REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 116: Henvendelse af 25/11-10 fra Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark vedr. møde med Retsudvalget

Kære Maiken.Hermed de foreløbig lovede punkter, som vi meget gerne vil drøfte medRetsudvalget, hvor der er god tid til dette.1) Ændring af ” kanbestemmelsen ” før et retsmøde med hensyn til beskikkelse afbistandsværge til en ” skalbestemmelse”. Dette skal blandt andet ses i lyset af,at mange forsvarsadvokater først ser klienten umiddelbart før retsmødet, såklienten har ingen chance for at få gennemgået sagen ej heller at få kendskabtil, hvordan selve retsmødet forløber.2) Advokater skal IKKE kunne være bistandsværge og forsvarsadvokat for densamme person. Det er en meget uheldig personsammenfald og IKKE til gavnfor klienten.3) Ændring af bestemmelsen om, at Retten i første omgang skal se sig om efter enbistandsværge i ” pårørendekredsen ”. Dette skal ændres til, at Retten skalfinde den bedst egnede i den givne situation og evt. efter ønske fra klienten,som skal spørges om et ønske. Det skal samtidig oplyses over for klienten, atdet er en fordel at få en ” listebistandsværge ”, idet der er meget svært for enpårørende både at være ” pårørende og bistandsværge ”. Der kommer alt forfølelser ” i klemme ” med denne dobbeltrolle.4) Hvis klienten er anbragt på en psykiatrisk afdeling, institution el. lignende ihenhold til dom. En klar definering af, hvad ” og lignende ” er for typerbofællesskaber – institutioner mv. Det giver store problemer pt. grundet mangeforskellige tolkningsmuligheder.5) Det skal klart præciseres , at selv om en klient ikke i dommens præmisser harfået at vide, at vedkommende skal være på en bestemt institution, men athan/hun kun kan være på den pågældende institution, hvortil han/hun er bragt.Dette betyder i virkelighedens verden, at det faktisk er i henhold til ” dom ”, atanbringelsen har fundet sted på den pågældende institution.6) Hvis en bistandsværge har en klient, som af en eller anden grund bliver udsatfor en eller anden form for tvang, så loven om Tvang i psykiatrien træder ikraft, skal bistandsværgen nu også være patientrådgiver for den samme person.

Det er for øjeblikket meget uklart, om bistandsværgen her skal arbejde efterregelsættet , der gælder for patientrådgivere eller det, der gælder forbistandsværger. Her tænkes specielt på fremmødeproceduren, som jo ervæsentlig forskellig for de to grupper. Hvordan med aflønning, når et sådantdobbeltjob skal bestrides?7) Hvordan kan der strammes op på, at der i bekendtgørelsen for bistandsværger i§ 10 står, at politiet skal holde bistandsværgen underrettet om , hvornår derholdes retsmøder mv. og dette i mange tilfælde ikke sker? Videre i samme §står, at politiet efter ” anmodning ” skal udlevere domme - kendelser mv.Dette vil vi godt have ændret til, at politiet samtidig SKAL udlevere dommemv. uden anmodning.8) Det samme gælder i § 12 om forsvarsadvokatens pligt til orientering afbistandsværgen. Dette skal IKKE kun ske ved anmodning , men ogsåautomatisk, hvilket også vil sikre , at forsvarsadvokaterne ” kommer mere påbanen ” og bedre må følge op på sagen.9) I § 13 og 14 står en del om sygehusets – institutionens pligt til underretning.Denne underretning er meget mangelfuld mange steder. Kunne der ikke lavesen skrivelse fra Retsudvalget eller Rigspolitiet, der præcisere de pligter, somsygehus m. fl. har og så samtidig gøre opmærksom på de konsekvenser, enmanglende underretning vil indebære ( ekstra udbetaling til bistandsværgengrundet fremmøde, hvor klienten eksempelvis er flyttet til et andet sted udenbesked er givet ). Meget ofte er det ikke af ” ond vilje ”, men af simpeluvidenhed. Her kunne det så også præciseres over for sygehus – institutionmv., at de har en uddannelsesforpligtigelse over for personalet.10)LPD laver jo kurser for både patientrådgivere og bistandsværger, hvorselve kurset og kørsel til dette er gratis. Det er et ønske,( hvilket jo også mågælde for lovgiverne ), at alle nye bistandsværger bør have pligt til at deltage imindst grundmodulkurset, hvor alle de basale ting gennemgås. Dette blot for atsikre, at en ny bistandsværge ved lidt om, hvad han/hun har sagt ja til.11)For øjeblikket skal bistandsværgen selv holde øje med, når en dom forvores klient er udløbet. Der pålægges efterhånden mange ekstraopgaver tilbistandsværgen, som vi mener hører hjemme hos politiet. Det var herønskeligt, at politiet har pligt til at underrette os om, når en dom er udløbet.Hvis ikke de gør dette, udbetales der honorar indtil beskeden er givet.12)Det er heller ikke i loven klart præciseret, om vi skal møde op tilretsmøder eller blot skal orienteres/ underrettes om dette. En stramning på detteområde var også ønskelig.13)Der søges ligeledes en stramning af manglende meddelelse, når voresklient er indlagt i henhold til dom og vi ikke får denne besked.14)Politiet skal underrette os om vores klients adresse og ikke som nu kun etnavn og et cpr. nr. Det volder tit store problemer med at finde vores klient, såderfor er det nødvendigt med en adresse.-2-

