Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. juli 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Det Politisk-Økonomiske Udvalgs ansvarsområde:1) Præsentation af det polske formandskabs arbejdsprogram for 2. halvår 2011-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke2) Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke3) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Ophævelse af proceduren foruforholdsmæssigt store underskud for Finland-RådsbeslutningKOM-dokument foreligger endnu ikke4) Opfølgning på G20-stedfortrædermøde den 8.-9. juli 2011-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke5) Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s budget for 2011-Orientering (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 12. juli 2011)KOM(2011) 3756) Bankstresstest-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke7) Omnibus II-Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 12. juli 2011)KOM(2011) 088) (evt.) Rentebeskatningsdirektivet-Orienterende debatKOM(2008) 727Side 2

Polen overtager EU-formandskabet i 2. halvår 2011. Det polske formandskabventes på ECOFIN den 12. juli, som det er normal praksis, at præsentere sit ar-bejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår 2011. Ministrene ventes med baggrund heriat have en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.Arbejdsprogrammet for ECOFIN under det polske formandskab i 2. halvår 2011er aktuelt endnu ikke offentliggjort, men ventes offentliggjort snarest. Arbejds-programmet for ECOFIN under det polske formandskab i 2. halvår 2011 ventespå et foreløbigt grundlag at vedrøre særligt følgende sagsområder og initiativer1:1.2.3.4.5.6.7.8.Arbejdet med håndtering af krisen for de offentlige finanserEU’s samlede tilgang til krisenDet indre markedImplementering af Stabilitets- og VækstpagtenEU-koordination forud for internationale møderImplementering af Europa 2020-strategienSkatte- og afgiftssagerFinansielle sager

Ad 1: Arbejdet med håndtering af krisen for de offentlige finanserDen aktuelle krise for de offentlige finanser i en række EU-lande og arbejdet medat sikre sunde og holdbare offentlige finanser i medlemslandene i lyset heraf, her-under via finanspolitisk konsolidering og gennemførelse af strukturreformer, ven-tes også at skulle stå centralt i arbejdet i ECOFIN under polsk formandskab. Denøkonomiske politik ventes også drøftet i Det Europæiske Råd (DER) på mødernei 2. halvår 2011. Under det polske formandskab vil der pågå en løbende overvåg-ning af programimplementering for medlemslande med låneprogrammer.Ad 2: EU’s samlede tilgang til krisenECOFIN ventes under det polske formandskab fortsat at skulle prioritere arbej-det med igangværende initiativer i lyset af krisen. Det drejer sig om færdiggørelseaf og opfølgning på reformen af det økonomiske samarbejde i EU, stresstest afeuropæiske banker koordineret af den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)og opfølgning på og evaluering af gennemførelsen af det europæiske semester, ogsom led heri gøre status vedr. landenes indmeldinger under Konkurrenceevnepag-1

ten (Europluspagten) og tiltag fremlagt i landenes stabilitets- og konvergenspro-grammer og nationale reformprogrammer. Det polske formandskab ventes atprioritere, at der med input fra Kommissionen gennemføres en samlet analyse ogevaluering af elementerne i EU’s samlede tilgang til krisen, herunder af bl.a. sam-spillet mellem de fælles EU-initiativer og initiativer, som fungerer på et mellem-statsligt niveau.Ad 3: Det indre markedDet polske formandskab ventes også at prioritere et fornyet fokus på vækst i EUvia et videre arbejde med færdiggørelse af det indre marked, herunder fjernelse afe-handelsbarrierer, forbedrede rammevilkår for små og mellemstore virksomhedersamt færdiggørelse af arbejdet med EU-patentsystemet.Ad 4: Implementering af Stabilitets- og VækstpagtenECOFIN ventes under polsk formandskab at skulle behandle den løbende im-plementering af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder via opfølgning på landemed henstillinger i underskudsproceduren, hvor aktuelt 24 ud af de 27 EU-landehar igangværende procedurer. Det polske formandskab ventes at lægge stor vægtpå en fortsættelse af arbejdet med at sikre de offentlige finansers holdbarhed imedlemslandene.Ad 5: EU-koordination forud for internationale møderDet polske formandskab ventes at lægge vægt på en grundig forberedelse i EU affælles input og holdninger til møderne i internationalt regi, herunder i IMF og iG20.Ad 6: Implementering af Europa 2020-strategienFormandskabet ventes også at prioritere den fortsatte implementering af Europa2020-strategien ift. dens overordnede målsætninger vedr. områderne beskæftigel-se, forskning, innovation, energi og social inklusion.Ad 7: Skatte- og afgiftssagerECOFIN ventes også under det polske formandskab at skulle behandle en rækkeskatte- og afgiftssager:Det polske formandskab ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling ogmodernisering af skatte- og afgiftssystemerne i EU med det formål at reducere deadministrative omkostninger for markedsaktører forbundet med efterlevelsen afreglerne og forbedre det indre markeds funktion.Formandskabet ventes at behandle forslaget om tekniske ændringer af rentebe-skatningsdirektivet mhp. at styrke dets effektivitet samt aftaler med tredjelandeom udveksling af information vedrørende direkte beskatning, ligesom formand-skabet vil fortsætte arbejdet med at sikre korrekt selskabsbeskatning på lige kon-kurrencevilkår inden for rammerne af EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskat-ning.

Kommissionen fremsatte i marts 2011 forslag til en fælles konsolideret selskabs-skattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)). Præsentatio-nen og de første drøftelser af selskabsskatteforslaget ventes at finde sted underpolsk formandskab.Endvidere ventes formandskabet at søge fremskridt vedr. direktivforslaget ommoms i forbindelse med finansielle ydelser og forsikringsydelser og direktivforsla-get om revision af særordningen for moms af rejseydelser. Endelig har Kommis-sionen i april 2011 fremsat forslag til Rådets direktiv om revision af energiafgifts-direktivet. Præsentationen og de første drøftelser af energibeskatningsforslagetventes at finde sted under polsk formandskab.Kommissionen fremlægger i sommeren 2011 en undersøgelse om de skønnedevirkninger af de muligheder vedr. beskatning af den finansielle sektor, som aktuelter under overvejelse, herunder vedr. bl.a. en skat på finansielle transaktioner og enskat på finansiel aktivitet (lønsum, overskud mv.). Der ventes en opfølgning herpåunder polsk formandskab.Ad 8: Finansielle sagerECOFIN ventes også under det polske formandskab at skulle behandle en rækkefinansielle sager:Det polske formandskab ventes at fortsætte arbejdet med at reformere den finan-sielle regulering i EU. Formandskabet ventes at prioritere fremskridt i arbejdet omnye kapitaldækningsregler for kreditinstitutter (CRD IV), direktiv om markederfor finansielle instrumenter (MiFID) og nye regler for krisehåndtering i den finan-sielle sektor. Forventningen er, at det polske formandskab herudover vil arbejdemod en fælles holdning i ECOFIN i efteråret 2011 på en række forslag. Det gæl-der Omnibus II, forslag vedr. ansvarlig långivning ved lån med pant i fast ejen-dom samt regulering af handel med derivater. Herudover kan det polske formand-skab muligvis afslutte trialogforhandlinger vedrørende eurobetalingssystemet SE-PA, indskyder- og investorgarantiordninger, short selling og finansielle konglome-rater. Endelig forventes det polske formandskab at indlede drøftelser i ECOFINaf forslag vedrørende adgang til basale bankydelser, revision af markedsmisbrugs-direktivet, regulering af kreditvurderingsbureauer, samt andre forslag, som Kom-missionen måtte fremsætte i 2. halvår 2011.Hjemmelsgrundlag

