”vil” til ”kan” i de sidste to afsnit. Jeg går ud fra at arrest-huset vil ændre dette og beder arresthuset om at underrette mig om hvad der sker iden anledning.
30/48
Jeg har desuden hæftet mig ved at der om anvendelse af disciplinærstraf er anførtfølgende i husordenen:”Mindre disciplinærsager kan afgøres uden forhør, hvis den indsatte er indforståethermed. Dette sker da ved skriftlig henvendelse til den indsatte.”Jeg går ud fra at ”[m]indre disciplinærsager” sigter til sager om advarsel eller bøde.Jeg henviser til § 6 i disciplinærstrafbekendtgørelsen (nr. 385 af 17. maj 2001) hvoref-ter det kun er sådanne sager der kan behandles uden at den indsatte er til stede. Forgod ordens skyld bemærker jeg samtidig at denne fremgangsmåde kun kan anvendes”hvis overtrædelsen umiddelbart har kunnet konstateres, eller hvis sagens omstæn-digheder i øvrigt må anses for fuldt klarlagt”. Det er endvidere en forudsætning at denindsatte ikke ønsker at udtale sig i sagen. Hvis disse betingelse er opfyldt, kan deranvendes et (bøde)forlæg hvor den indsatte skriftligt orienteres om hvilken afgørelseinstitutionen ”agter” at træffe, og om at den pågældende har adgang til at udtale sig isagen, jf. § 6, stk. 2.
Jeg går ud fra at arresthuset vil overveje at tydeliggøre det anførte, eventuelt blot vedat tilføje en henvisning til disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6.
For god ordens skyld bemærker jeg at jeg er opmærksom på at en sag der er omfattetaf disciplinærstrafbekendtgørelsens § 7, også kan gennemføres uden at den indsatteer til stede, hvis den indsatte ikke ønsker at være til stede, jf. disciplinærstrafbekendt-gørelsens § 7, stk. 5.
I afsnittet om besøg er det anført at den cirkulærebestemte adgang til et ugentligt be-søg af 1 times varighed kan udvides af personalet når pladsforholdene tillader det. Deter også nævnt at varetægtsarrestanter med kontrol maksimalt kan påregne 1 timesbesøg om ugen.Jeg henleder arresthusets opmærksomhed på at regler om ”minimumsbesøgstid” ikkelængere er ”cirkulærebestemte”, men nu fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 51, stk.1, for så vidt angår afsonere og varetægtsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, og § 84 forså vidt angår varetægtsarrestanter. Jeg går ud fra at arresthuset vil rette det i husor-denen og eventuelt samtidig vil overveje at udbygge afsnittet om varetægtsarrestanterså det også omfatter varetægtsarrestanter der ikke har besøgskontrol, og varetægts-arrestanter der er isolerede efter rettens bestemmelse.
31/48
Jeg havde som nævnt under pkt. 1 ingen samtaler med indsatte ud over samtalenmed talsmanden.
Som anført ovenfor bad jeg under inspektionen om de seneste 10 sager forud forvarslingen den 17. august 2009 hvori arresthuset havde truffet afgørelse om discipli-nærstraf, dog ikke sager fra før 17. august 2008.
Jeg bad om alle akter, det vil sige forhørsnotatet/forlægget, den underliggende rapportog eventuelt yderligere materiale der måtte være indgået i sagerne.
Hvis der i nogle af disse tilfælde har været klaget over afgørelsen til direktoratet, badjeg også om kopi af direktoratets afgørelse i sagen.
Arresthuset har efterfølgende sendt disse sager til mig.
Det modtagne materiale er originale udskrifter der omfatter 6 forhørssager og 4 bøde-forlægssager. I den ene af forhørssagerne der drejer sig om et forhør den 16. januar2009, er der 2 udskrifter om samme forhold der ikke er fuldt ud identiske. Der er blandtandet forskel i klagevejledningen hvor der er oplyst om klagefrist i det ene notat, menikke i det andet. Det notat der ikke oplyser om klagefrist, er vedlagt bilag hvoraf detfremgår at den indsatte var varetægtsarrestant. Det notat er mere uddybende end detandet. Notatet er udskrevet 2 minutter før forhøret sluttede, mens det ikke fremgårhvornår det andet notat er udskrevet. Sidstnævnte notat er side 5 og 6 af 26 sider,mens førstnævnte notat er side 1 og 2 af 2 sider.
Jeg er bekendt med at det ikke er muligt at ændre i eller slette et forhørsnotat der eroprettet i klientsystemet og herefter er gemt. I sagen om min seneste inspektion afArresthuset i Holstebro har direktoratet oplyst at en institution kan rette henvendelse tilit-kontoret i direktoratet hvis et forhør er oprettet ved en fejl, og bede om at forhøretslettes. I disse tilfælde slettes forhøret, og institutionen skal herefter tage en (papir)-kopi af forhøret så det senere er muligt at se hvorfor allokeringsnummeret mangler isystemet.
De 2 forhørsnotater om forhøret den 16. januar 2009 har samme allokeringsnummer(0006).
32/48
Jeg går ud fra at notatet uden klagefrist er udfærdiget (bl.a.) fordi arresthuset blevopmærksom på at der var angivet forkert klagevejledning. Jeg går derfor også ud fraat den indsatte fik korrekt klagevejledning. Jeg beder om at få oplyst om det er korrektforstået.
Jeg beder desuden direktoratet om at oplyse om arresthuset i denne situation burdehave fået slettet det ene forhør så der ikke var 2 notater med samme allokeringsnum-mer som ikke er fuldt ud identiske.
