Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
PØU Alm.del Bilag 69
Offentligt
danmarks nationalereformprogram2011
REGERINGEN
Maj 2011
danmarks nationalereformprogram2011
REGERINGEN
Maj 2011
IndholdIndledning.......................................................................................................................1.Den økonomiske ramme.........................................................................................1.1 De økonomiske udsigter.................................................................................1.2 Makroøkonomiske ubalancer .........................................................................De nationale mål i Europa2020-strategien .............................................................2.1 Det nationale mål for beskæftigelse ...............................................................2.2 Det nationale mål for forskning og udvikling...................................................2.3 Det nationale mål for klima og energi.............................................................2.4 Det nationale mål for uddannelse...................................................................2.5 Det nationale mål for social inklusion .............................................................Identificering af flaskehalse ....................................................................................3.1 Vækstforums konklusioner .............................................................................3.2 Demografiske udfordringer .............................................................................3.3 Væksten i produktiviteten er lav .....................................................................3.4 Konkurrence ...................................................................................................3.5 Uddannelsesmæssige udfordringer ...............................................................3.6 Et samfund uafhængigt af fossile brændsler i 2050.......................................3.7 Gældsniveauet i husholdningerne i Danmark ................................................Deltagelse, kommunikation og identificering afgood practice...............................VII337131418212631353638414446505263
2.
3.
4.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 0
VI
IndledningNyt kapitel
I lyset af behovet for at udvikle holdbare og vækstfremmende politikker og reformer i EU-landene og for at sikre koordination på EU-plan, skal medlemsstaterne i forbindelse med detførsteeuropæiske semesteridentificere vigtige strukturelle reformer med stor makroøkono-misk effekt, der på én gang sikrer konsolidering af de offentlige finanser og understøtter høje-re vækst og beskæftigelse. I den forbindelse skal medlemslandene aflevere et Stabilitets- el-ler Konvergensprogram og et Nationalt Reformprogram og Danmarks Nationale Reformpro-gram fremsendes hermed.Nationalt har regeringen sat det mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 rigeste landei verden målt ved BNP pr. indbygger, have et samlet arbejdsudbud blandt de 10 højeste iverden, være blandt de dygtigste i verden og være et grønt bæredygtigt samfund og blandtverdens tre mest energieffektive lande. Derudover skal den økonomiske politik være holdbarpå længere sigt.Formålet med det Nationale Reformprogram er at beskrive de tiltag, som Danmark alleredehar taget og vil tage for at bidrage til opfyldelsen af Europa2020 strategiens 5 overordnedemål samt at identificere flaskehalse for vækst med henblik på at skabe nye vækstmulighederog en forbedret konkurrenceevne. I reformprogrammet præsenteres også den overordnedeøkonomiske ramme for dansk økonomi, som er baseret på den nye mellemfristede frem-skrivning, 2020-planen, og som er udfoldet i konvergensprogrammet.Strukturen i det Nationale Reformprogram er bygget op om det foreløbige Nationale Reform-program, der blev afleveret i slutningen af 2010.••••Kapitel 1 omhandler den overordnede økonomiske ramme for dansk økonomi baseretpå 2020-planen.Kapitel 2 fokuserer på de danske nationale målsætninger, der skal bidrage til opfyldel-sen af Europa2020 strategien samt strategier hertilKapitel 3 omhandler identificering af flaskehalse for vækst i DanmarkKapitel 4 beskriver inddragelsen af relevante ministerier og interesseorganisationer i for-bindelse med europapolitiske spørgsmål af relevans for Europa2020-strategien, herun-der inddragelse i udformningen af det Nationale Reformprogram.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
VII
Kapitel 1
2
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 1
1.Nyt kapitel
Den økonomiske ramme
Dansk økonomi har været i fremgang siden sommeren 2008 efter det kraftigetilbageslag i forlængelse af finanskrisen. Markante penge- og finanspolitiskelempelser i 2009 og 2010 er en væsentlig drivkraft bag fremgangen og vil fort-sat virke ind i 2011. Frem mod 2015 ventes en fortsat og gradvist mere selv-bærende genopretning af aktiviteten i økonomien.De centrale udfordringer fremadrettet er at styrke vækstmulighederne og de of-fentlige finanser, som begge svækkes strukturelt af den demografiske udvik-ling. Udfordringerne skærpes af, at de offentlige finanser er svækket betydeligti forbindelse med finanskrisen, og at vækstmulighederne gennem en længereårrække har været dæmpet af en svag produktivitetsudvikling. Regeringensmellemfristede strategi for håndteringen af udfordringerne er formuleret i 2020-planen og detaljeret beskrevet i Danmarks Konvergensprogram 2011.Det centrale mellemfristede finanspolitiske mål er at sikre strukturel balance påde offentlige finanser i 2020, jf. konvergensprogrammet. Henstillingen fra EU’sMinisterråd (ECOFIN) om at forbedre den strukturelle offentlige saldo med 1½pct. af BNP i perioden 2011 til 2013 er opfyldt med aftalen om Genopretning afDansk Økonomi fra maj 2010.
1.1
De økonomiske udsigter
Dansk økonomi blev hårdt ramt af det globale tilbageslag i efteråret 2008, som kom oveni enigangværende afdæmpning af efterspørgslen efter en periode med stort kapacitetspres,svækket konkurrenceevne og kraftige stigninger i boligpriserne.Siden sommeren 2009 er det imidlertid gået fremad igen, og gennem det seneste halvandetår har væksten været større end ventet, mens ledigheden er steget mindre end frygtet. Brut-toledigheden er stabiliseret det seneste halve år og er i dag lavere end i 2001, hvor den ellersnåede ned på det laveste niveau efter højkonjunkturen i 1990’erne,jf. figur 1.1a.Det er be-mærkelsesværdigt i lyset af det historisk kraftige tilbageslag i dansk og international økonomi.Frem mod 2015 ventes en fortsat gradvis genopretning af aktiviteten i økonomien, således atledigheden kan nærme sig det estimerede strukturelle niveau. I takt med at fremgangen i ef-terspørgslen bliver mere selvbærende er det derfor naturligt gradvist at udfase de store pen-ge- og finanspolitiske lempelser under krisen.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
3
Kapitel 1
Den økonomiske ramme
Genopretningen af aktiviteten forudsætter også, at der fortsat er tillid til finanspolitikken ogtroværdighed om de offentlige finanser i Danmark. Krisen har således skærpet de finanspoli-tiske udfordringer, som Danmark står overfor. Store offentlige overskud er vendt til et betyde-ligt underskud, som ventes at være på ca. 70 mia. kr. (4 pct. af BNP) i 2011, blandt andet påbaggrund af en af de største finanspolitiske lempelser i EU på over 3 pct. af BNP. Danmarker derfor kommet ind i EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud og har fået enhenstilling om at stramme finanspolitikken frem mod 2013.
Figur 1.1aBruttoledighed og langtidsledighed
Figur 1.1bStrukturel saldo uden tiltag og i 2020-forløbetinklusive reformer mv.Pct . af BNP32102020-f orløbUden ref ormPct . af BNP3210-1-2-3Uden ref om og højf orbrugsvækst-4-5-6200520102015 2020-72025 2030
1.000 personer350300250200150100500969800020406
1.000 personerLaveste niveau 20013503002502001501005000810
-1-2-3-4-5-6-72000
Ledige, alle
Langtidsledige
Anm.: I figur 1.1b viser udviklingen i den strukturelle saldo frem til 2050 ved: 1) uden yderligere reformersamt høj vækst i det offentlige forbrug (rød), 2) uden yderligere reformtiltag og lav vækst i det of-fentlige forbrug (mørkeblå), og 3) 2020-forløb med virkning af reformforslag (lyseblå).Kilde: Egne beregninger.
Samtidig har det internationale økonomiske klima skiftet karakter. Opsvinget i den vestligeverden er moderat, og mange lande står med finanspolitiske udfordringer, der kan virkeuoverkommelige. På de finansielle markeder er der øget fokus på udviklingen i underskud oggæld, og på hvordan landene håndterer opgaven med at sikre sunde finanser. Omkostnin-gerne blandt andet i form af stigende renter ved at føre en uansvarlig eller utroværdig politiker betydelige.Danmark er et lille land med en meget rentefølsom økonomi, og hvor udviklingen på blandtandet boligmarkedet har stor betydning både for den samlede efterspørgsel og den finansiel-le stabilitet. Det øger sårbarheden overfor finansiel uro. Beskæftigelse og vækst er blevetmere følsomme overfor ændringer især i de korte renter end tidligere, og de realøkonomiskekonsekvenser af pres på kronen, der indebærer rentestigninger, er derfor forøget. Samtidighar finanskrisen vist, at den økonomiske stabilitet i høj grad er betinget af, at der internatio-nalt er tillid til den finansielle sektor i Danmark.
4
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 1
Den økonomiske ramme
For Danmark er det derfor blevet endnu vigtigere end tidligere at føre en ansvarlig og stabili-tetsorienteret økonomisk politik, som sikrer troværdighed om fastkurspolitikken, og som kansikre, at danske statspapirer fortsat ses som ”en sikker havn” i perioder med finansiel uro.Hvis tilliden ikke fastholdes, kan det sætte det moderate opsving, som er i gang, under presog medføre en større stigning i rentebetalingerne på gælden og dermed reducere råderum-met til andre formål.Med genopretningsaftalen er der fra 2011 taget fat på at genoprette den offentlige økonomi.Aftalen betyder sammen med den planlagte finanspolitik i øvrigt, at op mod 90 pct. af de lem-1pelser, der blev gennemført i 2009 og 2010, trækkes tilbage igen . Aftalen indebærer blandtandet, at de offentlige udgifter skal holdes i ro i årene frem til 2013, således at det reale of-fentlige forbrug bringes tilbage på det spor, som tidligere var planlagt. Aftalen indeholder og-så reformer på arbejdsmarkedet, som kan bidrage til at fastholde lav langtidsledighed ogstyrke arbejdsudbuddet. Samlet er det vurderet, at aftalen styrker arbejdsudbuddet med godt10.000 personer på længere sigt, svarende til 0,3 pct. af arbejdsstyrken.Udfordringerne for de offentlige finanser skærpes imidlertid, når der ses længere frem. Dan-mark står fra nu af og i de kommende årtier i en situation, hvor den offentlige økonomi sy-stematisk kommer under stigende pres. Hvis ikke der gennemføres yderligere reformer, somstyrker det offentlige indtægtsgrundlag, og det offentlige forbrug vokser realt som i de sene-ste 30 år, er der udsigt til, at underskuddet kan stige til over 2½ pct. af BNP i 2020 (48 mia.kr.) og 6½ pct. af BNP (120 mia. kr.) frem mod 2030,jf. figur 1.1b.Sådan et forløb – hvor ud-giftspolitikken videreføres uændret – er ikke troværdigt og vil medføre pres på rentespændet,som yderligere øger gælden. Selv hvis den årlige stigning i det offentlige forbrug halveres iforhold til de seneste 30 år, vil der være underskud på omkring 1� pct. af BNP (23 mia. kr.) i2020 og 2½ pct. af BNP (48 mia. kr.) i 2030.Krisen har samtidig tydeliggjort, at Danmark står over for en udfordring med lavt vækstpoten-tiale. Produktivitetsvæksten har været lav gennem en længere årrække, og selv om beskæf-tigelsen er vokset, har fremgangen i velstanden været mindre end i mange sammenligneligelande. Den lave produktivitetsvækst har samtidig svækket de offentlige finanser, fordi væk-sten i de offentlige udgifter ikke samtidig er sat tilsvarende ned. De kommende år vil den de-mografiske udvikling reducere arbejdsudbuddet, mens befolkningen vokser, blandt andet for-di antallet af ældre øges. Det medfører pres på finanserne og begrænser vækstmulighedernei de private erhverv, navnlig hvis væksten i det offentlige forbrug fortsætter og dermed redu-cerer rekrutteringsgrundlaget for den private sektor.Dansk økonomi står dermed over for især 3 grundlæggende udfordringer:•Vækstpotentialet skal styrkes. Uden reformer der øger arbejdsudbuddet eller højere pro-duktivitetsvækst er vækstmulighederne meget begrænsede – omkring 1 pct. om året –og der er risiko for at Danmark bliver et lavvækstsamfund. Med store udfordringer forbåde offentlige finanser og vækst, er det de private virksomheders vækstbetingelser, derskal styrkes. Det kræver reformer, som kan styrke arbejdsudbud, produktivitet og kon-kurrenceevne.
1
Målt ved de direkte provenuer, der indgår i finanseffektberegningen.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
5
Kapitel 1
Den økonomiske ramme
•
De offentlige finanser skal styrkes væsentligt for at sikre, at den offentlige økonomi hæn-ger sammen på lidt længere sigt. Uden yderligere reformer vil der kun være plads til ca.nulvækst i de offentlige serviceudgifter det næste tiår, for at der kan være balance på deoffentlige finanser i 2020 (strukturelt).Det er et grundlæggende krav, at udgifterne ikke fortsætter med at stige mere end det,som er planlagt og aftalt. Der er indført skærpede styringsmekanismer, men det vurde-res ikke at være tilstrækkeligt. Der er behov for at indføre et nyt udgiftsstyringssystembaseret på bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.
•
Regeringens strategi for håndteringen af udfordringerne er formuleret i 2020-planen. I planener det centrale omdrejningspunkt for finanspolitikken at sikre strukturel balance på de offentli-ge finanser i 2020. Strukturel balance vil styrke troværdigheden om de offentlige finanser ogom fastkurspolitikken og sikre finanspolitiske handlemuligheder i forbindelse med tilbageslag.Ved at sikre strukturel balance i 2020 med initiativer, der permanent styrker finanserne, vil fi-nanspolitikken samtidig indfri kravet om (mindst) finanspolitisk holdbarhed. Desuden vil struk-turel balance mindske risikoen for, at Danmark igen kommer i konflikt med 3 pct.’s grænsenfor offentlige underskud i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt.I planen til 2020 kan udfordringen for de offentlige finanser håndteres gennem de fremlagtereformforslag, som øger den private beskæftigelse, og ved en bedre styring og prioritering afde offentlige udgifter. Reformerne vil dermed også styrke vækstpotentialet. 2020-planen erbeskrevet i detaljer i Konvergensprogram 2011.Regeringens reformpakke vil i løbet af foråret blive fulgt yderligere op med udspil om, hvor-dan danske virksomheder får de bedste rammer for at skabe ny vækst og nye arbejdsplad-ser.
