PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat vedr. ECOFIN møde den 19. oktober 2010, fra finansministeren

1) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)-Politisk enighedKOM(2009) 292) Anvendelse af særlige nationale anti-momssvig-regler, der afviger fra EUsfælles momsregler-Politisk enighedKOM(2010) 1753) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Vurdering af effektive tiltagforetaget af Litauen og Rumænien-RådskonklusionerKOM(2010) 4954) Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 30. sep-tember – 1. oktober 2010-Orientering/statusKOM-dokument foreligger ikke5) Forberedelse af G20 finansministermøde den 22.-23. oktober 2010-Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)KOM-dokument foreligger ikke6) Rapport om effektivitet og efficiens i de offentlige udgifter til tertiær uddan-nelse i EU-medlemslandene-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke7) Rapport om finanspolitiske rammer – gennemgang af foregangslande-OrienteringKOM-dokument foreligger ikke8) Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 28.-29. oktober 2010a)i)Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde mv.

-Rapport til Det Europæiske RådKOM(2010) 254ii)Skat på finansielle transaktioner-Rapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikkeb)Forberedelse af G20-topmøde den 11.-12. november 2010-Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)KOM-dokument foreligger ikke9) Orientering om en ny EU-struktur for finansielt tilsyn-FremskridtsrapportKOM-dokument foreligger ikke10) (FF) Rapport fra Taskforcen vedr. styrket økonomisk samarbejde-Orientering/statusKOM-dokument foreligger ikke11) Ændringer i EU's vedtægter for tjenestemænd og EU's finansforordning somfølge af etableringen af Den Fælles Udenrigstjeneste-VedtagelseKOM(2010) 85, KOM(2010) 17112) Eventuelt13) Siden sidst

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skøn-nes at vedrøre Det Politisk-Økonomiske Udvalgs ansvarsområde:3)Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Vurdering af effektivetiltag foretaget af Litauen og Rumænien-RådskonklusionerKOM(2010) 495Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 30.september – 1. oktober 2010-Orientering/statusKOM-dokument foreligger ikkeForberedelse af G20 finansministermøde den 22.-23. oktober 2010-Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)KOM-dokument foreligger ikkeRapport om effektivitet og efficiens i de offentlige udgifter til tertiær ud-dannelse i EU-medlemslandene-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeRapport om finanspolitiske rammer – gennemgang af foregangslande-OrienteringKOM-dokument foreligger ikkeForberedelse af Det Europæiske Råds møde den 28.-29. oktober 2010b) Forberedelse af G20-topmøde den 11.-12. november 2010-Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)KOM-dokument foreligger ikke10)(FF) Rapport fra Taskforcen vedr. styrket økonomisk samarbejde-Orientering/statusKOM-dokument foreligger ikke

De store stigninger i underskud og gældskvoter i EU-landene og uroen på de fi-nansielle markeder under krisen samt de store fremadrettede udfordringer knyttettil især aldringen, nødvendiggør gennemførelsen af exitstrategier med fokus påfinanspolitisk konsolidering og sikring af holdbarhed inden for rammerne af Stabi-litets- og Vækstpagten.På nuværende tidspunkt har 24 lande modtaget henstillinger eller pålæg (Græken-land) fra Rådet om at bringe deres offentlige underskud under 3 pct. af BNP.På ECOFIN mødet den 16. februar 2010 modtog Litauen og Rumænien revide-rede henstillinger om at konsolidere de offentlige finanser og bringe underskuddetned under 3 pct. af BNP inden for givne frister,jf. tabel 1.Rådet vedtog de revide-rede henstillinger på baggrund af, at landene opfyldte betingelserne herfor, somfremgår af Rådets forordning om gennemførelse af proceduren for uforholds-mæssigt store underskud og indebærer, at 1) landet skal have iværksat effektivetiltag i overensstemmelse med de oprindeligt vedtagne anbefalinger og 2) der skalvære opstået uventede, negative økonomiske forhold efter vedtagelsen af den op-rindelige henstilling, som har betydelige ugunstige effekter på de offentlige finan-ser. De reviderede henstillinger omfatter en forlængelse af fristen for korrektionenaf det uforholdsmæssigt store underskud på ét år for begge lande samt skærpedeårlige konsolideringskrav.

Kommissionen har seks måneder efter henstillingerne vedtaget på ECOFIN den16. februar 2010 offentliggjort en meddelelse, der foretager vurderinger af, hvor-vidt Litauen og Rumænien har gennemført effektive tiltag og sikret passendefremskridt i forhold til henstillingerne af 16. februar 2010.Henstillingerne til Litauen og Rumænien indebærer, at landene skal sikre en gen-nemsnitlig årlig konsolidering på hhv. 2 � og 1� pct. af BNP fra 2010 til 2012,hvor underskuddet skal bringes ned under 3 pct. af BNP.Kommissionen har evalueret de to lande individuelt og vurderer, at begge landehar iværksat effektive tiltag, der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt mod kor-rektion af de uforholdsmæssigt store budgetunderskud indenfor fristerne i henstil-lingerne. For så vidt angår det enkelte land lægger Kommissionen op til følgendevurdering:Kommission vurderer, atLitauenaktuelt har foretaget effektive tiltag, der udgørpassende fremskridt i forhold til henstillingen. Konsolideringstiltag svarende tilgodt 3 pct. af BNP for 2010 er gennemført som planlagt i 2010-budgettet. Denlitauiske regering har allerede vedtaget en række tiltag for 2011 og har i et vist om-fang skitseret den konsolideringsstrategi, der er nødvendig for at bringe under-skuddet ned under 3 pct. af BNP inden for fristen i 2012. Desuden har den litaui-ske regering påbegyndt arbejdet med at styrke de mellemfristede finanspolitiskerammer samt overvågningen af gennemførelsen af budgettet. Samtidig understre-ger Kommissionen, at der er behov for yderligere finanspolitiske stramninger i dekommende år. Budgettet for 2011 vurderes at skulle styrkes yderligere med mini-mum 1,75 pct. af BNP mhp. at efterleve den henstillede konsolidering i 2011.Desuden bør vægten af strukturmæssige og langsigtede konsolideringstiltag øges iden samlede konsolideringsstrategi mhp. at styrke konsolideringskvaliteten ogstøtte den finanspolitiske holdbarhed. Litauen bør sigte mod at fremskynde kon-solideringen i det omfang den makroøkonomiske og budgetmæssige situationviser sig bedre end forventet i konvergensprogrammet. Håndhævelsen af de mel-

lemfristede finanspolitiske rammer bør desuden strammes yderligere. Endeligtopfordrer Kommissionen den litauiske regering til at forsætte med at gennemførestrukturreformer.Kommissionen vurderer, atRumænienaktuelt har foretaget effektive tiltag, derudgør passende fremskridt i forhold til henstillingen. Den rumænske regering hargennemført de planlagte stramninger i 2010-budgettet og har siden vedtagelsen afhenstillingen i februar 2010 gennemført konsolideringstiltag svarende til 5 pct. afBNP. Denne særligt store konsolideringsindsats, som er større end henstillingensårlige stramningskrav på 1� pct. af BNP, skal ses i lyset af en nedjustering afvækstskønnet for realt BNP i 2010 på 3,2 pct.-enheder (fra en vækst på 1,3 pct. pådet tidspunkt, hvor henstillingen blev vedtaget, til et fald på 1,9 pct. i juli 2010,hvor Rumænien havde femte gennemgang af sit IMF program fra maj 2009).Denne udvikling har også ledt til en opjustering af budgetunderskuddet, men Ru-mænien arbejder fortsat på at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP indenfor fristen i 2012, og har i lyset af det mere negative vækstskøn øget konsolide-ringsindsatsen. Kommissionen vurderer på den baggrund, at Rumænien er påsporet i forhold til at efterleve henstillingen. Den rumænske regering planlægger atreducere underskuddet yderligere i 2011 via dels en videreførelse af tiltag fra 2010,og dels yderligere stramninger på udgiftssiden, herunder via reformer af det socia-le overførelsessystem, reducerede energisubsidier, fastfrysning af pensioner i no-minelle termer og yderligere reduktioner af antallet af offentligt ansatte. Samlet setvurderes de allerede vedtaget og planlagte konsolideringstiltag at bidrage til enforbedring af struktursaldoen på omkring 3 pct. af BNP i både 2010 og 2011, ogyderligere udgiftsbesparelser i 2012 vil gøre det muligt at nå målet for underskud-det på 3 pct. af BNP i 2012. Kommissionen understreger, at der fortsat er betyde-lige risici forbundet med de økonomiske vækstudsigter og opfordrer den rumæn-ske regering til stringent at implementere de planlagte konsolideringstiltag samt atfortsætte med at gennemføre de reformer, der er aftalt i Rumæniens multilateralelåneprogrammer.Hjemmelsgrundlag