2 af forhørene er afholdt efter varslingen af inspektionen. Selv om de derfor falderuden for den periode som min anmodning om rapporter omfattede, har jeg valgt ikkeat bede om 2 nye rapporter til erstatning for disse 2 rapporter.
Alle sagerne er behandlet i 2009. Den ældste sag er et forhør der blev afholdt den 9.januar 2009, og den nyeste et forhør der blev afholdt den 29. september 2009. For-hørsnotatet i sagen fra den 9. januar 2009 indeholder for oven en oversigt over for-hørsprotokoller i Arresthuset i Haderslev for perioden 1. januar 2009 til 31. december2009. Det fremgår heraf at der i 2009 var i alt 13 forhørsprotokoller.
Alle sagerne har et allokeringsnummer, men der er ikke tale om fortløbende numre.Jeg har modtaget sager med allokeringsnumrene 0002, 0004, 0006, 0008, 0010,0014, 0027, 0037, 0042 og 0043. Bødeforlægssagerne er sagerne med nummer0008, 0010, 0014 og 0027.
Statsfængslet ved Sdr. Omme har i forbindelse med min inspektion dér i en udtalelseaf 28. maj 2003 oplyst at allokeringsnummeret ikke er et nummer der relaterer sig tilfængslets forhørsprotokol, men et nummer som klientsystemet automatisk opretterved oprettelsen af en sag.Jeg har noteret mig at der var 13 ”forhørsprotokoller” i alt i 2009. Jeg beder arresthu-set om at oplyse hvornår de disciplinærsager som jeg ikke har modtaget, er behand-let, og hvilke allokeringsnumre de har.
Der er vedlagt underliggende rapporter mv. i 5 af de 10 tilfælde. 3 af de 5 sager hvorder ikke er sådanne rapporter, drejede sig om nægtelse af at afgive urinprøve. Denene af de 2 andre sager er et bødeforlæg for indtagelse af hash der var påvist i forbin-delse med afgivelse af en sådan urinprøve, og den sidste sag et bødeforlæg for be-
33/48
siddelse af ulovlige effekter der blev fundet ved undersøgelse af den indsattes celle. Ialle sager er der en gengivelse af det indberettede forhold.
I sagen om min inspektion samme dag af Arresthuset i Sønderborg oplyste arrestfor-vareren dette sted at der i en sag om nægtelse af at afgive urinprøve ikke var en un-derliggende rapport da det ikke er muligt at printe ud fra rusmiddelmodulet. Ordlydenaf rapporten i dette modul var kopieret over i forhørsnotatet.
Jeg går ud fra at den manglende fremsendelse af underliggende rapporter i 4 af de 5nævnte sager skyldes samme forhold. Til orientering kan jeg oplyse at jeg i forbindel-se med sagen om min inspektion af Arresthuset i Åbenrå samme dag har modtagetskærmprints der ligger til grund for disciplinærsagen.
Da der er en gengivelse af det indberettede i bødeforlægget i den sidste sag, har jegikke fundet grundlag for at bede om at den underliggende rapport som jeg går ud frader foreligger i sagen, nu sendes til mig.
Jeg har ikke modtaget oplysning om hvorvidt der har været klaget over nogle af afgø-relserne. Jeg går ud fra at det ikke er tilfældet.
Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg hverken taget stilling tilgrundlaget for den ikendte disciplinærstraf eller udmålingen af straffen. Jeg navnlighaft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende reglerer blevet fulgt.
3 af sagerne handlede som nævnt om nægtelse af at afgive urinprøve. 6 af de øvrigesager handlede om euforiserende stoffer (indtagelse i 1 tilfælde og fund af stoffer ogrygeremedier i de andre tilfælde). Den sidste sag handlede om besiddelse af en mobil-telefon.
2 af de 6 forhørssager udmundede i strafcelle i henholdsvis 5 og 6 dage. De 4 andreforhørssager udmundede i betinget strafcelle, i det ene tilfælde i 3 dage og i de øvrigetilfælde i 5 dage. I alle 4 sager fik den indsatte også en bøde på 100 kr. I 2 af tilfælde-ne skete der også konfiskation og i det ene tilfælde også politianmeldelse.
34/48
I 1 af forhørssagerne blev den indsatte midlertidigt udelukket fra fællesskab ved kon-stateringen af det disciplinære forhold. Forhøret blev afholdt 3 dage efter.
For så vidt angår udfaldet af sagen er der i 2 af forhørssagerne henvist til kriminalfor-sorgens normalreaktionsskema. Dette skema har jeg modtaget dels i forbindelse medmin inspektion i oktober 2008 af Arresthuset i Assens og fra Arresthuset i Sønderborgi forbindelse med inspektionen denne gang af dette arresthus. Der er tale om ”Vejle-dende normalreaktioner i disciplinærsager” for arresthusene i Syd- og Sønderjyllandog på Fyn som arrestinspektøren har udarbejdet den 1. juli 2008.
Fra sagen om min inspektion af Arresthuset i Assens i 2008 er jeg bekendt med atarrestinspektøren vil indarbejde sanktionen ”betinget” strafcelle i normalreaktionsske-maet.
2 af bødeforlæggene var på 100 kr. og de 2 andre bødeforlæg på henholdsvis 50 og75 kr. I 2 af tilfældene fik den indsatte også konfiskeret rygeremedier og i det ene til-fælde også en pille.