6
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 1
Den økonomiske ramme
Boks 1.1Mål i 2020-planen•••••Strukturel balance på de offentlige finanser i 2020. Gældsopbygningen bremses.Målet nås med reformer, som øger arbejdsudbuddet, og bedre styring af de offentlige udgifter.Den private beskæftigelse skal øges med 125.000 personer (6,5 pct.) fra 2010 til 2020.Vækstpotentialet forøges til omkring 2 pct. om året – mod ca. 1 pct. i fravær af nye tiltag.De primære offentlige udgifter skal udgøre under 50 pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2020. Herundersigtes mod, at det offentlige forbrug udgør under 27 pct. af (konjunkturrenset) BNP.•Der skabes plads til vækst i de offentlige serviceudgifter på ca. 4 mia. kr. (0,8 pct.) om året fra 2014-2020.•Der indføres et nyt udgiftspolitisk regime, som er baseret på bindende udgiftslofter for hhv. stat, kom-muner og regioner, og som er forankret i en særlig lov om udgiftslofter.•Fortsat skattestop
1.2
Makroøkonomiske ubalancer
Kommissionen har i den Årlige Vækstundersøgelse bl.a. sat fokus på at de makroøkonomi-ske ubalancer skal korrigeres med henblik på at skabe makroøkonomiske forudsætninger forvækst. Kommissionen fokuserer på, at mange lande bliver nødt til at takle svag konkurrence-evne hurtigere, lande med et stort underskud på betalingsbalancens løbende poster børfremlægge konkrete korrigerende foranstaltninger og lande med et stort overskud på beta-lingsbalancens løbende poster bør undersøge årsagerne til den varige lave indenlandske ef-terspørgsel og fjerne dem.I internationale sammenligninger fremstår de underliggende strukturer og rammebetingelser idansk økonomi grundlæggende gode. Ledigheden og langtidsledigheden er forholdsvis lavog beskæftigelsen er høj,jf. OECD Economic Survey of Denmark 2009.Danmark står ikkedesto mindre overfor vigtige udfordringer i de kommende år.Den danske konkurrenceevne er under pres, da lønomkostningerne i Danmark er steget me-re end i udlandet gennem en årrække, hvilket er en udfordring idet produktivitetsvæksten ikkeer fulgt med. Den værdi, en dansker skaber på en arbejdstime (produktiviteten), er ikke vok-set så hurtigt som i andre rige lande. Trods svækkelsen af konkurrenceevnen er der fortsatstore overskud på betalingsbalancen i Danmark.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
7
Kapitel 1
Den økonomiske ramme
KonkurrenceevneDanmark har fra 1999 til 2009 haft den næstlaveste årlige vækst i produktiviteten blandtOECD-landene,jf. figur 1.2a.I 2010 er produktiviteten styrket markant efter store fald i de fo-regående år under den kraftige internationale økonomiske krise. Disse udsving igennem deseneste år ændrer imidlertid ikke ved, at der siden midten af 1990’erne efter alt at dømme ersket en trendmæssig nedgang i produktivitetsstigningerne i Danmark. Årsagerne til den laveproduktivitetsvækst uddybes i kap. 3.3.Lav produktivitetsvækst kan bidrage til opbygning af makroøkonomiske ubalancer, hvis ikkelønudviklingen er afpasset med produktiviteten, eller hvis ikke udviklingen i de offentlige for-brugsudgifter afstemmes med den langsommere vækst i skattegrundlaget. Husholdninger ogvirksomheders forventninger til fremtidig vækst er også medbestemmende for privatforbrugog investeringer.Danske virksomheders lønkonkurrenceevne overfor udlandet er samlet set blevet svækketsiden 2000 (hvor kursen på euroen og den danske krone imidlertid også var relativt lav overfor bl.a. den amerikanske dollar og en række andre valutaer). Lønomkostningerne i Danmarker således steget mere end i udlandet i gennemsnit gennem en årrække – hvilket bl.a. skalses i lyset af, at lønstigningerne i navnlig Tyskland har været meget afdæmpede. I den dan-ske fremstillingssektor er lønomkostningerne større end i alle andre OECD-lande, bortset fraNorge.Det er en udfordring som skærpes af, at produktivitetsvæksten som nævnt har været lav setover en længere årrække, selv om der de senere år i forbindelse med den internationale kriseser ud til at være sket en vis indhentning i forhold til udlandet, som har medført en mindreforbedring af lønkonkurrenceevnen,jf. figur 1.2b.Samlet set svækker udviklingen i lønkon-kurrenceevnen siden 2000 afsætningsmulighederne for eksportvirksomhederne og for virk-somheder, der konkurrerer med udenlandske virksomheder på det danske marked. Samtidiger det sandsynligt, at det internationale tilbageslag har medført større fokus på pris som kon-kurrenceparameter.Regeringen kan bidrage til en sund lønudvikling ved at føre en stabilitetsorienteret økonomiskpolitik og ved at sikre gode strukturer på arbejdsmarkedet. Løndannelsen i Danmark aftalesmellem arbejdsmarkedets parter og på den enkelte arbejdsplads mellem medarbejdere ogledelse. Løndannelsen afspejler dermed bl.a. markedsvilkårene og lønudviklingen i udlandet.
8
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 1
Den økonomiske ramme
Figur 1.2aLav arbejdsproduktivitetsvækst i Danmark,1999-2009Pct.5,04,54,03,53,02,52,01,51,00,50,0IT ADKESPNZLBELCHEM EXC ANAU SNORN LDPR TD EUFRAIS RAU TO EC DJ PNSW EUKU SAF INIS LGRCIR LHUNCZEPO LSVKKO RPct.5,04,54,03,53,02,52,01,51,00,50,0
Figur 1.2bUdviklingen i lønkonkurrenceevnen siden 2000(relative enhedslønomkostninger)Pct.50-5-10-15-20-25010203040506070809Effektiv nominel kronekursProduktivitetLønudviklingPct.50-5-10-15-20-25
Kilde: OECD og egne beregninger
I regeringens 2020-plan forudsættes, at produktivitetsvæksten i de private (by)erhverv øgesfra godt 1 pct. de seneste 15-20 år til 1½ pct. fremadrettet. Det betyder samlet, at det under-liggende vækstpotentiale – dvs. når man ser bort fra konjunkturforhold – kan forøges fra knap1 pct. til knap 2 pct. om året frem mod 2020.En forøgelse af produktivitetsvæksten med ½ pct.-point forudsætter en væsentlig indsats.Øget produktivitet er først og fremmest et resultat af fornyelse, omstilling og investeringer,som finder sted i den markedsbaserede private sektor. Men produktivitetsvæksten i de priva-te virksomheder understøttes gennem sunde og stabile vækstvilkår, der bl.a. tilskynder virk-somhederne til at udvikle og udnytte deres styrker og som sikrer, at ressourcerne – dvs. ar-bejdskraft og investeringer – finder hen i de anvendelser, hvor de skaber mest værdi. Konkre-te tiltag skal blandt andet styrke konkurrencen, sikre en fortsat veluddannet og fleksibel ar-bejdsstyrke, god infrastruktur samt forskning, innovation og iværksætteri.Der er iværksat en række initiativer, der styrker erhvervslivets vækstvilkår. Disse initiativer vilfå stigende effekt i de kommende år og vil medvirke til at øge produktivitetsvæksten. Der erblandt andet gennemført et massivt løft i investeringerne i forskning, uddannelse, innovationog iværksætteri. Erhvervslovgivningen er moderniseret, de administrative byrder for virksom-hederne er lettet og selskabsskatten er sat ned. Der er desuden indgået en politisk aftale omen konkurrencepakke, der skal fremme konkurrencen og produktiviteten i den private og of-fentlige sektor, og der er lanceret en strategi for offentlig-privat samarbejde. Venturemarkedetog eksportfinansieringen er styrket med Erhvervspakken, og i 2011 indgik regeringen en afta-le med pensionssektoren, som vil styrke markedet for risikovillig kapital med op til 10 mia. kr.Skattereformen i Forårspakke 2.0 bidrager både til at øge arbejdsudbuddet og styrke produk-tivitetsudviklingen, især som følge af nedsættelsen af marginalskatten. Initiativerne vil virkemed tiltagende effekt i løbet af de kommende år2.2
For en nærmere beskrivelse af de forskellige initiativer henvises til kapitel 2 og 3.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
9
Kapitel 1
Den økonomiske ramme
BetalingsbalancenTrods svækkelsen af konkurrenceevnen er der fortsat store overskud på betalingsbalancen,jf. figur 1.3a.Det skyldes blandt andet, at et bedre bytteforhold delvist har modgået en mar-kant svækkelse af nettovareeksporten i mængder. Samtidig har Danmark endnu betydeligolie- og gasproduktion, der forbedrer betalingsbalancen via reduceret nettoenergiimport, mensom på mellemfristet sigt ventes at aftage. Tjenestebalancen er samtidig styrket markantgennem de seneste godt ti år, trukket af øget eksport af søtransport. Endelig har der væreten generel stigning i nettoformueindkomsten fra udlandet siden årtusindeskiftet, blandt andetfordi udlandsgælden er nedbragt,jf. figur 1.3b.
Figur 1.3aBetalingsbalancens løbende posterPct. af BNP86420-2-4-6-800 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12Varer og tjenesterLøbende overførslerLøn- og formueindkomstBetalingsbalancePct. af BNP86420-2-4-6-8
Figur 1.3bDanmarks nettoaktiver over for udlandetP ct. af B NP20151050-5-10-15-20-25-30969800020406081012P ct. af B NP20151050-5-10-15-20-25-30
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det aktuelt store betalingsbalanceoverskud afspejler en meget stor privat, finansiel opspa-ring, som mere end opvejer underskuddet i den offentlige sektor. Det store private opspa-ringsoverskud skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der løbende er gennemført re-former, som har styrket incitamentet til opsparing. Dertil kommer, at en fortsat udbygning afarbejdsmarkedspensionerne igennem det seneste årti har medvirket til at øge den privateopsparing. Det samme er tilfældet fremadrettet, idet skattereformen i Forårspakke 2.0 fra2009 gradvist reducerer rentefradraget over en årrække.I den Årlige Vækstundersøgelse har Kommissionen fremført at landene bl.a. kan fjerne årsa-gerne til den varige lave indenlandske efterspørgsel ved at liberalisere servicesektoren yder-ligere. Aftalen om Konkurrencepakken (2011), som beskrives nærmere i kap. 3.4., indeholderen række initiativer, der skal skabe øget produktivitet og konkurrence i servicesektoren, her-under via liberaliseringer.
10
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
12
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
2.Nyt kapitel
De nationale mål i Euro-pa2020-strategien
I Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram indmeldte man fra dansk side5 foreløbige danske nationale mål, der skal bidrage til opfyldelsenaf Europa2020 strategiens 5 overordnede mål.Siden det foreløbige Nationale Reformprogram har regeringen fremlagt en nymellemfristet fremskrivning, der indebærer en justering af det nationale mål forbeskæftigelse,jf. tabel 2.1.
Tabel 2.1Danske nationale målMål i 2020Det nationale mål for beskæftigelseDet nationale mål for forskning og udviklingDet nationale mål for klima og energiStrukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.3 pct. af BNPVedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endeli-ge energiforbrug. Vedvarende energi i transportsektoren skalvære på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvotereguleredesektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020i forhold til 2005. Absolut reduktion i bruttoenergiforbruget på4 pct.Reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct for de 18 - 24-årige og øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet envideregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct.Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæfti-gelse med 22.000 frem mod 2020
Det nationale mål for uddannelse
Det nationale mål for social inklusion
Fra dansk side er der allerede igangsat en del tiltag og flere vil blive taget medhenblik på at nå de fastsatte nationale mål, der skal bidrage til de 5 overordne-de EU-målsætninger.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
13
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
2.1
Det nationale mål for beskæftigelse
En styrkelse af arbejdsudbuddet og beskæftigelsen er af central betydning for Danmarks vel-stand og finansieringen af den offentlige sektor. Regeringen har derfor sat sig det mål, at ar-bejdsudbuddet i 2020 skal være blandt de 10 højeste i verden. Det vil kræve flere reformer atnå hertil.Det danske mål for beskæftigelsen er en strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandtde 20-64-årige i 20201.
Strategier til at nå måletMed henblik på at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen er der de seneste år blevetgennemført en række arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesreformer og flere nye initiativer erunder implementering. Boks 2.1 viser et udvalg af de seneste reformer og regeringens for-slag til nye reformer.Indfrielsen af det nationale beskæftigelsesmål for 2020 stiller krav om yderligere reformer.Disse forventes både at skulle styrke tilskyndelsen til at arbejde og en fortsat styrkelse af ind-satsen for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for bl.a. unge, seniorer, etniske minoriteter ogpersoner med nedsat arbejdsevne.Det har under den finansielle og økonomiske krise været centralt for regeringen at sikre, at såmange som muligt fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet og vedligeholder kompeten-cerne, uden samtidig at begrænse det effektive arbejdsudbud og øge den strukturelle ledig-hed. Målrettede justeringer i flexicurity-modellens elementer, herunder i den aktive arbejds-markedspolitik fx via midlertidig øget fleksibilitet i arbejdsfordelingsordninger, styrket indsatsved varsling af større afskedigelser mv., har bidraget hertil.Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i de seneste ti år fremgår af tabel 2.1.
Det bemærkes, at i 2020-planen er den tekniske beskæftigelsesfrekvens på 80,3 pct. opgjort efter Kommissio-nens metode.1
14
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Boks 2.1Initiativer til fremme af arbejdsudbud og beskæftigelse•Aftale om Flere i arbejde (2002).Med aftalen indføres den individuelle kontaktforløb med samtalerhver 3 måned, gentagen aktivering af ledige hver 6. måned samt CV og CV-samtale senest efter 4.uger. Ægtefællenedsættelsen indføres. Reglen indebærer nedsættelse af kontanthjælpssatsen efter 6måneder for ægtepar på voksensats. Der indføres et loft over kontanthjælpen. Beskæftigelsesfradragetpr. arbejdstime for gifte kontanthjælpsmodtagere på nedsatte ydelser forhøjes således, at det er muligtat beholde en større del af lønnen, før der sker fradrag i ægtefællens indkomst.•Ny chance til alle (2005).Kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed omfattes af gen-taget aktivering hver 6 måned. Med henblik på at øge kommunernes økonomiske tilskyndelse til en ak-tiv indsats omlægges statens refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter. Der indføres et beskæfti-gelseskrav for ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp. En ægtefælle, der ikke inden for de seneste toår har haft sammenlagt minimum 300 timers ordinært arbejde mister retten til kontanthjælpen.•Aftale om velfærdsreformen (2006).Med aftalen er der indført en mekanisme, der betyder, at pensi-onsalderen udskydes i takt med længere levetid. Velfærdsaftalen indebærer desuden bl.a., at efter-lønsalderen gradvist sættes op fra 60 til 62 år i perioden 2019-2022. Velfærdsaftalen indeholder desu-den en række initiativer indenfor arbejdsmarkedet, integration og uddannelse.•Aftale om en jobplan (2008).Med jobplanen vil der blive tilført mere arbejdskraft i Danmark både påkort og lidt længere sigt. Aftalen indeholder bl.a. sikkerhed for retten til førtidspension, hvis en førtids-pensionist forsøger at træde ind på arbejdsmarkedet, folkepensionister skal have bedre muligheder forat arbejde, skattenedslag til 64-årige i arbejde, reglerne om supplerende dagpenge justeres samtidigmed, at der arbejdes for flere fuldtidsstillinger, øget indsats for international rekruttering, herunder æn-dring af de udlændingeretlige regler med henblik på tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, samt ned-bringelse af sygefravær og flere voksenlærlinge.•Aftale om nedbringelse af sygefraværet (2008).Regeringen indgik forlig om en trepartsaftale indgåetaf arbejdsmarkedets parter om nedbringelse af sygefraværet. Aftalen, som er udmøntet i 2009 betyder,at der sættes ind med 39 initiativer til i alt 170 mio. kr. Centrale initiativer er en tidlig indsats ved syg-dom fx i form af samtaler efter senest fire ugers sygdom, fokus på at den syge kan være aktiv undersygemeldingen, kampagner m.m. Aftalen skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 4.000 personer.”Nye veje til et bedre arbejdsmiljø” målretter arbejdsmiljøindsatsen bl.a. mod at bidrage til at sikre etstørre arbejdsudbud. Forebyggelsesfondens virksomhedsområde udvides fra 2011.•Skattereform (2009), med lavere marginalskatter pr. 1 januar 2010.Reformen indebærer nedsættel-se af indkomstskatten mv. med ca. 29 mia. kr. Bl.a. nedsættes den højeste marginalskat på arbejdsind-komst fra 63,0 til 56,1 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Indkomstskattenedsættelserne omfatter afskaf-felse af mellemskatten på 6 pct. og en forhøjelse af topskattegrænsen med 54.400 kr. i 2009-niveausamt en nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentenheder. Det skrå skatteloft sænkes fra 59 pct. til51,5 pct. Reformen betyder, at ca. 350.000 skatteydere fremover ikke længere skal betale den højestemarginalskat. Reformen vurderes at bidrage til en forøgelse af arbejdsudbud det med godt 19.000 fuld-tidspersoner. Aftalen om Genopretning af Dansk Økonomi (2010) indebærer bl.a., at den planlagte for-højelse af topskattegrænsen i 2011 udskydes i 3 år.•Afbureaukratiseringspakken samt Ungepakkerne I og II (2009).Med afbureaukratiseringspakkenfremrykkes 1. tilbud om aktivering fra senest efter 6 måneders ledighed til efter 3 måneders ledighed.Ungepakkerne indeholder en række nye initiativer til at hjælpe flere unge i uddannelse og job. På be-skæftigelsesområdet indeholder pakkerne bl.a. initiativer, der giver unge på 18-19 år på kontanthjælp etstrakstilbud, en udvidet mentorordning, fritidsjob til unge m.m.•Handlingsplan mod langtidsledighed (2010).Planen indebærer, at der bliver brugt cirka 270 mio.kroner på uddannelse og kompetenceløft. Bl.a. er der afsat midler til dels en regional pulje til jobrettetopkvalificering, dels midler til finansiering af læse-, skrive- og regnekurser til ledige.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
15
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
•Genopretningsaftalen (2010), herunder dagpengereform. Aftalen indeholder en reform af dagpengesy-stemet, hvor dagpengeperioden pr. 1. juli 2010 nedsættes fra 4 år inden for 6 år til 2 år inden for 3 år.Beskæftigelseskravet for at få ret til dagpenge harmoniseres, så kravet i alle tilfælde er 52 ugers be-skæftigelse. Harmoniseringen træder i kraft 2. juli 2012. Genopretningsaftalen bidrager samlet til at øgeden strukturelle beskæftigelse med ca. 10.000 personer, inklusiv virkningerne af skatteelementerne i af-talen.•Aftaler om en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker og nye rammer for sygefraværsindsatsen (2010).Regeringen har indgået to politiske aftaler til at forstærke kommunernes økonomiske tilskyndelse til enmere effektiv beskæftigelsesindsats med større fokus på den virksomhedsrettede indsats. Aftalernemedfører bl.a., at kommunerne kan hjemtage høj refusion for forsørgelsesudgifter (50 pct.) i periodermed virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse og lav refusion (30 pct.) i perioder med øvrigvejledning og opkvalificering (fx kurser og aktiveringsprojekter) og passiv forsørgelse. Samtidig sænkesog harmoniseres refusionssatserne på tværs af dagpenge, kontant- og starthjælp, sygedagpenge, reva-lidering og ledighedsydelse. Der indføres også et fælles loft for driftsudgifter pr. årselev for uddannel-ser, der tages som led i forsikrede lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.•Regeringen har fremlagt sit udspil til en reform af SU-systemet (2010): ”SU, der skaber vækst og be-skæftigelse - bedre brug af SU-midlerne". Regeringen vil tilskynde unge til at færdiggøre deres uddan-nelse tidligere og give de studerende frihed, valgmuligheder og fleksibilitet gennem fornyelse af SU-systemet. Forslag retter sig blandt andet mod, at SU begrænses til den tid, uddannelsen er normerettil, og mod tildeling af en kontant bonus til studerende, der starter tidligt og bliver hurtigt færdige medstudierne. Derudover indeholder udspillet bl.a. en forhøjelse af fribeløbet, lån på attraktive vilkår til beta-ling af studieafgifter i udlandet og endelig en reduktion af andelen, der optages via kvote 2. Med udspil-let skønnes udbuddet af arbejdskraft at blive øget med cirka 4.000 personer, og de offentlige finanserbliver styrket med cirka 1 milliard kroner.•Regeringen har fremlagt sit udspil til en reform af førtidspension og fleksjob (2010). Hovedelementerneer, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal kunne få tilkendt førtidspension. Unge skal i stedethave en sammenhængende, støttende og tålmodig indsats i et udviklingsforløb. Fleksjob skal væremidlertidige, og ordningen skal målrettes personer med færrest ressourcer. Nuværende førtidspensio-nister skal have bedre muligheder for at komme i arbejde. Målet er, at langt flere skal kunne opnå ogfastholdes i ordinær beskæftigelse, og at langt færre skal have tilkendt førtidspension og fleksjob. Re-geringen forhandler i øjeblikket med forligspartierne. Der er således ikke på nuværende tidspunkt truffetbeslutninger på området.•Regeringen har fremlagt forslag til en tilbagetrækningsreform (2011). Den sigter på en fremrykning afdele af Velfærdsaftalen (2006) med fem år, så efterlønsalderen gradvist sættes op fra 2014, og folke-pensionsalderen gradvist sættes op fra 2019. Regeringen foreslår, at efterlønnen afskaffes helt for alle,som ved udgangen af 2010 er under 45 år. For aldersgruppen 45-56 år og 57 år og derover foreslåsovergangsordninger. Der indføres en seniorførtidspension for personer, der er mindre end fem år frafolkepensionsalderen. Forslaget giver et markant løft i arbejdsudbuddet og beskæftigelsen øges medca. 70.000 personer i 2020.