ECOFIN ventes at drøfte det kommende G20-møde for finansministre og centralbankcheferden 22.-23. oktober 2010. Fokus for drøftelsen ventes især at være på implementeringen afG20-landenes fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, herunder enighed omudformningen af landespecifikke anbefalinger til de enkelte G20-lande. Desuden ventes en drøf-telse af status for reformerne af den finansielle regulering, styrkelse af de globale finansielle sik-kerhedsnet, herunder især IMF’s låneinstrumenter, og reformer af IMF. ECOFIN ventes at nåtil enighed om fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet.Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af EU’s fælles holdning (Termsof Reference) til det kommende G20 finansministermøde den 22.-23. oktober.Drøftelserne på G20-finansministermødet og i ECOFIN ventes at koncentrere sigom forberedelserne af G20-topmødet i Seoul, Korea den 11.-12. november, hvorisær implementeringen af den fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceretvækst ventes at være i fokus. Endvidere ventes en drøftelse af reformer af denfinansielle regulering og sikring af tilstrækkelige og effektive globale finansiellesikkerhedsnet, herunder styrkelse af især IMF’s udlånsfaciliteter.Udkast til fælles EU-holdning (Terms of Reference) foreligger endnu ikke.G20’s rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækstG20 nåede på topmødet i Pittsburgh i september 2009 til enighed om lanceringenaf de fælles rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.1Formålet medrammen er at styrke koordineringen og overvågningen af landenes økonomiskepolitikker, herunder vurdere om landenes finans-, penge- og strukturpolitikker er ioverensstemmelse med målet om et balanceret globalt vækstforløb. Efterfølgendehar G20 finansministrene i november 2009 iværksat en fælles evalueringsproces2,som skal sikre fremskridt i forhold til målene i de fælles rammer.På G20-topmødet den 26.-27. juni i Canada nåede G20-landene til enighed omførste fase i den fælles ramme i form af generelle og overordnede politikanbefa-linger til de grupper af lande, som står over for samme økonomiske udfordringer.Konkret nåede G20-landene til enighed om følgende:Dehøjest udviklede landebør generelt iværksætte vækstvenlige konsoliderings-planer for de offentlige finanser i overensstemmelse med de respektive lan-des finanspolitiske udfordringer, herunder generelt halvere de offentligebudgetunderskud i 2013 og stabilisere eller reducere gældskvoterne i 2016.Lande med betydelige finanspolitiske udfordringer bør øge konsolidering-stempoet.

På G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 22.-23. oktober ventesen drøftelse af næste fase i implementeringen af den fælles G20-ramme frem modG20-topmødet, herunder konkretisering af de generelle anbefalinger og udarbej-delse af mere landespecifikke anbefalinger til de enkelte G20-medlemmer. På bag-grund af opdaterede input fra de enkelte lande med opdaterede informationer omgennemførte og planlagte initiativer, ventes IMF at udfærdige en rapport til fi-nansministermødet. Det er uklart i hvor høj grad IMF vil bidrage til de enkeltelandespecifikke anbefalinger.EU-landene bidragede i foråret til G20’s evalueringsproces med fælles input fraEU og euroområdet. Desuden leverede de seks EU-lande, der er selvstændigemedlemmer af G20, egne input til IMF’s analyser. I det fælles EU-bidrag lagdeman særlig vægt på vigtigheden af EU’s rammer og regler i Stabilitets- og Vækst-pagten, herunder de vedtagne henstillinger til de europæiske G20-lande med angi-velse af de konkrete konsolideringskrav og tidsfrister for korrektion af de ufor-holdsmæssigt store underskud på de offentlige finanser. Fra EU’s side har mangenerelt lagt vægt på, at G20-samarbejdet og dets aftaler og anbefalinger bør værei overensstemmelse med de EU-aftaler og -beslutninger, som er truffet på basis afStabilitets- og Vækstpagten.Finansiel reguleringG20 ventes at gøre status over fremskridtene i arbejdet med den række initiativerinden for finansiel regulering, der var enighed om på G20-topmødet i Washingtoni 2008. Aktuelt arbejdes der i regi af Basel-komitéen for Banktilsyn og i FinancialStability Board (FSB) med styrkelse af kravene til bankernes kapital og likviditet.Den 26. juli 2010 blev der i Basel-komitéen opnået enighed om centrale elementeri et sæt nye standarder vedr. kapital og likviditet (det såkaldte Basel III-regelsæt),som efterfølgende blev bekræftet den 12. september 2010 af komitéens bestyrelseaf centralbankchefer og tilsynsdirektører fra komitéens medlemslande. Standar-derne forventes endeligt vedtaget i Basel-komitéen i november 2010, således atG20 kan tilslutte sig de nye standarder på mødet i Sydkorea den 11. – 12. novem-ber 2010. Derefter vil standarderne skulle udmøntes i regler i de enkelte lande og iEU-lovgivning. Indfasningen er planlagt til at ske over en længere årrække.I de kommende måneder ventes der på G20-plan desuden at blive arbejdet videremed vurderingen af, i hvilket omfang landene har gennemført de meget overord-nede anbefalinger fra FSB vedrørende principper for aflønning i den finansiellesektor, herunder sikring af overensstemmelse mellem aflønning og forsvarlig risi-kostyring.

Finansministeriet er ikke bekendt med, at beskatning af den finansielle sektor,herunder skatter på finansielle transaktioner, skulle være på dagsordenen for G20-møderne i oktober og november.Globale finansielle sikkerhedsnetG20-finansministrene ventes at drøfte behovet for yderligere styrkelse af de globa-le finansielle sikkerhedsnet, herunder af IMF’s lånefaciliteter. Formålet hermed erat sikre, at især mellemindkomstlandene bliver bedre i stand til at håndtere pludse-lige skift i kapitalstrømme og valutareservelikviditet som følge af en forværring afden økonomiske og finansielle situation. Et centralt spørgsmål er bl.a. om IMF’slåne- og forsikringsfaciliteter bør styrkes og gøres mere attraktive, så færre landeføler sig nødsaget til at opbygge betydelige valutareserver.IMF har i lyset af de igangværende drøftelser i G20 allerede gennemført flere til-pasninger af sine lånefaciliteter. Blandt andet har man truffet beslutning om, atgøre den i 2009 oprettede forebyggende facilitet, Flexible Credit Line (FCL), mereattraktiv for landene. Man har blandt andet fjernet den generelle grænse for stør-relsen af lån under faciliteten og man har øget lånenes varighed under faciliteten.Endvidere har man oprettet en ny forebyggende lånefacilitet, Precautionary CreditLine (PCL) for lande, som pga. svagere resultater med gennemførelse af sundøkonomisk politik, ikke er kvalificeret til lån via FCL. Både styrkelsen af FCL ogoprettelsen af PCL vurderes at styrke de globale finansielle sikkerhedsnet.Reform af IMFDet kan ikke udelukkes, at G20 finansministrene også vil drøfte reformer af IMF,herunder en kvote- og stemmereform og en række andre styringsreformer til styr-kelse af IMF’s effektivitet og repræsentativitet. På IMF’s årsmøde i oktober 2009nåede man til enighed om, at fremskynde gennemførelsen af reformerne til januar2011.Reformdrøftelserne i IMF er i den afsluttende fase, og der arbejdes intensivt for atsamle flertal for en samlet reformpakke på IMF’s årsmøde den 8.-10. oktober.Reformpakken kan foruden en kvote- og stemmereform omfatte en aftale omstørrelse og sammensætning af IMF’s bestyrelse, styrkelse af IMF’s ministeriellekomite (IMFC) samt ændring af reglerne for flertalsbeslutninger i IMF for at und-gå små blokerende mindretal. Også spørgsmålet om udpegelse af den administre-rende direktør for IMF og præsidenten for Verdensbanken på baggrund af kvalifi-kationer frem for nationalitet kan blive drøftet som led i den samlede reformpak-ke.Især spørgsmålet om IMF-bestyrelsens størrelse og sammensætning er blevet etcentralt tema i IMF-reformerne, efter at USA i august valgte at blokere for denresolution, som skulle sikre videreførelsen af den nuværende IMF-bestyrelse på 24medlemmer. Blokeringen har øget presset for en snarlig reformaftale. Såfremtman ikke når til enighed om en reformaftale inden 1. november, vil bestyrelsensom udgangspunkt blive reduceret fra 24 til 20 medlemmer. USA og en række

