PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 79: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 20. juni 2011

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den20. juni 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Det Politisk-Økonomiske Udvalgs ansvarsområde:1) Forslag til revision af direktiv om indskydergarantiordninger-Generel indstillingKOM(2010) 368, KOM(2010) 3692) Forordning om regulering af handel med finansielle derivater-Generel indstillingKOM(2010) 4843) Forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro mv.(migration til SEPA)-Generel indstillingKOM(2010) 7754) Bankstresstest-Orienterende debatKOM-dokument foreligger ikke5) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 - – midtvejsevaluering-Politisk drøftelseKOM(2010) 173, KOM(2010) 1746) Omnibus II-Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 20. juni 2011)KOM(2011) 087) Meddelelse fra Kommissionen vedr. effektiv kvalitetsstyring inden for europæi-ske statistikker-RådskonklusionerKOM(2011) 2118) Styrket økonomisk samarbejde – trialogforhandlinger-Opdatering af generel indstillingKOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,KOM(2010) 526, KOM(2010) 5279) Europæisk Semester-Rådsudtalelser og rådsanbefalinger vedr. medlemslandenes stabili-Side 3

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal under det europæiske semesterhvert år i april aflevere henholdsvis Stabilitetsprogrammer og Konvergenspro-grammer (SCP), ligesom alle lande skal aflevere Nationale Reformprogrammer(NRP) til EU. Formålet med det europæiske semester er at styrke ex ante koordi-nationen af den økonomiske politik, dvs. at drøfte landenes økonomiske politikforud for vedtagelsen af national politik.IStabilitets- og Konvergensprogrammernefremlægger det enkelte land mål og økono-misk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de offentlige finanser på kort ogmellemlang sigt samt mål for finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik.Programmerne redegør for landenes planer for overholdelse af reglerne i Sta-bilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse af henstillinger om at bringe under-skuddet under 3 pct. af BNP og fremskridt mod de mellemfristede mål (MTO).Stabilitets- og Vækstpagten har et grundlæggende mål om budgetter ’tæt på bal-ance eller i overskud’, men målet differentieres i lyset af det enkelte lands ud-fordringer. Mål for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen korrigeret for kon-junktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs desto højeregæld og desto lavere potentiel vækst samt differentieres i lyset af den finanspoliti-ske holdbarhed.Det enkelte lands mål bør opfylde tre generelle formål,1)sikring af en tilstrække-lig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud,2)sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og3)sikring af etbudgetmæssigt råderum. For eurolande og ERMII-lande bør det mellemfristedemål højest være et underskud på 1 pct. af BNP og for Danmark betyder oven-stående kriterier pga. de store automatiske stabilisatorer, at MTO højst må være etunderskud på 0,5 pct. af BNP.De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årlige struk-turelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP. Indsatsen børvære større i gode tider, men kan være mere begrænset i dårlige. Et land kan afvige

fra sin mellemfristede målsætning eller tilpasningen hertil, i det omfang landetgennemfører strukturreformer, der styrker de offentlige finanser på lang sigt.Konkret skal Stabilitets- og Vækstpagten under det europæiske semester bl.a. in-deholde et opdateret makroøkonomisk scenario med skøn for de mindst tre efter-følgende år, en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i det senest afslut-tede budgetår, en opdateret plan for finanspolitikken i det indeværende år, konk-rete indikationer af budgetplanerne for det kommende år, en beskrivelse af denplanlagte politik til at opnå de opstillede budgetmål og mellemfristede frem-skrivninger af hovedtallene for de offentlige finanser i de kommende år.I deNationale Reformprogrammerredegør landene for udviklingen i igangsatte ogeventuelle nye tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa2020 strategiensoverordnede mål vedr. beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklu-sion. NRP behandler desuden de såkaldte flaskehalse for vækst, der er identificeretfor de enkelte lande.I forbindelse med det europæiske råd (DER) den 24.-25. marts 2011 blev der ved-taget en såkaldtKonkurrenceevnepagt(Europluspagten), som indebærer, at dedeltagende lande på øverste politiske niveau skal vælge og forpligte sig til at gen-nemføre nationale økonomisk-politiske tiltag og reformer rettet mod at nå fællesoverordnede mål. Pagten har deltagelse af eurolandene og seks lande uden foreuroen, herunder Danmark. Konkurrenceevnepagtens fire overordnede mål erstyrket konkurrenceevne, højere beskæftigelse, styrket finanspolitisk holdbarhedog understøttelse af finansiel stabilitet.ProcesKommissionen har den 7. juni 2011 offentliggjort en vurdering og et udkast tilRådets udtalelse, inklusive landespecifikke anbefalinger, om hvert enkelt landsprogram, jf. Traktatens artikel 121, stk. 2, artikel 136 og artikel 148. ECOFIN skalden 20. juni vedtage og offentliggøre sine udtalelser/anbefalinger efter drøftelseraf Kommissionens udkast i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) ogDen Økonomiske og Politiske Komité (EPC). ECOFIN træffer afgørelse medkvalificeret flertal. DER ventes at endossere anbefalingerne den 24.-25. juni.Indhold

planer om en vedvarende konsolidering frem mod 2014 i de fleste EU-lande.Konsolideringen baseres primært på udgiftsreduktioner, men især for lande medstore underskud også ved hjælp af indtægtsstigninger. Konsolideringen vurderes atføre til en gennemsnitlig strukturel stramning på ½ pct. af BNP årligt.Fremskrivningerne i Stabilitets- og Konvergensprogrammerne viser, at ØMU-gælden forventes at stige i 2011 og 2012, men at den i de fleste EU-lande vil stabi-lisere sig i 2012 og derefter falde frem mod 2014. For både euroområdet og EU27ventes gælden i 2014 at være på niveau med 2010, dog med undtagelser for ek-sempelvis Irland, Portugal, UK og Spanien. Målene i Stabilitets- og Konvergen-sprogrammerne er dog ikke tilstrækkelige for at bringe gælden ned under 60 pro-centsgrænsen i Stabilitets- og Vækstpagten. På mellemfristet sigt vil konsekvensenfor de offentlige finanser af den aldrende befolkning i EU-landene blive en storudfordring, som ikke synes tilstrækkeligt adresseret i Stabilitets- og Konvergen-sprogrammerne. Se bilag 1 for centrale nøgletal for EU-landene.Konvergensprogram for DanmarkDanmarks Konvergensprogram 2011 (KP11) er baseret på 2020-forløbet iReform-pakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd.I 2020-forløbet indregnes Geno-pretningsaftalen fra maj 2010 samt regeringens reformudspil, herunder udspillet tilen tilbagetrækningsreform samt reformer af SU og førtidspension og fleksjob.2020-forløbet i KP11 indfrier de overordnede mellemfristede mål for finans-politikken, der indgår iReformpakken 2020.Konvergensprogrammet viser bl.a. at:Krisen og svækkelsen af struktursaldoen som følge af de finanspolitiske lem-pelser i 2009 og 2010 har skærpet de finanspolitiske udfordringer, Danmarkstår overfor.Med Genopretningsaftalen fra maj 2010 påbegyndes konsolideringen af deoffentlige finanser fra 2011 på linje med EU-henstillingen om at bringe under-skuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2013 og at sikre årlige strukturellebudgetforbedringer på ½ pct. af BNP i gennemsnit fra 2011 til 2013.For at opfylde det centrale mål om balance på de offentlige finanser i 2020 iReformpakken 2020kræves tiltag for omkring 47 mia. kr., når udfordringen op-gøresførGenopretningsaftalen. Genopretningsplanen sikrer en konsolideringpå 24 mia. kr., og opgjortefterGenopretningsaftalen udgør udfordringen såle-des ca. 23 mia. kr.I 2020-forløbet i KP11 er udfordringen håndteret med konkrete reformer, derøger beskæftigelsen og forslag om et nyt udgiftspolitisk styringssystem.De indregnede reformudspil omfatter udspillet til en tilbagetrækningsreform,en omlægning af SU’en og en reform af førtidspension og fleksjob. Hertilkommer besparelser og effektiviseringer inden for forsvaret.Med reformudspillene øges beskæftigelsen med i alt 80.000 personer i 2020 ogde offentlige finanser styrkes med 23 mia. kr. i 2020. Dermed opfyldes måletom balance på de offentlige finanser i 2020.2020-forløbet i KP11 opfylder målsætningen om (mindst) finanspolitisk hold-barhed med en holdbarhedsindikator på ½ pct. af BNP. Det strukturelle un-

