Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 100
Offentligt
8. november 2010
Inspektion af BehandlingshjemmetSølyst den 9. juni 2009ENDELIGJ.nr. 2009-1471-061/ATG
1/44
Indholdsfortegnelse1.2.3.Indledning ………………………………………………………………………….......3Generelt om Behandlingshjemmet Sølyst ............................................................ 4Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................. 53.1.3.2.Boafdelingen – indgangspartiet.................................................................. 5Boafdelingen – stueetagen ........................................................................ 53.2.1. Køkken/alrum ................................................................................... 53.2.2. Personalestue og dagligstue ........................................................... 63.2.3. Værelser ......................................................................................... 63.3.3.4.3.5.3.6.4.Boafdelingen – 1. sal .................................................................................. 6Udendørsarealer ........................................................................................ 7Skolen ........................................................................................................ 7Administrationsbygningen .......................................................................... 8
Børnene ……........................................................................................................ 94.1.4.2.4.3.4.4.4.5.4.6.4.7.4.8.4.9.Generelt...................................................................................................... 9Visitering................................................................................................... 10Handleplaner ............................................................................................ 11Forældreindflydelse og -kontakt ............................................................... 14Medicin, læge mv. .................................................................................... 15Undervisning ............................................................................................ 15Overlevering ............................................................................................. 17Fritid …………. ......................................................................................... 17Økonomiske forhold ................................................................................. 18
4.10. Mobiltelefoner, tv mv. ............................................................................... 194.11. Rygepolitik ................................................................................................ 194.12. Alkohol mv. ............................................................................................... 194.13. Rømning ................................................................................................... 204.14. Seksuel adfærd ........................................................................................ 204.15. Vold mv. ................................................................................................... 215.Magtanvendelse ................................................................................................. 235.1.5.2.5.3.5.4.5.5.Regler om magtanvendelse i institutioner uden for hjemmet ................... 23Regler om magtanvendelse på skolen ..................................................... 27Lukkede døre og frisk luft ......................................................................... 28Modtagne registreringer ........................................................................... 29Anvendelse af skemaer mv. ..................................................................... 29
2/44
5.6.5.7.
Lidt om sagerne ....................................................................................... 32Nyborg Kommunes tilsyn med hjemmets anvendelse afmagtanvendelsesbekendtgørelsen .......................................................... 34
6.7.
Personaleforhold ................................................................................................ 34Tilsynsordning .................................................................................................... 367.1.7.2.7.3.Generelt.................................................................................................... 36Nyborg Kommunes tilsyn ......................................................................... 38Det personelle tilsyn ................................................................................. 43
Opfølgning …………………………………………………………………………………...44Underretning …………………………………………………………………………………44
3/44
Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle de-le af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøge en-hver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombudsman-dens virksomhed.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og to af mine medarbejdere den9. juni 2009 inspektion af Behandlingshjemmet Sølyst som ligger i Nyborg Kommune.
Inspektionen bestod af en indledende og afsluttende samtale med behandlingshjem-mets forstander, skolelederen og seks medarbejderrepræsentanter og en rundvisningpå hjemmet. Børn- og ungechefen i Nyborg Kommune deltog under samtalerne medledelsen og medarbejderne.
Børnene på hjemmet var forud for inspektionen blevet gjort bekendt med inspektionenog muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig og mine medarbejdereom generelle forhold på hjemmet eller det enkelte barns egne forhold. Jeg havde ensamtale med fire af børnene om generelle forhold vedrørende institutionen. Børnenehar efterfølgende hver især fået et enslydende brev fra mig om de forhold som blevdrøftet under samtalen.
Forud for inspektionen modtog jeg forskelligt materiale om Behandlingshjemmet Sø-lyst, herunder interne instrukser og retningslinjer. Jeg modtog også en virksomheds-plan 2009, en tilsynsrapport for 2009 vedrørende skolen og tilsynsrapporter udarbej-det af BDO Kommunernes Revision for et anmeldt og et uanmeldt tilsyn af hjemmet i2008. Jeg modtog ikke forud for inspektionen noget materiale fra Nyborg Kommune.
Under inspektionen anmodede jeg om udlån af institutionens skriftlige materiale ommagtanvendelse, jf. § 123 i serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober2008) og bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 om magtanvendelse over for børn ogunge der er anbragt uden for hjemmet, fra før varslingsdatoen som var den 24. april2009. Hvis antallet af sager oversteg 10, ønskede jeg dog kun de seneste 10 sager.Jeg modtog samme dag ved en fejl de 10 seneste sager dækkende perioden 22. apriltil 3. juni 2009, men efter en gennemgang af sagerne mener jeg at de er dækkende forproblemstillingerne ved magtanvendelse, og jeg har derfor valgt ikke at bede hjemmetom at erstatte sagerne med sager fra før varslingsdatoen.
4/44
Under inspektionen bad jeg også om at få udleveret nogle eksempler på handleplaner(jf. servicelovens § 140). Jeg modtog efterfølgende kopi af to handleplaner der er ud-arbejdet for to af institutionens elever. Jeg henviser til pkt. 4.3 nedenfor. Jeg modtogunder inspektionen endvidere to statusrapporter udarbejdet for to af institutionensbørn henholdsvis den 29. december 2003 og 26. marts 2007.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Behandlingshjemmet Sølystog Nyborg Kommune med henblik på eventuelle bemærkninger til de faktiske forholdsom beskrevet i rapporten. Jeg har ikke modtaget nogen bemærkninger.
Generelt om Behandlingshjemmet Sølyst
Behandlingshjemmet Sølyst blev oprettet i 1999 som et behandlingshjem i Fyns Amt.Før i tiden var det et mødrehjem. Som led i kommunalreformen overgik behandlings-hjemmet til Nyborg Kommune den 1. januar 2007. Behandlingshjemmet fungerer somet miljøterapeutisk behandlingshjem for børn og unge med tidlige følelsesmæssigeskader og omfattende tilknytnings- og kontaktforstyrrelser. I det følgende anvendesbetegnelsen børn som dækkende over både børn og unge.
Miljøterapien er psykologisk og pædagogisk tilrettelagt og består i at barnet får mulig-hed for at udvikle sig i et lille og særligt beskyttet miljø både for så vidt angår behand-lingsarbejdet i boafdelingen og i den interne skole, således at miljøterapien er hel-hedsorienteret. Miljøterapi er en praksisform hvor det handler om at udnytte de mulig-heder der ligger i det daglige samværs rutiner, undervisning og socialpædagogiskeaktiviteter. Børnene arbejder med deres udvikling på forskellige niveauer, både i sam-spil med andre børn og voksne og ved aleneaktiviteter. Der arbejdes med udvikling afsociale kompetencer, følelsesmæssig udvikling og øget selvværd. Dagligdagen erkendetegnet ved omsorgsfuldhed, forudsigelighed, tydelige voksne og samtidig læ-ring, udfordring og dialog. Behandlingen har til formål at gribe ind i barnets personlig-hedsstruktur i form af tæt udviklingsstøtte. Fokus rettes mod at barnets eventuelle fejl-udvikling stoppes og erstattes med en mere hensigtsmæssig funktionsmåde. Miljøte-rapien er suppleret med individuel psykoterapi for børnene og støttende samtaleforløbsom er rettet mod forældrene.
Børnene er af begge køn i alderen 7-16 år. De er fortrinsvis normalt begavede. Bør-nene er tidligt følelsesmæssigt skadede og har omfattende tilknytnings- og kontaktfor-styrrelser. Vanskelighederne viser sig ofte ved en udadreagerende og dyssocial ad-færd. Sølyst er normeret til 18 børn som alle bor på hjemmet. På tidspunktet for in-spektionen var der 15 børn.
5/44
Hjemmet er oprettet og drives efter servicelovens § 67, stk. 1-3, folkeskolelovens § 20,stk. 2, og specialundervisningsbekendtgørelsen.
Bygningsmæssige forhold mv.
Behandlingshjemmet Sølyst ligger i et naturskønt område i Nyborg lige ned til NyborgFjord, hvor børnene om sommeren har mulighed for at bade og sejle fra hjemmetsegen strand.
Hjemmet er indrettet i 3 selvstændige bygninger: administrationsbygningen, skolepa-villonen og boafdelingen. Sidstnævnte ligger på adressen (Sølystvej nr. 18) i den op-rindelige villa Sølyst. Villaen er bygget sammen med en nyere tilbygning opført i gråeternit, således at de to bygninger danner en vinkel. Boafdelingen er fordelt på 2 eta-ger hvor børnene er fordelt svarende til deres alder. Hver afdeling har 9 enkeltværel-ser med eget bad og toilet på alle værelser.
Boafdelingen – indgangspartiet
I stuen bor de ældste børn. På inspektionstidspunktet var der 7 børn i alderen 12-16år. Indgangen til boafdelingerne er lavet i sammenføjningen af den gamle villa og dennye tilbygning. I garderoben er der knager på væggene, hvor børnene kan hænge de-res tøj. I midten af garderoben findes der et skoskab som deler rummet i to dele.Rummet er lyst med linoleum på gulvet. Garderoben fører ind i hallen som er gen-nemgående til 1. sal. Hallen er udsmykket med et stort vægmaleri som når helt op til1. sal. Maleriet forestiller forskellige fugle og er lavet af en lokal kunstner. Midt i hallener der en hvid søjle. Til venstre for hallen fører en trappe op til 1. sal, men der er ogsåen elevator. På 1. sal er der et gelænder i gråt aluminium.
Boafdelingen – stueetagen
Køkken/alrum
I den nordlige ende af stueetagen ligger et stort køkken/alrum. Rummet har hvidevægge og farvestrålende gardiner med blå tern. Der er tre runde borde med stole om-kring. Der serveres varm mad om aftenen, og til frokost serveres der rugbrødsmad iskolen. Der bliver udarbejdet en kostplan for 14 dage ad gangen, og om lørdagen ernogle børn med ude og købe ind. Børnene har faste siddepladser i køkkenet, og deskal gå fra bordet efter en på forhånd fastlagt plan således at struktur og overskuelig-hed fastholdes.
6/44
Til højre for køkken/alrummet er der et lille sofaarrangement med to stole, et bord oget fjernsyn. Der er billeder på væggen, store grønne planter og en hjemlig og hyggeligatmosfære. Uden for køkken/alrummet er der en stor terrasse i hele rummets længdemed borde og bænke.
Personalestue og dagligstue
I et værelse ud mod vandet er der et personalerum/afdelingskontor med tilhørendebadeværelse. Værelset er møbleret med en rød sovesofa og et skrivebord med pc.Hyggestuen ligger ved siden af personalerummet og er indrettet med 2 topersonerssofaer i bordeaux, et tv, en skænk, stole og grønne planer. Vinduerne i rummet ud tilgangen er skærmet af med persienner.
Børnene har hver deres værelse, og alle værelserne har eget bad og toilet. Hjemmetstiller standardinventar til rådighed på børnenes værelser. Værelset er indrettet sombørneværelser er flest med en seng, skrivebord og stol(e), reoler og musikanlæg.Børnene må hænge plakater, billeder mv. på væggene.
To af værelserne blev besigtiget under inspektionen. Afdelingens største værelse med2 vinduer tilhørte den ældste beboer. På dette værelse var der tv på værelset. Ledel-sen oplyste at de større børn har lov til at have tv på værelset og se tv efter at der kl.22 er sagt godnat.