sterende drøftelser af den globale økonomiske og makrofinansielle overvågning,som i videst muligt omfang bør forankres i IMF, hvor alle lande er repræsenteret.Regeringen lægger desuden stor vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20er i overensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og be-slutninger, herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspoliti-ske konsolideringsstrategier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæ-redygtig og balanceret vækst.For så vidt angår Basel-komitéens udspil til styrkede kapital- og likviditetsreglerstøttes fra dansk side generelt intentionen med de nye regler, men forslagene in-deholder imidlertid elementer, der kan blive en udfordring for dansk realkredit,herunder navnlig strammere definition af likviditet, der ikke tager hensyn til denhøje likviditet af danske realkreditobligationer. Regeringen arbejder aktuelt forat de nye regler, herunder implementeringen heraf i EU, tager hensyn til danskrealkredit.Andre landes holdningerDer vurderes at kunne opnås enighed i ECOFIN om fælles EU-holdninger(Terms of Reference) forud for G20-finansministermødet.

EPC og Kommissionen har udarbejdet en rapport om efficiens og effektivitet af offentlige udgiftertil uddannelse i EU-landene, som ventes at danne baggrund for et sæt konklusioner på detkommende møde i ECOFIN. Det kan på baggrund af rapporten konstateres, at der fortsat erbehov for reformer af uddannelsessystemet i EU-landene med henblik på at sikre en øget efficiensog effektivitet i det offentlige forbrug på tertiære uddannelser. Rapporten lægger dog ikke umid-delbart op til konkrete politikker for, hvordan det offentlige forbrug på de tertiære uddannelserkan gøres mere efficient og effektivt.Baggrund

ECOFIN anmodede i sine konklusioner i maj 2008 udvalget for økonomisk poli-tisk (EPC) og Kommissionen om – som en del af det arbejde med at øge kvalite-ten af de offentlige finanser – bl.a. at evaluere efficiens og effektivitet af offentligeudgifter til uddannelse. Det vil med andre ord sige, i hvilken grad der skabes ’valuefor money’ i form af gennemførte videregående uddannelser af høj kvalitet sam-menholdt med ressourceforbruget til tertiær uddannelse. Kommissionen og EPChar på den baggrund udarbejdet en fælles rapport om effektivitet og efficiens i detoffentlige forbrug på tertiære uddannelser i EU-medlemslandene. Rapporten ven-tes drøftet på det kommende ECOFIN sammen med forventede rådskonklusio-ner herom.Rapporten inkluderer kvantitative såvel som kvalitative aspekter, som bl.a. er sam-let på baggrund af input fra medlemslandene om deres tertiære uddannelsessyste-mer. Rapporten inddrager endvidere akademiske undersøgelser om uddannelserssamfundsøkonomiske og privatøkonomiske effekter.Rapporten er aktuel bl.a. som følge af, at Europa 2020-reformstrategien lægger enfortsat stor vægt på uddannelse som redskab til øget vækst og beskæftigelse i EU,og som følge af den aktuelle økonomiske situation, hvor EU-landene generelt harbehov for at konsolidere de offentlige finanser, og generelt har behov for at sikrestørst muligt udbytte af de offentlige udgifter, herunder bl.a. på uddannelsesområ-det.Rapporten

Endvidere adresserer rapporten den betydelige udfordring det er at måle uddan-nelsesinstitutionernes performance, effekten af uddannelse for individet og sam-fundet, og om/i hvilken grad der skabes ’value for money’ (efficiens og effektivi-tet i ressourceforbruget på tertiære uddannelse). Et eksempel herpå er måling afundervisningskvalitet, hvor rapporten konkluderer, at der findes meget få sam-menlignelige måleindikatorer, selv inden for de enkelte EU-lande.I tillæg til ovenstående koncentrerer rapporten sig om nedenstående emner:Finansiering af tertiære uddannelseUdgifter til tertiære uddannelser udgør en forholdsvis stor andel af det samledeoffentlige forbrug i EU-landene., men sammenholdes EU-landene med USA erEU-landenes samlede ressourceanvendelse (dvs. inkl. privat finansiering) på terti-ære uddannelse væsentligt lavere. Mens USA anvender 2,9 pct. af BNP på tertiæreuddannelse, er gennemsnittet for EU-landene 1,4 pct.Fokus på finansiering af de tertiære uddannelser er i de senere år øget blandt med-lemslandene. Endvidere har behovet for at konsolidere de offentlige finanser imedlemslandene gjort det nødvendigt at øge opmærksomheden på efficiens ogeffektivitet i det offentlige forbrug på uddannelse i medlemslandene. Den aktuelleøkonomiske situation har også fået medlemslandene til at se nærmere på andrefinansieringskilder til de tertiære uddannelser.Rapporten konstaterer, at der er stor forskel på, hvilke strategier de enkelte med-lemslande har valgt i forhold til det fremtidige offentlige forbrug på tertiære ud-dannelser. Nogle medlemslande har valgt at øge det offentlige forbrug, f.eks.Tyskland, mens andre medlemslande reducerer (eller har planer om at reducere)det offentlige forbrug på uddannelse.Endvidere har medlemslandene meget forskellig tradition for, hvor stor en andelprivat finansiering (private virksomheder og husholdninger) udgør af de samledeudgifter til tertiære uddannelser. En generel tendens er dog, at andelen af privatfinansiering til de højere uddannelser i de senere år er steget i medlemslandene. IStorbritannien udgør den private finansiering ca. 60 pct. af den samlede udgift,mens andelen udgør mindre end 10 pct. i Belgien, Finland og Danmark.De fleste medlemslande har øget deres fokus på privat finansiering, fordi antalletaf studerende er stigende, hvilket kræver øget ressourcer for at fastholde og/ellerforbedre kvaliteten i undervisningen. Medlemslandene forsøger derfor generelt atlave foranstaltninger og ordninger, som kan medvirke hertil.

I forlængelse heraf rejses spørgsmålet om (øget) brugerbetaling som en mulig løs-ning på finansieringsproblemet. Argumentet herfor er, at det største afkast af ud-dannelse tilfalder de studerende selv. Rapporten konkluderer, at det er nødvendigtmed foranstaltninger der sikrer tilstrækkelig social balance i adgangen til uddannel-serne, f.eks. ordninger for de studerende fra svagtstillede familier, hvis brugerbeta-ling skal indføres.Autonomi og styringDer er en generel tendens til, at de tertiære uddannelsesinstitutioner får øget auto-nomi til at fordele ressourcer mellem undervisning, forskning og øvrige opgaver.Rapporten finder, at autonomi og performancebaserede management/styring gøren forskel for de tertiære uddannelsesinstitutioners performance i forhold til un-dervisning og forskning. Endvidere fremhæves forskning, der viser, at styring ogfinansiering ser ud til at være komplementerende: Den positive effekt på forsk-ningens performance/kvalitet pr. omkostningsenhed (højere budgetter pr. stude-rende, inklusiv offentlige og private finansieringskilder) er højere, hvis institutio-nerne har stor frihed/autonomi i budgetlægningen. Rapporten konkluderer såle-des, at et øget forbrug på uddannelse skal gå ’hånd i hånd’ med institutionelle re-former i retning af øget autonomi i budgetlægningen.Rapporten adresserer desuden et stigende behov for øget autonomi f.eks. i for-hold til personalepolitik, fastsættelse af lønninger og selektion af studerende, for atkonkurrencen kan øges institutionerne imellem.Endelig konkluderes, at øget autonomi nødvendiggør et øget ansvar for institutio-ner i forhold til at gøre ressourceanvendelsen transparent. Det konkluderes såle-des, at der er behov for en grundig og fair evaluering af dette fra uafhængige en-heder.Forventede rådskonklusioner

