REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 12: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Sporing af skjult udbytte og andre aktiver, forældelse af konfiskationskrav, hemmelig beslaglæggelse mv.), fra justitsministeren

Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven(Sporing af skjult udbytte og andre aktiver, forældelse afkonfiskationskrav, hemmelig beslaglæggelse mv.)§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009, somændret ved § 1 i lov nr. 1107 af 1. december 2009, § 1 i lov nr. 651 af 15.juni 2010, § 1 i lov nr. 711 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 716 af 25. juni2010 og § 11 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:1.§ 97 a, stk. 1,affattes således:”Hvis der ikke forinden er indgivet begæring om udlæg,bortfalder bøde og konfiskation efter1) 5 år, når bøden eller konfiskationskravet ikke overstiger 10.000 kr., og2) 10 år, når bøden eller konfiskationskravet overstiger 10.000 kr.”2.I§ 97 aophævesstk. 3,og istk. 4,som bliver stk. 3, udgår ”og 3”.§2I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009, somændret senest ved § 2 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgendeændringer:1.I§ 729 c, stk. 5, 2. pkt.,ændres ”§ 784, stk. 2” til: ”stk. 6”.2.I§ 729 cindsættes somstk. 6:”Stk.6.Justitsministeren antager for hver landsrets område et antal ad-vokater, der kan beskikkes efter stk. 5. Justitsministeren fastsætter nær-Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

mere regler om de pågældende advokater, herunder om vagtordninger,om vederlag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige spørgsmål.”3.I§ 747, stk. 2, nr. 2,ændres ”uvæsentlig” til: ”væsentlig”.4.§ 784, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:”Justitsministeren fastsætter nærmere regler om de pågældende advoka-ter, herunder om vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed og omsikkerhedsmæssige spørgsmål.”5.I§ 799, stk. 1, 1. pkt.,udgår ”§ 192 a, stk. 2,” og istk. 1indsættes som3. pkt.:”1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på overtrædelser af straffelo-vens § 192 a, stk. 1, for så vidt angår overtrædelser vedrørende våben el-ler eksplosivstoffer, der på grund af deres særdeles farlige karakter er eg-net til at forvolde betydelig skade.”6.Efter § 807 d indsættes:”§807 e.Hvis det er af afgørende betydning for efterforskningen, at der iforbindelse med en ransagning efter § 799, stk. 1, foretages beslaglæggel-se, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan rettenved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i § 807, stk. 1,2.-3. pkt., fraviges.Stk. 2.Reglerne i § 783, stk. 3 og 4, § 784, § 785 og § 788 finder tilsva-rende anvendelse på de i stk. 1 omhandlede tilfælde.”7.I§ 1002, stk. 1,ophæves2. pkt.og i stedet indsættes:”Endvidere finder reglerne om ransagning i kapitel 73 og reglerne omedition i kapitel 74 tilsvarende anvendelse, hvis der er bestemte grunde tilat antage, at der ved ransagning eller edition kan findes genstande ellerværdier, som kan beslaglægges efter 1. pkt. Afgørelser efter 1. og 2. pkt.træffes af den ret, som har afsagt dommen i 1. instans. I forbindelse medafgørelse om beslaglæggelse efter 1. pkt. skal der træffes afgørelse om,hvordan det beslaglagte skal anvendes, jf. § 807 d, stk. 2 og 3.”§3Loven træder i kraft den 1. januar 2011.2

Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Sporing af skjult udbytte og andre midler2.1. Gældende ret2.1.1. Straffeprocessuelle tvangsindgreb før dom2.1.1.1.Ransagning2.1.1.2.Beslaglæggelse og edition2.1.1.3.Straffeprocessuelle tvangsindgreb efter dom2.1.2. Straffeprocessuelle tvangsindgreb efter dom2.1.3. Inddrivelse2.1.3.1.Restanceinddrivelsesmyndighedens beføjelser2.1.3.2.Retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelseaf pengekrav2.1.3.3.Fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i udlandet2.2. Rigsadvokatens anbefaling2.3. Lovforslagets udformning3. Forældelse af konfiskationskrav3.1. Gældende ret3.2. Tidligere overvejelser i Straffelovrådet3.3. Rigsadvokatens anbefaling3.4. Lovforslagets udformning4. Hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ransagning4.1. Gældende ret4.2. Politiets Efterretningstjenestes anbefaling4.3. Lovforslagets udformning5. Beskikkelse af advokater i forbindelse med fravigelse af reglerne omforsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt5.1. Gældende ret5.2. Politiets Efterretningstjenestes anbefaling5.3. Lovforslagets udformning6. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige7. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.8. De administrative konsekvenser for borgerne9. De miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder mv.12. Sammenfattende skemaSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

re, at personer som dømmes for strafbare forhold og i den forbindelse på-lægges at betale til dækning af krav på f.eks. erstatning, sagsomkostnin-ger og bøder, ikke efterfølgende kan opretholde en tilværelse, der forud-sætter en betydelig økonomisk formåen, uden at det for myndighederneer muligt at opspore aktiver, der kan anvendes til dækning af de krav, derfølger af dommen. I den forbindelse er det væsentligt, at politiet udstyresmed de relevante redskaber med henblik på en effektiv fuldbyrdelse afstraffedomme, herunder også i relation til konfiskationskrav, bøder, sags-omkostninger og erstatning.På den baggrund foreslås det at forbedre politiets muligheder for at sporeskjult udbytte mv. ved at indføre mulighed for, at politiet også efter, atder er afsagt dom i en straffesag, kan få adgang til at foretage ransagningog opnå pålæg om edition (pålæg om at forevise eller udlevere genstan-de) med henblik på beslaglæggelse af økonomiske midler til dækning afkonfiskationskrav, bøder, sagsomkostninger og erstatning. I den forbin-delse foreslås det endvidere, at forældelsesfristen for konfiskationskravforlænges, så den kommer til at svare til forældelsesfristen for bøder.Herudover indebærer lovforslaget, at der indføres en udtrykkelig hjem-mel til at foretage hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmeligransagning.Endvidere foreslås en ændring af retsplejelovens regler om beskikkelse afen advokat for sigtede i forbindelse med fravigelse af reglerne om forsva-rerens og sigtedes rets til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 c. Æn-dringen indebærer, at der oprettes en særskilt kreds af advokater, som kanbeskikkes i sådanne sager, frem for – som i dag – at anvende den kreds afadvokater, som efter retsplejelovens § 784, stk. 2, kan beskikkes i vissesager om indgreb i meddelelseshemmeligheden. Der tilsigtes herved in-gen ændringer i de respektive advokaters beføjelser. Formålet med denforeslåede ændring er at imødegå en eventuel risiko for en utilsigtet ud-bredelse af oplysninger om identiteten på de advokater, som beskikkes isager om indgreb i meddelelseshemmeligheden efter retsplejelovens §784, stk. 2.Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer samt re-daktionelle ændringer af retsplejeloven.

2. Sporing af skjult udbytte og andre midler2.1. Gældende ret2.1.1. Straffeprocessuelle tvangsindgreb før domI forbindelse med efterforskningen af en straffesag er det udgangspunk-tet, at politiet i sager, hvor det er relevant, sideløbende foretager en så-kaldt finansiel efterforskning med henblik på at spore udbyttet fra denbegåede kriminalitet. Den finansielle efterforskning skal således navnligsøge at få afdækket, hvilke aktiver en sigtet råder over, idet sådanne akti-ver eventuelt vil kunne konfiskeres som udbytte eller i øvrigt inddragestil dækning af krav på erstatning, sagsomkostninger eller bøder, som på-lægges i forbindelse med straffesagen.Som led i den finansielle efterforskning kan politiet – som ved efter-forskningen af sagen i øvrigt – under visse betingelser foretage en rækketvangsindgreb, herunder bl.a. ransagning, edition og beslaglæggelse ihenhold til retsplejelovens regler herom.2.1.1.1. RansagningPolitiets adgang til at foretage ransagning af lokaliteter og genstande erreguleret i retsplejelovens kapitel 73. Der sondres i retsplejelovens § 793mellem på den ene side ransagning af boliger, husrum, dokumenter, papi-rer og lignende, samt indholdet af aflåste genstande, jf. bestemmelsensstk. 1, nr. 1, og på den anden side andre genstande samt lokaliteter udenfor husrum, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 2.Der sondres endvidere mellem de situationer, hvor en mistænkt har rå-dighed over den pågældende lokalitet eller genstand, og situationer, hvorlokaliteten eller genstanden er under en ikke mistænkts rådighed.Ved ransagning hos en mistænkt stilles der krav om, at den pågældendemed rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivetoffentlig påtale, og at ransagningen må antages at være af væsentlig be-tydning for efterforskningen, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1.Foretages ransagningen af de i retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, nævntelokaliteter eller genstande, jf. ovenfor, kræves det tillige, at sagen angåren lovovertrædelse, der efter loven kan medføre frihedsstraf, eller at derer bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kanbeslaglægges, kan findes ved ransagningen.