Det polske formandskabs ar- Det polske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram for det økono-bejdsprogram for ECOFINmiske og finansielle område ved ECOFIN den 12. juli 2011.Permanent mekanisme for løs- Der er opnået enighed om at etablere en permanent kriseløsningsmekanisme forning af offentlige gældskriser i eurolandene (European Stability Mechanism – ESM). Den permanente mekanis-eurolandeneme skal afløse den midlertidige eurozone-facilitet på 440 mia. euro (EuropeanFinancial Stability Facility - EFSF), der blev vedtaget i foråret og udløber medio2013.Mekanismen understøttes af en begrænset justering af Traktatens artikel 136,som vedrører samordning af eurolandenes økonomiske politik. Justeringen inde-bærer, at artikel 136 tilføjes en bestemmelse, som fastslår, at eurolandene kanetablere en stabilitetsmekanisme, der kan aktiveres, hvis det er nødvendigt for atsikre stabiliteten i euroområdet som helhed, og at finansiel assistance fra meka-nismen vil være betinget af streng konditionalitet. Denne traktatændring blevbesluttet på DER den 24.-25. marts 2011.Arbejdet med den overordnede indretning af ESM og den konkrete ESM-traktater blevet afsluttet op til DER den 23.-24. juni 2011. Herefter vil der være en pro-ces med national ratifikation af ESM-traktaten i de enkelte eurolande inden ud-gangen af 2012, således at ESM vil kunne træde i funktion fra midten af 2013,som aftalt. ESM-traktaten er et eurolandeanliggende, og vil ikke skulle ratificeresaf ikke-eurolande. EU-landene uden for euroen vil kunne deltage i mekanismensaktiviteter på ad hoc basis.Styrkelseafdeøkonomiske EU-landene arbejder på at styrke det økonomiske samarbejde. DER endossere-de på mødet den 28.-29. oktober 2010 finansminister-taskforcens rapport medforslag til et styrket økonomisk samarbejde, herunder en styrkelse af Stabilitets-og Vækstpagten, et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer og styrkel-se af de nationale budgetmæssige rammer og regler.ECOFIN nåede i marts i år til enighed om en generel indstilling vedr. de konkreteforslag til retsakter, som DER efterfølgende endosserede. Europa-Parlamentetvedtog i april sine ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag, ogtrialogforhandlingerne er siden pågået mhp. en samlet aftale inden for rammerneaf den almindelige lovgivningsprocedure. En endelig reformaftale er forestående,idet der arbejdes efter en førstelæsningsløsning i juli i år. Alternativt, hvis det ikkeer muligt at opnå enighed om et endeligt kompromis i juli, vil videre forhandlingerpågå i efteråret.Opfølgning på Det Europæiske Der ventes under det polske formandskab lagt op til en opfølgning på førsteSemester,herundernavnlig runde af Det Europæiske Semester, som blev gennemført i første halvår af 2011,samarbejde I EU

Opfølgning vedr. EU-lande med Der er ydet EU-lån til en række eurolande, som der vil ske en løbende opfølgninglåneprogrammerpå under det polske formandskab.Således indgik Irland i november 2010 aftale om et låneprogram på i alt 67,5 mia.euro, medfinansieret med 22,5 mia. euro fra EU27-lånemekanismen EFSM.Portugal indgik i maj 2011 aftale om et låneprogram på i alt 78 mia. euro, medfi-nansieret med 26 mia. euro fra EU27-lånemekanismen EFSM.Grækenland indgik i maj 2010 et låneprogram på i alt 110 mia. euro, finansieretaf IMF samt bilaterale lån fra de øvrige eurolande, men uden lån fra EU27-låneinstrumenter. Der ventes i juli 2011 truffet beslutning om at yde et suppleren-de låneprogram til Grækenland, formentlig igen finansieret af IMF og eurolande-ne.Alle låneprogrammer er ledsaget af et sæt økonomisk-politiske betingelser, somer genstand for et kvartalsvist review. Under polsk formandskab ventes der såle-des at være reviews af alle tre landes låneprogrammer i hhv. september og de-cember. Det er muligt, at ECOFIN vil skulle drøftes spørgsmål opstået på bag-grund af disse reviews.EU’s budget for 2012Hvis der ikke kan etableres et kvalificeret flertal vedrørende Rådets holdning tilEU’s budget for 2012 på ambassadørniveau, forventes budgettet behandlet på etmøde i ECOFIN-budget, der i givet fald afholdes den 22. juli. Europa-Parlamentetforetager sin behandling af budgettet i oktober. Hvis der – som det normalt ertilfældet – er uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet indledesherefter en 21 dage lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mæg-ler. På et møde i ECOFIN-budget – formentligt i november – vil Rådet skulle tagestilling til resultatet af forligsproceduren.Decharge: På mødet i ECOFIN den 30. november 2011 præsenteres Revisions-retten sin årsberetning for regnskabsåret 2010 med tilhørende revisionserklæring.Beretningen behandles i Rådets budgetudvalg og Coreper med henblik på udar-bejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af de-charge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 iLissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN 21. februar 2012.ECOFIN vil endvidere muligvis skulle drøfte systemet for EU’s egne indtægter.

/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskatning og adfærdskodek-sen for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.RentebeskatningsdirektivetEfter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre beskatningen afindkomst fra opsparing ved (automatisk) udveksling af oplysninger om rentebe-taling fra en medlemsstat til en fysisk person i en anden stat. Luxembourg ogØstrig har dog en overgangsordning, så de skal sikre beskatningen ved at op-kræve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordningen udløber, således atLuxembourg og Østrig skal gå over til automatisk informationsudveksling, nårSchweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveksleoplysninger efter anmodning.Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen hvert tredje åraflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivet virker, og eventuelt foreslåRådet de ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikreen reel beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrence-fordrejninger.Kommissionen fremsatte 13. november 2008 forslag til direktiv om ændring afrentebeskatningsdirektivet. Der foreslås en række tekniske ændringer for at sikredirektivets effektivitet. Der har siden da ikke kunnet opnås afgørende fremskridt Iforhandlingerne, idet Luxembourg og Østrig lægger vægt på dels, at der skalgennemføres samme tekniske ændringer i rentebeskatningsaftalerne medSchweiz m.fl., dels at få ændret betingelserne for ophøret af de to landes over-gangsordning. Desuden mener Italien, at der er behov for flere tekniske ændrin-ger.Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.Renter og royaltiesEfter rente/royalty-direktivet fra 2003 må et EU-land ikke beskatte renter ogroyalties, der betales af et selskab i dette land til et associeret selskab i et andetEU-land.Kommissionen fremsatte 30. december 2003 et forslag til ændring af direktivet.Kommissionen foreslog, at et EU-lands pligt til at undlade kildebeskatning afrenter og royalties bliver betinget af, at det selskab, der modtager betalingen i etandet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land.ECOFIN kunne den 7. juni 2005 ikke opnå enighed om det foreslåede ændrings-direktiv, idet et medlemsland ikke kunne acceptere forslaget. Efterfølgende haren arbejdsgruppe drøftet sagen uden at opnå enighed.Kommissionen har bebudet at ville fremsætte et nyt forslag til ændring af rente-

/royaltydirektivet. Forslaget ventes at gå ud på en række ændringer af mereteknisk karakter.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2011.Adfærdskodekshvervsbeskatningforer- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skatte-konkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdsko-deksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deresMellemstatslig aftale af 1. decem- ordninger, som er i strid med kodeksen (rollback), og at EU-landene ikke indførerber 1997.nye ordninger i strid med kodeksen (standstill).ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen omgennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skadelige ordninger. Rådetgodkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige oggav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den princi-pielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om arbejdet i adfærds-kodeksgruppen – senest i ECOFIN 15. maj 2011.Gruppen påbegyndte i 1. halvår 2009 behandlingen af et fremtidigt arbejdspro-gram, som ligger udover rollback og standstill, nemlig anti-misbrug, gennemsig-tighed og informationsudveksling i sager om interne transaktioner mellem kon-cernforbundne selskaber (transfer pricing), administrativ praksis og forholdet til3.-lande.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.SelskabsbeskatningKommissionen fremsatte 16. marts 2011 forslaget om den fælles konsolideredeselskabsskattebase(Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlemsstater. I dag kanet selskab med aktivitet i flere medlemsstater blive beskattet i alle disse staterefter deres forskellige skatteregler og under hensyn til de bilaterale dobbeltbe-skatningsoverenskomster. Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøreen samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten forde-les mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver stat beskatter den delaf selskabets indkomst, som henføres til staten. Det er kun metoden til bereg-ning af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hver medlemsstat bestemmer selvsin skattesats.Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrder for selskabermed grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænse-overskridende omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.Administrativt samarbejde (bis- Det ny bistandsdirektiv er vedtaget som Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. fe-tandsdirektivet)bruar 2011. Det erstatter direktiv 77/799/EØF, som er ændret mange gange

