Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 115
Offentligt
29. november 2010
Inspektion af Stokholtbuenden 26. juni 2008OPFØLGNING NR. 2J.nr. 2008-1405-062/PH
1/24
Indholdsfortegnelse
Ad 3.1.Ad 3.2.Ad 4.1.Ad 4.2.Ad 4.3.Ad 4.5.Ad 4.6.Ad 4.10.Ad 4.12.Ad 4.13.Ad 5.1.Ad 5.3.Ad 7.1.Ad 7.2.Ad 7.3.
Boenhederne ...................................................................................... 2Beboernes boliger ............................................................................... 4Funktionsniveau .................................................................................. 5Medicin, læge mv. ............................................................................... 6Aktiviteter ............................................................................................ 7Beboernes økonomiske forhold ........................................................ 10Ledsageordning ................................................................................ 11Vold ................................................................................................... 12Beboerindflydelse og pårørendekontakt ........................................... 12Handleplaner..................................................................................... 13Lukkede døre og frisk luft ................................................................. 14Modtagne registreringer .................................................................... 14Generelt ............................................................................................ 18Ballerup Kommunes tilsyn ................................................................ 19Tilsynsbesøg på Stokholtbuen .......................................................... 22
Opfølgning............................................................................................................ 23Underretning ........................................................................................................ 24
2/24
Den 15. januar 2010 afgav jeg en kombineret endelig rapport og opfølgningsrapportom min inspektion den 26. juni 2008 af helhedstilbuddet Stokholtbuen. I rapporten badjeg om oplysninger mv. om nærmere angivne forhold.
I den anledning har jeg modtaget en fælles udtalelse af 9. april 2010 med bilag fraStokholtbuen og Ballerup Kommune og en udtalelse af 29. januar 2010 fra Indenrigs-og Socialministeriet (nu Socialministeriet).
Jeg skal herefter meddele følgende:
I et notat af 1. august 2008 havde forstanderen på Stokholtbuen oplyst nærmere omarbejdet i en arbejdsgruppe der havde set på mulighederne for at ændre indretningen ihusene, særligt for så vidt angår køkkenområdet. I brev af 30. september 2009 oplystekommunen at Stokholtbuen forventede at tage et nyt køkken/alrum i hus 15 b i brugca. 1. oktober 2009. Formålet var at afprøve funktion og pædagogiske muligheder vedmadlavning og at teste mulighederne generelt hvis det lykkes at blive opnormeret såde små levegrupper kan etableres igen.
Jeg gik ud fra at dette køkken var indrettet som beskrevet i notatet af 1. august 2008og et bilag hertil (dvs. som et åbent og større køkken). Jeg noterede mig desuden atspørgsmålet om erfaringerne med køkkenet når det havde været i brug i nogen tid,indgik i en evaluering der skulle ske af projektet ”Mere helhed på Stokholtbuen” somjeg havde bedt om at blive underrettet om under pkt. 4.3.
Stokholtbuen og kommunen her i den fælles udtalelse både under dette punkt og un-der pkt. 4.3 oplyst nærmere om erfaringerne med køkkenet. Der er tale om enslyden-de gengivelser, og jeg henviser til mit citat af denne gengivelse under pkt. 4.3.
Som det fremgår dette sted, indeholder Stokholtbuens og kommunes udtalelse ikkemere præcise oplysninger om indretningen af køkkenet ud over at det er blevet størreog mere åbent. Men det fremgår af en rapport om et tilsyn på Stokholtbuen i decem-ber 2009 der er omtalt nedenfor, at et depotrum er inddraget til køkkenet, at en væg er
3/24
revet ned, og at en anden væg er revet halvt ned så der nu er tale om et åbent, mendog afskærmet køkken/alrum i forbindelse med stuen.
Jeg har noteret mig det der fremgår om indretningen af køkkenet i den nævnte tilsyns-rapport, og under pkt. 4.3 har jeg desuden noteret mig det oplyste om evalueringen afkøkkenombygningen.
Ballerup Kommune skulle have et møde med betalingskommunerne om behovet for attilføre flere personaleressourcer med takstforhøjelse til følge. Jeg bad om at blive un-derrettet om resultatet af dette møde, og hvad der videre skete vedrørende spørgsmå-let om at tilføre flere personaleressourcer.
I Stokholtbuens og kommunens udtalelse er om dette anført følgende:”Der er den 8. december 2009 blevet afholdt møde med betalingskommunerne.Alle kommuner deltog bortset fra 2 kommuner. De 2 ’fraværende’ kommunerhavde forud for mødet meddelt, at de var enige i en nødvendig ressourcetilgangog afledt heraf en takstforhøjelse.
På mødet blev det besluttet, at der pr. 1. januar 2010 ville være en generel takst-øgning svarende til 8 stillinger (ca. 10 %) samt en udvidet takst til soloprojekter-ne. Der vil således være tale om 2 takster;-en helhedstakst-en ens helhedstakst for soloprojekterneDer vil således være en døgntakst på kr. 7.000 pr. døgn for de 4 beboere, dermodtager solisttilbud med bemanding 1:1 og lidt mindre om natten i det omfangdet er muligt i forhold til beboernes tilstand.
Begge takster er beregnet og har virkning fra 1. januar 2010.
Der er etableret i alt 4 soloprojekter på Stokholtbuen.
I skrivende stund er der en afdækning i gang i forhold til fastsættelse af norme-ringen i forholdet til de øvrige beboere. Målet er mindre beboergrupper i huseneog dertil knyttede relativt bedre normerede, men mindre medarbejderteams.
4/24
På et medarbejderseminar afholdt den 9. og 10. februar 2010 blev det med bag-grund i en opdeling af målgruppen i følgende fire hovedgrupper:----
Gruppen af særligt udfordrende beboereGruppen af særligt de ældre og de med lange ophold i institutionelle rammer.Gruppen af beboere med særlige behov for sansestimulering / oplevelser.Gruppen af beboere der har brug for en særlig tilrettelagt struktur og tilgang
besluttet, at etablere to beboergrupper i husene 13, 15, 19 og 21. Derudover vilder være de fire særligt udfordrende beboere. Inddelingen har taget sit udgangs-punkt i målgruppens behov for en høj specialiseret og individuel indsats. Der ertillige nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere samt ledelse, der skalvurdere normeringsbehovet i de enkelte teams samt ikke mindst hvilke medar-bejdere, der skal tilknyttes de enkelte teams.
