PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 77: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 17. juni 2011

Rådsmødedagsordenen forventes at se ud som følger:1.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring afsikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide,som lige har født eller som ammer, KOM (2008) 0637- Fremskridtsrapportside 3- Orienterende debatForslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandlingaf alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering,KOM(2008)426- Fremskridtsrapportside 9Forslag til Rådets og Parlamentets beslutning om at gøre 2012 til EuropæiskÅr for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Generationer- Vedtagelseside 41Kommissionens forslag til ændring af Europaparlamentets og Rådetsforordning nr. 883/04 om koordination af de sociale sikringsordninger ogforordning nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forord-ning nr. 883/04, KOM(2010) 794- (Evt.) generel indstilling/politisk enighedImplementering af EU2020-strategien, KOM-dokument foreligger ikke:- Politisk debata) Bidrag til Det europæiske Råd den 23.-24. juni 2011i.Landespecifikke henstillinger under art. 148- Politisk vedtagelseii.Eksaminering af de nationale reformprogrammer for 2011- Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPCiii.”Employment Performance Monitor”- Godkendelse af EMCO’s udtalelseb) En dagsorden for nye færdigheder og jobs: Et europæisk bidrag til fuldBeskæftigelse, KOM-dokument foreligger ikke- Godkendelse af EMCO’s udtalelse6. Unges beskæftigelse, KOM-dokument foreligger ikkeside 47

a) Fremme af unges beskæftigelse for at nå EU2020-målene– Vedtagelse af rådskonklusionerb) Struktureret dialog med unge om unges beskæftigelse– Information fra formandskabet7. Udtalelse fra Komitéen for Social Beskyttelse om opstramning af den åbnekoordinationsmetode i lyset af Europa 2020-strategien, KOM-dokumentforeligger ikke- Godkendelse af SPC-udtalelse8. Demografiske udvikling og familiepolitik, KOM-dokument foreligger ikke- Udveksling af synspunktera) Balance mellem familie- og arbejdsliv i lyset af den demografiskeudvikling- Vedtagelse af rådskonklusioner- Præsentation af trio-deklarationb) Uformelt rådsmøde for minister med ansvar for familiepolitik- Orientering fra formandskabet9.Håndtering af børnefattigdom og fremme af børns trivsel- Vedtagelse af rådskonklusionerForslag til udkast til rådskonklusion om støtte til gennemførelse af DenEuropæiske Handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa udenbarrierer, KOM-dokument foreligger ikkeVedtagelse af rådskonklusioner-

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundhedenunder arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer, KOM(2008) 0637-Fremskridtsrapport- Orienterende debatRevideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet den 6. juni 2010.ResuméMed direktivet revideres det eksisterende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse afforanstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for lønmodtagere, som ergravide, som lige har født, eller som ammer.Kommissionen har i sit forslagangivet, at målet er atgive bedre beskyttelse til lønmodtagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer. Detforeslås at regulere barselorloven ved bl.a. at forlænge perioden fra 14 til 18 uger, heraf mindst 6obligatoriske uger umiddelbart efter fødslen. Endvidere foreslås afskedigelsesbeskyttelsen udvidet oglønmodtagernes arbejdsvilkår forbedret bl.a. med i princippet fuld løn under barsel. Endelig foreslåsindsat horisontale bestemmelser om bevisbyrde, repressalier, sanktionsmuligheder ogligebehandlingsorganer til beskyttelse af lønmodtagerne.Europa-Parlamentet har foreslåetyderligere stramninger, der går videre end Kommissionens forslag. Her foreslås bl.a. en barselorlovpå 20 uger med fuld løn og 2-ugers fædreorlov.1. BaggrundForslaget har hjemmel i artikel153,stk. 2, og artikel157,stk. 3 (TEUF).Retsgrundlaget for dette forslag er en kombination, idet graviditetsdirektivet 92/85/EØF bygger påEF-traktatens artikel 118a (nu TEUF artikel153)og er et særdirektiv inden for rammerne af direktivetom sikkerhed og sundhed (direktiv 89/391/EØF). EF-traktatens artikel 141 (nuartikel 157)tilføjes tilretsgrundlaget for forslaget, idet der tilføjes en række ligebehandlingselementer i direktivforslaget.Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal.Baggrunden for forslaget er, at Kommissioneni sin køreplan for ligestilling mellem kvinder ogmænd 2006-2010 forpligtede sig til at gennemgå den gældende EU-ligestillingslovgivning, der ikkevar omfattet af omarbejdningen (’recast’) i 2005. Graviditetsdirektiv 92/85/EØF var ikke omfattet afomarbejdningen.Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 27. september 2007, medlemsstaterne til at fordeleudgifterne til barsel- og forældreorlov ligeligt med henblik på at sikre, at kvinder ikke længere udgøren dyrere arbejdskraft end mænd og opfordrede også medlemsstaterne til i samarbejde medarbejdsmarkedets parter at bekæmpe forskelsbehandlingen af gravide kvinder på arbejdsmarkedet ogat iværksætte alle de nødvendige tiltag for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mødre.I december 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at evaluere bestemmelsernevedrørende en bedre balance mellem arbejde og privatliv.I marts 2008 gentog Rådet, at der skal udfoldes ekstra bestræbelser på at forene arbejdsliv med privat-og familieliv for både kvinder og mænd.I marts 2010 vedtog Rådet et ændret forældreorlovsdirektiv, der bygger på de europæiskeparter aftale.3

2. Formål og indholdForslaget vil ændre gældende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger tilforbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige harfødt, eller som ammer.Kommissionens forslagindeholder følgende ændringer:1. Artikel 8, barselorlovens indhold1. Barselorloven udvides fra 14 til 18 uger.2. 6 uger af barselorloven er obligatorisk og skal tages efter fødslen. Lønmodtagere kan frit vælge,hvornår den ikke obligatoriske del af orloven placeres, før eller efter fødslen.3. Hvis fødslen forekommer efter den forventede dato, forlænges den del af orloven, der ligger forudfor fødslen til den faktiske dato for fødslen, uden at dette medfører en forkortelse af barselorloven.4. Medlemsstaterne kan træffe beslutning om en supplerende orlov i tilfælde af for tidlig fødsel,hospitalsindlæggelse af barnet i umiddelbar tilknytning til fødslen, handicappede nyfødte ogflerfødsler.5. Eventuel sygeorlov indtil 4 uger før fødslen i tilfælde, hvor der opstår sygdom eller komplikationersom følge af graviditeten eller fødslen, afkorter ikke barselorloven.2. Artikel 10, forbud mod afskedigelse1) Forbuddet mod afskedigelse udvides til at omfatte ethvert skridt med henblik på afskedigelse fragraviditetens indtræden og til udløbet af barselorloven.2) Arbejdsgiverens forpligtelse til skriftligt at give en berettiget begrundelse for afskedigelsen af enkvinde under barselorlov, udvides til 6 måneder efter udløbet af hendes barselorlov.3) Lønmodtagere skal beskyttes mod følgerne af en ulovlig afskedigelse efter nr. 1) og 2).4) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og barselorlov erdirekte forskelsbehandling.3. Artikel 11, arbejdsvilkåra) En gravid lønmodtager, der bliver hjemsendt uden at have fremlagt en lægeerklæring, har ret tilfuld løn indtil begyndelsen af barselorloven.b) Lønmodtagere har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde og til at nydegodt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.c) Princippet er fuld løn under barselorlov, idet ydelsen er passende, når den sikrer en indtægt dersvarer til den seneste månedsløn inden barselorloven eller en gennemsnitlig månedsløn. Dog kanydelsen underlægges et loft, som fastlægges af medlemsstaterne, forudsat at det ikke ligger undersygedagpengesatsen.d) Lønmodtagere har eller får ret til at forhandle ændrede arbejdsvilkår ved tilbagekomst fra barsel.4. Artikel 12a, 12b, 12 c og 12d, horisontale bestemmelser12a. Bevisbyrde. Hvis vedkommendes rettigheder efter direktivet krænkes, påhviler det indklagede atbevise, at direktivet ikke er blevet overtrådt. Gælder dog ikke i straffesager.12b. Beskyttelse mod repressalier.12c. Sanktioner skal fastsættes af medlemsstaterne. Dette kan være skadeserstatning, som skal stå irimeligt forhold til overtrædelsens grovhed.12d. Ligebehandlingsorgan skal også være kompetent til at behandle sager inden for direktivetsanvendelsesområde.Europa-Parlamentet har medio oktober 2010 foreslået yderligere stramninger, der går videre endKommissionens forslag, se nedenfor.

3. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet harefter sin 1. gennemlæsning og på baggrund af udtalelsen fra Kvindeudvalget foreslået en rækkestramninger til Kommissionens forslag, bl.a.:At barselsorloven udvides til 20 uger med fuld løn.at fædre får ret til fuldt betalt fædreorlov på mindst to uger inden udløbet afbarselsorloven,at de beskæftigelsesmæssige rettigheder skal forbedres. Her foreslås det bl.a., atlønmodtagere ikke forpligtes til at udføre natarbejde eller overarbejde i løbet af de sidste 10uger inden fødslen eller i den resterende del af graviditeten, hvis dette er påkrævet afhensyn til moderens eller fostrets sundhed samt under hele ammeperioden, ogat der skal være udvidede rettigheder ved flerbørnsfødsler og handicap.

4. NærhedsprincippetForslaget kommer til at ændre et gældende direktiv. En sådan ændring kan udelukkende foretagesgennem endnu et direktiv.Kommissionen angiver, at der kun med en fælles minimumsstandard kan sikres et sæt fællesspilleregler i samtlige medlemsstater for beskyttelse af arbejdstagere, som er gravide, som lige harfødt, eller som ammer.Udover at beskytte de pågældende kvinders sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er detkommissionens opfattelse, at forslaget også vil have en positiv indvirkning på kvinders mulighederfor at forene private, familiemæssige og arbejdsmæssige forpligtelser.Det er Kommissionens vurdering, at ændringerne overholder proportionalitetsprincippet, idetKommissionen mener, at forslaget ikke går længere end nødvendigt for at sikre, at målene opfyldes.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af forholdet til nærheds- ogproportionalitetsprincippet.5. Gældende dansk retForslaget vil medføre behov for en række ændringer iligebehandlingsloven,barselloven og mindreændringer i arbejdsmiljøloven, fordi både barselorlovens tilrettelæggelse, vilkår og beskyttelsesreglerændres.Hvis Parlamentets ændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i det danske ydelsesniveauunder barsel. Det vil få betydning for den nuværende løndannelse i Danmark. Det bemærkes, atder i dag ikke gælder en umiddelbar ret for kvinder til løn i barselsperioden.6. KonsekvenserDirektivet vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, idet forslaget ikke viludvide den samlede udgift til barselorlov, som allerede i dag er en længere periode end den forslåedeudvidede periode.Hvis Parlamentets ændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i detdanske ydelsesniveau under barsel. Det vil skabe et betydeligt finansieringsbehov og vil fåbetydning for den nuværende løndannelse i Danmark.I det omfang forslaget vedtages, kan det forventes at få konsekvenser for virksomhedernesadministration af barselorlov og arbejdsmarkedet. Dette må forudses som følge af den begrænsede

fleksibilitet, en fastlæggelse af ydelserne under orlov, og en detailstyring, der vil modvirke mødresdeltagelse på arbejdsmarkedet. Dette vil efter regeringens opfattelse ikke bidrage til at sikreligestilling på det danske arbejdsmarked.Det er dog Kommissionens vurdering, at den foreslåede længere barselorlov vil have en positivindvirkning på mødres sundhed, og at bedre rettigheder, når kvinder vender tilbage til arbejdet efterendt barselorlov, vil bidrage til at sikre ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.7. HøringKommissionens oprindelige forslag blevden 29. oktober 2008 sendt i høring i Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 7. november 2008.Følgende høringssvar er modtaget fra arbejdsgiverorganisationer:DA er meget kritisk overfor Kommissions forslag, da det reelt vil ændre et arbejdsmiljødirektiv til etligestillingsdirektiv, skabe uklarhed om placeringen af fraværsperioder og underminere bestemmelserom betaling i de kollektive aftaler. Kommissionen har ikke godtgjort et behov for et ændret direktivpå dette område, og desuden er timingen meget uheldig, idet fremsættelsen af forslaget kan gøre detvanskeligt for parterne at nå frem til en aftale om revision af forældreorlovsdirektivet, og dermedskade den europæiske sociale dialog.Det er DA´s opfattelse, at forslaget er bureaukratisk, formynderisk og rammer langt over målet iforhold til, hvad der er behov for af initiativer på området, herunder hæmmer det fleksibilitet sombåde medlemslandene i deres nationale retsorden samt arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau haropbygget i de seneste årtier.KL finder baggrunden for revisionen fagligt utilstrækkeligt. Derudover finder KL at flere af artiklernebør udgå. Artikel 10 om udvidelsen af afskedigelsesbeskyttelsen strider mod den flexicurity somKommissionen priser i andre sammenhænge, bestemmelserne om fastlæggelse af løn skal ikke ske påEU plan, og bestemmelserne om bevisbyrde, repressalier og sanktioner bør fastlægges nationalt.3 rederiforeninger, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe og BilfærgernesRederiforening. Det er rederiforeningernes opfattelse, at der ikke er behov for en ændring af deteksisterende direktiv, og at det er betænkeligt, at der inddrages spørgsmål om løn, der hører underarbejdsmarkedets kompetence. Det anses for unødvendigt at udvide den obligatoriske orlovsperiodeog rederiforeningerne ønsker den hidtidige fleksibilitet vedrørende orlovens placering opretholdt.Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at Danmark er langt fremme i forhold til mange andremedlemslande i EU, når det gælder om at sikre kvinders muligheder på arbejdsmarkedet undergraviditet og efter fødsel. Det skyldes ikke kun barselslovgivningen, men også i høj grad deoverenskomstmæssige regler, der supplerer loven for så vidt angår ret til frihed og ret til betaling.Hertil kommer reglerne omkring vuggestuer og daginstitutioner, der er med til at sikre børnefamilierfleksibilitet i hverdagen. Derfor finder FA også, at direktivet i første omgang er målrettet mod andremedlemslande, hvor vilkårene endnu ikke er på niveau med de danske.FA har dog følgende kommentarer vedr. artikel 11 nr. 5 om, at en medarbejder under eller vedtilbagevenden fra barselsorlov ”kan anmode om ændringer i arbejdstider og arbejdsordninger, og atarbejdsgiveren skal være forpligtede til at tage sådanne anmodninger i betragtning under hensyntagentil arbejdsgiverens og arbejdstagerens behov”. Dette synspunkt kan FA ikke være uenig i, men finder,at indførelsen af den delte bevisbyrde i artikel 12 a i forhold til ovenstående er for vidtgående, og ipraksis er der stor fare for, at det vil betyde et alvorligt indhug i ledelsesretten.6