derskud holdes omkring 1 pct. af BNP i perioden omkring 2040, hvor ud-fordringerne for de offentlige finanser er størst.Udgiftspolitikken baseres på et centralt princip om, at de indgåede aftaleroverholdes, og at der kun kan bruges flere penge, når der er truffet konkretbeslutning om tiltag, der fremskaffer finansieringen. Der lægges op til et nytudgiftspolitisk styringssystem, som baseres på konkrete 4-årge udgiftslofter forde offentlige udgifter i stat, kommuner og regioner.Det er et centralt mål, at de primære udgifter skal udgøre under 50 pct. af(konjunkturrenset) BNP i 2020.Med de indregnede reformer er der plads til en realvækst i det offentlige for-brug på 4 mia. kr. (0,8 pct.) om året i 2016-2020. Forbrugsvæksten i 2016-2020 er dermed noget lavere end i perioden siden 1980. I fremskrivningenudgør det offentlige forbrug ca. 27 pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2020.Skattepolitikken omfatter bl.a. en fastholdelse af skattestoppet til 2020, indek-sering af energiafgifterne som led i klima- og energistrategierne mv. Miljøk-lausulen i skattestoppet er justeret, så skattestoppet er robust over for over-gangen til et fossilfrit samfund, uden at skattetrykket øges.ØMU-gælden stabiliseres frem mod 2020 i takt med genopretningen af denoffentlige økonomi og de positive virkninger af reformudspillene.

I øvrigt henvises til selve Konvergensprogrammet, der i forbindelse med frem-sendelsen til Kommissionen også blev sendt til Folketingets Europaudvalg.National Reformprogram for DanmarkDanmarks Nationale Reformprogram for 2011 redegør for reformtiltag, somDanmark allerede har taget og vil tage for at bidrage til opfyldelsen af Eu-ropa2020-strategiens fem overordnede EU-mål. De danske mål er:En strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling.Reduktion af de ikke-kvoteomfattede udledninger med 20 pct. i 2020,forøgelse af den andel af det udvidede endelige energiforbrug, der stammer fravedvarende energikilder (VE) til 30 pct. i 2020 og en absolut reduktion i brut-toenergiforbruget i 2020 på 4 pct.Reduktion i skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-årige ogforøgelse af den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående ellertilsvarende uddannelse til mindst 40 pct.Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med 22.000frem mod 2020.En identificering af de vigtigste nationale flaskehalse for langsigtet vækst samtangivelse af, hvorledes disse adresseres gennem passende strukturreformerm.v. med henblik på at skabe nye vækstmuligheder og en forbedret konkur-renceevne. De nationale udfordringer er demografisk betingede fald i arbe-jdsstyrken, lav produktivitetsvækst, utilstrækkelig konkurrence, uddannelses-

mæssige udfordringer, et samfund uafhængigt af fossile brændsler samt gælds-niveauet i danske husholdninger.I øvrigt henvises til selve det Nationale Reformprogram, der i forbindelse medfremsendelsen til Kommissionen også blev sendt til Folketingets Europaudvalg.Danmark indmelding under KonkurrenceevnepagtenRegeringens initiativer rettet mod efterlevelse af Konkurrenceevnepagtens mål omfinanspolitisk holdbarhed, øget beskæftigelse og styrket konkurrenceevne er:Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanserAftale om senere tilbagetrækning, der styrker den strukturelle saldo med 1 pct.af BNP.Hurtigere igennem uddannelse.Målretning af fleksjobordningen.Styrkelse af den offentlige udgiftsstyringStyrkelse af sanktionslovgivningen i forhold til udgiftsstyring i kommunerne.Regeringen vil desuden i efteråret 2011 fremsætte et forslag til lov om udgift-slofter.Styrket konkurrence og produktivitetKonkurrencepakken med konkrete initiativer rettet primært mod byggeriet ogservicesektoren.I øvrigt henvises til det addendum til det Nationale Reformprogram, der i forbin-delse med fremsendelsen til Kommissionen også blev sendt til Folketingets Euro-paudvalg.Rådets udtalelse og landespecifikke anbefaling til DanmarkPå baggrund af det danske Konvergensprogram, Nationale Reformprogram og dedanske indmeldinger under Konkurrenceevnepagten (Europluspagten) vurdererKommissionen i sit udkast til Rådets udtalelse, at:KonvergensprogrammetDet makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for det danske Konver-gensprogram, er plausibelt og overordnet på linje med Kommissionensforårsprognose fra maj 2011.Budgetstrategien i Konvergensprogrammet sigter mod et underskud under3 pct. af BNP i 2013 i overensstemmelse med henstillingen og en opfyldelseaf budgetmålet (MTO) om for det første et strukturelt underskud på højst½ pct. af BNP i 2015 og for det andet, strukturel balance i 2020. Til-pasningsstien mod budgetmålet er passende.De finanspolitiske foranstaltninger i Konvergensprogrammet samt tiltagenei Genopretningsaftalen understøtter budgetstrategien og sikrer årlige finans-politiske forbedringer på omkring 1 pct. af BNP (målt på de direkte