Resultatet er mindre beboergrupper, der tager udgangspunkt i den enkelte bebo-eres handicap samt udviklingsmuligheder(aktiviteter) snarere end tanken ometablering af levegrupper, der jo blandt andet forudsætter empati og en mere ellermindre høj grad af social forståelse. Se i øvrigt tilsynsrapport for anmeldt tilsynv/BDO December 2009 s. 9-10.”
Kommunen har vedlagt kopi af den nævnte rapport fra det anmeldte tilsyn i december2009 der fandt sted den 4. december 2009.
Jeg har noteret mig det oplyste og det der fremgår af den nævnte tilsynsrapport (ompædagogisk metode/refenceramme). Jeg beder om at blive underrettet om resultatetaf arbejdsgruppens vurdering af normeringsbehovet i de enkelte teams.
På baggrund af det oplyste om tilføring af flere personaleressourcer og etablering afmindre beboergrupper, foretager jeg mig ikke mere vedrørende de fysiske rammer forså vidt angår fællesarealerne i boenhederne.
Stokholtbuen havde forsøgt at etablere en solistbolig i en af de allerede eksisterendeboliger i hus 21, men da det havde vist sig ikke at være tilstrækkeligt afskærmet til denpågældende beboer, var Stokholtbuen i færd med at etablere en ny og endnu mereafskærmet bolig i den værkstedsbygning hvor køkken og kantine er beliggende (hus23 a).
5/24
Jeg bad om at få oplyst om denne bolig nu var etableret, og på hvilken måde den ad-skiller sig fra den bolig som beboeren havde på inspektionstidspunktet (i samme byg-ning), og som jeg havde beskrevet nærmere i rapporten.
Stokholtbuen og kommunen har oplyst at den nævnte bolig er etableret. Det er videreoplyst at boligen adskiller sig fra den tidligere bolig ved at der er etableret egen ind-gang fra haven, og at den indeholder soverum og to stuer i forlængelse af hinanden,badeværelse og tekøkken. Placeringen i bygning 23 a er særdeles hensigtsmæssig iforhold til beboeren da ”risikoen” for ydre påvirkninger eller negative stimuli må ansesfor at være minimeret mest muligt.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Kommunen ville udarbejde generelle retningslinjer for betaling af indvendig vedlige-holdelse i Ballerup Kommunes botilbud og i botilbud med driftsoverenskomst med Bal-lerup Kommune. Kommunen forventede at et forslag til regelsæt/kvalitetsstandard varudarbejdet og godkendt i første halvdel af 2010. Når retningslinjerne forelå, ville deblive sendt til mig. Jeg afventede modtagelsen af retningslinjerne.
I Stokholtbuens og kommunens udtalelse er det oplyst at der (som også nævnt i in-spektionsrapporten) er nedsat en arbejdsgruppe, og at resultatet af arbejdsgruppensarbejde fortsat forventes at foreligger i første halvdel af 2010. Kommunen vil senderetningslinjerne til mig når de ligger klar til udsendelse og ibrugtagning.
Jeg har noteret mig det oplyste og afventer således fortsat at modtage retningslinjernesom jeg går ud fra nu foreligger.
Stokholtbuen har flere beboere med stærkt udadreagerende adfærd der har behov formeget individuelle løsninger i form af soloprojekter. Jeg noterede mig at BallerupKommune i en redegørelse for 2007 til Det Regionale Udviklingsråd (i Region Hoved-staden) og i en redegørelse af 1. maj 2008 til brug for udarbejdelsen af rammeaftalenfor 2009 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen havde gjort op-mærksom på dette forhold. Jeg noterede mig også det som kommunen havde anførtom dette spørgsmål i brevet af 30. september 2009, og jeg bad kommunen om at un-derrette mig om hvad der videre skete vedrørende dette forhold.
6/24
Kommunen har oplyst at der konkret i forhold til de stærkt udadreagerende beboere iStokholtbuen – efter aftale med betalingskommunerne – er etableret 4 soloprojekter.Etableringen af disse projekter betyder at de 4 beboere behovsmæssigt og individueltbliver skærmet, og at de øvrige beboere skærmes for dem. For de 4 beboere betyderdet at de har fået mere ro og ikke bliver så sanseforstyrret som tidligere. De får massivog individuel personalemæssig dækning, og antallet af indberetninger om magtanven-delser er mærkbart reduceret.
Det er videre oplyst at alle 4 beboere er omfattet af Stokholtbuens målgruppe, men datilbuddets fysiske rammer ikke matchede deres behov, blev det nødvendigt at etableresoloprojekterne.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Stokholtbuen var ikke helt tilfreds med det antal timer der er til rådighed for psykiatriskbistand. I brevet af 30. september 2009 havde kommunen uddybet det anførte underinspektionen og havde oplyst at kommunen var opmærksom på problemet der skulledrøftes igen på et møde den 7. oktober 2009.
Jeg bad kommunen om at underrette mig om resultatet af dette møde og om kommu-nens udtrykkelige bemærkninger til det som Stokholtbuen havde anført om behovetfor psykiatrisk bistand (regelmæssige tilsyn med hver beboer 2 gange om året i ca. 1time og derudover i akutte tilfælde).
I Stokholtbuens og kommunens udtalelse er om dette forhold anført følgende:”Der er fortsat problemstillinger indenfor både lægelig og psykiatrisk bistand.
I forhold til det lægelige er det et problem, at vi stadig ikke kan få foretaget denødvendige undersøgelser af vores beboere, der ikke frivilligt medvirker (forstårbehandlingen) og lægerne udviser ikke villighed til at fortage disse under narko-se.
Desuden er det meget vanskeligt for os at følge beboerne i det almindeligebehandlingssystem (egne læger og skadestuer) – de er alt for utrygge. Lægernehar ikke kapacitet eller villighed til at komme til beboerne her på ’Buen’ trods detville hindre mange problemer med utryghed, magt osv.
7/24
I forhold til psykiatrisk bistand er det fortsat et problem, at der er alt for mange pa-tienter pr. psykiater og derved er bistanden ikke tilstrækkelig.
Mødet den 7. oktober 2009, i det lokale psykiatriplanlægningsudvalg, blev des-værre aflyst grundet mange afbud fra deltagerne. Næste møde blev afholdt i ja-nuar 2010, men havde en helt anden dagsorden.
Den 8. marts 2010 afholdes møde om genforhandling af samarbejdsaftalen mel-lem Psykiatrisk Center Ballerup og Ballerup Kommune. Problemstillingen dragesind i dette mødes indhold.”