I den ene af forlægssagerne er der ikke en underskrift fra den indsatte, og det fremgårderfor ikke om han accepterede bøden.
Da der ikke er et forhørsnotat om samme forseelse, går jeg ud fra at den indsatte idette tilfælde – ligesom i de øvrige forlægssager – accepterede afgørelsen.
3 af sagerne vedrørte afsonere og 7 varetægtsarrestanter.
Den indsattes status fremgår udtrykkeligt af bødeforlæggende og af de underliggenderapporter, men ikke af (nogen af) forhørsnotaterne. I 2 af forhørssagerne er der ingenunderliggende rapporter eller andet der viser den indsattes status, men af klagevej-ledningen udleder jeg at der var tale om varetægtsarrestanter da der ikke er oplyst omklagefrist.
I sagen om min inspektion den 7. oktober 2008 af Arresthuset i Svendborg har direkto-ratet oplyst at den indsattes status skal anføres i forhørsmodulet i klientsystemet, menat det ikke kan ses af en udskrift af forhørsprotokollen.
Jeg går ud fra at arresthuset angiver den indsattes status i forhørsmodulet, og at detogså er sket i de konkrete sager.
35/48
De 10 sager vedrører (som nævnt) afgørelser der er truffet i perioden mellem den 9.januar 2009 og 29. september 2009. Rapporterne omfatter 10 indsatte.
Reglerne om disciplinærstraf over for afsonere findes i straffuldbyrdelseslovens kapitel11 (§§ 67 ff). Efter lovens § 70, stk. 3, og § 72 fastsætter justitsministeren nærmereregler om henholdsvis udståelse af strafcelle og behandlingen af disciplinærsager.Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 385 af 17. maj 2001 om udståelse afstrafcelle, anvendelse af forhørscelle og behandlingen af disciplinærsager i fængslerog arresthuse (disciplinærstrafbekendtgørelsen). Direktoratet for Kriminalforsorgen hari tilknytning hertil udstedt en vejledning nr. 70 af 5. juli 2002 om behandling af sagerom disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb (disciplinærstraf-vejledningen).
For så vidt angår varetægtsarrestanter findes hjemlen til ikendelse af disciplinærstraf iretsplejelovens § 775, stk. 1, men ellers finder reglerne for afsonere i straffuldbyrdel-sesloven og disciplinærstrafbekendtgørelsen tilsvarende anvendelse, jf. varetægtsbe-kendtgørelsens § 92 og disciplinærbekendtgørelsens § 1, stk. 2. Varetægtsarrestanterkan dog højst ikendes strafcelle i to uger, jf. retsplejelovens § 775, stk. 1.En sag om et disciplinært forhold kan føre til at der – ud over (eller i stedet for) iken-delse af disciplinærstraf – træffes afgørelse om andre reaktioner, f.eks. udelukkelsefra fællesskab. Der er ikke truffet afgørelse om andre reaktioner (ud over konfiskation,jf. straks nedenfor), men i enkelte af sagerne skete der tillige politianmeldelse, jf. pkt.5.7.
I forbindelse med en disciplinærsag kan der træffes afgørelse om konfiskation ellermodregning af erstatning, jf. vejledningens pkt. 12. Sager om det behandles efter reg-lerne om behandlingen af disciplinærsager, jf. samme punkt og §§ 1 og 3 i henholds-vis bekendtgørelse nr. 386 af 17. maj 2001 om behandlingen af sager om konfiskationi kriminalforsorgens institutioner og bekendtgørelse nr. 387 af samme dato om be-handlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb over for indsatte i kriminalfor-sorgens institutioner. Reglerne er dog ikke til hinder for at inddrage genstande medden indsattes samtykke, jf. vejledningens pkt. 15. Der gælder særlige regler i forhold tilvaretægtsarrestanter, jf. vejledningens pkt. 14 og 17. Som nævnt blev der truffet af-gørelse om konfiskation i 4 af tilfældene.
36/48
Straffuldbyrdelseslovens § 67 indeholder en opremsning af i hvilke tilfælde en indsatkan ikendes en disciplinærstraf. Det kan ske ved overtrædelse af lovens § 32 (ommanglende efterkommelse af personalets anvisninger mv.) (nr. 1), ved udeblivelse,undvigelse eller forsøg herpå (nr. 2), ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten efter§ 38, stk. 1 (nr. 3), ved nægtelse af afgivelse af urinprøve efter § 60 a (nr. 4), ved ind-tagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer der er forbudt efter den al-mindelige lovgivning (nr. 5), ved overtrædelse af straffelovgivningen når overtrædel-sen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen(nr. 6), ved overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren når det i reglerne er be-stemt at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf (nr. 7), og ved overtrædelse afregler fastsat af institutionens leder når det i reglerne er bestemt at overtrædelse kanmedføre disciplinærstraf (nr. 8).
For så vidt angår regler fastsat af institutionens leder, har jeg som tidligere nævntmodtaget arresthusets interne bestemmelser (husorden) fra januar 2009. Husordenenomtaler kun et enkelt sted muligheden for at ikende en disciplinærstraf. Derudover erder en mere generel oplysning om hvilke disciplinærstraffe der kan benyttes, og ommuligheden for at behandle visse sager uden forhør.
Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på at der kun er hjemmel til at ikendedisciplinærstraf for overtrædelse af arresthusets interne regler når det i reglerne erbestemt at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf.
Jeg går derfor også ud fra at arresthuset (arrestinspektøren) vil overveje om der,eventuelt mere generelt, bør indføjes oplysning i husordenen om muligheden for atikende disciplinærstraf for overtrædelse af husordenen.