På 1. sal bor de mindre børn. På inspektionstidspunktet var der 8 børn i alderen 6-12år. Indretningen på 1. sal er meget lig indretningen i stuen, så denne boafdeling erderfor ikke særskilt beskrevet.
Ledelsen orienterede om at man har et ønske om at lydadskille stuen og 1. sal såle-des at eventuel uro på én etage ikke forplanter sig til den anden etage.Vinduerne på 1. sal var ikke aflåste – bortset fra på et værelse hvor vinduet på grundaf beboerens helt specielle forhold var aflåst. Jeg går ud fra at dette vindue kan åbnespå klem (vippes) når det er aflåst.
Jeg har konkret ikke bemærkninger til at vinduet er aflåst.
7/44
Boafdelingerne fremstod rene og pæne, og værelserne var af en passende størrelse.
De udendørs rammer består af store græsplæner som skråner ned mod fjorden medfritstående træer, legeområder med forskellige legeredskaber, f.eks. et klatrestativ, en”motorikbane”, en svævebane og mulighed for at spille fodbold. Desuden er der bål-plads og køkkenhave.
Der er ingen afskærmning mellem hjemmets grund og stranden. Der er i en intern in-struks fra august 2007 udarbejdet regler for badning fra stranden på Sølyst, bl.a. mar-keres der med bøjer hvor langt børnene må gå ud, og der er regler for hvor mange til-synsførende voksne der skal være til stede på land og i vandet.
For så vidt angår ophold på stranden fremgår det af Nyborg Kommunes tilsynsrapportfra september 2008 at ledelsen har oplyst at børnene mere eller mindre er under kon-stant opsyn. Behandlingsfilosofien og pædagogikken handler om tæt opfølgning og enstram struktur på hverdagen. Tilsynet anbefalede på trods heraf at der blev udarbejdetet regelsæt for ophold på stranden for at skærpe opmærksomheden omkring adfærdpå strandarealerne. Alternativt henledte tilsynet opmærksomheden på muligheden forat afskærme den direkte adgang til vandet. På tidspunktet for inspektionen var der ik-ke foretaget afskærmning af det område hvorfra der er direkte adgang til vandet.
Jeg beder hjemmet om at oplyse om hjemmet har udarbejdet et regelsæt for opholdpå strandarealerne. I givet fald beder jeg om en kopi heraf.
Skolen er opdelt i to enheder, dels i administrationsbygningen, dels i en selvstændigskolepavillon på grunden.
I administrationsbygningen er skolen placeret i stuen. Her går de ældste børn i skole.Der er adgang til skolen fra Færgevej. I garderoben kan børnene hænge deres overtøjpå knager, oven over knagerne er der skabe til sko, og der er en bænk i hele rummetslængde.
Til højre, for enden af en fordelingsgang, er der et undervisningslokale på ca. 25-30m med 3 nicher til arbejds- og computerborde, således at eleverne kan arbejde ufor-styrret. Nicherne består af hvide reoler, der ca. er 130 cm høje. Der er endvidere sat2
8/44
to enkeltstående borde op i lokalet, og på det ene bord står der en pc. Der er også etbord til læreren. Til venstre for døren hænger der en stor whiteboard tavle. Gulvet erbeklædt med linoleum, og der hænger farvestrålende gardiner i et gult og blåt mønsterfor de fire vinduer. Derudover er det endnu et undervisningslokale med et lidt størrebord. Ved endevæggen er der et køkken bestående af et komfur, vask og skabe.
I den modsatte ende af fordelingsgangen ligger der endnu et undervisningslokale sompå inspektionstidspunktet ikke blev benyttet. Over for undervisningslokalet ligger deret depotrum og et terapirum.
Den selvstændige skolepavillon rummer de mindste børn. Pavillonen er bygget af sorttræ, og det svagt hældende tag er beklædt med sort tagpap. Træet omkring de 4 vin-duer og døren er malet hvidt. Pavillonen er ligeledes indrettet med adskilte, solide ar-bejdsborde. Der er endvidere et køkken i pavillonen. For enden af pavillonen ud modvandet er der bygget en stor terrasse i træ med et lavt, hvidmalet rækværk omkring.
Ledelsen oplyste at stort set alle børnene går på hjemmets interne skole. I enkelte til-fælde kan der – for de ældste børns vedkommende – arrangeres deltagelse i enkeltefag i en af Nyborgs folkeskoler, f.eks. i fag som fysik/kemi, som ikke findes i den inter-ne skole.
Alle undervisningslokaler fremstod velholdte, lyse og indbydende.
Der er ingen gymnastiksal. Det fremgår af det tilsendte materiale at hjemmet låner sigfrem til gymnastiksalen på forskellige skoler i Nyborg Kommune. Hjemmet inddragerogså idræt i forbindelse med frikvartererne.
Jeg beder hjemmet om at oplyse hvorvidt de ovennævnte tiltag kan tilgodese behovetfor idræt i skolen.
Administrationsbygningen er en rød murstensbygning i 3 etager og bruges som nævntbåde til skole (i stueetagen) og til administration. Opgangen til administrationen ligger iden nordlige side af bygningen. I stuen ligger, foruden skolen, et terapirum som inde-holder nogle dybe stole og tre små borde. Rummet er gjort hyggeligt med stearinlys,udstoppede fugle og farvestrålende gardiner.
9/44
På 1. sal ligger administrationen, hvor der er arbejdspladser til de to kontoransatte.Forstanderens hjørnekontor er placeret for enden af gangen med en dejlig udsigt overStorebælt fra to vinduer. Ude på reposen ligger der et personaletoilet.
På 2. sal er der et stort hvidmalet mødelokale med et stort mødebord. Der er ogsåkøkkenfaciliteter såsom opvaskemaskine, vask, køleskab og skabe med køkkengrej. Iden anden side af lokalet er der forskellige musikinstrumenter såsom trommesæt, gui-tar og keyboard. Længst væk fra døren til reposen er der et sofaarrangement. Herholder Sølysts ungdomsklub til hver torsdag aften, hvor der er aktiviteter såsom bord-tennis og PlayStation. Lokalet er lyst og venligt indrettet.For enden af bygningen – ud mod vandet – er der en vindeltrappe som har udgangefra alle etager.
De bygningsmæssige forhold giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Børnene på hjemmet er i den skolepligtige alder. På tidspunktet for inspektionen vardet yngste barn 7 år, og det ældste barn blev snart 16 år. Børnene bor gennemsnitligt2-5 år på hjemmet.
Børnene har sociale og adfærdsmæssige problemer som bunder i tidlige følelses-mæssige skader og omfattende tilknytningsforstyrrelser i forhold til andre mennesker.Som følge heraf har de fleste børn skolemæssige problemer og indlæringsvanskelig-heder. De fleste af børnene er normalt begavede eller i underkanten af normalområ-det.
Børnene kommer som oftest fra eget hjem. De kan geografisk komme fra hele landet,men på inspektionstidspunktet var der ikke børn fra Jylland. Fem af børnene kom fraNyborg Kommune.
Hjemmet er i forbindelse med visitationen opmærksom på at børnene ikke må værefor udadreagerende eller for gamle. Det er vigtigt at de nye børn passer ind i gruppenaf børn.
10/44
På tidspunktet for inspektionen var alle børnene frivilligt anbragte. Hjemmet læggervægt på at have en åben dialog med forældrene og på ikke at bryde båndet til foræl-drene, men respektere det.
Det følger af servicelovens § 50, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, hvis det må antagesat et barn eller en ung kan trænge til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, skal undersøge barnets eller den unges forhold. Afgørel-sen træffes som udgangspunkt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren ogden unge, hvis han eller hun er fyldt 15 år. Der er dog mulighed for at gennemføre enundersøgelse uden den unges samtykke efter § 50, stk. 9, og uden samtykke fra for-ældremyndighedsindehaveren og den unge efter § 51.
Efter lovens § 50, stk. 6, skal undersøgelsen munde ud i en begrundet stillingtagen tilom der skal iværksættes foranstaltninger til støtte for barnet eller den unge, og i givetfald hvilke. En af de mulige foranstaltninger er efter § 52, stk. 3, nr. 8, anbringelse afbarnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66. Dette kanf.eks. være en institution som Behandlingshjemmet Sølyst.
Inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter bl.a. § 52, skal der ifølge § 140,stk. 1, udarbejdes en handleplan. Betyder hensynet til barnet eller den unge at manikke kan vente på at der bliver udarbejdet en handleplan, er det tilstrækkeligt kortfattetat angive formålet med foranstaltningen. Kommunalbestyrelsen har så ansvaret forsnarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.
Når et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, skal der således som ud-gangspunkt foreligge en undersøgelse af barnets forhold efter § 50 og en handleplanfor det videre forløb efter § 140.
Behandlingshjemmet Sølyst visiterer selv børn som henvises til ophold på hjemmet.Hjemkommunen beskriver i sin henvisning baggrunden for den ønskede anbringelseog vedlægger relevant oplysningsmateriale, f.eks. § 50-undersøgelsen, psykologiskeundersøgelser, børnepsykiatriske undersøgelser, udtalelser fra skole, daginstitutionm.m. Derefter afklares det om barnet kan optages på hjemmet.
Jeg beder hjemmet oplyse nærmere om hvilke personer på hjemmet der foretager vi-sitationen.
11/44
Hjemmet arrangerer et møde med barnet, forældrene og sagsbehandleren hvor derfortælles om hjemmet. Under mødet fastlægges indflytningstidspunktet. Hjemmet ud-arbejder en generel behandlingsplan for barnet med en beskrivelse af de overordnedemål for opholdet, forventet varighed, arbejds- og rollefordelingen mellem hjemmet oghjemkommunen og en tidsramme for opfølgningsmøderne. Barnet får tilknyttet en kon-taktpædagog på boafdelingen, som vil være den person der primært varetager de be-handlingsmæssige og praktiske opgaver omkring barnet. Desuden får barnet en klas-selærer i skolen. Den interne psykolog på hjemmet varetager testning af barnet ogeventuelle legeobservationer og individuel terapi. Tilbuddet om terapi vurderes i for-hold til det enkelte barn.
Der afholdes statusmøde en gang om året. Der vil forelægge en statusrapport på bar-net 2 gange om året, og det er disse rapporter som ligger til grund for dagsordenen påstatusmøderne. På statusmøderne deltager forældre, den kommunale sagsbehandler,afdelingslederen, skolelederen og en af de to socialrådgivere. Formålet med mødet erat vurdere, godkende og eventuelt justere den videre behandling og skoletilbuddet.
Det fremgår af § 140 i serviceloven at der for blandt andre den persongruppe som in-spektionen omfatter, skal udarbejdes en handleplan inden der træffes afgørelse omforanstaltninger efter § 52, § 58 eller § 76 i serviceloven.
Servicelovens § 140, stk. 5 og 6, bestemmer følgende om hvad en handleplan skalindeholde, og hvordan den skal udarbejdes:
Stk. 5.En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats derer nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgel-ser, der er gennemført, jf. § 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets ellerden unges1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,
12/44
5) fritid og venskaber og6) andre relevante forhold.Stk. 6.En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. Isager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og § 58, skal enhandleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksæt-tes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig udenfor hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.”