Ransagning hos en ikke mistænkt, der giver behørigt samtykke hertil,falder uden for retsplejelovens kapitel 73. Herudover må ransagning hosen ikke mistænkt kun ske, hvis efterforskningen vedrører en lovovertræ-delse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, og der er bestemtegrunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglæg-ges, kan findes ved ransagningen, jf. retsplejelovens § 795, stk. 1.Der kan ikke foretages ransagning af korrespondance mellem den mis-tænkte og en præst, læge, forsvarer, retsmægler eller advokat, som erundtaget fra vidnepligt efter retsplejelovens § 170, eller i de pågældendepersoners notater vedrørende den mistænkte. Der kan heller ikke foreta-ges ransagning hos redaktører og redaktionelle medarbejdere af materia-le, som de pågældende i henhold til retsplejelovens §§ 170 og 172 ikkehar pligt til at afgive vidneforklaring om, jf. § 795, stk. 2.Afgørelser om ransagning vedrørende de i § 793, stk. 1, nr. 2, nævntegenstande eller lokaliteter, som en mistænkt har rådighed over, træffes afpolitiet, mens afgørelse om ransagning i andre tilfælde (bortset fra ran-sagning hos en ikke mistænkt, der har givet samtykke hertil, jf. ovenfor)træffes af retten, jf. retsplejelovens § 796, stk. 1 og 2. Hvis undersøgel-sens formål ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes (periculumin mora), kan politiet dog træffe afgørelse om at foretage ransagningen. Igivet fald skal politiet, hvis den berørte person fremsætter anmodningherom, snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for ret-ten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes, jf. § 796, stk.3. Hvis ransagningen er rettet mod lokaliteter eller genstande, som enmistænkt har rådighed over, og denne meddeler skriftligt samtykke til, atransagningen foretages, kan beslutning om ransagning også foretages afpolitiet, jf. § 796, stk. 5.Der gælder endvidere et grundlæggende krav om proportionalitet, jf.retsplejelovens § 797, samt krav om, at ransagning skal foretages såskånsomt, som omstændighederne tillader, jf. retsplejelovens § 798.Efter retsplejelovens § 799, stk. 1, kan ransagning foretages, uden at denmistænkte eller andre gøres bekendt hermed (hemmelig ransagning), så-fremt dette er af afgørende betydning for efterforskningen, og efterforsk-ningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13om forbrydelse mod statens sikkerhed, statsforfatningen og de øverstestatsmyndigheder, eller en overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk.1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 191, § 192 a, stk. 2, § 192 b,7

stk. 1-3 eller § 237 (det vil sige en række alvorlige forbrydelser med enstrafferamme fra fængsel indtil 10 år til livstid, herunder bl.a. ildspåsæt-telse, salg af narkotika, grove overtrædelser af våbenlovgivningen ogdrab). Der kan dog ikke foretages hemmelig ransagning hos personer, derer undtaget fra vidnepligt efter retsplejelovens § 170 og 172.Afgørelse om hemmelig ransagning træffes af retten ved kendelse, hvorder endvidere fastsættes et tidsrum på op til 4 uger, inden for hvilket ran-sagningen kan foretages. Hvis undersøgelsens formål ville forspildes,hvis retskendelse skulle afventes (periculum in mora), kan politiet dogtræffe afgørelse om at foretage hemmelig ransagning. I givet fald skalpolitiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for ret-ten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Inden rettentræffer afgørelse, skal der beskikkes en advokat for den, som ransagnin-gen vedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. Efter af-slutningen af ransagningen skal den pågældende underrettes om indgre-bet, medmindre retten efter begæring fra politiet beslutter, at underretningskal undlades eller udsættes, f.eks. fordi underretning vil være til skadefor efterforskningen, eller fordi hensynet til beskyttelse af fortrolige op-lysninger om politiets efterforskningsmetoder taler imod underretning.Der henvises til retsplejelovens § 799, stk. 2.Retten kan i øvrigt bestemme, at der inden for det fastsatte tidsrum for,hvornår ransagningen kan foretages, kan foretages gentagne hemmeligeransagninger, jf. retsplejelovens § 799, stk. 3.2.1.1.2. Beslaglæggelse og editionPolitiets adgang til at foretage beslaglæggelse og edition er reguleret iretsplejelovens kapitel 74.Beslaglæggelse er en rådighedsberøvelse af bestemte genstande eller enformue og kan i henhold til retsplejelovens § 801, stk. 1, foretages 1) tilsikring af bevismidler, 2) til sikring af det offentliges krav på sagsom-kostninger, konfiskation og bøde, 3) til sikring af forurettedes krav påtilbagelevering eller erstatning og 4) når tiltalte har unddraget sig sagensvidere forfølgning.Der sondres mellem genstande, som en mistænkt har rådighed over, oggods, som en mistænkt ejer, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1 og 2.

Betingelserne for at beslaglægge gods, som en mistænkt har rådighedover, er, at den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lov-overtrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og at der er grund til atantage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres, eller vedlovovertrædelsen er frataget nogen, som kan kræve den tilbage, jf. rets-plejelovens § 802, stk. 1.Betingelserne for at beslaglægge gods, som en mistænkt ejer, er, at denpågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der erundergivet offentlig påtale, og at beslaglæggelse anses for nødvendig forat sikre det offentliges krav på sagsomkostninger,konfiskationskrav efterstraffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og § 76 a,stk. 5, og § 77 a, 2. pkt., bødekrav eller forurettedes krav om erstatning isagen, jf. retsplejelovens § 802, stk. 2.Pålæg om edition, som er reguleret i retsplejelovens § 804, indebærer, aten ikke-mistænkt pålægges at forevise eller udlevere en genstand. Hvisen genstand udleveres efter pålæg om edition, finder reglerne om beslag-læggelse i § 803, stk. 1, tilsvarende anvendelse.Der kan meddeles pålæg om edition, hvis der er grund til at antage, at engenstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis,bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er frataget nogen, som kankræve den tilbage. Dette gælder dog ikke, hvis der derved vil fremkommeoplysninger om forhold, som den pågældende ville være udelukket fraeller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. § 169-172. I prak-sis vedrører editionspligten ofte dokumenter og benyttes bl.a. til at på-lægge f.eks. et pengeinstitut at udlevere oplysninger om eksistensen af enbankkonto.Afgørelse om beslaglæggelse og edition træffes af retten ved kendelse, jf.retsplejelovens § 806, stk. 2. Som ved ransagning kan afgørelsen dogtræffes af politiet, hvis der meddeles skriftligt samtykke, jf. § 806, stk. 7,eller hvis indgrebets øjemed ellers ville forspildes (periculum in mora),jf. § 807, stk. 3.Der gælder for beslaglæggelse og edition ligesom for ransagning et pro-portionalitetsprincip, som er fastsat i retsplejelovens § 805. Edition, somtraditionelt betragtes som et mere skånsomt alternativ til beslaglæggelse,skal anvendes, hvor dette middel må antages at være tilstrækkeligt.9

2.1.2. Straffeprocessuelle tvangsindgreb efter domStraffeprocessuelle tvangsindgreb finder i almindelighed anvendelse iforbindelse med efterforskningen forud for tiltalerejsning og forberedelseaf hovedforhandlingen. Reglerne om tvangsindgreb, herunder de ovenfornævnte regler om ransagning, beslaglæggelse og edition, gælder således ialmindelighed ikke, når der er afsagt dom i sagen.Det følger dog af retsplejelovens § 1002, stk. 1, at reglerne i retsplejelo-vens kapitel 74 om beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges kravpå sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1,1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og § 76 a, stk. 5, (såkaldt værdikonfi-skation, herunder krav på konfiskation af et beløb svarende til udbyttet afen strafbar handling), bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sa-gen finder tilsvarende anvendelse, efter at dom er afsagt. Afgørelsen træf-fes af den ret, som har afsagt dommen i 1. instans.Med hjemmel i retsplejelovens § 1002, stk. 1, kan aktiver, som politietefter straffedommen bliver opmærksom på, at den domfældte er i besid-delse af, og som ikke allerede er beslaglagt og konfiskeret, f.eks. et størrepengebeløb, således beslaglægges til dækning af det offentliges krav påsagsomkostninger, værdikonfiskation og bødekrav eller forurettedes kravpå erstatning i sagen. Bestemmelsen rummer alene mulighed for at be-slaglægge umiddelbart identificerbare aktiver. Der er således ikke mulig-hed for efter afsagt dom at foretage efterforskningsskridt ved hjælp afedition og ransagning med henblik på at undersøge, om den domfældteskulle være i besiddelse af aktiver, som politiet ikke hidtil har været be-kendt med.I forbindelse med rettens afgørelse om beslaglæggelse i medfør af rets-plejelovens § 1002, stk. 1, skal retten træffe afgørelse om, hvordan detbeslaglagte skal anvendes, jf. § 1002, stk. 1, 2. pkt., jf. § 807 d, stk. 2 og3. Som udgangspunkt anvendes beslaglagt gods først til fyldestgørelse afforurettedes krav på erstatning, dernæst det offentliges krav på sagsom-kostninger, dernæst krav på konfiskation og til sidst bødekrav. Retten kanundtagelsesvis træffe bestemmelse om en afvigende rækkefølge for fyl-destgørelse, jf. § 807 d, stk. 2, 2. pkt.Rettens afgørelse om anvendelse af beslaglagt gods har retsvirkning somudlæg, jf. retsplejelovens § 807 d, stk. 3, 3. pkt. Forældelsen af de krav,der søges dækket ved rettens afgørelse (udlægget), afbrydes derfor somudgangspunkt ved anklagemyndighedens begæring til retten om at træffe10

afgørelse om anvendelse af det beslaglagte gods, jf. pkt. 3 nedenfor omforældelse af konfiskationskrav.2.1.3. InddrivelseDet følger af retsplejelovens § 997, stk. 1, at politiet drager omsorg forstraffedommes fuldbyrdelse såvel med hensyn til straf som med hensyntil dommens øvrige bestemmelser, herunder erstatning til den skadelidte,for så vidt denne begærer det. Bøder, sagsomkostninger og kon-fiskationsbeløb, der er pålagt ved en straffedom, inddrives dog af restan-ceinddrivelsesmyndigheden, dvs. told- og skatteforvaltningen, jf. § 2 ibekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld tildet offentlige.Idømte bøder, sagsomkostninger eller konfiskationsbeløb opkræves afpolitiet, når afgørelsen herom kan fuldbyrdes, jf. § 3 i bødebekendtgørel-sen (bekendtgørelse nr. 1022 af 17. oktober 2005). Hvis skyldneren ikkebetaler det skyldige beløb inden den frist, der er fastsat, eller misligholderen eventuel afdragsordning, som politiet har givet tilladelse til, oversen-der politiet fordringen til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndighe-den, jf. bødebekendtgørelsens § 5.Også forurettedes krav på erstatning fra domfældte i henhold til en straf-fedom kan ved manglende betaling ende hos restanceinddrivelsesmyn-digheden, hvis staten yder erstatning til forurettede i henhold til lov nr.688 af 28. juni 2004 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser ogdermed indtræder i forurettedes krav mod domfældte, jf. lovens § 17.I det følgende beskrives restancemyndighedens muligheder for underinddrivelsen at afdække (skjulte) midler hos domfældte med henblik pådækning af de ovennævnte krav.2.1.3.1. Restanceinddrivelsesmyndighedens beføjelserI henhold til lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld tildet offentlige forestår restanceinddrivelsesmyndigheden (told- og skatte-forvaltningen) inddrivelse af fordringer, der opkræves eller inddrives afdet offentlige, jf. lovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1. Visse fordringer, her-under bøder, konfiskationer og sagsomkostninger, kan inddrives ved løn-indeholdelse og udpantning (udlæg) jf. §§ 10 og 11 og bilag 1 til loven.Efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, har enhver pligt til at selvangive vis-se dele af sin formue. Selvangivelsespligten vedrører i praksis alene fast11