§§ 6, 7 og 8 i disciplinærstrafbekendtgørelsen har følgende indhold:”§ 6. I disciplinærsager, hvor der alene er tale om at anvende advarsel eller bøde,kan sagen behandles, uden at den indsatte er til stede, hvis overtrædelsen umid-delbart har kunnet konstateres, eller hvis sagens omstændigheder i øvrigt må an-ses for fuldt klarlagt. Det er endvidere en forudsætning for at behandle sagen,uden at den indsatte er til stede, at den pågældende ikke ønsker at udtale sig isagen.Stk. 2. Den indsatte skal skriftligt underrettes om,
37/48
1) hvilken afgørelse institutionen agter at træffe, og2) at de pågældende har adgang til at udtale sig i sagen.
§ 7. I andre disciplinærsager skal den indsatte gøres bekendt med, hvad der erindberettet, og i hovedtræk orienteres om, hvad der måtte være fremkommet un-der eventuelle afhøringer. Den indsatte skal have adgang til at udtale sig i sagen.Stk. 2. Afgørelsen skal træffes, mens den indsatte er til stede.Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens ansatte.Stk. 4. Ved forhørets begyndelse skal den indsatte orienteres om sine rettighederi forbindelse med sagens behandling, herunder1) retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre, jf.forvaltningslovens § 8,2) retten til aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for forhøret, jf. forvalt-ningslovens kapitel 4,3) retten til at udtale sig, før der træffes afgørelse, og at dette ikke medfører no-gen pligt for den indsatte til at udtale sig,4) retten til ikke at godkende gengivelsen af sin forklaring, jf. § 8, stk. 5, 5. pkt., og5) retten til efter anmodning at få udleveret en kopi af det i medfør af § 8 udarbej-dede notat, jf. § 9.Stk. 5. Hvis den indsatte ikke ønsker at være til stede, kan disciplinærsagen gen-nemføres uden den pågældendes tilstedeværelse. § 6, stk. 2, finder tilsvarendeanvendelse.
§ 8. Der skal gøres notat om disciplinærsagens behandling i en særlig protokol.Stk. 2. Notatet skal indeholde1) en gengivelse af, hvad der er indberettet,2) oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt,3) oplysning om afgørelsen,4) oplysning om dato og klokkeslæt for, hvornår afgørelsen er med delt den ind-satte,5) oplysning om, at den indsatte er orienteret om muligheden for at klage til ju-stitsministeren, og6) oplysning om, hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelses-lovens § 111, stk. 2.Stk. 3. Hvis der er tale om en afgørelse, der er omfattet af straffuldbyrdelseslo-vens § 112, skal notatet desuden indeholde oplysning om, at den indsatte er ori-enteret om muligheden for at kræve den endelige administrative afgørelse ind-bragt for retten til prøvelse.
38/48
Stk. 4. Ved behandling af disciplinærsager efter § 6 skal det udover det i stk. 2nævnte fremgå af notatet, at den indsatte skriftligt er underrettet om, hvilken af-gørelse institutionen agter at træffe, og at den pågældende har adgang til at udta-le sig, jf. § 6, stk. 2.Stk. 5. Ved behandling af disciplinærsager efter § 7 skal notatet udover det i stk.2 nævnte indeholde en gengivelse af de afgivne forklaringer, som skal protokolle-res, mens den, der afgiver forklaring, er til stede. Notatet skal endvidere indehol-de nærmere oplysning om, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet. Videre skalnotatet indeholde oplysninger om eventuelle begrænsninger i retten til på ethverttidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre og i retten til aktindsigt,jf. § 7, stk. 4, nr. 1 og 2. Endelig skal notatet indeholde en begrundelse, der op-fylder kravene i forvaltningslovens § 24. Notatet skal søges affattet sådan, at detkan godkendes af den pågældende. Det skal fremgå af notatet, om den indsattehar godkendt det. Hvis den indsatte ikke har ønsket at være til stede under forhø-ret, skal dette endvidere fremgå af notatet.”
Selv om disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6 udtrykkeligt kun nævner sager om ad-varsel eller bøde, kan sager om konfiskation og modregning af erstatningsbeløb nor-malt også behandles efter fremgangsmåden i denne bestemmelse hvis der er tale omgenstande eller penge hvis værdi ikke overstiger det almindelige vederlag der udbeta-les for en uges beskæftigelse, jf. disciplinærstrafvejledningens pkt. 12. Denne frem-gangsmåde blev anvendt i 2 af forlægssagerne hvor der skete konfiskation.
Begrundelse og notatpligt
Som det fremgår, skal det notat der skal udfærdiges, bl.a. indeholde oplysning omhvilke bestemmelser der anses for overtrådt. Der skal, som det fremgår af disciplinær-strafvejledningens pkt. 9, pind 4, angives en præcis henvisning til paragraf mv.
I 2 af forhørssagerne der handlede om besiddelse af henholdsvis piller og hash, blevden indsatte sigtet (og straffet disciplinært) for ”overtrædelse af straffuldbyrdelseslo-vens § 67, nr. 6, overtrædelse af straffelovgivningen”.
Straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 6, indeholder ikke et gerningsindhold der kan over-trædes, men kun hjemlen for at ikende disciplinærstraf for overtrædelse af straffelov-givningen (når overtrædelsen også indebærer en selvstændig krænkelse af orden el-ler sikkerhed i institutionen).