provenuvirkninger) i perioden 2011-2013. Danmark vil nå sit MTO indenfor programperioden fra 2011-2015. Risici ift. budgetmålene synes bal-ancerede.Den danske økonomi begyndte at vende i 2007 pga. en korrektion på ejen-domsmarkedet, der bl.a. bidrog til indenlandske bankproblemer. Produk-tionen faldt med 8 pct. fra efteråret 2007 til foråret 2009 og arbejdsløshedensteg til 7,4 pct. i 2010.Dansk økonomi har været i fremgang siden efteråret 2009 og BNP steg med2,1 pct. i 2010, hvilket primært har været drevet af indenlandsk efter-spørgsel, lageropbygning og et robust opsving blandt Danmarks primærehandelspartnere.De automatiske stabilisatorer og kriserelaterede tiltag betød, at den of-fentlige saldo vendte fra et overskud på 3,2 pct. af BNP i 2008 til et under-skud på 2,7 pct. af BNP i 2009. På basis af at underskuddet ventedes at villestige til 5 pct. af BNP i 2010, åbnede EU i juli 2010 proceduren for ufor-holdsmæssigt store underskud.På trods af at uventede og midlertidige gevinster bl.a. pga. pensionsafkast-skatten førte til et offentligt underskud på 2,7 pct. af BNP i 2010 forventerKommissionen i sin forårsprognose fra maj 2011, at underskuddet stiger tilomkring 4 pct. af BNP i 2011. Dette understreger nødvendigheden af enforsat og ambitiøs implementering af de planlagte konsolideringstiltag i2012 og 2013, herunder særligt tiltagene i Genopretningsaftalen, for at leveop til EU-henstillingen.En streng udgiftsstyring i kommuner og regioner er vigtig for at indfribudgetmålsætningerne. I de seneste 20 år har de offentlige udgifter kontinu-erligt ligget over budgetmålsætningerne. Regeringen har allerede taget tiltagtil at adressere disse problemer og planlægger at introducere et nytudgiftsstyrings- system.Pga. demografiske faktorer vil arbejdsstyrken (15-64 årige) falde med 1,5pct. fra 2020-2025 og med 5 pct. frem til 2040. På mellemfristet sigt kan etopsving forårsage pres på arbejdsmarkedet.På trods af en allerede høj erhvervsfrekvens er der mulighed for at øge ar-bejdsudbuddet, eksempelvis fordi erhvervsdeltagelsen er forholdsvis lav (40pct.) for 60-64 årige og fordi 10 pct. af de erhvervsaktive under 40 enten erpå førtidspension eller i fleksjob (støttet beskæftigelse).

af de studerende på erhvervsuddannelserne frafalder tidligt. Tilmed har 20pct. af de unge ikke gennemført en ungdomsuddannelse 10 år efter de for-lader folkeskolen.En forbedring af uddannelsessystemet vil også kunne afhjælpe fremtidigeubalancer i færdighederne på arbejdsmarkedet, hvilket i øjeblikket peger iretning af et overskud af ufaglært og mangel på faglært arbejdskraft.Produktiviteten har været specielt lav i bygge- og servicesektoren, eksem-pelvis inden for detailsektoren og engroshandlen, hvor en lav grad afkonkurrence, for eksempel store omkostninger ved etablering af virksom-hed, kan føre til en inoptimal fordeling af ressourcer.Den danske planlovgivning er restriktiv og begrænser produktivitetsfrem-mede stordriftsfordele i detailsektoren. For at adressere det faktum at kun25 pct. af alle offentlige indkøb er i åbne udbud, har regeringen lanceret enstrategi for at øge konkurrencen inden for offentlige tjenester ved gradvistat øge offentlige indkøb i udbud i kommuner og regioner og sætte et målfor kommunerne om, at 31,5 pct. af alle indkøb skal i udbud.Den private gæld i pct. af BNP er den højeste i EU. Opbygningen af gælds-niveauet, som blev forstærket af stigningen i ejendomspriserne fra 2004-2007, skaber en potentiel risiko for økonomien og den finansielle stabilitet.På trods af at disse risici afbødes af det sofistikerede realkreditmarked iDanmark og en samlet set robust økonomi for flertallet af husholdninger(med langt større aktiver end passiver), blev der i kølvandet på det storeejendomsprisfald kun gennemført begrænsede foranstaltninger for atdæmpe de procykliske fluktuationer i ejendomspriserne.

Indmeldelser under KonkurrenceevnepagtenDanmark har foretaget indmeldinger af en række konkrete tiltag underKonkurrenceevnepagten, herunder eksempelvis en aftale som styrker sank-tionslovgivningen i relation til udgiftsskred i kommunerne og et forslag ombindende udgiftslofter, foranstaltninger der øger arbejdsudbuddet, herundernavnlig tilbagetrækningsreformen, og en konkurrencepakke med konkreteinitiativer primært fokuseret mod bygge- og servicesektoren. Derudover erDanmark ved at implementere en medgiftsordning til private banker vedopløsning af andre nødlidende banker.Foranstaltningerne under Konkurrenceevnepagten er overordnet på linjemed Kommissionens Årlige Vækst Undersøgelse og Europa2020 målsæt-ningerne, specielt mht. beskæftigelse. Selvom en række af de fremlagte for-pligtigelser allerede er vedtaget, bør vigtige foranstaltninger vedr. styrketbudgetdisciplin i kommunerne og tiltag til styrkelse af beskæftigelsen im-plementeres i nær fremtid.Overordnet konklusionKommissionen vurderer, at der er behov for at fortsætte de ambitiøse fi-nanspolitiske konsolideringstiltag i 2011 og derefter. Der bør tages yderlig-ere tiltag for at øge arbejdsudbuddet ved at reducere tidlig tilbagetrækning

og målrette specifikke grupper, øge kvaliteten af uddannelse, styrke konkur-rencen i nøglesektorer og yderligere stabilisere ejendomsmarkedet.Rådet ventes at vedtage landespecifikke anbefalinger for Danmark på baggrund afKonvergensprogrammet, det Nationale Reformprogram og de danske indmeld-inger under Konkurrenceevnepagten.Rådet ventes på baggrund af udkast fra Kommissionen at anbefale Danmark at:Anbefaling til Danmarkimplementerer finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger i 2011, 2012og 2013 og sikre årlige finanspolitiske forbedringer på ½ pct. af BNP i pe-rioden 2011-2013 som planlagt, og korrigere det uforholdsmæssigt storeunderskud senest i 2013 på linje med Rådets anbefalinger under procedurenfor uforholdsmæssigt store underskud; som planlagt sikre en passende til-pasning mod budgetmålet; fremskynde nedbringelsen af det offentlige un-derskud, hvis de økonomiske betingelser viser sig bedre end ventet på nu-værende tidspunkt; styrke udgiftsstyringen ved at vedtage bindende flerårigeudgiftslofter for kommuner, regioner og stat, som er i overensstemmelsemed de overordnede mellemfristede budget mål.Styrker beskæftigelsen og holdbarheden af de offentlige finanser, især ved atimplementere den politiske aftale om en tilbagetrækningsreform, herunderbegrænse adgang og længden af den frivillige efterlønsordning, reformereførtidspensionsordningen og SU-systemet, og styrke målretningen af destøttede beskæftigelsesordninger (fleksjob-systemet) mod de mest udsattegrupper.fremskynder implementeringen af reformer for at forbedre kvaliteten afuddannelsessystemet, reducere frafald, især inden for erhvervsuddan-nelsessektoren og øge antallet af praktikpladser.tager skridt til at fjerne hindringer for konkurrence, især inden for lokaletjenester og detailhandlen, ved at revidere lovgivningen vedrørende arealan-vendelse og åbne op for indkøb i kommuner og regioner.overvejer at træffe forebyggende foranstaltninger for at styrke den mellem-fristede stabilitet på boligmarkedet og det finansielle system, herunder vedat gennemgå realkredit- og ejendomsskatsystemet, og samtidig støtte denigangværende stabilisering af ejendomsmarkedet i forlængelse af de senestepriskorrektioner.Rådets udtalelser og landespecifikke anbefalinger til EU-landeneRådet ventes at vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger for alle EU-lande på baggrund af Stabilitets- og Konvergensprogrammer, de Nationale Re-formprogrammer og landenes indmeldelser under Konkurrenceevnepagten.Rådet ventes på baggrund af udkast fra Kommissionen bl.a. at anbefale at:Euroområdet