15)Kunne bistandsværger ikke få adgang til de tolkelister, som politietbruger, idet vi ofte har svært ved at finde tolk til et givet sprog. Selv omafdelingen i princippet skal sørge for en tolk til os, har de ofte lige så svært veddette.16)Selv om den samme lovgivning gælder for hele landet skulle man ikke trodette, når det gælder udbetaling af honorar. Dette foregår meget forskelligt frapolitikreds til politikreds. Kunne man ikke overveje en central udbetaling, såudbetalingen herved blev ens ligegyldigt hvor i landet man bor.17)Vi har meget tit snakket om det underlige i, at der var forskel påhonorarerne afhængig af, om der var tale om en behandlingsdom eller enanbringelsesdom. Arbejdet med de to typer klienter er det samme og ofte er dermeget mere arbejde med de behandlingsdømte ( kan være svære at finde – harofte svært ved at overholde aftaler mv. ). Det vil også gøre tingene megetlettere med hensyn til de forskellige anbringelser i relation til dom eller ej ( sepunkt 4 og 5 ).18)Som bistandsværge har vi mange af vore klienter anbragt på institutioneller lignende. Når disse begår noget nyt kriminelt bliver de oftesurrogatfængslet. Da vi i forvejen er bistandsværge for deres behandlingsdomfår disse ikke en ny bistandsværge, men vi skal blot varetage denne nye opgaveover for personale og klient .En ofte belastende ekstraopgave, som vi ikke fårnoget ekstra for. Vi skal selvfølgelig fortsat varetage opgaverne sombistandsværge for behandlingsdommen, men det er ikke rimeligt, at opgaverneblot kan udvides, uden at dette honoreres på en eller anden måde. Helt groteskbliver situationen , hvis den surrogatfængslede udsættes for en eller anden formfor tvang, så skal vi også være patientrådgiver til samme honorar. ( se punkt 6 )Altså, vi kan nemt komme til at varetage 3 funktioner: a. bistandsværge forbehandlingsdommen; b. bistandsværge for selve surrogatfængslingen; c.patientrådgiver for en tvangsforanstaltning. Vi er meget sikker på, at enalmindelig ” advokat ” nok skulle vide at tage betaling for alle tre dele. Enrimelig løsning må findes.19)En af bistandsværgens fornemmeste opgaver ( som der står ibekendtgørelsen ) er at sikre, at den dom, som vores klient har fået, ikkeudstrækkes længere end højst nødvendigt. Derfor skal bistandsværgen sørgefor at prøve den dømtes dom med de intervaller, som loven hjemler. Alt forofte går der mange måneder efter en sådan anmodning før dommen kommerfor retten og ofte er næste frist for domsprøvelse allerede overskredet indensagen kommer for retten. Et enkelt eksempel: En sag om domsprøvelse sendttil X politistation den 19. november 2009 er først videresendt tilStatsadvokaten den 5. oktober 2010 efter flere rykkerskrivelser frabistandsværgen. Stationen er kommet med en undskyldning og flereforklaringer på det sene forløb.

Dette kan klienten ikke bruge til noget som helst og det undergraver i den gradretsbevidstheden i samfundet. Det er mennesker vi har med at gøre, der ofteikke har andre til at hjælpe sig end bistandsværgen. Eksemplet er ikkeenestående, men heldigvis et af de mere grelle.Der SKAL i den grad strammes op på de procedurer, hvorefter politietbehandler anmodninger om domsændringer.20)I Danmark har vi ca. 40, der har en tidsubestemt forvarringsdom. Det ermennesker, som har begået voldsomme forbrydelser. Jeg ( Ole Kølle ) erbistandsværge for 7 af disse indsatte, placeret forskellige steder i landet.(Herstedvester – Vridsløselille – Horsens ). Hvis vi stadig skal bryste os af atvære et Retssamfund, er vi nødt til at se på behandlingen af disse indsatte (eller måske rettere af manglen på samme ). Mange af dem er unge mennesker,som selv har været udsat for voldsomme ting. Min overordnede oplevelse afdisse indsatte er, at de blot ” opbevares ” uden at der sker nogen egentligbehandling. Jeg vil lave en nøjere redegørelse inden mødet og fremsendedenne.

FORMAND