39/48
Arresthuset burde derfor også have henvist til den regel i straffelovgivningen der blevanset for overtrådt.
I den sag der handlede om besiddelse af en mobiltelefon, er der henvist til straffuld-byrdelseslovens § 67, nr. 7 (om overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren), jf.genstandsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. 11. Efter den nævnte be-stemmelse i genstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 11, må de indsatte ikke med-tage, besidde eller råde over bl.a. en mobiltelefon.
Det har siden den 1. juli 2007 været strafbart for de indsatte i arresthusene og de luk-kede fængsler (uretmæssigt) at besidde en mobiltelefon, jf. (den nye bestemmelse i)straffelovens § 124, stk. 4, der blev indsat i straffeloven ved lov nr. 527 af 6. juni 2007.
I direktoratets notat om direktoratets interne inspektion af Arresthuset i Assens den 7.november 2002 omtalte direktoratet bl.a. grænsedragningen mellem straffuldbyrdel-seslovens § 67, nr. 6 (som dengang var nr. 4) og nr. 7 (som dengang var nr. 5), jf. reg-lerne i genstandsbekendtgørelsen, for så vidt angår sager om overtrædelse af lov omeuforiserende stoffer. Direktoratet skrev følgende:”Grænsedragningen mellem § 67, nr. 4 og § 67, nr. 5, jf. reglerne i genstandsbe-kendtgørelsen, ved lov om euforiserende stoffer, volder erfaringsmæssigt van-skeligheder. Det kan som huskeregel anbefales at anvende § 67, nr. 4, jf. lov omeuforiserende stoffer i de tilfælde hvor der foretages politianmeldelse, og dermedreservere anvendelsen af § 67, nr. 5, jf. genstandsbekendtgørelsen til de tilfælde,hvor sagen alene forfølges disciplinært.”
Da besiddelse af en mobiltelefon som nævnt er strafbart, og der også i det konkretetilfælde skete politianmeldelse, kunne der også have været henvist til § 67, nr. 6, jf.straffelovens § 124, stk. 4, i det konkrete tilfælde. På baggrund af det som direktoratetanførte i sagen om direktoratets interne inspektion af Arresthuset i Assens, bør derhenvises til § 67, nr. 6, jf. den relevante bestemmelse i straffelovgivningen, når derstraffes disciplinært for strafbare forhold der også politianmeldes.
For så vidt angår retsgrundlaget for afgørelsen er der i 3 tilfælde henvist til straffuld-byrdelseslovens § 73 ved konfiskation hos varetægtsarrestanter. I 2 af disse tilfældeer det samtidig udtrykkeligt angivet at der var tale om udenretlig konfiskation medsamtykkeerklæring.
40/48
Straffuldbyrdelseslovens § 73 gælder kun for afsonere, og der skal derfor ikke henvi-ses hertil ved konfiskation hos varetægtsarrestanter. Jeg har i øvrigt noteret mig atarresthuset er opmærksom på at arresthuset skal (forsøge at) indhente samtykke(hvis der er tale om en genstand der er omfattet af bekendtgørelsen om udenretligvedtagelse af konfiskation), og jeg anser det ene tilfælde hvor der ikke er oplyst nogetom samtykkeerklæring, som et enkeltstående tilfælde.
Det skal fremgå af notatet i sagen hvad der anses for bevist og ikke bevist, og hvadder i den forbindelse er lagt vægt på, jf. disciplinærstrafvejledningens pkt. 9, pind 2 og3. Hvis den indsatte erkender forholdet, vil det normalt være tilstrækkeligt at henvisehertil.
I 1 af forhørssagerne er feltet til angivelse af bevisbedømmelsen ikke udfyldt. Det dre-jer sig om et forhør den 14. januar 2009 hvor den indsatte ikke aflagde urinprøve in-den for fristen på 3 timer. Den indsatte bestred ikke at han ikke havde afgivet en urin-prøve inden for fristen, men forklarede at han ikke var klar over at han skulle aflæggeurinprøve inden for den frist.
Selv om der ikke var tvivl om de faktiske forhold, burde arresthuset have udfyldt feltetom bevisbedømmelse.Arresthuset burde desuden have forholdt sig til det som den indsatte havde anført –som må opfattes som et anbringende om at han ikke burde straffes disciplinært forovertrædelsen fordi han ikke var klar over at han havde overtrådt en regel om at afgi-ve urinprøve inden for 3 timer. For god ordens skyld bemærker jeg i den forbindelse atde almindelige strafferetlige regler om tilregnelse (forsæt og uagtsomhed) også gæl-der i disciplinærsager, jf. Straffuldbyrdelsesloven med kommentarer, 2003, af AnnetteEsdorf mfl.
I 1 af bødeforlægssagerne fik den indsatte et bødeforlæg på 50 kr. fordi der var påvisthash i en stikprøvevis urinprøve der blev taget dagen efter at den indsatte havde væ-ret i arresthuset i 8 uger. Det drejer sig om et forlæg den 10. februar 2009. Den indsat-te kunne ikke forstå at der blev påvist hash og benægtede at have røget hash i arrest-huset. Han kunne eller ville ikke fortælle hvornår han sidst havde røget hash uden forarresthuset. Ifølge sagsfremstillingen (som jeg går ud fra er kopieret over i bødefor-lægget) var den indsatte indforstået med at få et bødeforlæg på 50 kr., og bødefor-lægget er også underskrevet af den indsatte.