siden 1977.Antisvigaftaler med europæiske EU og dens medlemsstater har indgået en antisvigaftale med Schweiz, som har3.-landetil formål at bekæmpe svig til skade for landenes finansielle interesser. Aftalengår bl.a. ud på udveksling af oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. momsog told, men ikke vedr. direkte skat.Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvarende aftale, somogså skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhandlingerne var tidligere megetvanskelige – især på grund af uenighed om betydningen af Liechtensteins reglerom bankhemmelighed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke om-fatter manglende selvangivelse af indtægter.Liechtenstein har nu afgivet erklæring over for OECD om, at landet vil give andrelande oplysninger vedr. direkte beskatning, herunder også bankoplysninger.Liechtenstein har indgået aftale herom med en række medlemsstater, herunderDanmark, og USA. Liechtenstein er også villig til at indgå en antisvigaftale medEU og EU’s medlemslande, som også omfatter bankoplysninger.Aftalen er imidlertid ikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrig kæder sagensammen med andre forslag, herunder især rentebeskatningsdirektivet.Når der er indgået en aftale med Liechtenstein, ventes forhandlinger om æn-dring af antisvigaftalen med Schweiz, så den også omfatter direkte skat, samtindledning af nye tilsvarende antisvigaftaler med Andorra, Monaco og San Mari-no.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2011.Moms på rejsebureauerForslaget angår revision af den gældende moms-særordning for rejseydelser.Særordningen går ud på, at leverandøren af rejseydelser ikke har fradragsret forkøbsmoms og alene beregner salgsmoms af sin fortjenstmargen. Ved revisionenforeslås det bl.a., at særordningen, der i dag kun omfatter salg af rejseydelser tilrejsende, udvides til også at omfatte mellemhandel med rejseydelser.Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003, og det ergenoptaget i 2010. Forhandlingerne ventes fortsat i 2. halvår 2011.PostmomsKommissionen fremsatte i 2003 forslag om ændring af momsdirektivet, så samt-lige postydelser bliver momspligtige. Forslaget har to hovedelementer: 1) Direk-tivets gældende momsfritagelse for ”det offentlige postvæsens ydelser” ophæ-ves, og 2) medlemsstaterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats(mindst 5 pct.) for standard postydelser (adresserede forsendelser op til 2. kg).Forslaget har været drøftet i 2003 og 2004 uden enighed. ECOFIN vedtog den2. december 2009 konklusioner, der opfordrer til nye forhandlinger i 2010. ECO-FIN tog den 7. december 2010 en fremskridtsrapport fra formandskabet til efter-retning. Den munder ud i, at der ikke i øjeblikket er udsigt til enighed om Kom-

missionens forslag. Drøftelserne ventes ikke fortsat 2. halvår 2011.Ny rådsforordning om momsRådet vedtog første gang i 2005 en momsforordning, hvorved en række ikke-bindende retningslinjer, som er vedtaget af EU’s rådgivende Momskomité i åre-ne 1977-2003, blev gjort retligt bindende. Siden da har komiteen vedtaget flereretningslinjer, herunder i tilknytning til momspakken, og 6. momsdirektiv er afløstaf momsdirektivet. På denne baggrund fremsatte Kommissionen i slutningen af2009 forslag til en omarbejdning af 2005-forordningen for at afspejle det nyemomsdirektivs struktur og inddeling og for at inkorporere retningslinjer fra komi-teen vedtaget siden 2005.Forslaget blev vedtaget på ECOFIN den 18. januar 2011 (rådsforordning2011/282/EU).Momsfritagelsenforsikringsydelserforbank-og Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justeringer af momsdirek-tivets regler om momsfritagelse for bank- og forsikringsydelser. Samtidig harKommissionen fremsat forslag til rådsforordning med gennemførelsesbestem-melser herom.Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til den udvikling,der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne klarere. Endvidere foreslås detbl.a., at medlemsstaterne skal tillade finansielle virksomheder frivillig momsregi-strering for salg af finansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau fra 2008. ECOFIN togden 3. juni og 2. december 2008 samt 9. juni 2009 fremskridtsrapporter fra for-mandskaberne om arbejdet til efterretning. ECOFIN den 17. november 2010havde en politisk drøftelse af forslaget. Den mundede ud i, at videre arbejdemed frivillig registrering i Rådet stilles i bero afventende yderligere undersøgel-ser i Kommissionen. Derimod skal arbejdet med ajourføring af reglerne ommomsfritagelse fortsætte, hvilket er sket 1. halvår 2011. ECOFIN den 20. juni2011 tog en fremskridtsrapport fra formandskabet til efterretning, og arbejdetventes fortsat 2. halvår 2011.Bekæmpelse af svigKommissionen fremsendte den 2. juni 2006 en meddelelse til bl.a. ECOFIN ombehovet for at udvikle en koordineret strategi mod den fiskale svig. På ECOFINden 28. november 2006 vedtoges konklusioner, som lægger vægt på vigtighe-den i at bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svigstrategi som kan komplementere de nationale bestræbelser på dette område.Rådet opfordrede Kommissionen til at forberede en sådan strategi med vægtenlagt på en styrkelse af medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere,bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigereinformationsdeling medlemslandene imellem.På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en foreløbig rapportom arbejdet og de forslag, der undersøges. På det grundlag vedtog ECOFINkonklusioner, der opfordrer Kommissionen til dels at fremsætte visse af forsla-gene inden årets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangen af2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslag med henblik på en

rapport til Rådet inden årets udgang.På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen en meddelelsemed afrapportering om det hidtidige arbejde og overvejelser om fokus for detvidere arbejde. ECOFIN vedtog konklusioner, som støtter retningen i Kommissi-onens arbejde.ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommissionen om atfremsætte forslag om retsregler vedrørende oprettelse af ”Eurofisc” – dvs. etdecentralt netværk mellem EU-landene med henblik på særlig hurtig udvekslingaf oplysninger om momssvig. ”Eurofisc” var indeholdt i forslag fremsat af Kom-missionen august 2009.På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformelt ECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændre momssystemet som led i svigsbe-kæmpelsen ligeledes været drøftet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådetkonklusioner, der opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme meden teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene vil kunnevælge at indføre generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske B2B-leverancer (hvor den købende virksomhed afregner moms i stedet for den sæl-gende), herunder et eventuelt pilotprojekt herom i en medlemsstat, dels indførel-se af moms i afgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B indenfor EU.Kommissionen præsenterede februar 2008 en foreløbig analyse.På møderne 4. marts og 14. maj 2008 drøftede ECOFIN konklusioner vedrøren-de det videre arbejde med ændringer af momssystemet til bekæmpelse afmomssvig. Der blev ikke vedtaget konklusioner. Det hænger sammen meduenighed om en eventuel opfordring fra Rådet til Kommissionen om forslagangående et pilotprojekt vedrørende generel omvendt betalingspligt.I december 2010 har Kommissionen udsendt en”Grønbog om momssystemetsfremtid: På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem”. ”Grønbo-gen”, som 1. halvår 2011 har været i offentlig høring, har karakter af et debatop-læg. Resultatet heraf vil indgå i Kommissionens arbejde med en ny ”momsstra-tegi”, dvs. en revideret overordnet ramme for den EU-momslovgivning, Kommis-sionen planlægger at foreslå i de kommende år. Det fremgår af oplægget, at etvigtigt element i den reviderede strategi skal være at gøre momssystemet mere”robust” mod svig.Der forventes ikke yderligere initiativer 2. halvår 2011. En Meddelelse fra Kom-missionen vedrørende en ny momsstrategi i fortsættelse af arbejdet med grøn-bogen om moms vil eventuelt foreligge inden udgangen af 2011.

Forslag vedrørende svigsbekæm- Kommissionen fremsatte marts 2008 forslag til en række ændringer i momsdi-pende foranstaltningerrektivet og forordningen om administrativt samarbejde på momsområdet. Ho-vedsigtet er, at skattemyndighederne skal have hurtigere angivelsesoplysningerom moms fra virksomhederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af sådan-ne oplysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, at den særlige angi-velse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande skal ske månedligt i stedetfor, som i dag, kvartalsvis. ECOFIN nåede 4. november 2008 til politisk enighedom et kompromisforslag (rådsdirektiv 2008/117/EF).Kommissionen fremsatte i november 2008 et forslag, der består af to dele: Del Imed en stramning af proceduren for fritagelse for importmoms i tilfælde, hvorvarer skal videre fra det første EU-importland til et endeligt EU-importland. Ogdel II med et forslag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændighe-der bliver medhæftende for købers momsbetaling i en anden medlemsstat(grænseoverskridende solidarisk hæftelse). På ECOFIN den 9. juni 2009 opnåe-des der politisk enighed om del I og om at udskille del I til endelig vedtagelse(rådsdirektiv 2009/132/EF). ECOFIN vedtog samtidig en konklusion om, at ar-bejdet med del II skal fortsætte. Arbejdet med del II er dog endnu ikke genopta-get, og det ventes heller ikke at ske 2. halvår 2011.I januar 2009 fremsatte Kommissionen forslag om reglerne vedrørende moms-faktura. Dette forslag indeholder elementer vedrørende både bekæmpelse afsvig og harmonisering/regelforenkling. I september 2009 fremsatte Kommissio-nen et hasteforslag, der giver medlemsstaterne mulighed for at anvende om-vendt betalingspligt for moms af indenlandske leverancer af CO2-kvoter.Forslaget indeholdt også en ”generalisering” af en gældende britisk momsundta-gelse med mulighed for omvendt betalingspligt for moms ved indenlandskeleverancer af mobiltelefoner og kredsløbsprocessorer. ECOFIN den 2. december2009 vedtog den del af forslaget, der angår CO2-kvoter (rådsdirektiv2010/23/EU) men udskød behandlingen af delen vedrørende mobiltelefoner m.v.Drøftelsen heraf er dog ikke fortsat i 2010, og det ventes heller ikke at ske 2.halvår 2011. ECOFIN den 19. oktober 2010 noterede politisk enighed om, atTyskland, Italien og Østrig indrømmes mulighed for en momsundtagelse mage tilden britiske (rådsafgørelse 2010/710/EU)..I august 2009 fremsatte Kommissionen forslag til revision af forordningen omadministrativt momssamarbejde. Forslaget indeholder udover ”Eurofisc”, bl.a.fælles minimumstandarder for medlemsstaternes regler med hensyn til momsre-gistrering og afmelding fra registrering og et arrangement, hvor medlemsstaternefår adgang til visse virksomhedsdata i andre medlemsstaters databaser. ECO-FIN tiltrådte 8. juni 2010 et kompromisforslag (rådsforordning 2010/904/EU).