Det fremgår af pkt. 275 i vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte tilbørn og unge og deres familier at formålet med § 140 i serviceloven er at sikre athandleplanen på en klar og konkret måde angiver både formål, mål og delmål for ind-satsen over for barnet eller den unge. Handleplanen skal desuden sikre en tilstrække-lig systematik i disse sager, sikre en god opfølgning på effekterne af indsatsen, givefamilien et overblik over sagens forløb og give en konstruktiv overlevering af sagenved et eventuelt sagsbehandlerskift.
Det følger af pkt. 276 i den ovennævnte vejledning at mål og delmål skal anføres såspecifikt som muligt i handleplanen. Indsatsen og målsætningerne skal beskrives såpræcist at de giver konkrete anvisninger på hvad der skal ske i sagen. Samtidig skalmålene også beskrives så præcist at det er muligt for både barnet og den unge, fami-lien, kommunen og personalet i de enkelte foranstaltninger at vurdere sagen og tagestilling til om og hvornår målene er opnået.
Efter servicelovens § 140, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen også tilbyde forældreneat udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med at deres barnbliver anbragt uden for hjemmet. Tilbuddet skal fremsættes i forbindelse med at derudarbejdes en handleplan forud for anbringelsen, men forældrene har også efterføl-gende – under anbringelsen – ret til at få udarbejdet en handleplan for støtten til fami-lien.
Efter min anmodning om at få kopi af to typiske handleplaner, modtog jeg to handle-planer vedrørende to døgnanbragte børn.
Den ene plan er udarbejdet af Nordfyns Kommune og vedrører et frivilligt anbragt barnmed fødselsdag 17. november 1999.
Jeg kan ikke umiddelbart se hvornår handleplanen er udarbejdet eller hvornår barneter indskrevet på hjemmet.
13/44
Planen angiver ganske vist formålet med foranstaltningen i forhold til punkterne i §140, stk. 5, punkt 1-6, men planen opstiller ikke nogen mål eller delmål i forhold tilbarnets udvikling og adfærd, familieforhold eller fritidsforhold og venskaber. Planenindeholder heller ikke nogen tidsplaner for opfølgning/resultatmåling eller angivelse afhvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindel-se med at barnet skulle anbringes uden for hjemmet.
Nordfyns Kommunes handleplan er på disse punkter meget mangelfuld.
Den anden handleplan er udarbejdet af Nyborg Kommune den 22. december 2008 ogvedrører et frivilligt anbragt barn med fødselsdag den 2. juli 1997. Barnet er indskrevetpå hjemmet i september 2008.
Denne handleplan er udarbejdet inden for tidsfristen i serviceloven og er dækkendefor så vidt angår forholdene i § 140, stk. 5. Planen angiver dog ikke hvilke former forstøtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med at barnetskulle anbringes uden for hjemmet. Jeg har ikke i øvrigt bemærkninger til denne hand-leplan.
På min anmodning modtog jeg også – som nævnt – kopi af to behandlingsplaner ud-arbejdet af Sølyst med tilhørende tremåneders statusrapport og udskrivningsrapport.Den ene plan vedrører et døgnanbragt barn indskrevet på hjemmet den 11. septem-ber 2003. Den anden plan vedrører et døgnanbragt barn indskrevet på hjemmet den8. januar 2007.
De to generelle behandlingsplaner indeholder baggrunden for anbringelsen, formåletmed anbringelsen og opgavefordelingen mellem hjemmet og kommunen.
Tremåneders forløbs- og statusrapporterne består af en indledning og en beskrivelseaf observationer fra indflytningen fra såvel boafdelingen som fra skolen. Desuden in-deholder rapporterne et afsnit om familiearbejdet og samværet og sluttelig en sam-menfatning og konklusion samt udarbejdelse af behandlingsmål for det kommendehalve år.
Børnene er indirekte involveret i udformningen af rapporterne idet behandlingshjem-mets psykolog gennemfører et børneinterview med det enkelte barn inden hver be-
14/44
handlingskonference. Dette skal sikre at såvel barnets forståelse af egen situationsom dets ønsker bliver taget med til behandling på konferencen.
I udskrivningsrapporten er tiden på hjemmet indgående beskrevet, herunder barnetseget udviklingsperspektiv, det skolefaglige, samarbejdet med familien, resultatet afeventuelle psykologiske prøver samt hjemmets vurderinger og anbefalinger.
Jeg har ingen bemærkninger til behandlingsplanerne, tremåneders statusrapporterneog udskrivningsrapporterne idet materialet virker gennemarbejdet med uddybende be-skrivelser af børnene. Jeg betragter behandlingsplanerne som et godt hjælpemiddel idet videre arbejde med børnene.
Forældreindflydelse og -kontakt
Barnet bliver tilknyttet en kontaktpædagog når det kommer til behandlingshjemmet. Iforbindelse med indskrivningen holdes der møder med forældrene. Samarbejdet medforældrene er tilrettelagt således at de gennem hele anbringelsen er med i processenom formålet med anbringelsen. Der holdes halvårlige statusmøder med forældrene,og en gang årligt deltager den anbringende myndighed i statusmødet.
To gange om året holder forældre og lærere skole-hjem-samtaler. Der er etableret etforældreråd på hjemmet, og forældrerådet er medlem af FBU (ForældreLandsforenin-gen). Der er valg til forældrerådet i forbindelse med sommerarrangementet. Forældre-rådet mødes nogle gange om året og består af 5-7 forældre.
Jeg beder hjemmet om at oplyse hvilke medarbejdere der deltager i møderne i foræl-drerådet. Desuden beder jeg om oplysning om hvorvidt der udarbejdes et referat framøderne, og hvorvidt der inden mødet udsendes en dagsorden.
Det blev oplyst at alle børn har forældrekontakt, og at forældre har samvær og telefo-nisk kontakt med barnet.
På hjemmet holdes der årligt en julefest og et sommerarrangement hvor forældreneinviteres og deltager.
15/44
På tidspunktet for inspektionen var ingen af børnene medicinerede. Hjemmet harnormalt en tilknyttet psykolog, men på inspektionstidspunktet var stillingen ubesat. Istedet bruger hjemmet to psykologer fra PPR i Nyborg. I det omfang der i øvrigt erbrug for det, kontaktes de lokale speciallæger.
Børnene skifter folkeregisteradresse til hjemmet. Hjemmet har et samarbejde med depraktiserende læger i et lokalt lægehus. Barnet bliver fulgt til lægen af en pædagog,forældrene orienteres pr. telefon, og det er muligt for forældrene at deltage ved be-handling og undersøgelser af deres børn. Børnene er under tilsyn af skolesundheds-plejen i Nyborg, som årligt foretager forebyggende helbredsundersøgelser af børnene.
Medicin opbevares i aflåste skabe på afdelingerne. Det er afdelingslederen som haransvaret for medicinen. I Nyborg Kommunes tilsynsrapport fra september 2008 er detanført at der findes beskrevne regler og procedurer for dosering og udlevering af me-dicin.
Skolen er et fuldt integreret led i det miljøterapeutiske behandlingsarbejde, således atundervisningen bærer præg af en fast struktur og genkendelighed. Alle hjemmets børngår på samme interne skole, som er opdelt i to enheder, dels i stueetagen i admini-strationsbygningen, dels i skolepavillonen. Skolen er organiseret således at børn frasamme boafdeling er elever i samme skoleenhed.
Der undervises efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, og specialundervisningsbekendtgø-relsen (bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialunder-visning og anden specialpædagogisk bistand).
På inspektionstidspunktet var der ansat 1 skoleleder, 4 lærere og en medhjælper.
Skoledagen er opdelt i et grundskema gældende for de mindre børn fra kl. 8.10 til kl.12.05 og for de større børn fra kl. 8.20 til kl. 13.45. Timeantallet er fastsat dels ud frafolkeskolelovens krav, dels ud fra den enkelte elevs evner og funktionsniveau. Derudarbejdes individuelle undervisningsplaner på baggrund af observationer og test.Undervisningen tilrettelægges med henblik på så vidt muligt at nå et alderssvarendefagligt niveau med udgangspunkt i den enkelte elevs aktuelle niveau og potentialer.
16/44
Eleverne undervises i samme fag som folkeskolen med primær vægt på dansk, ma-tematik og engelsk. Eleverne har fysik/kemi fra 8. klasse - det aftales med en lokalskole via skolechefen. Hvis der er behov for undervisning i tysk, samarbejder hjemmetmed skolerne i Nyborg Kommune.Skolen råder over 6 bærbare elevpc’er og et antalstationære pc’er. Det anføres i tilsynsrapport fra Nyborg Kommune af 9. januar 2009at der periodevis er it-mæssige vanskeligheder som forhindrer planlagt brug af it i un-dervisningen, og at den tilsynsførende undersøger muligheden for hjælp på it-området.
Jeg beder hjemmet om at oplyse om der stadig er it-mæssige vanskeligheder. Hvisdette er tilfældet, beder jeg Nyborg Kommune om at komme med kommunens be-mærkninger til hvordan vanskelighederne bliver afhjulpet.
Efter § 13, stk. 2, 3. pkt., i folkeskoleloven (tidligere lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28.august 2007) skal der for alle elever udarbejdes en elevplan til brug for den løbendeevaluering. Elevplanen skal indeholde resultatet af og den besluttede opfølgning påevalueringen. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevplanen.
Det fremgår af tilsynsrapporten fra Nyborg Kommune af 9. januar 2009 at der udar-bejdes individuelle elevplaner og afholdes interne behandlingskonferencer hvert halveår. Hvert halve år udarbejdes desuden forløbs- og statusrapporter, som benyttes tilstatusmøder hvor skolelederen informerer forældre og anbringelseskommunen omelevens skolegang.
I de udlånte behandlingsplaner indgår et fyldestgørende afsnit om den enkelte elevsstatus i de primære fag og i skolen generelt.
Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1 pkt., at ”kommunalbestyrelsen har detoverordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligti-ge børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står målmed, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
Efter denne bestemmelse har Nyborg Kommune en forpligtelse til at føre tilsyn med atde undervisningspligtige børn på behandlingshjemmet enten indskrives i folkeskoleneller får en undervisning der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
17/44
§ 18 i bekendtgørelse nr. 1373 af 15. september 2005 om folkeskolens specialunder-visning og anden specialpædagogisk bistand indeholder følgende:”§ 18.
Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstil-bud eller i et anbringelsessted, jf. § 4, stk. 3, og § 9, stk. 1, nr. 5, er betinget af, atder på forhånd mellem dagbehandlingstilbudet/anbringelsesstedet og den stedli-ge kommunalbestyrelse er indgået overenskomst om undervisningens omfang,indhold og tilrettelæggelse. Overenskomsten skal mindst omfatte følgende:1)2)3)4)5)Læse- og timeplaner.Personalets kvalifikationer.Tilsynsfunktionen og dens indhold.Den pædagogisk-psykologiske betjening.Budgettet for undervisningen.
Stk. 2.Den i stk. 1, nr. 3, nævnte tilsynsfunktion skal blandt andet sikre, at under-visningen i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet står mål med, hvadder almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.”Nyborg Kommune har udført tilsyn med undervisningen på behandlingshjemmet hen-holdsvis den 15. november 2007 og den 9. januar 2009, og jeg går ud fra at kommu-nen fortsætter sit tilsyn.