1)strengt implementerer budgetmålsætningerne i landenes SCP’er og en efter-levelse af Memorandum of Understanding for lande med EU/IMF programmer,2)sikrer finanspolitisk disciplin på alle niveauer i den offentlige sektor ved at in-troducere finanspolitiske regler,3)styrker den finanspolitiske holdbarhed vedeksempelvis at reformere sociale overførselssystemer og tilpasse pensionssystemertil demografien,4)styrker og forbedrer funktionsdygtigheden og stabiliteten i denfinansielle sektor ved at følge op på EU’s stress test,5)forfølger vækstvenligeskattereformer ved eksempelvis at sænke skatten på arbejde,6)introducerer yder-ligere reformer i servicesektoren, og7)fuldt implementerer forpligtigelserne un-der Euro Plus Pagten for at styrke vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.Belgien1)udnytter opsvinget til at accelerere efterlevelsen af henstillingen,2)forbedrerden langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved eksempelvis at gennem-føre tiltag, der øger den effektive tilbagetrækningsalder,3)adresserer de struk-turelle svagheder i den finansielle sektor,4)reformerer lønindekseringssystemet isamråd med sociale partnere og national praksis,5)øger erhvervsdeltagelsen påarbejdsmarkedet ved eksempelvis at flytte skattebyrden fra arbejde til forbrug, og6)introducerer tiltag der øger konkurrencen.Bulgarien1)fortsætter en effektiv budgetimplementering og korrigerer det uforholdsmæs-sigt store underskud i 2011, samt specificerer konsolideringstiltag, som understøt-ter budgetstrategien for 2012-2014,2)forbedrer skønnene i budgetplanlægningenog dets implementering gennem styrkelse af de finanspolitiske rammer, herundergennem bindende regler og mellemfristede finanspolitiske planer,3)accelerererden igangværende reform af pensionssystemet og styrker tiltag der bibeholder denældre del af arbejdsstyrken i beskæftigelse,4)fremmer politikker, som sikrer, atlønudviklingen bedre afspejler produktivitetsudviklingen, og som opretholderkonkurrenceevnen,5)adresserer udfordringen med bekæmpelse af arbejdsløshedog fremmer social inklusion, særligt for udsatte grupper, herunder gennem ar-bejdsmarkeds- og uddannelsesreformer,6)øger den administrative kapacitet in-den for centrale dele af den offentlige sektor og tilsynsmyndighederne, og7)åb-ner elektricitets- og gasmarkeder for større konkurrence gennem ophævelse afadgangsbarrierer, garanterede profitaftaler og priskontroller, og sikrer fuld uaf-hængighed for de bulgarske energitilsynsmyndigheder.Tjekkiet1)implementerer den planlagte konsolidering for 2011 og tager modvirkendeforanstaltninger i tilfælde af lavere indtægter eller udgiftsskred, vedtager finans-politiske tiltag som planlagt for 2012 og underbygger målet for 2013 med merekonkrete tiltag,2)gennemfører en vidtrækkende pensionsreform for at forbedreden langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, herunder gennem forhøjelseaf tilbagetrækningsalder underbygget af tiltag til at fremme ansættelse af den ældredel af arbejdsstyrken og højere privat opsparing,3)fremmer erhvervsdeltagelsengennem en mere fleksibel arbejdsmarkedsindretning,4)styrker offentlige job-

søgningssystemer, herunder kvalitet og effektivitet af jobtræning,5)forbedrerkvaliteten af den offentlige service på områder afgørende for erhvervsmiljøet,herunder bl.a. gennemfører tiltag til at bekæmpe korruption, og6)etablerer etgennemsigtigt system for kvalitetsevaluering af akademiske institutioner og re-laterer den til dets finansiering for at forbedre kvaliteten af videregående uddan-nelser.DanmarkSe ovenfor.Tyskland1)Implementerer den planlagte budgetstrategi, implementerer budgetloven påLänder-niveau og fortsætter den vækstvenlige konsolidering,2)adresserer destrukturelle svagheder i det finansielle system,3)øger erhvervsdeltagelsen vedeksempelvis øget efteruddannelse og børnepasningsordninger, og4)styrkerkonkurrencen i flere sektorer ved eksempelvis at fjerne uberettigede restriktioner.Estland1)opnår et strukturelt overskud senest i 2013, og får underskuddet ned på ellerunder 2,1 pct. af BNP i 2012, på baggrund af styrket udgiftsstyring,2)iværksættertiltag der øger arbejdskraftefterspørgslen gennem reducerede skatter og offentligeoverførsler i overensstemmelse med budgetneutralitet, og øger effektiviteten afarbejdsmarkedspolitikken med fokus på især ledige unge og langtidsledige mhp. atreducere risikoen for fattigdom,3)sikrer en effektfuld implementering af tiltagder har til hensigt at øge energieffektiviteten, og4)gennem uddannelsesreformerprioriterer førskole samt efteruddannelse, og fokuserer uddannelse mod ar-bejdsmarkedets behov og skaber mulighed for efteruddannelse for især ufaglærte.Irlandimplementerer de tiltag, der fremgår af Rådets beslutning af november 2010 (inkl.senere justeringer) om ydelsen af et EU-lån til Irland som led i den internationalelånepakke. Betingelserne i låneprogrammet vedrører finanspolitisk konsolidering,oprydning i den finansielle sektor samt strukturreformer. Irland har således bl.a.forpligtet sig til en finanspolitisk konsolidering, hvor det offentlige underskudhøjst må være 10,6 pct. af BNP i 2011, 8,6 pct. i 2012, 7,5 pct. i 2013, 5,1 pct. i2014 og 2,9 pct. i 2015, svarende til en strukturel stramning på i alt 9½ pct. afBNP over perioden 2011-15.Grækenlandfuldt ud implementerer de tiltag, der fremgår af Rådets beslutning af maj 2010(inkl. senere justeringer) som led i eurolandenes lån til Grækenland. Betingelsernevedrører en frontloadet finanspolitisk konsolidering (understøttet af strukturellefinanspolitiske tiltag og bedre finanspolitisk kontrol), strukturreformer inden forisær arbejdsmarked og produktmarkeder samt tiltag, der værner om banksystemetsstabilitet. Den finanspolitiske konsolidering aftalt i forbindelse med låneprogram-met indebærer en reduktion af underskuddet fra knap 14 pct. af BNP i 2009 til