Jeg har noteret mig det oplyste og beder om at blive underrettet om udfaldet af be-handlingen af spørgsmålet på mødet den 8. marts 2010.
De problemer som Stokholtbuen og kommunen har nævnt vedrørende den somatiskebehandling af beboerne, indgik ikke i min rapport, bortset fra spørgsmålet om tandbe-handling som jeg afsluttede i rapporten. Jeg har noteret mig at problemerne også ernævnt i rapporten fra BDO Kommunernes Revisions tilsyn med Stokholtbuen den 4.december 2009, og at det heraf fremgår at embedslægen havde opfordret ledelsen tilat rejse problemet over for kommunen da der var tale om et generelt problem der bur-de søges en løsning på i kommunen. I rapporten er det nævnt at der endnu ikke varkommet en sådan løsning.
Selv om spørgsmålet ikke indgik i min rapport, beder jeg kommunen om at oplysehvad der videre er sket vedrørende dette forhold.
Stokholtbuen havde iværksat et projekt om ”Mere helhed på Stokholtbuen” der bl.a.har til formål at give et kvalitetsløft i forhold til aktiviteter og samvær set i lyset af be-boernes individuelle ønsker og behov. I oktober 2008 blev der foretaget en evalueringaf projektet og dets indsatsområder. I slutningen af 2009 skulle der laves status påindsatsområderne og endnu en evaluering af projektet med henblik på at lave projek-tets 2. udgave hvor fokus skulle være på målgruppedifferentiering, skærmede enhe-der, erfaringerne med ombygning af køkken og forhåbentlig genetablering af små le-vegrupper.
Jeg bad om at blive underrettet om resultatet af den evaluering der allerede var fore-taget, og af evalueringen sidst i 2009.
8/24
Stokholtbuen og kommunen har i udtalelsen af 9. april 2010 omtalt evalueringen medhensyn til ombygning af et af køkkenerne nærmere og i øvrigt henvist til bilag om eva-lueringen (i januar 2010) af projektet ”Mere helhed på Stokholtbuen”.
Om evalueringen med hensyn til ombygningen af køkkenet har Stokholtbuen ogkommunen anført følgende:”Evalueringen af køkkenombygningen i hus 15 B er meget positiv. Køkkenet bli-ver altid benyttet til madlavning. Alle beboerne kan nu følge processen og i langthøjere grad være en del af det der foregår. Beboerne er samtidig sammen medmedarbejderne og kan se og dufte, hvad der foregår. Æstetisk er stuen blevetlangt større og mere åben (også rent fysisk), således at den indbyder til samvær ihøjere grad. For både medarbejdere og beboere er det et væsentligt fremskridt,der gør arbejdet omkring maden meget lettere, idet der ikke skal gå en medar-bejder fra til at stå i køkkenet, bag en lukket dør. Nu kan man som medarbejdervære sammen med beboerne samtidig med at maden tilberedes og både høre ogkomme beboere og kolleger til hjælp - eksempelvis ved et epileptisk anfald.”
Om evalueringen i øvrigt er der i det nævnte bilag nærmere oplysninger om de ind-satsområder der er gennemført eller sat i gang, og de indsatsområder der (skal) ar-bejdes videre med. Der er desuden oplysning om den fremtidige struktur med hensyntil opfølgning på projektet.
Jeg har noteret mig det oplyste og indholdet af det vedlagte bilag.
Jeg har i den forbindelse noteret mig at der er nedsat en arbejdsgruppe der skal ar-bejde videre med spørgsmålet om aktiviteter der i fremtiden skal udgå fra husene ogsamtidig være centreret om beboernes individuelle behov. Jeg beder om at blive un-derrettet om resultatet af arbejdsgruppens arbejde.
Jeg har også noteret mig at det i rapporten om BDO Kommunernes Revisions tilsynmed Stokholtbuen i december 2009 er nævnt at de pårørende var både bekymrede ogpositive over for strukturændringen. De var bekymrede for om den nye struktur reelt vilresultere i at beboernes aktiviteter indskrænkes, og over at fællesområder/værkstederindskrænkes for at skabe rum til solisterne. Det er også nævnt at specialiseringen iføl-ge medarbejderne kommer til at medføre at Stokholtbuen nedlægger værkstederne oghjemtager brugerne til husene og laver aktiviteter dér. Jeg beder om at få oplyst omder er tale om at værkstederne helt nedlægges, og hvad lokalerne i så fald skal bru-ges til fremover.
9/24
Jeg forstod det oplyste om afvikling af koloni og ferie sådan at Stokholtbuen dækkerden almindelige lønudgift til det personale der deltager i koloni og ferie, mens beboer-ne ved ferie skal betale lønudgift for det vikarbehov der opstår i forbindelse hermed.Jeg bad kommunen om at oplyse om det var korrekt forstået.
I Stokholtbuens og kommunens udtalelse er det oplyst at der på Stokholtbuen ertrådt en ny feriepolitik i kraft pr. 1. januar 2010, og at denne politik besvarer mitspørgsmål. Det er videre oplyst at ændringerne i forhold til den gamle politik pri-mært er af økonomisk karakter, og at feriepolitikken har været behandlet i pårø-renderådet den 23. november 2009.
I den nye feriepolitik, der er vedlagt udtalelsen, sondres der mellem ferier der til-bydes som en del af tilbuddet (en ferie om året med ledsager) og individuelle feri-er. I førstnævnte tilfælde afholdes løn til personale af Stokholtbuen efter gælden-de overenskomst. Ved individuelle ferier afholder beboerne alle udgifter, herunderudgifter til aflønning af personale der deltager i ferien, og udgifter til vikardækningså Stokholtbuen ikke påføres udgifter i forbindelse med sådanne ferier.
Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at der er udarbejdet nye retningslinjerom ferie.
Jeg bad også om at få oplyst om beboerne støttes i opsparing (også) til ferie.
Stokholtbuen og kommunen har oplyst at der tilbydes støtte til opsparing til ferieog andet i forbindelse med udarbejdelsen af beboernes pensionsaftale hvis de på-rørende eller værge ønsker det.
Af den nye feriepolitik fremgår det at der orienteres om økonomien ved afholdelseaf ferie i forbindelse med udarbejdelsen af beboernes pensionsaftaler hvor pårø-rende eller værge inddrages. Som anført i pkt. 4.5 i rapporten fik jeg under inspek-tionen kopi af et generelt bilag om en pensionsaftale hvori der er fastsat rammebeløbfor bl.a. ferie som medarbejderne og administrationen skal administrere efter.