41/48
Efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6 kan disciplinærsager kun behandles efterdenne bestemmelse hvis overtrædelsen umiddelbart har kunnet konstateres, eller hvissagens omstændigheder i øvrigt må anses for klarlagt.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om arresthuset lagde til grund at den indsattehavde røget hash under sit ophold i arresthuset, og dermed tilsidesatte den indsattesbenægtelse heraf.
Jeg beder desuden arresthuset om at oplyse om betingelserne for at behandle sagenefter § 6 var opfyldte. Jeg er, som det fremgår, opmærksom på at den indsatte varindforstået med at få et bødeforlæg, og at en sag der er omfattet af disciplinærstrafbe-kendtgørelsens § 7, kan gennemføres uden at den indsatte er til stede, hvis den ind-satte ikke ønsker at være til stede, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 5.
Det elektroniske forhørsnotat indeholder et felt til angivelse af ”Begrundelse”. I sagenom ombudsmandens inspektion af institutionen for frihedsberøvede asylansøgere iSandholm (nu Ellebæk) oplyste direktoratet at dette felt skal anvendes til at begrundestrafudmålingen i den konkrete sag. Direktoratet oplyste endvidere at dette sker vedhenvisning til normalreaktionerne på området. Hvis sanktionen afviger fra normalreak-tionerne, anføres også de relevante formildende eller skærpende omstændigheder (jf.også resultatkontrakten mellem direktoratet og arresthuset). I sagen noterede om-budsmanden sig det oplyste.Feltet ”Begrundelse” er udfyldt i 4 af de 6 forhørsnotater, og i 2 af de 4 sager er derhenvist til normalreaktionerne. I de 2 andre tilfælde er der henvist til henholdsvis atforseelsen var et strafbart forhold, og til den indsattes uforbeholdne tilståelse (dvs.bevisbedømmelsen).
Jeg går ud fra at arresthuset fremover er opmærksom på i alle tilfælde at udfylde feltet”Begrundelse” i overensstemmelse med direktoratets tilkendegivelse, dvs. med hen-visning til normalreaktionen og eventuelle fravigelser herfra.
Notatet i disciplinærsagen skal også indeholde eventuelle yderligere oplysninger ”afvæsentligt betydning for sagens behandling”, jf. disciplinærstrafvejledningens pkt. 9,sidste pind, der nævner nogle eksempler på hvad det kan være. Et af eksemplerne erforhørscelleanbringelse der skal fradrages i udståelsen af strafcelle, jf. straffuldbyrdel-seslovens § 71. En tilsvarende regel gælder ikke for midlertidig udelukkelse fra fælles-
42/48
skab, men jeg har tidligere set eksempler på at en sådan udelukkelse har været fra-draget i en senere ikendt strafcelle.
I 1 tilfælde blev den indsatte som tidligere nævnt midlertidigt udelukket fra fællesskabved konstateringen af det disciplinære forhold. Forhør blev afholdt 3 dage efter. Der erikke nævnt noget om (fradrag for) den midlertidige udelukkelse fra fællesskab i for-hørsnotatet, men der blev heller ikke truffet afgørelse om (endelig) udelukkelse frafællesskab eller overførsel ved forhøret. Den indsatte blev ikendt 6 dages (ubetinget)strafcelle. Det fremgår ikke af notatet om den midlertidige udelukkelse hvornår denneudelukkelse ophørte, men jeg går ud fra at det skete (senest) ved forhøret.
Jeg går ud fra at den midlertidige udelukkelse fra fællesskab ikke har haft (væsentlig)betydning for sagens afgørelse (udmålingen af strafcellen), og jeg har derfor ingenbemærkninger til at der ikke er oplyst om det i notatet.
Jeg henleder arrestinspektørens og direktoratets opmærksomhed på at der muligviser tale om forskellig praksis i arresthusene med hensyn til (også) at fradrage en mid-lertidig udelukkelse fra fællesskab i en senere ikendt strafcelle.
I disciplinærstrafvejledningens pkt. 10 er der fastsat yderligere krav til indholdet af denprotokol der skal udfærdiges efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Selv om pkt. 10 findesi et afsnit med overskriften ”Forhørsprotokol”, gælder de krav der fremgår af dette af-snit, også for sager der behandles efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6. Jeghenviser til opfølgningsrapport nr. 1 i sagen om min inspektion i oktober 2001 af Ar-resthuset i Slagelse. Dog er der ikke længere (hverken for forhørssager eller forlægs-sager) krav om en papirbaseret protokol, jf. pkt. 5.9.Det fremgår bl.a. af pkt. 10 at datoen for indberetningen ”tydeligt” skal fremgå af pro-tokollen.
I 3 sager der ikke er behandlet samme dag som forholdet fandt sted, er der (ved over-førsel af notatet fra indberetningen) anført ”d.d.”Da det fremgår af vejledningens pkt. 10 at datoen for indberetningen ”tydeligt” skalfremgå af protokollen, går jeg ud fra at arresthuset fremover er opmærksom på at an-give det.
43/48
Det skal også fremgå af protokollen om den indsatte har godkendt gengivelsen af sinforklaring. Hvis den indsatte ikke kan eller vil godkende gengivelsen af sin forklaringog angiver en grund til det, skal denne også fremgå af protokollen.
I 4 tilfælde har den indsatte ikke godkendt gengivelsen af sin forklaring. Det fremgårikke hvorfor den indsatte ikke har godkendt gengivelsen af sin forklaring, men i 2 aftilfældene fremgår det at den indsatte erkendte forholdet fuldt ud.