I følge regeringens 2020-plan vil SU-reformen og Reform af førtidspension og fleksjob samletøge beskæftigelsen op i mod 10.000 personer frem mod 2020. Sammen med tilbagetræk-ningsreformen skønnes beskæftigelsen samlet at stige med ca. 80.000 personer frem mod2020. Der er desuden i regeringens 2020-plan fokus på rekruttering og fastholdelse af kvalifi-ceret arbejdskraft fra tredjelande, som har givet anledning til en række konkrete initiativer,som skal øge arbejdsudbuddet i Danmark.
16
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Tabel 2.2Beskæftigelsesfrekvenser for unge, ældre og hele arbejdsstyrken. Fordeling på køn i perioden1998-2009 (ikke konjunkturkorrigeret) Pct.199820-64 årigeAlle15-64 årigeMændKvinderAlle15-29 årigeMændKvinder55-64 årigeMændKvinder55-59 årigeMændKvinder60-64 årigeMændKvinder39,721,142,824,143,924,249,328,649,531,145,729,944,626,245,827,375,659,680,464,681,369,781,472,483,575,083,974,984,374,582,674,458,541,564,146,664,550,467,353,367,154,364,952,464,349,864,150,974,168,874,967,873,266,069,865,872,268,273,268,974,770,968,668,580,270,375,380,871,676,380,071,775,979,771,675,781,273,477,481,073,277,181,974,378,178,373,175,776,978,077,777,679,479,279,977,82000200220042006200720082009
Anm.: Beskæftigelsesfrekvenserne er opgjort med udgangspunkt i EUROSTAT's opgørelse, der er stikprø-vebaseret. Beskæftigelsesfrekvensen i 2020 i den overordnede økonomiske plan, der arbejdes efter iøjeblikket, og i den kommende 2020-plan opgøres strukturelt og med udgangspunkt i principper-ne bag Nationalregnskabet.Kilde: EUROSTAT og egne beregninger
Den årlige vækstundersøgelseKommissionen har i den Årlige Vækstundersøgelse bl.a. sat fokus på mobilisering af ar-bejdsmarkedet og skabelse af jobmuligheder. Der er i vækstundersøgelsen særligt lagt vægtpå at det skal gøre mere attraktivt at arbejde, der skal ske en reform af pensionsordningerne,de arbejdsløse skal i arbejde igen og der skal skabes balance mellem sikkerhed og fleksibili-tet.Danmark har implementeret en række arbejdsmarkeds- og bekæftigelsesreformer de senestemange år,jf. boks 2.1.Elementerne i den danske flexicurity-model har således løbende un-dergået justeringer, der har bidraget til en i en international sammenhæng høj beskæftigelseog lav ledighed. Det vurderes derfor, at man fra dansk side bidrager til ovenstående, der skalfremme udviklingen af kvalifikationer og skabe incitamenter til at arbejde.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
17
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
2.2
Det nationale mål for forskning og udvikling
Den danske regering har fastlagt et nationalt mål for investering i forskning og udvikling på 3pct. af BNP i 2020. Den offentligt finansierede forskning baseret på den danske beregnings-metode, som er den andel af det samlede mål, der direkte kan styres, er fastsat til 1 pct. afBNP2.Det nationale mål for forskning og udvikling er sammensat af private og offentlige forsknings-udgifter. Danmarks offentlige forskningsbudget har været stigende siden 2005. I 2010 er derbudgetteret med 1,05 pct. af BNP til forskning,jf. figur 2.1b.
Figur 2.1aPrivate investeringer i forskning og udvikling ipct. af BNP, 1993-2009
Figur 2.1bOffentlige bevillinger til forskning og udviklingi pct. af BNP, 1995-2010
Pct. af BNP2,52,01,51,00,50,0
Pct. af BNP2,521,5
Pct. af BNP1,21,00,80,6
Pct. af BNP1,21,00,80,60,40,20,0
1,00,40,50,01993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 20090,20,01995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009
Kilde: Danmarks Statistik.
Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik udgør den private forskningsandel afBNP i 2009 2,1 pct.,jf. figur 2.1a.og tabel 2.3.
Kommissionen opgør landenes forskningsprocenter på grundlag af regnskabstal fra de institutioner og virk-somheder, der har udført forskningen. For den private sektor svarer det til den danske opgørelse. For den offent-lige sektor er der imidlertid en forskel. Det skyldes, at de offentlige udgifter styres ex-ante over finansloven, derer derfor tale om budgettal. På grund af denne forskel i opgørelsesmetode kan der opstå forskelle mellem Kom-missionens tal og de tal, der anvendes i den nationale opgørelse af forskningsprocenterne.2
18
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Tabel 2.3Udvikling i offentlige og private forskningsinvesteringer 2005-20102005Offentlig/budgettalPrivat/regnskabstal0,781,6820060,821,6620070,771,6320080,871,9620091,022,1
I alt
2,46
2,48
2,4
2,83
3,12
Kilde: Danmarks Statistik.
Strategier til at nå måletDen danske strategi for fremme af offentlig og privat forskning, udvikling og innovation sætterfokus på at øge produktivitetseffekterne i samfundet af forskningsindsatsen. Etablering af sy-nergi mellem den offentlige forskningsindsats og udnyttelsen heraf inden for erhvervslivet ercentral. Danmark vil derfor fortsat arbejde for at:•••••sikre en bedre udnyttelse af den offentlige forsknings- og udviklingsindsats – og resulta-terne herafetablere bedre koblinger mellem offentlige forsknings- og udviklingsinstitutioner og er-hvervslivetreducere tidsrummet fra ny viden udvikles til den omsættes i nye produkter og processerstyrke internationalt samarbejde, international videnhjemtagning og deltagelse i interna-tionale forsknings- og innovationsprogrammerstyrke anvendelsen af outputrelaterede indikatorer for forskning, udvikling og innovation.
For at styrke erhvervslivets innovationsevne, skal der sættes øget fokus på at få en hurtigerekommercialisering af universiteternes forskning, hvilket skal ske gennem:•••få flere igennem de forskningsbaserede universitetsuddannelser med stærkere kompe-tencer inden for entreprenørskab, iværksætteri og innovationstyrkelse af videndeling og videnspredning fra universiteterne ved øget kontraktforskningfinansieret af virksomhederneen mere effektiv videnspredning til de små og mellemstore virksomheder
Nye større regeringsinitiativer inden for forskning og innovation fremgår af nedenståendeBoks2.2.På innovationsområdet har den danske regering sat det mål, at Danmark i 2020 skal væreblandt de lande, hvor virksomhederne er mest innovative.En række indikatorer peger imidlertid på, at fornyelsen i de danske virksomheder er mindreend hos de udenlandske konkurrenter. Den seneste undersøgelse af andelen af innovativevirksomheder viser, at ca. 31 pct. af virksomhederne introducerede produkt- og/eller proces-innovationer i perioden fra 2007-2009. Danmark er placeret i det internationale midterfelt.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
19
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Den virksomhedsrettede innovationsindsats skal ses i sammenhæng med en række områdermed betydning for virksomhedernes innovationsaktiviteter, som eksempelvis styrket konkur-rence, styrket indsats på uddannelsesområdet, herunder de videregående uddannelser, styr-ket adgang til risikovillig kapital, indsatsen for iværksættere og offentlig-privat samarbejde.
Boks 2.2Nye initiativerVirksomhedernes forskning, udvikling og innovation:•Etablering af Fornyelsesfonden på 760 mio. kr. i 2010-2012, der har til formål at støtte innovation ogmarkedsmodning inden for det grønne område og velfærdsområdet for at skabe vækst, beskæftigelseog eksport i danske virksomheder.•Regeringen fremlagde i august 2010 et oplæg til en virksomhedsrettet innovationsstrategiStyrket in-novation i virksomhedernemed en analyse af de danske innovationsudfordringer, og 37 konkrete initi-ativer til at fremme innovationen i danske virksomheder.•Regeringen har etableret en brugervenlig webportal for virksomhederne og et call-center i regi af deregionale væksthuse, så virksomhederne kan få hjælp til at finde de tilbud, der matcher deres behov.•Regeringen har etableret et program for nationale klynge- og netværksorganisationer kaldetInnovati-onsnetværk Danmark,og der er etableret 19 nationale netværk og 3 nationale partnerskaber.Offentlig forskning og universiteter:•8 mia. kr. til forskning og innovation i perioden 2010-12 fra globaliseringspuljen. Der er afsat midler tilet talentudviklingsprogram for forskereliten, en omfattende modernisering af universiteternes laborato-rier, en forhøjelse af uddannelsestaxametrene, et løft i universiteternes basisbevillinger, en Matchfondsom skal styrke universiteternes incitament til at tiltrække eksterne midler, en fokusering af strategiskforskning inden for få områder, hvor Danmark har en international styrkeposition, en grøn forsknings-pakke, styrkelse af en række initiativer inden for innovation og videnoverførsel mv.•Universitetssamarbejde med Kina med et dansk universitetscenter i Beijing. Det ventes at få 300 kan-didatstuderende samt 75 ph.d.-studerende og 100 forskere ligelig fordelt fra de to lande.•Europæisk Forskningsanlæg, hvor Danmark får medværtskab med Sverige for et europæisk forsk-ningsanlæg, European Spallation Source.Iværksættere:•Adgang til finansiering og internationalisering via Erhverspakken for små og mellemstore virksomhe-der. Blandt de vigtigste initiativer kan nævnes en styrkelse af Vækstkautionsordningen med 1,5 mia.kr. Herudover er adgangen til eksportfinansiering blevet styrket og markedet for risikovillig kapital erblevet tilført 0,5 mia. kr.•Regeringens aftale med pensionssektoren om risikovillig kapital betyder, at pensionsinstitutterne stillermindst 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksom-heder. Dertil kommer, at staten etablerer nye låne- og kautionsordninger, så den samlede effekt påudbuddet af risikovillig kapital vil være op til 10 mia. kr.•Uddannelsesstrategi i entreprenørskab, hvori der indgår etablering af Fonden for Entreprenørskab,som skal skabe en sammenhængende national indsats på tværs af alle uddannelsesniveauer.•Regeringen har lanceret en handlingsplan for kvindelige iværksættere.•Regeringen har sammen med regioner og kommuner etableret Etnisk Erhvervsfremme, der skal hjæl-pe etniske iværksætteres virksomheder med at overleve og få succes.
Kilde: Konkurrenceevneredegørelse, 2010.
20
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
2.3
Det nationale mål for klima og energi
De nationale mål for klima- og energi omfatter følgende:•Udledningerne i de ikke-kvoteomfattede sektorer skal gradvist reduceres i 2013-2020 optil 20 pct. i 2020 forhold til niveauet i 2005.•Øge andelen af det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder(VE) fra 17 pct. i 2005 til 30 pct. i 2020.•Anvendelsen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. i 2020.•En absolut reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 på 4 pct. i forhold til 2006, svarendetil et fald på 0,83 Mtoe.Danmark har desuden en langsigtet målsætning om uafhængighed af fossile brændsler i2050. Med henblik på opfyldelse af denne målsætning har Regeringen fremlagtEnergistrate-gi 2050 - fra kul, olie og gas til grøn energii februar 2011, se mere nedenfor samt yderligere ikapitel 3.6.Derudover har Danmark fokus på den bredere ressourceeffektivitetsindsats gennem en ræk-ke vedtagne og finansierede indsatsplaner. Regeringens affaldsstrategi 2009-2012 sætterbl.a. fokus på reduktion af tabet af ressourcer med konkrete målsætninger for deponering oggenanvendelse af affald. Regeringens nationale Grøn Vækst Plan inklusiv vandplaner og na-turplaner sigter blandt andet mod at sikre en bæredygtig udnyttelse af vitale ressourcer somvand og arealer bl.a. gennem konkrete målsætninger for kvælstof- og fosforbelastningen afmiljøet og etablering af ny natur.Endelig er en lang række af separate indsatser med til at sætte fokus på at øge ressourceef-fektiviteten. Det gælder eksempelvis Teknologilisten, som er oprettet for at skabe overblikover tilgængelige verificerede miljøteknologier på landbrugsområdet; det gælder indsatsenmed implementering af frivillige værktøjer i detailhandelen og industrien, herunder bl.a. arbej-det med miljømærkerne Svanen (nordisk) og Blomsten (EU).
KlimaSom led i EU’s målsætninger i Klima- og Energipakken om en samlet drivhusgasreduktion på20 pct. i 2020 i forhold til 1990, har Danmark påtaget sig at reducere de ikke-kvoteomfattedeudledninger med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005.Tabel 2.4 viser de forskellige sektorers bidrag til de samlede ikke-kvoteregulerede udlednin-ger i 2009. Udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvoteregulerede sektorer sker primært iform af CO2, som udgør 65 pct. af de ikke-kvoteregulerede udledninger.Forpligtelserne i perioden 2013-2020 er årlige. Det betyder, at Danmark fra 2013 hvert år skalleve op til et reduktionsmål, der skærpes med en fast rate fra startniveauet i 2013 frem moddet endelige mål i 2020. Dermed dannes en reduktionssti bestående af de årlige delmål. Derer dog mulighed for at overføre overopfyldelse til efterfølgende år.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
21
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Tabel 2.4Udledningerne i de ikke kvoteregulerede sektorer i 2009.Mio. ton CO2-ækv.EnergisektorenForsyningssektorenTransportLandbrugFremstilling inkl. byggeriTjenesterHusholdningerAffald og spildevandI alt0,12,113,411,82,61,03,21,335,5
Kilde: Energistyrelsen.