Efter endt ophold udskrives barnet enten til eget hjem, en plejefamilie, en efterskoleeller et privat opholdssted (18-23 år). Der arbejdes altid på at der sker en grundigoverlevering fra hjemmet til den nye placering, og det er standard at f.eks. den tidlige-re kontaktpædagog besøger barnet én gang og at barnet kommer på besøg i hjem-met. Hjemmet oplyser at hjemmet f.eks. gerne ville følge barnet videre på efterskole,men det kræver at kommunen vil betale for den ekstra ydelse. På inspektionstidspunk-tet var der ingen børn på en integreret efterskole.
For at opnå en fast og forudsigelig grundstruktur i hverdagen er der for hvert barn ble-vet udarbejdet en oversigt over den enkelte dags faste aktiviteter. Efter skole bestårdagen af spisning, oprydning og lektielæsning. Derefter har børnene mulighed for bå-de interne og eksterne aktiviteter. For de eksterne aktiviteter gælder dog at børneneførst kan melde sig til disse i takt med at personalet vurderer at det er hensigtsmæs-
18/44
sigt, og at børnene er parate til det. De typiske aktiviteter er svømning, ridning og del-tagelse som spejder.
Sidst på eftermiddagen er der en hvilestund på tre kvarter hvor børnene er på deresværelser. Denne stund bruger børnene hver især på deres egen måde, f.eks. til at hø-re musik, tegne og lave perler. Hvilestunden giver børnene mulighed for at skabe ro.De mindre børn bliver puttet ved 20.30-21.00-tiden, og de store børn skal i seng ved22-tiden. De større børn må gerne se tv på værelset eller ligge og læse. De størrebørn har mulighed for at gå i den interne ungdomsklub ”Sølyst” hver torsdag aften,hvor de kan spille trommer, klaver og guitar.
Ledelsen oplyste at nogle af børnene er hjemme i weekenderne, men at det er megetforskelligt hvor ofte de er hjemme. Hjemmet er derfor altid åbent.
Børnene er hvert år afdelingsvis på koloni enten i Ribe eller i Ranum ved Limfjorden.Hjemmet overvejer nøje hvorvidt mere skrøbelige børn skal med på koloni; i givet falder det med en til en-kontakt med en pædagog. I nogle tilfælde har hjemmet i stedetvalgt den løsning at et barn er blevet hjemme og er kommet på besøg i kolonien endag ad gangen.
Normalt har børnene været på lejrskole, men i 2009 var lejrskolen aflyst på grund afbesparelser. Det er hjemmet der finansierer børnenes koloniophold. Hjemmet er dogopmærksom på at kompensere herfor ved at børnene har været i friluftsbad og i bio-grafen.
På hjemmet var der indtil den 1. oktober 2009 vågen nattevagt. Nu er der en rådig-hedsvagt på hver afdeling hvilket betyder at vagten må sove i nattetimerne.
En plads på hjemmet koster 3.058 kr. i døgnet. Det er anbringelseskommunen der be-taler for opholdet.
Tøj- og lommepenge gives efter en vejledning med fastsatte standardbeløb. Nogle afbørnene sparer op til indkøb af større ting, f. eks. Nintendo Wii, og indkøb aftalesnærmere med kontaktpædagogen. Børnene må ikke have penge på værelset. Penge-kassen står i et aflåst skab på kontoret som kontaktpædagogen har adgang til.
19/44
Nyborg Kommune aflægger hjemmet et revisionsbesøg som omfatter hjemmets regn-skaber, herunder også administrationen af børnenes penge. Ledelsen oplyser at derpå inspektionstidspunktet netop havde været en revision af hovedkassen.
Jeg anbefaler som supplement til kommunens revisionsbesøg at ledelsen af og til fo-retager en stikprøvekontrol. Jeg beder om ledelsens bemærkninger hertil.
Jeg anmoder desuden om at modtage en kopi af resultatet af det seneste revisions-besøg.
Hjemmet foretager en vurdering på baggrund af barnets alder om barnet må have enmobiltelefon. Barnet laver konkrete aftaler med dets kontaktpædagog om brug af mo-biltelefon. Hjemmet har været ude for at børnene har forsøgt at mobbe hinanden medsms’er, så derfor skal en mobiltelefon afleveres til personalet om natten. Mobiltelefonmå heller ikke medbringes i skolen.
Det vurderes individuelt hvor meget det enkelte barn må se fjernsyn. De større børnhar tv på værelserne, ellers er der mulighed for at se tv i opholdsstuerne. Der er ikkeadgang til internet fra børnenes værelser. Baggrunden for dette er at hjemmet har op-levet at børnene har mobbet hinanden på hjemmesider som Arto og lignende. Børne-ne har dog mulighed for at låne en bærbar computer med modem.
Hjemmets rygepolitik følger Nyborg Kommunes rygepolitik, hvilket betyder at hverkenbørn eller voksne må ryge indendørs; ej heller udendørs på matriklen. Hjemmet hardog dispenseret for et barn som må ryge på matriklen. Emnet har også været diskute-ret i forældrerådet, hvor forældrene blev enige om at det eneste sted de måtte ryge påmatriklen, var nede ved vandet.
Under inspektionen blev det oplyst at der ikke serveres alkohol for hverken børn ellervoksne på hjemmet. Beslutningen blev taget da hjemmet hørte under Fyns Amt.Hjemmet oplyste at børnene bliver utrygge hvis der serveres alkohol. Der er sjældentproblemer med alkohol eller stoffer på hjemmet.
20/44
Hjemmet oplever af og til at et barn stikker af fra hjemmet. Det fremgår af notat ombagvagtsordning at den almindelige procedure er at personalet leder efter barnet, ven-ter, og igen kigger efter barnet. Forældrene skal orienteres om at deres barn er stuk-ket af, og efter ca. 2 timer skal barnet efterlyses hos politiet. Det anføres dog i notatetat det er en vurderingssag hvornår politiet skal kontaktes. Vurderingen sker på bag-grund af hvilket barn som er væk, og hvornår på døgnet det er sket. Når politiet kon-taktes, skal personalet kontakte bagvagten først. Bagvagten kontakter derefter de kol-legaer som synes relevante i forhold til barnet og forstanderen. For tvangsfjernedebørn gælder det at de efter kortere tid skal efterlyses hos politiet end frivilligt anbragtebørn.
Jeg beder hjemmet om at oplyse om hjemmet sender en kopi af hændelsesforløbetom rømning til barnets socialrådgiver i anbringelseskommunen.
Nogle af børnene på hjemmet er meget grænseoverskridende, og nogle af børnene erstærkt seksualiserede. Der er derfor meget opmærksomhed på at der ikke sker græn-seoverskridende ting i forhold til andre børn eller de voksne. Nogle af børnene må ikkevære alene med andre børn på værelset uden opsyn. Børnene må ikke gå i seng medhinanden på hjemmet, men de må gerne være kærester, kysse og holde i hånd mensde er på hjemmet. Der er en bevægelsesalarm opsat på gangene som er tændt omnatten.
Jeg beder hjemmet om at oplyse hvorvidt der er udarbejdet en skriftlig instruks i for-hold til seksuelle grænseoverskridelser mellem børn og unge der er anbragt på hjem-met.
På mit møde med fire af børnene rejste de spørgsmålet om seksualvejledning, idetbørnene mente at de ikke får seksualvejledning på hjemmet.
Under mit efterfølgende møde med ledelsen forklarede ledelsen at der bliver givet endags seksualvejledning om året og løbende undervisning i skolen når der er behov fordet. Nogle af børnene havde tidligere været med hjemmet på besøg på præventions-klinikken på Svendborg Sygehus og fået vejledning der. Denne klinik er nu blevet ned-lagt, men hjemmet er opmærksom på i fremtiden at give børnene seksualundervis-ning.
21/44
Der er også meget fokus på forholdet mellem pædagog/lærer og barn, herunder hvorgrænsen går i forhold til balancen mellem for lidt og for meget omsorg, samt hvorvidtpædagogernes/lærernes adfærd kan bruges imod dem. Medarbejderne er meget op-mærksomme på at de ikke overskrider nogle af børnenes grænser.Jeg anmoder om oplysning om hvorvidt den såkaldte ”børneattest” anvendes i forbin-delse med nyansættelser.
Mange af børnene på hjemmet har dårlig impulskontrol og kan være udadreagerendeover for både personalet og andre børn. Der er typisk tale om affekthandlinger og ikkeegentlige overfald.
Jeg er ikke bekendt med om hjemmet har udarbejdet generelle regler for børnenesadfærd på hjemmet til at imødegå negativ adfærd og mobning. Jeg beder hjemmet omat oplyse hvorvidt dette er tilfældet. Hvis dette er tilfældet, beder jeg om at modtage enkopi af de udarbejdede regler.
Hjemmets sikkerhedsrepræsentant og forstanderen udarbejdede i maj måned 2009 enhandleplan i tilfælde af psykisk og/eller fysisk vold mod medarbejderne. Handleplanenlyder således:”Nårepisoden lige er sket:
Det er den enkelte medarbejder, der selv afgør, om han/hun har følt sig udsatfor psykisk/fysisk vold.Kollegaen er ansvarlig for at den nødvendige hjælp iværksættes. Der kan væ-re tilfælde, hvor kollegaen vurderer, at der er brug for hjælp uden den enkelteselv kan se og mærke det.Hvilken hjælp og i hvilket omfang, der skal ydes hjælp, er medarbejderensvurdering. Der kan være tilfælde, hvor kollegaen må overtage hele ansvaret.Det skal vurderes om kuverten skal åbnes, også selv om vedkommende ikkeudtrykker behov for det. I tilfælde af at kontaktpersonen skal tilkaldes, må kri-seramte så vidt muligt ikke være alene indtil kontaktpersonen kommer.
Kuverterne findes:
I medicinskabet på kontor-badeværelset for 1. salI skabet med lommepenge i afdeling Stuen22/44
Lailas kontor for skolenI en hængemappe ved personalesagerne for administrationsgangen
De skal være udfyldt af den enkelte medarbejder med navn på den person (kolle-ga, ven, familiemedlem) som vedkommende ønsker og har lavet aftaler med,samt pårørende der skal kontaktes og evt. forhold der må tages hensyn til, hvisvedkommende ikke er i stand til at tage hjem, f.eks. skal på skadestuen.
I tilfælde af at det er vikarer eller studerende, der er på arbejde, kontaktes denanden afdelings personale.Sørg for at du hele tiden orienterer om hvad du gør, og hvad der skal ske.Giv synlig omsorg til kriseramte.
Hurtigst muligt efter episoden er sket:
Hurtigst muligt efter voldsperioden kontaktes bagvagten og orienteres om epi-soden af vedkommende selv eller en kollega.Medarbejderen skal tilbydes psykologhjælp så hurtigt som muligt efter episo-den.Det er medarbejderen selv der skal kontakte Falck Healthcare på tlf. …I enkelte tilfælde kan det være lederen, der gør det, hvis det vurderes at krise-hjælp afvises på trods af at vurderingen fra kollegaer er at det findes nødven-digt.Medarbejder kan evt. blive fulgt til hjemmet eller afhentes af personer på listeni kuverten.Ved fysisk vold kontaktes skadestuen i Svendborg tlf. … for anmeldelse af ar-bejdsskade.
Anmeldelse af arbejdsskade skal ske senest på 9. dagen efter voldsepisoden.
For at sikre at anmeldelsen bliver behandlet korrekt, skal enten afd. leder, tillids-mand eller sikkerhedsrepræsentant være med til at udfylde anmeldelsen.