Jeg går ud fra at alle 4 indsatte blev spurgt om de kunne godkende gengivelsen afderes forklaringer, og at ingen af de 4 indsatte angav nogen grund til at de ikke kunnegodkende gengivelsen af deres forklaringer.
Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens ansatte, jf. disciplinærstrafbe-kendtgørelsens § 7, stk. 3.
Den der har indberettet det disciplinære forhold, og andre der har været involveret iforholdet, må ifølge vejledningens pkt. 8 ikke overvære forhøret. Er der ikke andrepersonalemedlemmer til stede, bør forhøret udsættes, medmindre den indsatte ønskerforhøret gennemført, eller særlige omstændigheder taler imod at udsætte forhøret.
I et enkelt af de 4 forhørstilfælde hvor der foreligger en underliggende rapport, fremgårdet at den funktionær der indberettede forholdet, også fungerede som vidne underforhøret. Der er ikke notat om baggrunden for det.
Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på at den der har indberettet det discipli-nære forhold, og andre der har været involveret i forholdet, normalt ikke må overværeforhøret, jf. vejledningens pkt. 8.
Den 1. juli 2004 trådte lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserendestoffer og straffuldbyrdelsesloven i kraft. Ved denne ændringslov skete der bl.a. enskærpelse af sanktionerne for besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer mv. Direkto-ratet for Kriminalforsorgen udsendte den 28. juli 2004 en skrivelse (nr. 69) til kriminal-forsorgens institutioner om denne lovændring. Det er heri anført at det i bemærknin-gerne til lovforslaget (Folketingstidende 2003/2004, lovforslag L 175) er forudsat at derfremover skal ske anmeldelse til politiet af ethvert fund af euforiserende stoffer, her-
44/48
under hash. Som tidligere skal der også tages stilling til en eventuel disciplinær reakti-on.
Det fremgår af normalreaktionsskemaet at der ved ethvert fund af euforiserende stof-fer, herunder hash, skal ske politianmeldelse. Det fremgår også at stofferne skal ind-drages og overdrages til politiet med henblik på konfiskation hos politiet.
I sagen om min inspektion af Arresthuset i Assens i 2008 oplyste arrestinspektøren atarresthuset destruerer hashblandinger, mens hashklumper i alle tilfælde overdrages tilpolitiet. Under henvisning til ovennævnte skrivelse af 28. april 2004 gjorde direktoratetarrestinspektøren opmærksom på at ethvert fund af euforiserende stoffer, herunderhashblandinger, bør overdrages til politiet sammen med politianmeldelsen.
Når der indgives politianmeldelse, skal politiet orienteres om udfaldet af disciplinærsa-gen, jf. vejledningens pkt. 11, 3. afsnit. Den indsatte skal desuden orienteres om poli-tianmeldelsen, og der skal gøres notat om det, enten i den indsattes personjournaleller i den særlige protokol, jf. pkt. 11, 5. afsnit, i disciplinærstrafvejledningen.
Der er i 2 af de 3 konkrete sager hvor der blev straffet disciplinært for besiddelse afeuforiserende stoffer (henholdsvis piller og hash), oplysning i forhørsnotatet om at derer indgivet politianmeldelse, og anmeldelsen er vedlagt i begge tilfælde. I yderligere 1tilfælde hvor der blev givet et bødeforlæg, blev en (lægeordineret) pille ifølge forlæg-get desuden afleveret til politiet.I yderligere 1 tilfælde hvor der blev fundet ”hashsmulder”, ses der ikke at være indgi-vet politianmeldelse.
Af politianmeldelserne fremgår det at politiet blev orienteret om udfaldet af discipli-nærsagen ved en kopi af forhørsnotatet.
Af den ene af forhørssagerne fremgår det desuden både af den underliggende rapportog gengivelsen heraf i forhørsnotatet at den indsatte blev orienteret om at der villeblive indgivet politianmeldelse i anledning af fundet. Ved udleveringen af bødeforlæg-get er den indsatte desuden i den sag orienteret om overdragelsen af pillen til politiet idette tilfælde.
45/48
Jeg går ud fra at den indsatte også er orienteret om politianmeldelsen i den andenforhørssag, og at der således er tale om et enkeltstående tilfælde af manglende notatom orientering af de indsatte om politianmeldelsen.
Institutionens leder eller den der bemyndiges hertil, har kompetencen til at ikende enindsat disciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i en vejledning (nr. 11991 af 29. juni 2001) fast-sat nærmere om regler om adgangen til intern delegation i kriminalforsorgens institu-tioner. Af vejledningens punkt 10 fremgår det bl.a. at de lokale kompetenceforhold ogarbejdsgange bør være fastsat udtrykkeligt i lokale regler i de tilfælde hvor kompeten-cen er henlagt til institutionens leder eller den der bemyndiges dertil.
Det fremgår også af vejledningen at de lokale regler bør indeholde nogle arbejdsgan-ge som gør det muligt for institutionens leder effektivt at udøve sine styrings- og in-struktionsbeføjelser. I pkt. 7 er det endvidere anført at institutionens ledelse ved dele-gation af kompetencen bør inddrages under behandlingen af en sag hvis den konkretesag giver anledning til særlig tvivl. Det kan f.eks. være i tilfælde af tvivl om hvad derkan anses for bevist, eller om hvilke bestemmelser der kan anses for overtrådt, jf. og-så disciplinærstrafvejledningens pkt. 2.
