Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen

1.

Det er, ligesom ved de tidligere høringer, en glæde for mig og ombudsmands-institutionen at mødes med Folketingets Retsudvalg og alle til stede her i dagom ombudsmandens beretning for 2009. Jeg takker Retsudvalget for dennemulighed.[Præsentation af direktør Jens Møller, der senere vil introducere temaet omdigitalisering og forvaltningsretlige krav, og afdelingschef Kaj Larsen, der vilintroducere emnet om offentligt ansattes ytringsfrihed.]Det er aftalt at jeg indledningsvis skal give en kort, generel introduktion til be-retningen; især med henblik på at fremhæve eventuelle tendenser i udviklin-gen inden for forvaltningskulturen. Først vil jeg dog gerne benytte lejlighedentil at sige et par ord om beretningens form der er i år ændret markant, og tilogså ganske kort at præsentere nogle nøgletal for embedet.

2.

Beretningerne som ombudsmanden har afleveret til Folketinget siden 1955,har indtil i år været bygget op på stort set samme vis. Fokus har været på atredegøre for basale tal der afspejler embedets virksomhed, og på at give enrække principielle sager videre til Folketinget, myndighederne, retsvidenska-ben og naturligvis offentligheden.Udviklingen af især it-teknologien og de søgemuligheder den har givet i formaf hjemmesider med videre, har bidraget afgørende til at vi har kunnet ændreog modernisere beretningens form og indhold. Årets udvalgte sager er stadigen væsentlig del af beretningen, men nu lægges de løbende på ombudsman-dens hjemmeside, og i den trykte beretning er de lagt på en cd-rom. De cen-trale tal er ligeledes stadig med. Det nye er at vi i en række artikler fra hver afembedets kontorer og afdelinger giver et mere tematiseret billede af de pro-blemer og emner ombudsmanden beskæftiger sig med. Vi tror at det giver enbedre tilgang for dem vi aflægger beretningen til, og for andre interesserede

der gerne vil sætte sig ind i essensen i ombudsmandsinstitutionens virksom-hed.Om nøgletallene vil jeg ganske kort sige at der i 2009 ikke er meget nyt undersolen: antallet af nye sager var 4.379 mod 4.229 i 2008. Vi afsluttede 4.415sager mod 4.164 i 2008, og pr. 1. juni 2010 havde vi 166 konkrete enkeltsa-ger, oprettet før den 1. januar 2010, der ikke var afsluttet. Den gennemsnitligesagsbehandlingstid i sager som blev afvist, var 36,1 dage, og 5,4 måneder forde realitetsbehandlede. Vores mål var, og er, at 90 % af de klagesager derafvises, bør være afsluttet inden for 2 måneder – dette nåede vi ikke helt i2009, hvor kun 85,2 % blev afsluttet inden for fristen. For de realitetsbehand-lede sager er målet at 75 % af klagesagerne bør være afsluttet inden for 6måneder, og 90 % bør være afsluttet inden 1 år. Vi nåede 75,4 % inden for de6 måneder og 85,9 % inden for 1-års-målsætningen. Vi vil selvfølgelig i denkommende tid bestræbe os på at nå det sidste stykke vej og opfylde de mål vihar fastsat.

3.

Og nu lidt omaktuelle tendenser i forvaltningskulturen.Først og fremmest er det vigtigt for mig at nævne et lille forbehold: Bevægel-ser i forvaltningskulturen afsætter ikke nødvendigvis umiddelbare spor i desager der når frem til ombudsmandens bord.Skal man danne sig et indtryk af eventuelle tendenser i udviklingen, bør manogså konsultere domstolenes praksis og praksis i de forskellige tilsyn, råd ognævn. De tendenser der måtte udspringe af bevægelser i normerne og ad-færdsmønstrene for kontakten mellem forvaltning og borger, kræver på sam-me vis at iagttageren går meget tæt på hverdagen i de forvaltninger der harden umiddelbare kontakt med borgerne – altså først og fremmest de kommu-nale forvaltninger.Udviklinger der opstår som følge af politiske beslutninger om prioriteringer ogresursetildelinger, er jeg, som ombudsmand, også afskåret fra at vurderemedmindre de får retlige konsekvenser som strider mod gældende ret eller påanden vis ligger uden for den danske forvaltningstraditions retlige rammer.Det jeg derimod kan, er at trække tråde fra nogle af de konkrete sager og si-tuationer som embedet har beskæftiget sig med, til bevægelser der er bredenighed om at betegne som tendenser i forvaltningskulturen.