EnergiDanmark har i forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at øge denandel af det udvidede endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE)fra 17 pct. i 2005 til 30 pct. i 2020. Som en del af Klima- og Energipakken skal Danmark pålige fod med de øvrige medlemsstater leve op til et krav om, at mindst 10 pct. af energifor-bruget i transportsektoren skal dækkes af vedvarende energikilder i 2020. Der er redegjort formålopfyldelsen i Danmarks nationale handlingsplan for vedvarende energi fra juni 2010.Regeringen har i energiaftalen fra 2008 forpligtet sig til en absolut reduktion i bruttoenergifor-bruget i 2020 på 4 pct. i forhold til 2006, svarende til et fald på 0,83 Mtoe. Energiforbruget i2006 var på 20,35 Mtoe og skal dermed være 19,52 Mtoe i 2020. Da fokus i den danske afta-le er på det absolutte energiforbrug, har det også en positiv effekt på udledningen af CO2ogforsyningssikkerhed.Strategier til at nå måleneRegeringen har taget en række initiativer for at understøtte og udbygge den danske positionpå klima- og energiområdet,jf. Boks 2.3.Der er etableret en infrastrukturfond på 97 mia. kr.,hvoraf størstedelen vil blive anvendt til en styrkelse af jernbanenettet, der er relativt mindreenergiintensivt end fx vejtransport. Med skattereformen fra 2009 er skatten på arbejde sæn-ket og skatten på energi hævet. Med aftalen om Grøn Vækst fra 2009 er der lagt spor forfortsat forbedring af Danmarks vandmiljø og natur. Der er endvidere etableret en fond til grønomstilling og erhvervsmæssig fornyelse, som bl.a. skal understøtte udviklingen af nye klima-venlige løsninger. Regeringen udmønter derudover løbende midler inden for globaliserings-rammen viaEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrations-Programog Green Lab til in-novation inden for miljø, natur og energi.Ud over de politisk vedtagne tiltag vil initiativerne i regeringens strategi for uafhængighed affossile brændsler i 2050 også kunne bidrage væsentligt til opfyldelse af målene. Initiativerne
22
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
skal forhandles med Folketingets partier i forbindelse med en kommende energiaftale for2012 og årene frem. Strategiens hovedfokus er på en reduktion i anvendelsen af fossilebrændsler. Det vurderes, at strategien – såfremt den gennemføres som fremlagt - frem til2020 kan opnå en reduktion af anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren på 33 pct. ienergisektoren i 2020 i forhold til 2009,jf. figur 2.2.
Figur 2.2Anvendelse af fossile brændsler i energisektoren 2009-2020 (ekskl. brændsler til transport, indvin-ding og raffinering) hhv. med/uden implementeringen af initiativerneEnergistrategi 2050.PjPj
400
400
33 pct. reduktion
350
350
300
300
250200920102011201220132014201520162017201820192020
250
M ed nye initiativer
Uden nye initiativer
Kilde:Energistrategi 2050.
Regeringen har desuden taget en række initiativer på bl.a. miljøområdet, der er ved at bliveudmøntet, og som vil have en afsmittende effekt i forhold til klima- og energimålene samt in-tentionerne om øget ressourceeffektivitet,jf. boks 2.3.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
23
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Boks 2.3De første skridt mod en grøn omstilling – større vedtagne initiativerMere vedvarende energi, mindre energiforbrug. Aftalen erblandt andet udmøntet ved udbud af en ny havvindmølleparkpå Anholt samt en strategi for reduktion af energiforbrug i byg-ninger.Prioritering af jernbanen og anden kollektiv trafik frem for veje.Grønne kørselsafgifter.Mindre skat på arbejde, mere skat på forbrug af energi og an-dre ressourcer.Mindre kvælstof og fosfor og færre pesticider, større rolle forlandbruget som energileverandør, samt bedre naturbeskyttelseog en mere tilgængelig natur.Tilføjelser til aftale om Grøn Vækst, bl.a. yderligere tiltag forøkologisk jorddrift og forslag om indførelse af frit brændsels-valg for mindre kraftvarmeværker.Indeholder 22 konkrete tiltag til at nedbringe energiforbruget isåvel nybyggeri som i eksisterende bygninger.Fokus på iværksætteri, kommercialisering, demonstration ogoffentligt-privat samarbejde om grønne løsninger.Konkrete målsætninger og initiativer i forhold til imødekommel-se af udfordringerne hen imod en bæredygtig udvikling, herun-der bl.a. fokus på grøn innovation i produktion og forbrug samtpå langsigtet og holdbar økonomisk politik.Fokus på nye miljøteknologiske løsninger, der kan afhjælpeglobale miljøproblemer og samtidig sikre øget dansk eksportog flere danske arbejdspladser.Håndteringen af vores ressourceforbrug er bl.a. en integreretdel af den danske affaldspolitik, som den er udmøntet i rege-ringens affaldsstrategi 2009-2012, som har til formål at fore-bygge affaldsdannelsen og reducere tabet af ressourcer.
Energiaftalen (2008)
Aftale om en grøn transportpolitik(2009)Forårspakke 2.0 (2009)
Aftale om Grøn Vækst (2009)
Aftale om Grøn Vækst 2.0 (2010)
Bygningsstrategien (2009)
Erhvervsklimastrategien (2009)
Vækst med Omtanke – Regerin-gens strategi for bæredygtig ud-vikling (2009)
Miljøteknologisk handlingsplan2010 – 2011 (2010)
Affaldsstrategi ’10 (2010)
KlimaInitiativer allerede taget er blandt andet med til at sikre, at Danmark vil indfri sinKyotoforpligtelse for 2008-12. En basisfremskrivning fra april 2011 viser, at Kyotomålet for-ventes at blive nået med de allerede besluttede virkemidler.I forhold til det danske CO2-reduktionsmål på 20 pct. i 2020 i forhold til 2005 har regeringenmedEnergistrategi 2050fra februar 2011 foreslået initiativer, der vil bidrage til at reducereudledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer med 4-5 mio. ton CO2 i perioden,jf. figur2.3a.Med de foreslåede tiltag vil Danmark være godt på vej mod opfyldelse af reduktionsmå-let frem mod 2020, såfremt de foreslåede initiativer endeligt vedtages. Det giver mulighed for
24
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
en fleksibel dynamisk fastlæggelse af yderligere klimatiltag, herunder i sektorer som land-brug, affald og transport samt køb af internationale kreditter.
Figur 2.3aUdledning i mio. ton CO2M io. tonM io. ton100
Figur 2.3bVE-andel 2010-2020 ifølge forslag fra regerin-gen (Energistrategi 2050)Pct.Pct.35
100908070605040309093 96 99 02 05 08Samlede emissioner
359080706050403011 14 17 20ikke-kvoteomfattede
30
30
25
25
2010 11 12 13 14M ed nye initiativerEU målsætning1516
2017 18 19 20Uden nye initiativer
Kilde:Energistrategi 2050.
EnergiFor VE-målsætningernes vedkommende viser Energistyrelsens basisfremskrivning fra april2011 at Danmark uden at iværksætte yderligere initiativer, forventes at nå 27,9 pct. VE-andeli 2020, hvor målkravet som nævnt er 30 pct. i 2020.Den Nationale Handlingsplan for Vedvarende Energi,som Danmark indsendte til Kommissio-nen i juni 2010, viste hvordan Danmark kan lukke VE-mankoen. En del af mankoen kan luk-kes ved at gennemføre tiltag, der indfrier VE-forpligtelsen i transportsektoren samt den natio-nale målsætning om en reduktion i bruttoenergiforbruget på 4 pct. i 2020 ifht. 2006.Figur 2.3b. viser den forventede vækst i VE-andelen frem mod 2020, hvis regeringens forslagfraEnergistrategi 2050implementeres. Figuren viser, at VE-andelen forventes at stige til 33pct. i 2020, hvis alle de foreslåede initiativer kan forhandles på plads med et flertal i Folketin-get under de pågående energiforhandlinger. Der vil i så fald være tale om en VE-overopfyldelse i forhold til det bindende mål på 30 pct.IEnergistrategi 2050indgår et forslag om at 10 pct.-målsætningen om energiforbruget itransportsektoren (landtransport) skal dækkes af vedvarende energikilder bl.a. sikres med etiblandingskrav på 10 pct. biobrændstoffer i 2020. Samtidig vil regeringen forlænge afgiftsfri-tagelsen for elbiler frem til og med 2015,jf. Danmark 2020.IEnergistrategi 2050foreslås også nye initiativer, der sammen med de nuværende virkemid-ler forventes at reducere bruttoenergiforbruget med 6 pct. i 2020 i forhold til 2006. Initiativer-
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
25
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
ne skal – som VE-initiativerne og en række andre – forhandles i forbindelse med en kom-mende ny energiaftale.
2.4
Det nationale mål for uddannelse
Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-målsætninger på uddannelsesområdet i Europa2020-strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øgeden andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse tilmindst 40 pct., som også vil repræsentere de danske indmeldinger under strategien. Dan-mark bidrager hertil gennem de nationale målsætninger, som opgøres efter andre metoderend EU-målsætningerne. De danske nationale mål er, at i 2015 skal mindst 95 pct. af alleunge have gennemført en ungdomsuddannelse og mindst 50 pct. skal have gennemført envideregående uddannelse.I de økonomiske fremskrivninger, der er udgangspunkt for konvergensprogrammet og 2020-planen, er globaliseringsmålsætningerne forudsat realiseret. Et højt generelt uddannelsesni-veau øger beskæftigelse og velstand, dels ved at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og der-med produktiviteten – dvs. den værdi, der skabes pr. arbejdstime – dels ved at øge befolk-ningens erhvervsdeltagelse.Indfrielse af uddannelsesmålsætningerne skønnes på sigt og meget usikkert at indebære enforøgelse af BNP med i alt cirka �-1� pct., hvoraf ½-1 pct.-point stammer fra højere produk-tivitet og � fra et større arbejdsudbud.Forøgelsen i den fremtidige beskæftigelse vil indtræffe på længere sigt, når tilstrækkeligmange generationer er blevet uddannet og er kommet ud på arbejdsmarkedet. Efterhåndensom beskæftigelsesvirkningerne slår igennem, vil de offentlige finanser styrkes. Den langsig-tede effekt på beskæftigelsen skønnes at være på samlet knap 10.000 fuldtidspersoner3.
Strategier til at nå måletDer er i de senere år igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet for at sikre etdansk uddannelsessystem i verdensklasse.Der er medAftale om udmøntning af globaliseringspuljenafsat i alt ca. 15 mia. kr. til styrkelseaf ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannel-serne i perioden 2007-2012,jf. tabel 2.5.Konkret er der i perioden 2007 til 2012 afsat ca. 8,8mia. kr. til styrkelse af ungdomsuddannelserne, ca. 4,3 mia. kr. til initiativer på de videregå-ende uddannelser og ca. 2,2 mia. kr. til at styrke voksen- og efteruddannelsesområdet.
3
For en nærmere beskrivelse af beregningerne og antagelserne bag henvises til 2020-planen.
26
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Tabel 2.5Overordnet udmøntning af globaliseringspuljenMio. kr. 2007-pl.Alle unge skal have en ungdomsuddannelseAlle unge skal have en ungdomsuddannelseFlere skal have en videregående uddannelseStyrket voksen- og efteruddannelseI alt200730830820014164920087817812855341.60020091.2201.2205375402.29720101.7021.7026505472.89920112.2322.2321.1472173.59620122.6202.6201.4612174.298
Kilde:
Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, 2006.
Investeringerne har til formål at øge andelen af unge med en ungdomsuddannelse og/elleren videregående uddannelse samt øge kvaliteten i uddannelserne.Boks 2.4viser udvalgteeksempler på initiativer finansieret af globaliseringspuljen.Der har siden 2006 med globaliseringsmålsætningerne været fokus på, at flere unge gen-nemfører en ungdomsuddannelse. På ungdomsuddannelsesområdet er der i 2009/2010gennemført omfattende ændringer medAftale om flere unge i uddannelse og job.4, der skalhjælpe flere unge i uddannelse og job. I november 2010 er der desuden indgået en politiskaftale,Aftale om flere praktikpladser i 2011,med en samlet økonomisk ramme på 2,4 mia.kr., som bl.a. skal sikre ekstra 8.900 praktikpladser i 2011 inden for de erhvervsrettede ung-domsuddannelser.
Aftale om flere unge i uddannelse og jobblev indgået 5. november 2009 mellem regeringenDansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale.
4
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
27
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Boks 2.4Eksempler på initiativer finansieret af globaliseringspuljenUngdomsuddannelserne•Fornyelse af erhvervsrettede ungdomsuddannelser, fx flere prak-tikpladser og en styrket indsats for at alle optagne gennemføreruddannelsen.•Øget indsats for flere praktikpladser.•Alle 15-17-årige skal være i uddannelse, beskæftigelse mv. ogkommunerne skal følge op herpå.•Målrettet vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsud-dannelserne med henblik på fastholdelse.•Oprettelse af Akkrediteringsinstitutionen, som skal sikre og doku-mentere kvalitet og relevans af de videregående uddannelser.•Ændring af undervisningsformer, styrket studievejledning og efter-uddannelse af undervisere.•Efteruddannelse af undervisere og praktikvejledere på professi-onsbacheloruddannelserne.•Kvalitetsløft og styrkelse af sammenhængen mellem teori og prak-sis på erhvervsakademiuddannelserne og professionsbachelorud-dannelserne.•Eliteuddannelser på de lange videregående uddannelser.
De videregående uddannelser
Voksen- og efteruddannelserne•Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder.•Øget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det offentligeuddannelsessystem.•Bedre tilbud til tosprogede.•Flere og bedre tilbud til voksne på videregående niveau.
Kilde: Aftaler om udmøntning af globaliseringspuljen 2006-2010.
Endvidere er der som led iAftale om fremtidens velstand og velfærdog investeringer i fremti-den iværksat en række initiativer på universitetsområdet for at sikre, at flere unge får en vide-regående uddannelse og for at reducere færdiggørelsesalderen,jf. boks 2.5.
28
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Boks 2.5Initiativer bl.a. til understøttelse af målet om, at flere unge får en videregående uddannelse•Med virkning fra optagelsen i 2008 er de specifikke adgangskrav (dvs. krav til fag og niveauer) for op-tagelse på universiteternes bacheloruddannelser ensrettet og skærpet. Målet er at sikre et ensartetog højere fagligt indgangsniveau og dermed et lavere frafald.Fra optaget 2009 foretages justeringer af optagelsessystemet for at tilskynde unge til at påbegyndeen videregående uddannelse hurtigt efter den adgangsgivende eksamen. Ansøgere med en ad-gangsgivende eksamen, der er maksimalt to år gammel, får ganget det adgangsgivende gennemsnitmed 1,08 for på den måde at øge sandsynligheden for optagelse på de uddannelser, hvor der ergrænsekvotient.Med virkning fra 1. september 2007 er der gennemført en tidsbegrænsning på de studerendes speci-aleskrivning, således at specialet skal gennemføres indenfor det halve år, det typisk er normeret til.Der er desuden iværksat hurtigere mulighed for reeksamination og automatisk tilmelding til eksamen.Som led i styrket vejledningsindsats for frafaldstruede studerende har studerende, der er forsinketmere end 12 måneder på uddannelsen, ret til en personlig samtale.Fra 2009 indføres den såkaldte N+1– ordning, der indebærer, at universiteterne får bachelorbonus forde bachelorer, der fuldfører inden for normeret tid plus 1 år, samt kandidatbonus for de kandidater,der fuldfører inden for normeret tid.
•
•
••
Kilde: Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, 2006.
Derudover er der taget to væsentlige initiativer rettet mod at styrke uddannelsesfaciliteternepå universiteterne:•Teknologisk løft af universiteternes laboratorier: Regeringen har med finansloven 2010afsat 6 mia. kroner til et teknologisk løft af universiteternes laboratorielokaler. Bevillingenvil dels blive brugt som tilskud til nybyggerier der erstatter forældede laboratorielokaler,dels til renovering af eksisterende laboratorielokaler. Moderniseringen forventes samletat strække sig over de næste 6-7 år.Bedre studie- og forskermiljøer: Campusloven, som trådte i kraft 1. juli 2010, giver uni-versiteternes mulighed for at bruge midler på at bygge kollegieboliger, forskerparkersamt leje ud til serviceerhverv på universitetscampus. Formålet er at give universiteter-ne redskaber til at skabe endnu bedre studie- og forskermiljøer på campus.