under 3 pct. i 2014, svarende til en strukturel stramning på 18 pct. af BNP overperioden 2010-14 som følge af underliggende forværringer af underskuddet i pe-rioden.Spanien1)implementerer konsolideringstiltag for 2011 og 2012, herunder gennem stramkontrol med regionernes udgifter, og fremlægger konkrete tiltag for 2013 og 2014samt implementerer en budgetlov, inkl. en udgiftsregel for alle niveauer2)imple-menterer den planlagte pensionsreform,3)forstærker den igangværende omstruk-turering af sparekassesektoren,4)afsøger muligheden for at sænke arbejdsgiver-bidrag finansieret ved forhøjelser af moms eller energiafgifter samt reformerer afdet kollektive arbejdsmarkedsaftalesystem og lønindeksering for at sikre sammen-hæng mellem løn og produktivitet,5)følger op på arbejdsmarkedsreformerne af2010 og 2011 om nødvendigt gennem yderligere reformtiltag samt øget indsatsmod uddannelsesfrafald mv., og6)yderligere åbner op for konkurrence i service-sektoren gennem fjernelse af barrierer for etablering mv. samt forbedre erh-vervslivets generelle rammevilkår.Frankrig1)sikrer den anbefalede årlige stramning på mere end 1 pct. af BNP i 2010-13 oggennemfører reduktionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013, ogsikrer holdbarheden af pensionssystemet evt. med yderligere tiltag,2)vurdererbehovet for reformer af afskedigelsesregler, mindstelønninger mv., for at sikrebeskæftigelse for især unge og ufaglærte,3)øger den aktive arbejdsmarkedspolitikog tiltag, der holder ældre på arbejdsmarkedet, samt forbedrer det offentlige ar-bejdsformidlingssystem,4)effektiviserer skattesystemet, herunder gennem et skiftfra arbejdsindkomstbeskatning til miljø- og forbrugsskatter, herunder ved at re-ducere antallet af og omkostningerne ved diverse fritagelser fra skatter og ar-bejdsgiverafgifter, og5)fjerner begrænsninger for regulerede erhverv og profes-sioner, herunder især i service- og detailhandelssektoren.Italien1)implementerer konsolideringstiltag for 2011 og 2012, herunder gennem stramkontrol med regionernes udgifter, fremlægger konkrete tiltag for 2013 og 2014 ogintroducerer bindende udgiftslofter,2)reformerer arbejdsløshedsunderstøt-telsessystemet og evt. afskedigelsesregler mv., herunder øger kvinders ar-bejdsmarkedsdeltagelse,3)følge op på allerede gennemførte reformer af detkollektive arbejdsmarkedsaftalesystem for at sikre sammenhæng mellem løn ogproduktivitet,4)åbner op for konkurrence i servicesektoren, særligt de liberaleerhverv, og styrker konkurrencelovgivningen samt forbedrer adgangen til kapitalfor små og mellemstore virksomheder,5)forbedrer rammerne for private virk-somheders investeringer i forskning og udvikling mv., og6)tager initiativer medstøtte fra EU-samhøringhedsfondsmidler, der kan mindske regionale vækst- ogindkomst forskelle.Cypern

1)iværksætter de nødvendige primært udgiftspolitiske tiltag for at sikre en korrek-tion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2012, og sikrer en konvergens modMTO med mindst 0,5 pct. af BNP årligt,2)styrker rammerne for overvågningenaf finansielle institutioner,3)forbedrer holdbarheden af de offentlige finansergennem pensions- og sundhedsreformer der bl.a. sammenkæder forventet levetidog tilbagetrækningsalder,4)implementerer reformer, der i højere grad muliggør atudviklingen i lønninger følger produktivitet og konkurrenceevne,5)i de alleredeplanlagt reformer af erhvervsuddannelserne søger at matche uddannelserne medde efterspurte kompetencer, og øger tilskyndelsen til at tage en erhvervsuddan-nelse for især ufaglærte, kvinder og seniorer,6)afskaffer de resterende hindringerfor etablering og fri udveksling af tjenesteydelser inden oktober 2011, og7)øgerkonkurrencen i telesektoren, og senest i 2012 etablerer en vandforvaltningsplan.LetlandAktiverer foranstaltningerne fastsat i Rådsbeslutningerne om bl.a. en nedbringelseaf underskuddet under 3 pct. af BNP i 2012, styrker rammerne for finansiel sta-bilitet og strukturreformer mhp. at forbedre rammevilkårene for det private erh-vervsliv samt skaber en mere effektiv arbejdsmarkedspolitik, og som specificeret iMemorandum of Understanding fra 20. januar 2009 og i de efterfølgende tillæg(især tillægget fra juni 2011). Anbefalingerne til Letland blev givet i 2009 på bag-grund af lån tildelt fra EU og IMF.Litauen1)iværksætter yderligere finanspolitiske tiltag for at sikre en korrektion af detuforholdsmæssigt store underskud i 2012, og sikrer konvergens mod MTO medstrukturelle budgetforbedringer på mindst ½ pct. af BNP årligt samt introducererudgiftslofter i de mellemfristede budgetrammer,2)implementerer den foreslåedereform af pensionssystemet mhp. at øge beskæftigelsen hos borgere der nærmersig pensionsalderen,3)øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet gennem relevantlovgivning der bl.a. sikrer, at systemet for offentlige ydelser ikke reducerer tilskyn-delsen til at arbejde,4)implementerer reformen af offentligt ejede selskaber se-nest ultimo 2011,5)øger energieffektiviteten i bl.a. bygninger gennem beskatningaf energiforbrug, og6)iværksætter tiltag for at forbedre opstarts-vilkårene ogdermed konkurrencen i energi- og detailsektoren.Luxembourg1)udnytter opsvinget til yderligere at reducere underskuddet og nå MTO,2)styrker den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet ved reformer der bl.a.øger erhvervsdeltagelsen blandt de ældre og mindsker tidlig tilbagetrækning,3)reformerer lønindekseringssystemet i samråd med sociale partnere og nationalpraksis, og4)tager skridt, der sænker ungdomsarbejdsløsheden.Ungarn1)styrker den finanspolitiske indsats for at reducere den strukturelle budgetfor-ringelse i 2011, og sikrer en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store under-skud fra 2012 og frem,2)vedtager og implementerer operationelle aspekter af den