ejendom i udlandet samt andre formueaktiver i udlandet, som – hvis debefandt sig i Danmark – ville være omfattet af en af de særlige indberet-ningspligter efter skattekontrollovens afsnit II. Bestemmelsen omfatterbåde fysiske og juridiske personer. På baggrund heraf har restanceinddri-velsesmyndigheden almindeligvis et vist kendskab til en skyldners akti-ver. Dette kendskab omfatter dog ikke f.eks. private indbogenstande såsom værdifulde malerier, meget dyre musikanlæg mv. Typisk vil restan-ceinddrivelsesmyndigheden først få kendskab hertil, hvis en skyldner op-lyser herom, eller hvis de pågældende aktiver konstateres af en pantefo-ged i forbindelse med en udlægsforretning på skyldnerens bopæl, jf.nærmere lovforslagets pkt. 2.1.3.2. nedenfor.Herudover har restanceinddrivelsesmyndigheden i et vist omfang hjem-mel til at indhente oplysninger til brug for inddrivelsen af fordringer om-fattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovens § 3, stk. 3.Efter denne bestemmelse kan restanceinddrivelsesmyndigheden hos an-dre offentlige myndigheder og hos pengeinstitutter samt hos Værdipapir-centralen indhente oplysninger, der er nødvendige for restanceinddrivel-sesmyndighedens opgavevaretagelse. Endvidere rummer bestemmelsenmulighed for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan indhente de op-lysninger om skyldnerens forhold, som er af betydning for inddrivelsen,fra registre, der føres af offentlige myndigheder. Indhentelse af oplysnin-ger skal ske under iagttagelse af reglerne i persondataloven og forvalt-ningsloven.Den nævnte bestemmelse i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige eren videreførelse af § 3, stk. 3, i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkræv-ning og inddrivelse af visse fordringer. Det fremgår af de specielle be-mærkninger til denne bestemmelse, at formålet hermed var at give re-stanceinddrivelsesmyndigheden adgang til hos de opremsede myndighe-der at indhente oplysninger om skyldnerens økonomiske forhold, herun-der bankindeståender, renteindtægter mv., værdipapirbeholdninger, ar-bejdsmæssige forhold, boligmæssige forhold mv., i det omfang sådanneoplysninger er en forudsætning for varetagelsen af inddrivelsesopgaven.Det fremgår videre, at der, for så vidt angår forslaget om adgang til atindhente oplysninger hos pengeinstitutter, alene er tale om, at restance-inddrivelsesmyndigheden kan rekvirere oplysninger svarende til dem,som pengeinstitutterne allerede skal indberette en gang om året til skat-temyndighederne i medfør af skattekontrolloven, og at den eneste tilsig-tede ændring var, at det som led i inddrivelsesarbejdet skal være muligt at12

indhente aktuelle oplysninger i forbindelse med behandlingen af en kon-kret inddrivelsessag, jf. FT 2004-2005, Tillæg A, side 4651.Udlæg for ydelser, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,kan foretages af personer, der er bemyndiget dertil af restanceinddrivel-sesmyndigheden. jf. § 3 i lov nr. 572 af 20. juni 2001 om fremgangsmå-den ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Sådanne personer betegnessom pantefogder.Fogedretten træffer afgørelse om indsigelser mod udlæg, der fremsættesover for pantefogder, og pantefogeder kan henskyde tvivlsspørgsmål tilfogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser, jf. lovens§ 6.Det fremgår af lovens § 5, at udlæg, som foretages af pantefogder, skerefter reglerne i retsplejeloven kapitel 45 – 47, det vil sige de samme reg-ler, som gælder for fogedrettens udlægsforretninger, jf. pkt. 2.1.3.2 ne-denfor.Pantefogder kan dog – i modsætning til fogedretten – ikke træffe beslut-ning om, at skyldneren ved politiets foranstaltning skal tages i forvaring ihenhold til retsplejelovens § 497, stk. 2, jf. pkt. 2.1.3.2. nedenfor, ligesompantefogder ikke uden bemyndigelse fra fogedretten må undersøgeskyldnernes person, jf. lovens § 7, stk. 2 og 3.2.1.3.2. Retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af pengekravTvangsfuldbyrdelse af pengekrav er reguleret i retsplejelovens tredje bog,fjerde afsnit.Efter retsplejelovens § 478, stk. 2, kan der bl.a. ske udlæg for krav, som ilovgivningen er tillagt udpantningsret, hvilket bl.a. er tilfældet for bøder,konfiskationer og sagsomkostninger, jf. afsnit 2.1.3.1 ovenfor.Det følger af retsplejelovens § 497, stk. 1, at skyldneren er forpligtet til atgive de oplysninger, som fogedretten finder nødvendige til gennemførel-sen af tvangsfuldbyrdelsen. Ved fuldbyrdelse af pengekrav skal skyldne-ren således give oplysning om sine og sin husstands økonomiske forhold.Det er fogedretten, der udøver skønnet over, hvor mange og hvor detalje-rede oplysninger skyldneren skal give. Skyldneren har pligt til at oplyse,hvor dennes aktiver befinder sig, men har ikke en almindelig pligt til at13

yde bistand til fuldbyrdelsen, jf. betænkning nr. 634/1971 om udlæg ogudpantning, side 56.Er skyldneren en forening, et selskab eller anden lignende juridisk per-son, har den direktør, der møder som repræsentant for denne, oplysnings-pligt om den juridiske persons forhold, jf. retsplejelovens § 494, stk. 4.Undlader skyldneren at give de krævede oplysninger, kan fogedretten vedkendelse bestemme, at skyldneren ved politiets foranstaltning skal tages iforvaring, jf. § 497, stk. 2. Er den pågældende sigtet for et strafbart for-hold, eller er der grundlag for at rejse sigtelse mod den pågældende, hardenne imidlertid ikke pligt til at besvare spørgsmål, som kan have betyd-ning ved bedømmelsen af det mulige strafbare forhold, jf. Østre Lands-rets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 479.I medfør af retsplejelovens § 498, stk. 1, kan fogedretten endvidere un-dersøge skyldnerens husrum og gemmer samt hans eller hendes person,hvis sådan undersøgelse er nødvendig for gennemførelse af tvangsfuld-byrdelsen. Undersøgelsen kan således f.eks. omfatte skyldnerens bolig ogandre lokaler, herunder forretningslokaler, som den pågældende dispone-rer over, samt skyldnerens bil, tegnebog og bankboks. Fogedretten kananvende den til fuldbyrdelsen nødvendige magt. Politiet yder efter an-modning fogedretten bistand hertil, jf. retsplejelovens § 498, stk. 2.2.1.3.3. Fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser i udlandetDer findes en række internationale instrumenter, som giver mulighed forat anmode udenlandske myndigheder om bistand med henblik på at fuld-byrde de økonomiske krav, som følger af en straffedom.Rådet for den Europæiske Union har vedtaget en række rammeafgørelser,som har til formål at indføre en forenklet procedure for fuldbyrdelse afafgørelser om henholdsvis beslaglæggelse, bødestraf og konfiskation iEU, jf. rammeafgørelse af 22. juli 2003 (2003/577/RIA) om indefrysningaf formuegoder eller bevismateriale, rammeafgørelse af 24. februar 2005(2005/214/RIA) om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelsepå bødestraffe og rammeafgørelse af 6. oktober 2006 (2006/783/RIA) omanvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om kon-fiskation. Den forenklede procedure skal sikre, at fuldbyrdelsen hurtigtkan ske i det land, hvor det pågældende bevismateriale eller formuegodeeller den pågældende person befinder sig. Rammeafgørelserne indebærer,at afgørelser truffet i en EU-medlemsstat som udgangspunkt skal aner-14

kendes af den medlemsstat, der skal gennemføre afgørelsen, uden yderli-gere formaliteter og gennemføre afgørelsen omgående på samme måde,som hvis der havde været tale om en national afgørelse. Rammeafgørel-ser er i Danmark gennemført ved lov om fuldbyrdelse af visse strafferet-lige afgørelser i Den Europæiske Union (lov nr. 1434 af 22. december2004).På grundlag af fællesnordiske forhandlinger er der gennemført en ensartetlovgivning i de nordiske lande om fuldbyrdelse af straf mv., jf. for Dan-marks vedkommende lov nr. 214 af 31. maj 1963 om samarbejde medFinland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. Denlov finder anvendelse, i det omfang de særlige bestemmelser om fuldbyr-delse af straf mv. mellem de nordiske lande giver mere vidtgående ad-gang til fuldbyrdelse af straf mv. end reglerne i lov om fuldbyrdelse afvisse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, jf. § 1, stk. 3, isidstnævnte lov. Omfattet af loven er bl.a. afgørelser om beslaglæggelseaf en sigtets gods til sikring af bøde, konfiskation, sagsomkostninger ellererstatning.Danmark har endvidere ratificeret Den europæiske konvention af 28. maj1970 om straffedommes internationale retsvirkninger, FN-konventionenaf 20. december 1998 imod ulovlig handel mod narkotika og psykotropestoffer samt Europarådets konvention af 8. december 1990 om hvidvask-ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet frastrafbart forhold i dansk ret. Konventionerne er inkorporeret i dansk retved lov nr. 740 af 18. juli 2005 om international fuldbyrdelse af straf mv.,som efter omstændighederne kan finde anvendelse på afgørelser, der ikkekan fuldbyrdes efter lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelseri Den Europæiske Union eller lov om samarbejde med Finland, Island,Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv., jf. ovenfor.2.2. Rigsadvokatens anbefalingRigsadvokaten har i en udtalelse af 12. februar 2010 til Justitsministeriet(bilag 2 til lovforslaget) oplyst, at Statsadvokaten for Særlig ØkonomiskKriminalitet (SØK) over for Rigsadvokaten har indstillet, at det overve-jes, hvorvidt der kunne være behov for en yderligere styrkelse af indsat-sen for at fratage de kriminelle udbyttet af økonomisk kriminalitet, såle-des at eksempelvis reglerne om edition og ransagning skulle finde tilsva-rende anvendelse, efter at dom er afsagt.Om baggrunden for SØK’s indstilling har Rigsadvokaten oplyst, at der på15