ECOFIN ventes på baggrund af drøftelsen af rapporten at drage konklusioner,der lægger vægt på følgende:ECOFIN understreger den store vigtighed af et efficient og effektivt videre-gående uddannelsessystem i lyset af konsolideringsdagsordenen og den sti-gende betydning af uddannelse for vækst og beskæftigelse, herunder noterersig vigtigheden af Europa 2020-målsætningen om, at andelen af 30-34-årigemed afsluttet videregående uddannelse eller tilsvarende skal øges til mindst 40pct.ECOFIN hilser Kommissionens og EPC’s fælles rapport velkommen, herun-der de overordnede budskaber om i) at et effektivt og efficient videregåendeuddannelsessystem forudsætter velfungerende primære og sekundære uddan-nelsesniveauer, ii) at efficiens af offentlige udgifter til videregående uddannelsekan understøttes af reformer af styringen af institutionerne, navnlig for så vidtangår større autonomi og fleksibilitet i ansættelser, økonomi o.l., indenfor pas-sende rammer.

At der i sig selv kan være et pres på finansieringen af tertiære uddannelser bl.a.som følge af demografiske forhold og den øgede betydning af uddannelse forvækst og beskæftigelse, hvilket kan lede til overvejelser om private finansie-ringskilder især i de konkrete tilfælde, hvor de offentlige ressourcer bliver enbegrænsende faktor for udbuddet eller kvaliteten af videregående uddannelser.At omfanget af privat finansiering sammenholdt med offentlig finansiering igivet fald bør afpasses med det private og samfundsmæssige afkast af videre-gående uddannelse, som afhænger af den enkelte uddannelse, uddannelsesin-stitution o.l., og i øvrigt bør kobles med passende politikker, der sikrer til-strækkelig social balance i adgangen til uddannelserne, herunder også i de pri-mære uddannelser.ECOFIN anerkender den nære sammenhæng mellem uddannelsespolitik ogarbejdsmarkedspolitik, herunder at arbejdsmarkedets indretning påvirker detprivat- og samfundsøkonomiske afkast af videregående uddannelser, samt atdet videregående uddannelsessystem kan spille en større rolle i efteruddannel-se af arbejdsstyrken og livslang læring.

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at drøfte gode eksempler på nationale rammevil-kår for finanspolitikken. Drøftelsen vil tage afsæt i en rapport vedrørende karakteristika vednationale finanspolitiske rammer, der leverer gode resultater, på basis af de positive erfaringermed reformer af de finanspolitiske rammer, som er gjort i Holland, Sverige og Østrig. Der er enrække fælles træk, der karakteriser succesfulde reformer af rammevilkårene for finanspolitikken.De fælles karakteristika inkluderer blandt andet stærk politisk opbakning, regelbaserede ram-mer for finanspolitikken, et mellemfristet tidsperspektiv og en centraliseret budgetproces. Samtidigkonstateres det, at de mest velegnede rammevilkår for finanspolitikken vil afhænge af specifikkenationale forhold.Baggrund og indhold

ECOFIN opfordrede i maj 2010 Kommissionen og Den Økonomisk-PolitiskeKomité (EPC) til at undersøge de væsentligste karakteristika knyttet til succesfuldereformer af de nationale rammer for finanspolitikken – især med fokus på ram-mevilkår, der har vist sig effektive med henblik på at understøtte konsolidering afde offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed.Holland, Sverige og Østrig er blandt de lande, der anses for med succes at havegennemført reformer af rammerne for finanspolitikken. Der er en række fællestræk knyttet til de positive erfaringer, som er gjort i de tre lande, jf. nedenfor.Samtidig understreges det i rapporten, at de mest velegnede rammevilkår for fi-nanspolitikken vil afhænge af specifikke nationale forhold.Brede og vidtfavnende reformer.Succesfulde reformer tager som oftest et bredtarsenal af komplementerende instrumenter og foranstaltninger i anvendelsefor at forbedre styringen af de offentlige finanser – herunder regelbaserederammer, uafhængige finanspolitiske institutioner og mellemfristet budget-planlægning/-procedurer. Det er tillige afgørende, at reformerne omfatteralle offentlige delsektorer.Regelbaserede rammer.Nationale finanspolitiske rammer, der leverer gode re-sultater, lægger generelt stor vægt på regler for finanspolitikken, der læggerbegrænsninger på råderummet for den diskretionære finanspolitik, herundernumeriske regler. Mere specifikt har de tre lande opstillet regler for de of-fentlige udgifter som kombineres med mål for den offentlige saldo (Sverigeog Østrig) eller regler for de offentlige indtægter/skatter (Holland).Mellemfristet perspektiv.Det er centralt for nationale finanspolitiske rammer atanlægge et flerårigt perspektiv i budgetlægningen, der tager afsæt i den mel-lemfristede finanspolitiske planlægning. Der er som oftest tale om bindendebudgetmål for de kommende år – især mål for udgiftssiden. Den mellemfri-stede finanspolitiske strategi er retningsgivende for den årlige finanslov (ogikke omvendt).Uafhængige finans- og budgetpolitiske institutioners rolle.Uafhængige institutioner,der bidrager med diverse input til den finanspolitiske proces af mere teknisk

karakter, fx prognoser eller vurderinger af finanspolitikken, spiller ligeledesen vigtig rolle i de tre lande. De uafhængige institutioner kan bidrage tilgennemsigtighed og troværdighed omkring finanspolitikken.Centraliseret budgetproces.Det er centralt at sikre en centraliseret budgetproces– ikke mindst i planlægningsfasen. Det understøttes af top-down budgette-ring, hvor de enkelte ministeriers rammer fastlægges med udgangspunkt i deoverordnede flerårige bindende udgiftslofter.Stærk og vedholdende politisk opbakning (commitment).Kriser knyttet til offentligefinanser og gæld har på den korte bane ofte været den igangsættende faktormht. reformer af de finanspolitiske rammer, mens vedholdende politisk op-bakning på den længere bane har været afgørende for reformernes succes.Regelmæssige evalueringer og forbedringer af de finanspolitiske rammevilkår.Mens degrundlæggende egenskaber ved de oprindelige reformer i de tre lande frem-står nogenlunde uændrede, så er der løbende gennemført forbedringer rettetmod at udbedre fejl og mangler.

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af input til Det Europæiske Råds(DER) forberedelse af G20-topmødet den 11.-12. november 2010 i Seoul, Korea.Drøftelsen i ECOFIN ventes at tage udgangspunkt i en ventet kommende fællesEU-holdning (Terms of Reference) til G20-finansministermødet den 22.-23. ok-tober.ECOFIN’s bidrag til DER i form af fælles EU ToR og eventuelle rådskonklusio-ner ventes at fokusere på implementeringen af den fælles G20-ramme for stærk,bæredygtig og balanceret vækst, reformer af den finansielle regulering, sikring aftilstrækkelige og effektive globale finansielle sikkerhedsnet, herunder styrkelse afisær IMF’s udlånsfaciliteter, samt reformer af IMF.Der henvises til dagsordenspunktet vedr. ECOFIN’s forberedelse af G20 finans-ministermødet den 22.-23. oktober 2010.Hjemmelsgrundlag

Siden marts 2010 har Taskforcen med deltagelse af EU’s finansministre underledelse af DER-formanden Van Rompuy arbejdet med forslag til at styrke detøkonomiske samarbejde i EU. Taskforcen skal aflægge en endelig rapport medforslag til Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010.Taskforcens rapport forventes at forholde sig til følgende elementer:1.Finanspolitisk disciplin, primært via en stærkere Stabilitets- og Vækstpagt1.1 Styrket fokus på offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed1.2 Styrket efterlevelse af reglerne (sanktioner)1.3 Styrkede nationale finanspolitiske regler og rammer1.4 Forbedret kvalitet af statistisk dataBredere økonomisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer og kon-kurrenceevne2.1 Overvågningsmekanisme2.2 Indikatorer i ’scoreboardet’2.3 HåndhævelseDybere og bredere koordination (det Europæiske Semester)En robust ramme til krisehåndteringStærkere institutioner og mere effektive beslutningsprocesser

Alle Taskforcens forslag kan implementeres inden for rammerne af det eksiste-rende traktatgrundlag.Ad 1.1: Styrket fokus på offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhedTaskforcen ventes at anbefale, at kriteriet vedr. den offentlige gæld bør afspejlesbedre i den budgetmæssige overvågningsmekanisme. Der bør endvidere være me-re fokus på samspillet mellem underskud og gæld, og gældskriteriet skal operatio-naliseres for at kunne anvendes mere effektivt.I den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten bør sikres en hurtigere til-pasning mod de mellemfristede budgetmål (MTO) for EU-lande med en gældover 60 pct. af BNP eller udtalte risici ift. holdbarheden.