Tilbagebetaling af moms til virk- for tilbagebetaling af moms til momsregistrerede virksomheder fra andre EU-somheder i andre EU-lande, der lande, der ikke har momsregistrering i tilbagebetalingslandet.ikke har momsregistrering i tilba-gebetalingslandetPå grund af tekniske vanskeligheder med det nye system i flere medlemslandefremsatte Kommissionen juli 2010 direktivforslag om forlængelse af virksomhe-dernes frist for at søge moms vedrørende 2009 tilbage. ECOFIN vedtog detteden 19. oktober 2010 (rådsdirektiv 2010/66/EU).Direktivforslaget indeholdt også et forslag om at give Kommissionen hjemmel tilat udstede visse teknisk-administrative gennemførelsesbestemmelser for at løsevisse vanskeligheder i den elektroniske ordning for tilbagesøgning af moms,f.eks. med hensyn til medlemsstaternes indretning af den elektroniske kommuni-kation mellem skattemyndighed og virksomhederne. Denne del af forslaget harværet drøftet på arbejdsgruppeniveau 1. halvår 2011. Drøftelserne ventes ikkefortsat 2. halvår 2011.Registreringsafgift og årlig ejeraf- Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonisering af vissegift for motorkøretøjerregler om ejerafgift og registreringsafgift af biler.Forslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor der var bred skepsisover for EU-rammebestemmelser vedrørende CO2-differentiering af bilafgifter.Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2011.Punktafgifter på alkoholECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringer af minimumssat-serne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedes muligheden for vedtagelse afen mekanisme for automatisk inflationskorrektion af satserne. Skønt der med fåundtagelser var generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedesdet ikke at opnå enighed.Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en analyse af alkohol-beskatning, herunder udviklingen i konkurrencesituationen og niveauet for alko-holpriser og -afgifter. Analysen skulle også angå en mere smidig procedure forregelmæssige beslutninger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.I 2009 sonderede formandskaberne uden resultat uformelt mulighederne for engenoptagelse af drøftelserne i Rådet. Drøftelserne ventes ikke genoptaget 2.halvår 2011.Revision af energiafgiftsdirektivetKommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af energiafgiftsdirektivet.Forslaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning, som kanvære et centralt instrument til opfyldelse af EU’s klima- og energimål samt væreet effektivt supplement til EU’s CO2-kvotesystem.Med forslaget bliver CO2 udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattetmed en afgift på niveau med CO2 kvoteprisen samtidig med, at der undgåsoverlapninger af de to systemer. De gratis kvoter i emissionshandelssystemet vilblive afspejlet som et bundfradrag i afgiftssystemet.

Det foreslås at indføre en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i enCO2 komponent baseret på CO2 indholdet i energiprodukterne og en energi-komponent baseret på energiindholdet (GJ) i energiprodukterne og elektricitet.Med de nuværende regler har medlemsstaterne en vis frihed til at fastsætteforholdet mellem afgiftsbelastningen på tværs af de forskellige energiprodukter,så længe minimumsafgiftskravet er opfyldt. Med revisionen af energibeskat-ningsdirektivet foreslår Kommissionen derimod, at nationale afgifter, som liggerover minimumsafgifterne, skal fastsættes med udgangspunkt i såvel CO2-indholdet som energiindholdet og således, at der fastsættes samme nationalesatser for de produkter, hvor der er fastsat samme minimumsafgifter.Det bemærkes, at Kommissionens forslag om kommerciel diesel er trukket tilba-ge, idet det i stedet er indarbejdet i forslaget om revision af energibeskatningsdi-rektivet. Det reviderede forslag om revision af energibeskatningsdirektivet gårdog videre end forslaget om kommerciel diesel, som alene indebar samme mi-nimumsafgift pr liter og ikke efter GJ eller CO2 indhold eller efter det nationaleniveau.Sagen har været på et arbejdsgruppemøde d. 25. maj, hvor landene afgav gene-relle bemærkninger. En række lande har kraftige forbehold overfor forslaget, idetder blev peget på den markante stigning af dieselafgiften samt fraværet af mu-ligheden for at afgiftsdifferentiere, når satsen er over minimumsafgiften. Andrelande fremførte, at det politisk ikke er muligt at øge beskatningen for landbruget.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.Beskatningsektorafdenfinansielle I lyset af krisen har EU-landene i flere omgange drøftet mulighederne for be-skatning af den finansielle sektor, herunder i regi af ECOFIN. Man har særligtdrøftet en skat på finansielle transaktioner (FTT) og en skat på finansielle aktivi-teter (FAT).I nogle lande er der en interesse for at arbejde videre med spørgsmålet om enFTT, mens andre lande i højere grad støtter en FAT. IMF og Kommissionen harfremført, at bidraget fra den finansielle sektor til de offentlige finanser mest hen-sigtsmæssigt kan øges gennem en FAT baseret på den samlede lønsum o.l. iden finansielle sektor og ikke en FTT. Kommissionen støtter et videre internatio-nalt arbejde med og et globalt omfang af en FTT, men ser et mindre potentialefor en sådan skat alene på regionalt niveau, herunder i EU.Beskatning af den finansielle sektor blev drøftet på G20-niveau i juni 2010, doguden konkrete resultater eller opfølgning. ECOFIN drøftede den 7. september2010 FTT og FAT. Kommissionen offentliggjorde 7. oktober 2010 en meddelelsevedr. FTT og FAT (KOM(2010)549). ECOFIN drøftede igen den 19. oktober2010 spørgsmålet og nåede til enighed om en rapport til DER om bankafgifter ogbeskatning af den finansielle sektor. ECOFIN bad den 17. november 2010 EU’s

arbejdsgruppe om skattepolitik forestå et videre arbejde med at se på mulighe-derne vedr. beskatning af den finansielle sektor. DER understregede i sine kon-klusioner den 24.-25 marts 2011, at en global finansiel transaktionsskat skalundersøges og udvikles yderligere, og anmodede Kommissionen om en under-søgelse herom senest i efteråret 2011. ECOFIN drøftede igen den 17. maj 2011spørgsmålet om beskatning af den finansielle sektor, hvor EU’s arbejdsgruppe(High Level Working Party for tax issues) om skattepolitik fremlagde en status-rapport til ECOFIN.Kommissionen fremlægger i sommeren 2011 sin undersøgelse om de skønnedevirkninger af de muligheder vedr. beskatning af den finansielle sektor, som aktu-elt er under overvejelse. Kommissionen ventes som opfølgning herpå at frem-sætte et formelt forslag desangående.