Principielt støtter FA ethvert tiltag, der øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, men vil alligevelanbefale et loft på, hvor meget af sin barsel en kvinde må holde før fødslen. FA formoder at reglen erindført for de lande, der ikke giver kvinden ret til meget barsel før fødslen.Lederne er uenige i, at den obligatoriske barselorlov skal ændres fra 2 til 6 uger, idet kvinden selv skalkunne bestemme og planlægge, hvor lang tid hun vil holde orlov. Lederne er enige i de foreslåedeændringer af artikel 10, 11 og 12. Dog mener Lederne, at den foreslåede ydelse i artikel 11, nr. 3) skalfastsættes uden noget loft, og at bestemmelsen om bevisbyrde er overflødig, idet denne allerede ergældende.Følgende høringssvar er modtaget fra lønmodtagerorganisationer:FTF støtter forslaget om en obligatorisk barselorlov på 6 uger, da kvinden vil få mere tid sammenmed barnet, og adgang til frit at placere den ikke obligatoriske del af orloven, idet kvinden derved vilhave mulighed for at spare orlov inden fødslen til brug efter fødslen. For så vidt angår retten tilsupplerende barselorlov i særlige situationer, og ændringer i arbejdstid efter tilbagevenden tilarbejdspladsen efter endt orlov, undrer FTF sig over, at der ikke i anden lovgivning er iværksat skridtfor så vidt angår faderen, da begge forældre har samme behov.LO er overordnet positiv over for tiltag, som tilsigter at forbedre kvinders retsstilling påarbejdsmarkedet. Dog finder LO at ligestilling mellem kønnene sikres bedst ved at dele afbarselorloven reserveres til fædrene. LO hilser den obligatoriske barsel på 6 uger velkommen. LO erbekymret over muligheden for at lægge 12 ugers orlov før fødslen, idet mest mulig af denbarselsrelaterede orlov skal anvendes i overensstemmelse med barnets tarv, og at kvindeligelønmodtagere kan presses på tidlig graviditetsorlov i de brancher, hvor man har erfaring forforudgående sygemeldinger.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe fleste landehar udtrykt betydeligskepsis enten over for direktivforslaget generelt eller over forenkelte bestemmelser. Det påhviler Kommissionen at klarlægge de enkelte bestemmelserskonsekvenser for kvinders position på arbejdsmarkedet.Der har endnu kun været en foreløbig udveksling af synspunkter om Europa-Parlamentets æn-dringsforslag i Rådets arbejdsgruppe. Så godt som alle lande tager afstand fra Parlamentetsforslag om 20 ugers barsel med fuld kompensation, navnlig fordi fuld kompensation vil betydeen uacceptabel stor udgift i en tid, hvor der allerede er pres på budgetterne. Mange lande finderogså, at forslaget vil have en social slagside, hindre ligestilling og være et brud med EU’snærhedsprincip i forhold til at fastsætte en fælles minimumsregulering. Også et stort flertal aflande og Kommissionen tager i lighed med Danmark afstand fra forslaget om fædreorlov, ogdet faktum at direktivet herved bevæger sig væk fra at handle om gravides sikkerhed ogsundhed. Man forudser derfor et særdeles vanskeligt forhandlingsforløb.På EPSCO-mødet i december 2010 var et større antal medlemsstater meget kritiske over forforslaget til ændring af graviditetsdirektivet ikke mindst set i lyset af Europa-Parlamentetsomfattende ændringsforslag ved førstebehandlingen.Det ungarske formandskab præsenterer alene en fremskridtsrapport ved EPSCO-mødet i juni.Polen forventes at tage sagen op under sit formandskab I 2. halvår af 2011.

9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har været kritisk over for dele af Kommissionens forslag om ændring afgraviditetsdirektivet.Direktivet er et beskyttelsesdirektiv for kvinder og kan derfor ikke tage stilling til fædresrettigheder. Forslaget indeholder en række nye bestemmelser, der trækker retsgrundlaget forbarselorlov til kvinder i den forkerte retning, hvorved fleksibiliteten bliver yderligere begrænset forforældrene. Videre er det problematisk i forhold til den danske aftalemodel, at ydelserne underbarselorlov fastlægges som en EU-forpligtelse.Direktivet pålægger yderligere begrænsninger for tilrettelæggelse af arbejdet og bidrager derved ikketil fleksibilitet for kvinderne på arbejdsmarkedet.Forslaget lægger op til en detailstyring af medlemsstaterne, der efter dansk opfattelse dels modvirkermødres deltagelse på arbejdsmarkedet og dels kolliderer med de meget forskellige orlovsrettigheder,som de forskellige europæiske lande har.Regeringen vil arbejde for at fjerne eller modificere uhensigtsmæssige ændringsforslag, der stridermod hensynet til fleksibilitet og ligestilling på områdetog mod parternes autonomi påarbejdsmarkedet.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagenblevforelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 9. marts 2009,rådsmødetden 8. juni 2009 og den 6. december 2010til orientering.

2. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uansetreligion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, KOM(2008)426-FremskridtsrapportRevideret notat.ResuméKommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om ligebehandling udenfor arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Der ernedsat en tværministeriel følgegruppe med henblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiskekonsekvenser. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskriminationog bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, som det er fremlagt,giver dog anledning til en række betænkeligheder, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsedebestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser fra direktivets anvendelsesområde. Det erderfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske ogøkonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsede bestemmelser,inden en nærmere holdning fastlægges. Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings-og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til beskyttelsen modforskelsbehandling på grund af alder og handicap.Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været behandlet under det franske, tjekkiske,svenske, spanskesamt belgiskeformandskab. Forhandlingerne er fortsat under detungarskeformandskab. Forhandlingerne om direktivforslaget er gået i retning af en opblødning af ikke-diskriminationsprincippet, for så vidt angår alder, således at der både i de indledende betragtningerog i den operative tekst i et vist omfang åbnes for fortsat anvendelse af alder som kriterium fortildeling af ydelser. Forslaget har været behandlet på en række arbejdsgruppemøder under detungarskeformandskab, hvornavnlig bestemmelsen om ligebehandling af mennesker med handicaphar været drøftet. Der er fortsat mange uafklarede spørgsmål om f.eks. direktivets rækkevidde,begrebsanvendelse og juridiske fortolkning, og sagen forelægges alene Rådet med henblik påstatusrapport.1. BaggrundBaggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellem mennesker uden forarbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering. Derfastsættes regler om forbud mod diskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartetminimumsbeskyttelse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er forbud imoddiskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering alene ihenseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddannelse.Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om at bekæmpediskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunder især Lissabon-strategien forvækst og beskæftigelse og målene for processen vedrørende social beskyttelse og social inklusion.Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiskerettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige for loven og er berettiget til lovens ligeligebeskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde enhverforskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogengrund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national ellersocial herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel 14 i Den9

Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminationsforbud, men i modsætning tilartikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder finder diskriminationsforbuddet iDen Europæiske Menneskerettighedskonvention alene anvendelse i forhold til de rettigheder, deromfattes af denne konvention med tilhørende protokoller.EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskriminationsforbud iartikel 21.2. Formål og indholdDer tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af juli 2008, da der ikke siden erfremlagt en ny version af teksten.Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbehandling på grund af religioneller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gennemføre princippet om ligebehandlinguden for arbejdsmarkedet. Direktivet forbyder ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattetaf EUF-traktatens artikel 19 og 157 og dertil knyttet afledt ret.De øvrige artikler:Artikel 2: Begrebet forskelsbehandlingDefinitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der fremgår af de tidligeredirektiver, der er vedtaget i henhold til den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1.Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende på grund afvedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle orientering. Indirekteforskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis, som forekommer neutral, reelt kanhave en særlig ufordelagtig konsekvens for en person eller en gruppe af personer, for hvem særligeforhold gør sig gældende.Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdiggøre indirekteforskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundeti et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænke en anden personsværdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligt klima m.v. Denne definition eridentisk med definitionerne i de andre direktiver vedtaget med den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1,som retsgrundlag.Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicap anses for at væreforskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelse med FN-konventionen omrettigheder for mennesker med handicap og med direktiv 2000/78/EF.Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legitimt formål, og hvismidlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige(proportionalitetsprincippet). Forslaget er således ikke til hinder for, at der fastsættes en bestemtaldersgrænse for adgang til sociale goder, til uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfangovenstående betingelser opfyldes.De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet mod direkteforskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssige krav", hvad angår

forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med forskelsbehandling på grund af køn, medhensyn til adgang til varer og tjenester.Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handicap kan være enafgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemte produkter og dermed for prisen.Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurderingen skal være baseret på nøjagtige data ogstatistikker.Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til den offentligesikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for at beskytte sundheden eller for atbeskytte andres rettigheder og friheder.Artikel 3: AnvendelsesområdeForskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering foreslåsforbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn til social beskyttelse, herunder socialsikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddannelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger,som er tilgængelige for offentligheden.Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig virksomhed omfattet.De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind under Fællesskabetskompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesystemet og indholdet afundervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herunder tilrettelæggelsen af undervisning forhandicappede, under medlemsstaternes kompetence, og de kan have bestemmelser om uligebehandling i forbindelse med adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter iundervisningen, herunder undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kanendvidere give mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutioner baseret påreligion eller tro.Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssig status, herunderadoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Dette indbefatter reproduktive rettigheder.Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de ønsker at indføre og anerkenderetligtregistreredepartnerskaber. Hvis imidlertid sådanne forhold i national ret anerkendes som ligestillet medægteskaber, finder princippet om ligebehandling anvendelse.Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statens og densinstitutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikke bestemmelser ogbetingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold imedlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes de pågældendes retsstilling.Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicapDet forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker med handicap til socialbeskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og tjenester, herunderboliger og transport, som er tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i detomfang, den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringerinden for de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle tilpasninger i rimeligt omfangvære nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reel adgang. Dette er dog kun tilfældet,hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages i betragtning vedvurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder organisationens størrelse og ressourcer,de skønnede omkostninger og de mulige fordele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltningerBestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 somretsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage særforanstaltninger med henblik påat forebygge eller opveje ulemper knyttet til religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering.Artikel 6: MindstekravBestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 somretsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at fastlægge et højere beskyttelsesniveau endgaranteret ved direktivet og forbyder omvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse modforskelsbehandling bør sænkes ved gennemførelsen af direktivet.Artikel 7: KlageadgangDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har været udsat for forskelsbehandling,bør kunne anvende administrative eller retlige procedurer, også efter at det forhold, under hvilketforskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, gives mulighed for athjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrative procedurer. Nationale regler omsøgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmelse.Artikel 8: BevisbyrdeBestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med den tidligere EF-traktatsartikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. direktiv 97/80/EF om bevisbyrden iforbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn.I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at princippet om deltbevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiver finder delt bevisbyrde ikke anvendelsei tilfælde, hvor den påståede forskelsbehandling forfølges strafferetligt.Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 somretsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyttelse af enkeltpersoner mod repressaliersom følge af, at de har gjort deres rettigheder i henhold til direktivet gældende.Artikel 10: Formidling af oplysningerI denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal informere om direktivet og nationalebestemmelser.Artikel 11: Dialog med relevante interessenterDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem de relevante offentlige myndighederog organer som f.eks. ngo'er, der har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen afforskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandlingDenne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold til den tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne have et eller flere organer("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af ligebehandling af alle uden forskel på grundaf religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørende adgang til varer ogtjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv 2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Denfastsætter minimumskompetencen for organer på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for atfremme princippet om ligebehandling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være desamme som dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling.De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggørerapporter og fremsætte henstillinger på ligebehandlingsområdet.Artikel 13: OverholdelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle love og administrative bestemmelser,der strider mod princippet om ligebehandling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser,virksomheders interne regler og vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet,erklæres ugyldige eller ændres.Artikel 14: SanktionerDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens praksis fastsættes det, at der ikke børvære nogen øvre grænse for den godtgørelse, der skal betales i tilfælde af krænkelser af princippet omligebehandling. Godtgørelsen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have enpræventiv effekt.Artikel 15: GennemførelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til at inkorporere direktivet i nationalret og at meddele Kommissionen teksten til de nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kanbestemme, at forpligtelsen til at sikre reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde fire årefter vedtagelsen af direktivet.Artikel 16: RapportDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktivet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.Der skal i rapporten tages hensyn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, derelevante ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.Artikel 17: IkrafttrædenDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske UnionsTidende.

Artikel 18: AdressaterDenne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne, er den samme somi de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres i medfør af EUF-traktatens art.19, stk.1. Europa-Parlamentets udtalelseforeligger ikke.4. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet således:”Subsidiaritetsprincippetfinder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfattet af Fællesskabetsene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene,fordi kun foranstaltninger på fællesskabsplan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelsemod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i allemedlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernes og deøkonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sig mellem medlemsstaterne.Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13,stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19, stk. 1), viser, at de har haft en positiv virkning med hensyn til atopnå en bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. I overensstemmelse medproportionalitetsprincippet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nåde fastlagte mål.Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, social beskyttelse oguddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigelsesområdet. Disse områder erkendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg på områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal respekteres i henhold tilsubsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse af uddannelsessystemet og undervisningensindhold, anerkendelse af civilstand eller familiemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder ogandre lignende spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som følge afdirektivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til disse spørgsmål. Det berørerheller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andre religiøse organisationers aktiviteter ellerderes forhold til staten. Det vil således f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelseom spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære ellerbruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer af samme køn ogeventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og staten.”Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.5. Gældende dansk retI den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i forskellige sammenhænge.Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuværende form så elastiske, at det ikke kan udelukkes, atDanmark vil kunne komme i en situation, hvor Kommissionens og EU-Domstolens opfattelse af,hvornår en aldersgrænse er fastsat efter objektive og rimeligt begrundede kriterier, og hvad der er etlegitimt formål, ikke nødvendigvis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af direktivet, skaldirektivforslaget være mere præcist i form af angivelser af områder, der kan undtages helt fradirektivet.

Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebehandling af mennesker medhandicap. Artiklen skal sikre reel og lige adgang for mennesker med handicap til social beskyttelse,sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og tjenesteydelser, herunderboliger og transport, som er tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i detomfang den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende ændringerinden for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket gør det vanskeligt at afgrænsebestemmelsens omfang. Eksempelvis fremgår det af artiklen, at medlemsstaterne kan foretage”rimelig tilpasning” for at sikre gennemførelsen af rettighederne, så længe disse ikke medfører”uforholdsmæssig stor byrde”.Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som grundlag for de juridiskeovervejelser på de enkelte ressortministeriets område, som beskrives nærmere nedenfor, daforhandlingerne fortsat ikke har ført til nye konkrete tekstforslag, som alle medlemmer er enige om.Socialministeriets områdeDet må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Socialministeriets område er objektivtog rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivetsforstand. Når en endelig direktivtekst foreligger, vil regeringen på baggrund af denne vurdere,hvorvidt der måtte være behov for ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Det gælderfor eksempel serviceydelser efter serviceloven.Almene boligerAlmene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig bolig. Dennealdersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Bestemmelsen udgør derfor ikkeforskelsbehandling i direktivets forstand.Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt handicappede (almeneungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale om at stille boliger til rådighed for gruppermed et særligt boligbehov - dvs. positiv særbehandling.Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i direktivets forstand.Privat udlejningsbyggeriDer er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og ventelister. I privatudlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejendomsretten, hvem boligerne skal udlejes til,idet dog loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. sætter bestemte grænserherfor.Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination ellerforskelsbehandling i direktivets forstand.HandicapServiceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap, herunderbestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for at sikre reel ligestilling. Følgendebestemmelsers relation til direktivforslaget vurderes at skulle undersøges nærmere.Kompensation for merudgifter§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dækning af nødvendigemerudgifter ved den daglige livsførelse til personer underfolkepensionsalderenmed varigt nedsat15

fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.Ledsageordning§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timers ledsagelse ommåneden til personer under folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindreend 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne. Stk. 2 foreskriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden veddet fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.Beskyttet beskæftigelse§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttet beskæftigelse tilpersoner under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normalevilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæftigelsesministerietsområde ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Dette indebærer bl.a., at personer ibeskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtage feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed medpersoner på det ordinære arbejdsmarked.BotilbudFor botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne efter servicelovens § 108 er der ikke fastsat regler om specifikkeindretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpasset formålet.For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap, er der derimodfastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bolig skal være forsynet medselvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, at almene ældreboliger har en højere boligstandardend de længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.Handleplaner§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om det er hensigtsmæssigtat tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydes hjælp til personer underfolkepensionsalderen efter lovens afsnit 5.ÆldreGenerelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovsvurdering og dermed ikkepå baggrund af aldersafgrænsning eller anden afgrænsning, såsom køn, etnisk oprindelse ellerøkonomisk formåen. Kommunalbestyrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælpi hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjælpen på baggrund afen konkret, individuel vurdering.Forebyggende hjemmebesøgServiceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg mindst 1 gang om årettil alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager bådepersonlig pleje og praktisk hjælp, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.Indhentelse af samtykke fra børn over 15 år

Af § 52, stk. 3, nr. 8, fremgår det, at kommunerne i forbindelse med anbringelse uden for hjemmetskal indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og fra den unge, hvis denne er over 15år. Er der tale om børn under 15 år, vil der således ikke være krav om, at den pågældende har givetsamtykke til den iværksatte foranstaltning.KlagereglerneDe nuværende klageregler indeholder forskellige aldersgrænser for partsstatus og klageadgang. Vedvisse afgørelser er aldersgrænsen 12 år, mens den ved andre afgørelser er 15 år. Med Barnets Reform,som træder i kraft den 1. januar 2011, bliver aldersgrænsen for partsstatus og klageadgang 12 år forsamtlige afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven, der vedrører børn og unge.Et af hensynene bag aldersgrænsen er ikke at pålægge børn og unge et for stort ansvar, da det ersamfundet, der har ansvaret for, at børn og unge får den nødvendige hjælp.EfterværnEfter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte til unge mellem 18-22 år, når det måanses for af væsentlig betydning for unges behov. Der er på nuværende tidspunkt tale om, at derbliver foretaget en vurdering af barnets behov for yderligere støtte fra det fyldte 18. år i hvert enkelttilfælde. Med Barnets Reform, som træder i kraft den 1. januar 2011, vil alle børn og unge, der ertvangsanbragt frem til det 18. år, have ret til at få efterværn.Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil der imidlertid være mulighedfor, at der kan iværksættes en foranstaltning efter voksenreglerne i serviceloven som eksempelvis §85, der bl.a. vedrører hjælp, omsorg og støtte i tilfælde af psykiske, fysiske eller sociale problemer.Beskæftigelsesministeriets områdeArbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælps-lovgivningenindeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til erhvervelse af ret til f.eks.arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. F.eks. ophører retten tilarbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalderen.Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige ungeregler samt i reglerneom medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsordning.Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grundaf en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering på arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv2000/78/EF.Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling i forbindelse medansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og medhensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn tiladgang til erhvervsmæssig videreuddannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere,for enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviserbeskæftigelse.Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpasninger i betragtningaf de konkrete behov for at give personen med handicap adgang til beskæftigelse. Pligten til atforetage tilpasninger må imidlertid ikke være urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden

lettes i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at væreuforholdsmæssig stor.ArbejdsløshedsforsikringArbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløshedsforsikringsloven ikkeumiddelbart udgør et problem i forhold til direktivet.Det forudsætter, at de aldersbestemte regler iarbejdsløshedsforsikringsloven kan undtages fra begrebet forskelsbehandling efter artikel 2,stk. 6, og ikke er omfattet af anvendelsesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en betingelse, at man er fyldt 18 årog ikke er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. Hvis man har gennemført en uddannelse,der giver grundlag for optagelse i en a-kasse, kan man optages som medlem, selv om man ikkeer fyldt 18 år. Medlemskabet af en a-kasse ophører ved udgangen af den måned, hvor man nårfolkepensionsalderen.Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er medlem af en a-kasse. Hvisman ikke opfylder aldersbetingelserne for ret til medlemskab, kan man derfor heller ikke fåarbejdsløshedsdagpenge.ArbejdsskadelovgivningenBestemmelser, der relaterer sig til handicapkriterietErstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grundlag afarbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efter omstændighedernebortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henførestil arbejdsskaden. Der ydes således ikke fuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/ellererhvervsevne allerede var nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når denforudbestående sygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige desamme følger, selvom skaden ikke var sket.Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstatningsudmålingen, ogder kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumenteret, at hele eller dele af det varige mén/tabaf erhvervsevne skyldes andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappedekompenseres økonomisk efter anden social lovgivning.Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriterietI relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskadekomnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med en procent for hvert år, tilskadekomne er ældre end39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskadekomne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden).Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden, for at det er valgt atlade godtgørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve så længe med detvarige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse er baseret på statistiskeoplysninger om den normale forventede restlevetid for en person med en given alder.I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tab af erhvervsevne eren løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager (tab af erhvervsevne på mindre end50 procent) og kan i andre sager omsættes til et engangsbeløb (kapitalbeløb).Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæssige principper. Dette betyder, atkapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold til alder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindrejo ældre tilskadekomne er.

BeskæftigelsesindsatsenAdskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhæng med f.eks.folkepensionsalderen og retten til førtidspension. F.eks. bortfalder retten til fleksjob ved tilkendelse afførtidspension eller opnåelse af folkepensionsalderen.Retten til f.eks. fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte-/sikringsordninger (kan) opnås.Afgrænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til spørgsmålet om alder/handicap, men tilom anden ydelse kan opnås.Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) en rækkemålgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller handicap (begrænsninger i arbejdsevnen). Derkan opstilles følgende (foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholderbestemmelser – direkte eller indirekte – om alder/handicap:OrdningFleksjobLøntilskud tilførtidspensionister(skånejob)RevalideringAfgræsningVæsentlig og mere end midlertidig begrænsning iarbejdsevnen. Ophører ved folkepensionsalderen.Forudsætter førtidspension (som kræver væsentlig ogvarig begrænsning i arbejdsevnen).Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med mulighed forselvforsørgelse ved f.eks. skift af erhvervsområde.Revalideringsydelse er subsidiær ift. alle andre former forforsørgelse.Varig og betydelig psykisk/fysisk funktionsnedsættelse.

FleksjobHvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan fastsætte en aldersgrænse ud fraobjektive kriterier - f.eks. at folkepensionsalderen er 65 år for alle - og at forskellige ydelser ophører(for alle), når de opnår folkepensionsalderen (fordi pensionen så træder i stedet), så er detArbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at der ikke er udgifter ift. fleksjobordningen veddirektivforslaget. Dog skal det nævnes, at der er det særlige forhold knyttet til fleksjobordningen, atfleksjob ophører ved 65 år, selvom man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarked efter 65år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har betydning i forhold til direktivforslaget, daman ikke mister retten til at arbejde, og derfor stadig er ansat hos arbejdsgiveren, indtil man bliver

afskediget. Når et fleksjob ophører, er det således kun arbejdsgiveren, der mister retten til enydelse/tilskud.Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart vurderingen, at direktivetsbestemmelser om handicap ikke giver problemer, da det fortsat må være muligt at afgrænse enordning til nogle bestemte handicap/et væsentlighedskriterium, som så omfatter alle borgere. Også udfra den betragtning er det opfattelsen, at der ikke er udgifter til fleksjobordningen veddirektivforslaget.Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhvervI relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv m.v. gælder, at personermed handicap som udgangspunkt er omfattet af den ordinære beskæftigelsesindsats. Er der behov forkompensation for den nedsatte arbejdsevne, er der regler i lov om kompensation til mennesker medhandicap m.v. om fortrinsadgang, personlig assistance til handicappede i erhverv og omisbryderordningen. Her er de væsentligste regler reglerne om personlige assistance, der kan ydes tilledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af en varig og betydelig fysiskeller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv er at give personermed handicap kompensation for handicappet, således at disse personer bliver ligestillet med personeruden handicap og dermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse.Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er i strid med direktivforslagetat afgrænse en ordning ud fra et væsentlighedskriterium, som omfatter alle borgere. Det er derforvurderingen, at der ikke er udgifter ift. ordningen om kompensation til mennesker med handicap ierhverv ved direktivforslaget.Folkepension, førtidspension mv.Kontantydelser er:Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.Lov om social pensionLov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragLov om en børnefamilieydelseFor disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har opnåetmyndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år. Det må antages, at aldersbestemmelser iforhold til disse ydelser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgørforskelsbehandling i direktivets forstand.KontanthjælpPå kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og personer på 25 år og derover.Kontanthjælpsmodtagere under 25 år modtager en særlig ungesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne, hvorimod personer på 25 år og derover modtager en højere sats, der oprindelig var enfunktion af dagpengemaksimum. Grænsen på 25 år er politisk bestemt og begrundes i ”densædvanlige uddannelsesalder”. Grænsen for ungesatserne har tidligere været lavere.Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingen kan retfærdiggøres ud fratre kriterier 1) den skal være objektivt retfærdiggjort ud fra et legitimt mål, 2) den skal være passendeog 3) den skal være nødvendig. Indholdet af disse tre kriterier vil i sidste ende bero på en fortolkninghos EU-domstolen. Dette er ikke uproblematisk, da EU-domstolen i andre sammenhænge har pålagt

en meget snæver fortolkning af lignende proportionalitetshensyn. Der er således en vis risiko for, atden aldersafgrænsning, der politisk er fastsat i kontanthjælpssystemet, vil blive underkendt, fordi deikke lever op til de tre kriterier, der er opregnet i bestemmelsen, og derfor vil blive betragtet somudtryk for diskrimination.SygedagpengePå sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbegrænsning for udbetalingen afsygedagpenge. Der er dog en aldersbegrænsning mht. varighedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om,i hvor lang tid, der kan udbetales sygedagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge som udgangspunktophører, når der er udbetalt sygedagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, ophørersygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsalderen, når der er udbetalt sygedagpenge imere end 26 af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er desuden ikke de sammeforlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse, nemlig folkepensionen. Detville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at sygemelde sig før folkepensionen kunne sikre sig enlangt højere ydelse i en årrække.Kulturministeriets områdeDer findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimination af menneskersom følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.OphavsretslovenDer er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i ophavsretsloven, jf. § 17.Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker til brug forblinde, svagtseende, døve mv.Indenrigs- og Sundhedsministeriets områdeSpørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgivningen. Someksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang til at samtykke til behandling ogaktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at oprette livstestamenter (Sundhedslovens § 26),transplantation fra levende og afdøde personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg afsikringsgruppe og praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til børn og ungeunder 18 år, en række alderskrav i forbindelse med vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. iforbindelse med influenzavaccine, HPV-vaccine og screening for brystkræft og livmoderhalskræft) ogtilskud til psykologhjælp for visse aldersgrupper i forbindelse med angst og depression.Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen er objektivt ogsagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes,at der vil kunne blive behov for ændringer heri som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering bemærkes,at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli 2008 om sikkerhed ved bloddonationskal blodbankerne forud for tapning af humant blod undersøge, om donor er egnet til donation efterkriterier nævnt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kanindebære udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for stor risiko for atpåføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med blodet".Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst muligt modkomplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved anvendelse af lægemidler, der er

fremstillet af humant blod. For at opnå dette udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko foroverførsel af infektion med blodet.Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.Fødevareministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets område.Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse regler, som indeholder kravom, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i et gode eller lignende. Der kan til eksempelvære tale om den såkaldte "Yngre jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år forat kunne opnå de særligt gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne eksempler, hvorder er fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets område, er ikke istrid med direktivforslaget, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundet og proportionelle, jf.forslagets artikel 2, stk. 6.Økonomi- og Erhvervsministeriets områdeIndenfor Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort vil direktivet kunne indebære et øget krav omtilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke klart i hvilket omfang og forhvilke dele af byggeriet, direktivet vil være gældende. Efter Økonomi- og Erhvervsministerietsopfattelse kan der både være tale om tiltag i forhold til nybyggeri og i det eksisterende byggeri.Økonomi- og Erhvervsministeriet vurderer, at de gældende regler for nybyggeri og ombygninger iform af byggeloven og bygningsreglementets bestemmelser lever fuldt op til direktivforslagetsmålsætninger for tilgængelighed for mennesker med handicap. Såfremt direktivet indebærer, at derskal ske væsentlige tilpasninger i forhold til tilgængelighed i den eksisterende bygningsmasse, viserberegninger, at det vil kunne blive overordentligt omkostningsfuldt set i relation til omfanget af dekrævede tiltag.Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være afhængige af de endeligeformuleringer af direktivteksten, især i forbindelse med krav om tilgængelighed til den eksisterendebygningsmasse. Dette indebærer, at direktivets virkefelt i forhold til bygningsmassen, samt omfangetog tidshorisonten for tilgængeliggørelse af det eksisterende byggeri, vil have stor betydning foromkostningsniveauet for såvel offentlige som private bygningsejere.Finanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at "Inden for bank- ogforsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre finansielle tjenester anvendes der aktuarmæssigefaktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder. Dette bør ikke betragtes somforskelsbehandling, hvis de pågældende faktorer må anses for at være afgørende forrisikovurderingen".Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurderinger og er ikke udtryk forforskelsbehandling.Hvis det ønskes, at Finanstilsynet skal have ansvaret for og derved føre tilsynmed, at der alene anvendes aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicapog alder, som anses for afgørende for risikovurderingen, således at usaglig forskelsbehandlingundgås, skal der indarbejdes en lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivningJustitsministeriets områdeForslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministeriets område:

I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år få adgang til et spillekasino.Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindes et sådant krav i andre landes lovgivning omspillekasinoer. Det er Justitsministeriets umiddelbare opfattelse, at bestemmelsen, hvisdirektivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil kunne opretholdes med henvisning til direktivetsartikel 2, stk. 6.Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29.september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, indeholder et forbud modforskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed. Deter ifølge denne lov forbudt på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,tro eller seksuelle orientering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller atgive en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst ellerlignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne lov straffes med bøde eller fængselindtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på grund af handicap eller alder,og loven omfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) indeholdtebestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes ikke af direktivforslagets anvendelsesområde, jf.forslaget til artikel 3, stk. 1.Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national ret vedrørende civilstand ellerfamiliemæssig status, herunder adoption og reproduktive rettigheder, jf. forslagets artikel 3, stk. 2.Det skal i den forbindelse understreges, at registrerede partnerskaber ikke i medfør af lov omregistreret partnerskab fuldt ud ligestilles med ægteskaber.Undervisningsministeriets områdeForbud mod diskrimination for alderFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skalUndervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser findes alderskrav ogaldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes bestemmelser, der udgør kriterier forudløsning af statstilskud for eleverne på skoler:§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (friekostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008, indeholder krav til minimums- ogmaksimumsalder for elever på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, efterskoler oghusholdningsskoler.§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskoler og privategrundskoler m.v., indeholder minimums- og maksimumsalder for, at elever kan indgå iopgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud.

bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver diskrimination på baggrund af køn elleretnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøsoverbevisning, fra kun at have elever med den samme religiøse overbevisning som skolen eller kun athave elever, hvis forældre har den samme overbevisning som skolen." Tilsvarende principper gælderfor de frie kostskoler.Forbud mod diskrimination af mennesker med handicapFor så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker med handicap, findes påministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialundervisning og lignende, der foregår på deselvejende uddannelsesinstitutioner.Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, herunder med hensyn tileventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud til mennesker med handicap.På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning: I henhold til § 25,stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efter en fastsat takst til specialundervisning oganden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler med et samletsærligt undervisningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kostskolers område på de årligefinanslove særlige tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren,til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i lovom frie kostskoler.I det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområdet findes der hjemler tilspecialpædagogisk støtte. For så vidt angår Åben Uddannelse, hvor der ikke er nogen eksplicithjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nærmere vurdering af problemstillingen imidlertid beropå en nærmere redegørelse for direktivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den af Danmarkundertegnede FN-konvention om rettigheder for personer med handicap og en nærmere udredning afÅben Uddannelseslovens sammenhæng med handicapkompenserende foranstaltninger i andenlovgivning.Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksneLov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne (lovbekendtgørelsenr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr. 557 af 6. juni 2007) indeholder ikke regler omspecialpædagogisk støtte. Der er heller ikke mulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil ihenhold til lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse nr. 210af 1. marts 2007). Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kunne medførekrav om en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregående uddannelser. Det vil især kunneblive aktuelt for den forberedende voksenundervisning. For ordblindeundervisningen vil yderligerespecialpædagogisk støtte kun blive aktuelt i helt særlige tilfælde, f.eks. blinde ordblinde. Det fremgåraf forslagets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet kan bestå af betaling afkompensation. Afdelingen for Grundskole og Folkeoplysning går ud fra, at sanktionerne i artikel 14'sforstand er indeholdt i dansk rets almindelige erstatningsregler.SU-lovenLov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september 2003, indeholder toaldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års grænse og en 20 års grænse.Det er efter § 2, stk. 1, nr. 3, i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdomsuddannelse ellervideregående uddannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er denuddannelsessøgende omfattet af forældrenes forsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU frabegyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Det24

hænger sammen med, at ydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og børnetilskud bortfalder medudgangen af det kvartal, hvori den unge er fyldt 18 år. Denne aldersgrænse er således fastsat underhensyntagen til disse forhold.Uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessøgende under 20 år i videregående uddannelse fårtildelt SU uafhængigt af forældrenes indkomst, og de får tildelt SU med satsen for hjemmeboende,hvis de er hjemmeboende, eller satsen for udeboende, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.Efter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni 2003, får udenlandskestatsborgere, der sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen ilandet ikke var fyldt 20 år, SU på samme betingelser som danske statsborgere til uddannelser iDanmark. Man har ikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i landetsammen med deres forældre, fra at få SU.SVU-lovenI lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 20. marts 2007,findes der både øvre og nedre aldersgrænser.Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser på voksen- ogefteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvikle kompetencergennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomisk grundlag for at deltage i undervisning påfolkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse og i videregående uddannelse. VEU-godtgørelse gives tilvoksnes deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessøgende, der er ialderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter uddannelsessøgende, der er i alderen 20 og optil 25 år kan få SVU til forberedende voksenundervisning (FVU) og specialundervisning for voksne.Endelig er der med hjemmel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges iforbindelse med jobrotation.Integrationsministeriets områdeLov om etnisk ligebehandlingLov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et forbud mod direkte og indirekteforskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserer sigbl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF.Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens forbud modforskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse,herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering afvarer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet modforskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvismedlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.Loven giver endvidere Ligebehandlingsnævnet kompetence til at behandle individuelle klagervedrørende racediskrimination uden for arbejdsmarkedet. Indførelsen af den individuelle klageadgangligger ud over det af direktivet krævede.UdlændingelovenSærligt for så vidt angår udlændingeområdet lægger Integrationsministeriet til grund, at det fremgår afdirektivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk. 5, i den danske udgave. I25

sin nuværende form kan bestemmelsen dog forstås således, at det kun er reglerne ommulighedenforat indrejse og opholde sig i staten, der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor præciseres,så det klart fremgår, at også de betingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløse personersopholdersig på i medlemsstatenfalder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres, at "betingelser vedrørendeophold" også omfatter udvisning, afvisning og udrejse.IntegrationslovenIntegrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om introduktionsprogram, somretter sig mod voksne mennesker og iværksættes med henblik på at skabe mulighed forselvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen, men introduktionsprogrammet kanogså efter en konkret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse aldersgrænserfindes objektivt og rimeligt begrundet.Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud og tilskudsordninger,som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper. Disse bestemmelser er begrundet i behovetfor en særlig indsats i forhold til disse aldersgrupper med henblik på at hjælpe de pågældende iuddannelse eller beskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for positiv særbehandling.RepatrieringslovenI repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbetales til en udlænding, derønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland, knyttet til en aldersgrænse på 18år.Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår muligheden for at opnåreintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om manglende muligheder for at skaffe sig etforsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser ersåledes udtryk for positiv særbehandling.Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Integrationsministeriets område.Skatteministeriets områdeSkatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at diskriminere. Forslageter imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan medføre en del fortolkningsspørgsmål. Detoplyses, at skattelovgivningen indeholder en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælderbåde mht. forholdet børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf.børnefamilieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i sidste samling gennemførte lovforslag omskattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnte omfatter således ikke andrealdersgrupper, herunder personer, der allerede er fyldt 64 år.Transportministeriets områdeIndividuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmedeOrdningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber gælder kørsel til fritidsformålfor svært bevægelseshæmmede. Kommunerne visiterer derfor til ordningen ud fra enbehovsvurdering. Kun svært bevægelseshæmmet har krav på at blive optaget i ordningen, menseksempelvis blinde, psykisk syge og personer med hjerteproblemer alene inddrages, såfremtkommunerne på eget initiativ ønsker dette. Der er en risiko for, at direktivets § 4 vil blive fortolketsåledes, at der er tale om forskelsbehandling, når ét handicap giver adgang til den individuellekørselsordning, mens et andet ikke gør.Rabatordninger afhængige af alderskriterier

Direktivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men også administrativebestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestemmelser vil kunne rammes af direktivetsdiskriminationsforbud. På denne baggrund må det bemærkes, at der overalt i den kollektive transportfindes eksempler på rabatordninger, som enten direkte eller indirekte er afhængige af alder. Someksempler kan nævnes, at børn under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og tog, når deledsages af en voksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som modtager social pension, kan få 50% rabat på billetprisen. Endvidere findes der eksempler på studierabatter, lejrskolerabatter ogfamilierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de offentlige transportudbydere, f.eks. DSBog trafikselskaberne. I andre tilfælde er der indgået særlige aftaler mellem Transportministeriet ogenkelte private transportvirksomheder om at yde visse rabatter til pensionister og studerende. Det måantages, at disse rabatordninger kan være i strid med direktivets forbud mod aldersdiskrimination.Forbedringer af adgangen til den kollektive transportTilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor transportsektoren qua direktivetpålægges inden for en aftalt årrække, jf. artikel 15, at udføre f.eks. tilgængelighedsforbedringer afeksisterende infrastruktur, der ikke er planlagt som led i det almindelige renoveringsarbejde ellerudbygning af infrastrukturen, vil imidlertid kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byrde.På denne baggrund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af, hvilke forbedringer der kankræves, som en direkte følge af direktivet.Videnskabsministeriets områdeDet vurderes ikke umiddelbart, at direktivforslaget vil få betydning for gældende ret påVidenskabsministeriets område, for så vidt angår universiteterne. Eksisterende lovgivning, som ogsåomfatter universiteterne, har til formål at sikre studerende med handicap gode vilkår for atgennemføre en universitetsuddannelse på lige fod med andre. Det gælder lov om specialpædagogiskstøtte og de regler om indretning af bygninger, som er fastsat med hjemmel i den eksisterendebyggelovgivning.FrekvenslovenFrekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser. Loven har ikke forskelligeregler for anvendelse af frekvenser afhængig af brugeren - reglernes forskellighed beror i stedet påden konkrete frekvensanvendelse. Det betyder, at nogle former for frekvensanvendelse er fritaget forkrav om tilladelse - det gælder så i givet fald alle brugere, der anvender de pågældende frekvenser. Pånogle områder forudsætter anvendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve - det gælder på detmaritime område, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der er tale om skriftlige prøver, kan detvære vanskeligt for f.eks. en svært synshandicappet radioamatør at gå til prøve.Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særlige prøver for brugere med ethandicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom muligheden for afholdelse af sådanne specialprøver medjævne mellemrum udnyttes.Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og tv-standardloven)Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af digitale radio- og tv-tjenester. Iforbindelse med den nye teledirektivpakke fra 2009 er reglerne blevet revurderet, herunder i forholdtil handicappede lyttere og seere. Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form er tilstrækkeligtrummelige også i forhold til denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være behovfor ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirektivet.R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold)R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der indeholder elektriske ogelektroniske komponenter. Loven skelner således alene på baggrund af brugerens funktion i den27

konkrete situation - det vil sige brugeren som fabrikant, ansvarlig for markedsføring, almindeligbruger etc. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være behov for ændringer i forbindelse medimplementeringen af ligebehandlingsdirektivet.Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforholdForslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til ændring af regler omforsyningspligt eller slutbrugerforhold.Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet og ibekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydelser (forsyningspligtbekendtgørelsen)særregler om adgang til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester for personer med handicap.Eksempelvis er der i forsyningspligtbekendtgørelsen regler om etablering af en teksttelefonitjenestemed tilhørende formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk gennemstilling til reduceretpris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Disse forsyningspligtregler er baseret pådirektiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniskekommunikationsnet og -tjenester. Særreglerne for personer med handicap udgør "særforanstaltninger"og er derfor i overensstemmelse med ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5, der tillader"Positiv særbehandling og særforanstaltninger".Det bemærkes i øvrigt, atder er vedtaget en nylov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(lov nr. 169 af 3. marts 2011), derbl.a. implementerer en række særbestemmelser vedr. personermed handicap, jf. direktiv 2009/136/EF om ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om forsyningspligtog brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv.Loventræder i kraft den 25. maj 2011Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektorFor så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor er der på IT- og Telestyrelsensresortområde ingen egentlig lovgivning på området. Dog er offentlige myndigheder, som følge afaftalen om de obligatoriske, åbne standarder, forpligtet til at overholde WCAG retningslinjerne fortilgængeligt indhold på internettet i forbindelse med nye eller relancerede hjemmesider. Denne aftalegiver mulighed for afvigelse gennem "Følg eller forklar"-modellen, som til dels vurderes at kunneadressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".Afhængig af den endelige udformning og fortolkning af direktivet kan der opstå behov for reguleringi forhold til private udbydere af varer og serviceydelser.Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder, som berøres afdirektivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital information og tjenesteydelser fra bådeoffentlige og private informations- og tjenesteudbydere i artikler i FN's handicapkonvention.Kirkeministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenserforfolkekirkens virksomhed,idetdens forhold tilstaten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.6. KonsekvenserSocialministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgave at foretage en analyse afforslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet,herunder tilgængeligheden til offentlige bygninger. Når resultatet heraf foreligger, vil det tilgåFolketingets Europaudvalg.7. Høring28

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold og har væretdrøftet på flere møder i udvalget.KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. KL anmodede iforbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om at alderskriteriet udgik. En tilsvarendeanmodning fremsatte KL i forbindelse med høringen vedrørende direktiv 2000/78.Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling på grund af alder ikkeer forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligt begrundet legitimt formål (artikel 6 idirektiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye direktivforslag) – er ikke en god løsning. Belært aferfaringerne fra EU retssagerne C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL detnødvendigt, at der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som diskriminationskriteriumi direktivforslaget.Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold tiladministration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske valgog meget mere. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser som efter direktivetsvedtagelse pludselig er potentiel EF-stridige og ulovlige.Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder anvendelse. KL finderat uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) derfor bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3.Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør ligeledes udgå.I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationalt anliggende somallerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen bør udgå.Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at dette selv om det kendesfra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til retssikkerheden. KL skal anmode om atbestemmelsen udgår. KL skal erindre om de meget store betænkeligheder der fra dommers side komtil udtryk efter gennemførelsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedets parter, i detomfang arbejdsmarkedet berøres”.Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende og KL skal anmode om,at det udgår.Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nationalt anliggende iEF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på en balanceret måde varetager detværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor udgå.KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sagen efterfølgendebehandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klart mandat i de forestående europæiskeforhandlinger til de danske forhandlere.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skal regulerebeskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at det skal supplere de eksisterendedirektiver for så vidt angår diskriminationskriterierne, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering. Det vil sige, at nærværende direktivforslag vedrører området social beskyttelse, socialegoder, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser.

DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række principielle væsentligedimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsområdet, der rækker ud overdirektivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssigte, og som efter DA’s opfattelse skal indgå iden danske samt europæiske politiske proces vedrørende direktivforslaget.Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærker en udvikling –herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den ramme for regulering, der umiddelbart kanlæses af direktivet.DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, atallemennesker har ret til en retfærdig, fair ogsaglig behandling, og atingenskal diskrimineres – det vil sige uden saglig grund forskelsbehandles.DA tager således afstand fra diskrimination af mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, aldereller seksuel orientering.Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati, at menneskerlegitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sammenhænge. Efter DA’s opfattelseer det helt nødvendigt, at man fra dansk politisk side fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget ogdets generelle implikationer på forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’sopfattelse også få implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof i arbejds-ogansættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolens fortolkningsmetode med ibetragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politiske proces om vedtagelsen af etdirektiv. Direktiverne på navnlig diskriminationsområdet skaber en retsusikkerhed med hensyn tilforhold, der i øvrigt i samfundet må betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslagetf.eks. medføre, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de(undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hos myndigheder,retsinstanser m.v.Ophøjes til absolut beskyttelseDirektivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationale instrumenter,herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EU's charter m.v. særligt medhensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, mendet er vigtigt at erkende, at disse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”.Henvisningerne skal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også giverjuridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regulere diskriminations- ogforskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst end direktivforslaget selv.DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskellig karakter og uens forde forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at man f.eks. via nærværende direktivforslaggiver alle de nævnte kriterier en juridisk absolut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via denhøjeste fællesnævner. DA kan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigtopererer med en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et ”retstomt rum”,såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et eksempel på denne fejlslutningkan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretlige regler – herunder lighedsgrundsætningen ogsaglighedskravet i dansk offentlig ret, som jo vil være dækkende uanset nærværende direktivforslag!TrædestensprincippetDirektivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i den retlige trinfølge.Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen, men også at det må formodes, atde bagvedliggende instrumenter, som er baggrund for direktivforslaget samt det nye direktiv,gensidigt anvendes til generelt at fortolkes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop viadirektivforslaget. Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i det ene30

instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det andet instrument alene udfra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes således som trædesten for en beskyttelse på etandet område, og omvendt således at beskyttelsen alt andet lige konstant fremmes på et stadigt højereniveau.Ingen lukket liste af beskyttelseskriterierDer ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivne baggrund fordirektivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagen og virkning, som man allerede nubør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukket liste af diskriminationskriterier heller ikke medvedtagelsen af dette direktivforslag. Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vilregulere andre af de ikke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationaleinstrumenter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier. Der må såledespå relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte andrediskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolen på egen hånd – ikraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterier ind i sin praksis. Dette kan værekriterier, der er opregnet i de internationale instrumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EFDomstolen måtte finde frem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret –herunder i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.Yderligere diskriminationsbeskyttelseMan skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale om en slutreguleringaf diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på relativt kortere sigt må imødeses etyderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nye og strammere diskrimineringsredskaber idirektiverne m.v. uden for og på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikkekan udelukke, at EF Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – strammerbeskyttelsesniveauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet i andreinternationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nye krav eller udvidendefortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nuDA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direktivets område,flyttesfra direktivets såkaldte betragtninger ogindsættesi selve direktivteksten, da man kan frygte, at deellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen eller fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tagehøjde for, at begreber i øvrigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivetsegentlige normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkende afhængig afsagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-Domstolens afgørelser i dels densåkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også andreafgørelser fra EF-Domstolen i og uden for arbejdsmarkedet kan dokumentere dette.I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan – som navnlig udvikletvia praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om forskelsbehandling indeholder det egentligprincip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldesnok af direktivet, men normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til,at da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehandling, vil dengælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den pårørende påstod sigforskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet. Man kan på baggrund af bl.a.ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagn som sådan ikke er afgørende for EF-Domstolensvurdering af de enkelte sager, og hvor langt beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges atvære i EU.31

Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bagvedliggende ret er endel af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a. dette, som bekræftes i f.eks. dettedirektivforslag, hvor man fra medlemsstaternes side direkte erklærer, at en række internationaleinstrumenter og EU-ret uanset forskellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kananvendes af EF-Domstolen.Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, at beskyttelse medhensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede eksisterer, jf. ræsonnementet iMangold-dommen eller med henvisning til de principper i EU-retten, internationale instrumenterm.v., som direktivforslaget selv henviser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten ogmed en styrke, der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samtpræciseringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte Coleman- sagvurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.I dette direktiv betyder princippet omligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de iartikel 1 anførte grunde”) mindstskal fortolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen”gælder enhver med nogen som helst tilknytning af nogen art til de pågældendediskriminationskriterier. I samme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågældende bestemmelsefortolkes.På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegner sig i art. 1 somgivende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandling som værende af meget begrænsetjuridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarende nævnes betragtning 16) hvorefter:”Enhver har frihedtil at indgå aftaler, herunder frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. Dette direktivbør ikke finde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem dissetransaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”Dette er en klart stærkerebestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litrad) finder kun anvendelse påprivatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor den private aktivitet kunudgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accessorisk ”faglig eller erhvervsmæssigvirksomhed”, ligesom begreberne ”private” og ”økonomiske transaktioner” samt ”faglig ellererhvervsmæssig virksomhed” levner stort rum for fortolkninger.Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende fortolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælder f.eks. art. 3, stk. 1 ”socialbeskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligt vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6tilsvarende indeholder et relativt stort fortolkningsrum.DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledning godt nok bygger påelementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formuleringer, der kan have indholdsmæssigebetydninger. DA skal heller ikke undlade at bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt ogsåledes også i almindelige privatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er enundtagelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger tilEuropa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktiv om ligebehandling udenforarbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at en uges frist for at indkomme med bemærkningertil så omfattende et forslag, er meget uhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddragevores medlemsorganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er ikke befordrende for dendemokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning til direktivet specifikt og EU’sinitiativer på handicapområdet generelt.32

Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt, at Kommissionenendelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi forventer, at den danske regering vilarbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, men samtidig vil vi også understrege, at der er etfundamentalt behov for at styrke visse bestemmelser i direktivforslaget med henblik på en effektivdiskriminationsbeskyttelse for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforslagetdækker.Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager udgangspunkt i de behov,der er for at sikre personer med handicap imod diskrimination. Det er det område, der interesserer osmest – og det er her, vi har vores særlige ekspertise.DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelse imoddiskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens artikel 13. Det er ikkerimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem de forskellige diskriminationsgrunde.Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer af diskrimination, somer dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper, dvs. direkte og indirekteforskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskelsbehandling. Desuden må det betragtes sompositivt, at manglende rimelig tilpasning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu genereltdefineres som forskelsbehandling.Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligt omfang at sikrelige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fra DH’s synspunkt er et konstruktivtelement.Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved disse bestemmelser,ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse med den øgede vægtningaf rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er blevet en integreret del af danskhandicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning til FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap.DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvurdering afdirektivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikke pålægger medlemsstaterneforpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen. Samtidig må det dog understreges, at engennemførelse af direktivforslaget i dansk ret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sigselv vil kunne udgøre en fyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvisadgang til retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturlivet,tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og kommunikation, herundereksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog, er ikke dækket af direktivforslaget, meni FN-konventionen findes vægtige bestemmelser om disse forhold.Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt at fremme deltagelsenfor personer med handicap i samfundet, som er indeholdt i konventionen, ikke dækket afdirektivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstillende, at direktivforslaget på så mange områderhar en lavere overligger end konventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse afdiskrimination af personer med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter,der supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan være med til at sætterammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af personer med handicap. Således er derbrug for en højere grad af overensstemmelse mellem konventionens principper og direktivteksten.33

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivforslaget.Artikel 1Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet af EU’s kompetence,hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktivforslaget. Dette er ligeledes illustreretovenfor under bemærkningerne om sammenhængen med FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap.Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at hele spektret udenforarbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendelsesområdet er som følge herafnødvendig med henblik på en gennemskuelig og effektiv gennemførelse af direktivet imedlemsstaternes lovgivning.Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicap tage højde for, atdirektivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’s konvention om rettigheder for personermed handicap. I den sammenhæng ville det være naturligt, og i overensstemmelse med EU’stilslutning til FN-konventionen, ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævretfortolkning af, hvor langt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer medhandicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 nedenfor.Artikel 2, stk. 2, litra b)DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykkeligt omfatterdiskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som bestemmelsen er formuleret nu, kanden læses sådan, at diskrimination kun kan knytte sig til en bestemt person med et bestemt handicap.Således vil f.eks. forældre, der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handicap ikkevære eksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlyst urimeligt, jf.den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skal teksten formuleres, så der ikkeopstår tvivl om dette.Artikel 2, stk. 5Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimelig tilpasning, jf.forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehandling. Det er imidlertid vigtigt atforstå, at manglende adgang og tilgængelighed for personer med handicap kan afhjælpes gennemgenerelle bestræbelser og andre foranstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandling ogtilgængelighed til en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for iartikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædelser af dissebestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som forskelsbehandling, eller er det nogetandet?Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med handicap, som ligger iikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj grad som andre typer af diskriminationudgør betydelige hindringer for fuld deltagelse i samfundslivet for personer med handicap. Det kantydeligt ses af de barrierer, der er skabt inden for f.eks. byggeri, transport og kommunikation gennemde seneste mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager delvist fatfå. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse i lige så høj grad somdirektivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bindende retsvirkning, samt at der er knytteteffektive sanktioner til manglende efterlevelse.Artikel 2, stk. 6DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af alder kan benyttes tilindirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen af personer med handicap blandt ældreborgere er højere end frekvensen blandt yngre borgere. Der er personer, der først bliver handicappede,34

efter at de er blevet ”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskrimination af dennegruppe på grund af handicap være væsentlig.Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskrimination påbaggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Det skal også præciseres, at der ikkeer mulighed for at diskriminere på baggrund af sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vilvære i overensstemmelse med den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipeldiskrimination.Artikel 2, stk. 7Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statistiske beregningerudgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventes at blive benyttet i forbindelse medf.eks. pensionsordninger, sundhedsforsikringer og kriterier for långivning.Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om rettigheder for personermed handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den lige ret til at opnå lån og ejendomsret,artikel 25 om lige ret til sundhed samt samme konventions artikel 28, stk. 2, litra e) ompensionsordninger.Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forhold til køn fra 2004,indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseende til at tillade forskelsbehandling pådette punkt. DH er derfor meget forundret over valget af et større råderum i forhold til handicap. DHforeslår, at der som minimum specificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå somen faktor i aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, er det ikkeklart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige adgang tilforsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidarisk enten af forsikringstagerne ifællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er eksempelvis i overensstemmelse med dennuværende tilgang, når det gælder gruppelivsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.Artikel 2, stk. 8Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle direktiver omhenholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er den praktiske betydning af en sådanbestemmelse uklar i forhold til gruppen af personer med handicap. DH savner en konkret begrundelsefor bestemmelsens optræden i forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen afpersoner med handicap.Artikel 3, stk. 1, litra a)Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tænkes at haveindflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordninger og sundhedsordninger. DHfinder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig. Det er vigtigt, at der ikke kan findediskrimination sted. Der skal være fuld og lige adgang for alle til sociale sikrings- ogsundhedsordninger.Artikel 3, stk. 1, litra d)En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktiver vedr. henholdsvis raceog køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forhold til, hvilken status tilbud, som udbydes afeksempelvis private foreninger og andre typer af non-profit foretagender, har i forhold til direktivetsanvendelsesområde. I Danmark kunne dette f.eks. være andelsboligforeninger. DH efterlyser en

afklaring af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningen skulle væresærligt relevant i dette direktivforslag.Artikel 3, stk. 2Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder for personer medhandicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.Artikel 3, stk. 3En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle direktiv vedr. race.Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til organisering, herunderformentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksempelvis hensynet til en elev med ethandicap, f.eks. i forhold til at sikre inklusion i mainstream skolesystemet. Dette finder DHfuldstændig uacceptabelt. Som minimum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering afdirektivet. Det må ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen mådeeller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen kan i sig selv værediskriminerende.Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konvention om rettighederfor personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sig konventionen, er man i lige så høj gradsom medlemsstaterne bundet af denne. DH er opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence iforhold til uddannelsesområdet. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning ligenøjagtig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne. Det synes påden baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrær disposition at lade enindskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og på den måde sætte spørgsmålstegn ved denfulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderende skole system – disseprincipper har været den internationalt anerkendte politiske linje siden først i halvfemserne.I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige fortolkningsproblemeri henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor direktivet har gyldighed. Så meget destovigtigere vil det være at sikre en bred lovgivning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan atafgrænsningsproblemer ikke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyttelsemod diskrimination af personer med handicap i Danmark.Artikel 4, stk. 1, litra a)Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse af Kommissionensforslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det, at tilpasningerne skal ske ”inanticipation”, dvs. under en generel forudsætning om, at personer med handicap benytter tjenesterosv. Dette lille begreb er yderst centralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikreligebehandling af personer med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danskeoversættelse!Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer eller grundlæggendeforandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes tilgængelighed til hjemmesider. Detkan i nogle tilfælde kræve grundlæggende forandringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Mentilgængeligheden vil i mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af enoffentlig eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse indskrænkningerindebærer.

DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigt store byrder ikkeer tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at relevante tilpasninger langt fra altid kosterekstra ressourcer.Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturel forskelsbehandlingkan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderst centralt, at deres rækkevidde begrænsesså meget som overhovedet muligt.DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som er gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovet for tilpasninger i konkrete tilfælde. Entilgang gående på realisering af universelt design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville væreet særdeles nødvendigt skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterendeog kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart defineret i hele EU.Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktører på markedet. DH foreslårderfor, at manglende efterlevelse af europæiske standarder vedr. tilgængelighed for personer medhandicap indskrives i artikel 4 som en form for diskrimination.DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig om fysisktilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilvejebringelsen afinformation i alternative formater og tolkebistand, herunder tegnsprogstolkning, er eksempler pårelevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelse ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor børartikel 4 reformuleres med henblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personermed handicap.Artikel 4 stk. 2Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde undtagelser fra artikel 4,stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalancering af disse mulige begrundelser ogsåindføres et kriterium, der går på de mulige fordele for andre borgere og samfundet generelt, somtilpasninger til fordel for personer med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som eksempel kanblot nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentligetransportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab med småbørn, medbarnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydelige effekt i form af forbedring afarbejdsmiljøet i bred forstand.Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) i nærværende artikeluforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en række undtagelser udover den velkendte omuforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyser derfor en begrundelse af denne disposition. Man kommerlet i tvivl om, hvorvidt man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.Artikel 5 og 6Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reelt lige mulighederfor personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivt og opfordrer samtidigindtrængende den danske regering til at følge dette spor i overensstemmelse med FN’s konvention omrettigheder for personer med handicap.Artikel 7, stk. 1Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skal præciseres idirektivet.Artikel 7, stk. 2

Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktivforslaget skal åbnefor denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende baseres på juridisk ekspertise. Behovetkan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade f.eks. organisationer af personer med handicap indtræde påklagerens side i en sag. Også selve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden.Det er et faktum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om handicapområdet, der kan sikre, atde særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer til vurdering i forbindelse medafgørelse af sager om diskrimination.Artikel 10Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at få fastslået, atindsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme til at stå over for diskrimination.Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal modtage fyldestgørende information om deresproaktive pligter i henhold til direktivet. Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålæggemedlemsstaterne en forpligtelse til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- ogtjenesteudbydere i at leve op til direktivets bestemmelser.Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhed skal tilrettelæggespå en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap af alle typer, herunder eksempelvisinformation i tilgængelige formater, på tegnsprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.Artikel 11DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med baggrund i denne, indleder enformel og substantiel involveringsproces af organisationer, af personer med handicap og andrerelevante grupper, både på europæisk og nationalt plan med henblik på at sikre en tæt dialog omdirektivets udformning og implementering.Artikel 13DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsen indebærer,sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gennemføres med henblik påratifikation af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. En sådan sammentænktgennemgang bør bestå i en tæt konsultation af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelseaf denne.Artikel 15, stk. 2DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen for implementering,for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke været muligt at finde en sådan iKommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrundelsen er, at det skønnes at være vanskeligt atleve op til artikel 4, er der så meget desto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning såhurtigt som muligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, som manglendeefterlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærke begrænsningerfor lige samfundsdeltagelse.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regulerer beskyttelse modforskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således supplerer de eksisterende direktiver, for såvidt angår diskriminationskriterierne, religion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Somkonsekvens heraf vil direktivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder,uddannelse og adgang til service- og tjenesteydelser.Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk, at alder indgår pålige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendt som et objektivt kriterium dels iforhold til lovgivning dels i forhold til administration f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til38

stemmeafgivning ved demokratiske valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrativebestemmelser, som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder via EF domstolen derligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbart kan læses af direktivet. Den forslåedeløsning med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke erforskelsbehandling såfremt der er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 idirektivforslaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages et klartforbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af de områder, hvordirektivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationalt anliggende, og at artikel 3 litra Cderfor bør udgå.Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse herom. FA finder, atdette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser og må derforanbefale, at artikel 7 udgår af direktivforslaget.Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FA’s opfattelse, at der i realiteten her indføres en omvendtbevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uanset at det kendes fra andre direktiver, menfinder ikke, at det bør anvendes i forbindelse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om atbestemmelsen om bevisbyrde udgår.I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om, at der tilføjesfølgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage arbejdsmarkedets parter i detomfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonerer også med artikel 16 i direktivforslaget, deromhandler arbejdsmarkedets parter i forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen afdirektivet. Vi ser derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, at der her er tale om etnationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt anliggende i EF retten,og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis varetager de tværnationale hensyn, og atder derfor ikke specifikt, som der anføres i forslaget, bør anføres typer af sanktioner.Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6 samt forskelligeinternationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneskerettighedskonvention EU’s chartermv. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger erkorrekte, er det væsentligt, at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal sessom et element, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget bidrager til at regulerediskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intens end selve direktivforslagetFA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, end det fremgår afselve direktivforslaget.8. Generelle forventninger til andre landes holdninger.Det fremgår af den seneste fremskridtsrapport underungarskformandskab, at de flestemedlemslandefortsaterklærer vigtigheden af at fremme ligebehandling som en fælles social værdi iEU. Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold og anfægtet nødvendigheden afKommissionens forslag. Andre delegationer har anmodet om yderligere præcisering af39

direktivforslaget og givet udtryk for bekymring navnlig i relation til mangel på juridisk klarhed,kompetencefordeling, samt de praktiske og økonomiske konsekvenser ved forslaget. Alle delegationerhar generelle undersøgelsesforbehold.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og accepterer idéen om etdirektiv på området.På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandling på grund af alder,handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samt seksuel orientering. Uden forarbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Derer således ikke i dag forbud mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap,religion eller tro og seksuel orientering.Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, særligtaf juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledesvagt udformede undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernesomfang reelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget iden fremsatte form.Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især at sikre, at Danmark ogsåi fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument, og at dansk handicappolitik, som bl.a erbaseret på kompensationsprincippet, kan fastholdes.Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske ogøkonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsede bestemmelser,inden en nærmere holdning fastlægges.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne(EPSCO) 2. oktober 2008, 17. december 2008, 9. marts 2009, 8. juni 2009, 30. november 2009, den 7.juni 2010samt den 6. december 2010.

3. Forslag til Rådets og Parlamentets beslutning om det europæiske år for aktiv aldring (2012).- VedtagelseNyt notat1. BaggrundKommissionen har ved KOM(2010) 462 af 6. september 2010 fremsendt forslag til Rådets ogParlamentets beslutning om at gøre 2012 til europæisk år for aktiv aldring.2. Formål og indholdForslaget har hjemmel i Traktatens artikel 153, stk. 2. Det foreslås at gøre 2012 til europæisk år foraktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Det overordnede formål med året er at støttemedlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og den private sektor i at fremme aktivaldring med henblik på at mobilisere potentialet i den voksende ældre befolkningsgruppe og fostresolidaritet mellem generationerne.Året skal derfor bidrage til:at øge opmærksomheden på ældres bidrag til samfundet, herunder i relation til arbejdsmarkedet,at fremme sund aldring med henblik på at øge ældres deltagelse på arbejdsmarkedet,at lette muligheden for at ældre kan forblive aktive og således forbedre deres livskvalitet,at øge beskæftigelsesraten for ældre arbejdstagere gennem uddannelse og læring,at sikre en balance mellem ældre og unge i relation til arbejdsmarkedet,at fremme aktiviteter, der sætter fokus på at bekæmpe aldersbetingede stereotyper, især i relationtil ældres beskæftigelse, ogat fremme ældres aktive deltagelse i samfundslivet.På den baggrund skal medlemsstaterne iværksætte konkrete aktiviteter, herunder konferencer,informationsaktiviteter, kampagneaktiviteter, undersøgelser mv. Hvert medlemsland skal endvidereudpege en national koordinator, der skal bidrage til udveksling af erfaringer og god praksis mellemmedlemslandene. Endelig skal Kommissionen senest i juni 2014 udarbejde en rapport om resultaterneaf året.Der er ikke, som ved tidligere europæiske år, afsat midler til konkrete aktiviteter, og beslutningenindeholder således ingen specifikke krav til, hvordan året skal gennemføres på nationalt niveau.Med henblik på en førstelæsningsløsning har der været afholdt en række trialogmøder om sagen. Detseneste møde mellem Kommissionen, Rådet (ved det ungarske formandskab) og Parlamentet fandtsted den 10. maj 2011. På dette møde lykkedes det parterne at nå til enighed om et kompromis, ogforslaget ventes at blive vedtaget i EP’s Plenar i starten af juni og i Rådet på EPSCO-rådsmødet i juni.Kompromisforslaget afspejler, at Parlamentet har ønsket et bredere fokus for ’året’, end hvad varforudsat i Kommissionens oprindelige. Derudover er der med kompromisforslaget enighed om, at’årets’ titel skal være ’Europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)’.Som et led i kompromisforslaget afsættes der i Kommissionen – inden for de eksisterende rammer – 5mio. Euro fra 1. januar 2011 til 31. december 2012.3. Europa-Parlamentets udtalelserI den løbende dialog med Europa-Parlamentet ønsket et bredere mandat for året, herunder at inddrageflere emner under ’året’. Desuden har Parlamentet lagt stor vægt på, at ’året’ også skal sætte fokus

’solidaritet mellem generationerne’, og at dette skal afspejles i ’årets’ titel. Endelig har Parlamentetønsket, at Kommissionen afsætter flere penge til ’året’.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant7. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, konsekvenser forerhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.Vedtagelsen af forslaget ventes ikke at have økonomiske konsekvenser, da aktiviteterne under ’året’ventes finansieret inden for de involverede ministeriers egne rammer eller evt. ved hjælp af eksternemidler (fra fonde eller bidrag fra samarbejdspartnere, herunder evt. Kommissionen).Som formandskabsland i 2012 vil Danmark få med-finansiering fra Kommissionen til at afholde enEU-åbningskonference, men der er ikke herudover afsat særlige midler til at finansieremedlemslandenes nationale aktiviteter. Kommissionen henviser til, at der findes en række ståendeEU-puljer, som vil kunne søges til brug for aktiviteter under ’året’.8. HøringForslaget vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold tilorientering.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige lande ventes at kunne støtte en vedtagelse.10. Regeringens generelle holdningRegeringen kan støtte en vedtagelse af forslaget.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/04om koordination af de sociale sikringsordninger og forordning nr. 987/2009 om de nærmereregler til gennemførelse af forordning nr. 883/04, KOM(2010) 794- (Evt.) generel indstilling/politisk enighedNyt notat.ResuméForslaget har til hensigt at supplere, præcisere og ajourføre bestemmelser i EF-forordning nr.883/2004 og EF-forordning nr. 987/2009. Det er således Kommissionens intention, at forslaget skalsikre, at forordningerne afspejler ændringerne i medlemsstaternes nationale lovgivning om socialsikring og gøre det lettere at anvende EU-lovgivningen om koordinering af de socialesikringsordninger samt forbedre beskyttelsen af de enkeltpersoner, som flytter inden for EU.Regeringen finder imidlertid, at forslaget er meget vidtgående og udgør et brud med grundlæggendeprincipper om koordination af social sikring i EU, ligesom forslaget skønnes at have væsentligestatsfinansielle konsekvenser. Ændringerne relaterer sig hovedsagligt til lovvalg ogarbejdsløshedsforsikring. Der foretages ligeledes nogle rent lovtekniske ændringer.1. BaggrundForslaget indeholder to vidtgående ændringer. Det ene omhandler, hvilket lands lovgivning, der skalfinde anvendelse (lovvalg) for pendlere ved arbejde i mere end ét land. Den anden omhandlerselvstændiges grænsearbejderes ret til arbejdsløshedsdagpenge. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel48. Det ungarske EU-formandskab forventes at ville vil søge politisk enighed om sagen på EPSCO-ministerrådsmødet d. 17. juni 2011.2. Formål og indholdHovedformålet med Kommissionens forslag er, at personer der arbejder i to eller flere lande forforskellige arbejdsgivere med hjemsted i hvert land, kun bliver omfattet af lovgivningen ibopælslandet,hvis en væsentlig del af arbejdet udøves der (mere end 25 pct.). Herved vil gældesamme kriterier som for personer, der arbejder i to eller flere lande for samme arbejdsgiver.Endvidere er forslaget vedrørende selvstændige begrundet med, at en selvstændig erhvervsdrivendegrænsearbejder, der bliver ledig, ikke må miste retten til dagpenge, blot fordi han bor i enmedlemsstat uden a-forsikring for selvstændige. Forslaget placerer i sådanne tilfælde den økonomiskebyrde på seneste beskæftigelsesland (med a-forsikring for selvstændige), som ikke blot får pligt til atbetale arbejdsløshedsdagpenge til den ledige selvstændige erhvervsdrivende i hele dagpengeperioden,men også andre sociale sikringsydelser, herunder syge- og barselsdagpenge og sundhedsydelser.Forslaget vil i praksis indebære, at nogle lande skal finansiere ”huller” i andre landes socialesikkerhedssystemer.Desuden er der i forslaget indeholdt forslag fra Den Administrative Kommission for Koordinering afSociale Sikringsordninger (i det følgende benævnt "den administrative kommission"), der har tilformål at forbedre og modernisere EU-lovgivningen i henhold til artikel 72, litra f), i forordning nr.883/2004. Ændringerne i dette forslag har til formål at give de berørte parter retssikkerhed.Gennemgang af forslaget:1. Ændringerne i forordning nr. 883/04 artikel 9, 12, 36, og bilag i forordningen samt forordning987/2009 artikel 6, 14, 15, 54, 55 og 56 er tekniske ændringer.

2. Ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 13 vedrører lovvalg – dvs. den lovgivning om socialsikring, der skal anvendes for personer, der arbejder inden for EU.I den gældende tekst i forordning 883/2004, artikel 13, stk. 1, om personer, der arbejder i to eller flerelande, finder betingelsen om, at den enkelte skal udøve "en væsentlig del" af sin beskæftigelse ibopælslandet (for at det er bopælslandets lovgivning, der gælder) alene anvendelse for personer, derarbejder for den samme arbejdsgiver og finder ikke anvendelse på den situation, hvor en personarbejder i to eller flere lande for forskellige virksomheder eller arbejdsgivere. Formålet medændringen er at gøre det klart, at betingelsen for at udøve en "væsentlig del" af beskæftigelsen ogsågælder en person, som normalt udøver en beskæftigelse for forskellige virksomheder ellerarbejdsgivere i to eller flere medlemsstater.En række ændringer og præciseringer i forordning 987/2009 skal modvirke utilsigtet spekulation ireglerne om hvilket lands lovgivning, der skal anvendes for personer, der arbejder i to eller flerelande. Det drejer sig om regler for fastsættelse af, hvor en arbejdsgiver har hjemsted, herunder ensærlig regel for personer der arbejder som flyvende personel i luftfartsselskaber, og for arbejde afmarginalt omfang. Der lægges således op til, at det er seneste beskæftigelsesland, der skal udbetalealle sociale sikringsydelser.3. Ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 65, stk. 5, omhandler ret til dagpenge for ledigeselvstændige erhvervsdrivende, der har været arbejdsløshedsforsikret i den medlemsstat, hvor denseneste beskæftigelse har fundet sted, men bor i en medlemsstat, hvor der ikke findes enarbejdsløshedsforsikring for selvstændige.Hovedreglen i forordningens art. 65 er, at helt ledige grænsearbejdere skal have udbetalt dagpenge ideres bopælsstat. Kommissionen og en række medlemsstater, der ikke har arbejdsløshedsforsikringfor selvstændige erhvervsdrivende, er imidlertid af den opfattelse, at det ikke er muligt – som forgrænsearbejdere, der er lønmodtagere - at overføre ansvaret for udbetalingen af arbejdsløshedsydelsertil bopælsmedlemsstaten, hvis lovgivningen i sidstnævnte medlemsstat ikke omfatterarbejdsløshedsydelser for selvstændige.4. Ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 71, stk. 2, er en præcisering af den administrativekommissions afstemningsprocedurer, der afspejler den udvikling, som blev indført vedLissabontraktaten.3. Europa-parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.4. NærhedsprincippetNærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under EU'senekompetence.EU er i henhold til traktatens artikel 48 forpligtet til at træffe koordinerende foranstaltninger inden forsocial sikring. Uden en sådan koordinering er der risiko for, at den frie bevægelighed ikke kananvendes, eftersom borgerne vil være mindre tilbøjelige til at benytte sig af denne ret, hvis det irealiteten betyder, at de mister de sociale sikringsrettigheder, som de allerede har erhvervet i en andenmedlemsstat. Det er ikke hensigten med den gældende EU-lovgivning inden for social sikring aterstatte de forskellige nationale ordninger.

Det er kun muligt at koordinere de sociale sikringsordninger på EU-niveau. Hensigten er at sikre, atkoordineringen af de sociale sikringsordninger fungerer effektivt i samtlige medlemsstater.Koordineringen er baseret på og begrundes i den frie bevægelighed for personer inden for EU.Det er imidlertid dansk opfatttelse, at forslaget vedr. dagpenge til selvstændige nærmer sigharmonisering og går ud over forordningens formål om koordinering. Dermed lægges der op til, atmedlemsstaterne fratages ansvaret for at tilrettelægge og finansiere de nationale socialesikringsordninger. Denne del af forslaget er efter dansk opfattelse ikke i overensstemmelse mednærhedsprincippet.5. Gældende dansk retÆndringen vil have konsekvenser for dansk ret, konkret reglerne for arbejdsløshedsdagpenge.6. KonsekvenserI en situation, hvor en selvstændig erhvervsdrivende grænsearbejder bliver ledig, lægger forslaget optil, at vedkommende ikke må miste retten til dagpenge, blot fordi han bor i en medlemsstat uden a-forsikring for selvstændige. Den økonomiske byrde bliver i sådanne tilfælde, mere eller mindretilfældigt, lagt over på seneste beskæftigelsesland (med a-forsikring for selvstændige), som ikke blotfår pligt til at betale arbejdsløshedsdagpenge til den ledige selvstændige erhvervsdrivende i heledagpengeperioden, men også andre sociale sikringsydelser, herunder syge- og barselsdagpenge ogsundhedsydelser.Forslaget vil i praksis indebære, at nogle lande skal finansiere ”huller” i andre landes socialesikkerhedssystemer. Samtidig er der ved forslaget lagt op til, at der kan blive skabt incitament til atforsikre sig i en dansk a-kasse.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserFor så vidt angår ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 13 (lovvalg) er de økonomiskeomkostninger for Danmark betydelige. Forslaget indebærer således ifølge en foreløbig vurderingoffentlige merudgifter fuldt indfaset på ca. 110 mio. kr. årligt som følge af, at pendlingen til Danmarker højere end pendlingen ud af DanmarkFor så vidt angår ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 65, stk. 5, (selvstændige erhvervsdrivendegrænsearbejdere) skønnes udgifterne at være ca. 1-1,5 mio. kr. årligt. Da der er tale om en helt nymulighed for ret til ydelser for ledige grænsearbejdere, der har drevet selvstændig virksomhed, må detforventes at denne persongruppe vil vokse støt, og dermed også de skønnede årlige udgifter.Nettoudgiften på lang sigt for den danske stat som følge af ændringsforslaget til EU forordningenvedrørende koordinering af social sikring i EU udgør således med betydelig usikkerhed mere end 110mio. kr. årligt. På kort sigt skønnes nettoudgiften at udgøre ca. 70 mio. kr. årligt.7. HøringForslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold medfrist den 1. februar 2011.Følgende høringssvar er modtaget:Dansk Arbejdsgiverforening (DA) noterer sig ændringsforslagene til forordning nr. 883/04 artikel 13,stk. 1 og forordning nr. 987/09 artikel 14, stk. 5a, og ønsker, at ændringen til 883/04 skal omfattetransport, herunder lufttransport. DA savner generelt en redegørelse for, hvilken praktisk og

økonomisk betydning forslagene forventes at få, herunder for berørte arbejdsgivere og lønmodtagere.DA er ikke bekendt med problemer i Danmark, der begrunder en ændring af reglerne. DA har ikke påbaggrund af det udsendte høringsnotat kunnet tage stilling til forslagene.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) spørger i høringssvaret, hvilke konsekvenser forslaget vilhave for grænsependlere mellem Danmark og Sverige, samt om forslaget vil medføre væsentligeændringer, der ikke relaterer sig til arbejdsbyrder og omkostninger. FA har ingen bemærkninger tilden del af forslaget, der omhandler arbejdsløshedsdagpenge til selvstændige grænsearbejdere.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerEt mindretal af lande er skeptiske overfor forslaget.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan som udgangspunkt ikke støtte forslaget, da det skønnes at medføre væsentligestatsfinansielle konsekvenser for så vidt angår den del af forslaget, der omhandler lovvalg og er etbrud med grundlæggende principper for EU-koordinering af social sikring for så vidt angår den del afforslaget, der omhandler arbejdsløshedsdagpenge til selvstændige grænsearbejdere. Samtidig er derved forslaget lagt op til, at der kan banes vej for ændringer i forordningens grundlæggende principperi forhold til andre grupper med dertil øgede administrative og økonomiske konsekvenser til følge.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat.1. BaggrundKommissionen forventes den 7. juni 2011 at fremlægge forslag til henstillinger efter art. 148. Rådetkan i henhold til art. 148 på forslag af Kommissionen give landespecifikke henstillinger tilmedlemslandene. Beskæftigelsesko-miteen og Komiteen for Social Beskyttelse forventes atfremlægge en fælles udtalelse om de foreløbige erfaringer med de dele af EU2020-strategien, somvedrører beskæftigelse og social inklusion. Endvidere forventes Beskæftigelseskomiteen at kommemed en udtalelse om den såkaldte ”Employment Performance Monitor”.2. Formål og indholdFormålet med fremlæggelsen af forslag til landespecifikke henstillinger (art. 148), somKommissionen forventes at præsentere den 7. juni 2011, er at identificere nøgleudfordringer(flaskehalse), som landene står overfor, og hvis løsning vil give en markant forskel mht. resultat forarbejdsmarkedet. Endvidere ventes Kommissionen at pege på potentielle risikoområder, der endnuikke er hovedudfordringer, men kan udvikle sig til sådanne. Kommissionen forventes vedfremlæggelsen af de landespecifikke henstillinger at fremlægge dels et ”staff working paper” dels etpolitisk afsnit med forslag til landespecifikke henstillinger.Beskæftigelseskomiteen og Komiteen for Social Beskyttelse forventes i den fælles udtalelse atpræsentere de fore-løbige erfaringer med de dele af EU2020-strategien, som vedrører beskæftigelseog social inklusion. Beskæftigelses-komiteens udtalelse om den såkaldte ”Employment PerformanceMonitor” vil formentlig præsentere informationer for hvert af medlemslandene og samletinformationer om bl.a. nøgleudfordringer og potentielle nøgleudfordringer. Komitéen for Socialbeskyttelse forventes navnlig at udtale sig om værdien af de sociale systemer i relation til denøkonomiske krise og bekæmpelse af risiko for fattigdom og social udstødelse3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet er ikke relevant.6. KonsekvenserForslaget har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser forbeskyttelsesniveauet.47

Nyt notat.ResuméKommissionens meddelelse ”En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuldbeskæftigelse” er et af de syv flagskibsinitiativer, der skal understøtte den overordnede målsætning iEuropa 2020-strategien om en samlet europæisk beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Det skal ske vedhjælp af tiltag på fire prioriterede områder: Bedre fungerende arbejdsmarkeder; en bedre kvalificeretarbejdsstyrke, forbedret jobkvalitet og arbejdsvilkår samt fremme af jobskabelsen og efterspørgslenefter arbejdskraft. På rådsmødet skal Beskæftigelsesudvalgets (EMCO) udtalelse om meddelelsengodkendes.1. BaggrundDet Europæiske Råd vedtog Europa 2020-strategien på sit topmøde den 17. juni 2010.Kommissionens meddelelse ”En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et Europæisk bidrag til fuldbeskæftigelse” er et af de syv flagskibsinitiativer, der skal understøtte de overordnede målsætninger iEuropa 2020 strategien, herunder særligt den fælles beskæftigelsesfrekvens på 75 procent i 2020.2. Formål og indholdRådet skal godkende EMCO’s udtalelse om Kommissionens meddelelse ”En dagsorden for nyekvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse”.Formålet med Kommissionens meddelelse er at bidrage til opnåelsen af beskæftigelsesmålet i Europa2020-strategien og samtidig understøtte en række andre initiativer, herunder flagskibsinitiativet ”Ungepå vej” og ”Strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2010-2015”.For at nå målet foreslår Kommissionen initiativer på tværs af 4 prioriterede områder:1. Bedre fungerende arbejdsmarkeder – en ny dynamik i flexicurity-ordningerneFlexicurity-principperne anses fortsat for at være et af de bedste redskaber til at sikre velfungerendearbejdsmarkeder, og Kommissionen vil – under hensyntagen til kompetencefordelingen påuddannelsesområdet - styrke medlemslandenes flexicurity-politikker for at mindske segmentering afarbejdsmarkedet, støtte ligestilling og sikre, at tilpasning til arbejdsmarkedets behov kan betale sig.2. Arbejdstagere med de rette kvalifikationerArbejdsstyrken skal kunne bidrage til og tilpasse sig teknologiske ændringer og nye mønstre fortilrettelæggelsen af arbejdet. Kommissionen anslår, at behovet for højt kvalificeret arbejdskraft vilstige på europæisk plan, og manglen på kvalificeret arbejdskraft vil gøre det vanskeligt at nå de fællesmålsætninger om bæredygtig vækst. Således er investering i uddannelse og arbejdsmarkedetskompetencebehov samt formidlings- og vejledningstjenester afgørende for produktivitet, vækst ogbeskæftigelse. Samtidig skal potentialet i den geografiske mobilitet i EU og indvandreres potentialeudnyttes bedre, sådan at det kan bidrage positivt til beskæftigelsessituationen.3. Forbedring af arbejdets kvalitet og arbejdsvilkårene

Kommissionen fremhæver, at også jobkvalitet og arbejdsmiljø spiller en rolle når det gælder om atforbedre arbejdsstyrkens potentiale. Det fremføres, at EU-virksomhedernes overlevelse og mulighederfor at udvikle en engageret arbejdsstyrke, som kan levere hurtige og effektive resultater, afhænger afet arbejdsmiljø af høj kvalitet og med sikre og sunde arbejdsvilkår. Dette forudsætter en integreretpolitisk reaktion på EU-plan. EU retten sikrer minimumsstandarder, men der er behov for tilpasningog præcisering af gennemførelsen af reglerne med henblik på tilpasning til nye arbejdsmønstre ogteknologier. Samtidig hermed er der behov for ”bløde” redskaber, herunder analyse, koordinering ogudveksling af god praksis.4. Støtte til jobskabelseKommissionen anfører, at økonomisk vækst fortsat en nøglen til jobskabelse og henviser tilflagsibsinitiativerne ”Innovation og EU” og ”En industripolitik for en globaliseret verden”. Udoverdisse initiativer kan betingelserne for jobskabelse dog samtidig styrkes gennem innovation, støtte tilrekruttering af langtidsledige og andre, som er på vej ud af arbejdsmarkedet samt fremme afiværksætterkultur, selvstændig erhvervsvirksomhed og innovation.Konkrete initiativerFlagskibsinitiativet indeholder 13 konkrete initiativer, som vil blive præsenteret af Kommissionen ogforhandlet af medlemsstaterne i løbet af 2011 og 2012. Nogle af initiativerne vil således blive lanceretunder danske EU-formandskab.Det bemærkes, at Kommissionens meddelelse om flagskibsinitiativet udgør en overordnet ramme forlancering af en de enkelte initiativer i løbet af de kommende år, og at dette skal ske underhensyntagen til national kompetence.EMCO byder i sin udtalelse meddelelsen velkommen og anerkender behovet for de fire ovennævnteindsatsområder. Samtidig understreger EMCO, at alle aktører skal bidrage, hvis man skal nå målene idagsordenen samt i Europa 2020-strategien, og EMCO vil bidrage til arbejdet i samarbejde medKommissionen og parterne.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retUdtalelsen har i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.6. KonsekvenserUdtalelsen har i sig selv ingen konsekvenser.7. HøringEMCO’s udtalelse vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold tilorientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige medlemslande ventes at indtage en positiv holdning til EMCO’s udtalelse.