I dagene efter episoden er sket:
23/44
Fysisk og psykisk vold mod en ansat kan meldes til politiet, hvis det efter envurdering (pågældende medarbejder sammen med ledelsen og SR) findes re-levant.Dagen efter episoden tager afd. lederen kontakt til medarbejderen.Senest 24 timer efter deltager de medarbejdere, der har overværet episoden, ien fælles snak med afd. leder.Episoden tages op på efterfølgende afdelingsmøde. Det er afd. leder ansvar,at det bliver taget op.Ved længerevarende sygdom afholdes en omsorgssamtale med medarbejde-ren. Afd. leder og forstander deltager. Skadelidte kan desuden have en bisid-der med.”
Jeg beder hjemmet om at oplyse om der er udarbejdet planer for hvordan der skal re-ageres over for det barn der har udøvet vold eller anden grænseoverskridende ad-færd. Hvis der er udarbejdet en sådan plan, beder jeg om en kopi heraf.
Magtanvendelse
Regler om magtanvendelse i institutioner uden for hjemmet
Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-retten indeholder i § 123 og § 123 a regler for hvilke tvangsforanstaltninger der kaniværksættes over for børn og unge i institutioner uden for hjemmet. Servicelovens §123, stk. 3 og 4, lyder sådan:”Stk.3.Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som erformidlet af kommunen, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkeltetilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 4.Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbud-det til kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, som kommu-nalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148a, og regionsrådet for de tilbud, som re-gionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrå-det orienterer opholdskommunen, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om indberetningen. Velfærdsministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler om magtanvendelse og om registrering og indberetningheraf.”
Efter servicelovens § 123 og § 123 a er der udstedt en bekendtgørelse (nr. 893 af 9.juli 2007) om magtanvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet.Bestemmelserne i §§ 1-4 i bekendtgørelsen indeholder regler om hvornår der kan ske
24/44
magtanvendelse – og i hvilken form – over for børn og unge i ikke sikrede institutioner.Bestemmelserne har følgende indhold:”§1.
Magtanvendelse over for børn og unge omfattet af denne bekendtgørelsemå kun anvendes, hvis der er hjemmel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatteomsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til detabsolut nødvendige og skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået her-med.Stk. 2.Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt. Ved fikseringforstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fod-remme, eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende,hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
§ 2.
Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet eller den unge fastholdes, ellerføres til andet opholdssted er tilladt, hvis:1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskaber uforsvarlig, eller2) barnet eller den unge derved forhindres i at gøre skade på sig selv eller andre.Stk. 2.Magtanvendelse efter stk. 1 skal afpasses efter forholdene i den enkeltesituation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.Stk. 3.Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil være omfattet af straf-felovens bestemmelser om nødværge, jf. straffelovens § 13.…§ 3.
I opholdssteder for børn og unge, jf. lovens § 66, nr. 4, vil der alene kunneske fysisk magtanvendelse efter § 2.§ 4.
I døgninstitutioner for børn og unge, jf. lovens § 66, nr. 5, vil der i ikke sikredeafdelinger kunne ske fysisk magtanvendelse efter § 2.Stk. 2.Der vil i ikke sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge endvi-dere kunne ske aflåsning af afdelingen om natten og undtagelsesvis i kortere pe-rioder om dagen.…”Efter §§ 26 og 28 skal henholdsvis tilladte og ikke tilladte magtanvendelser indberettestil henholdsvis opholdskommunen og kommunalbestyrelsen eller regionsrådet der fø-rer tilsyn med tilbuddet. Bestemmelserne lyder sådan:
25/44
Ӥ 26.
Ved anbringelse eller overførsel til en sikret afdeling, eller en særligt sikretafdeling, ved aflåsning af værelser om natten i sikret afdeling, ved anvendelse afisolation samt ved fysisk magtanvendelse efter § 2, herunder nødværge, på op-holdssteder og døgninstitutioner med og uden sikrede afdelinger, skal tilbuddetsleder eller dennes stedfortræder inden for 24 timer registrere følgende oplysnin-ger på et indberetningsskema udarbejdet til dette formål:1) barnets eller den unges navn og alder,2) tidspunktet for indgrebet,3) indgrebets varighed,4) indgrebets art, og5) begrundelse for indgrebetStk. 2.Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med skematilførslen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk. 3.Indberetningsskemaet skal forefindes i tilbuddet i en dertil særlig beregnetprotokol.Stk. 4.Tilbuddets leder skal straks sende en kopi af indberetningsskemaet til op-holdskommunen.Stk. 5.Tilbuddets leder skal ved månedens udgang sammen med sine kommen-tarer indsende kopi af indberetningsskemaerne til kommunalbestyrelsen, for detilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med eller regionsrådet for de tilbudsom regionsrådet fører tilsyn med, jf. lovens § 123, stk. 4, der gennemgår ske-maerne. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskommunenom indberetningen.§ 28.
Overtrædelse af reglerne i kapitel 1-4, skal jf. stk. 2, registreres og indberet-tes til den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der fører tilsyn med det på-gældende tilbud, jf. lovens § 148 a eller § 5, stk. 7.Stk. 2.Den implicerede medarbejder skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, se-nest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til tilbuddets leder,der sammen med sine kommentarer samt forklaringer fra personer der har over-været episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:1) de særlige forhold, der har begrundet indgrebet,2) tidspunktet for den handling, der har givet anledning for indgrebet,3) tidspunktet for indgrebet,4) indgrebets varighed,5) beskrivelse af indgrebets art,26/44
6) beskrivelse af indgrebets formål,7) hvem der foretog indgrebet8) barnets eller den unges tilstand i den tid, indgrebet fandt sted, og9) barnets eller den unges navn og alderStk. 3.Barnet eller den unge der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk. 4.Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivetoffentlig påtale, skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder straks sende ind-beretningen herom til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der skal tage kon-takt til politiet.Stk. 5.En anden medarbejder, som har overværet episoden, og som ikke dagenefter er bedt om oplysninger til indberetningen, har pligt til at meddele sin forkla-ring til tilbuddets leder.Stk. 6.En anden medarbejder, der i øvrigt får begrundet viden om episoden, harligeledes pligt til at meddele tilbuddets leder om denne viden.Stk. 7.Tilbuddets leder skal samtidig med sin indberetning til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet, der fører tilsyn med tilbuddet, give kopi af denne til denimplicerede medarbejder og skal orientere forældremyndighedens indehaver ogopholdskommunen om indberetningen.…
Stk. 10.Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal træffe afgørelse om dedriftsmæssige konsekvenser af indberetningssagen inden 6 uger efter at indbe-retningssagen er modtaget.”
Pkt. 453 i vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge ogderes familier lyder sådan:”I bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragtuden for hjemmet, (…) findes en udtømmende opregning af, hvornår det inden fordet sociale område kan være tilladt at anvende magt over for børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet. Anvendelse af magt over for anbragte børn og ungeskal således have hjemmel i denne bekendtgørelse. Findes der ikke lovhjemmeltil en given foranstaltning, vil der være tale om en ulovlig magtanvendelse.
Magtanvendelse må efter bekendtgørelsen ikke erstatte omsorg og socialpæda-gogisk bistand, og magtanvendelsen skal begrænses til det absolut nødvendige
27/44
samt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed. Det kan derfor værehensigtsmæssigt løbende at evaluere på det socialpædagogiske arbejde medhenblik på at minimere antallet af magtanvendelser.Som eksempel på en fysisk magtanvendelse kan nævnes, at barnet eller den un-ge fastholdes eller føres til et andet opholdssted. Hertil kræves imidlertid, at føl-gende betingelser er opfyldt:
Hvis barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fælles-skab er uforsvarligt, eller hvis barnet eller den unge derved forhindres i at skadesig selv eller andre.
Den fysiske magtanvendelse skal være afpasset efter forholdene i den enkelte si-tuation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Der gælder forskellige magtbeføjelser for forskellige anbringelsessteder, idetmagtanvendelsesmulighederne i opholdssteder for børn og unge og i ikke sikredeafdelinger i døgninstitutioner for børn og unge er meget begrænsede, mens derer nogle flere magtmidler til rådighed i sikrede og særligt sikrede afdelinger, hvisbetingelserne herfor er opfyldt, herunder muligheden for isolation af variabel va-righed. (…)”
Regler om magtanvendelse på skolen
Som nævnt modtog jeg under inspektionen de seneste 10 magtanvendelsesindberet-ninger.
Efter folkeskolelovens § 52 har Undervisningsministeriet i bekendtgørelse om foran-staltninger til fremme af god orden i skolerne fastsat nærmere regler om magtanven-delse i folkeskolen (bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995). I bekendtgørelsens § 8er der anført følgende:”§ 8.
Legemlig straf må ikke anvendes.Stk. 2.For at afværge, at elever øver vold mod andre eller ødelægger eller be-skadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang.Stk. 3.En elev, over for hvem der anvendes magt i den i stk. 2 nævnte karakter,kan af læreren omgående udelukkes fra klassen, hvorefter skolelederen træfferbeslutning om de nødvendige videre foranstaltninger.”
28/44
Bekendtgørelsen blev den 6. april 2010 afløst af bekendtgørelse nr. 320 af 26. marts2010 om fremme af god orden i folkeskolen. § 10 i den nye bekendtgørelse dækkerindholdsmæssigt det samme som den tidligere bekendtgørelses § 8. Samtidig bort-faldt vejledning nr. 14 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden ifolkeskolen.
Med virkning fra den 1. august 2009 blev bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december2005 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand æn-dret. I § 18, stk. 1, nr. 6 blev det fastsat at der i overenskomsten mellem kommunalbe-styrelsen i beliggenhedskommunen og døgnbehandlingstilbuddet eller anbringelses-stedet skal tages stilling til hvordan registrering og indberetning til kommunalbestyrel-sen af magtanvendelser over for elever finder sted. Denne bekendtgørelse blev den 1.august 2010 erstattet af bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 hvor den relevante be-stemmelse nu er den enslydende § 19, stk. 1, nr. 6.
Ingen af de 10 udlånte indberetninger om magtanvendelse handler om magtanvendel-se som er foregået på skolen.
På den baggrund foretager jeg mig ikke mere i relation til denne inspektion.
Lukkede døre og frisk luft
Efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge der eranbragt uden for hjemmet, kan institutioner som Behandlingshjemmet Sølyst aflåseafdelinger om natten og undtagelsesvis om dagen i kortere perioder.
Under inspektionen blev det oplyst at yderdørene på institutionen låses om natten.Jeg er ikke bekendt med om dørene til børnenes værelser har låse, og i givet faldhvorvidt døren til børnenes værelser kan låses – eventuelt af børnene selv.
Jeg anmoder om oplysning om i hvilket omfang dørene til afdelingerne aflåses i løbetaf dagtimerne.
Jeg beder endvidere hjemmet om at oplyse hvorvidt dørene til børnenes værelser harlåse, og i givet fald om døren til børnenes værelser låses – eventuelt at børnene.
29/44
Som anført anmodede jeg under inspektionen om udlån af institutionens skriftlige ma-teriale om magtanvendelse inden for perioden fra den 1. november 2008 til og medden 24. april 2009 (varslingstidspunktet), i henhold til afsnit VII, kapitel 24, i lovbe-kendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 om social service (serviceloven) og bekendt-gørelse nr. 893 af 9. juli 2007 om magtanvendelse over for børn og unge der er an-bragt uden for hjemmet. Hvis antallet af sager oversteg 10, ønskede jeg dog kun atlåne de seneste 10.