grundlag af udmøntningsplanen for flerårsaftalen for politiet og anklage-myndigheden 2007-2010 hos SØK blev oprettet en tværfaglig enhed, derbeskæftiger sig med sporing, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttefra kriminalitet, herunder også efter straffesagens afslutning (sporings-gruppen).Sporingsgruppens foreløbige arbejde har bl.a. vist, at der opstår situatio-ner, hvor politiet efter dommen bliver bekendt med oplysninger om, atden domfældte muligvis har skjult udbytte eller andre aktiver i Danmarkeller udlandet. Sådanne oplysninger kan eksempelvis stamme fra efter-forskningen af andre straffesager eller fra hvidvaskunderretninger. I enrække konkrete sager har SØK været forhindret i at foretage yderligereundersøgelser på baggrund af sådanne oplysninger, da efterforskningenifølge SØK ville have krævet tvangsindgreb i form af edition og ransag-ning.Rigsadvokaten har i den anledning anført, at det af udmøntningsplanenfor flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden 2007-2010 fremgår,at et af de prioriterede indsatsområder for anklagemyndigheden er indsat-sen mod større økonomisk kriminalitet, og at der i den forbindelse er be-hov for at styrke indsatsen for at fratage de kriminelle udbyttet af denøkonomiske kriminalitet, så det sikres, at det ikke kan betale sig at begåøkonomisk kriminalitet. Det fremgår endvidere, at der derfor i alle sagerskal være fokus på, at udbyttet fra kriminalitet beslaglægges og konfiske-res, så det sikres, at de kriminelle ikke har mulighed for at nyde udbyttetaf kriminaliteten.Rigsadvokaten har herudover mere generelt anført, at det er af stor be-tydning for straffedommes gennemslagskraft, at der findes de relevanteog hensigtsmæssige redskaber med henblik på at sikre en effektiv fuld-byrdelse af dommen også i relation til konfiskation, bøder, sagsomkost-ninger og erstatning.Rigsadvokaten har endvidere påpeget, at det kan forekomme stødende,hvis personer, der dømmes til at betale store summer til dækning af kravpå f.eks. bøder og sagsomkostninger, efterfølgende tilsyneladende er istand til at opretholde en tilværelse, der forudsætter en betydelig økono-misk formåen, uden at det for myndighederne er muligt at opspore akti-ver, der kan anvendes til dækning af de krav, der følger af dommen. Det-te kan yderligere forstærkes i de tilfælde, hvor der er tale om konfiskati-onskrav, idet rettens afgørelse om konfiskation netop har til formål at16

inddrage de gevinster, der uretmæssigt er opnået ved den begåede krimi-nalitet. Det kan således anføres, at det er uacceptabelt, hvis personer, derhar begået grov økonomisk kriminalitet, kan skjule deres herved uret-mæssigt opnåede gevinster, der kan være af betydelig størrelse, alenefordi politiets efterforskningsmuligheder efter dommens afsigelse er me-get begrænsede.Rigsadvokaten har endvidere anført, at visse oplysninger om den dom-fældtes mulige aktiver ikke altid vil kunne fremskaffes i forbindelse medefterforskningen af selve straffesagen, men først vil fremkomme på etsenere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med en hvidvaskunderretning ellerefterforskningen af en straffesag mod en anden person. I sådanne tilfældevil der sjældent være tale om så konkrete oplysninger, at der umiddelbartvil være mulighed for at foretage beslaglæggelse i medfør af retsplejelo-vens § 1002, stk. 1.På den baggrund finder Rigsadvokaten, at det er velbegrundet at overvejeen ændring af retsplejelovens § 1002, stk. 1, med henblik på at udvidemulighederne for efterforskning efter dommens afsigelse.Rigsadvokaten har videre bemærket, at man bør være opmærksom på, atstraffeprocessuelle tvangsindgreb traditionelt tager sigte mod på efter-forskningsstadiet at indsamle oplysninger i sagen med henblik på eventu-elt at drage den pågældende person strafferetligt til ansvar. Straffeproces-suelle tvangsindgreb udgør endvidere et indgreb i den pågældendes pri-vatsfære. En eventuel fremtidig anvendelse af reglerne om ransagning ogedition efter dom bør efter Rigsadvokatens opfattelse således under alleomstændigheder forudsætte, at der foreligger en vis kvalificeret mistankeom, at den pågældende skjuler aktiver, som vil kunne anvendes til dæk-ning af de krav, der følger af en straffedom.Endvidere har Rigsadvokaten bemærket, at det kan anføres, at visse af deaf SØK beskrevne problemstillinger muligvis vil kunne afhjælpes ved atintensivere den finansielle efterforskning forud for dommen, herunderved anvendelse af straffeprocessuelle tvangsindgreb i form af f.eks. ran-sagning og edition. Rigsadvokaten har dog samtidig påpeget, at dette for-udsætter, at politiet under efterforskningen har oplysninger, der kan dan-ne grundlag for en konkret mistanke om, at der findes skjulte aktiver.Rigsadvokaten har i øvrigt bemærket, at der i visse tilfælde på baggrundaf f.eks. en hvidvaskunderretning vil være grundlag for at iværksætte en17

helt ny efterforskning om et muligt strafbart forhold, f.eks. skyldnersvig,og at der i visse tilfælde vil være mulighed for at anmode udenlandskemyndigheder om at fuldbyrde dommen, hvis der er mistanke om, at derbefinder sig aktiver i udlandet.Det bør efter Rigsadvokatens opfattelse også indgå i overvejelserne, ommulighederne for opsporing af økonomiske midler med henblik på ind-drivelse af krav, der udspringer af straffedomme, bør være mere omfat-tende end ved andre krav til det offentlige samt privatretlige krav.Efter en samlet vurdering af de ovenfor nævnte hensyn har Rigsadvoka-ten fundet, at vægtige hensyn taler for at udvide adgangen til at identifi-cere og opspore økonomiske aktiver med henblik på at inddrive skyldigebeløb, der er blevet pålagt i anledning af straffedomme. Rigsadvokatenhar på den baggrund anbefalet, at bestemmelsen i retsplejelovens § 1002,stk. 1, ændres, således at reglerne om edition og ransagning også kan fin-de anvendelse, efter at dom er afsagt, med henblik på at styrke mulighe-derne for at opspore skjult udbytte og andre aktiver, der kan dække dekrav, der følger af straffedommen.Rigsadvokaten har samtidig bemærket, at en sådan bestemmelse i praksis- blandt andet af ressourcemæssige hensyn - i givet fald navnlig tænkesanvendt i sager med større krav om bøder, konfiskation, sagsomkostnin-ger eller erstatning og/eller i sager, hvor der er mistanke om f.eks. et be-tydeligt skjult udbytte.2.3. Lovforslagets udformningJustitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at det ud fra kriminalpræ-ventive hensyn er afgørende, at skjult udbytte fra kriminalitet og eventu-elle andre aktiver, der kan anvendes til dækning af pengekrav, der følgeraf en straffedom, bliver opsporet og inddraget. Hertil kommer, at det somanført af Rigsadvokaten kan forekomme stødende, hvis personer, derdømmes til at betale store summer til dækning af krav på f.eks. bøder ogsagsomkostninger, efterfølgende tilsyneladende er i stand til at opretholdeen tilværelse, der forudsætter en betydelig økonomisk formåen, uden atdet er muligt for myndighederne at opspore aktiver, der kan anvendes tilat dække disse krav.På den baggrund og under hensyn til oplysningerne om, at SØK i en ræk-ke tilfælde, hvor der har været tegn på, at domfældte har skjulte aktiver iDanmark eller i udlandet, ikke har haft mulighed for at undersøge sagen18

nærmere, kan Justitsministeriet tilslutte sig, at politiets muligheder for iforbindelse med en straffesag at spore skjult udbytte og andre aktiver børstyrkes ved, at der gives mulighed for at foretage ransagning og edition,efter at der er afsagt dom.Justitsministeriet finder således på linje med Rigsadvokaten, at de eksi-sterende muligheder for at opspore skjult udbytte og andre aktiver ikkeforbindelse med politiets efterforskning under straffesagens forberedelse,restancemyndighedens inddrivelsesforanstaltninger og foranstaltninger ihenhold til internationale instrumenter vedrørende fuldbyrdelse af straffe-retlige afgørelser i udlandet er fuldt tilstrækkelige til at varetage de oven-nævnte hensyn.Justitsministeriet kan samtidig tilslutte sig, at en adgang til ransagning ogedition efter, at der er afsagt dom, bør være betinget af en vis formodningom, at den pågældende er i besiddelse af skjult udbytte eller andre akti-ver, som vil kunne anvendes til dækning af de krav, der følger af en straf-fedom. Det foreslås på den baggrund, at ransagning eller edition efter af-sagt dom betinges af, at der foreligger bestemte grunde til at antage, atder ved ransagning eller pålæg om edition kan findes genstande ellerværdier, som kan beslaglægges til sikkerhed for det offentliges krav påsagsomkostninger, konfiskation eller bøder eller forurettedes krav på er-statning.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7.3. Forældelse af konfiskationskrav3.1. Gældende retForældelse af konfiskationskrav reguleres af straffelovens § 97 a, somogså regulerer forældelse af bødekrav. Det fremgår således af § 97 a, stk.1, at hvis der ikke forinden er indgivet begæring om udpantning, bortfal-der en bøde efter 5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr., og efter 10år, når bøden overstiger 10.000 kr. Efter bestemmelsens stk. 3 forældeskonfiskationskrav som udgangspunkt efter 5 år, medmindre der forindener indgivet begæring om udlæg. Fristen kan dog ved retskendelse forlæn-ges indtil 10 år. Spørgsmålet herom indbringes for retten af anklagemyn-digheden.Forældelsesfristerne regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen efter lov-givningens almindelige regler kunne fuldbyrdes. I fristerne medregnes19