I den korrigerende del skal det i proceduren for uforholdsmæssigt store under-skud vurderes, hvorvidt det offentlige underskud er konsistent med et vedvaren-de, væsentligt og holdbart fald i gældskvoten. Derfor bør lande med en gæld over60 pct. af BNP og et underskud under 3 pct. af BNP kunne komme ind i proce-duren, med mindre faldet i gælden i en given forudgående periode er tilfredsstil-lende. Tilsvarende bør det ikke nødvendigvis være tilstrækkeligt at bringe under-skuddet ned under 3 pct. af BNP for at få ophævet proceduren, hvis gælden ikkeer tilstrækkeligt aftagende. En numerisk regel for, hvornår gælden er tilstrækkeligtaftagende, skal defineres. Iværksættelse af underskudsproceduren på basis afgældskriteriet vil kræve en vurdering, idet gælden er påvirket af flere faktorer endunderskuddet.Den præcise metode og parametrene til vurdering af, hvorvidt gælden er tilstræk-keligt aftagende, vedtages i sekundær lovgivning eller i adfærdskodeksen for Stabi-litets- og Vækstpagten. Faktorer så som gældsniveauet og gældsdynamikken, løbe-tidsstrukturen, valutadenominering, reserver og implicitte og eksplicitte forpligtel-ser skal tages i betragtning ifm. vurderingen af, hvorvidt gælden er tilstrækkeligtaftagende. Der skal tages øget hensyn til effekten på underskuddet og gælden afpensionsreformer, som indfører et individuelt fondsbaseret system, der kan svæk-ke de offentlige finanser på kort sigt, men styrke dem på lang sigt.Ad 1.2 Styrket efterlevelse af reglerne (sanktioner)De eksisterende sanktionsregler i Stabilitets- og Vækstpagten skal styrkes, og derskal således introduceres flere håndhævelsesmekanismer, både økonomiske sank-tioner og politiske/omdømmemæssige mekanismer. Disse skal anvendes progres-sivt i både den forbyggende og den korrigerende del af Pagten og skal starte på ettidligere tidspunkt i budgetovervågningsprocessen. Der bør endvidere sikres fairbehandling, proportionalitet og ligebehandling af landene. Der bør være en diffe-rentiering af timing og håndhævelsesmekanismernes omfang mellem euro- ogikke-eurolande.Taskforcen anbefaler at de eksisterende sanktioner for eurolandene suppleres medfølgende:Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende delPolitiske sanktioner for eurolande: Sanktioner iværksættes for eurolande,selvom landets faktiske underskud er under 3 pct. af BNP, hvis landet afvi-ger væsentligt fra Stabilitets- og Vækstpagtens tilpasningssti mod de mellem-fristede budgetmål (som hovedregel en strukturel budgetforbedring på 0,5pct. af BNP om året) og ikke korrigerer afvigelsen. Vurderingen vil blive ba-seret på ændringen i struktursaldoen, suppleret med en vurdering af udgifts-udviklingen fraregnet diskretionære skatteændringer. Proceduremæssigt villandene i tilfælde af en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien først modtageen advarsel fra Kommissionen, og hvis afvigelsen er vedvarende, vil Rådetpå forslag af Kommissionen vedtage en henstilling om at gennemføre pas-sende tiltag.

Økonomiske sanktioner for eurolande: Ved vedtagelse af en sådan henstil-ling til et euroland, vil landet blive pålagt en rentebærende deponering.Politiske tiltag for alle EU-lande: Nye rapporteringskrav implementeres iden forebyggende del af Pagten i tilfælde, hvor landenes tilpasning modMTO er utilstrækkelig. Hvis et land ikke efterlever en henstilling fra Rådet,vil Rådet og Eurogruppen udarbejde en formel rapport til Det EuropæiskeRåd. Endvidere vil Kommissionen, sammen med ECB for eurolandene,gennemføre overvågningsbesøg. Sådanne besøg vil blive fulgt op af en rap-port til Rådet, som kan offentliggøres. Yderligere omdømmemæssi-ge/politiske sanktioner, så som suspendering af stemmerettigheder, har væ-ret drøftet, men kræver en traktatændring.

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende delØkonomiske sanktioner for eurolande (første stadie): En rentefri depone-ring pålægges ifm. iværksættelse af underskudsproceduren. Exceptionelleomstændigheder kan imidlertid tages i betragtning. Deponeringen ændres tilen bøde, hvis det pågældende land ikke iværksætter effektive tiltag til efter-levelse af henstillingen inden for fristen på 6 måneder. Hvis det pågældendeland ikke efterlever et pålæg (Traktatens artikel 126, stk. 9), kan bøden øgesmed en variabel komponent relateret til underskuddets størrelse. Det svarertil den eksisterende sanktionsmulighed i Pagten, som netop kan tages i an-vendelse over for et euroland, der ikke efterlever et pålæg. Hvis situationenpåkræver det, bør trinene i underskudsproceduren accelereres (fx kan fristenfor iværksættelse af effektive tiltag nedsættes fra 6 til 3 måneder).Økonomiske sanktioner for alle EU-lande (andet stadie): Der bør imple-menteres styrkede sanktioner for alle EU-landene (idet der tages højde forUK’s forbehold ift. Pagten) så hurtigt som muligt og senest i forbindelsemed forhandlingerne om de næste Finansielle Perspektiver. Dette kan skeved at introducere konditionalitetsregler ift. efterlevelse af Pagtens regler iforordningerne vedr. en række af EU’s udgifter, således at midler til landeneafhænger af efterlevelse af Pagtens regler. Anvendelsen skal vedrøre så bre-de dele af EU-budgettet som muligt, og der skal sikres lige vilkår og ligebe-handling af EU-landene. Sanktionerne skal i princippet iværksættes ved desamme proceduretrin som for eurolandene i første stadie med en rækkesanktionsmuligheder rækkende fra suspendering til annullering af forpligtel-sesbevillinger.Det bemærkes, at næsten alle eurolande på nuværende tidspunkt er i underskuds-proceduren, og at automatiske sanktioner ikke kan indføres med tilbagevirkendekraft. En mulighed for at indfase det nye regime kan være at anvende sanktionerover for lande, der ikke iværksætter effektive tiltag til efterlevelse af deres henstil-linger.En regel om omvendt flertal bør vedtages i sekundær lovgivning og anvendes ifm.alle foreslåede nye sanktioner (dvs. rentebærende deponering i den forebyggendedel, rentefri deponering ved iværksættelse af underskudsproceduren og bøde ved

manglende efterlevelse af en henstilling). Reglen indebærer, at Kommissionensforslag vedtages, med mindre der er et kvalificeret flertal (alternativt et simpeltflertal) imod inden for en given frist.Ad 1.3: Styrkede nationale finanspolitiske regler og rammerTaskforcen er enig om, at en styrkelse af de nationale finanspolitiske rammer ogsikring af efterlevelse af EU’s finanspolitiske regler er centralt for at styrke bud-getdisciplinen og sikre efterlevelse af Pagten. Ved nationale finanspolitiske ram-mer forstås de elementer, som understøtter den nationale finanspolitiske styring,dvs. landespecifikke institutionelle, lovgivende og regulerende rammer, som for-mer designet og implementeringen af finanspolitikken på landeniveau.Minimumskrav for nationale rammer skal være påkrævet, og alle lande skal indenfor en årrække opfylde krav på følgende områder:Offentlige regnskabssystemer og statistik skal efterleve EU-reglerne, bådemht. kvalitet og omfanget af data.Numeriske regler skal effektivt fremme efterlevelsen af forpligtelserne iTraktaten mht. finanspolitikken, særligt efterlevelse af referenceværdiernefor underskud og gæld.Økonomiske prognoser skal være realistiske og troværdige og anvende densenest tilgængelige information. Makroøkonomiske og budgetmæssigeprognoser bør på passende vis tage højde for Kommissionens prognoser,og væsentlige afvigelser bør forklares. Makroøkonomiske og budgetmæssigeprognoser, der ligger til grund for den finanspolitiske planlægning, bør om-fatte alternative scenarier og forskellige økonomiske forudsætninger.Effektive mellemfristede budgetrammer skal dække en finanspolitisk plan-lægningshorisont på mindst 3 år.