Jeg har noteret mig at der i forbindelse med udarbejdelsen af pensionsaftale ogsåtilbydes støtte til opsparing til ferie. Jeg anbefaler at det overvejes udtrykkeligt atnævne det i retningslinjerne.
10/24
Om personalets deltagelse i andre arrangementer som f.eks. café-, restaurant- og bi-ografture med beboerne, havde kommunen i brevet af 30. september 2009 oplyst føl-gende:”Vedr. sociale aktiviteter, hvor beboeren betaler for medarbejderne, f.eks. restau-rationsbesøg, vælger medarbejderne en menu til en pris, der er i overensstem-melse med prisen på beboerens menu. Valg af drikkevarer skal være i overens-stemmelse med beboerens valg, dog således at Stokholtbuens alkoholpolitikoverholdes.”
Jeg noterede mig det oplyste, men bad dog om at få oplyst om der var nedskrevneretningslinjer herom.
I Stokholtbuens og kommunens udtalelse er det oplyst at der ikke er udarbejdet etsamlet sæt af retningslinjer for personalets ageren ved deltagelse i diverse arran-gementer ud over dem der fremgår af henholdsvis Stokholtbuens feriepolitik ogalkoholpolitik. Af den vedlagte feriepolitik fremgår det at beboerne betaler for per-sonalets forplejning ved f.eks. restaurationsbesøg, og at personalet derfor skalvælge mad og drikkevarer til priser der er i overensstemmelse med prisen for be-boerens valg.
Jeg har noteret mig det oplyste og går ud fra at personalet er klar over at sammeprincip/retningslinjer gælder for udgifterne til personalets deltagelse i aktivitetermed beboerne der ikke finder sted i forbindelse med ferie.
Beboernes økonomiske forhold
Kommunen havde i brevet af 30. september 2009 oplyst at spørgsmålet om at foreta-ge stikprøvevis ekstern kontrol med administrationen af beboermidler kunne indtæn-kes i en forestående revision af kvalitetsstandarderne (af hensyn til såvel beboernesretssikkerhed, som beskyttelse af det personale der administrerer midlerne).
Jeg bad om underretning om resultatet af overvejelserne med hensyn til at medtagespørgsmålet ved revisionen af kvalitetsstandarderne.
Kommunen har bemærket at kravet om at udarbejde kvalitetsstandarder for botilbudder er etableret efter servicelovens § 108, nu er ophævet i overensstemmelse med ogsom konkret synligt resultat af regeringens forenklingsprogram. Kommunen mener
11/24
derfor ikke at det giver mening at gennemføre revision af eksisterende kvalitetsstan-darder.
Kommunen har videre oplyst at kommunens kontrol med Stokholtbuens administrationaf beboermidler vil blive inkluderet som et særligt fokusområde i kommunens tilsyns-opgave efter retssikkerhedslovens § 16.
Jeg har ingen bemærkninger til at kommunen som følge af ophævelsen af kravet omat udarbejde kvalitetsstandarder for botilbud efter servicelovens § 108 (jf. bekendtgø-relse nr. 75 af 22. januar 2010 om ophævelse af bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni2006 pr. 1. februar 2010), alligevel ikke vil revidere kvalitetsstandarderne.
Jeg har samtidig noteret mig at kommunen vil have fokus på spørgsmålet om admini-stration af beboermidler ved tilsyn med Stokholtbuen. Jeg har i den forbindelse be-mærket at det af tilsynsrapporten fra det tilsyn som BDO Kommunernes Revision fore-tog i december 2009, fremgår at der i starten af 2009 havde været en uoverensstem-melse som Stokholtbuen havde handlet relevant på, og at kontrollen med Stokholt-buens administration af beboermidler var flyttet fra den enkelte medarbejder til admi-nistrationen.
Kommunen havde sat et arbejde i gang for at finde ud af præcist hvad der hører tilhenholdsvis botilbuddets og beboernes økonomi, og der vil blive lavet nogle generelleretningslinjer. Jeg bad i forbindelse med opfølgning på min samtale med repræsentan-terne for de pårørende kommunen om en kopi af de nævnte retningslinjer når de fore-ligger, og i rapporten bad jeg om oplysning om hvor langt arbejdet med at udarbejdedisse retningslinjer var kommet.
Kommunen har ikke svaret på dette spørgsmål.
Jeg gentager derfor mit spørgsmål.
Det var i rapporten fra Egedal Kommunes tilsynsrapport fra det anmeldte tilsyn påStokholtbuen i sommeren 2008 nævnt at der var problemer med den ene af de to led-sageordninger som der på det tidspunkt var på Stokholtbuen. I Stokholtbuens kom-mentarer hertil var det fremhævet at der burde udarbejdes en mere udførlig beskrivel-se af hvorfor den ikke fungerer, og at ordningen burde komme til at fungere.
12/24
Jeg bad om oplysning om hvad der videre var sket vedrørende dette forhold.
I Stokholtbuens og kommunens udtalelse er det oplyst at det har været undersøgthvorfor den pågældende beboers ledsageordning ikke fungerer. Det forholder sig så-dan at beboerens dagsprogram i hverdagene rummer aktiviteter ud af huset i mini-mum 6 timer dagligt, og i weekenderne er beboeren på besøg hos sin mor der ogsåvægter udadrettede aktiviteter i samværet. Derfor vurderes behovet for at anvendeledsageordning til denne beboer ikke relevant for tiden. Stokholtbuen vil løbende vur-dere om behovet ændres.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ballerup Kommune har en politik om vold og trusler der umiddelbart gælder for kom-munens arbejdspladser, herunder Stokholtbuen, men i politikken opfordres alle ar-bejdspladser til at udarbejde egne retningslinjer for forebyggelse af vold og truslersamt håndteringen heraf. I brevet af 30. september 2009 oplyste kommunen atStokholtbuen var i gang med at udarbejde et udkast til en lokal politik på området, ogjeg bad om kopi af den lokale voldspolitik/de retningslinjer der blev udarbejdet.
Stokholtbuens lokale voldspolitik (af november 2009) er vedlagt Stokholtbuens ogkommunens udtalelse.
Jeg har noteret mig at der nu foreligger en lokal voldspolitik som jeg har læst igennem,men ikke herved har taget nærmere stilling til.