Revision af forordning om kredit- Der forventes endnu en revision af direktivet i oktober 2011, der skal se merevurderingsbureauerRevision af konglomeratdirektivetbredt på reguleringen af kreditvurderingsbureauer i EU.Kommissionen har i august 2010 fremsat forslag til en mindre, teknisk revision afkonglomeratdirektivet, som der blev opnået enighed om i Rådet i november2010. Der forventes opnået enighed i trialogforhandlingerne under det polskeformandskab.Forordning om regulering af han- Kommissionen har i september 2010 fremsat forslag til regulering af handel meddel med finansielle derivaterderivater med henblik på at skabe bedre gennemsigtighed og forbedre stabilite-ten på derivatmarkederne. Dette skal ske ved at fremme clearing via centralemodparter, der er underlagt tilsyn af finansielle myndigheder, kræve clearing viacentral modpart af alle standardiserede derivater, og kræve passende sikker-hedsstillelse og højere kapitalkrav ved bilaterale handler uden om centrale mod-parter.Der forventes først en generel indstilling i Rådet på ECOFIN i oktober 2011.Polen når formentlig ikke at lukke sagen endeligt i trialog med Europa-Parlamentet, medmindre der er gensidig enighed om en tidlig anden læsningmed Europa-Parlamentet.Forordning om short sellingKommissionen har i september 2010 fremsat forslag til forordning vedrørenderegulering af short selling og handel med credit default swaps (CDS). Formåletmed forordningen er, at skabe gennemsigtighed om short selling, herunder ift.statsgældsinstrumenter og forbyde ”naked” short-selling. I kompromisforslaget erdog indført en undtagelse fra forbuddet mod naked short selling, hvorefter det ertilladt at foretage naked short selling af et statsgældspapir, hvis dette sker for atafdække risikoen ved et andet gældspapir. Samtidig skal forordningen sikre enbedre koordination mellem medlemsstaterne og den nye europæiske tilsyns-myndighed på værdipapirområdet (ESMA). Der blev opnået enighed om sagen iRådet i maj 2011.Det polske formandskab arbejder mod at lukke trialogforhandlingerne underderes formandskab.Revision af direktiv om indskyder- Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag om revision af direktiv om indsky-garantiordningerdergarantiordninger, som der blev opnået enighed om i Rådet i juni 2011. Tria-logforhandlinger med Europa-Parlamentet vil nu blive indledt. Forslaget til revisi-on af indskudsgarantidirektivet skal gennemføre tilpasninger og harmoniseringerift. det eksisterende direktiv (2009/14/EF og tidl. 94/19/EF), herunder vedr. dæk-ning, finansiering mv.Rådet enighed, som bygger på et seneste kompromisforslag af den 14. juni2011, indebærer, at beløbsgrænsen for dækkede indlån pr. person eller virk-somhed pr. pengeinstitut i nationale indskydergarantiordninger fastsættes tilEUR 100.000. Dette indebærer således en videreførelse af den nuværende

beløbsgrænse på EUR 100.000. Rådet enighed indebærer, at medlemslandenefortsat vil have mulighed for at tilbyde dækning for højere beløb fsva. transaktio-ner i forbindelse med bolighandler og indlån, der er tilknyttet pensioner mv. eller iøvrigt opfylder andre sociale formål. Derudover vil de nationale ordningers for-muer ved udgangen af 2027 skulle svare til et målniveau på mindst 0,5 pct. afdækkede indskud, hvor ordningernes formuer fortsat finansieres af medlemmer-ne selv. Hertil kommer, at bidraget fra de enkelte pengeinstitutter ifølge forslagetskal gøres risikobaseret på længere sigt. Rådet enighed indebærer yderligere, atmedlemslandene kan tillade deres ordninger at tilbyde lån til andre ordninger.Det er uklart om det polske formandskab vil kunne afslutte sagen i dets for-mandskabsperiode.Revision af direktiv om investor- Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af direktiv om investor-garantiordningergarantiordninger. Formålet med forslaget er at revidere direktivet for så vidtangår dækningsniveau, finansiering og formue, udbetalingsfrister, information tilinvestorerne mv.Sagen ventes ikke prioriteret af det polske formandskab. Det polske formand-skab når derfor formentlig ikke at lukke trialogforhandlingerne i dets formand-skabsperiode.Omnibus IIEuropa-Parlamentet og Rådet vedtog i andet halvår 2010 en ny EU-tilsynsstruktur, hvormed der blandt andet etableres 3 nye EU-tilsynsmyndighederfor henholdsvis kreditinstitutter (EBA), forsikrings- og pensionsselskaber (EIO-PA) og værdipapirhandel og markeder (ESMA). Den nye struktur forudsætterjusteringer i de enkelte finansielle direktiver, for at skrive de nye tilsynsmyndig-heder og deres beføjelser ind i reglerne. Et første omnibusdirektiv (Omnibus I)med dette formål, særligt på bank- og værdipapirområdet, blev vedtaget som ledi det endelig kompromis om den nye tilsynsstruktur.Kommissionen fremsatte i januar 2011 et 2. omnibus-direktiv (Omnibus II), derskal tilrette sektorlovgivningen med henblik på bl.a. at præcisere de nye EU-tilsynsmyndigheders kompetencer på en række områder. Forslaget indeholderændringer af Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet, der regulerer forsik-ringsselskaber og herunder særligt de tidsmæssige aspekter for implementeringaf direktivet. Det polske formandskab har som ambition at opnå enighed i Rådetog i Europa-Parlamentet om omnibus II i deres formandskabsperiode.Direktiv om ansvarlig långivningKommissionen fremsatte i marts 2011forslag vedrørende ansvarlig långivningved lån med pant i fast ejendom. Forslaget indeholder krav om, at en udbyder aflån med pant i fast ejendom skal handle i overensstemmelse med god skik iforhold til deres kunder. Herudover er der regler ift. markedsføring, prækontrak-tuel information, oplysning om eventuel provision fra långiver, vurdering af for-brugerens kreditværdighed og tilladelse til kreditformidlere m.v. Det polske for-mandskab har endnu ikke tilkendegivet deres ambitioner i forhold til dette for-slag, men det forventes ikke at være højt prioriteret af det polske formandskab.Sagen går formentlig videre til det danske formandskab med henblik på generelindstilling i rådet.

Direktiv om adgang til basale Kommissionen forventes i september 2011 at fremsætte forslag om adgang tilbankydelserbasale bankydelser. Forlaget forventes bl.a. at fastslå, at alle forbrugere udoveren almindelig indlånskonto skal have ret til at betale regninger og skat samt atkøbe varer og ydelser via deres konto, adgang til at hæve penge i en kontantau-tomat (ATM) m.v. Det er muligt, det polske formandskab vil tage fat på arbejdethermed.Revision af markedsmisbrugsdi- Kommissionen forventes i oktober 2011 at fremsætte forslag til revision af mar-rektivetkedsmisbrugsdirektivet. Forslaget forventes at vedrøre en række forskellige forholdherunder styrket håndhævelse, fjernelse af nationale undtagelser, handel medderivater, styrket koordination herunder ift. ESMA m.v. Det er muligt, det polskeformandskab vil tage fat på arbejdet hermed.Revision af MiFID direktivetKommissionen forventes i oktober 2011 at fremsætte forslag til revision af direktivetom markeder for finansielle instrumenter (MiFID), som regulerer værdipapirhandel,børser mv. Forslaget forventes at adressere en række elementer, herunder handelmed derivater (bl.a råvarederivater), automatiseret handel, alternative handelsplat-forme, gennemsigtighed, investorbeskyttelse, tilsyn m.v. Forslaget forventes at blivehøjt prioriteret af det polske formandskab.Forslagvedrørendecorporate Det var tidligere forventningen, at Kommissionen ville fremsætte et separatforslag om corporate governance i den finansielle sektor, men forventningen ernu, at det indarbejdes i de nye kapitaldækningsregler på bankområdet (CRD IV).Kommissionen forventes i juli 2011 at fremsætte forslag til CRD IV, herunder godselskabsledelse og aflønningspolitikker i den finansielle sektor.Forslag om sammensatte investe- Kommissionen forventes at fremsætte forslag til regulering af sammensatteringsprodukter (PRIPs)detailinvesteringsprodukter (fx investeringsforeninger, unit-link livsforsikringer,værdipapirer med pant i bagvedliggende aktiver (ABS) m.v.) i november 2011.Forslaget skal sikre, at forbrugerne altid får den rette information og behandlingsamt skabe lige konkurrencevilkår for alle sammensatte detailinvesteringspro-dukter.Revision af kapitalkravsdirektivet Kommissionen forventes i juli 2011 at fremsætte et forslag til yderligere ændring af(CRD IV)kapitalkravsdirektivet CRD (CRD IV). Forslaget forventes at vedrøre bl.a. kvalitetenaf den reguleringsmæssige kapital, krav til likviditetsbuffere, strammere krav tilmodpartrisici, og krav om dynamiske reserver, fjernelse af lande-diskretioner og -optioner i reglerne, modcykliske kapitalbuffere og gearingsmål (leverage ratio). Detpolske formandskab vil prioritere fremskridt i arbejdet med dette forslag.Grænseoverskridendestyringkrise- Kommissionen præsenterede i oktober 2010 en meddelelse vedrørende behovfor etablering af en fælles EU-ramme for effektiv krisestyring på bankområdet.Kommissionen forventes at fremsætte tre direktivforslag i september/oktober2011 vedrørende tidlig indgriben, styrket koordination og afviklingsfonde. Detpolske formandskab vil prioritere fremskridt i arbejdet med disse forslag.Revision af direktiv om investe- Kommissionen forventes at fremsætte forslag til revision af direktiv om investe-ringsforeninger (UCITS V)ringsforeninger (UCITS V) i november 2011. Formålet med forslaget vil primærtvære at revidere reglerne for depositarer samt aflønning.Gennemførelsesforanstaltninger - Rammedirektivet blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2009.direktiv om solvenskrav til forsik- Direktivet træder i kraft i ultimo 2012. Kommissionen vedtager en række gennemfø-ringsselskaber (Solvens II)relsesforanstaltninger på området. Disse forventes fremsat i oktober 2011, men vilbl.a. afhænge af fremskridt vedr. Omnibus II.governance