6. Unges beskæftigelse, KOM-dokument foreligger ikkea) Fremme af unges beskæftigelse for at nå EU2020-målene–Vedtagelse af rådskonklusionerb) Struktureret dialog med unge om unges beskæftigelse– Information fra formandskabetNyt notat.1. BaggrundDet ungarske formandskab arrangerede den 4.-5. april 2011 en konference i Budapest om ungesbeskæftigelse. Konferencen havde deltagelse af en bred kreds af interessenter, herunderrepræsentanter fra medlemslandene, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter fra internationaleorganisationer samt fra den akademiske verden. Konferencen satte fokus på årsager til de ungesvanskeligheder med integration på arbejdsmarkedet i genopretningsperioden og veje til en succesfuldimødegåelse af disse udfordringer.2. Formål og indholdFormandskabets forslag til rådskonklusioner blev fremlagt på arbejdsgruppens møde den 8. april 2011og tager udgangspunkt i formandskabets konference i Budapest.Rådskonklusionerne inviterer medlemslandene, Kommissionen og Beskæftigelseskomiteen til enstyrket indsats for unges beskæftigelse.Medlemslandene inviteres bl.a. til:at foretage reformer af uddannelses- og træningssystemer såvel som anerkendelse af andreend formelle uddannelser, hvor det måtte være passende og nødvendigt,at anvende nødvendige redskaber, hvor det måtte være passende, for at lette de ungesovergang til arbejdsmarkedet,at styrke en målrettet, transparent aktiv arbejdsmarkedspolitik for unge,at fremme en individuel tilgang og strategier, der når ud over anvendelse af it-teknologierf.eks. fremme af partnerskaber, herunder med deltagelse af bl.a. arbejdsmarkedets parter,at komplementere redskaber på udbudssiden med en indsats fra efterspørgselssiden, herunderved stimulering af jobskabelse f.eks. ved anvendelse af beskæftigelsessubsidier,at intervenere hurtigt over for unge, der hverken er i beskæftigelse, uddannelse eller træning,at udnytte EU-fondenes potentiale, herunder især Den Europæiske Socialfond,at udveksle erfaringer, gode eksempler på jobcenter-services og andre aktørers indsats for atfremme, at de unge kommer i beskæftigelse,at fremme de unges mobilitet både på nationalt og EU niveau,at fremme samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, jobcentre, og andre aktører, herunderuddannelses- og træningsorganisationer, hvor det er passende for f.eks. at udvikle bedreprognoseinstrumenter til afdækning af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer ogudbuddet heraf.Kommissionen inviteres bl.a. til fortsat at fremme udveksling af gode erfaringer for at fremme ungesbeskæftigelse i overensstemmelse med de tiltag, der er omtalt i Kommissionens meddelelse ”Unge påvej”. Dette skal bl.a. ske gennem udvikling af nye veje til fremme af opstart af selvstændigvirksomhed, ved udvikling af initiativet ”Dit første EURES job”, som skal forøge de ungesjobmuligheder via adgang til beskæftigelsesmuligheder i andre medlemslande. Kommissionen

inviteres ligeledes til at støtte medlemslandene i deres arbejde med bl.a. at udvikle arbejdsbaseretlæring og bidrage til et større antal lærlingeforhold i Europa i 2012, og endelig foreslå enkvalitetsramme for vilkår for trainees.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet er ikke relevant.6. KonsekvenserForslaget har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser forbeskyttelsesniveauet.7. HøringRådskonklusionerne vil blive fremsendt til medlemmerne af Specialudvalget for Arbejdsmarkedet ogSociale forhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningDe fleste lande har udtrykt en generel positiv holdning til udkastet, som forventes forhandlet færdigtinden rådsmødet den 17. juni 2011.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for formandskabets udkast til rådskonklusioner.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7. Udtalelse fra Komitéen for Social Beskyttelse om opstramning af den åbnekoordinationsmetode i lyset af Europa 2020-strategien, KOM-dokument foreligger ikke- Godkendelse af SPC-udtalelseNyt notat.1. BaggrundGennemførelsen af Europa-2020strategien har gjort det nødvendigt at justere den åbnekoordinationsmetode på det sociale område. På denne baggrund har Komitéen for Social Beskyttelsevedtaget en udtalelse herom, hvoraf det bl.a. fremgår, at den åbne koordinationsmetode har været etfleksibelt, succesrigt og effektivt instrument til at fremme fælles prioriteringer i EU på det socialeområde.2. Formål og indholdUdtalelsen har til formål at tilpasse procedurereglerne i den åbne koordinationsmetode til processernei Europa 2020-strategien. Den åbne koordinationsmetode bør fortsat virke på en helhedsorienteretmåde vedrørende de tre områder: social inklusion, pensioner og sundhedspleje. Den åbnekoordinationsmetode har en central rolle vedrørende initiativer på det sociale område, herunder for såvidt angår tilstrækkelighed, finansiel bæredygtighed og modernisering.Den åbne koordinationsmetode er et essentielt redskab til at bistå socialministrene med at overvåge ogvurdere den sociale situation og udviklingen af de sociale beskyttelsessystemer, såvel som den socialedimension af Europa 2020-strategien.Koordinationen indebærer, at medlemsstaterne jævnligt rapporterer om deres strategier og defremskridt, der er opnået inden for målene i den åbne koordinationsmetode. Dette arbejde skaltilrettelægges med henblik på at opnå synergieffekter i forhold til Europa 2020-strategien samt undgåoverlap.Dette medfører, at medlemsstaterne samtidig med de årlige nationale reformprogrammer (NRP´erne)bliver anmodet om på kortfattet vis at informere om de fremskridt, der er opnået inden for specielleområder samt hvor det er relevant præsentere deres a jour førte planer.Komitéen for Social Beskyttelse vil i sin årlige rapport vurdere de fremskridt, der sker på det socialeområde i EU.Komitéen for Social Beskyttelse vil fortsætte arbejdet med indikatorer inden for social inklusion,pensioner, sundhedspleje og langtidspleje.Endelig nævnes vigtigheden af at fremme inddragelsen af arbejdsmarkedets parter, NGO’er samtregionale og lokale myndigheder.3. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant4. NærhedsprincippetIkke relevant5. Gældende dansk retIkke relevant

8. Demografiske udvikling og familiepolitik, KOM-dokument foreligger ikke- Udveksling af synspunkterc) Balance mellem familie- og arbejdsliv i lyset af den demografiske udvikling- Vedtagelse af rådskonklusioner- Præsentation af trio-deklarationd) Uformelt rådsmøde for minister med ansvar for familiepolitik- Orientering fra formandskabetNyt notat.Resuméa) Forslaget til vedtagelse af rådskonklusioner om balance mellem familie- og arbejdsliv tagerudgangspunkt i de demografiske udfordringer, som medlemslandene står over for, med henblik på atøge fertilitetskvotienterne samt styrke den økonomiske udvikling og ligestillingen mellem mænd ogkvinder.I trio-deklarationen redegøres der for, at den demografiske situation kalder på handling inden forområdet for familiepolitik, hvis man vil opnå målene for Europa 2020-strategien om enbeskæftigelsesfrekvens på 75 % for mænd og kvinder.b) Det forventes, at formandskabet vil orientere om et uformelt rådsmøde for ministre med ansvar forfamiliepolitik, der blev afholdt den 1. april 2011 i Ungarn.1. Baggrunda) Balance mellem familie- og arbejdsliv i lyset af den demografiske udviklingFormandskabet har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om balancen mellem familie- og arbejdslivi lyset af den demografiske udvikling. Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet.Trio-deklarationen blev præsenteret og underskrevet af trio-formandskabet samt Polen på detuformelle rådsmøde om demografi og familiepolitik i Ungarn den 1. april 2011. Trio-deklarationen vilblive præsenteret på rådsmødet.b) Uformelt rådsmøde for ministre med ansvar for familiepolitikDet forventes, at formandskabet vil orientere om det uformelle rådsmøde for ministre med ansvar forfamiliepolitik, der blev afholdt den 1. april 2011 i Ungarn.2. Formål og indholda) Balance mellem familie- og arbejdsliv i lyset af den demografiske udviklingForslaget til vedtagelse af rådskonklusioner om balance mellem familie- og arbejdsliv tagerudgangspunkt i de demografiske udfordringer, som medlemslandene står over for. Giver man mændog kvinder mulighed for balance mellem familie- og arbejdsliv, øger man muligheden for højerefertilitetskvotienter, at nå målene om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % for mænd og kvinder iEuropa 2020-strategien og at styrke den økonomiske udvikling i EU.Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres således blandt andet til at fremmesammenhængskraften og beskæftigelsesmulighederne for arbejdstagere gennem ligestilling mellemmænd og kvinder og balance mellem familie- og arbejdsliv. De opfordres endvidere til at tagefamiliernes forskellige behov og præferencer i betragtning, især når det drejer sig om udsatte familier,store familier og enlige forsørgere.

Kommissionen opfordres blandt andet til at støtte alle familiers levevilkår samt ligestilling mellemmænd og kvinder. Det skal ske gennem Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer, ved atvidereudvikle statistikker, indikatorer og forskning på området samt ved at fremsætte forslag om etEuropæisk År for Familier 2014.Komitéen for Social Beskyttelse og Komitéen for Beskæftigelse opfordres til at fortsætte deresarbejde med at identificere de mest effektive støttepolitikker med det formål at sikre passendelevestandarder for familierne og balance mellem familie- og arbejdsliv.Medlemsstaterne opfordres til at træffe foranstaltninger til fremme af større balance mellem familie-og arbejdsliv, sådan som det er beskrevet i Den Europæiske Pagt for Ligestilling mellem Kønnene(2011-2020). De opfordres endvidere til at forbedre indholdet af og opdatere den eksisterendewebportal for European Alliance for Families.I trio-deklarationen anerkendes de store demografiske udfordringer, som medlemslandene står overfor. En måde at imødegå udfordringerne på er at gøre det muligt for mænd og kvinder at skabebalance mellem familie- og arbejdsliv. En sådan balance kan hjælpe til at opnå målene i Europa 2020-strategien om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % for mænd og kvinder. Medlemsstaterne er kommetet skridt på vejen med hensyn til at skabe bæredygtige familiepolitikker, således at de lavefertilitetskvotienter kan øges og Europas økonomi udvikles, men vilkårene for familierne kan stadigforbedres.En af de store udfordringer er at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, så de ikke skal vælgemellem børn og karriere.I trio-deklarationen lægges der således op til bl.a. at fjerne hindringer for kvinders deltagelse påarbejdsmarkedet, at øge ligestillingen mellem mænd og kvinder samt at give enlige forsørgere ogstore familier bedre vilkår. Samtidig ønsker man familievenlige politikker og praksisser påarbejdspladsen, fleksibel arbejdstid og fleksible orlovsordninger samt dagtilbud af høj kvalitet.b) Uformelt rådsmøde for ministre med ansvar for familiepolitikDet forventes, at formandskabet vil orientere om det uformelle rådsmøde for ministre med ansvar forfamiliepolitik, der blev afholdt den 1. april 2011 i Ungarn.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.6. KonsekvenserSagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. HøringForslaget vedrørende balance mellem familie- og arbejdsliv og trio-deklarationen er sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

Nyt notat.1. BaggrundDet er et element i 2020-strategien, at 20 millioner mennesker i EU skal løftes ud af risiko forfattigdom inden udgangen af 2020. Med udgangspunkt heri har det ungarske formandskab fremsat etforslag til rådskonklusioner, der har særlig vægt på bekæmpelse af børnefattigdom.2. Formål og indholdI rådskonklusionerne understreges, at bekæmpelse af børnefattigdom kan kun realiseres, hvis dertages hensyn til barnets familiesituation. Det fremhæves, at forældres, og herunder enlige forældres,adgang til og fastholdelse på arbejdsmarkedet, adgang til sociale ydelser, mulighed for at sende barneti dagtilbud, adgang til sundhedsydelser, tilbud om undervisning samt foranstaltninger til at sikre enbalance mellem familie- og arbejdsliv er afgørende faktorer til bekæmpelse af børn i risiko forfattigdom.Medlemsstaterne inviteres til at understrege aspekterne ved børnefattigdom i deres nationalepolitikker og inviteres til at overveje at inddrage problemstillingen i udarbejdelsen af de nationalereformprogrammer, som alle medlemslande har forpligtet sig til at udarbejde. Medlemsstaterneinviteres desuden til at opstille mål for bekæmpelse af børnefattigdom såvel som foranstaltninger tilovervågning og evaluering af medlemsstaternes bekæmpelse af børnefattigdom.Komiteen for Social Beskyttelse inviteres til at bidrage og fremme forberedelsen af enrekommandation om børnefattigdom og barnets trivsel. Komiteen inviteres desuden til at fortsættearbejdet med eksisterende EU indikatorer og opfordres til at overveje behovet for eventuelt at udvikleyderligere indikatorer målrettet børnefattigdom. Endelig opfordres Komiteen til at øgedataindsamlingen på området.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserIkke relevant.7. HøringForslaget bliver drøftet på et møde i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til rådskonklusionerne.9. Regeringens generelle foreløbige holdning59

Nyt notat.1. BaggrundDet ungarske formandskab ønsker med udkastet til rådskonklusion at støtte gennemførslen afKommissionens handicapstrategi for 2010-2020 strategi. Det understreges, at handicapspørgsmål børvære en national prioritet i bekæmpelsen af fattigdom, samt at medlemsstaterne bør sikre inklusion ogdeltagelse i samfundet for mennesker med handicap.I strategien henvises til EU's og medlemslandenes efterlevelse af FN’s konvention om rettigheder tilpersoner med handicap. EU-Kommissionen udsendte sin kommunikation om Den EuropæiskeHandicapstrategi den 15. november 2010. EU har efterfølgende ratificeret FN’s handicapkonvention,som trådte i kraft for EU den 23. januar d.å.2. Formål og indholdI udkastet til konklusioner foreslås Kommissionen og medlemslandene at sikre en effektivgennemførelse af FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap samt at arbejde forfremskridt inden for handicapstrategiens otte hovedområder: tilgængelighed, deltagelse,ligebehandling, beskæftigelse, uddannelse, social sikring, sundhed og foranstaltninger udadtil.Medlemsstaterne inviteres til at sikre inddragelse af mennesker med handicap og deres organisation iarbejdet med udvikling og gennemførelse af lovgivning og politik som følge af FN’shandicapkonvention, samt fuld inddragelse af civilsamfundet i overvågningsprocessen.Kommissionen inviteres til at støtte medlemslandenes arbejde med at inddrage et handicapperspektiv iarbejdet med og overvågningen af Europa 2020 Strategien, samt at sikre, at ikke-diskrimination ogtilgængelighed for alle anvendes som horisontale principper i EU-støtte.Kommissionen inviteres endvidere til at foreslå en ramme for overvågning af EU’s gennemførelse afhandicapkonventionen, herunder en revision af High Level Group on Disability.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserIkke relevant.7. HøringForslaget vil blive drøftet på et møde i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.8. Generelle forventninger til andre landes holdninger61