På inspektionsdagen modtog jeg 10 indberetninger om magtanvendelse foretaget iperioden fra den 22. april til den 3. juni 2009. Som jeg har redegjort for under pkt. 1,Indledning, har jeg valgt ikke at erstatte disse med indberetninger foretaget før vars-lingstidspunktet.
Ved min gennemgang af skemaerne har jeg navnlig haft opmærksomheden henledtpå om proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Gennemgangen gi-ver mig anledning til følgende bemærkninger:
Anvendelse af skemaer mv.
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, skal tilbuddets leder eller lede-rens stedfortræder inden 24 timer registrere følgende oplysninger på et indberetnings-skema der er udarbejdet til dette formål: barnets navn og alder, tidspunktet for indgre-bet, indgrebets varighed, indgrebets art og begrundelsen for indgrebet.
Under inspektionen oplyste forstanderen at hjemmets indberetninger om magtanven-delse løbende sendes til Nyborg Kommune. Hjemmet sender endvidere løbende ind-beretningerne til forældrene og de anbringende kommuner til orientering. Forstande-ren oplyste at hun i forbindelse med at hun vurderer indberetningen nogle gange be-der det involverede personale om en uddybning af episoden, og at episoderne altidbliver drøftet på et efterfølgende afdelingsmøde.
Nyborg Kommune oplyste at de medarbejdere som modtager indberetningerne, lø-bende og systematisk holder øje med udviklingen på området for magtanvendelser.Hvert halve år forelægges hjemmets indberetninger for kommunens familieudvalg.Hjemmet modtager kun tilbagemeldinger fra kommunen hvis en indberetning ikke er iorden i henhold til bekendtgørelsen. Kommunen oplyste at den ikke giver hjemmet sy-stematiske tilbagemeldinger på magtanvendelsesindberetningerne. Kommunen giver
30/44
heller ikke en tilbagemelding hvis der i et givet tilfælde ikke er tale om en magtanven-delse.
På mødet drøftede vi det hensigtsmæssige i at kommunen også løbende giver tilba-gemeldinger til hjemmet i tilfælde hvor der efter kommunens opfattelse ikke har værettale om en magtanvendelse. Jeg går ud fra at kommunen vil overveje dette tiltag.
Forud for inspektionen sendte hjemmet mig et notat om principper for magtanvendelsesom bliver udleveret og gennemgået med personalet. Jeg er dog ikke i besiddelse afnoget skriftlig materiale om hjemmets procedure i forbindelse med indberetninger ommagtanvendelse eller om Nyborg Kommunes procedure i forbindelse med modtagel-sen af hjemmets indberetninger. Af BDO Kommunernes Revisions tilsynsrapport fraseptember 2008 fremgår dog følgende om magtanvendelse:”Magtanvendelse
Leder oplyser, at samtlige magtanvendelser er registreret og tilsendt kommunenjf. reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Der forefindes skriftlig procedure for opfølgning på magtanvendelser, og persona-let er bekendt med magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Enhver magtanvendelse drøftes på det næstfølgende personalemøde med hen-blik på at reflektere over, om der fremadrettet er grund til ændringer på forholdomkring barnet eller på handlinger/tankegang i personalegruppen.”
I det indberetningsskema fra Nyborg Kommune som hjemmet anvender i forbindelsemed magtanvendelse, er der rubrikker til udfyldelse af institutionens navn, barnetsnavn, cpr-nr. og navn(e) på den eller de medarbejdere der har udøvet magtanvendel-sen. Der er rubrikker til oplysning om datoen og tidspunktet for magtanvendelsen ogmagtanvendelsens varighed. Der er endvidere en rubrik om indgrebets art og en ru-brik hvor der er mulighed for nærmere at give en uddybende begrundelse for indgre-bet, på hvilken måde det skete, hvad der nærmere foregik under magtanvendelsen,og hvordan barnets tilstand var under magtanvendelsen. Der er endvidere en rubrik tilat skrive barnets eventuelle redegørelse for episoden. Der er en rubrik til om barnet ergjort bekendt med skemaførelsen og en rubrik til forstanderens kommentarer samt da-to og underskrift af forstanderen.
31/44
De krav som magtanvendelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, stiller til hvilke oplysnin-ger der skal registreres på skemaet, er opfyldt i forhold til de skemaer fra NyborgKommune som hjemmet benytter.
På skemaet er der ikke rubrikker til hvordan ledelsen har fulgt op i forhold til medar-bejderen eller eventuelt i forhold til de andre børn som har overværet magtanvendel-sen.
I BDO Kommunernes Revisions tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn i december 2008fremgår følgende under punktet ”Opfølgning og ændringer fra sidste tilsynsbesøg”:”Med hensyn til magtanvendelser har man drøftet tilsynets anbefaling fra sidst.Her anbefalede tilsynet, at Sølyst i deres procedure for opfølgning på magtan-vendelser indarbejder en rubrik, der sikrer, at personalet får talt med de børn, derer ”tilskuer” til en magtanvendelse. At der bliver taget højde for, at børn, som ikkeer direkte involveret i magtanvendelsen, men som er tilstede undervejs og derforkan have brug for at tale med en voksen om sin oplevelse. Ledelsen bemærker,at anbefalingen er drøftet og fundet relevant, og at de vil indarbejde denne i prak-sis.”
Jeg beder hjemmet om at overveje om det vil være hensigtsmæssigt også at have enegentlig rubrik hvor det kan angives hvordan ledelsen har fulgt op i forhold til medar-bejderen eller i forhold til de andre børn som har overværet magtanvendelsen (hvisden har været særlig voldsom).
Som skemaerne foreligger for mig i kopi indeholder skemaet ikke nogen rubrik til atangive at skemaet straks er sendt til opholdskommunen (bekendtgørelsens § 26, stk.4), eller en rubrik til at angive at skemaerne ved månedens udgang er sendt til tilsyns-kommunen Nyborg i kopi (bekendtgørelsens § 26, stk. 5).
Det fremgår således ikke af indberetningsskemaerne om og hvornår skemaerne ersendt til henholdsvis opholds- og tilsynskommune. Jeg anmoder om nærmere oplys-ning om hvordan hjemmet kontrollerer at alle indberetninger bliver videresendt til op-holdskommunen straks efter at skemaet er udfyldt, og til tilsynskommunen ved hvermåneds udgang.
32/44
Som nævnt ovenfor er proceduren i forbindelse med indsendelse af indberetninger ommagtanvendelser nævnt i såvel tilsynsrapporten fra september 2008 som rapportenfra det uanmeldte tilsyn i december 2008. Det fremgår bl.a. af sidstnævnte at hjemmethar indledt nogle kvalitetsforbedrende udviklingstiltag, bl.a. en opsamling og refleksionpå magtanvendelse. Ligeledes fremgår det af hjemmets notat om indsatsområdet i2008 fra et MT-møde den 24. januar 2008, at hjemmet som endelig mål bl.a. har ”fær-re ’ufrugtbare’ magtanvendelser”, og at ”nedtrappe konfliktniveauet uden at blive lais-sez faire”.
Som før nævnt modtog jeg 10 indberetninger. Rapporterne vedrørte 7 forskellige børn.Et barn havde været involveret i 4 episoder, de resterende børn havde hver især væ-ret involveret i 1 episode.
Episoderne fandt sted henholdsvis 22. april 2009, 26. april 2009, 28. april 2009, 7. maj2009, 16. maj 2009, 18. maj 2009, 25. maj 2009, 30, maj 2009, 31. maj 2009 og 3. juni2009.
Alle 10 indberetninger om magtanvendelse vedrører fastholdelse i forbindelse medvoldsom/truende adfærd fra barnets side. 9 af indberetningerne vedrører fastholdelsepå stedet, en af indberetningerne vedrører fastholdelse i forbindelse med at barnetblev ført et andet sted hen.
Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge der eranbragt uden for hjemmet (bestemmelsen er citeret ovenfor), er fysisk magtanvendel-se i form af at barnet eller den unge fastholdes eller føres til et andet sted, tilladt hvisbarnet eller den unge udviser en sådan adfærd at fortsat ophold i fællesskabet eruforsvarligt, eller hvis barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv ellerandre. Magtanvendelsen skal efter stk. 2 afpasses efter forholdene i den enkelte situa-tion og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Afgørelsen om fastholdelse eller føren et andet sted hen træffes i den akutte situationaf personalet på hjemmet efter en konkret vurdering af hvornår der er behov for ind-greb i form af magtanvendelse, og i hvilken form.
Jeg har ikke mulighed for at tage stilling til om en given magtanvendelse er korrekt,men umiddelbart har jeg ingen bemærkninger til de gennemgåede indberetninger ommagtanvendelse.
33/44
I et enkelt tilfælde (episoden den 22. april 2009) ser det ud som om side 2 i skemaetmangler, således at jeg ikke kan se hvorvidt forstanderen har underskrevet indberet-ningen.
Jeg går ud fra at der er tale om en fejl i forbindelse med fotokopieringen af skemaet tilmig, og jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.
Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, at tilbuddets leder ellerlederens stedfortræder inden for 24 timer skal registrere nærmere angivne oplysningeri et indberetningsskema udarbejdet til dette formål.
Jeg kan til orientering for hjemmet oplyse at jeg i forbindelse med min inspektion afden sikrede institution Stevnsfortet i opfølgningsrapport nr. 3 af 25. juli 2005 beskæfti-gede mig med spørgsmålet om forståelsen af begrebet ”stedfortræder”. Jeg anførte atdet syntes at være Socialministeriets opfattelse at det var tilstrækkeligt at den medar-bejder der havde foretaget magtanvendelsen, førte sine oplysninger ind inden for 24timer. Jeg gik ud fra at institutionens leder – eller den som lederen måtte have delege-ret sin kompetence til – fortsat havde pligt til at gennemse skemaerne og påføre sinekommentarer, og at det (også) skulle ske inden for 24 timer. Socialministeriet udtalte iforbindelse med min inspektion af den sikrede institution Grenen at ministeriet havdeværet opmærksom på spørgsmålet om delegation i forbindelse med revisionen af be-kendtgørelsen om magtanvendelse.
I samtlige 10 tilfælde er skemaet ikke blevet underskrevet af lederen eller lederensstedfortræder inden for den nævnte frist. I et tilfælde (episoden den 22. april 2009)mangler side 2, og jeg har derfor ikke mulighed for at konstatere om skemaet er un-derskrevet af lederen eller lederens stedfortræder inden for fristen.
Dette er beklageligt.
Under inspektionen oplyste forstanderen at det udelukkende er forstanderen der skri-ver under. I ferie- og sygdomsperioder afventer skemaerne således at forstanderenkommer tilbage på arbejde.
Jeg anbefaler at forstanderen delegerer sin kompetence, eventuelt til den som er bag-vagt. Jeg beder om hjemmets bemærkninger hertil.
34/44
Det fremgår ikke af tilsynsrapporterne hvordan hjemmets nærmere procedure er forhvornår indberetningerne om magtanvendelse gives videre til lederen eller lederensstedfortræder.
Jeg beder hjemmet om at udtale sig om hvordan proceduren er i forbindelse med un-derskrivelse (og godkendelse) af indberetningen om magtanvendelse.
Nyborg Kommunes tilsyn med hjemmets anvendelse af
magtanvendelsesbekendtgørelsen
Nyborg Kommune fører efter servicelovens § 148 a og magtanvendelsesbekendtgø-relsens § 29 tilsyn med institutionerne, herunder institutionernes anvendelse af be-kendtgørelsens regler.