•
Der er ligeledes igangsat flere initiativer, der skal styrke fagligheden i folkeskolen,jf. boks2.6.Det er målet, at danske skolebørn i 2020 skal være i top 5 internationalt i både læsning,matematik, naturfag og engelsk.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
29
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Boks 2.6Regeringens initiativer til at styrke fagligheden i folkeskolen••••••••••••••Obligatoriske nationale test (2010)Flere timer i fagene dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk, historie og idræt (gradvis indfasning i skole-årene 2003/04-2009/10)Undervisningspligten er udvidet fra ni til ti år (2009), ved at børnehaveklassen er gjort obligatoriskKrav om kommunale mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne (2009)Obligatoriske afgangsprøver ved afslutningen af 9. klasse, samtidig med at flere fag er blevet prøvefag(2006)Bedre fysiske rammer i folkeskolen gennem Kvalitetsfonden, hvor der er afsat midler til fysiske forbed-ringer til blandt andet folkeskolenStyrket it-anvendelse i folkeskolen gennem programmet “it i folkeskolen”, hvor der var afsat 495 millio-ner kroner i perioden 2004-2007Præcisering af folkeskolens formålsparagraf med tydeliggørelse af, at det er en central opgave for folke-skolen at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse (2006)Elevplaner (2006)Kvalitetsrapporter (2006)Bindende nationale mål for undervisningen (2003)Regeringen har indgået aftale med kommunerne om at styrke inklusionen i folkeskolen således, at flereelever inkluderes i den almindelige folkeskole (2011)Strategi for uddannelse i entreprenørskab med henblik på at styrke uddannelsessystemets rolle i at sti-mulere innovation og entreprenørskab (2009)Styrket fokus på talentudvikling (2010)
Kilde: ”Faglighed og frihed – regeringens udspil til en bedre folkeskole” (2010).
Flere initiativer i de kommende årDer er sat fokus på uddannelsesområdet i regeringens arbejdsprogramDanmark 2020fra fe-bruar 2010.Som opfølgning på arbejdsprogrammet blev der gennemført et 360-graders eftersyn af folke-skolen, der skulle afdække styrker og svagheder ved folkeskolen og komme med konkreteforslag til forbedringer. Eftersynet blev udført af et uafhængigt rejsehold med kompetencer ogviden om uddannelsesområdet. Heri indgik både forskere og praktikere. Regeringen har vedfolketingets åbning i efteråret 2010 præsenteret syv ambitiøse mål for folkeskolen og har idecember 2010 præsenteret sit samlede folkeskoleudspil5.Endvidere arbejdes der på at gennemføre en reform af de styringsmæssige rammer for destatsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner6. Reformen skal medvirke til at sikremere og bedre uddannelse for pengene. Det kan fx ske ved at opsamle de data, der ligger iinstitutionernes it-systemer om stort set alle relevante aktiviteter i sektoren, så de både cen-Målene er følgende: 1: Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse. 2: Det, eleverne kan i 9. klasse i dag,skal de fremover kunne i 8. klasse. 3: Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler. 4: Fremtidens lærereskal rekrutteres blandt de bedste studerende. 5: Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane. 6: Elever,forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen. 7: Klare mål og åbenhed omresultater skal mindske behovet for at styre i detaljen.6Selvejende institutioner er defineret som institutioner, der er organisatorisk placeret uden for det ministeriellehierarki, og hvor institutionens bestyrelse er ansvarlig for institutionen overordnede virksomhed og opgavevare-tagelse.5
30
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
tralt og decentralt kan øge gennemsigtigheden om uddannelsesinstitutionernes ressourcean-vendelse og resultater.Regeringen fremlagde i november 2010 sit udspil til reform af SU-systemet,SU, der skabervækst og beskæftigelse - bedre brug af SU-midlerne.Regeringen vil med udspillet tilskyndeunge til at komme tidligere i gang med et uddannelsesforløb og færdiggøre deres uddannelsehurtigere. Ligeledes skal en fornyelse af SU-systemet give de studerende mere frihed, flerevalgmuligheder og øget fleksibilitet. I udspillet lægges mere konkret op til, at SU begrænsestil normeret tid, samt at der tildeles bonus til studerende, der starter tidligt og bliver hurtigtfærdige med studierne. Udspillet indeholder også en fremrykning af 1,08-reglen og en reduk-tion af andelen, der optages via kvote 2, en forhøjelse af fribeløbet, studiestartslån og Start-SU, der skal lette studiestarten, og lån på attraktive vilkår til betaling af studieafgifter i udlan-det. Udspillet skønnes at øge udbuddet af arbejdskraft med ca. 4.000 fuldtidspersoner ogstyrke de offentlige finanser varigt med ca. 1 mia. kr.
2.5
Det nationale mål for social inklusion
Forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion har gennem mange år væretvigtige prioriteter for den danske regering. Danmark er i dag et af de lande i Europa hvor ind-komstforskellene er mindst og hvor færrest er i risiko for fattigdom. Samtidig har den danskeregering et mål om, at Danmark i 2020 fortsat skal være blandt de lande i Europa, hvor ind-komstforskellene er mindst, og hvor man er bedst til at skabe lige muligheder for alle.Men også i Danmark har den økonomiske krise øget presset på de enkelte husholdningerssituation. Et fald i beskæftigelsen kan hæmme familiernes nuværende og fremtidige velfærdog øge risikoen for negativ social arv. Manglende beskæftigelse bidrager samtidig til at øgede strukturelle udfordringer for velfærdsstaten. En fast tilknytning til arbejdsmarkedet er detbedste middel mod fattigdom og social eksklusion, både for den enkelte og for samfundetsom helhed.Den danske regering har derfor i EU2020-strategien sat sig det mål, at mindske antallet afpersoner i husstande med lav beskæftigelse med 22.000 frem mod 2020. Det er vurderingen,at en indsats i forhold til personer i husstande med lav beskæftigelse, i større omfang end forde øvrige indikatorer, vil kunne indebære strukturforbedringer i økonomien. Målet ligger sam-tidig i forlængelse af den danske regerings ambition om at skabe lige muligheder for alle.I Danmark var der i 2008 ca. 347.000 personer i husstande med lav beskæftigelse,jf. tabel2.6.Godt 60 procent af disse er studerende, førtidspensionister eller børn.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
31
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Tabel 2.6Personer i husstande med lav beskæftigelsefordelt på ydelsesmodtagergrupper, 2008AntalFørtidspensionSUKontanthjælp, sygedagpen-ge, A-dagpenge og ledig-hedsydelseRevalidering, fleksjob, skå-nejob og løntilskudBarselsdagpenge og øvrigeydelserIngen ydelse (selvforsørge-de)BørnI alt84.00082.000Pct.2424
Figur 2.4Udvikling i antal personer i husstande med lavbeskæftigelse, 2003-20091.000 personer1.000 personer450
430410390370
400
62.40015.5004.50046.60051.300347.100
18411315100
3503303102902702502003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Personer i husstande med lav beskæftigelse
350
300
250
Anm.: Ydelser på uge niveau omregnet til helårs-personer.Kilde: Finansministeriets beregninger på basis afEU-SILC 2008 og Arbejdsmarkedsstyrel-sens DREAM-database.
Kilde: Eurostat.
Strategier til at nå måletI Danmark er det primære instrument til bekæmpelse af social eksklusion det skattefinansie-rede velfærdssystem. Den danske tilgang omfatter derfor allerede en bred vifte af initiativerog ordninger, som løbende tilpasses og justeres med henblik på at minimere borgernes risikofor social udstødelse. Eksempelvis indeholder det danske beskæftigelsessystem en rækkeordninger, som har til formål at inkludere flest mulig på arbejdsmarkedet. Ledige, der er be-rettiget til indkomsterstattende ydelser, modtager tilbud om vejledning og opkvalificering, virk-somhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Der arbejdes ligeledes målrettet med skabel-se af ekstra praktikpladser til unge, målrettet forebyggelse af langtidsledighed samt reform afførtidspensionen og initiativer i relation til det rummelige arbejdsmarked.Det danske mål forventes indfriet via strukturelle tiltag inden for uddannelses- og beskæfti-gelsesområdet, som f.eks.aftalen om flere praktikpladser til ungeog forslaget tilen ny før-tidspensions- og fleksjobreform,suppleret med tiltag på socialområdet, sundhedsområdet ogintegrationsområdet, som fx ghettostrategien og den nationale handlingsplan for bedre fore-byggelse af langvarig sygdom. Denne indsats vil samlet set bidrage til at styrke den socialeinklusion og reducere antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse,jf. boks 2.7.
32
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 2
De nationale mål i Europa2020-strategien
Boks 2.7Initiativer for personer i husstande med lav beskæftigelse
Beskæftigelsesområdet
Regeringen har gennemført en række initiativer og arbejdsmar-kedsreformer med henblik på at øge arbejdsudbuddet og beskæf-tigelsen,jf. kapitel 2.1.
Uddannelsesområdet
Regeringen har iværksat en række initiativer, der understøttermålsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennem-føre en ungdomsuddannelse,jf. kapitel 2.4.
Socialområdet
På socialområdet skal regeringens ghettostrategi fra 2010 sikre, aten langt større del af beboerne i de udsatte boligområder kommer ibeskæftigelse. Derudover har regeringen iværksat en række be-skæftigelsesrettede initiativer i forhold til unge enlige mødre, ud-satte børn og unge, sindslidende og mennesker med handicap.
Integration
Regeringen arbejder målrettet med de nydanske unges uddannel-se i form af flere initiativer, herunder kampagnenBrug for alle ungeog projektetFastholdelseskaravanen,som skal få flere unge meden anden etnisk baggrund end dansk til at gennemføre en er-hvervsuddannelse
Sundhedsområdet
Regeringen har bl.a. iværksat en kronikerindsats, en styrket be-handlingsindsats over for psykisk syge, og en national handlings-plan for forebyggelse, som kan bidrage til at øge beskæftigelsen.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
33
Kapitel 3
34
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
3.Nyt kapitel
Identificering af flaske-halse
De centrale fokusområder i den økonomiske politik er at sikre sunde offentligefinanser efter krisen samt at styrke betingelserne for vækst i velstanden og højbeskæftigelse de kommende år. Der er gennemført en række reformer de se-nere år, som understøtter højere vækst, bl.a. som en del af krisehåndteringenogaftalen om genopretning af den offentlige økonomi.Den danske regeringhar desuden nedsat et vækstforum, der er sammensat af førende erhvervsle-dere, forskere og andre, som har bred erfaring med forhold, der har betydningfor Danmarks vækstmuligheder og konkurrenceevne. Vækstforum identificere-de i september 2010 ti udfordringer for væksten i Danmark, som overordnetflugter med de flaskehalse for vækst, som Kommissionen har identificeret, jf.nedenstående tabel.Identificering af flaskehalse for vækst
KommissionenHøjt privat gældsniveauFaldende vækst i produktiviteten
Vækstforum
Produktiviteten står i stampeKonkurrenceevnen er under presFornyelse og innovation ikke i topFor få nye vækstvirksomhederBehov for mere effektiv offentlig sektorDemografisk modvindFor lidt konkurrenceUddannelsesniveauet sakker efter
Ej fuld udnyttelse af økonomiens arbejdskraftpotentialeSvag konkurrence i dele af økonomienMangelfuld omkostningseffektivitet af uddannelse ogfærdiggørelse
Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt iOECDSamfund uafhængigt af fossile brændsler
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
35
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
På baggrund Kommissionens og Vækstforums identificering af flaskehalse forvækst vil følgende flaskehalse blive gennemgået i nedenstående:•Demografiske udfordringer•Væksten i produktiviteten er relativt lav i nogle sektorer•Svag konkurrence•Uddannelsesmæssige udfordringer•Et samfund uafhængigt af fossile brændslerKommissionen har peget på, at det høje private brutto gældsniveau i Danmarker et problem. Husholdningerne har imidlertid en positiv nettoformue, og derforvurderes bruttogældsniveauet ikke i sig selv at være et problem. Den høje brut-togæld skyldes især et velfungerende og fleksibelt finansielt system, herunderdet danske realkreditsystem, der tillader unge mennesker at erhverve egen bo-lig tidligt i deres livsforløb.
3.1
Vækstforums konklusioner
Regeringen nedsatte Vækstforum i september 2009 med det hovedformål at:bidrage til atanalysere og besvare morgendagens udfordringer og ruste dansk økonomi til fornyet vækst.Vækstforum blev sammensat af erhvervsledere, forskere og andre, som har bred erfaringmed forhold, der har betydning for Danmarks vækstmuligheder og konkurrenceevne.Drøftelserne på møderne har taget udgangspunkt i debatoplæg og i analyser, præsentationerog anbefalinger fra danske og internationale eksperter, herunder Vækstforums medlemmer.Temaerne for møderne har været: Grøn vækst, Vækst i en åben verden, Viden og kompe-tencer – fra folkeskole til universitet, Ny vækst i Danmark – hvad er diagnosen, Vækst gen-nem fornyelse, Ny Vækst i Danmark – hvad er kuren?Vækstforum afleverede på den baggrund i marts 2011 ti hovedanbefalinger til regeringen omfremtidens vækstpolitik. Vækstforum understreger med deres anbefalinger behovet for refor-mer, der øger arbejdsudbuddet, sikrer holdbare offentlige finanser, og skaber bedre rammerfor erhvervslivet.I Vækstforums ti hovedanbefalinger ligger der en række konkrete løsningsforslag. Nedenforer en oversigt over anbefalingerne i overskriftsform.
36
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Boks 3.1
Anbefaling1. Tabt konkurrenceevne skal genvindes
Regeringens opfølgningRegeringen bidrager ved at føre en stabilitetsorien-teret økonomisk politik og ved at sikre gode struk-turer på arbejdsmarkedet,jf. kap 2.1.Regeringen har gennemført skattelettelser og endagpengereform i 2010 og har præsenteret flerereformforslag, der også indgår i 2020-planen:•Tilbagetrækningsreform (2011)•SU-reform (2010)•Reform af førtidspension og fleksjob (2010)
2. Flere skal arbejde længere og mere
3. Styr på de offentlige finanser
Regeringen har taget en række initiativer for at skabebalance på de offentlige finanser, herunder:•Genopretningsaftalen (2010)•2020-planen, herunder udspil om bedre udgiftssty-ring (2011)Regeringen har i 2011 indgået aftale om en samletKonkurrencepakke med 40 initiativer, der skal styr-ke konkurrencen og produktiviteten.Regeringen har præsenteret et folkeskoleudspil(2010).Regeringen har besluttet at iværksætte et 360-graders eftersyn af de erhvervsrettede grundud-dannelser.Regeringen har ikke truffet beslutning om opfølg-ning på anbefalingerne.Regeringen har nedsat både personskatten og sel-skabsskatten, senest med Forårspakke 2.0.
4. Meget mere konkurrence i den private ogoffentlige sektor
5. Børn og unge skal være meget dygtigere
6. Flere kloge hoveder ind i virksomhederne
7. Skattesystemet skal fremme lysten til at ar-bejde og investere
8. Mere innovation i virksomhederne og detoffentlige9. Bedre vilkår for vækstvirksomheder
Regeringens kommende digitaliseringsstrategi.
Regeringen har indgået en aftale med pensions-sektoren om samlet at stille op til 10 mia. kr. til rå-dighed som risikovillig kapital (2011).Yderligere opfølgning kan ske efter forhandlinger-ne om 2020-planen mv.Regeringens Energistrategi 2050 (2011)
10. Lønsom grøn vækst
I løbet af foråret vil der blive fulgt yderligere op på anbefalingerne om, hvordan danske virk-somheder får de bedste rammer for at skabe ny vækst og nye arbejdspladser.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
37
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
3.2
Demografiske udfordringer
I de kommende år vil de årgange, der går på pension, være større end de årgange, derkommer ind på arbejdsmarkedet. Hvor antallet af 18-64-årige steg i hvert tiår 1980-90, 1990-2000 og 2000-2010, vil befolkningen i de mest erhvervsaktive aldre falde med ca. 40.000personer frem mod 2020,jf. figur 3.1a.Befolkningsprognosen indebærer således, at antalletaf unge og ældre vil stige kraftigt i forhold til antallet af personer i de mest erhvervsaktive al-dre og dermed vil den såkaldte ”demografiske forsørgerkvote” øges,jf. figur 3.1b.