ikke den tid, i hvilken fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betin-get benådning, jf. bestemmelsens stk. 4.3.2. Tidligere overvejelser i StraffelovrådetBestemmelsen i § 97 a, stk. 3, om forældelse af konfiskationskrav blevindføjet ved lov nr. 248 af 9. juni 1967. I samme forbindelse blev denhidtil gældende forældelsesfrist for bøder på 5 år ændret således, at for-ældelsesfristen fremover skulle afhænge af bødebeløbets størrelse (3 årfor bøder under 3.000 kr. og 5 år for bøder over 3.000 kr.).Forslaget til den pågældende lovændring byggede på Straffelovrådets be-tænkning nr. 433/1966 om strafferetlig forældelse mv. I betænkningenanførte Straffelovrådet, at der ved fastsættelse af forældelsesfristen forkonfiskationskrav i hovedsagen må anlægges samme principielle syns-punkter som ved fastsættelse af fristen for bødeforældelse. Fristen skalsåledes på den ene side hindre, at den dømte udsættes for inddrivelses-skridt urimeligt lang tid efter dommen, og på den anden side skal fristenvære så lang, at den regelmæssigt giver mulighed for konfiskationskra-vets inddrivelse på en rimelig måde, herunder navnlig gennem forsvarligeafdragsordninger. Straffelovrådet påpegede dog samtidig, at man somargument for at fastsætte en noget længere frist ved konfiskationsbeløbend ved bødebeløb, kunne anføre, dels at konfiskationsbeløbene typisk erstørre, dels at der ikke til dem er knyttet nogen subsidiær forvandlings-straf.Ud fra disse synspunkter og under hensyntagen til det ønskelige i at opnåi hovedsagen ensartede regler på dette punkt i de nordiske lande foreslogrådet en almindelig forældelsesfrist på 5 år. Med henblik på enkelte me-get store konfiskationsbeløb, herunder navnlig konfiskerede udbytter,som måtte påregnes at forekomme, foreslog rådet endvidere en supple-rende regel, hvorefter retten enten straks ved dommen eller senere vedkendelse kan fastsætte en længere frist, dog højst 10 år. Der henvises tilside 30 i betænkning nr. 433/1966.Bestemmelsen i § 97 a, stk. 1, om forældelse af bødekrav fik sin nuvæ-rende udformning ved lov nr. 364 af 24. maj 2005. I Straffelovrådets be-tænkning nr. 1441/2004 om visse forældelsesretlige spørgsmål, der lå tilgrund for det pågældende lovforslag, konstaterede Straffelovrådet, at derkan opstå situationer, hvor større bøder hverken kan inddrives eller af-drages inden forældelsesfristens udløb. Straffelovrådet anførte samtidig,at afgørelsen af, om de gældende maksima på 3 og 5 år for bødeforældel-20

se burde opretholdes eller ændres, fortsat måtte bero på en afvejning af påden ene side hensynet til, at vedkommende ikke i urimelig lang tid eftertidspunktet, hvor dommen eller vedtagelsen kunne fuldbyrdes, udsættesfor inddrivelsesskridt, og på den anden side det ønskelige i, at fristen haren sådan længde, at fuldbyrdelse af bødeafgørelsen efter dens principaleindhold, dvs. uden bødeforvandling, regelmæssigt bliver mulig og kangennemføres under hensyn til den pågældendes økonomiske forhold.Rådet fandt, at problemet vedrørende de større bøder bedst kunne løsesved, at forældelsesfristen blev fastsat til 10 år for bøder over 10.000 kr.Rådet foreslog samtidig, at bøder indtil 10.000 kr. blev undergivet en 5-årig forældelsesfrist, jf. side 90f i betænkning nr. 1441/2004.Spørgsmålet om en eventuel tilsvarende ændring af straffelovens § 97 a,stk. 3, om forældelse af konfiskationskrav ses ikke at være overvejet iforbindelse med lovændringen.Som illustreret ovenfor er retstilstanden herefter, at bødekrav der ikkeoverstiger 10.000 kr. bortfalder efter 5 år, mens bøder over 10.000 kr.først forældes efter 10 år, jf. § 97 a, stk. 1. I modsætning hertil forældeskonfiskationskrav – uanset størrelsen – efter 5 år, medmindre retten fast-sætter en længere forældelsesfrist på op til 10 år, jf. straffelovens § 97 a,stk. 3.3.3. Rigsadvokatens anbefalingRigsadvokaten har i sin udtalelse af 12. februar 2010 til Justitsministeriet(bilag 2 til dette lovforslag) givet udtryk for den opfattelse, at de hensyn,som Rigsadvokaten har anført til støtte for en ændring af retsplejelovens§ 1002, stk. 1, jf. punkt. 2.2 ovenfor, også taler for en ændring af be-stemmelsen i straffelovens § 97 a, stk. 3, om bortfald af konfiskations-krav. Rigsadvokaten finder det således rigtigst, at reglerne om forældelseaf konfiskationskrav bringes på linje med reglerne om forældelse af bø-dekrav.Rigsadvokaten har i den forbindelse henvist til, at rettens afgørelse omkonfiskation bl.a. har til formål at inddrage de gevinster, der uretmæssigter opnået ved den begåede kriminalitet, og at de hensyn, der taler for enlang forældelsesfrist for så vidt angår bødekrav, i mindst samme grad ta-ler for en lang frist for forældelse af konfiskationskrav. Endvidere henle-der Rigsadvokaten opmærksomheden på, at en sådan ligestilling af reg-lerne om bortfald af bødekrav og af konfiskationskrav også tidligere har21

været anbefalet af Straffelovrådet, jf. også pkt. 3.1 ovenfor. Rigsadvoka-ten har endvidere henvist til, at konfiskationskrav ofte udgør større beløbend idømte bøder, hvilket efter Rigsadvokatens opfattelse taler for, atforældelsesfristen for konfiskationskrav bør have mindst samme længdesom fristen for bortfald af bødekrav. Endelig har Rigsadvokaten påpeget,at der ikke er knyttet nogen subsidiær forvandlingsstraf til konfiskations-beløb.Rigsadvokaten har på den baggrund anbefalet, at straffelovens § 97 a, stk.3, ændres, således at forældelse først indtræder 10 år efter endelig dom,hvis der er tale om konfiskation af større beløb, f.eks. 10.000 kr. svarendetil beløbsgrænsen for så vidt angår bøder, jf. straffelovens § 97 a, stk. 1,nr. 2.3.4. Lovforslagets udformningJustitsministeriet kan ligesom Rigsadvokaten tilslutte sig Straffelovrådetssynspunkt om, at hensynene bag fastsættelse af forældelsesfristen for bø-dekrav som udgangspunkt er de samme som for fastsættelse af forældel-sesfristen for konfiskation, jf. punkt 3.2 ovenfor. Dette taler efter Justits-ministeriets opfattelse i sig selv for, at reglerne om forældelse af konfi-skationskrav bringes på linje med reglerne om forældelse af bøder. End-videre finder Justitsministeriet i lighed med Rigsadvokaten, at en sådanændring harmonerer med de hensyn, der taler for at forbedre muligheder-ne for opsporing af skjult udbytte og andre aktiver til opfyldelse af dekrav, som følger af en dom i en straffesag, jf. punkt 2 ovenfor.Justitsministeriet foreslår på den baggrund en ændring af straffelovens §97 a, stk. 3, således at forældelse af konfiskationskrav indtræder 5 år efterendelig dom for så vidt angår konfiskationskrav på op til 10.000 kr. og 10år efter endelig dom, hvis der er tale om konfiskationskrav over 10.000kr.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.4. Hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ransagning4.1. Gældende retSom det også fremgår af punkt 2.1.1.1 ovenfor, kan ransagning foretages,uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed (hemmelig ran-sagning), såfremt dette er af afgørende betydning for efterforskningen, oghvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens ka-pitel 12 eller 13 om forbrydelse mod statens sikkerhed, statsforfatningen22

og de øverste statsmyndigheder, eller visse andre alvorlige forbrydelsermed en strafferamme fra fængsel indtil 10 år til livstid, herunder bl.a.ildspåsættelse, salg af narkotika, grove overtrædelser af våbenlovgivnin-gen og drab.Om baggrunden for bestemmelsen kan det oplyses, at en arbejdsgruppeunder Justitsministeriet i marts 1995 afgav en handlingsplan med en ræk-ke forslag til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og rockerkriminali-tet, herunder f.eks. narkotikakriminalitet. Arbejdsgruppen anbefaledebl.a., at der indførtes lovgivning om politiets adgang til hemmelig ran-sagning og beslaglæggelse. På den baggrund og med udgangspunkt iStrafferetsplejeudvalgets forslag i betænkning nr. 1159 om ransagningunder efterforskning fra 1989 blev § 799 om hemmelig ransagning indsati retsplejeloven ved lov nr. 411 af 10. juni 1997.Bestemmelsens oprindelige anvendelsesområde blev i forbindelse medanti-terrorpakke I og II (lov nr. 378 af 6. juni 2002 og lov nr. 542 af 8.juni 2006) udvidet, så flere typer af straffelovovertrædelser blev omfattet.Endvidere blev der med anti-terrorpakke I indført mulighed for, at retteninden for en nærmere afgrænset periode på indtil 4 uger ved kendelse kantillade politiet at foretage gentagne hemmelige ransagninger, jf. § 799,stk. 3.Om mulighederne for beslaglæggelse under hemmelig ransagning blevdet i bemærkningerne til forslaget til lov nr. 411 af 10. juni 1997 anført,at det normalt ikke vil være muligt at holde et sådant indgreb hemmeligtfor den, som indgrebet er rettet imod, idet der efter beslaglæggelsen såle-des vil mangle en eller flere genstande hos den pågældende. Ifølge be-mærkningerne er Justitsministeriet imidlertid bekendt med, at det er fore-kommet, at beslaglæggelse i et vist omfang er gennemført hemmeligt,f.eks. som led i efterforskningen i narkotikasager, hvor der er sket ud-skiftning af narkotika med et ufarligt pulver. En sådan udskiftning afstoffet er i princippet en beslaglæggelse. Det følger videre af bemærknin-gerne, at hjemmelen til at hemmeligholde sådan beslaglæggelse findes iretsplejelovens § 748, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med § 748, stk. 5-6.Efter disse bestemmelser skal sigtede ikke underrettes om retsmøder medhenblik på at opnå rettens forudgående kendelse om beslaglæggelse, lige-som retten på begæring kan bestemme, at sigtede ikke skal underrettesom et retsmøde til godkendelse af et allerede foretaget indgreb, såfremtf.eks. hensynet til sagens opklaring gør det påkrævet. Der henvises til23