Nyborg Kommune oplyste under inspektionen som nævnt at de medarbejdere sommodtager indberetningerne om magtanvendelse, løbende holder øje med udviklingenpå området for magtanvendelser. Såfremt en magtanvendelse findes ulovlig eller giveranledning til betænkeligheder, vil der straks blive taget kontakt til hjemmet.
Det fremgår af såvel det anmeldte tilsyn i september 2008 som et uanmeldt tilsyn i de-cember 2008 at spørgsmålet om magtanvendelser blev drøftet. Det blev oplyst at i2009 ville Nyborg Kommune bytte tilsynsordning, således at Kerteminde Kommuneskulle udføre det anmeldte tilsyn på hjemmet. På grund af besparelser forventedekommunen ikke at der blev udført et uanmeldt tilsyn i 2009.
Jeg går ud fra at kommunen vil fortsætte med at have fokus på magtanvendelser ogløbende drøfte med hjemmet om der er behov for ændringer på forhold for børn ellerpersonale.
Der var på tidspunktet for inspektionen 36 fastansatte på hjemmet. Personalet bestodaf en forstander, en skoleleder, to afdelingsledere, to administrative medarbejdere, tosocialrådgivere, 5 lærere, 13 pædagoger (heraf to på barsel), 3 medhjælpere, 2 prak-tikanter, 2 køkkendamer, 3 rengøringsassistenter og 2 nattevagter. Under inspektio-nen blev det oplyst at stillingen som psykolog var ubesat, men at hjemmet samarbej-dede med PPR i Nyborg. Der er normalt ikke rekrutteringsproblemer. Hjemmet harøkonomisk decentralisering.
35/44
Jeg anmoder om nærmere oplysninger om hvor stor en andel af det pædagogiskepersonale og lærerne der er faglærte, henholdsvis ufaglærte.
Det er afdelingslederen som i dagtimerne sørger for at vagtskemaet går op. I den øv-rige tid sørger pædagogerne for vikardækning. Der er nogle faste vikarer tilknyttet af-delingerne og i skolen; ellers sker vikardækningen nogle gange ved omrokering ellerved at afdelingerne hjælper hinanden.
I BDO Kommunernes Revisions rapport fra september 2008 er det anført at 10 ud af36 medarbejdere samlet set valgte at forlade deres stilling i løbet af efteråret 2007 ogforåret 2008. I rapporten under afsnittet ”Organisatoriske og personalemæssige for-hold” er bl.a. anført følgende:”Sølyst [har] fået et forholdsvis nyt ledelsesteam, der efter en del personaleud-skiftning og et mindre godt arbejdsmiljø, skulle til ’at vende skuden’. Målet var atvende et stort sygefravær og manglende overskud og belastende arbejdsvilkår tilat få skabt et godt, stabilt og positivt arbejdsmiljø. Man er fortsat i fuld gang, mensåvel ledelse som de medarbejdere og børn som tilsynet talte med bekræfter, atder er sket rigtig meget i den positive retning.
Omkring tilsynet 2007 var man allerede i gang med denne proces, som har bety-det forbedringer med hensyn til kulturen og strukturen samt kommunikations- ogbeslutningsprocesser. Der er især tale om forbedringer med hensyn til forholdsom åbenhed, faglig og kollegial dialog, anerkendende tilgang etc. Der er bl.a.indført en intern personaleuddannelse herunder undervisning i udviklingspsyko-logiske teorier.…
Samlet set opleves der at være mere energi og kreativitet nu, hvor personalet ihøjere grad påtager sig ansvar og arbejdsopgaver med glæde.”I arbejdspladsvurderingen fra januar 2008 fremgår det bl.a. at hjemmet er en instituti-on med et højt arbejdstempo, men at man som regel når det arbejde man skal. Der eren høj følelsesmæssig belastning, men det påvirker ikke medarbejdernes privatliv, oginstitutionen har ikke stor personlig betydning. Der bliver nogenlunde givet de informa-tioner der er brug for, og der er meget klare mål med den enkeltes arbejde. Ledelsenbetegnes som lidt over middel. Ledelsen anerkender ikke helt nok, lytter og støtter
36/44
ganske ok og sætter trivsel og god planlægning delvist som en prioritering. Man kanstole på ledelsen, men til gengæld er ledelsen rigtig dårlig til at løse konflikter.
Det fremgår af virksomhedsplanen for 2009 at status på det psykiske arbejdsmiljø erat personaletræning er gennemført med stor succes, og at der var en positiv udviklingat spore i forbindelse med opfølgningsdagene i efteråret. Der er regelmæssig supervi-sion for alle faggrupper, og denne fungerer optimalt og med det tilsigtede formål, nem-lig indsigt i egne reaktionsmønstre primært i forhold til børn og forældre. Hjemmet ar-bejder videre med trivselsanalysen. Det er besluttet at der skal bruges nogle temada-ge med hele det pædagogiske personale til at drøfte punkter som f.eks. personaletsværdigrundlag, og man vil følge op på en handleplan fra en trivselsanalyse.
Under mine møder med ledelsen og personalet på hjemmet fik jeg indtryk af at hjem-met til stadighed er opmærksom på at skabe gode personalemæssige forhold, og atder generelt var tale om en god og velfungerende arbejdsplads.
Efter ikrafttræden af kommunalreformen den 1. januar 2007 er det samlede myndig-heds-, forsynings- og finansieringsansvar nu placeret i kommunerne.
I kapitel 2 i serviceloven er kommunernes og regionernes opgaver efter loven regule-ret. Kommunalbestyrelserne skal sørge for at der er de nødvendige tilbud efter ser-viceloven, jf. lovens § 4, stk. 1. Kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brugaf egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud,jf. lovens § 4, stk. 2. Det fremgår af lovens § 67, stk. 4, at døgninstitutioner kan opret-tes og drives af en kommune, jf. § 4, af en region, jf. § 5, eller som selvejende institu-tioner som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaverløses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udførespå. Det fremgår af den sociale retssikkerhedslovs §§ 15 og 16. Formålet med tilsyneter at påse at barnet/den unge får den hjælp som de har ret til efter loven og efter debeslutninger som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen til barnet/den unge ertilrettelagt og udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved atgribe korrigerende ind.
37/44
Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven. Af servicelovens § 148 fremgår det atden visiterende kommune i alle tilfælde har den personrelaterede tilsynsforpligtelsemed den enkelte borger. Det gælder således uanset om kommunen benytter egne el-ler andre tilbud.
Af servicelovens § 148 a, stk. 1, fremgår det endvidere at det er den stedlige kommu-nalbestyrelse der fører det generelle driftsorienterede (institutionelle) tilsyn med til-buddets personale, bygninger og økonomi.
Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, der trådte i kraft den 1. januar 2007, indeholdernærmere retningslinjer for hvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres (pkt. 360-372). Det fremgår af pkt. 361 at vejledningens opregning af forskellige facetter ved til-synsvirksomheden ikke er udtømmende.
Ifølge pkt. 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indholdet og fremgangsmåden i tilbuddene og at forholde sig tildenne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Tilsynsopgaven hartre aspekter: kontrol, kvalitetssikring og udvikling.
Pkt. 363 i vejledningen lyder sådan:”Aktivt tilsyn
363.
Det er en del af pligten med at føre tilsyn, at kommunalbestyrelsen skal rea-gere, hvis medlemmerne af kommunalbestyrelsen får informationer om, at der ereller kan være grundlag for kritik af hjælpen.…Løsningen af tilsynsopgaven forudsætter, at kommunalbestyrelsen – typisk gen-nem forvaltningerne – er opsøgende over for eventuelle problemer. Det kan skeved, at der fastsættes procedurer og rutiner for kommunernes tilsynsvirksomhed,fx beslutninger om, hvilke områder der løbende skal vurderes, hvilke der skalvurderes periodisk og principper for tilbagemeldinger til kommunalbestyrelsen.”Kommunen skal således aktivt påse at borgerne og brugerne får den hjælp de harkrav på, og at hjælpen har den kvalitet i udførelsen som myndighederne har besluttetat den skal have.
38/44
Det er op til den enkelte kommune at beslutte hvordan tilsynsforpligtelsen konkret skaludføres og planlægges.
Nyborg Kommune, som var repræsenteret under inspektionen, oplyste at i 2007 vardet kommunen selv som førte tilsyn, i 2008 blev der både udført et anmeldt og etuanmeldt tilsyn af BDO Kommunernes Revision, og i 2009 var det meningen at Ny-borg Kommune skulle bytte med Kerteminde Kommune, således at det var Kertemin-de Kommune som skulle føre tilsyn med hjemmet.
Nyborg Kommune udleverede en kopi af et notat udarbejdet den 19. maj 2009 om ret-ningslinjer for anmeldte og uanmeldte tilsyn på Socialafdelingens decentrale institutio-ner. Det fremgår bl.a. af notatet at tilsynet skal omfatte både indholdet af tilbuddetsamt måden opgaverne udføres på. Tilsynet skal være aktivt, opsøgende og planlæg-ges med særlig opmærksomhed på de svage grupper. Kernen i tilsynsforpligtelsen erat myndigheden har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde itilbuddene og forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gæl-dende lov. Det daglige tilsyn bliver varetaget af de respektive medarbejdere i Social-afdelingen, der varetager driftsopgaverne i forhold til tilbuddet. Tilsynet indgår som enintegreret del af den løbende kontakt med tilbuddet med udgangspunkt i eksisterendegenerelle og specifikke informationssystemer. Som udgangspunkt er det lederens an-svar at forholdene i tilbuddet og kvaliteten i ydelserne er i overensstemmelse medgældende regler og retningslinjer, samt at brugerne får den hjælp de har ret til efterloven og de beslutninger som byrådet har truffet. Samtlige medarbejdere har en in-formationspligt over for ledelsen såfremt de bliver opmærksomme på problematiskeeller uforsvarlige forhold vedrørende tilbuddets drift og opgaveløsning.
Det fremgår videre af notatet at tilsynsfunktionen har 3 aspekter: kontrol, kvalitetssty-ring og udvikling. Kontrolaspektet er overordnet. De oplysninger der fremkommer vedat tilsynet bidrager til kvalitetssikring og udvikling, er en del af den samlede dialog medtilbuddet og kan anvendes i kontrollen. Tilsynet skal udformes med en vis grad af for-maliseret systematik der kan sikre en grundlæggende grad af sammenlignelighed.
Konceptet for henholdsvis anmeldte og uanmeldte tilsyn er i notatet beskrevet såle-des:”Anmeldtetilsyn
Tilsynet omfatter såvel de driftsmæssige forhold som det pædagogiske arbejde.