Beboerindflydelse og pårørendekontakt
Ballerup Kommune havde oplyst at kommunens ”Vedtægter for råd og bestyrelser idag- og botilbud og specialundervisning” var under revision, og at Stokholtbuens pårø-renderåd havde de gældende vedtægter til behandling på sit møde i september 2009.
Jeg bad om en kopi af kommunes reviderede vedtægter når de foreligger, og af pårø-renderådets vedtægter.
13/24
I Stokholtbuens og kommunens udtalelse er det oplyst at der ikke er udarbejdet lokalevedtægter, men at Stokholtbuen til gengæld har udformet en lokal vejledning om sam-arbejdet med de pårørende. Denne vejledning er vedlagt som bilag.
Det er videre oplyst at voksenhandicap- og psykiatriområdet efter kommunevalget erflyttet ressortmæssigt fra Socialudvalget til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, ogat den politiske repræsentation i pårørenderådet dermed også er skiftet. Kommunenvil sende de reviderede vedtægter når de foreligger.
Jeg har noteret mig det oplyste og indholdet af den nævnte lokale vejledning. Jeg har iden forbindelse noteret mig at der er et felt til angivelse af hvornår vejledningen ergældende fra, men at det ikke er udfyldt. Jeg anbefaler at det sker.
Jeg afventer herefter at modtage kommunens reviderede vedtægter når de foreligger.
Stokholtbuen havde som svar på Egedal Kommunes bemærkninger til to anonymise-rede handleplaner i rapporten om det anmeldte tilsyn i 2008 henvist til et pilotprojektmed nye pædagogisk planer som Stokholtbuen var i færd med at gennemføre. Derville herefter blive tale om en grundig introduktion og implementering af planerne.
Jeg bad om nærmere oplysninger om dette projekt.
I Stokholtbuens og kommunens udtalelse er det oplyst at Stokholtbuen gennem detseneste halvandet år har arbejdet med udarbejdelsen af et pædagogisk handleplans-koncept, målrettet Stokholtbuens beboergruppe. Dette arbejde resulterede efter fleregennemførte testforsøg i et koncept der i daglig tale kaldes IPP (individuel pædago-gisk plan). Konceptet indeholder funktionsudredning, kompetenceafdækning, målsæt-ninger for det fremtidige samarbejde og en detaljeret beskrivelse af den pågældendebeboers dagsprogram.
Det er videre oplyst at der i 2010 skal tilrettelægges implementeringsforløb med hen-blik på at alle beboere senest medio 2011 har en individuel pædagogiske plan der erdokumenteret i IPP-konceptet. I den periode hvor implementeringsforløbet kører, vilder sideløbende blive udarbejdet handleplaner via det nuværende koncept så samtligebeboere har en fungerende handleplan.
Jeg har noteret mig det oplyste.
14/24
Lukkede døre og frisk luft
Spørgsmålet om hvad man kan gøre for at sikre en beboers tilstedeværelse, blev drøf-tet under inspektionen og under min samtale med et forældrepar. I brevet af 30. sep-tember 2009 havde kommunen om dette spørgsmål i øvrigt bemærket at kommunennetop med baggrund i de meget udadrettede beboere, sammenholdt med beboerneslave funktionsniveau, havde fremsendt en ansøgning til Socialministeriet om dispensa-tion i medfør af udfordringsretten til at holde lågen på Stokholtbuen låst i en projektpe-riode på 2 år. I projektperioden ville Stokholtbuen så arbejde med at etablere barrierer(i form af beplantning og andre sanseoplevelser) der skulle hjælpe beboerne i en an-den retning end mod lågen.
Jeg bad om at blive underrettet om resultatet af kommunens henvendelse til Socialmi-nisteriet.
Kommunen har oplyst at Socialministeriet har afslået ansøgningen med den begrun-delse at den ikke vurderes at være omfattet af udfordringsretten.
Kommunen har videre oplyst at Stokholtbuen/kommunen er i gang med at indhentetilbud på omlægning af indgang og beplantning der skal mindske beboernes lyst ogsanseforstyrrelse mest muligt i forhold til at søge mod lågen.Jeg har noteret mig det oplyste – og at arbejdet med at etablere barrierer således erfortsat trods afslaget fra ministeriet.
Jeg bad kommunen om at oplyse om skub efter kommunens opfattelse er omfattet afservicelovens § 126, stk. 1, der handler om magtanvendelse i form af at ”fastholde”eller ”føre” en person.
Kommunen har oplyst at det i den konkrete situation der ligger bag mit spørgsmål,blev vurderet at det forhold at medarbejderen skubbede beboeren væk fra farezonen,var at sidestille med at føre eller fastholde beboeren. Efter kommunes opfattelse varder ikke tale om en handling der kan sidestilles med førergreb, slag eller spark somikke er lovlige.
15/24
Inden for kriminalforsorgens område er skub ikke længere tilladt. Denne form formagtanvendelse blev ophævet ved cirkulære nr. 6 af 8. januar 1996. Straffelovsrådetforeslog i betænkning nr. 1355/1998 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv. at genind-føre adgangen til at benytte skub, men det udgik i Justitsministeriets lovforslag.
Jeg er enig med kommunen i at skub ikke kan sidestilles med førergreb, slag og sparkder som anført af kommunen ikke er lovligt, jf. vejledningen om magtanvendelse ogandre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske prin-cipper, nu vejledning nr. 54 af 21. juni 2010 (pkt. 41). (Men skub vil ligesom slag ogspark mv. også kunne straffes som vold efter straffelovens § 244, jf. bl.a. dommen iUfR 2010.2193 H).
Inden jeg tager endelig stilling til kommunens opfattelse, har jeg bedt Socialministerietom at udtale sig om hvorvidt skub kan være lovlig magtanvendelse efter servicelovens§ 126, stk. 1.
Selv om nærmere angivne indgreb i form af afværgelse af kommunen alene var ansetfor omfattet af servicelovens § 126, stk. 1, bad jeg om kommunens bemærkninger tilStokholtbuens opfattelse hvorefter der både var tale om magtanvendelse efter ser-vicelovens § 126, stk. 1, og om nødværge (eller nødret).