punkt 5.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 198 frem-sat den 28. november 1996.4.2. Politiets Efterretningstjenestes anbefalingJustitsministeriets har den 14. september 2010 oversendt en redegørelseom erfaringerne med den lovgivning, som blev indført i forbindelse medanti-terrorpakke I og II (lov nr. 378 af 6. juni 2002 og lov nr. 542 af 8.juni 2006), til Folketingets Retsudvalg, jf. REU bilag 699 (Alm. del). Tilbrug for redegørelsen har Politiets Efterretningstjeneste afgivet en udta-lelse om erfaringerne med retsplejelovens § 799, stk. 3, hvorefter rettenved kendelse kan tillade politiet at foretage flere enkeltstående hemmeli-ge ransagninger inden for en nærmere afgrænset periode på indtil 4 uger.Politiets Efterretningstjeneste har i sin udtalelse tilkendegivet, at gentag-ne hemmelige ransagninger er et særdeles relevant efterforskningsmiddelf.eks. i tilfælde, hvor politiet har fået kendskab til, at der hos en mistænktbefinder sig eller vil blive leveret genstande, som skal anvendes til at be-gå terrorhandlinger, og hvor disse genstande ikke findes ved den førsteransagning. Politiets Efterretningstjeneste har i den forbindelse påpeget,at der som led i hemmelige ransagninger i særlige tilfælde vil kunne væreet behov for at foretage en hemmelig beslaglæggelse, eksempelvis medhenblik på at kunne undersøge en genstand nærmere.Politiets Efterretningstjeneste er opmærksom på, at det i forarbejderne tillov nr. 411 af 10. juni 1997 er forudsat, at der kan ske hemmelig beslag-læggelse i forbindelse med en hemmelig ransagning. Efterretningstjene-sten finder imidlertid, at der er anledning til at overveje at indsætte enudtrykkelig bestemmelse i retsplejeloven om adgang til at foretage hem-melig beslaglæggelse i forbindelse med en hemmelig ransagning.4.3. Lovforslagets udformningUanset at det som anført allerede er forudsat i forarbejderne til retspleje-lovens regler om hemmelig ransagning, at der i visse tilfælde også kanske beslaglæggelse, uden at vedkommende gøres bekendt med det, erJustitsministeriet enig i, at der bør indsættes en udtrykkelig bestemmelse iloven om adgang til at foretage hemmelig beslaglæggelse i forbindelsemed hemmelig ransagning.Den foreslåede bestemmelse er udformet således, at det udtrykkeligtfremgår, at det er en betingelse for at foretage hemmelig beslaglæggelse,at det sker i forbindelse med hemmelig ransagning. Heri ligger, at heme-24

lig beslaglæggelse kun kan ske, når de betingelser, der gælder for at fore-tage hemmelig ransagning, jf. punkt 4.1 ovenfor, er opfyldt. Det foreslåsendvidere som en yderligere betingelse, at den hemmelige beslaglæggelseskal være af afgørende betydning for efterforskningen.Endvidere foreslås det, at der skal gælde de samme processuelle reglerfor hemmelig beslaglæggelse som for hemmelig ransagning i henhold tilretsplejelovens § 799, stk. 2. Disse regler, som er beskrevet nærmere inæstsidste afsnit under punkt 2.1.1.1, betyder navnlig, at retten skal træf-fe afgørelse om hemmelig beslaglæggelse eller godkende denne efterføl-gende, at der skal beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører,og at der efterfølgende skal gives underretning om indgrebet, medmindreretten efter begæring fra politiet beslutter, at underretning skal undladeseller udsættes, f.eks. fordi underretning vil være til skade for efterforsk-ningen, eller fordi hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger ompolitiets efterforskningsmetoder taler imod underretning.Det bemærkes, at det følger af retsplejelovens § 799, stk. 1, 2. pkt., athemmelig ransagning ikke kan gennemføres hos personer, der er undtagetfra vidnepligt efter retsplejelovens § 170 om præster, læger, forsvarere,retsmæglere og advokater eller § 172 om redaktører og redaktionellemedarbejdere. Det udelukker også muligheden for efter den foreslåedebestemmelse at foretage hemmelig beslaglæggelse hos de nævnte perso-ner.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6.5. Beskikkelse af advokater i forbindelse med fravigelse af reglerneom forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt.5.1. Gældende retEfter retsplejelovens § 729 c, stk. 1, kan retten efter anmodning fra politi-et bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt ef-ter §§ 729 a og 729 b fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til frem-mede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv ellerhelbred, efterforskning af en anden verserende sag om en lovovertrædel-se, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, ellersom udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13,eller beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsme-toder. Afgørelsen træffes ved kendelse, jf. § 729 c, stk. 4.

Det følger af § 729 c, stk. 5, at der, inden retten træffer afgørelse, skalbeskikkes en advokat for sigtede, og advokaten skal have lejlighed til atudtale sig. Det fremgår endvidere, at advokaten beskikkes fra den særligekreds af advokater, der er nævnt i § 784, stk. 2.Efter retsplejelovens § 784, stk. 1, skal der, inden retten træffer afgørelseefter § 783 (om indgreb i meddelelseshemmeligheden), beskikkes en ad-vokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighedtil at udtale sig. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovenskapitel 12 eller 13, beskikkes advokaten fra den særlige kreds af advoka-ter, som er nævnt i stk. 2.Det fremgår af § 784, stk. 2, at justitsministeren for hver landsrets områ-de antager et antal advokater, der kan beskikkes i de i stk. 1, 2. pkt.,nævnte sager, og at justitsministeren fastsætter nærmere regler om de på-gældende advokaters vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed ogom sikkerhedsmæssige spørgsmål, herunder godkendelse af sekretær-hjælp. Der er i henhold hertil udstedt bekendtgørelse nr. 322 af 25. juni1985 om advokater, der kan beskikkes i visse sager om indgreb i medde-lelseshemmeligheden.Retsplejelovens § 729 c blev indsat ved lov nr. 215 af 31. marts 2004,men er med enkelte redaktionelle ændringer en videreførelse af den da-gældende § 745 b, som blev indsat ved lov nr. 436 af 10. juni 2003.Som det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. april2004 om politiets håndtering af sager efter retsplejelovens § 745 b (nu §729 c) om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt, har Justits-ministeriet herefter antaget et yderligere antal advokater efter retsplejelo-vens § 784, stk. 2, til behandling af sager efter retsplejelovens § 729 c.Idet der i denne type af sager kan være tale om information af meget føl-som karakter, er de pågældende advokater blevet sikkerhedsgodkendt tilog med klassifikationsgraden HEMMELIGT af Politiets Efterretningstje-neste, jf. Statsministeriets cirkulære nr. 204 af 7. december 2001.Oplysningerne om identiteten på de advokater, der er antaget i medfør afretsplejelovens § 784, stk. 2, herunder til behandling af sager efter § 729c, er ikke offentligt tilgængelige. Baggrunden herfor er, at såfremt disseoplysninger måtte blive almindeligt kendt, ville dette udgøre en risiko foren utilbørlig påvirkning af de pågældende personer med henblik på even-tuelt at kunne opnå adgang til klassificerede oplysninger. Det er således26

Justitsministeriets opfattelse, at oplysningerne ikke er undergivet aktind-sigt, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvoraf det bl.a. fremgår, atretten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til be-skyttelse af væsentlige hensyn til statens sikkerhed.Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets kendelse af 5. ja-nuar 2005 refereret i Ugeskrift for Retsvæsen, side 1128, hvor landsrettenfandt det påkrævet af hensyn til statens sikkerhed, at en forsvarer i en sagom terrorisme i medfør af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, fik begrænsetsin aktindsigt i nogle kendelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden(aflytning), således at enhver oplysning i de pågældende kendelser, somkunne tjene til identifikation af embede, sagsnummer og deltagende per-soner, blev udeladt.5.2. Politiets Efterretningstjenestes anbefalingPolitiets Efterretningstjeneste har over for Justitsministeriet påpeget, atindsættelsen af § 745 b (nu § 729 c) i retsplejeloven i 2003 har betydet, atde advokater, der tidligere alene blev anvendt i sager om indgreb i med-delelseshemmeligheden i forbindelse med efterforskning angående over-trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 om terrorisme mv., jf. retsple-jelovens § 784 – og dermed i praksis de sager, der efterforskes af PolitietsEfterretningstjeneste – nu også beskikkes i sager om fravigelse af forsva-rerens og sigtedes adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 c.Politiets Efterretningstjeneste har endvidere oplyst, at dette i praksis harbetydet, at der er sket en betydelig udbredelse af identiteten på de nævnteadvokater. Årsagen hertil er bl.a., at flere politikredse efterforsker alvor-lig organiseret kriminalitet, således at der kan være grundlag for at an-vende retsplejelovens § 729 c. På denne baggrund videregives identitetenpå de nævnte advokater, herunder de advokater der er beskikket i forbin-delse med efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og13, til et stigende antal personer, således at det bliver vanskeligt at be-skytte identiteten på advokaterne.Politiets Efterretningstjeneste har samtidig påpeget, at det er af afgørendebetydning for efterretningstjenestens arbejde, at de oplysninger, som ad-vokaterne bliver bekendt med i forbindelse med behandlingen af indgrebi meddelelseshemmeligheden i sager om overtrædelse af straffelovenskapitel 12 og 13 om terrorisme mv., jf. retsplejelovens § 784, ikke vide-regives til uvedkommende, og at en offentliggørelse af advokaternes27