Udover minimumskravene bør der på politisk niveau vedtages en række ikke-bindende standarder, som primært dækker rollen for finanspolitiske regler og of-fentlige institutioner (fx finanspolitiske råd), som har til opgave at tilvejebringeuafhængige analyser, vurderinger og fremskrivninger relateret til den nationalefinanspolitik.Kommissionen og Rådet skal regelmæssigt vurdere effektiviteten af de nationalefinanspolitiske rammer og, hvis nødvendigt, udstede anbefalinger om at styrkedem.Ad 1.4: Forbedret kvalitet af statistiske dataEn forordning, som styrker Eurostats beføjelser, er for nylig blevet vedtaget afRådet, men yderligere skridt, herunder til at styrke Eurostats uafhængighed ogbeføjelser og at sikre, at nationale statistikbureauer er uafhængige, bør overvejes.Den europæiske statistiske adfærdskodeks bør nedfældes i en forordning for atstyrke det Europæiske Statistiske Systems pligter og beføjelser og styrke manda-

terne for dataindsamling, ressourcetilstrækkelighed, nøjagtighed og relevant revisi-on.Ad 2.1: Overvågningsmekanisme (bredere økonomisk overvågning)Taskforcen er enig om, at der bør introduceres en ny overvågningsmekanisme foralle EU-lande, som består af to elementer: 1) En årlig vurdering af risikoen formakroøkonomiske ubalancer i sammenhæng med vurderingen af de nationalereformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer, herunder en advar-selsmekanisme baseret på et ’scoreboard’ med en række indikatorer og økonomi-ske analyser. Kommissionen foretager en dybdegående analyse af et land, hvisadvarselsmekanismen signalerer faktiske eller potentielt skadelige ubalancer. Dendybdegående analyse bør baseres på et overvågningsbesøg foretaget af Kommissi-onen og evt. ECB. 2) En håndhævelsesmekanisme med en procedure for ufor-holdsmæssigt store ubalancer og eventuelt sanktioner for eurolandene, som skalstyrke implementeringen af tiltag i tilfælde af skadelige makroøkonomiske ubalan-cer.Ad 2.2: Indikatorer i ’scoreboardet’’Scoreboardet’, og særligt tærskelværdierne, bør differentieres mellem euro- ogikke-eurolandene. Det udestår at afklare, hvilke indikatorer der skal indgå i ’score-boardet’. Indikatorerne kan fx være betalingsbalancen, nettoudlandsgælden, no-minelle enhedslønomkostninger og inflation (HICP), nominelle huspriser, denoffentlige gæld og den ikke-finansielle private sektors bruttogæld som andel afBNP.Ad 2.3: Håndhævelse af overvågningsmekanismenI særligt alvorlige tilfælde vil Kommissionen anbefale at sætte et land i en ’Proce-dure for uforholdsmæssigt store ubalancer’, som udløser den korrigerende del afovervågningsmekanismen. I et sådan tilfælde vil Kommissionen også udstede enadvarsel direkte til det pågældende land. Hvis det vurderes, at der er behov for atgennemføre tiltag for at korrigere ubalancerne, skal Rådet på basis af et forslag fraKommissionen vedtage en henstilling. Hvis henstillingen adresserer finanspolitik-ken, skal den være i overensstemmelse med henstillinger modtaget under Stabili-tets- og Vækstpagten. Andre rådsformationer så som Konkurrenceevnerådet ogEPSCO kan involveres, hvis henstillingen vedrører emner inden for deres områ-der, og afrapportering til DER kan overvejes for store brud på henstillingen. Lan-det pålægges at rapportere regelmæssigt om fremskridtene med implementeringen,og Kommissionen bør overvåge implementeringen af henstillingen og i den for-bindelse udføre overvågningsbesøg.For eurolande kan håndhævelsesmekanismen i sidste ende føre til sanktioner be-stående at rentebærende/rentefri deponeringer og bøder i tilfælde af gentagetmanglende samarbejde og manglende efterlevelse af henstillingen. Da der på detteområde kan være store forsinkelser mellem vedtagelse af korrigerende tiltag ogfjernelse af ubalancerne, bør vægten lægges på den effektive implementering af deanbefalede tiltag frem for deres faktiske resultater. Den samme beslutningsproce-

Ad 3: Dybere og bredere koordination (det Europæiske Semester)På basis af tidligere anbefalinger fra Taskforcen er en styrket koordination i kraftaf det Europæiske Semester allerede endosseret af DER og vedtaget af Rådet. DetEuropæiske Semester vil træde i kraft 1. januar 2011. Det ”Europæiske Semester”vil dække alle elementer af den økonomiske overvågning, og Stabilitets- og kon-vergensprogrammerne (SCP) og de Nationale Reformprogrammer (NRP) vil bliveafleveret på samme tid og vurderet samtidig af Kommissionen. Kommissionenskal tage relevante bidrag fra ’European Systemic Risk Board’ i betragtning.Det foreslås, at de nationale regeringer ifm. fremsættelse af finanslovsforslaget tilde nationale parlamenter skal forklare, hvordan der er taget højde for eventuellehenstillinger.Ad 4: En robust ramme til krisehåndteringTaskforcen vurderer, at der på mellemfristet sigt er behov for at etablere en tro-værdig kriseløsningsmekanisme for eurolandene. En robust kriseløsningsmeka-nisme, som kan hjælpe lande i finansielle problemer og undgå ’smittefare’, skalundgå de negative incitamenter (’moral hazard’), som er implicit i enhver ex anteredningsplan. Derfor bør en troværdig kriseløsningsmekanisme styrke landenesincitamenter til at føre en sund økonomisk politik, og styrke incitamenterne for definansielle markeder til at udlåne ansvarligt, idet beføjelserne og uafhængighedenaf Det Europæiske System af Centralbanker skal respekteres.Finansiel støtte skal kun stilles til rådighed, hvis markedsfinansiering ikke længereer mulig, og skal være baseret på stærke politiske konditionaliteter og med muligdeltagelse af IMF. Den private sektors involvering bør inkluderes som et nøgle-element i støttepakken. Eurogruppen bør være i stand til at iværksætte støtteme-kanismen for et land, som – pga. tabt markedstillid – ellers kan true den finansiellestabilitet i unionen som helhed.De præcise elementer og operationelle værktøjer i en sådan kriseløsningsmeka-nisme kræver yderligere arbejde, som bl.a. tager højde for erfaringerne med ’Eu-ropean Financial Stability Facility’ (ESFS) og ’European Financial Stability Me-chanism’ (EFSM), som sikrer en ramme for krisehåndtering for de næste ca. tre år.Ad 5: Stærkere institutioner og mere effektive beslutningsprocesserTaskforcen lægger op til, at der er behov for at styrke den økonomiske ledelse ilyset af den stærke afhængighed mellem økonomierne i EU og særligt euroområ-det. På nationalt niveau bør der oprettes offentlige institutioner (fx finanspolitiskeråd), som skal tilvejebringe uafhængige analyser, vurderinger og fremskrivningermht. national finanspolitik.På EU-niveau bør der oprettes en rådgivende enhed (en vismandsgruppe), somårligt skal foretage en uafhængig ex post-evaluering af, hvorvidt Kommissionen ogRådet har opfyldt deres respektive roller mht. finanspolitisk og makroøkonomiskovervågning. Enheden kan også tilvejebringe analyser af EU’s økonomiske udsig-