Kommunen har oplyst at det efter kommunens opfattelse ikke er korrekt at indberetteepisoderne både som magtanvendelse efter serviceloven og som nødværge/nødret.Kommunen har i den forbindelse bemærket at de gamle indberetningsskemaer på sinvis lagde op til og understøttede en forkert praksis hvorefter medarbejderne i nogletilfælde har sat kryds ved nødret eller nødværge hvis de har været i tvivl. BallerupKommune har imidlertid valgt at fokusere på at sikre opkvalificering af indberetninger-ne og det daglige arbejde med beboerne for fremadrettet at forebygge og nedbringeantallet af magtanvendelser, frem for at fokusere på at medarbejderne har sat krydsved et forkert hjemmelsgrundlag.
Jeg er enig med kommunen i at det ikke er korrekt at indberette episoder som denævnte både som magtanvendelse efter servicelovens § 126, stk. 1, og som nødvær-ge (eller nødret).
Jeg har for så vidt heller ingen bemærkninger til det som kommunen har anført om fo-kus på opkvalificering mv. frem for korrekt afkrydsning. Når et botilbud har henvist til etforkert hjemmelsgrundlag, bør kommunen dog efter min opfattelse gøre botilbuddet
16/24
opmærksom på fejlen så botilbuddet ikke bliver ved med at henvise forkert i den tro atdet (fordi kommunen ikke har gjort opmærksom på fejlen) er korrekt. I den forbindelsehenviser jeg også til kommunens oplysning i brevet af 30. september 2009 om atkommunen fremover i tilfælde af uenighed med et botilbud om hjemmelsgrundlagetmv. vil gøre opmærksom på det, jf. gengivelsen heraf senere i min rapport.
Som svar på min anmodning i den foreløbige rapport om at modtage kopi af en hand-leplan der var nævnt i en konkret sag, havde kommunen henvist til bilag 5 – handle-plan for beboer. Blandt de bilag som jeg modtag, var der imidlertid ikke et bilag 5.
Af et bilag 6 fremgik det imidlertid at der skal udarbejdes en særlig handleplan for be-boere der kan blive selvdestruktive og udadrettede. Jeg forstod det sådan at der varudarbejdet en særlig handleplan for den pågældende beboer, og jeg bad om en kopiaf denne plan.
Kommunen har vedlagt kopi af handleplanen.
Jeg har læst handleplanen igennem og har noteret mig indholdet af den.
Jeg havde ingen bemærkninger til kommunens fremgangsmåde hvorefter tilbagemel-ding på indberetninger om anvendelse af magt sker ved brev. Da de nye indberet-ningsskemaer fortsat indeholder rubrikker til notat når indberetningen har været be-handlet af den kommunale eller regionale myndighed, bad jeg samtidig Indenrigs- ogSocialministeriet (nu Socialministeriet) om en udtalelse om pligten til at udfylde disserubrikker når der meldes tilbage på indberetningen i et brev.
Ministeriet har i brevet af 29. januar 2010 bl.a. anført følgende:”I magtanvendelsesbekendtgørelsen, (…) er der givet nærmere retningslinjer forregistrering og indberetning, herunder at registrering og indberetning skal ske påsærlige indberetningsskemaer. Bekendtgørelsen indeholder ikke en udtrykkeligbestemmelse om, at kommunens reaktion på indberetningerne skal registrerespå de samme skemaer.
Efter Indenrigs- og Socialministeriets opfattelse giver skemaerne en mulighed forkommunerne til at give en reaktion på den enkelte indberettede magtanvendel-sesepisode ved en påtegning på indberetningsskemaet, men ministeriet opfatter
17/24
det ikke som en pligt for kommunerne at meddele sin reaktion på de pågældendeskemaer.
Indenrigs- og Socialministeriet er således enig i Ombudsmandens tilkendegivelseom, at det forekommer fuldt ud tilfredsstillende at kommunen meddeler sin reakti-on i et særligt brev til botilbuddet.”
Jeg er enig med ministeriet i at der i magtanvendelsesbekendtgørelsen (nu bekendt-gørelse nr. 688 af 21. juni 2010) kun er krav om anvendelse af et særligt skema til sel-ve registreringen og indberetningen om anvendelse af magt – og således ikke også tilnotat om kommunens (eller regionens) behandling af indberetningen.Jeg har ikke, som anført af ministeriet, tilkendegivet at ”det forekommer fuldt ud til-fredsstillende at kommunen meddeler sin reaktion i et særligt brev til botilbuddet”; mitspørgsmål til ministeriet sigtede netop til en afklaring af om denne fremgangsmåde(som jeg ikke havde bemærkninger til) efter ministeriets opfattelse var fuldt ud til-strækkelig, eller om den nævnte rubrik også bør udfyldes når der meldes tilbage påindberetningen i et brev – hvilket som nævnt i rapporten vil kunne ske ved at der i ru-brikken henvises til det opfølgende brev. Efter min opfattelse vil det være hensigts-mæssigt at foretage en sådan henvisning, men da der ikke er pligt til at gøre notat påskemaet om tilbagemeldingen, har jeg dog ikke grundlag for at henstille til kommunenat følge denne fremgangsmåde.
Kommunen arbejdede på at udarbejde bl.a. en intern håndbog og en vejledning omhåndtering og administration af servicelovens regler om magtanvendelse og andreindgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske princip-per/forebyggende initiativer inden for både handicapområdet og demensområdet. Jegbad om et eksemplar af den nævnte vejledning når den forelå.
Kommunen har oplyst følgende:”En arbejdsgruppe har arbejdet meget intenst med dette produkt og hjælpered-skab. To responsgrupper er nedsat for henholdsvis handicap- og ældreområdetmed henblik på gennemlæsning af og tilbagemelding på det foreliggende mate-riale. Således er det vigtigt, at håndbogen / retningslinjerne er beskrevet i etsprog, som er tilgængeligt og let forståeligt for de personaler, som skal brugehjælperedskabet i deres arbejde. Efterfølgende vil materialet også få et juridisk
18/24
eftersyn og yderligere kvalitetssikring forinden endelig udgave foreligger til udgi-velse.
Da Socialministeriet har varslet lovændringer på området og ændringerne forven-tes iværksat fra 1. juli 2010 afventer kommunen disse ændringer før egen hånd-bog udgives, da de lovmæssige ændringer forinden skal indarbejdes.
Kommunen fremsender - som lovet - et eksemplar af den endelige udgave tilOmbudsmandsinstitutionen.”
Jeg har noteret mig det oplyste og afventer modtagelsen af håndbogen/vejledningennår den foreligger i en endelig udgave.
Jeg bad om at få oplyst antallet af magtanvendelser på Stokholtbuen i 2009.
Kommunen har oplyst at der i 2009 var i alt 6 indberetninger om magtanvendelserover for beboere på Stokholtbuen.
