Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram –Danmarks indmeldinger under KonkurrenceevnepagtenI lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blevder indgået aftale om den såkaldte konkurrenceevnepagt blandt EU’s stats- og regeringsche-fer på Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2011. Danmark meddelte på baggrundaf en aftale baseret på et bredt flertal i Folketinget, at man ville deltage i pagten. Alle euro-lande og i alt seks ikke-eurolande1deltager i pagten.Pagten skal bygge videre på og supplere det styrkede økonomiske samarbejde i EU, herun-der de styrkede finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, det nye samarbejde omat håndtere makroøkonomiske ubalancer, Europa 2020-strategien mv. Pagten er baseret påen metode, hvor de deltagende lande er enige om fælles overordnede målsætninger om styr-ket konkurrenceevne, øget beskæftigelse, finanspolitisk holdbarhed og finansiel stabilitet, oghvor det enkelte land vælger den økonomiske politik, som landet ønsker at gennemføre for atnå disse mål, og forpligter sig til konkrete tiltag. De deltagende landes stats- og regeringsche-fer skal således årligt redegøre for, hvordan de hver især konkret planlægger at håndtere deudfordringer, som det pågældende land måtte have inden for de fire områder.Pagten indeholder en politisk, men ikke en juridisk forpligtelse til at gennemføre initiativer in-den for de nævnte områder. Det enkelte land vælger selv, hvordan man vil håndtere sine ud-fordringer inden for de fire områder, og vælger selv sine konkrete tiltag. Der er indenfor de fi-re områder udarbejdet et åbent idékatalog med tiltag og principper, som generelt vurderes atvære effektive for at nå de overordnede mål. Landene kan vælge tiltag på disse lister ellervælge nogle andre tiltag, afhængigt af deres konkrete udfordringer.I forlængelse af regeringens konsoliderings- og reformstrategi, har regeringen med offentlig-gørelsen af Reformpakken 2020 den 12. april 2011 fremlagt sin konkrete strategi med initiati-ver til håndtering af Danmarks økonomiske udfordringer. Reformpakken 2020 er samtidigrammen for den politik, som Danmark indmelder i relation til konkurrenceevnepagten.Konkurrenceevnepagten ligger i naturlig forlængelse af de prioriteringer og den strategi, somReformpakken 2020 er udtryk for, og som regeringen gennem de seneste år har arbejdet ef-ter. Det gælder prioriteringen af at sikre balance på de offentlige finanser og sikre den lang-sigtede finanspolitiske holdbarhed i lyset af krisen og de demografiske udfordringer. Det gæl-der også den fortsatte indsats for at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen samt at styrkevækstpotentialet i dansk økonomi.

Regeringens indmeldinger under konkurrenceevnepagtenRegeringen har i Reformpakken 2020 fastlagt et overordnet finanspolitisk mål om strukturelbalance på de offentlige finanser i 2020. Opfyldelse af målsætningen om strukturel balance i2020 vil sikre (mindst) finanspolitisk holdbarhed. Det vil sige, at den politik, der planlæggesfrem mod 2020, kan fastholdes i årene efter, givet de antagelser, som de langsigtede frem-skrivninger baseres på, samtidig med at den offentlige gæld udgør en stabil andel af sam-fundsøkonomien på meget langt sigt. Målet vil samtidig – når det er nået – sikre handlemu-ligheder i finanspolitikken under tilbageslag, og overholdelse af reglerne i EU’s Stabilitets- ogVækstpagt.Målet om strukturel balance i 2020 indebærer et behov for at forbedre den strukturelle saldomed ca. 2,5 pct. af BNP (ca. 47 mia. kr.). Regeringen har allerede taget fat på at genopretteden offentlige økonomi med Genopretningsaftalen fra 2010, som styrker de offentlige finan-ser med ca. 1,3 pct. af BNP (ca. 24 mia. kr.) i perioden 2011-2013.2Den tilbageværende udfordring på ca. 1,2 pct. af BNP (ca. 23 mia. kr.) skal løses ved enrække konkrete reformer. Regeringen har foreslået en tilbagetrækningsreform, en reform afførtidspension og fleksjobordningen samt en reform af statens uddannelsesstøtte, jf. Reform-pakken 2020 og Danmarks Konvergensprogram 2011. Endelig har regeringen foreslået et nytudgiftspolitisk styringssystem i form af en budgetlov, som skal fastsætte rammerne for Folke-tingets vedtagelse af politisk bindende fireårige udgiftslofter for hhv. stat, regioner og kom-muner, samt sanktionsbestemmelser ved overtrædelse af de vedtagne udgiftslofter..På baggrund af udspillet i Reformpakken 2020 har regeringen i maj 2011 indgået politiske af-taler, der sikrer opbakning fra et flertal i Folketinget til at løse den tilbageværende udfordringpå 1,2 pct. af BNP gennem en række konkrete reformer, hvoraf de centrale elementer er føl-gende:

Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanserFor det første er indgået en politiskaftale om senere tilbagetrækning,der fremrykker de al-lerede aftalte forhøjelser af pensions- og efterlønsalderen i Velfærdsaftalen fra 2006 med femår, og forkorter efterlønsperioden fra fem til tre år. Folkepensionsalderen vil således stige fra65 til 67 år i perioden 2019-2022. Efterlønsalderen hæves tilsvarende fra 60 til 62 år i perio-den 2014-2017, og afkortningen af efterlønsperioden fra fem til tre år indfases i perioden fra2018-2023. Aftalen fastholder derudover 2006-Velfærdsaftalens centrale princip om, at læn-gere levetid og flere raske leveår også skal medføre flere aktive år på arbejdsmarkedet. Fol-kepensionsalderen og efterlønsalderen indekseres således med levetiden fra 2046 som detallerede er aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006. Tilbagetrækningsreformens detaljer fremgår af”Aftale om senere tilbagetrækning”.Tilbagetrækningsaftalen vil øge beskæftigelsen med ca. 2,3 pct. af arbejdsstyrken (svarendetil godt 65.000 personer) og forbedre de offentlige finanser med 1 pct. af BNP (svarende til 18mia. kr. i 2020) samt den langsigtede holdbarhed med ca. 0,5 pct. af BNP (svarende til ca.10mia. kr.). Tilbagetrækningsaftalen vil dermed yde et helt centralt bidrag til opnåelse af måletom strukturel balance i 2020. Aftalen vil endvidere øge BNP med ca. 2,6 pct. i 2020. Da forli-get indebærer en ændring af den hidtidige aftale om tilbagetrækning, har partierne bag forli-get aftalt, at tilbagetrækningsaftalen først implementeres efter et folketingsvalg, hvis forligs-partierne fortsat har flertal for reformen efter valget. Det næste folketingsvalg vil senest skulleafholdes i november 2011.

Styrkelse af den offentlige udgiftsstyringMed henblik på at sikre målet om strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 er detudover de nævnte initiativer nødvendigt at styrke den offentlige udgiftsstyring, så de faktiskeudgifter holder sig inden for de budgetterede rammer. På den baggrund er der indgået aftaleom at styrke sanktionslovgivningen i forhold til kommunerne i forlængelse af de sanktionsmu-ligheder, der blev indført som led i Genopretningsaftalen. Regeringen vil desuden i efteråret2011 fremsætte et forslag til lov om udgiftslofter.

Styrket konkurrence og produktivitetRegeringen har stort fokus på at styrke det langsigtede vækstpotentiale gennem et fokus påbl.a. styrket konkurrence og produktivitet. Vækstforum, som blev nedsat af regeringen meddet hovedformål at bidrage til at analysere og håndtere morgendagens udfordringer og rustedansk økonomi til fornyet vækst, kom i marts 2011 med ti hovedanbefalinger, som regeringener i gang med at følge op på.Regeringen har bl.a. på baggrund af Vækstforums anbefaling ommeget mere konkurrencei den private og offentlige sektorden 11. april 2011 indgået aftale om Konkurrencepakkenfor at bringe konkurrencen op på niveau med de bedste lande. Formålet er at fremme konkur-rencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor. Konkurrencepakken retter sigprimært mod byggeriet og servicesektoren, herunder detailhandlen, sundhedstjenester ogserviceerhverv, der er afskærmet fra udenlandsk konkurrencepres. Det er samtidig sektorer,der er karakteriseret ved at have en særlig svag produktivitetsudvikling. Endelig er der enlang række initiativer, der skal sikre øget konkurrence om offentlige opgaver.

Boks 1

Regeringens indmeldinger under konkurrenceevnepagtenRegeringen har i Reformpakken 2020 fastlagt et overordnet finanspolitisk mål om strukturel balance på deoffentlige finanser i 2020. Genopretningsaftalen bidrager med 1,3 pct. af BNP i forhold til at sikre strukturelbalance i 2020. Aftalerne om en tilbagetrækningsreform, målretning af fleksjobordningen, og at unge kom-mer hurtigere gennem deres uddannelse bidrager sammen med andre elementer i aftalerne med 1,2 pct. afBNP i forhold til at sikre strukturel balance i 2020.Regeringens initiativer rettet mod efterlevelse af Konkurrenceevnepagtens mål om finanspolitisk holdbar-hed, øget beskæftigelse og styrket konkurrenceevne er således følgende:Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanserAftale om senere tilbagetrækning, der styrker den strukturelle saldo med 1 pct. af BNP.Hurtigere igennem uddannelseMålretning af fleksjobordningen

Når det gælder pagtens overordnede målsætning om styrket finansiel stabilitet, har Danmarksiden efteråret 2008 gennemført en række konkrete initiativer til understøttelse af den finan-sielle stabilitet, herunder en tidsbegrænset generel statslig garanti omfattende alle simplekreditorer samt statslige kapitalindskud i en række kreditinstitutter og mulighed for individuellestatsgarantier. Bankernes adgang til at anmode om statslige kapitalindskud ophørte pr. 30.juni 2009, og de konkrete indskud blev gennemført frem til udgangen af 2009. Med virkningfra oktober 2010 er der, som afløsning for den tidsbegrænsede generelle statsgaranti, etable-ret en permanent national ramme for afvikling af nødlidende banker (Bankpakke 3). Afvik-lingsordningen blev indført som alternativ til en egentlig konkurs med henblik på de situatio-ner, hvor det ikke er muligt at finde en privat løsning for den nødlidende bank. Med ordningenovertager Finansiel Stabilitet A/S den nødlidende bank med henblik på en gradvis afvikling,som vil have færre negative virkninger på den finansielle stabilitet og tilliden til det finansiellesystem, end der ville følge af en almindelig konkurs. Langt de fleste kunder vil ikke oplevenogen forskel i deres engagement med banken, idet Dankort, betalingsservice mv. vil fungeresom normalt under og efter overtagelsen. Afviklingsordningen kom i anvendelse med Finan-siel Stabilitet A/S’ overtagelse af Amagerbanken i februar 2011, hvor det ikke lykkedes at fin-de en privat løsning. Modellen viste sig velfungerende.Derudover har regeringen den 29. april fremlagt et lovforslag om indførelse af en medgifts-ordning, som giver Indskydergarantifonden mulighed for at yde en medgift i forbindelse med,