traktatfæstede reform af de finanspolitiske rammer, herunder i form af numeriskefinanspolitiske regler for gældsudvikling,3)fremmer erhvervsdeltagelsen gennemlempelse af virkningen af gennemførte skattereformer for lavindkomstgrupper ogsikrer højere erhvervsdeltagelse for kvinder,4)styrker offentlige jobsøgningssys-temer, og forbedrer kvalitet og effektivitet af jobtræning, og5)forbedrer erh-vervsklimaet ved tilsynsreform og lavere administrative byrder for virksomheder.Malta1)sikrer en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2011, og erberedt på at iværksætte tiltag der understøtter målet for underskuddet i 2012. Im-plementerer en bedre finanspolitisk overvågning og introducere flerårige regel-baserede budgetaftaler for at styrke den mellemfristede konsolideringsstrategi,2)sammenkæder tilbagetrækningsalder og forventet levealder mhp. at sikre holdbar-heden i pensionssystemet, og reducerer muligheden for ordninger, der tilskyndertil tidlig tilbagetrækning,3)fokuserer på, at matche uddannelserne med de efter-spurte kompetencer, og inden 2012 analyserer og udarbejder tiltag for at reduceretidlig skoleafgang,4)reformerer lønindekserings-systemer for i højere grad atkoble lønninger til produktivitet og konkurrenceevne, og5)reducerer af-hængigheden af importeret olie gennem investeringer i eksempelvis vedvarendeenergi.Holland1)implementerer den planlagte budgetstrategi og lever op til EU-henstillingen,2)styrker holdbarheden af de offentlige finanser ved eksempelvis at gøre pension-salderen afhængig af den forventede levetid,3)øger erhvervsdeltagelsen4)frem-mer innovation og privat R&D, og5)fortsætter med at reducere den storetrængsel i infrastruktursystemet ved eksempelvis at introducere roadpricing.Østrig1)udnytter opsvinget til at accelerere efterlevelsen af henstillingen,2)styrker denationale budgetmæssige rammer,3)styrker holdbarheden af pensionssystemetved eksempelvis at udfase elementer i den tidlige tilbagetrækningsordning,4)øgererhvervsdeltagelsen, og5)tager yderligere skridt, der øger konkurrencen.Polen1)implementerer tiltag annonceret i forslaget til finanslov for 2012, og inkludereryderligere tiltag af permanent karakter for at korrigere det uforholdsmæssigt storeunderskud i 2012,2)vedtager lovgivning mhp. at introducere en permanentudgiftsregel i 2013, som er baseret på tilstrækkeligt brede udgiftsaggregater og somer fuldt konsistent med det europæiske nationalregnskabssystem (ESA-95),3)tager tiltag til at hæve den effektive tilbagetrækningsalder, og forbinder denne tilforventet levetid,4)styrker uddannelsesforløb og –muligheder for ældre og lavtuddannede dele af arbejdsstyrken,5)fremmer kvinders erhvervsdeltagelse gen-nem en fleksibel arbejdsmarkedsindretning,6)gennemfører tiltag for at under-støtte incitamenter til investering i energieffektive teknologier, og7)opstiller en

tidsplan for simplificering af juridiske procedurer for håndhævelse af erhvervskon-trakter.Portugalimplementerer de tiltag, der fremgår af Rådets beslutning af maj 2011 om ydelsenaf et EU-lån til Portugal som led i den internationale lånepakke. Betingelserne ilåneprogrammet vedrører finanspolitisk konsolidering, omfattende strukturre-former og forebyggende tiltag for at sikre den finansielle stabilitet. Portugal harsåledes bl.a. forpligtet sig til en finanspolitisk konsolidering, hvor det offentligeunderskud højst må være 5,9 pct. af BNP i 2011, 4,5 pct. i 2012 og 3 pct. i 2013,svarende til en strukturel stramning på i alt 10 pct. af BNP over perioden 2011-13.Rumænienimplementerer de økonomisk-politiske betingelser forbundet med beslutningerneom finansiel assistance fra EU’s betalingsbalancefacilitet, herunder bl.a. vedtagerog implementerer budgetter i overensstemmelse med de finanspolitiske mål for2011-2013, som understøtter den igangværende finanspolitiske konsolidering ogstyrker de finanspolitiske rammer og regler, nedbringer betalingsrestancer i dele afden offentlige sektor, overvåger udviklingen i lønudgifter i den offentlige sektorog sikrer deres konsistens med de finanspolitiske mål, gennemfører reformer in-denfor sundhedsvæsenet, rationaliserer løndannelsesmekanismer, så lønudviklingbedre afspejler produktivitetsudviklingen, forbedrer erhvervsklimaet inden fortjenesteydelser, styrker tilsynet med finansielle virksomheder og skaber grundlagfor indførelse af de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i 2012 og forbedrerabsorberingen af midler fra EU’s struktur- og samhørighedsfonde, herunderfastsætter specifikke certificerede mål for de samlede udgifter under disse fonde.Slovenien1)opnår underskudsmålet for 2011, og understøtter underskudsmålet for 2012med konkrete konsolideringstiltag som strengt implementeres,2)sikrer den lang-sigtede holdbarhed af pensionssystemet, herunder gennem incitamenter til seneretilbagetrækning, aktive arbejdsmarkedspolitikker og livslang læring,3)tager yder-ligere skridt ift. at sikre tilstrækkelige hensættelser til imødegåelse af tab og gen-nemgang af balancer i banksektoren,4)nedbringer forskelle i rettigheder og for-pligtigelser under permanente og midlertidige ansættelseskontrakter på ar-bejdsmarkedet,5)fremmer et mere fleksibelt arbejdsmarked, herunder genneminitiativer til bedre kompetencematch med arbejdsmarkedsbehov, og6)strømlinerden konkurrencemæssige regulering af erhverv og øger den administrative ka-pacitet af konkurrencetilsynsmyndighederne for at forbedre erhvervsklimaet ogtiltrække investeringer.Slovakiet1)implementerer budgettet for 2011 som planlagt, og introducerer de permanentekonkrete tiltag i 2012 og 2013 mhp. korrektion af det uforholdsmæssigt store un-derskud i 2013,2)styrker de finanspolitiske rammer gennem vedtagelse i 2011 ogimplementering i 2012 af bindende flerårige udgiftslofter dækkende stat og sund-