Jeg har noteret mig det oplyste, og at der således er sket et yderligere og stort fald iantallet af magtanvendelser på Stokholtbuen fra 2008 til 2009 – fra 23 til 6, svarendetil 70 pct., jf. den nyhed som Ballerup Kommune lagde på sin hjemmeside den 27.april 2010. Der henvises her til årsberetningen om anvendelse af magt der blev be-handlet på et møde den 13. april 2010 i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, og og-så er omtalt efterfølgende på et møde den 1. september 2010 i Handicaprådet.
Jeg har videre noteret mig at BDO Kommunernes Revision i rapporten fra tilsynet den4. december 2009 – ud fra en medarbejders oplevelse af at der ikke laves indberet-ninger på alle magtanvendelser – (på trods af faldet) så grund til at fokus på magtan-vendelser skærpes yderligere.
Af Ballerup Kommunes hjemmeside fremgik det at der var udarbejdet ”Kvalitetsstan-darder for botilbud på voksen handicap og socialområdet” (jf. Socialministeriets be-kendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for botilbud efter § 108). Afudviklingsberetningen for 2007 fremgik det at der i 2008 skulle ske en opfølgningpå/revidering af foreliggende standarder i tæt samarbejde med tilbuddene, og at måletom at standarderne skal være tilgængelige og tværfagligt implementeret, ville blive
19/24
nået i 2008. I brevet af 30. september 2009 oplyste kommunen at kommunen planlag-de at igangsætte en revision af kvalitetsstandarderne, og at kommunen forventede atde reviderede standarder ville foreligge i første halvdel af 2010.
Jeg bad kommunen om at sende den reviderede kvalitetsstandard for botilbud til mignår den forelå, og oplyse mig om status i dag med hensyn til opfyldelse af målet omtilgængelighed.
Jeg tilføjede at jeg var bekendt med at regeringen i oktober 2009 fremlagde en plander skulle forenkle reglerne på velfærdsområdet, og at et af forslagene var at ophævekravet om kvalitetsstandarder for længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.Det er som nævnt i pkt. 4.5 sket ved bekendtgørelse nr. 75 af 22. januar 2010 om op-hævelse af bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006.
Kommunen har som nævnt dette sted og også her oplyst at kommunen på grund afdenne ophævelse ikke gennemfører revision af de foreliggende kvalitetsstandarder.Aktuelt arbejdes der med at formulere og beskrive retningslinjer for brugerbetaling,vedligeholdelse og handleplaner. En fælles skabelon udvikles for voksenhandicap- ogpsykiatriområdet. Det foreløbige materiale har arbejdstitlen ”servicedeklarationer” ogskal være tilgængeligt når det er færdiggjort. Det forventedes at ske i første halvdel af2010, og materialet ville efterfølgende blive sendt til mig.
Jeg har noteret mig det oplyste og afventer dette materiale.
Socialudvalget besluttede på et møde den 14. april 2009 at der ikke skulle ske forlæn-gelse af samarbejdsaftalen med Egedal Kommune om tilsyn med hinandens botilbud.Kommunen havde i stedet indgået en aftale med BDO Kommunernes Revision omanmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2009 og 2010, men var sideløbende i færd medat undersøge muligheden for at indgå samarbejdsaftaler med andre kommuner omvaretagelse af tilsynsopgaven fra 2011.
Jeg bad kommunen om at sende mig en kopi af den aftale/det koncept der nu anven-des ved tilsyn (dvs. det tilsynskoncept som BDO Kommunernes Revision anvender).
20/24
Kommunen har vedlagt en kopi af konceptet (af september 2009) fra BDO Kommu-nernes Revision der ligger til grund for aftalen med denne virksomhed om tilsyn medkommunens botilbud for voksne med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og gæl-der for 2009 og 2010.
Jeg har noteret mig det oplyste og indholdet af denne aftale.
Af referat af et møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 5. oktober 2010fremgår det at udvalget godkendte et forslag om enklere regler for tilsyn inden for detspecialiserede område for voksne med virkning fra 1. januar 2011. Herom er anførtfølgende:”ResuméIndenfor Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets område aflægges der tilsynsbe-søg i botilbuddene på det specialiserede område, samt på UUC Brøndbyskoven.Folketinget har den 4. juni 2010 vedtaget et lovforslag – L 177 – om ændring aflov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde og sundhedsloven samt om ophævelse af lov om forebyggende hjemmebe-søg til ældre m.v.Lovændringen indebærer en forenkling af reglerne for tilsyn på ældreområdet.På handicap og psykiatriområdet er tilsynsopgaven i nogen grad tilrettelagt medbaggrund i de gældende krav til tilsynet på ældreområdet. Med baggrund i lov-ændringen foreslås det at der fremover arbejdes med en model for tilsyn, hvorder aflægges et årligt uanmeldt tilsynsbesøg, med efterfølgende skriftlig afrappor-tering, samt et årligt dialogmøde med bruger/pårørenderåd eller tilsvarende, hvoropfølgning på tilsynsrapporten og øvrige emner drøftes.
Redegørelse
Indenfor Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets område aflægges der tilsynsbe-søg i botilbuddene på det specialiserede område, samt på UUC Brøndbyskoven.Hidtil har der været aflagt to årlige tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt be-søg. Revisionsfirmaet BDO har udført opgaven i 2009 og 2010.
Lovændringen er målrettet tilsynene på Ældreområdet, plejecentrene mv. Det erbesluttet, at det fremtidige tilsyn på Socialudvalgets område, inden for Job & Fa-milies og Ældre & Plejes område, bliver et uanmeldt tilsyn. På Ældre & Plejesområde suppleres der med et årligt dialogmøde med bruger/pårørende.
21/24
Job & Familie har hidtil haft samme serviceniveau, i forhold til tilsyn på handicapog psykiatriområdet, som niveauet i Ældre & Pleje. Med baggrund i fortsat at sik-re en vis ensartethed i tilsynsarbejdet, samt lovændringens intention om afbu-reaukratisering og frigivelse af ressourcer foreslås en omlægning af tilsynet indenfor Job & Families områder.
Forslag til model for tilsyn i Job & Familie, på voksenområdet.