identitet ville medføre en konkret risiko for, at de pågældende kunne ud-sættes for utilbørlig påvirkning.Politiets Efterretningstjeneste har på den baggrund anbefalet, at retspleje-loven ændres således, at der ikke i retsplejelovens § 729 c henvises tiladvokater udpeget i medfør af § 784, stk. 2.5.3. Lovforslagets udformningJustitsministeriet kan tilslutte sig Politiets Efterretningstjenestes syns-punkt om vigtigheden af at hemmeligholde identiteten på advokater, derbeskikkes i sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden i forbindelsemed efterforskning angående overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og13 om terrorisme mv.Med henblik på at imødegå risikoen for, at der ved anvendelsen af densamme kreds af advokater i forbindelse med behandling af sager efterretsplejelovens § 729 c kan ske en utilsigtet udbredelse af de pågældendeadvokaters identitet, foreslås det, at der bliver oprettet en ny særskiltkreds af advokater til brug for sager efter retsplejelovens § 729 c. Der til-sigtes i øvrigt ingen ændringer i de respektive advokaters beføjelser.Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke vil være noget til hinder for,at advokater udpeget i medfør af straffelovens § 784, stk. 2, tillige kanudpeges til at medvirke ved behandlingen af sager efter § 729 c.Justitsministeriet vil, hvis lovforslaget vedtages, fastsætte nærmere admi-nistrative regler til etablering af en yderligere kreds af særlige advokater,herunder regler om de pågældendes advokaters vagtordning, om vederlagfor at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige spørgsmål.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.6. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative kon-sekvenser for det offentlige af betydning.7. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetmv.Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet mv.28

8. De administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.9. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder mv.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten� Foreningen af Of-fentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Advokatrådet, Danske Advoka-ter, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettig-heder, Retssikkerhedsfonden, Amnesty International og Dansk Retspoli-tisk Forening.12. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenser for stat,kommuner og regionerAdministrative konsekvenser for stat,kommuner og regionerIngenIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngen af betydningIngen af betydningIngenIngenIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 og 2 (§ 97 a, stk. 1 og 3)De foreslåede bestemmelser indebærer, at forældelsesfristen for konfiska-tionskrav forlænges fra 5 til 10 år, når konfiskationskravet overstiger10.000 kr. Konfiskationskrav indtil 10.000 kr. forældes fortsat efter 5 år,men den hidtil gældende mulighed for ved dommen eller ved efterføl-gende kendelse at fastsætte en frist på indtil 10 år bortfalder.Forældelsesfristerne for konfiskationskrav sidestilles herved med de gæl-dende forældelsesfrister for bøder. Forældelsesfristerne afbrydes efterden foreslåede affattelse af straffelovens § 97 a, stk. 1, som hidtil bådefor bøder og konfiskationskrav ved begæring om udlæg. Ved udlæg fore-taget af pantefogden i henhold til § 3 i lov om fremgangsmåden ved ind-drivelse af skatter og afgifter mv. afbrydes forældelsesfristen ved udlægs-forretningens foretagelse, jf. herved forældelseslovens § 18, stk. 2. Æn-dringen af formuleringen ”begæring om udpantning” til ”begæring omudlæg” for så vidt angår bøder er alene udtryk for en sproglig modernise-ring.Der henvises i øvrigt til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 2Til nr. 1 og 2 (§ 729, stk. 5 og 6)Med de foreslåede bestemmelser etableres der en særlig kreds af advoka-ter til brug for sager om fravigelse af forsvarerens og sigtedes ret til akt-indsigt efter retsplejelovens § 729 c. Som konsekvens heraf udeladeshenvisningen i § 729 c til den særlige kreds af advokater i § 784, stk. 2,som herefter vil være forbeholdt sager om indgreb i meddelelseshemme-ligheden i forbindelse med efterforskning vedrørende overtrædelser afstraffelovens kapitel 12 og 13.Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer af de beføjelser, som er tillagt depågældende advokater. Der vil i øvrigt ikke være noget til hinder for, aten advokat, der efter § 784, stk. 2, er udpeget til at medvirke ved behand-lingen af sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden i forbindelse30

med efterforskning vedrørende overtrædelser af straffelovens kapitel 12og 13, tillige kan udpeges efter den foreslåede bestemmelse i § 729 c, stk.6, til at medvirke ved behandlingen af sager om fravigelse af forsvarerensog sigtedes ret til aktindsigtHvis lovforslaget vedtages, vil justitsministeren fastsætte nærmere admi-nistrative regler til etablering af kredsen af særlige advokater i henhold tilden foreslåede § 729 c, stk. 6, herunder regler om de pågældendes advo-katers vagtordning, om vederlag for at stå til rådighed og om sikker-hedsmæssige spørgsmål.Der henvises i øvrigt til punkt 5 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 3 (§ 747, stk. 2, nr. 2)Ved lov nr. 1561 af 20. december 2006 om ændring af retsplejeloven fikretsplejelovens § 747, stk. 2, nr. 2, sin nuværende affattelse. Det fremgåraf bestemmelsen, at der efter anmodning afholdes retsmøde, når det erpåkrævet for at sikre bevis, som ikke udenuvæsentligulempe eller for-sinkelse vil kunne føres for den dømmende ret. Det fremgår af bemærk-ningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 44, 2006-07), at det var hen-sigten at opretholde den hidtidige adgang til at begære anticiperet bevis-førelse i medfør af retsplejelovens § 747, 2. pkt. Inden gennemførelsen aflov nr. 1561 af 20. december 2006 fremgik det af retsplejeloven § 747, 2.pkt., at der efter anmodning afholdes retsmøde, når det er påkrævet for atsikre bevis, som det ellers må frygtes vil gå tabt, eller som ikke udenvæ-sentligulempe eller forsinkelse vil kunne føres umiddelbart for dendømmende ret, eller når det må antages at være af betydning for efter-forskningen eller af hensyn til en offentlig interesse.Med den foreslåede ændring bringes lovens ordlyd således i overens-stemmelse med intentionen bag loven.Til nr. 4 (§ 784, stk. 2)Der er tale om en sproglig præcisering. Ordetherunderer tilføjet den hid-til gældende bestemmelse med henblik på at tydeliggøre, at bemyndigel-sen ikke er begrænset til fastsættelse af regler om de pågældende advoka-ters vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed og om sikkerheds-mæssige spørgsmål, men også omfatter fastsættelse af andre relevante31

regler om de pågældende advokater. Endvidere er formuleringenherun-der om godkendelse af sekretærhjælpudeladt, idet den allerede er dækketaf bestemmelsen i øvrigt. Bestemmelsen bringes dermed på linje medformuleringen af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 45 j.Samme formulering er anvendt i den foreslåede § 729 c, stk. 6.Til nr. 5 (§ 799, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af straffe-lovens § 192 a ved lov nr. 501 af 12. juni 2009.Retsplejelovens § 799, stk. 1, om hemmelig ransagning indeholder enhenvisning til straffelovens § 192 a, stk. 2. Inden vedtagelsen af lov nr.501 af 12. juni 2009 (bandepakken) vedrørte straffelovens § 192 a, stk. 2,overtrædelser af våbenlovgivingen vedrørende særdeles farlige våben ogeksplosivstoffer.Med vedtagelsen af lov nr. 501 af 12. juni 2009 blev straffelovens § 192a ændret således, at alle overtrædelser af våbenlovgivningen vedrørendeskydevåben og særdeles farlige våben og eksplosivstoffer under særligskærpende omstændigheder blev omfattet af stk. 1. Øvrige overtrædelseraf våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder blev om-fattet af straffelovens § 192 a, stk. 2. Konsekvenserne for adgangen tilhemmelig ransagning blev ikke overvejet i den forbindelse.Med den foreslåede ændring vil der kunne foretages hemmelig ransag-ning, når det er af betydning for efterforskningen, at ransagning foreta-ges, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, hvis efter-forskningen angår overtrædelser af våbenlovgivningen vedrørende våbeneller eksplosivstoffer, der på grund af deres særdeles farlige karakter eregnet til at forvolde betydelig skade. Det svarer til retstilstanden før gen-nemførelsen af lov nr. 501 af 12. juni 2009.Til nr. 6 (§ 807 e)Med den foreslåede bestemmelse indføres der en udtrykkelig hjemmel tilat foretage hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ran-sagning. Hemmelig beslaglæggelse vil således forudsætte, at det sker iforbindelse med hemmelig ransagning. Heri ligger, at hemelig beslag-læggelse kun kan ske, når de betingelser, der gælder for at foretage hem-melig ransagning, jf. punkt 4.1 ovenfor, er opfyldt. Det foreslås endvidere32

som en yderligere betingelse, at den hemmelige beslaglæggelse skal væreaf afgørende betydning for efterforskningen.Endvidere foreslås det, at der skal gælde de samme processuelle reglerfor hemmelig beslaglæggelse som for hemmelig ransagning i henhold tilretsplejelovens § 799, stk. 2. Det betyder navnlig, at retten skal træffe af-gørelse om hemmelig beslaglæggelse eller godkende denne efterfølgen-de, at der skal beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, ogat der efterfølgende skal gives underretning om indgrebet, medmindreretten efter begæring fra politiet beslutter, at underretning skal undladeseller udsættes, f.eks. fordi underretning vil være til skade for efterforsk-ningen, eller fordi hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger ompolitiets efterforskningsmetoder taler imod underretning.Det bemærkes, at det følger af retsplejelovens § 799, stk. 1, 2. pkt., athemmelig ransagning ikke kan gennemføres hos personer, der er undtagetfra vidnepligt efter retsplejelovens § 170 om præster, læger, forsvarere,retsmæglere og advokater eller § 172 om redaktører og redaktionellemedarbejdere, hvilket således også udelukker muligheden for at foretagehemmelig beslaglæggelse hos de nævnte personer.Der henvises i øvrigt til punkt 4 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 7 (§ 1002, stk. 1)Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglerne om ransagning i rets-plejelovens kapitel 73 og edition i kapitel 74 finder tilsvarende anvendel-se, efter dom er afsagt, hvis der er bestemte grunde til at antage, at derderved kan findes genstande eller værdier, som kan beslaglægges til sik-kerhed for det offentliges krav på sagsomkostninger, værdikonfiskationeller bøder eller for forurettedes krav på erstatning, jf. retsplejelovens §1002, stk. 1, 1. punktum.Således finder f.eks. reglerne i retsplejelovens § 796, stk. 3, og § 806, stk.3, om politiets adgang til at træffe beslutning om ransagning eller editioni tilfælde, hvor indgrebets øjemed ellers ville forspildes (periculum inmora) også anvendelse i tilfælde omfattet af den foreslåede bestemmelse.Efter den foreslåede § 1002, stk. 1, 2., pkt. stilles der, ud over betingel-serne for ransagning og edition i retsplejelovens kapitel 73 og 74, også33