Et sådant tema er hvilke retlige konsekvenser det får når man vælger om enopgave skal placeres i den offentlige eller i den private sektor. Retlige pro-blemer i forlængelse af dette spørgsmål har ombudsmanden været præsente-ret for flere gange; og i dette års beretning har vi igen en sag der rammer di-rekte ind i dette tema.Sagen (1-1) handler om en AF-regions anmodning om at få udskiftet en ansathos en privat aktør. Da sagen udspillede sig, lå ansvaret for beskæftigelses-indsatsen over for ledige hos den statslige arbejdsformidling, kommunalbesty-relsen og amtsrådet. Efter de dagældende regler kunne de ansvarlige myn-digheder indgå aftaler med andre aktører om varetagelse af opgaverne. Ogbaggrunden for sagen var at Arbejdsmarkedsstyrelsen på vegne af de statsli-ge AF-regioner havde indgået en aftale med en privat aktør om beskæftigel-sesindsatsen for visse typer af ledige. Af aftalen fremgik det blandt andet atdet private firma skulle udskifte en medarbejder hvis en AF-region bad om detog havde en rimelig begrundelse.En AF-region gjorde brug af bestemmelsen i forhold til en ansat hos den pri-vate aktør, og den ansatte fik herefter ikke forlænget sin kontrakt. Vi overve-jede om sagen kunne sidestilles med en afskedigelsessag inden for det of-fentlige sådan at forvaltningslovens regler om partshøring skulle anvendes,men nåede frem til at sådan kunne det ikke forholde sig.Selv om forvaltningslovens procedurer og beskyttelse af den enkelte ikkekunne bruges i denne situation, så skulle andre normer inddrages som ret-ningslinjer. Vi var derfor enige med Beskæftigelsesministeriet i at det ville ha-ve været mere hensynsfuldt, og i overensstemmelse med god forvaltnings-skik, hvis den ansatte var blevet partshørt. Vi mente også at den pågældenderegion som led i god forvaltningsskik burde have underrettet den ansatte omhenvendelsen til den ansattes arbejdsgiver, og om begrundelsen herfor.Kaj Larsen vil senere i dag vende tilbage til spørgsmålet om konsekvenser afoffentlig eller privat placering af opgaverne – i relation til de ansattes ytrings-frihed.

5.

Et andet tema i forbindelse med udvikling og tendenser i forvaltningen er på-virkningen af dansk ret fra især EU og forskellige internationale konventioner.Disse internationale retskilder spiller en stadig stigende rolle i vores retssy-stem, og kendskabet til dem vokser – også blandt borgerne og deres repræ-sentanter. I beretningen har vi under Undervisningsministeriets område offent-liggjort en sag (18-1) hvor klageren under sagen henviste til FN’s børnekon-vention og FN’s handicapkonvention. Sagen handlede om henvisningen af etautistisk barn til specialskole for autistiske børn med indlæringsvanskelighe-

der. Forældrene valgte at indskrive deres søn på en almindelig friskole hvorhan blev integreret efter den såkaldte ABA-metode.Forældrene klagede over henvisningen til specialskolen. Og i klagen til om-budsmanden henviste de blandt andet til at Klagenævnet for Vidtgående Spe-cialundervisning i sin afgørelse af sagen havde overtrådt børnekonventionensartikel 12 og artikel 23 og FN’s standardregler og især principperne om ligemuligheder for uddannelse og integration i grundskole, ungdomsuddannelserog højere uddannelser. – Jeg mente dog ikke at de pågældende regler ogprincipper var overtrådt.

6.

Som et sidste punkt her vil jeg nævne 3 sager der er udtaget til beretningenfor 2010, men som allerede nu ligger på vores hjemmeside. Jeg vil gernefremhæve sagerne her fordi de for mig at se kommer meget tæt på spørgsmå-let om en eventuel udvikling i de grundlæggende mønstre og normer for kon-takten mellem forvaltning og borger.Alle de 3 sager handler om myndighedernes behov for at sætte grænser forborgeres adgang til og benyttelse af offentlige institutioner og forvaltninger.Hjemmelsgrundlaget er uskrevne retsgrundsætninger – de såkaldteanstalts-beføjelser.I to af sagerne var der tale om kommuners behov for at sættegrænser for mulighederne for borgernes personlige fremmøde hos forvaltnin-gen, og i den tredje sag var der tale om behovet for at begrænse familiensmuligheder for at besøge en ældre slægtning på et kommunalt plejehjem.Sagerne er måske eksempler på et stigende behov hos myndighederne for atkunne sætte grænser i forhold til en udvikling hos visse borgere i deres for-ventninger og krav til kontakten med offentligt ansatte og offentlige instanser.

7.

Meget kunne naturligvis siges om aktuelle tendenser inden for forvaltningskul-turen. Men inden for de afstukne rammer – og med et blik på hvad den fore-liggende årsberetning kan illustrere – har jeg altså valgt at fremhæve disse tretemaer:– De retlige konsekvenser af om opgaver placeres i den offentlige eller denprivate sektor.– Betydningen i den offentlige forvaltnings virksomhed af de retskilder derbliver til uden for Danmarks grænser.– Konkrete begrænsninger i borgernes adgang til forvaltningen og dens insti-tutioner.