Det foreslås, at der fremover arbejdes med en model for tilsyn, hvor der aflæggeset årligt uanmeldt tilsynsbesøg, med efterfølgende skriftlig afrapportering, samt etårligt dialogmøde med bruger/pårørenderåd eller tilsvarende, hvor opfølgning påtilsynsrapporten og øvrige emner drøftes. Formålet med dialogmødet er bl.a. atsikre at bruger og pårørende høres, da modellen med et uanmeldt tilsynsbesøgikke sikrer dette.
Det foreslås, at der afholdes et årligt uanmeldt tilsynsbesøg på følgende tilbud:-Stokholtbuen-Rødbo-Måløvgård-Botilbud under Org. for Voksne Udviklingshæmmede-Botilbud under Socialpsykiatrien i Ballerup Kommune-Vedelsbo-UUC BrøndbyskovenAfdelingschefen er ansvarlig for at der afholdes et årligt dialogmøde med bru-ger/pårørenderåd, eller brugerråd på de tilbud, hvor der er aflagt uanmeldt tilsyn.Der sker ikke særskilt afrapportering af dialogmødet, udover hvad bruger/pårø-renderådet udarbejder af referat. På dialogmødet drøftes rapporten fra det uan-meldte tilsyn, samt andre aktuelle emner.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og/eller afdelingschefen for Job & Familiekan beslutte, at der gennemføres et ekstraordinært tilsyn, såfremt det uanmeldtetilsynsbesøg peger på kritiske forhold på et tilbud, eller efter konkrete hændelser.
Tilsynsrapporterne forelægges, som hidtil, én gang årligt for Sundheds- og Fore-byggelsesudvalget.
Der tages kontakt med revisionsfirmaet BDO med henblik på at indhente tilbud påkontrakt på uanmeldt tilsyn for 2011 og 2012. Der skal ske en skriftlig afrapporte-ring af tilsynene.
22/24
Sagen har været til høring i Handicaprådet, som ikke har nogen bemærkninger.”
Den lov som kommunen henviser til, er lov nr. 629 af 11. juni 2010 om ændring af lovom social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ogsundhedsloven samt om ophævelse af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældremv. (Afbureaukratisering på området for ældre, handicappede mfl.). En af de ændrin-ger der skete ved denne lov, var en nedsættelse af pligten til at gennemføre tilsynmed plejeboliger på ældreområdet fra to årlige tilsyn (et anmeldt og et uanmeldt) til étårligt uanmeldt tilsyn, jf. den sociale servicelovs § 151, stk. 2. Derudover blev de øvri-ge særlige regler for tilsyn på området for plejeboliger mv. ophævet så det nu – udover pligten for kommunalbestyrelsen til at foretage mindst ét årligt uanmeldt tilsyns-besøg – er de almindelige tilsynsregler på det sociale område der gælder for tilsynetpå området for plejeboliger mv. Der skete således en harmonisering af tilsynet på ple-jeboligområdet med tilsynet på det øvrige sociale område.
Det er som nævnt i min rapport op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til hvordantilsynet konkret skal planlægges og udføres i kommunen, jf. pkt. 361 i vejledning nr. 73af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Jeg har noteret mig det der fremgår om gennemførelse af tilsyn på handicap- og psy-kiatriområdet fra 2011, herunder at det fortsat ønskes at tilsyn skal varetages af BDOKommunernes Revision.
Det tilføjes at jeg går ud fra at der følges op på (andre aktuelle) spørgsmål der rejsespå de nævnte dialogmøder med bruger- og pårørenderåd, hvis spørgsmålene givergrundlag for det.
Tilsynsbesøg på Stokholtbuen
Det fremgik af rapporterne fra Egedal Kommunes tilsyn i 2008 på Stokholtbuen at desammen med Stokholtbuens kommentarer til rapporterne skulle sendes til BallerupKommune og pårørenderådet, og at rapporterne bagefter skulle drøftes på et mødemellem lederen af Stokholtbuen og kommunen. Det fremgik ikke hvad der herefter varsket.
Jeg bad derfor om oplysning om den opfølgning der havde fundet sted efter udsendel-sen af rapporterne og modtagelsen af Stokholtbuens bemærkninger hertil.
23/24
Kommunen har oplyst at der er gennemført opfølgning på rapporterne fra EgedalKommune, og at Stokholtbuens og øvrige tilbuds kommentarer og oplevelser har væ-ret inddraget i opfølgningen.
Kommunen har videre (på ny) oplyst at samarbejdet med Egedal Kommune ikke blevforlænget og hvorfor det ikke gjorde det.
Kommunen har desuden oplyst at rapportering fra tilsyn i 2009 skulle forelægges forSundheds- og Forebyggelsesudvalget i marts 2010, og at der ledelsesmæssigt villeblive fulgt op på rapportens anbefalinger i marts 2010 med Stokholtbuens forstander.(Af kommunens hjemmeside fremgår det at udvalget på sit møde den 9. marts 2010tog rapporten fra BDO Kommunernes Revisions tilsynsbesøg i december 2009 påStokholtbuen til efterretning).
Jeg forstår det oplyste sådan at der ikke er sket konkret opfølgning på rapporterne fraEgedal Kommunes tilsyn med Stokholtbuen i 2008 (før i forbindelse med næste til-syn), men at opfølgning kun er sket ved at disse rapporter – sammen med rapporternefra tilsyn på kommunens øvrige botilbud – har været forelagt for og behandlet af detpolitisk ansvarlige udvalg i kommunen.
Jeg beder om at få oplyst om det er korrekt forstået.
Jeg bad endvidere om en kopi af rapporten fra tilsynet på Stokholtbuen i 2009.
Kommunen har (som også tidligere nævnt) vedlagt denne rapport der er en rapportom et tilsyn som fra BDO Kommunernes Revision foretog den 4. december 2009.
Jeg har læst denne rapport igennem, og jeg har bl.a. noteret mig at det af rapportenog af BDO Kommunernes Revisions tilsynskoncept fremgår at der (fast) ved tilsynsker opfølgning på tidligere tilsyn. Ligeledes har jeg noteret mig at det af konceptetfremgår at BDO Kommunernes Revision kontakter Ballerup Kommune med det sam-me hvis der konstateres alvorlige fejl og mangler der giver anledning til påbud.
Opfølgning
Som det fremgår af de enkelte punkter ovenfor, afventer jeg fortsat underretning mv.om nogle forhold.
24/24
Underretning
Denne rapport sendes til Stokholtbuen, Ballerup Kommune, Folketingets Retsudvalg,Center for Ligebehandling af Handicappede og til Stokholtbuens beboere og deres på-rørende.
Lennart FrandsenInspektionschef