39/44
I forhold til detdriftsmæssige
skal tilsynet sikre indsigt med:De fysiske rammer:
Bygningsstandard og overholdelse af myndighedskrav.Økonomi:
Tilbuddets forbrug er i overensstemmelse med budget og afpassetopgaverne samt om tilbuddet bliver drevet hensigtsmæssigt og forsvarligt. Til-synet omfatter endvidere tilbuddets administration af klientmidler.Belægning:
Modtager tilbuddet det antal brugere, den er normeret til og sva-rer de til målgruppen.Personalesituationen:
Personalesammensætningen, personaleudskiftnin-gen, rekruttering, sygefravær, vikarforbrug. Introduktion af nye medarbejdere;sikres introduktion af tavshedspligt og magtanvendelse. Hvordan arbejder til-buddet med kompetenceudvikling.Arbejdsmiljø:
Medindflydelse, sikkerhedsarbejde, kommunikation og samar-bejde mellem ledelse, medarbejdere og brugere, konfliktniveau og indsatser tilforebyggelse heraf.Hygiejne, kost m.m.:
Standarder på områder samt får brugerne de sund-hedsydelser, de har krav på.Maskiner:
Gældende regler overholdes og fornødne tilladelser og godkendel-ser foreligger.Eksternt samarbejde:
Samarbejde med handlekommuner, sagsbehandlere,skoler, fritidstilbud, lokalsamfund, naboskab og andre relevante myndighederog interessenter.
I forhold til detpædagogiske
arbejde skal tilsynet sikre indsigt med:Pædagogiske koncept og metode:
Pædagogiske praksis, pædagogiske me-toder, standarden i tilbuddets ydelser, sikring af kvalitetesudvikling.Handleplaner/generelle behandlingsplaner:
Opfølgning på handleplaner ogresultatopfølgning.Visitation og indskrivning:
Visitationsgrundlaget, matcher tilbuddets ydel-sesprofil brugernes behov, indskrivningspraksis ved akutte og planlagte ind-skrivninger.Pædagogikkens omsættelighed:
Bliver pædagogikken omsat i forhold til deindskrevne brugere.Brugerindflydelse:
Hvordan bliver der arbejdet med brugerindflydelse og på-rørendeindflydelse. Hvordan foregår samarbejdet, hvor meget bliver de ind-draget.Udviklingsaktiviteter og/eller –projekter:
Kan tilbuddet udvikle deres kvali-tet og opgaveløsning samt tilpasse sig ændringer i opgaven.
40/44
Magtanvendelse og eventuelle klagesager:
Står antallet af magtanvendel-ser og klagesager i rimeligt forhold til opgaveløsningen. Har tilbuddet en rime-lig tilgang til at minimere magtanvendelser.Håndtering af medicin:
Hvilke retningslinjer foreligger der, er de kendte, ogbliver de anvendt.
Tilsynets organisering og tilrettelæggelse
Et centralt element i tilsynet er, at der 1 gang årligt bliver aflagt et planlagt til-synsbesøg i tilbuddet.Tilsynsbesøget udføres af repræsentanter fra kommunens Socialafdeling samtrepræsentanter fra kommunens Handicapråd. For børneområdet udføres tilsynetaf Kerteminde Kommune.
Forberedelse
Som optakt til det anmeldte/aftalte tilsynsbesøg bliver der afholdt et møde meddet formål at skabe overblik over tilbuddets samlede situation og at afklare, hvil-ken information, der er behov for at indhente inden tilsynsbesøget. Overblikketbliver skabt på grundlag af de faktuelle oplysninger, der er tilgængelige i kommu-nen (økonomistyring, vagtplaner, personale gennemstrømning og sygefravær, af-spadseringsregnskab).I mødet deltager de administrative medarbejdere, der skal forestå tilsynsbesøget,eller som kan bidrage med relevante oplysninger omkring tilbuddet.
I forlængelse af mødet bliver der sendt brev til lederen af tilbuddet om dato for til-synsbesøget samt hvilket materiale, tilsynet gerne vil have indblik i inden besø-get.
Tilsynsbesøg
Tilsynsbesøget tager udgangspunkt i et standardprogram. Formålet med pro-grammet er at indhente oplysninger og indtryk vedrørende driften af tilsynet. Pro-grammet er følgende (rækkefølgen og tidspunkterne kan ændres, så den passertil tilbuddets dagsrytme).09.00-09.3009.30-10.40
Ankomst og besigtigelse af fysiske rammer.1. interview – personalerepræsentanter (TR, SR, næstformandMED).2. interview – brugerne.
10.45-11.40
41/44
11.45-12.4412.45-13.00
3. interview – ledelsenAfrunding af dagen og orientering om tilsynssagens videre be-handling.
Formålet med rundvisningen er, at de tilsynsførende kan danne sig et genereltoverblik over husets indretning/faciliteter og standarden heraf.Rundvisningen skal give de tilsynsførende indsigt i faciliteterne for brugerne ogpersonalet.
De tilsynsførende gennemfører interview med flere parter, ledelsen (leder, sous-chef/stedfortræder og eventuelt afdelingsledere), et repræsentativt udvalg afmedarbejdere samt et repræsentativt udvalg af brugerne samt eventuelt pårøren-de/forældre. Interviewet med ledelsen vil bl.a. tage udgangspunkt i de oplysnin-ger, der er fremkommet ved indsamling af informationer og ved interview af bru-gere og medarbejdere.
Afrapportering
Efter at have gennemført tilsynsbesøget udarbejder Socialafdelingen en rapportefter en fastlagt skabelon.Af rapporten fremgår konklusionerne for tilsynet. Giver tilsynet anledning til til-buddet om justeringer/forbedringer af forhold, der er observeret under tilsynsbe-søget, meddeler Socialafdelingen det til lederen af tilbuddet, der retter op på detkonstaterede. De anmodede korrektioner bliver omtalt i rapporten, så Socialud-valget og Børne- og Familieudvalget har dokumentation for, at der er foranledigetopfølgning på de påpegede forhold.
Tilsynsrapporten bliver sendt til lederen af tilbuddet med henblik på tilbuddets ud-talelse med det formål, at eventuelle ukorrekte oplysninger bliver korrigeret.
Fremkommer der et høringssvar udarbejder tilsynsmedarbejderne eventuellebemærkninger til svaret. Herefter tilgår rapporten Socialudvalget/Børne- og Fami-lieudvalget til orientering.
Uanmeldte tilsyn
De uanmeldte tilsynsbesøg gennemføres ved interview af 1/3 af alle tilstedevæ-rende beboere i tilbuddet. Tilsynsbesøgene kan principielt finde sted på alle tids-punkter i døgnet i løbet af året.42/44
De uanmeldte tilsynsbesøg omfatter både indholdet af tilbuddene, og den mådeopgaverne udføres på. De uanmeldte tilsyn indeholder således en vurdering afsåvel brugernes situation som af de organisatoriske og proceduremæssige for-hold på stedet.
De generelle observationer og indtryk fra stedet vedr. vedligeholdelsesstandard,generelle og specifikke indretningsforhold, atmosfæren og omgangstonen på ste-det giver grundlag for et helhedsindtryk af tilbuddet blandt andet på baggrund afkommentarer fra beboere og medarbejdere.
Der stilles spørgsmål til den hjælp der ydes på stedet, brugernes trivsel og til-fredshed samt hvorvidt servicen er i overensstemmelse med serviceniveauet,herunder om der er mulighed for medindflydelse og deltagelse i daglige gøremålmv.
Den aftalte hjælp der ydes, sammenholdes med beboernes beskrivelse af denydede hjælp og serviceniveauet.
Der lægges vægt på nogle grundlæggende værdier, som personalets evne til ind-levelse og dermed til at sætte sig i den andens sted. Personalet bliver, for de in-terviewede personer, bedt om at fremskaffe dokumentation for, om der er udpe-get fast kontaktperson mv.
Forhold omkring brugernes ret til selvbestemmelse, forhold som magtanvendelseog eventuel medicinadministration vil den enkelte medarbejder blive spurgt til,hvor der findes tilgængeligt materiale om retningslinjerne for disse forhold.
Desuden vil der være fokus på medarbejdernes trivsel og tilfredshed i arbejdet ogmed samarbejdet på institutionen.
Således vil de uanmeldte tilsyn overordnet bestå i, at det påses, at tilbuddetoverholder gældende lovgivning, at målgruppen er den rette, samt at indsatsen eri overensstemmelse med det, som Byrådet har vedtaget.
De uanmeldte tilsyn udføres med en vis systematik ud fra en interviewguide, derkan sikre sammenlignelighed dels med øvrige tilbud, dels med den enkelte insti-tution år for år.
43/44
Efterfølgende udarbejdes der i afdelingen, på baggrund af interviewguiden, etkort notat fra besøget, og dette forelægges Socialudvalget til orientering.”
Som bilag til Nyborg Kommunes notat var der vedlagt guides til interviews af brugerneog personalet i forbindelse med det formaliserede tilsyn, en interviewguide til uan-meldte tilsynsbesøg og retningslinjer til udarbejdelse af tilsynsrapport.
Jeg mener at tilsynsrapporterne fra september og december 2008 lever op til den til-synsmanual som Nyborg Kommune har udarbejdet.
Jeg beder kommunen om at oplyse hvordan det sikres at børn og pårørende får mu-lighed for at gøre sig bekendt med den endelige rapport når den foreligger efter even-tuelle høringssvar.
Det fremgår af servicelovens § 148, stk. 1-3, at anbringelseskommunen løbende skalfølge med i hvordan det går det barn som kommunen har anbragt. § 148 er formuleretsådan:”§ 148.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. §§ 9-9b i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, somkommunalbestyrelsen i opholdskommunen i forhold til den enkelte person hartruffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorien-terede tilsyn, jf. § 148 a.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. §§ 9-9b i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område, skal løbende følge de enkelte sagerfor at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skalherunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former forhjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt mu-ligt i samarbejde med denne.Stk. 3.Under en anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung skal kom-munalbestyrelsen i barnets eller den unges opholdskommune, jf. § 9 a i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, sikre, at kommunenmindst én gang om året taler med barnet eller den unge under tilsynsbesøget påanbringelsesstedet.”
Som anført under pkt. 4.4 holdes der årlige statusmøder med forældrene hvor kom-munens sagsbehandler også deltager. I forbindelse med min inspektion af andre be-
44/44
handlingshjem er det blevet oplyst at andre hjem har problemer med at få holdt deplanlagte opfølgningsmøder/statusmøder bl.a. fordi de bliver aflyst på grund af mang-lende personaleressourcer i kommunerne. Hjemmet oplyste at nogle anbringelses-kommuner følger meget med i de børn som er anbragt, andre kommuner gør ikke.Hjemmet ringer eller sender en e-mail til den ansvarlige sagsbehandler. Hjemmet op-lyste at der ikke er væsentlige problemer med at få afholdt møderne.
Det fremgår af BDO Kommunernes Revisions tilsynsrapport fra september 2008 at deteksterne samarbejde med sagsbehandlerne i Nyborg Kommune generelt fungerergodt. Dog halter det med at gennemføre det specifikke tilsyn, hvilket hjemmet gørsagsbehandlerne opmærksom på. Hjemmet har netop foreslået kommunens sagsbe-handlere at komme en times tidfør det årligestatusmøde.
Jeg beder hjemmet om at oplyse om hvorvidt kommunens sagsbehandlere nu kom-mer en times tid før det årlige statusmøde, og i givet fald om hjemmets erfaringer medgennemførslen.
Opfølgning
Jeg har i de enkelte afsnit ovenfor bedt Behandlingshjemmet Sølyst og Nyborg Kom-mune om oplysninger mv. vedrørende forskellige forhold. Jeg beder om at hjemmetsender institutionens oplysninger mv. gennem Nyborg Kommune med henblik på atkommunen får lejlighed til at kommentere det som hjemmet anfører.Underretning
Denne rapport sendes til Behandlingshjemmet Sølyst, Nyborg Kommune, FolketingetsRetsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, og til børnene på hjemmetog deres forældre.Lennart FrandsenInspektionschef