Det europæiske semesterDet Europæiske Råds (DER) møde den 23.-24. juni markerede afslutningen pådet første europæiske semester. DER-konklusionerne vurderer, at det europæiskesemester kan blive en effektiv, gennemsigtig og rettidig ramme til understøttelse afpolitikgennemførelsen på EU- og nationalt niveau. Konklusionerne vurderer des-uden, at politikker og tiltag fremlagt af medlemslandene som led i det europæiskesemester, udgør et godt udgangspunkt for et holdbart opsving i EU, en adresse-ring af de finanspolitiske udfordringer og en drivkraft for ambitiøse nationale re-former. Konklusionerne noterer i øvrigt, at alle lande er fast besluttet på at gørealt, hvad der er påkrævet, for at efterleve de finanspolitiske regler i Stabilitets- ogVækstpagten. Endelig endosserer DER-konklusionerne de landespecifikke anbefa-linger til medlemslandene.KonkurrenceevnepagtenDER-konklusionerne anerkender landenes indmeldinger under Konkurrenceev-nepagten (Europluspagten) og vurderer, at de udgør et fornuftigt udgangspunktfor at efterleve Pagtens mål, og at de nu skal implementeres nationalt. DER-konklusionerne understreger samtidig, at næste års indmeldinger bør have et bre-dere fokus, en mere konkret tilgang i kraft af specifikke og målbare indmeldingerog et højere ambitionsniveau. Derudover opfordrer konklusionerne til, at EU-Kommissionen og EU’s finansministre senest i december 2011 rapporterer tilbagevedrørende den pragmatiske koordinering af landenes skattepolitik med merestrukturerede drøftelser om skattepolitiske spørgsmål, herunder udveksling afbedste praksis, undgåelse af skadelig skattepraksis og bekæmpelse af svig og skat-teunddragelse.DER vil i marts 2012 på baggrund af EU-Kommissionens Årlige Vækstundersø-gelse vurdere implementeringen af landenes indmeldinger under Konkurrenceev-nepagten samt de landespecifikke anbefalinger.Den europæiske stabilitetsmekanismeDER-konklusionerne noterer ECOFIN’s enighed om en aftale vedr. eurolandenespermanente stabilitetsmekanisme (ESM) og opfordrer til, at alle eurolande ratifice-rer ESM-traktaten senest ved udgangen af 2012 som planlagt, ligesom eurolande-ne skal sikre ikrafttræden af den styrkede midlertidige stabilitetsmekanisme(EFSF) hurtigst muligt.

Reformen af det økonomiske samarbejdeDER-konklusionerne anerkender at arbejdet med reformen af det økonomiskesamarbejde er nået langt og vurderer, at muligheden for en endelig aftale i forbin-delse med Europa-Parlamentets første behandling er inden for rækkevidde.Stresstest af europæiske bankerDER-konklusionerne pointerer i øvrigt vigtigheden af de igangværende stresstestsaf den europæiske banksektor, hvor der bør tilstræbes fuld troværdighed og trans-parens og en gennemførelse i fuld overensstemmelse med retningslinjer og meto-dologi som anvist af den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA). DER-konklusionerne understreger, at alle nødvendige foranstaltninger konsistent medinternationale standarder bør tages i brug for at adressere de svagheder i den eu-ropæiske banksektor, der måtte vise sig som resultat af stresstesten.Lande med programmer, herunder GrækenlandDER-konklusionerne anerkender fremskridtene i Irland med implementering afreformprogrammet som led i landets låneprogram, som vurderes at være godt påvej. DER-konklusionerne anerkender ligeledes den stærke forpligtigelse, som dennye regering i Portugal udviser ift. implementeringen af reformprogrammet, somled i sit låneprogram. DER-konklusionerne påpeger, at en streng implementeringaf programmerne, baseret på en bred politisk opbakning til gennemførelsen afplanlagte reformer, er en forudsætning for en holdbar gældsudvikling og tilbage-venden til markedsfinansiering.DER-konklusionerne anerkender samtidig de store fremskridt i Grækenland detseneste år, særligt vedr. finanspolitisk konsolidering, og glæder sig over den græskeregerings fortsatte forpligtigelse til at implementere reformprogrammet. DER-konklusionerne opfordrer de nationale myndigheder i Grækenland til at fortsættemed at implementere de nødvendige justeringer for at bringe Grækenland ind i enholdbar udvikling, og at den omfattende reformpakke udformet i samarbejde medEU, ECB og IMF gennemføres, således at der kan banes vej for et supplerendelåneprogram og udbetaling under det eksisterende låneprogram. DER-konklusionerne nævner, at yderligere midler vil blive finansieret af officielle ogprivate aktører samt, at man bør tilstræbe frivillig privat involvering i form afuformel og frivillig forlængelse af løbetiden på græsk gæld. Endelig opfordrerDER-konklusionerne alle partier i Grækenland til at støtte det supplerende låne-program, som ventes færdiggjort i begyndelsen af juli.Udnævnelse af ny præsident for den europæiske centralbank, ECBDER udnævnte italieneren Mario Draghi, som aktuelt er formand for den italien-ske centralbank, som ny formand for den europæiske centralbank (ECB) fra 1.november 2011 til 31. oktober 2019. Draghi afløser dermed den afgående for-mand, Jean-Claude Trichet.

Status på de offentlige finanser i EU-landene24 ud af 27 EU-lande er i EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud(EDP),jf. bilag 1.De fleste lande modtog deres henstilling ultimo 2009, som kon-sekvens af effekten på de offentlige finanser af den økonomiske krise og i lysetheraf de markante finanspolitiske lempelser gennemført til understøttelse af vækstog beskæftigelse. De resterende lande, herunder Danmark, fik deres henstillinghenover sommeren 2010 og kun Sverige, Estland og Luxembourg har ikke enhenstilling.De offentlige finanser i EU begyndte så småt at blive forbedret i 2010 og på bag-grund af EU-Kommissionens forårsprognose fra maj 2011 ventes denne forbed-ring at fortsætte i 2011 og 2012, særligt pga. det igangværende opsving og finans-politisk konsolidering, herunder udfasning af de midlertidige finanspolitiske lem-pelser gennemført under krisen. Prognosen skønner, at det offentlige underskud iEU falder fra 6,4 pct. af BNP i 2010 til 4,7 pct. af BNP i 2011 og (baseret på anta-gelse om uændret økonomisk politik) til 3,8 pct. af BNP i 2012,jf. tabel 1.Flere afEU-landene i underskudsproceduren er ifølge den seneste prognose godt på vej tilat få bragt underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for fristen i deres henstil-ling, mens der i andre lande udestår væsentlige konsolideringstiltag for at leve optil henstillingen.Tabel 1Offentlig saldo og gæld i EU27

2007

Offentlig saldo

Offentlig bruttogæld

-0,959,0

2008

-2,462,3

2009

-6,874,4

2010

-6,480,2

2011

-4,782,3

2012

-3,883,3

Status på underskudsproceduren i FinlandFinland modtog den 13. juli 2010 en EU-henstilling pga. et forventet underskud i2010 på 4,1 pct. af BNP. Ifølge henstillingen skulle Finland efter de planlagte fi-nanspolitiske lempelser i 2010 gennemføre strukturelle budgetforbedringer på ½pct. af BNP i 2011 for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i2011. Kommissionen og Rådet vurderede i januar 2011, at Finland havde tageteffektive tiltag til efterlevelse af henstillingen.I forbindelse med EU-landenes EDP-indberetninger i foråret 2011 notificeredeFinland et faktisk offentligt underskud på 2,5 pct. af BNP i 2010, dvs. væsentligtbedre end det skønnede underskud fra foråret 2010 på 4,1 pct. af BNP, hvilketblev valideret af Eurostat den 16. april. EU-Kommissionens forårsprognose framaj 2011 skønner endvidere, at underskuddet vil udgøre 1 pct. af BNP i 2011 og0,7 pct. af BNP i 2012,jf. tabel 2.Finland skønnes desuden at efterleve stramn-ingskravet i henstillingen.Tabel 2Offentlig saldo og gæld i Finland