krav om, at der skal værebestemte grundetil at antage, at der ved ran-sagningen eller editionen kan findes genstande eller værdier, som kanbeslaglægges efter 1. pkt. Dette skærpede indikationskrav svarer til indi-kationskravet i bl.a. den gældende § 794, stk. 2, om ransagning af de iretsplejelovens § 793, stk. 1, nævnte lokaliteter (husrum mv.), og indebæ-rer, at der skal være en konkret begrundet antagelse om, at ransagningeller edition vil resultere i fundet af genstande eller værdier, der kan be-slaglægges.Den foreslåede adgang til ransagning og edition efter dom forudsættesnavnlig anvendt i sager med større krav om bøder, konfiskation, sagsom-kostninger eller erstatning og/eller i sager, hvor der er mistanke om f.eks.et betydeligt skjult udbytte.Som hidtil gældende for afgørelsen om beslaglæggelse efter 1002, stk. 1,skal en afgørelse om ransagning eller edition med henblik herpå ogsåtræffes af den ret, som har afsagt dommen i 1. instans, og der skal fortsati forbindelse med afgørelse om beslaglæggelse efter 1. pkt., træffes afgø-relse om, hvordan det beslaglagte skal anvendes, jf. § 807 d, stk. 2 og 3.Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011. § 2, nr. 6, om ad-gang til at foretage ransagning og edition, efter at der er afsagt dom i enstraffesag, finder også anvendelse i forhold til sager, hvor der er afsagtdom før lovens ikrafttræden.Til § 4Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034af 29. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lovnr. 1107 af 1. december 2009, § 1 i lov nr.651 af 15. juni 2010, § 1 i lov nr. 711 af 25.juni 2010, § 2 i lov nr. 716 af 25. juni 2010og § 11 i lov nr. 718 af 25. juni2010,foretages følgende ændring:1.§ 97 a, stk. 1,affattes således:§ 97 a.Hvis der ikke forinden er indgivetbegæring om udpantning, bortfalder bødeefter1) 5 år, når bøden ikke overstiger 10.000kr., og2) 10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.Stk. 2.---Stk. 3.Konfiskation bortfalder efter 5 år,medmindre der forinden er indgivet begæringom udlæg. Der kan dog ved dommen fastsæt-tes en frist på indtil 10 år. En sådan frist kanogså fastsættes senere ved retskendelse.Spørgsmål herom indbringes af anklagemyn-digheden for den ret, der har pådømt sagen iførste instans.Stk. 4.De forældelsesfrister, der omtales istk. 1 og 3, regnes fra det tidspunkt, da afgø-relsen efter lovgivningens almindelige reglerkunne fuldbyrdes. I fristerne medregnes ikkeden tid, i hvilken fuldbyrdelse er udsat vedbetinget dom eller betinget benådning.”Hvis der ikke forinden er indgivet begæ-ring om udlæg, bortfalder bøde og konfiska-tion efter1) 5 år, når bøden eller konfiskationskravetikke overstiger 10.000 kr., og2) 10 år, når bøden eller konfiskationskra-vet overstiger 10.000 kr.”2.I§ 97 aophævesstk. 3,og istk. 4,sombliver stk. 3, udgår ”og 3”.

vokaten skal have lejlighed til at udtale sig.Advokaten beskikkes fra den særlige kreds afadvokater, der er nævnt i § 784, stk. 2. Ad-vokaten skal underrettes om alle retsmøder,der afholdes med henblik på at opnå rettenskendelse om fravigelse fra §§ 729 a og 729 b,og er berettiget til at overvære disse samt tilat gøre sig bekendt med det materiale, sompolitiet har tilvejebragt til brug for den sag,som sigtelsen angår. § 785, stk. 1, 2.-5. pkt.,og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.2.I§ 729 cindsættes somstk. 6:”Stk.6.Justitsministeren antager for hverlandsrets område et antal advokater, der kanbeskikkes efter stk. 5. Justitsministeren fast-sætter nærmere regler om de pågældende ad-vokater, herunder om vagtordninger, om ve-derlag for at stå til rådighed og om sikker-hedsmæssige spørgsmål.”§ 747Stk. 1. ---Stk. 2.Efter anmodning afholdes endvidereretsmøde, når det er påkrævet for at sikre be-vis, som1)det ellers må befrygtes vil gå tabt,2)ikke uden uvæsentlig ulempe eller forsin-kelse vil kunne føres for den dømmende reteller3)må antages at være af betydning for efter-forskningen eller af hensyn til en offentliginteresse.Stk. 3.-4.---§ 784Stk. 1.---Stk. 2.Justitsministeren antager for hverlandsrets område et antal advokater, der kanbeskikkes i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte sager.Justitsministeren fastsætter nærmere reglerom de pågældende advokaters vagtordninger,om vederlag for at stå til rådighed og om sik-kerhedsmæssige spørgsmål, herunder god-kendelse af sekretærhjælp.

§ 799.Såfremt det er af afgørende betyd-ning for efterforskningen, at ransagningenforetages, uden at den mistænkte eller andregøres bekendt hermed, kan retten, hvis efter-forskningen angår en forsætlig overtrædelseaf straffelovens kapitel 12 eller 13 eller enovertrædelse af straffelovens § 180, § 183,stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk.1, §§ 191, § 192 a, stk. 2, § 192 b, stk. 1-3eller 237, ved kendelse træffe bestemmelseherom og om, at reglerne i § 798, stk. 2, 1.-4.pkt., og stk. 3, fraviges. Dette gælder dog ik-ke med hensyn til ransagning af husrum, an-dre lokaliteter eller genstande, som nogen,der efter reglerne i § 170 er udelukket fra el-ler efter reglerne i § 172 er fritaget for at af-give forklaring som vidne i sagen, har rådig-hed over.Stk. 2.-3. ---§ 807 d.Rådighedsberøvelse som følge afbeslaglæggelse efter § 802, stk. 1, og § 803,stk. 1, 1. pkt., bortfalder senest, når sagen erendeligt sluttet ved dom, påtaleopgivelse el-ler tiltalefrafald, medmindre det beslaglagtekonfiskeres. Er der tvist om, til hvem tilba-gelevering skal ske, kan retten efter begæringtræffe bestemmelse om, til hvem beslaglagtegenstande skal udleveres. Afgørelsen træffesved kendelse.Stk.2. Gods, der er beslaglagt efter § 802,stk. 2, og § 803, stk. 1, 2. pkt., eller sikker-hed, der er stillet efter § 805, stk. 2, anvendesførst til fyldestgørelse af forurettedes krav påerstatning, dernæst det offentliges krav påsagsomkostninger, dernæst krav på konfiska-tion efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2.led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og §77 a, 2. pkt., og dernæst bødekrav. Rettenkan undtagelsesvis træffe bestemmelse om enafvigende rækkefølge for fyldestgørelse.Stk.3. Afgørelse om anvendelse af beslag-lagt gods til fyldestgørelse af de i stk. 2nævnte krav træffes efter begæring ved ken-delse. Det samme gælder, hvis der efterføl-gende opstår spørgsmål med hensyn til ken-delsens fortolkning. Afgørelsen har retsvirk-ning som udlæg, jf. § 526, stk. 2. Sluttes sa-

gen ved påtaleopgivelse eller frifindelse,bortfalder beslaglæggelsen.Stk.4. Nægter retten forfølgning af et er-statningskrav under straffesagen, jf. § 991,stk. 4, og § 992, stk. 1, kan retten i forbindel-se hermed bestemme, at en beslaglæggelse tilsikring af dette krav bevarer sin gyldighed, jf.§ 807 b, stk. 2, indtil erstatningsspørgsmåleter afgjort, forudsat at der inden 4 uger an-lægges sag i den borgerlige retsplejes formereller indgives ansøgning i henhold til lov omerstatning fra staten til ofre for forbrydelser.Fastsættes der herefter et erstatningskrav, kanden ret, der har afsagt dom i straffesagen, ef-ter begæring af forurettede bestemme, at er-statningskravet helt eller delvis skal fyldest-gøres af provenuet fra det beslaglagte gods,herunder at fyldestgørelse skal ske forud fordet offentliges krav på sagsomkostninger,krav på konfiskation og bødekrav. Denneafgørelse har retsvirkning som udlæg, jf. §526, stk. 2. Sagen behandles i strafferetsple-jens former.Stk.5. Beslaglæggelse efter § 802, stk. 3,bortfalder, når tiltalte ikke længere unddragersig forfølgning, medmindre der er bestemtegrunde til at antage, at tiltalte på ny vil und-drage sig forfølgningen. Afgørelse om be-slaglæggelsens bortfald træffes af retten vedkendelse.§ 1002.Efter at dom er afsagt, finder reg-lerne i kapitel 74 om beslaglæggelse til sik-kerhed for det offentliges krav på sagsom-kostninger, krav på konfiskation efter straffe-lovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt.,og stk. 3, og § 76 a, stk. 5, bødekrav ellerforurettedes krav på erstatning i sagen tilsva-rende anvendelse. Afgørelsen træffes af denret, som har afsagt dommen i 1. instans, ogder skal i forbindelse hermed træffes afgørel-se om, hvordan det beslaglagte skal anven-des, jf. § 807 d, stk. 2 og 3.Stk. 2. ---