hedsvæsen,3)styrker den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser gen-nem yderligere tilpasning af pensionssystemet, herunder bl.a. gennem tilpasning afpensionsalder til forventet levetid,4)understøtter arbejdskraftefterspørgsel efterlavt uddannede ledige gennem reduktion af skattebyrden for lavindkomstgrupperog fremmer aktive arbejdsmarkedspolitikker for særligt unge og langtidsledige, og5)accelererer gennemførelsen af uddannelsesreformer og fremmer kvaliteten afvideregående uddannelser og deres relevans ift. arbejdsmarkedsbehov, og6)sikrerimplementeringen af planlagte tiltag til en mere effektiv gennemførelse af reglerved offentlige indkøb og skaber større gennemsigtighed i retssystemet.Finland1)fortsætter konsolideringen, og iværksætter yderligere tiltag for at leve op til demellemfristede mål,2)igangsætter initiativer for at øge produktiviteten og re-ducere omkostningerne i offentlige ydelser gennem strukturelle ændringer dertager højde for aldringsproblematikken,3)fokuserer arbejdsmarkedspolitiske til-tag mod langtidsledige og unge,4)iværksætter tiltag der forbedrer erhvervsfrek-vensen og efteruddannelsesgraden hos seniorer samt introducerer tiltag der re-ducerer incitamentet til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet bl.a. gennem etbedre link mellem forventet levealder og mulig tilbagetrækningsalder, og5)igangsætter yderligere tiltag der gennem bedre regulering og færre restriktioner gørdet mere attraktivt for virksomheder at indtræde i servicesektoren, og detail-branchen.Sverige1)holder finanspolitikken på en kurs der sikrer fortsat opnåelse af de mellemfrist-ede mål og undgår en pro-cyklisk finanspolitik,2)iværksætter forebyggendeforanstaltninger, der tager hånd om makroøkonomisk risici i relation til stigendeboligpriser og husholdningernes gældssætning, herunder reformer af realkreditsys-temet, huslejeregulering, ejendomsskatten og byggetilladelser, og3)overvåger ogforbedrer arbejdsmarkedsdeltagelsen for unge og udsatte grupper.Storbritannien1)implementerer den planlagte finanspolitiske konsolidering og undgår skred i deambitiøse udgiftsreduktionsmål,2)udvikler et reformprogram, der mindsker dedestabiliserende effekter af huspris-konjunkturcykler på bl.a. de offentlige finanserog den finansielle sektor,3)takler ungdomsarbejdsløsheden,4)sænker den storeandel af arbejdsløse hjem med eneforsørgere, og5)øger konkurrencen i banksek-toren og adgangen til ikke-bank finansiering ved eksempelvis venture kapital.Hjemmelsgrundlag

Dansk holdningRegeringen kan generelt støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbe-falinger i den form, der kan opnås enighed om, idet der lægges vægt på, at udtalel-serne understøtter landenes efterlevelse af de fælles økonomiske rammer og regler ogopfordrer til en ambitiøs konsoliderings- og reformdagsorden i medlemslandene,herunder at landene efterlever deres henstillinger.Regeringen noterer sig, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefal-inger generelt ligger på linje med regeringens økonomiske politik, herunderGenopretningsaftalen fra 2010 og den politik, som er besluttet med aftalerne omsenere tilbagetrækning mv., som er indgået i maj 2011 på baggrund af regeringens2020-reformpakkeudspil og målsætningen om strukturel balance i 2020.Anbefaling 1: Finanspolitisk konsolideringRegeringen er enig i anbefalingen, som allerede er afspejlet i Genopretningsaftalenfra 2010, der indeholder de konkrete konsolideringstiltag for 2011, 2012 og 2013,som er nødvendige for at efterleve EU-henstillingen om en strukturel finanspoli-tisk stramning på 1,5 pct. fra 2011 til 2013, og at bringe underskuddet under 3 pct.af BNP i 2013. Regeringen har i aftalen ”to streger under facit” sikret opbakningtil at styrke sanktionslovgivningen i forhold til kommunerne. Regeringen vil de-suden i efteråret 2011 fremsætte et forslag til lov om udgiftslofter.

Anbefaling 2: Efterlønsreform mv.Regeringen er generelt enig i anbefalingen, idet det bemærkes, at regeringen medaftalen om senere tilbagetrækning mv. allerede vil gennemføre en væsentlig reformaf efterlønnen og pensionsalderen samt fleksjobordningen, som øger arbejdsud-buddet markant og bidrager betydeligt til langsigtet finanspolitisk holdbarhed.Anbefaling 3: UddannelseRegeringen er generelt enig i anbefalingen. Som det fremgår af Danmarks Nation-ale Reformprogram 2011, er der allerede igangsat en række initiativer på uddan-nelsesområdet for at øge andelen af unge med en ungdomsuddannelse og ungemed en videregående uddannelse samt øge kvaliteten i uddannelserne. På ung-domsuddannelsesområdet er der med ”Aftale om flere unge i uddannelse og job”gennemført omfattende ændringer, der skal hjælpe flere unge i uddannelse og job.Der er endvidere allerede igangsat initiativer, som bl.a. skal sikre ekstra 8.900 prak-tikpladser i 2011 inden for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Regeringenhar desuden iværksat en undersøgelse af erhvervsuddannelserne, bl.a. med henblikpå at mindske frafaldet.Anbefaling 4: KonkurrenceRegeringen er generelt enig i anbefalingen. Regeringen har allerede i april 2011indgået aftale om Konkurrencepakken, der skal fremme konkurrencen og produk-tiviteten i den offentlige og private sektor, herunder særligt inden for en rækkeserviceerhverv, herunder detailhandlen, og byggeri. Regeringen har desuden ned-sat et bredt sammensat Detailhandelsforum, der drøfter spørgsmålet om evt. atrevidere lovrammerne for butiksstørrelser mv. (planloven), og som skal rapporteretil økonomi- og erhvervsministeren i slutningen af 2011. Regeringen har desudenindgået en aftale med KL om en køreplan for at øge konkurrenceudsættelsen ikommunerne til 31,5 pct. i 2015, og med Danske Regioner om en væsentligstigning i regionernes konkurrenceudsættelse frem mod 2015.Anbefaling 5: BoligmarkedetRegeringen noterer sig anbefalingen, idet det dog bemærkes, at det danskerealkreditsystem er grundlæggende velfungerende, og der ikke vurderes at værebehov for grundlæggende reformer. Regeringen overvejer løbende reguleringen påområdet, og har aktuelt iværksat konkrete undersøgelser af den demografiske ogsocioøkonomiske fordeling af forskellige lånetyper og af spørgsmål vedr. låne-grænser og supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer. Det bemærkesdesuden, at selvom de danske husholdninger har en relativt høj bruttogæld sam-menlignet med andre lande, modsvares dette af relativt høje pensions- og bolig-formuer (således at danske husholdninger har en positiv nettoformue, som påtrods af det seneste boligprisfald ligger over et historisk gennemsnit). Regeringenvil ikke ændre i ejendomsværdibeskatningen, som er omfattet af skattestoppet.Regeringen vurderer, at der er tale om en relativ detaljeret anbefaling vedr. etkonkret skatteinstrument, der går langt i forhold til landenes frihed til valg afkonkrete politikinstrumenter, og der udestår en yderligere drøftelse af hen-