2007

Offentlig saldo

Offentlig bruttogæld

5,235,2

2008

4,234,1

2009

-2,643,8

2010

-2,548,4

2011

-1,050,6

2012

-0,752,2

BilagBilag 1Offentlig saldo (Kommissionens skøn) og seneste rådshenstillinger til EU -lande

Offentlig saldo

2009

ESTLUXSWEFINDEN(1)DEUAUTMALBLGHUNNLDITASVNCZEBELCYPSVKPOLFRAROMLITLATPRTESPUKGRCIRLEU-gns.-1,7-0,9-0,7-2,6-2,7 (-2,7; -2,8)-3,0-4,1-3,7-4,7-4,5-5,5-5,4-6,0-5,9-5,9-6,0-8,0-7,3-7,5-8,5-9,5-9,7-10,1-11,1-11,4-15,4-14,3-6,8

2010

0,1-1,70,0-2,5-2,7 (-2,7; -2,9)-3,3-4,6-3,6-3,2-4,2-5,4-4,6-5,6-4,7-4,1-5,3-7,9-7,9-7,0-6,4-7,1-7,7-9,1-9,2-10,4-10,5-32,4-6,4

2011

-0,6-1,00,9-1,0-4,1 (-3,8; -4,1)-2,0-3,7-3,0-2,71,6-3,7-4,0-5,8-4,4-3,7-5,1-5,1-5,8-5,8-4,7-5,5-4,5-5,9-6,3-8,6-9,5-10,5-4,7

2012

-2,4-1,12,0-0,7-3,2 (-4,5; -4,3)-1,2-3,3-3,0-1,6-3,3-2,3-3,2-5,0-4,1-4,2-4,9-4,6-3,6-5,3-3,6-4,8-3,8-4,5-5,3-7,0-9,3-8,8-3,8

Henstilling

Periode

Ingen henstillingIngen henstillingIngen henstilling2011-20112011-20132011-20132011-20132011-20112011-20112010-20112011-20132010-20122010-20132010-20132010-20122011-20122010-20132010-20122010-20132010-20122010-20122010-20122010 - 20132010 - 20132010/11-2014/15209-20142011 - 2015Gns. 2011≥0,5≥0,5≥0,50,750,750,750,250,75≥0,50,7510,751,511,25>11,752,252,751,251,51,7522,251,24

Gns. årlig konsolidering

På det kommende ECOFIN ventes en opfølgning på G20 stedfortrædermødetfor finansministre og centralbankchefer den 8.-9. juli 2011. Drøftelserne på G20-mødet forventes at omhandle a) udsigterne for den globale økonomi, b) den fort-satte implementering af G20’s fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceretvækst, c) reform af det internationale monetære system, d) prisudviklingen påmarkedet for råvarer og e) finansiel regulering.Den globale økonomiDrøftelserne vedr. udsigterne for den globale økonomi forventes at fokusere påden overordnede økonomiske situation i G20-landene, landenes offentlige finan-ser, herunder håndteringen af budgetunderskud og stigende offentlig gæld, samtglobale ubalancer. Især gældskrisen i Europa forudses at få en del opmærksom-hed, idet flere G20-lande har udtrykt bekymring over muligheden for, at gældskri-sen via det finansielle marked vil sprede sig ud over de europæiske grænser.EUventes på G20-mødet at betone, at den økonomiske genopretning i Europa eri gang, og at den i stadigt stigende grad er selvbærende drevet af stigende inden-landsk efterspørgsel. Genopretningen er imidlertid ulige fordelt mellem medlems-landene, hvilket afspejler at landene er på forskellige stadier i den økonomisketilpasning. Den økonomiske og finansielle situation i Europa er generelt blevetbedre over de seneste måneder, men risici knyttet til gældsproblemerne i nogleEU-lande er intensiveret, og udfordringerne for den europæiske banksektor erstadig betydelige.Der lægges fra EU’s side vægt på, at man har taget betydelige skridt mhp. at adres-sere gældskrisen, herunder finanspolitiske konsolideringer og vækstfremmendestrukturreformer; styrket den finansielle stabilitet i form af oprettelsen af EFSMog EFSF2, og nået til enighed om en permanent europæisk stabilitetsmekanisme(ESM) fra 2013; en ny runde af omfattende stress-tests af de europæiske banker;samt styrkelsen af EU’s lovgivning og tilsyn med den finansielle sektor. Endelig er2

EU tæt på at vedtage konkrete forbedringer af den økonomiske governance i EU,herunder i form af styrket finanspolitisk overvågning og styrket overvågning afkonkurrenceevneubalancer internt i EU.G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækstPå G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 18.-19. februar 2011 iParis nåede G20-landene til enighed om en ”2-trins-tilgang” til identifikation afmakroøkonomiske ubalancer, hvor første trin består i identifikationen af perma-nente ubalancer på baggrund af et begrænset antal indikatorer og benchmarks,som kan føre til andet trin, der indebærer en mere dybdegående vurdering af årsa-gerne til ubalancerne. Aftalen var et led i implementeringen af G20-rammen forstærk, balanceret og bæredygtig vækst, som lanceredes på G20-topmødet i Pitts-burgh tilbage i september 2009.Ministrene nåede samtidig til enighed om, at indikatorerne for identificering afpermanente ubalance skal være 1) offentlige gæld og budgetunderskud, 2) privatopsparingsbalance og gæld, samt 3) ekstern ubalance opgjort ved handelsbalance,nettoinvesteringsindkomst og overførsler fra udlandet. Der var enighed om, at deri vurderingen af landene i forhold til indikatorerne også bør tages tilstrækkelighensyn til landenes valutakurs samt finans- og pengepolitik.På G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 14.-15. april 2011nåede ministrene til enighed om de indikative benchmarks, som hver ubalancein-dikator (jf. ovenfor) vil skulle vurderes op imod. Konkret anvendes fire statistiskemetoder for fastlæggelsen af de indikative benchmarks, og for hver indikatorsammenlignes skøn for perioden 2013-15 med benchmarkperioden 1990-2004.Lande der vurderes at have makroøkonomiske ubalancer målt ved to eller flere afde statistiske metoder vil gå videre til trin 2 i processen, og lande hvis BNP udgørmere end 5 pct. af verdens samlede BNP underlægges særligt strenge udvælgelses-regler. På baggrund af de vedtagne indikatorer og benchmarks nåede ministrene tilenighed om, at 7 ikke offentliggjorte lande går videre til trin 2 mhp. mere dybde-gående analyse af årsagerne til ubalancerne.Der ventes på G20 stedfortrædermødet den 8.-9. september 2011 en drøftelse afimplementeringen af trin 2 i identificeringen og håndteringen af makroøkonomi-ske ubalancer, herunder en drøftelse af IMF’s foreløbige vurdering af årsagen tilubalancerne i de 7 udpegede G20-lande.FraEU’s sidelægges vægt på, at ambitionsniveauet i G20-landenes gennemførtepolitiktiltag og forventninger fremadrettet generelt er for lavt i forhold til at leveop til G20-forpligtelserne om at reducere globale ubalancer og sikre stærk, balan-ceret og bæredygtig vækst. De udviklede G20-lande anerkender generelt behovetfor finanspolitiske konsolideringer, men flere af disse, herunder især USA og Ja-pan, har ikke fremlagt en troværdig mellemfristet konsolideringsplan.