Figur 3.1aÆndring i antal 15-64-årige og antal over65-årige pr. tiår1.000 personer30015-64-årige250200150100500-50-10080-90 90-00 00-10 10-20 80-90 90-00 00-10 10-20
Figur 3.1bÆldreandel samt unge- og ældreandelPct. af 15-64-årige1.000 personer300over 65-årige250200
Pct. af 15-64-årige100
70
60
90
50150100500-50-10015-64 årige65 år og derover
80
40
70
30
60
2070 80 90 00 10 20 30 40 50 60 70 80ÆldreandelUnge- og ældreandel (h.akse)
50
Anm.: Unge- og ældreandelen er beregnet som 0-17-årige og over 64-årige i forhold til 18-64-årige. Ældre-andelen er beregnet som over 64-årige i forhold til 18-64-årige.Kilde: DREAM og egne beregninger.
Udviklingen afspejler, at de relativt store efterkrigsårgange trækker sig tilbage fra arbejds-markedet. Dertil kommer, at faldet i fødselsårgangenes størrelse fra 1950erne til 1980ernebidrager til, at der bliver færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper i forhold til antallet afældre. Samtidig har andelen af indvandrere og efterkommere og disses fordeling på oprin-delsesland betydning for udviklingen i arbejdsstyrken, fordi den gennemsnitlige erhvervsdel-tagelse for særligt indvandrere fra mindre udviklede lande er lavere end for de øvrige befolk-ningsgrupper.Det demografiske pres på beskæftigelsen og de offentlige finanser skærpes derfor frem mod2020.I fravær af reformer reduceres arbejdsudbuddet svarende til ca. 66.000 personer (2� pct.)frem mod 2020,jf. tabel 3.1.Til sammenligning vokser den samlede befolkning med omkring150.000 personer frem mod 2020 og fra 2010 til 2020 bliver ca. 225.000 flere folkepensioni-ster. Faldet i arbejdsstyrken vil blive større, hvis den historiske tendens til faldende arbejdstidfortsætter fremover.
38
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Når der tages højde for ændret alders- og herkomstsammensætning mv. blandt de erhvervs-aktive og arbejdstidseffekter, svarer det demografiske fald i arbejdsudbuddet som nævnt tilgodt 65.000 personer fra 2010 til 2020.Det skønnes med betydelig usikkerhed, at alleredegennemførte reformeraf blandt andetskatte- og dagpengesystemet isoleret set kan øge arbejdsudbuddet med knap 45.000 perso-ner fra 2010 og frem mod 2020,jf. tabel 3.1.Det positive bidrag fra allerede gennemførte re-former er således ikke tilstrækkeligt til at opveje det negative bidrag fra den demografiske ud-vikling.
Tabel 3.1Ændringer i arbejdsudbud fra 2010 til 2020 målt ved den strukturelle beskæftigelse, personer1.000 personerStrukturelbeskæftigelse,personer-421)
Strukturelbeskæftigelse,inkl. arbejdstid-6643-6-2889457961
1. Demografi (alder, køn og herkomst)2. Gennemførte reformer af skat og arbejdsmarked3. Øvrige forhold2)4. Samlet 2020-grundforløb (1+2+3)5. Reformforslag- heraf SU-reform- heraf førtidspensionsreform3)- heraf tilbagetrækningsreform6. I alt, inklusive reformforslag (4+5)
232-1782377065
Anm.: Arbejdstidsvirkninger er omregnet til antal personer med gennemsnitlig arbejdstid.1)Inkl.Aftale om genopretning af dansk økonomi(2010), skatteaftaler siden 2001,Aftale om en jobplan(2008),stigningen i efterlønsalderen i 2019 og 2020 i medfør afVelfærdsaftalen(2006).2)Inkl. virkninger af øget opholdstid for indvandrere, stigende uddannelsesniveau, uddannelsesmål iVelfærds- og Globaliseringsaftalerne (inkl. dræn på beskæftigelsen fra flere studerende), grænsear-bejdere samt fremskrivninger af førtidspension og efterløn i forhold til de demografiske forløb.3)Effekten er større på lang sigt, da reformen indfases gradvist.Kilde: Egne beregninger.
Regeringen har fremlagt forslag til reform af tilbagetrækning, førtidspension og SU som kanstyrke beskæftigelsen frem mod 20201. Tilsammen skønnes disse reformer at kunne øge ar-bejdsudbuddet svarende til ca. 90.000 personer frem mod 2020. Når virkningen af de tre re-formudspil indregnes stiger den strukturel beskæftigelse (inkl. virkning fra arbejdstid) svaren-de til omkring 60.000 personer frem mod 2020. Samlet opnås en fremgang i den strukturellebeskæftigelse (målt i personer) fra 2010 til 2020 i størrelsesordenen 65.000 personer,jf. figur3.2a og tabel 3.1.Uden reformerne ventes et fald i den strukturelle beskæftigelse på ca.17.000 personer.
1
For en nærmere beskrivelse af reformerne henvises til kapitel 2.1.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
39
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Figur 3.2aStrukturel beskæftigelse, personer
Figur 3.2bVækst i BNP (potentiel) 2014-2020 med og udenreform1.000 personer2.9002.8001,51,5Pct .2,0Pct.2,0
1.000 personer2.9002.8002.7002.6002.5002.4002.300909500051015
2.7002.6002.5002.4002.300200,50,51,01,0
0,0Uden reform Uden ref orm 2020-forløbog fort sat lavproduk-tivitetsvækst
0,0
Ekskl. Ref ormerInkl. Vedt agne reformerInkl. Foreslåede reformer
Anm.: Den strukturelle beskæftigelse er opgjort i fuldtidspersoner.Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Væksten i produktionspotentialet vurderes at tiltage til ca. 1,3 pct. om året i 2010-2015 og tilca. 1,8 pct. om året i 2016-20 (målt ved BNP), når de foreslåede reformer af tilbagetrækning,førtidspension og SU mv. gennemføres,jf. tabel 3.2.Med reformer af især tilbagetræknings-systemet, men også af førtidspension og SU styrkes vækstpotentialet samlet med ca. ½ pct.pr. i år i gennemsnit frem mod 2020.For perioden 2010-2020 under ét er det omtrent med linje med perioden 1991-2007, hvorproduktionspotentialet skønnes at være vokset med ca. 1,7 pct. om året. Finanskrisen vurde-res at have reduceret produktionspotentialet således, at den gennemsnitlige potentiellevækst i årene 2008-2009 skønnes til ca. 0.I 2020-fremskrivningen er det forudsat, at timeproduktiviteten i byerhvervene stiger med 1,5pct. om året. Det indebærer, sammen med forudsætningerne for de øvrige erhverv, at time-produktiviteten i hele økonomien stiger med ca. 1,2 pct. om året2. Uden reformer – og udenden forudsatte forøgelse af produktivitetsstigningen i forhold til udviklingen siden 1995 – vilden potentielle BNP-vækst i perioden kun være knap 1 pct. per år,jf. figur 3.2b.
I nationalregnskabet indgår ikke en produktivitetsvækst i den offentlige sektor, hvor produktivitetsvækstendermed beregningsteknisk svarer til ca. 0. Se afsnitProduktiviteten i den offentlige sektorfor en opgørelse af produkti-vitetsudviklingen i den offentlige sektor.2
40
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Tabel 3.2Bidrag til vækst i produktionspotentialet1991-07Gennemsnitlig årlig vækst, pct.Produktionspotentiale (BNP)Heraf bidrag fra:- Timeproduktivitet (strukturel)- Strukturel ledighed- Strukturel arbejdsstyrke- Heraf reformvirkning- Arbejdstid (strukturel)- Nettoafgifter1,30,30,1-0,10,10,30,10,31--0,1-0,51,30,1-0,1--0,10,11,10,00,00,10,00,21,20,00,40,50,10,12,00,01,21,41,82008-092010-122013-152016-20
Produktionspotentiale (BNP)uden yderligere reformer
2,0
0,0
1,2
1,3
1,3
Anm.: Der er usikkerhed om skønnet for den potentielle vækst i delperioder, herunder om bidragene fra deenkelte komponenter.Udviklingen i den strukturelle arbejdsstyrke inkluderer bidrag fra ændret befolkning (inkl. nettoind-vandring) og ændret antal grænsegængere, som indgår i beskæftigelsen i nationalregnskabet. I 2008-09 udgjorde hvert af disse to bidrag omkring 0,2 pct.-point.Kilde: Egne beregninger og Danmarks Statistik.1)
3.3
Væksten i produktiviteten er lav
Danmark har fra 1999 til 2009 haft den næstlaveste årlige vækst i produktiviteten blandtOECD-landene,jf. figur 3.3a.Det har ført til en øget afstand til de mest produktive lande. Defem lande, der har den højeste produktivitet, skaber i dag næsten 30 pct. mere værdi per ar-bejdstime end Danmark. I 1995 var tallet omkring 10 pct.,jf. figur 3.3b.Den svage produktivitetsudvikling er først og fremmest strukturelt betinget, men produktivi-tetsudviklingen er også påvirket af konjunktursituationen. Danmark oplevede således et me-get kraftigt fald i produktivitetsvæksten i 2008 og ind i 2009, mens der i det seneste år harværet tegn på en genopretning af produktivitetsvæksten.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
41
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Figur 3.2aProduktivitetsvækst, 1999-2009, pr. årPct.5,04,54,03,53,02,52,01,51,00,50,0IT ADKESPNZLBELCHEM EXC ANAU SNORN LDPR TD EUFRAIS RAU TO EC DJPNSW EUKU SAF INIS LGRCIR LHUNCZEPO LSVKKO RPct.5,04,54,03,53,02,52,01,51,00,50,0
Figur 3.3bAfstand til top 5, 1995-2008Pct .30252015105095 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08Pct .302520151050
Kilde: OECD Stat.
Fra 1993 til 2008 steg beskæftigelsen i Danmark og personer, som gennem længere tid hav-de haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, fik fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskæfti-gelsesfremgangen bidrog positivt til den økonomiske vækst, men tilgangen af personer medsvagere forudsætninger kan have dæmpet produktivitetsvæksten, idet de har en lavere pro-duktivitet end gennemsnittet af lønmodtagere. I nogle år har flere på arbejdsmarkedet medforudgående svag tilknytning reduceret produktivitetsvæksten i dansk økonomi med op til 0,2pct.-point per. år. Det umiddelbare negative bidrag til produktivitetsudviklingen afløses imid-lertid af et positivt bidrag på længere sigt, i takt med at lønmodtagere med en forudgåendesvag tilknytning til arbejdsmarkedet får bedre fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed blivermere produktive. Set over hele perioden fra 2001 til 2007 er det vurderingen, at tilgangen aflønmodtagere med forudgående svag tilknytning til arbejdsmarkedet ikke er en væsentligstrukturel forklaring på den aftagende produktivitetsvækst.Hvis arbejdskraft og kapital løbende flytter over i de brancher, hvor produktivitetsniveauet erhøjere end gennemsnittet, vil det isoleret set øge produktiviteten i økonomien som helhed.Historisk set har der været sådanne forskydninger, primært i form af faldende beskæftigelse ilandbruget, der har haft et lavt produktivitetsniveau, og stigende beskæftigelse i byerhverv,hvor produktivitetsniveauet er højere. Det generelle fald i produktivitetsvæksten kan imidlertidikke forklares med skift i branchesammensætningen. Ændringer i branchesammensætningenhar i de seneste 10-15 år isoleret set bidraget til højere produktivitetsvækst. For perioden1995 til 2005 var bidraget på knap 0,1 pct.-point om året.Den svage produktivitetsvækst hænger formentlig sammen med en række faktorer. For detførste kan produktivitetsvæksten hænge sammen med svag innovation i virksomhederne.Over 60 pct. af de danske virksomheder angiver, at de ikke har introduceret nye produkterog/eller processer de seneste tre år.
42
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
For det andet kan svag konkurrence være en del af forklaringen. Den relativt svage danskeproduktivitetsvækst hænger især sammen med en svag vækst i serviceerhvervene under étog i byggeriet. Inden for industrien har produktivitetsvæksten derimod været nogenlunde påniveau med udviklingen i EU27. Store dele af serviceområdet er hovedsageligt rettet mod detdanske hjemmemarked, hvor konkurrencen fra udenlandske producenter er begrænset. Detkan være en del af forklaringen på, at danske servicevirksomheder ikke i højere grad har ef-fektiviseret og fornyet produktionen de seneste år. Svag konkurrence svækker desuden inci-tamenterne til innovation. Det samme gør sig gældende inden for byggeriet.En række andre områder har også betydning for produktiviteten, fx. uddannelse (jf.kap. 2.4og 3.5)og forskning og udvikling (jf.kap. 2.2).Boks 3.2 præsenter en række initiativer der allerede er eller planlægges iværksat og sombl.a. har til formål at øge væksten i produktiviteten.
Boks 3.2Initiativer med henblik på at øge væksten i produktivitetenSelskabsskat og personskat.Regeringen har løbende sænket både selskabsskattesatsen og skatten påarbejde, senest med Forårspakke 2.0. De gennemførte lettelser i personskatten indebærer, at skatten påden sidst tjente krone er reduceret med 5-10 pct.-point for stort set alle lønmodtagergrupper. Den senestelempelse trådte i kraft 1. januar 2010.Innovation.Regeringen fremlagde i august 2010 et oplæg til en virksomhedsrettet innovationsstrategi Styr-ket innovation i virksomhederne med en analyse af de danske innovationsudfordringer, og 37 konkrete initi-ativer til at fremme innovationen i danske virksomheder.Kapital.Tilstrækkelig kapital er en forudsætning for, at nye ideer kan omsættes til vækst og beskæftigelse.Med Erhvervspakken har regeringen styrket lånemulighederne for små og mellemstore virksomheder, ogmarkedet for risikovillig kapital er styrket til gavn for nye virksomheder. Erhvervspakken er i september 2010blevet forlænget ind i 2011. Regeringens aftale med pensionssektoren om risikovillig kapital bety-der, at pensionsinstitutterne stiller mindst 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere ogsmå og mellemstore virksomheder. Dertil kommer, at staten etablerer nye låne- og kautionsordninger, såden samlede effekt på udbuddet af risikovillig kapital vil være op til 10 mia. kr.Konkurrence.Regeringen har de seneste år fjernet en række konkurrencebarrierer og har i 2011 lancereten strategi for offentlig-privat samarbejde og indgået aftale om en samlet Konkurrencepakke med 40 initiati-ver, der skal styrke konkurrencen og produktiviteten. Regeringen vil fortsætte indsatsen for at styrke konkur-rencen og konkurrencekulturen i Danmark med særlig fokus på servicesektoren.
Produktiviteten i den offentlige sektorDer er tegn på, at den offentlige produktion er blevet mere effektiv siden 2001. Det indikereren ny opgørelse fra Danmarks Statistik3, der måler den offentlige produktion og produktivitet.Produktiviteten i den offentlige sektor er i gennemsnit steget med ca. 1 pct. årligt i perioden2001 til 2008. Ser man på de serviceydelser, der er rettet mod borgere, er det navnlig det of-fentlige sundhedsvæsen, der har bidraget til den positive produktivitetsvækst. Der har også3
General Government Output and Productivity,Danmarks Statistik, Januar 2011.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
43
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
været en vis produktivitetsvækst inden for uddannelse, mens socialområdet har bidraget ne-gativt til produktivitetsudviklingen4.En øget brug af informations- og kommunikationsteknologi har formentlig givet et positivt bi-drag til produktiviteten. Danmark et af de lande, der er længst fremme med at digitalisere denoffentlige forvaltning, hvilket giver større fleksibilitet for virksomheder og borgere og sparer of-fentlige ressourcer. En forudsætning herfor er, at alle har adgang til hurtige og gode internet-forbindelser, og Danmark er i dag et af de tre OECD-lande, der har det højeste antal bred-båndsabonnementer i forhold til antal indbyggere.Omvendt er der ikke alle steder i den offentlige sektor en tilstrækkelig konkurrence om opga-veløsningen, der kan sikre fokus på effektivitet og fornyelse. Udfordringen forstærkes af, atden offentlige sektor er relativt stor i Danmark. Det offentlige forbrug i Danmark udgjorde i2009 således knap en tredjedel af det samlede, årlige bruttonationalprodukt, hvilket er højereend i noget andet OECD-land.
3.4
Konkurrence
Effektiv konkurrence er en dynamo for vækst og velstand. En fri og effektiv konkurrence ermed til at sikre fornyelse i erhvervslivet, og at ressourcerne anvendes mest effektivt. Konkur-rence er også en betingelse for lave priser og et varieret udbud af varer og tjenester. Konkur-rencen i Danmark er i en række sektorer ikke så skarp som i en række andre vestlige lande,hvilket fremgår af en række forskellige indikatorer.For det første har Danmark høje priser sammenlignet med alle andre OECD-lande. Sam-menligner man med seks udvalgte sammenlignelige OECD-lande er priserne således højest iDanmark, når der korrigeres for moms, afgifter og velstandsniveau,jf. figur 3.3.