Blandt det materiale som jeg har modtaget, er der ikke interne kompetenceregler, meni sagen om min inspektion i 2008 af Arresthuset i Assens har jeg med direktoratetsudtalelse af 30. marts 2010 modtaget ”Delegationsregler for arresthusene i Syd- ogSønderjylland og Fyn” som arrestinspektøren har fastsat. Reglerne har været gæl-dende siden 1. april 2008.
Det fremgår af reglerne at kompetencen til at træffe afgørelse i disciplinærstrafsagerer delegeret til arrestforvarerne der ikke uden arrestinspektørens samtykke kan dele-gere denne kompetence videre. I tilfælde af arrestforvarerens fravær har overvagt-mesteren kompetencen.
Arrestforvareren har truffet afgørelsen i alle forhørssagerne, og arrestforvareren harogså udfærdiget 2 af bødeforlæggene. De 2 andre bødeforlæg er udfærdiget af enfængselsfunktionær. Det drejer sig om allokeringsnumrene 0010 og 0027.
46/48
Jeg beder om at få oplyst om den pågældende funktionærer havde kompetence til atbehandle disse sager.
Det fremgår udtrykkeligt af delegationsreglerne at sager der giver anledning til særligtvivl, f.eks. med hensyn til regelanvendelse, bevisvurdering eller afgørelsens hen-sigtsmæssighed, skal forelægges arrestinspektøren inden der træffes afgørelse.
Det er i delegationsreglerne også nævnt at arrestinspektørens tilsyn er skærpet somfølge af at der i vidt omfang er sket delegation af afgørelseskompetencen.I sagen om inspektionen i 2008 af Arresthuset i Assens har arrestinspektøren oplyst atarrestinspektøren ifølge resultatkontrakten for 2010 mellem områdets arresthuse ogdirektoratet er forpligtet til at foretage stikprøvevis kontrol af brugen af forhørsprotokol-len og normalreaktionsskemaet i områdets arresthuse.
I sagen om inspektionen dagen før af Arresthuset i Svendborg har arrestinspektørenoplyst at det er hensigten at der 2 gange om året foretages gennemgang af discipli-nærsager mv. i arresthusene i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Ved første gen-nemgang af sagerne vil der blive set på de sager der er oprettet i løbet af kalender-året, dog som udgangspunkt højst 10 sager i hver kategori. Der vil i forbindelse medgennemgangen blive lavet et notat med de bemærkninger hver enkelt sag har givetanledning til. Herefter vil der blive afholdt et møde med sagsbehandlerne (arrestforva-rere og overvagtmestre) hvor bemærkningerne vil blive gennemgået og drøftet. Ar-resthuset vil modtage en kopi af notaterne.
Under inspektionerne i oktober 2009 blev det oplyst at arrestinspektøren var i færdmed en undersøgelse af området for anvendelse af disciplinærstraf.
Jeg beder om oplysninger om resultatet af denne undersøgelse for så vidt angår Ar-resthuset i Haderslev.
Som det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, skal der gøres notat om disciplinær-sagens behandling i en ”særlig protokol”. Nærmere regler herom findes i vejlednin-gens pkt. 10.
Direktoratet har i sin udtalelse af 30. marts 2010 i sagen om min inspektion i oktober2008 af Arresthuset i Assens oplyst at direktoratet i skrivelse af 6. november 2007
47/48
meddelte institutionerne at direktoratet nu anser den sikkerhed der er forbundet medden ”elektroniske protokol” for at være tilfredsstillende og formentlig endda at oversti-ge sikkerheden ved en papirprotokol. Direktoratet har derfor besluttet at kravet om enprotokol i bekendtgørelsens § 8 anses for opfyldt ved den elektroniske registrering afbødeforlæg og forhør, og at kravet om at føre protokol i papirform som følge heraf erbortfaldet.
De bødeforlæg og forhørsnotater som jeg har modtaget, er udskrifter fra klientsyste-mets moduler som arresthuset har printet ud i forbindelse med sagens behandling.Alle notaterne er forsynet med underskrift, og der er som tidligere nævnt tale om origi-nale udskrifter.
3 af notaterne indeholder ikke oplysning om hvornår de er udskrevet. Notaterne er i deøvrige tilfælde (på nær et), skrevet ud i tidsmæssig forbindelse med udstedelsen afbødeforlægget eller afholdelsen af forhøret. Det fremgår også at nogle af udskrifternehar været indsat i ringbind, og arresthuset opbevarer således fortsat underskrevneudskrifter af notaterne (i en protokol/ringbind).
Forhørssagen fra den 9. januar 2009 omfatter side 1 og 2 af i alt 26 sider. Den næst-ældste sag (fra den 14. januar 2009) og den tredjeældste sag (fra den 16. januar2009) omfatter siderne 3 - 6 af de 26 sider. De øvrige (alle sammen nyere) forhør ogalle bødeforlægssagerne omfatter alle side 1 og 2 af i alt 2 sider. Den ældste bødefor-lægssag er fra den 10. februar 2009.
Medmindre det fremgår af svaret på min anmodning under pkt. 5 om at få oplyst hvor-når de disciplinærsager som jeg ikke har modtaget, er behandlet, og hvilke alloke-ringsnumre de har, beder jeg om at få oplyst hvilke sager siderne 7-26 i protokollenomfatter.
Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset og arrestinspektøren sender de oplysninger mv. som jeghar bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg også bederom en udtalelse.48/48
Underretning
Denne rapport sendes til Arresthuset i Haderslev, Arrestinspektøren for Syd- og Søn-derjylland og Fyn, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og deindsatte i arresthuset.Lennart FrandsenInspektionschef