Dansk holdningRegeringen kan generelt støtte Taskforcens forventede rapport, herunder initiati-ver, der styrker det finanspolitiske samarbejde i EU med henblik på at sikre sundeog holdbare offentlige finanser. Regeringen støtter således forslagene om at øgefokus på den offentlige gæld og finanspolitisk holdbarhed iStabilitets- og Vækstpag-tenog kan støtte en styrkelse af gældskriteriet i proceduren for uforholdsmæssigtstore underskud, fx i kraft af en hovedregel for efterlevelse af Traktat-kriteriet om,at gælden skal udgøre under 60 pct. af BNP eller falde med tilfredsstillende ha-stighed. Regeringen lægger især vægt på at styrke den forebyggende del af Stabili-tets- og Vækstpagten, der indebærer, at EU-landene skal arbejde for at opnå struk-turel balance og konsolidere de offentlige finanser i gode tider. Fra dansk sidestøttes således særligt initiativer, der inden for rammerne af det eksisterende trak-tatgrundlag kan sikre øget efterlevelse af de mellemfristede mål om strukturellebudgetter tæt på balance.Regeringen kan støtte en styrkelse af denationale finanspolitiske rammer,men læggervægt på, at der er en vis fleksibilitet ift. hvordan der sikres overensstemmelse mel-lem de nationale finanspolitiske rammer og forpligtelserne i Traktaten. Danmarkhar fx gennem mange år haft gode erfaringer med mellemfristede planer med ram-mer for finanspolitikken, som har bidraget til at undgå store underskud, inden densærlige situation under krisen. Regeringen kan endvidere støtte, at der defineresvisse fælles principper eller krav til de nationale finanspolitiske rammer.Regeringen støtter enbredere fokus på makroøkonomiske ubalanceri det finanspolitiskesamarbejde, herunder forslaget om en advarselsmekanisme med relevante indika-torer samt introduktionen af en procedure for uforholdsmæssigt store ubalancer.En bredere økonomisk overvågning er relevant for alle EU-lande.Regeringen kan støtte en øget anvendelse afsanktioner og håndhævningsmekanismerfor at skærpe tilskyndelsen til at efterleve de fælles spilleregler om sikring af sundeoffentlige finanser. Regeringen lægger vægt på, at sanktioner skal være regelbase-rede og finder det relevant, at der skal være sanktionsmuligheder både for euro-og ikke-eurolandene, hvor beslutninger om sanktioner også træffes af alle EU-lande. Regeringen kan støtte en styrkelse af de eksisterende sanktioner for euro-lande og nye sanktionsmuligheder for eurolandene. Regeringen kan ligeledes støt-te, at sanktionsmuligheder med bredest mulig tilknytning til EU’s budget indføresfor alle EU-lande. Allerede i dag indeholder samhørighedsfondsreguleringen, somalle 27 medlemsstater er omfattet af, mulighed for at stoppe udbetalinger i tilfældeaf uforholdsmæssigt store underskud, men en tilsvarende mulighed er ikke inde-holdt i andre dele af EU’s budget, herunder strukturfondene mv.Andre landes holdningerEU-landene ventes generelt at støtte en styrkelse af det økonomisk-politiske samar-bejde i EU. EU-landene støtter således generelt en styrkelse af Stabilitets- og Vækst-

Bilag: Kommissionens forslag til styrket økonomisk samarbejde iEUKommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter(KOM(2010) 526, KOM(2010) 522, KOM(2010) 524, KOM(2010) 523,KOM(2010) 527 og KOM(2010) 525), der skal sikre et styrket økonomisk samar-bejde i EU. Forslagene skal ses i lyset af finansminister-taskforcens aktuelle arbej-de med at sikre en styrket økonomisk koordination i EU, men vil ikke blive for-handlet, før Taskforcen har færdiggjort sin rapport.Kommissionens forslag vedrører følgende:1.2.3.4.5.6.Direktiv vedr. nationale finanspolitiske rammerÆndring af forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggendedel)Ændring af forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerendedel)Forordning om nye sanktioner i Stabilitets- og Vækstpagten for eurolandeneForordning om bredere makroøkonomisk overvågningForordning om sanktioner for eurolandene i relation til bredere makro-økonomisk overvågning

Følgende giver en summarisk oversigt over Kommissionens forslag, idet det be-mærkes, at disse forslag vil blive forelagt Europaudvalget, når de kommer påECOFIN’s dagsorden efter DER den 28.-29. oktober, hvor Taskforcens endeligerapport forventes endosseret.Ad 1: Direktiv vedr. nationale finanspolitiske rammerKommissionen har fremlagt forslag om et direktiv, der fastlægger en række mini-mumskrav til de nationale finanspolitiske rammer:StatistikKommissionen foreslår, at EU-landene skal sikre regnskabssystemer, som omfat-ter alle niveauer af den offentlige sektor og som muliggør en indsamling af ESA95-baserede data (nationalregnskabsbaserede data). Samtidig skal landene sikretidsmæssigt passende og regelmæssig tilgængelighed af budget- og regnskabsdatafor alle offentlige delsektorer.Prognoser/fremskrivningerKommissionen foreslår bestemmelser om, at EU-landene skal basere deres fi-nanspolitiske planlægning på realistiske makroøkonomiske og budgetmæssigeprognoser samt udarbejde alternative makroøkonomiske scenarier. Derudoverskal landene forklare forskelle til Kommissionens prognoser. EU-landenesmakroøkonomiske og budgetmæssige prognoser skal revideres regelmæssigt.

Numeriske finanspolitiske reglerKommissionens forslag indebærer bl.a., at EU-landene skal have nationale nume-riske finanspolitiske regler, der sikrer efterlevelse af de fælles finanspolitiske regler,særligt Traktatens referenceværdier for underskud og gæld, og at landenes flerårigefinanspolitiske rammer skal sikre efterlevelse af de mellemfristede budgetmål(MTO).Mellemfristede budgetrammerKommissionen foreslår, at EU-landene skal have mellemfristede budgetrammermed en horisont på min. 3 år, og at de flerårige mål for saldoen og gælden skalvære konsistente med de numeriske finanspolitiske regler. Landene skal desudenudarbejde en redegørelse for de mellemfristede prioriteter, der viser tilpasningenmod MTO. EU-landenes årlige finanslove skal afspejle de mellemfristede rammer.Transparens og udbredelseKommissionens forslag indebærer, at de numeriske finanspolitiske regler og fler-årige budgetrammer skal dække alle offentlige delsektorer, og at der skal være pas-sende koordineringsmekanismer på tværs af de offentlige delsektorer.Ad 2: Ændring af forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggendedel)Kommissionens forslag til ændring af forordningen om den forebyggende del afStabilitets- og Vækstpagten skal styrke EU-landenes forebyggende indsats ift. atsikre sunde offentlige finanser.Forslaget indebærer bl.a., at stabilitets- og konvergensprogrammerne skal indehol-de information om den offentlige saldo, offentlige gæld, den planlagte udgifts- ogindtægtsvækst og kvantificering af planlagte diskretionære tiltag på indtægtssidenfra og med det foregående år til og med 3 år frem i tiden (fra år t-1 til år t+3).Dette forslag skal ses i lyset af ændringen af adfærdskodeksen for stabilitets- ogkonvergensprogrammerne vedtaget af ECOFIN den 7. september 2010, som ergennemført ifm. introduktionen af det Europæiske Semester.Pagtens regel om, at eurolandene og ERMII-landene skal sikre en tilpasning modMTO på 0,5 pct. af BNP p.a. som benchmark for lande, som endnu ikke efterle-ver deres MTO, er uændret, men Kommissionen foreslår bl.a., at 0,5-procentsreglen særligt skal håndhæves ift. EU-lande med høj gæld og/eller ufor-holdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Rådet skal således undersøge,om EU-lande med høj gæld og/eller uforholdsmæssigt store makroøkonomiskeubalancer sikrer en årlig tilpasning, der er højere end 0,5 pct. af BNP.Kommissionen foreslår, at Rådet ved en vedvarende eller særligt alvorlig afvigelsefra det mellemfristede budgetmål, på anbefaling af Kommissionen, kan vedtage enhenstilling om at gennemføre nødvendige korrigerende tiltag og, for eurolandene,vedtage sanktioner (rentebærende deponering på 0,2 pct. af BNP), jf. nedenfor.