I følgende bilag fremgården offentlige saldo, den strukturelle saldo, den offentlige bruttogæld,den reale BNP vækstogledighedenfor alle EU27-lande på baggrund af EU’s forår-sprognose fra maj 2011. Se i øvrigt kapitel 2 i Økonomisk Redegørelse, maj 2011for en uddybning om den økonomiske situation i EU.Tabel 1Den offentlige saldo (pct. af BNP)2007BelgienBulgarienTjekkietDanmarkTysklandEstlandIrlandGrækenlandSpanienFrankrigItalienCypernLetlandLitauenLuxembourgUngarnMaltaHollandØstrigPolenPortugalRumænienSlovenienSlovakietFinlandSverigeStorbritannien-0,31,1-0,74,80,32,50,1-6,41,9-2,7-1,53,4-0,3-1,03,7-5,0-2,40,2-0,9-1,9-3,1-2,6-0,1-1,85,23,6-2,72008-1,31,7-2,73,20,1-2,8-7,3-9,8-4,2-3,3-2,70,9-4,2-3,33,0-3,7-4,50,6-0,9-3,7-3,5-5,7-1,8-2,14,22,2-5,02009-5,9-4,7-5,9-2,7-3,0-1,7-14,3-15,4-11,1-7,5-5,4-6,0-9,7-9,5-0,9-4,5-3,7-5,5-4,1-7,3-10,1-8,5-6,0-8,0-2,6-0,7-11,42010-4,1-3,2-4,7-2,7-3,30,1-32,4-10,5-9,2-7,0-4,6-5,3-7,7-7,1-1,7-4,2-3,6-5,4-4,6-7,9-9,1-6,4-5,6-7,9-2,50,0-10,42011-3,7-2,7-4,4-4,1-2,0-0,6-10,5-9,5-6,3-5,8-4,0-5,1-4,5-5,5-1,01,6-3,0-3,7-3,7-5,8-5,9-4,7-5,8-5,1-1,00,9-8,62012-4,2-1,6-4,1-3,2-1,2-2,4-8,8-9,3-5,3-5,3-3,2-4,9-3,8-4,8-1,1-3,3-3,0-2,3-3,3-3,6-4,5-3,6-5,0-4,6-0,72,0-7,0

Tabel 2Den strukturelle saldo (pct. af BNP)*2007BelgienBulgarienTjekkietDanmarkTysklandEstlandIrlandGrækenlandSpanienFrankrigItalienCypernLetlandLitauenLuxembourgUngarnMaltaHollandØstrigPolenPortugalRumænienSlovenienSlovakietFinlandSverigeStorbritannien-1,42,7-2,92,8-0,5-1,4-1,8-7,31,3-3,8-3,12,7-4,4-3,01,9-5,2-2,8-0,9-2,0-2,9-3,6-4,9-2,9-3,62,61,4-3,82008-1,9-0,2-4,53,0-0,2-4,0-7,4-9,5-3,8-3,5-3,4-0,1-6,3-5,42,3-4,1-5,6-0,5-2,2-4,6-3,5-8,2-4,6-4,22,51,4-4,62009-3,6-3,4-5,50,9-0,8-0,2-10,0-14,0-8,6-5,6-3,9-5,8-6,1-7,51,5-2,0-3,4-3,6-2,9-7,4-8,8-8,8-3,5-7,50,72,6-8,92010-2,9-1,3-4,10,2-1,9-0,4-10,5-8,6-7,0-4,9-3,1-5,1-3,7-5,70,1-3,1-4,3-3,7-3,7-7,4-9,2-5,5-3,0-7,30,31,4-8,22011-2,8-1,2-3,5-2,2-1,4-0,9-9,5-7,4-4,3-3,9-2,7-4,6-4,0-5,30,3-5,2-3,1-2,5-3,2-5,3-5,4-3,3-2,9-4,80,81,3-6,52012-3,7-0,6-3,6-1,8-0,8-1,1-8,5-7,9-3,9-3,7-2,3-4,8-4,5-5,4-0,4-4,0-3,1-1,3-2,9-3,1-3,1-2,8-3,3-4,80,72,1-5,3

Tabel 3Den offentlige bruttogæld (pct. af BNP)2007BelgienBulgarienTjekkietDanmarkTysklandEstlandIrlandGrækenlandSpanienFrankrigItalienCypernLetlandLitauenLuxembourgUngarnMaltaHollandØstrigPolenPortugalRumænienSlovenienSlovakietFinlandSverigeStorbritannien84,217,229,027,564,93,725,0105,436,163,9103,658,39,016,96,766,162,045,360,745,068,312,623,129,635,240,244,5200889,613,730,034,566,34,644,4110,739,867,7106,348,319,715,613,672,361,558,263,847,171,613,421,927,834,138,854,4200996,214,635,341,873,57,265,6127,153,378,3116,158,036,729,514,678,467,660,869,650,983,023,635,235,443,842,869,6201096,816,238,543,683,26,696,2142,860,181,7119,060,844,738,218,480,268,062,772,355,093,030,838,041,048,439,880,0201197,018,041,345,382,46,1112,0157,768,184,7120,362,348,240,717,275,268,063,973,855,4101,733,742,844,850,636,584,2201297,518,642,947,181,16,9117,9166,171,086,8119,864,349,443,619,072,767,964,075,455,1107,434,846,046,852,233,487,9

Tabel 4Den reale BNP vækst2007BelgienBulgarienTjekkietDanmarkTysklandEstlandIrlandGrækenlandSpanienFrankrigItalienCypernLetlandLitauenLuxembourgUngarnMaltaHollandØstrigPolenPortugalRumænienSlovenienSlovakietFinlandSverigeStorbritannien2,96,46,11,62,76,95,64,33,62,41,55,110,09,86,60,84,43,93,76,82,46,36,910,55,33,32,720081,06,22,5-1,11,0-5,1-3,51,00,90,2-1,33,6-4,22,91,40,85,31,92,25,10,07,33,75,80,9-0,6-0,12009-2,8-5,5-4,1-5,2-4,7-13,9-7,6-2,0-3,7-2,6-5,2-1,7-18,0-14,7-3,6-6,7-3,4-3,9-3,91,7-2,5-7,1-8,1-4,8-8,2-5,3-4,920102,20,22,32,13,63,1-1,0-4,5-0,11,61,31,0-0,31,33,51,23,71,82,03,81,3-1,31,24,03,15,51,320112,42,82,01,72,64,90,6-3,50,81,81,01,53,35,03,42,72,01,92,44,0-2,21,51,93,53,74,21,720122,23,72,91,51,94,01,91,11,52,01,32,44,04,73,82,62,21,72,03,7-1,83,72,54,42,62,52,1

Tabel 5Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)2007BelgienBulgarienTjekkietDanmarkTysklandEstlandIrlandGrækenlandSpanienFrankrigItalienCypernLetlandLitauenLuxembourgUngarnMaltaHollandØstrigPolenPortugalRumænienSlovenienSlovakietFinlandSverigeStorbritannien7,56,95,33,88,74,74,68,38,38,46,1464,34,27,46,43,64,49,68,16,44,911,16,96,15,3200875,64,43,37,55,56,37,711,37,86,73,67,55,84,97,85,93,13,87,17,75,84,49,56,46,25,620097,96,86,767,813,811,99,5189,57,85,317,113,75,11073,74,88,29,66,95,9128,28,37,620108,310,27,37,47,116,913,712,620,19,78,46,518,717,84,511,26,84,54,49,6117,37,314,48,48,47,820117,99,46,87,16,41314,615,220,69,58,46,317,215,54,4116,84,24,39,312,37,28,2147,97,6820127,88,56,46,7611,51415,320,29,28,25,615,812,74,29,36,744,28,8136,8813,37,47,27,8