4
Den nye opgørelse angiver forøgelsen af arbejdsproduktiviteten i den offentlige sektor målt som den gennem-snitlige årlige vækst pr. arbejdstime for hhv. sundheds-, uddannelses- og fritid og kulturområdet i perioden 2001-07 og for socialområdet i perioden 2001-06. De individuelle ydelser er opgjort efter en ny output-metode, hvormængden af offentlig produktion måles vha. indikatorer for antal offentlige ydelser. Socialområdet dækker børne-, unge-, voksen- og ældreinstitutioner og fylder 34 pct. af den individuelle service. Sundhed fylder 31. pct., ud-dannelse 29 pct. og fritid, kultur mv. 6 pct. Produktivitetsudviklingen på tværs af sektorer er ikke direkte sam-menlignelig.
44
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Figur 3.3Velstandskorrigerede nettopriser 2008. Afvigelser fra EU-gennemsnit i procent.Pct.151050-5-10-15-20DKFISamletFRITVarerBETjenest erDENLPct.151050-5-10-15-20
Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger.
Især de danske priser på serviceydelser ligger højere end OECD-gennemsnittet, mens pris-forskellen til de øvrige lande er mindre, når det gælder varer, hvilket kan være en medvirken-de årsag til det høje prisniveau. Servicesektoren er i mindre grad udsat for konkurrence fraudenlandske virksomheder end de vareproducerende erhverv.For det andet kan en medvirkende faktor til den svage konkurrence i Danmark, være en sva-gere konkurrencekultur i Danmark end i andre lande. Danske virksomheder angiver fx i min-dre grad end tyske og engelske virksomheder, at de har fokus på ekspansion, rivalisering ogindtjening.Endeligt kan en permanent højere overskudsgrad i virksomhederne end i andre lande indike-re en svag konkurrence. Den gennemsnitlige overskudsgrad i danske virksomheder lå i 2002-2007 i midterfeltet blandt OECD-landene.Til at styrke konkurrencen i Danmark er der gennemført forskellige initiativer og rammevilkå-rene for en effektiv konkurrence er forbedret i perioden 2009 og 2010.Folketinget vedtog i april 2010 en ændring af konkurrenceloven, hvor konkurrencemyndighe-derne bl.a. fik forbedret muligheden for at gribe ind over for fusioner. Det vurderes, at de nyefusionsregler vil give en årlig økonomisk gevinst til forbrugerne på omkring 400 mio. kr., mensde forventede meromkostninger for konkurrencemyndighederne og virksomhederne skønnesat være 55 mio. kr.Endvidere gør håndhævelsesloven fra 2010 det muligt for Klagenævnet for Udbud at givepåbud om, at indgåede kontrakter skal bringes til ophør, ligesom ordregivere kan pålæggesøkonomiske sanktioner, i tilfælde af en grov overtrædelse af udbudsreglerne.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
45
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Konkurrencebegrænsende regulering er blevet afskaffet på flere områder. Lukkeloven er ble-vet liberaliseret i 2010, og i 2012 ophæves lukketidsreglerne undtagen på helligdage og an-dre særlige dage. Derudover bliver bogmarkedet liberaliseret fuldt ud i 2011.Regeringen har i januar 2011 lanceret en strategi for offentlig-privat samarbejde, som inde-holder 21 konkrete initiativer, der bl.a. skal fremme konkurrencen om løsningen af offentligeopgaver. OPS-strategien indeholder initiativer som dels skal justere de lovgivningsmæssigerammevilkår, dels skal tilvejebringe vejledninger og redskaber til offentlige og private aktører,der indgår i konkurrencen om løsning af offentlige opgaver. Dele af OPS-strategien gennem-føres som en del af Konkurrencepakken,se nedenfor.Sidst i 2009 blev der nedsat et udvalg om konkurrencelovgivningen, der skal belyse følgende:•om der er behov for at styrke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle informati-ons- og vejledningsindsats med henblik på at forebygge konkurrencelovsovertrædelserog sikre efterlevelse af loven•om processerne for sager efter konkurrencelovgivningen kan tilrettelægges mere effek-tivt og samtidig på en måde, som er mindst muligt belastende for virksomhederne•om indførelse af mulighed for fængselsstraf vil kunne bidrage til en styrket håndhævelseaf konkurrencelovgivningen i kartelsagerUdvalget skal færdiggøre sit arbejde og afrapportere til økonomi- og erhvervsministeren i2011.For lidt konkurrence er en af de ti udfordringer for væksten, som regeringens vækstforumidentificerede i 2010. Regeringen har derfor den 11. april 2011 indgået aftale om Konkurren-cepakken for at bringe konkurrencen op på niveau med de bedste lande. Formålet er atfremme konkurrencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor. Konkurrencepak-ken retter sig primært mod byggeriet og servicesektoren, herunder detailhandlen, sundheds-tjenester og serviceerhverv, der er afskærmet for et udenlandsk konkurrencepres. Det ersamtidig sektorer der er karakteriseret ved at have en særlig svag produktivitetsudvikling.Endelig er der en lang række initiativer, der skal sikre øget konkurrence om offentlige opga-ver.Samlet er der tale om et omfattende katalog med 40 initiativer, der vil styrke konkurrencenover en bred kam. I denne Folketingssamling vil der blive fremsat 7 lovforslag og ændret enrække bekendtgørelser mv. ikke mindst på byggeområdet.
3.5
Uddannelsesmæssige udfordringer
Danmark bruger flere penge på uddannelse end de fleste andre lande. I 2007 var de danskeoffentlige udgifter til uddannelse på 7,8 pct. af BNP, mens EU19-landene5i gennemsnit brug-te 5,3 pct. af BNP,jf. figur 3.4a.Heri indgår relativt store udgifter til uddannelsesstøtte til stu-EU-19 omfatter alle EU's medlemsstater inden optagelsen af 10 nye medlemsstater 1. maj 2004 plus de fire øst-europæiske OECD-medlemslande Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet.
5
46
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
derende og drift sammenlignet med andre OECD-lande. Danmark bruger også relativt mangeressourcer på voksen- og efteruddannelse sammenlignet med de øvrige OECD-lande.Danmarks høje udgifter til uddannelsessystemet giver sig ikke udslag i, at Danmark ligger til-svarende højt i internationale sammenligninger på resultaterne i forhold til andre OECD-lande. Eksempelvis viser OECD’s PISA-undersøgelser, at de danske 15-åriges faglige fær-digheder i læsning, matematik og naturfag ikke matcher de bedste OECD-lande,jf. figur 3.5b.
Figur 3.4aOffentlige udgifter til uddannelse i pct. af BNP,2000 og 2007
Figur 3.4bPISA-score i læsning, matematik og naturvi-denskab, 2009PISA-score550540530520510500490480470460NaturvidenskabLæsningM at ematikPISA-score550540530520510500490480470460
Pct. af BNP09080706050403020100
Pct. af BNP9876543210
EU15
SWE
NOR
GBR
DEU
NLD
FRA
ISK
FIN
DK
DK
OECD gnst.
Bedst
2000
2007
Anm.: Inkluderer udgifter til uddannelsesstøt-te(SU).Kilde: OECD, Education at a Glance 2010.
Kilde: OECD, PISA 2009, Factbook.dk.
Et andet eksempel er et stort frafald på de danske ungdomsuddannelser – særligt erhvervs-uddannelserne,jf. figur 3.5a.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
47
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Figur 3.5aTilgang, fuldførte og fuldførelsespct. ved er-hvervsuddannelser (EUD), 2003-20081.000 personerPct.
Figur 3.5bMedianalder ved tilgangen til den første MVUeller LVU, 2008
År65605550
År242322212019SWENORGBRDEUCHENLDFINISLDK
6050403020100200320042005200620072008
24232221201918
45403530
18
TilgangFuldf ørteFuldf ørelsespct. (h.akse)
2008
Anm.: Fuldførelsesprocenten er andelen af elevermed uddannelsesstart i et givet år, der for-ventes at fuldføre. ’Tilgang’ er antallet afelever, der påbegynder en uddannelse i etgivent år, mens ’fuldførte’ er antallet af ele-ver, der afslutter en uddannelse i et giventår.Kilde: Undervisningsministeriets databank og fi-nanslove.
Anm.: MVU = Mellemlang videregående uddan-nelse inkl. universitetsbachelorer. LVU =Lang videregående uddannelse.Kilde: OECD, Education at a Glance 2010.
Det er også en udfordring, at de danske unge først starter den første videregående uddan-nelse i en forholdsvis sen alder,jf. figur 3.5b.I 2008 var medianalderen ved tilgang til den før-ste videregående uddannelse 22,1 år i gennemsnit i Danmark, mens den var 21,1 år i Norgeog 19,8 år i Holland. Den sene påbegyndelse medvirker til, at danske unge færdiggør deresuddannelser i en forholdsvis sen alder. Det reducerer det samfundsmæssige afkast af inve-steringerne i uddannelse, fordi det samlede udbud af højtuddannet arbejdskraft i Danmarkdermed bliver reduceret.Endelig peger flere analyser på, at danske uddannelsesinstitutioner anvender forholdsvismange ressourcer på andre opgaver end den egentlige kerneopgave – som er ’undervisning’.Fx viser opgørelser over lærernes arbejdstid i folkeskolen, at der gennemsnitligt undervises42 pct. af den samlede nettoarbejdstid6,jf. figur 3.6a.Undervisningstiden på ungdomsuddan-nelserne er endnu lavere. Fx underviser en gymnasielærer i gennemsnit 22 pct. af den sam-lede arbejdstid,jf. figur 3.6a7.
Nettoarbejdstiden er opgjort til 1661,5 timer, hvilket svarer til at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefri-dagene ikke medregnes i lærernes arbejdstid.7Det gennemsnitlige tal for gymnasielærere i OECD-landene er 40 pct. undervisning ud af den samlede arbejds-tid,jf. Education at a Glance, 2010.6
48
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Figur 3.6aLærernes arbejdstid, ungdomsuddannelser ogfolkeskolen 2006/2008
Figur 3.6bUniversiteternes anvendelse af ressourcer påopgaver, 2008
Pct.10080604020Erhvervsuddannsel(EUD)Studentereksamen(STX)Højere teknisk ek-samen (HTX)HøjereHandelseksamen(HHX)0Socialsundhedsud-dannelse (SOSU)
100Pct.806040200
Pct.5040302010Uddannelse
Pct.5040302010Generel ad-ministrationog driftRådgivning0FormidlingForskning
0Folkeskole
Administrative aktiviteter i tilknytning til kerneopgaverUndervisningForberedelseØvrige opgaverKerneopgaver
Anm.: Nettoarbejdstid (dvs. ekskl. ferie og frida-ge). ’Øvrige opgaver’ omfatter en rækkeforskellige administrative opgaver, mødetid,rette- og eksamenstid samt pauser mv. Forfolkeskolen omfatter ’øvrige opgaver’ ogsåforberedelse. Der tages udgangspunkt i et’udvidet’ undervisningsbegreb for bereg-ningerne vedr. folkeskolen. Beregningernevedr. folkeskolen er fra 2008, mens de re-sterende beregninger er fra 2006.Kilde: Rambøll Management A/S, Undervis-ningsministeriets beregninger, UNI-C Stati-stik & Analyse og egne beregninger.
Kilde: McKinsey & Co., Analyse af universiteter-nes og sektorforskningsinstitutionernes fi-nansiering og organisering.
På de videregående uddannelser bruges også meget tid på andet end kerneopgaverne. Enkortlægning af universiteternes ressourceanvendelse viser, at universiteterne anvender 69pct. af deres ressourcer på kerneopgaver, dvs. forskning, uddannelse, formidling og rådgiv-ning,jf. figur 3.6b.Administration i tilknytning til formål (forskningsadministration, studieadmi-nistration m.v.) udgør 14 pct., mens de resterende 17 pct. anvendes på administration af me-re generel karakter (IT, HR, Rektorat m.v.).Regeringen har fokus på at effektivisere de offentlige institutioners administration og herun-der også universiteternes. MedAftale om genopretning af dansk økonomifra maj 2010 er detfastlagt, at universiteterne skal effektivisere deres administration og støttefunktioner.Regeringen har allerede igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet i de senere årfor at imødekomme de uddannelsesmæssige udfordringer. Disse er beskrevet i kapitel 2.4.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
49
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
3.6
Et samfund uafhængigt af fossile brændsler i2050
Regeringen har i februar 2011 fremlagt en strategi for, hvordan Danmark bliver uafhængig affossile brændsler i 2050. Energistrategi 2050- fra kul, olie og gas til grøn energi indeholder enbred vifte af initiativer, der bringer Danmark på sporet af et energi- og transportsystem udenfossile brændsler i 2050. Strategien indeholder dels en række konkrete initiativer, der reduce-rer afhængigheden af fossile brændsler frem mod 2020, dels et planlægnings- og forberedel-sesspor, der skal skabe rammerne for indsatsen i det længere perspektiv samt en forsknings,udviklings- og demonstrationsindsats. Målet om fossil uafhængighed skal ses i lyset af to sto-re udfordringer:For det første skal Danmark opretholde en høj forsyningssikkerhed og sikre en stabil energi-forsyning, som er til at betale. Forsyningssikkerhed bliver en central udfordring i en fremtid,hvor den globale efterspørgsel efter energi stiger i takt med øget befolkningsvækst og øko-nomisk fremgang – og hvor de tilbagværende olie- og gasressourcer koncentreres på færreog ofte politisk ustabile lande.For det andet skal Danmark bidrage til at begrænse de globale klimaændringer som aftalt iKøbenhavn 2009 og Cancún 2010. Danmark skal yde sit til at opfylde EU's mål om at redu-cere drivhusgasudledningerne med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990.
Omstillingen af den danske økonomi mod et samfund uafhængigt af fossile brændsler er ikkegratis. Strategien er økonomisk ansvarlig og er udformet med fuld respekt for de eksisterendefinanspolitiske rammer. Finansieringen er udformet på en måde, som samlet set fastholderdanske virksomheders konkurrenceevne og beskæftigelse, samtidig med at den giver nyegrønne vækstmuligheder.Energistrategi 2050 følger fire overordnede principper:••••Vi skal vælge løsninger, hvor vi får mest for pengeneVi må ikke sætte vores konkurrenceevne og beskæftigelse over styrDer skal findes finansiering til alle nye initiativer. Krav om offentlige sunde finanser gæl-der også prioriteringerne på energiområdetVi skal udnytte de internationale rammer, mulighederne i en globaliseret verden og etstadig tættere EU-samarbejde
På den baggrund står det centralt at finansiere det fald i indtægterne, der forårsages af etfald i forbruget af fossile brændsler, som er højt beskattede i Danmark. Derfor indeholder re-geringens strategi både en ny forsyningssikkerhedsafgift på alle brændsler til varme samt etinitiativ til en analyse af et samlede tilskuds- og afgiftssystem på energiområdet mhp. at un-derstøtte målet om uafhængighed af fossile brændsler, sunde offentlige finanser og enusvækket konkurrenceevne.
50
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Nye grønne erhvervsmulighederEn international omstilling til en grøn økonomi vil åbne muligheder for at styrke eksporten afgrønne løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse. Det globale marked for grønne løsnin-ger forventes med stor sikkerhed at vokse betydeligt.En række danske virksomheder inden for bl.a. VE, energieffektiviseringer, vand, affald ogluftforurening er godt positioneret til at nyde godt af de nye markedsmuligheder. Der er imid-lertid mange lande, der iværksætter programmer for at sikre, at deres egne virksomheder kandrage nytte af den grønne vækst.Det vil være op til de danske cleantech-virksomheder i samspil med det øvrige erhvervsliv atfinde de rigtige løsninger, så de kan udnytte de nye markedsmuligheder. Men staten og EUkan bidrage til virksomhedernes konkurrenceevne ved gode rammevilkår, forskning og udvik-ling og offentlig-privat samarbejde.MedEnergistrategi 2050foreslår regeringen en bred vifte af initiativer, der fremadrettet skalunderstøtte Danmarks stærke position som laboratorium for forskning, udvikling og demon-stration inden for grøn teknologi, herunder energiteknologi. Det gælder:•vindområdet, hvor muligheder for udvikling, test og demonstration af vindmøller styrkestil fordel for virksomheder i Danmark, som dermed er godt rustede til fortsat at drage for-del af den globale udbygning med vindkraft,biomasse- og biobrændstofområdet, hvor en øget anvendelse i kraftvarmeproduktion ogtransport vil øge danske virksomheders muligheder for udvikling og innovation,biogasområdet, hvor forbedrede rammebetingelser vil understøtte danske kompetencerog styrke landbrugets rolle som leverandør af grøn energi,udbygningen af smart grids, eltransmission og indpasning af vedvarende energi i el-systemet, hvor virksomheder i Danmark forvejen står stærkt, ogindsatsen for energibesparelser, som bringer virksomheder i Danmark på forkant medudviklingen inden for energieffektive løsninger – løsninger, som vil blive efterspurgt afandre lande. Dertil kommer de job, der skabes i bygge- og anlægssektoren.