Ad 3: Ændring af forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerendedel)Kommissionen har ligeledes fremsat forslag til ændring af forordningen om denkorrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten. Ændringsforslagene indebærerbl.a. et øget fokus på den offentlige gæld i proceduren for uforholdsmæssigt storeunderskud.Kommissionen foreslår bl.a. at operationalisere Traktatens gældskriterium ved atindføre en definition om, at en offentlig gæld over 60 pct. af BNP vurderes atvære tilstrækkeligt aftagende og nærme sig referenceværdien med tilstrækkelighastighed (i henhold til Traktatens artikel 126, stk. 2), hvis forskellen mellemgældsniveauet og referenceværdien er reduceret med 1/20 (5 pct.) om året over deseneste tre år. EU-lande med en gældskvote over 60 pct. af BNP kan således bliveomfattet af underskudsproceduren, hvis denne hovedregel ikke er opfyldt, og op-hævelse af underskudsproceduren kan afhænge af, om gælden er holdbart afta-gende.I forbindelse med vurderingen af efterlevelsen af underskuds- og/eller gældskrite-riet skal Kommissionen og Rådet fortsat foretage en balanceret vurdering af allerelevante faktorer, idet der særligt skal fokuseres på, om faktorerne påvirker efter-levelsen af underskuds- og/eller gældskriteriet.Derudover foreslår Kommissionen, at lande med henstillinger og pålæg skal afle-vere rapport til Kommissionen og Rådet om gennemførelse af effektive tiltag ihenhold til disse, og at rapporterne skal inkludere mål for de offentlige udgifter ogdiskretionære tiltag på indtægtssiden samt information om gennemførte og plan-lagte tiltag til at nå målene.Ændring af sanktioner for eurolandeneKommissionen foreslår endvidere at ændre forordningens bestemmelser om sank-tioner for eurolandene:Kommissionen foreslår, at sanktioner pga. manglende efterlevelse af pålæg (Trak-tatens artikel 126, stk. 11) skal medføre en bøde mod tidligere en rentefri depone-ring. Bøden skal bestå af en fast komponent på 0,2 pct. af BNP og en variabelkomponent. Hvis det uforholdsmæssigt store underskud skyldes en overskridelseaf grænsen på 3 pct. af BNP for det offentlige underskud, udgør den variable del1/10 af forskellen mellem underskuddet det foregående år og 3 pct. (uændretformel ift. gældende regler). Hvis det uforholdsmæssigt store underskud skyldesmanglende efterlevelse af gældskriteriet, udgør den variable del 1/10 af forskellenmellem underskuddet det foregående år og underskuddet, som skulle være opnåeti det år i henhold til pålægget.En enkelt bøde må ikke udgøre mere end 0,5 pct. af BNP (niveau uændret ift.gældende regler), og indtægter fra bøder skal fordeles mellem eurolande udenuforholdsmæssigt store underskud og uforholdsmæssigt store ubalancer.

Ad 4: Forordning om nye sanktioner i Stabilitets- og Vækstpagten for eurolandeneKommissionen foreslår endvidere at introducere nye sanktionsmuligheder foreurolandene i både den forebyggende og den korrigerende del af Stabilitets- ogVækstpagten:Sanktioner for eurolandene i den forebyggende delKommissionen foreslår, at vedtagelse af en henstilling under Traktatens artikel121, stk. 4, skal medføre en rentebærende deponering på 0,2 pct. af BNP. Beslut-ningen er som hovedregel vedtaget af Rådet, med mindre forslaget afvises af etkvalificeret flertal senest 10 dage efter Kommissionens vedtagelse.Sanktioner for eurolandene i den korrigerende delKommissionen foreslår, at en beslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigtstort underskud, jf. Traktatens artikel 126, stk. 6, som hovedregel skal medføre enrentefri deponering på 0,2 pct. af BNP.Kommissionen foreslår endvidere, at en Rådsbeslutning om manglende efterlevel-se af en henstilling, jf. Traktatens artikel 126, stk. 8, som hovedregel skal medføreen bøde til det pågældende land på 0,2 pct. af BNP.Ad 5: Forordning om bredere makroøkonomisk overvågningKommissionen foreslår en overvågningsmekanisme bestående af to stadier: enforebyggende og en korrigerende del i lighed med Stabilitets- og Vækstpagten.Forebyggende delKommissionen foreslår udviklingen af et ’scoreboard’ bestående af et begrænsetantal relevante indikatorer, som tidligt i et forløb skal kunne identificere interne ogeksterne makroøkonomiske ubalancer i medlemslandene. Til disse indikatorerknyttes nærmere fastlagte tærskelværdier, som evt. vil kunne adskille sig mellemeuro- og ikke-eurolande. Indikatorerne skal ikke anvendes mekanisk, men supple-res med økonomiske vurderinger og landespecifik ekspertise. Overskridelsen af eneller flere tærskelværdier er ikke nødvendigvis problematisk ift. opbygningen afuholdbare makroøkonomiske ubalancer, hvilket understreger betydningen af denøkonomiske vurdering i sammenhæng med en evaluering på baggrund af score-boardet.Sammensætningen af scoreboardets indikatorer vurderes løbende af Kommissio-nen og vil kunne tilpasses, hvis en udvikling nødvendiggør dette. En rapport fraKommissionen vurderer indikatorernes udvikling i medlemslandene og identifice-rer lande, som har, eller er i fare for at opbygge makroøkonomiske ubalancer.Korrigerende delKommissionen foreslår, at Rådet, på basis af en henstilling fra Kommissionen, itilfælde med særligt alvorlige makroøkonomiske ubalancer skal kunne sætte et landi en position med ”uforholdsmæssigt store ubalancer” og vedtage henstillinger i

henhold til Traktatens artikel 121, stk. 4. Landet skal rapportere regelmæssigt tilRådet om fremskridt mht. at korrigere ubalancerne. Det pågældende land udar-bejder en handlingsplan, som specificerer de konkrete tiltag, som påtænkes an-vendt mhp. at korrigere identificerede ubalancer.Rådet skal vurdere, om der er taget effektive tiltag i overensstemmelse med hen-stillingen. Er dette tilfældet, vil proceduren blive sat i bero, og ellers vedtages revi-derede henstillinger med en ny frist for implementering af effektive tiltag. Proce-duren for ”uforholdsmæssigt store ubalancer” ophæves, når Rådet vurderer, at demakroøkonomiske ubalancer er korrigeret.Ad 6: Forordning om sanktioner for eurolandene i relation til bredere makro-økonomisk overvågningKommissionen foreslår sanktioner for eurolandene, som skal bidrage til at sikreen effektiv forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroom-rådet.Hvis Rådet vurderer, at et land efter udløbet af to tidligere afgivne frister, ikke hargennemført effektive tiltag til korrektion af de makroøkonomiske ubalancer ioverensstemmelse med henstillingen, eller at det pågældende land har udarbejdeten handlingsplan, der vurderes som utilstrækkelig, skal Rådet idømme dette landen årlig bøde svarende til 0,1 pct. af landets BNP i det foregående år.Beslutningen om tildelingen af en bøde skal anses som automatisk vedtaget afRådet, medmindre et kvalificeret flertal i Rådet beslutter at fravige denne beslut-ning. Kommissionen kan, såfremt der vurderes at foreligge exceptionelle omstæn-digheder eller på anmodning fra det pågældende land, inden for 10 dage efter ved-tagelsen af Rådets konklusioner fremsætte forslag om at annullere bøden ellerreducere beløbet.

Resumé

Resumé