For så vidt angår identificeringen af makroøkonomiske ubalancer er det EU’sholdning, at trin 2 i G20’s evaluering bør anvendes til at adressere de underliggen-de årsager til eksterne ubalancerne, herunder især at :de udviklede G20-lande med underskud på betalingsbalancen (fx USA)iværksætter de nødvendige finanspolitiske og strukturelle tilpasningermhp. varigt at reducere det offentlige underskud og øge den private op-sparing;at de udviklede G20-lande med betalingsbalanceoverskud (fx Tyskland)gennemfører strukturelle reformer på bl.a. arbejds- og produktmarked førat øge den indenlandske efterspørgsel;At emerging market G20-lande med betalingsbalanceoverskud (fx Kina)styrker de sociale sikkerhedsnet for at øge den indenlandske efterspørgsel,liberaliserer de finansielle markeder samt går i retning af en mere fleksibelvalutakurs, som afspejler de underliggende økonomiske forhold.Reform af det internationale monetære systemPå G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 14.-15. april 2011drøftedes mulige tiltag til reformer af det internationale monetære system, somkan lette tilpasningen af globale makroøkonomiske ubalancer uden at føre til kri-ser, sikre en effektiv håndtering af store internationale kapitalbevægelser, indretteeffektive globale finansielle sikkerhedsnet til lande i betalingsbalanceproblemersamt bevæge sig i retning af et internationalt monetært system som er mindre af-hængigt af enkelte store reservevalutaer. Reformer af det internationale monetæresystem er et centralt tema på det franske G20-formandskabs dagsorden, og forsla-gene til reformer af systemet inkluderer både tiltag, som kan gennemføres på kortsigt, samt mere vidtrækkende reformer, som i givet fald vil have en længere tids-horisont.På G20-mødet opnåedes enighed om at fokusere drøftelserne på få konkrete initi-ativer til styrkelse af det internationale monetære system:1. Kortlægge udviklingen over tid i den globale likviditet og analysere bag-grunden for nogle landes opbygning af betydelige valutareserver;2. Styrke den internationale økonomisk-politiske koordination for at undgåabrupte tilpasninger og valutakurser, som ikke afspejler landenes underlig-gende økonomiske forhold;3. Udvikle en kriteriebaseret plan for indlemmelse af de store emerging mar-kets’ valutaer i IMF’s kurv (Special Drawing Rights, SDR) af vigtige globa-le reservevalutaer mhp. at udvide deres internationale rolle;4. Styrke de globale finansielle sikkerhedsnet, herunder IMF’s lånefaciliteter,til understøttelse af lande i aktuelle eller potentielle betalingsbalancepro-blemer;5. Styrke samarbejdet mellem IMF og de regionale finansielle sikkerhedsnet,herunder EFSM/EFSF i EU og Chiang-Mai Initiativet i Asien;6. Udvikle obligationsmarkeder i lokal valuta i emerging markets for at styrkelandenes modstandsdygtighed over for internationale kapitalbevægelser;

7. Udvikle ”samhørige konklusioner” for landenes håndtering af internatio-nale kapitalbevægelser, herunder rammer for indførelse af begrænsningerpå kapitalens fri bevægelighed over grænser;8. Styrke IMF’s overvågning.Der har i G20-regi været nedsat en række arbejdsgrupper og underarbejdsgrupper,som har søgt at opnå enighed om de 8 konkrete initiativer til styrkelse af det in-ternationale monetære system. Arbejdsgrupperne ventes på det kommende G20stedfortrædermøde at fremlægge resultaterne af drøftelserne i disse arbejdsgruppermhp. at udvikle anbefalinger til G20-finansministrenes møde i Washington i sep-tember.Der forventes på G20 stedfortrædermødet at være særlig fokus på spørgsmåletom landenes håndtering af internationale kapitalbevægelser. En række emergingmarkets har i de seneste år – som reaktion på betydelige kapitalindstrømninger ogfor at modvirke tegn på overophedning – indført begrænsninger på kapitalens friebevægelighed over grænserne. Enkelte emerging markets mener, at kapitalkontroler nødvendigt og bør indgå i landenes vifte af mulige økonomisk-politiske tiltag tilhåndterings af store kapitalindstrømninger. Omvendt mener de udviklede lande,herunder USA og EU, at kapitalkontrol bør være sidste udvej når alle andre øko-nomisk-politiske tiltag viser sig utilstrækkelige, herunder finans- og pengepolitik,finansielle strukturreformer og makroprudentielle tiltag. Princippet om frie kapi-talbevægelser indgår i EU’s traktater. Det forventes, at G20 vil kunne nå til enig-hed om en fælles tilgang til kapitalbevægelser og kapitalkontrol, baseret på lande-nes erfaringer. IMF forventes at få en særlig rolle i forhold til overvågning af deinternationale kapitalbevægelser og vejlede landene i eventuel anvendelse af kapi-talkontrol.FraEU’s sidestøttes udviklingen af en fælles G20-tilgang til håndteringen afinternationale kapitalbevægelser. Der lægges vægt på, at kontrol af kapitalbevægel-ser kun bør indføres som en sidste udvej når alle andre økonomisk-politiske tiltagviser sig utilstrækkelige. Kapitalkontrol skal være målrettet den konkrete udfor-dring, være midlertidig og være ledsaget af en klar exitstrategi for disse tiltag. End-videre arbejder EU for, at IMF får en aktiv rolle i overvågningen af globale kapi-talbevægelser, og at IMF vejleder landene i håndteringen af kapitalbevægelser.Prisudsvingene på markedet for råvarerDer ventes på G20 stedfortrædermødet en drøftelse af udviklingen i råvarepriser-ne, herunder især sammenhængen mellem de seneste års stigende råvarepriser ogudsvingene i disse, og udbredelsen af afledte finansielle produkter (råvarederiva-ter). En række G20-lande, herunder det franske G20-formandskab og flere emer-ging market landene, har udtrykt ønske om at adressere udfordringerne relateret tilprisudsvingene på markedet for råvarer. G20 har nedsat en særlig ”fact-finding”arbejdsgruppe, som skal søge at opnå bedre indblik i a) udviklingen i råvarepriser-ne og de drivende kræfter bag denne, b) konsekvenserne af prisudviklingen forvækst, indkomstfordeling, prisstabilitet, finansiel stabilitet samt for den økonomi-

ske politik. Arbejdsgruppen ventes at fremlægge sin rapport umiddelbart indenG20-mødet.EUlægger vægt på behovet for øget gennemsigtighed på de fysiske og finansiellemarkeder for råvarer, herunder i form af bedre kvalitet af og tilgang til data forpositioner i disse markeder. Der er behov for et effektivt system til at modvirkeog forhindre markedsmisbrug og -manipulation, og man bør i den forbindelseoverveje forskellige mulige instrumenter til at opnå dette. Endelig er der behov forat sikre effektiv regulering og tilsyn med handlen med råvarederivater. Den fællesEU-holdning afspejler de rådskonklusioner, som ECOFIN nåede til enighed ompå det uformelle rådsmøde i april.Finansiel reguleringDer er i G20 opnået enighed om at implementere de nye kapital- og likviditets-standarder for banker (det såkaldte Basel III-regelsæt) foreslået af Basel-komitéeninden for den aftalte tidsramme. De nye standarder vil skulle udmøntes i regler ide enkelte lande og i EU-lovgivning. G20 endosserede endvidere anbefalingernefra Financial Stability Board (FSB) vedr. styrkelse af intensiteten og effektivitetenaf det finansielle tilsyn samt vedr. rammer, processer og tidsplaner for håndteringaf risici forbundet med systematisk vigtige finansielle institutioner (”too-big-too-fail”). G20-finansministrene ventes på det kommende møde at gøre status overfremskridtene i arbejdet indenfor finansiel regulering.EU-landenelægger stor vægt på opretholde momentum mht. forbedring af detfinansielle system og prioriterer, herunder især rettidig og konsistent implemente-ring af Basel III-reglerne i alle G20-landene; udvikling og implementering af fællesrammer for håndtering af risici forbundet med systemisk vigtige finansielle institu-tioner (herunder en robust metodologi til identifikation af systemisk vigtige finan-sielle institutioner); yderligere fremskridt på identificering af ikke-samarbejdsvilligejurisdiktioner; enighed om anbefalinger til styrket tilsyn med og regulering af”shadow-banking system”; styrkede redskaber til bankkrisehåndtering; corporategovernance i den finansielle sektor; vedtagelse af de internationale finansielleregnskabsstandarder (IFRS) af alle større jurisdiktioner.Hjemmelsgrundlag

Regeringens holdningRegeringen støtter den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20 stedfor-trædermødet.Regeringen lægger generelt vægt på en grundig forberedelse i EU af fælles inputog holdninger til G20-møderne. Regeringen lægger stor vægt på, at gennemførel-sen af initiativerne i G20 er i overensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger, herunder for så vidt angår G20-landenes koor-dinering af finanspolitiske konsolideringsstrategier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.Regeringen støtter G20’s arbejde med at identificere makroøkonomiske ubalancerog analysere de underliggende årsager til disse. Initiativet er et vigtigt element iadresseringen af de globale ubalancer og arbejdet med at skabe grundlag for stærk,balanceret og bæredygtig vækst. Det er afgørende, at G20-landene gennemførerde finanspolitiske tilpasninger og strukturreformer der er nødvendige for at redu-cere landenes ubalancer.For så vidt angår de nye kapital- og likviditetsstandarder for banker (det såkaldteBasel III-regelsæt), som endosseredes på G20-finansministermødet i oktober2010, støttes fra dansk side generelt intentionen med de nye regler. Fra dansk sidelægges der vægt på fleksibel implementering af reglerne - herunder særligt i detaktuelle arbejde hermed i EU - således at der f.eks. tages hensyn til det danskerealkreditsystem.Andre landes holdningDer ventes bred enighed i EU om den fælles EU-holdning (Terms of Reference)forud for G20 stedfortrædermødet.