••••
Denne indsats understøtter regeringens mål om, at Danmark skal blive et attraktivt sted forudvikling og afprøvning af grønne teknologier. Det skal blandt andet ske gennem et tæt sam-arbejde mellem offentlige myndigheder, virksomheder og videninstitutioner om test og de-monstration af grønne løsninger i stor skala og markedsmodning af nye teknologier, produk-tionsmetoder og produkter. Indsatsen skal bidrage til, at Danmark kan fastholde og udviklekernekompetencer og markedsandele på markeder i vækst.Ambitionen om Danmark som et grønt teknologilaboratorium understøttes på flere måder.Danmark er ofte blevet fremhævet som et land med et godt offentligt-privat samarbejde, og etaf de seneste eksempler er etableringen af et vindmølletestcenter i Østerild i Thy. Endviderehar regeringen igangsat et program til støtte af større test- og demonstrationsanlæg. Rege-ringen arbejder endvidere med at formulere en ny indsats for miljøteknologi efter 2011.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
51
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Den årlige vækstundersøgelseKommissionen har i den årlige vækstundersøgelse bl.a. sat fokus på, at der skal gives om-kostningseffektiv adgang til energi, herunder udføre en opstramning af den nationale politikfor energieffektivitet. Med regeringens udspil tilEnergistrategi 2050,der er beskrevet ovenforog i kapitel 2.3, styrkes energieffektiviseringsindsatsen. Med de foreslåede initiativer vil stra-tegien, såfremt den vedtages i Folketinget, medvirke til at reducere bruttoenergiforbruget i2020 betydeligt udover det allerede forventede. Det vurderes, at bruttoenergiforbruget i 2020vil være reduceret med 6 pct. i forhold til 2006. Hermed vil den danske målsætning om, atbruttoenergiforbruget i 2020 skal være 4 pct. mindre end i 2006 blive mere end opfyldt. Detbetyder, at Danmark er godt på vej mod at opfylde regeringens mål om at være blandt ver-dens tre mest energieffektive lande i 2020.Energieffektiviseringsindsatsen vil blandt andet ske ved, at energiselskabernes energispare-indsats styrkes og målrettes. Denne indsats skal omfatte såvel energieffektiviseringer somkonvertering væk fra olie og naturgas. Initiativerne skal forhandles med Folketingets partier iforbindelse med en kommende ny energiaftale.Indsatsen for energibesparelser vil bringe virksomheder i Danmark på forkant med udviklin-gen inden for energieffektive løsninger. Dertil kommer de job, der skabes i bygge- og an-lægssektoren.
3.7
Gældsniveauet i husholdningerne i Danmark
Kommissionen har peget på, at det høje bruttogældsniveau i husholdningerne i Danmark eren udfordring. Den høje bruttogæld skal imidlertid ses i sammenhæng med, at danske hus-holdninger har en relativt stor formue i form af nettoboligaktiver og navnlig private pensions-formuer sammenlignet med andre lande. Danske husholdninger havde således i gennemsnitpr. familie ved udgangen af 2009 en nettoformue ekskl. pensioner på omkring 800.000 kr.Medregnes pensionsformuen (efter skat) er tallet 1,1 mio. kr.8Trods et markant fald i formuerne i forbindelse med finanskrisen, fremstår husholdningerneforholdsvist velkonsoliderede set under ét,jf. figur 3.7a. og 3.7b.
8
Økonomisk Redegørelse,Finansministeriet, december 2010.
52
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Figur 3.7aHusholdningernes nettoformuepct. af disp. indkomst70060050040030020010007378838893980308pct. af disp indkomst7006005004003002001000
Figur 3.7bHusholdningernes aktiver og passiverpct. af disp. indkomst12001000800600400200073788388Aktiver93980308pct. af disp. indkomst120010008006004002000
Passiver
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Den høje danske boliggæld hænger sammen med, at der i Danmark er både en andenejerstruktur og en anden boligfinansieringsstruktur end i en række andre lande. Således erdanske førstegangs boligkøbere relativt unge, og Danmark er blandt de EU lande, hvor denstørste andel af unge under 30 år har egen bolig. I 2008 boede 46 pct. af alle 18-34 årige iEU således hos forældrene, mens dette kun var tilfældet for ca. 14 pct. af de 18-34 årige iDanmark.9Når det er muligt, skyldes det for en stor del den effektive og smidige danske bo-ligfinansieringsmodel i form af realkreditbelåning,jf. boks 3.3.
9
Jf. Eurostat: / Marta Choroszewicz, Pascal Wolff:Population and social conditions,Statistics in Focus 50/2010, ok-tober 2010. I Sverige var andelen ca. 18 pct. og i Finland ca. 20 pct. i 2008. I alle andre EU-lande var andelen afhjemmeboende 18-34-årige 30 pct. eller højere.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
53
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Boks 3.3Det danske realkreditsystemAlmindelige ejerboliger kan realkreditbelånes op til 80 pct., og her ud over kan der optages supplerendebanklån. Derfor kræves der mindre forudgående opsparing, end det er tilfældet i en række andre lande,hvor eksempelvis længere tids opsparing i building societies eller lignende er en forudsætning for boligkøb.Dansk realkredit er karakteriseret ved en høj grad af gennemsigtighed, sikkerhed og konkurrence. Realkre-ditsystemet har vist sig modstandsdygtigt og stabilt – også i forbindelse med den senere års finansielle kri-se. Blandt andet var erfaringen fra 2008 og 2009, at realkreditobligationer forblev likvide selv under unor-male markedsforhold.Det hænger sammen med det balanceprincip, der ligger bag realkredittens udlån. Det sikrer, at realkreditin-stitutter kun i begrænset omfang kan have andet end kreditrisiko. I forbindelse med SDO-lån, som nu udgørhovedparten af realkreditmarkedet, begrænses kreditrisikoen ved, at LTV (loan to value) løbende skal over-holde 80 pct.’s belåningsgrænsen.Det har ligeledes betydning, at realkreditinstituttet har forrang i tilfælde af konkurs og efterfølgende tvangs-auktion.
Nettoformuen er således forholdsvis høj i et langsigtet historisk perspektiv. Analyser på mi-kroniveau peger ligeledes på, at det kun er en mindre andel af familierne, der har relativt højgæld, og hvis økonomi er meget følsom overfor renteændringer10.Den høje danske bruttogæld i husholdningerne er som nævnt ikke et resultat af den finansiel-le krise, men skyldes institutionelle forhold i Danmark. OECD sammenlignede i 2007 brutto-gældsniveauerne for 15 OECD-lande, og danske husholdninger havde i denne analyse denhøjeste bruttogæld i forhold til disponibel indkomst i 2005 og også i 1995.11 Danske hus-holdningers nettoformue, der således også indeholder boligformuen, var set i forhold til di-sponibel indkomst kun lidt lavere end gennemsnittet, idet et par lande havde en lavere netto-formue. OECD analysen peger på, at en stor bruttogæld kan øge følsomheden overfor fx ren-teændringer.Det er ikke vurderingen, at husholdningernes relativt høje bruttogældsniveau udgør en trusselfor dansk finansiel stabilitet. Erfaringen fra de senere års finansielle krise har været, at detsnarere var erhvervsudlån, der gav problemer i de kreditinstitutter, der i særlig grad blevramt.Det understøttes af, at selv om der i kølvandet på den finansielle krise og de betydelige pris-fald på ejerboliger har været en stigning i antallet af tvangsauktioner siden 2006, så er ni-veauet fortsat meget lavt i forhold til starten af 90’erne. Antallet af tvangsauktioner toppede imarts 2010 og har siden svinget omkring en vigende tendens. Denne udvikling skal blandtandet ses i lyset af, at ledigheden i dag er væsentlig lavere end tidligere. Også restancernepå realkreditlån befinder sig fortsat på et lavt niveau, jf.figur 3.8b.Boligmarkedet og boligejernes økonomi,Økonomi- og Erhvervsministeriet, april 2010.Familiernes økonomi,Økonomi-og Erhvervsministeriet, august 2010.11Has the rise in debt made households more vulnerable ?,Working paper no. 535, OECD, januar 2007.10
54
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Figur 3.8aTvangsauktioner og arbejdsløshedPct.1000 t vangsauktioner35
Figur 3.8bRestanceprocent på realkreditlånpct .3,02,52,01,5pct.3,02,52,01,51,00,50,091949700030609
1412108642079 82 85 88 91 94Tvansaukt ioner
30252015
1,0
100,5
5097 00 03 06 09Ledighed i pct .0,0
Kilde: Danmarks statistik ogØkonomisk Redegørelse.
Kilde: For data før 1. januar 2009 er kildenRealkreditrådet. Herefter er kilden Realkre-ditrådet og Realkreditforeningen.
Udviklingen på boligmarkedet og i husholdningernes økonomi følges nøje. Nationalbankenbelyser penge- og realkreditinstitutternes tabsprocenter under forskellige risikoscenarier, somogså vedrører husholdningernes forhold.12Endvidere har Økonomi- og Erhvervsministeriet i2010 udgivet to dybdegående analyser13om emnet.Af analysen af boligejernes økonomi fremgår, at hovedparten af boligejerne havde en positivnettoformue i 2007, mens godt 11 pct. havde en gæld, der er større end værdien af deres fi-nansielle aktiver og boliger tilsammen. Disse personer har således en negativ nettoformue,hvilket også ofte betegnes som teknisk insolvens. Modregner man skønsmæssigt pensions-formuen, så kan andelen af boligejere med negativ nettoforme forsigtigt anslås til omkring 4pct. af alle boligejere.En negativ nettoformue udgør ikke nødvendigvis et problem for den enkelte boligejer så læn-ge de løbende ydelser, der er knyttet til boligen, kan betales. Disse ydelser er uafhængige afformueforhold, herunder boligens markedsværdi. En negativ nettoformue kan imidlertid med-føre tab, hvis man er nødsaget til at sælge sin bolig fx i tilfælde af ændringer i familiens ind-komstforhold.Unge boligejere, dvs. boligejere under 45 år, er overrepræsenterede i gruppen med negativnettoformue. Dette afspejler, at man som ung er relativ ny på boligmarkedet. De fleste vildermed kun i begrænset omfang have afdraget på den boliggæld, som det første boligkøbnormalt er forbundet med. Dette trækker alt andet lige nettoformuen nedad. Med tiden vil ho-vedparten nedbringe gælden og på lang sigt opleve, at deres bolig stiger i værdi. Således erFinansiel Stabilitet 2010,Nationalbanken, maj 2010.Boligmarkedet og boligejernes økonomi,Økonomi- og Erhvervsministeriet, april 2010.Familiernes økonomi,Økonomi-og Erhvervsministeriet, august 2010.1213
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
55
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
personer over 45 år også underrepræsenterede blandt boligejere med negativ nettoformue.Det forhold, at de yngre er overrepræsenterede blandt boligejere med negativ nettoformue,mens de ældre er underrepræsenterede, er et mønster, som ikke har ændret sig nævnevær-digt over tid. Siden 1993 har de 18 til 35-årige således stort set været overrepræsenteret isamme grad.Et andet kendetegn ved boligejere med negativ nettoformue er, at langt hovedparten er akti-ve på arbejdsmarkedet. Godt og vel 85 pct. af boligejerne med negativ nettoformue er i ar-bejde, mens den tilsvarende andel for samtlige boligejere er 68 pct. Til gengæld er folkepen-sionister kraftigt underrepræsenterede i gruppen med negativ nettoformue, hvilket som anførtafspejler, at boligejerne med alderen akkumulerer aktiver og nedbringer deres gæld.De fleste boligejere har kun negativ nettoformue i en kortere årrække. Betragter man såledesalle boligejere med negativ nettoformue i 1993, havde kun 53 pct. heraf fortsat negativ netto-formue fem år senere. Kun 15 pct. af boligejerne med negativ nettoformue i 1993 havde fort-sat negativ nettoformue i 2007. Denne udvikling afspejler dels, at boligejerne med tiden af-betaler på deres gæld, og dels at boligpriserne i den pågældende periode er steget.Isoleret set vil en høj bruttogæld betyde, at husholdningernes økonomi umiddelbart er merefølsom overfor renteændringer, idet pensionsopsparingen ikke er lige så likvid. Dertil kommerat en stor del af realkreditlånene er rentetilpasningslån, hvilket øger renteudgifterne renteføl-somhed. Ultimo 2009 var ca. 60 pct. af realkreditlånene således rentetilpasningslån og ande-len har været stigende over tid. Følsomhedsberegninger vedrørende renteniveauet viser, aten rentestigning på 1 pct.-point vil øge medianboligejernes renteudgifter som andel af ind-komsten med 1,4 pct.-point14,jf. tabel 3.3.15Dette skal ses på baggrund af, at husholdninger-nes disponible realindkomster i årene 2010-2012 forventes at vokse med hhv. 5,8, 1,6 og 0,5pct16. Afhængig af de specifikke omstændigheder kan rentefølsomheden udgøre et problemfor nogle husholdninger, men samtidig vil rentebevægelserne typisk være konjunkturmodlø-bende og dermed bidrage til at afskærme de disponible indkomster under et tilbageslag. Deter desuden kun 9 pct. af husholdningerne, der har høje renteudgifter defineret som en rente-udgiftsandel i forhold til bruttoindkomsten på mere end 20 pct.
Boligmarkedet og boligejernes økonomi,Økonomi- og Erhvervsministeriet, april 2010. Det anføres i artiklen, at deranvendes bruttorenteudgifter og bruttoindkomst for at sikre større konsistens over tid samt sammenlignelighedmed andre analyser. Det er vurderingen, at det i forhold til rentefølsomhedsberegningen er uden betydning, omder anvendes brutto- eller nettobegreber.15Analysen er gennemført på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2007. Størrelsen af husholdningernes bo-liggæld og samlede renteudgifter kendes, men datagrundlaget indeholder ikke oplysninger om lånetyper, restløbe-tider samt renter på de enkelte lån i husholdningerne. Den forventede effekt af renteændringer er derfor modelle-ret ved hjælp af et såkaldt Monte Carlo eksperiment. I 50 på hinanden følgende simulationer udtrækkes tilfældigt100.000 boligejere, som tilfældigt tildeles hhv. fastforrentede og variabelt forrentede boliglån. Husholdningernesrenteudgifter genberegnes derefter givet forskellige antagelser om rentestigningernes størrelse. Der er gennemførtfølsomhedsberegninger vedr. antallet af simulationer, antallet af udtrukne boligejere samt antagelser om restgæl-dens fordeling på hhv. fast og variabelt forrentede lån.16Økonomisk Redegørelse, december 2010.14
56
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Tabel 3.3Effekt af rentestigninger på renteudgifternes andel af indkomsten, fordelt efter lånetypeFordeling af lånetyper (pct.)Rentetilpasnings lån2040506080Fastforrentede lån8060504020+ 0,5Ændring i renten (pct.- point)+ 1,0+ 1,5+ 2,0
Effekt på renteudgifter ift. bruttoindkomst (pct. point)0,40,60,60,70,90,81,11,21,41,71,21,61,82,12,61,52,12,42,73,4
Anm.: Figuren angiver ændringen i renteudgifterne i procent af indkomsten (procentpoint) ved en rente-stigning på hhv. ½, 1, 1½ og 2 procentpoint givet forskellige fordelinger af fast forrentede lån ogrentetilpasningslån. Den grå markering indikerer den anvendte fordeling mellem fast og variabeltforrentede lån svarende til gennemsnittet i Danmark. Beregningerne er foretaget på baggrund afMonte Carlo-simulationer.Kilde: Egne beregninger på Lovmodellen.
Andelen af husholdninger (dvs. både boligejere og -lejere) med nettogæld har været faldendei perioden fra 1997 til 2008, som er det seneste år, der foreligger tal for17. Andelen med højnettogæld, dvs. mere end 200.000 kr. pr. person, har været stort set konstant i perioden.Samtidig er der en betydelig mobilitet ud af gruppen, som har relativt høj nettogæld. Med ud-gangspunkt i gruppen af husholdninger med relativt høj nettogæld i 1997 var det efter 3, 5, 8og 11 år kun henholdsvis 38, 32, 29 og 23 pct., der fortsat havde høj gæld.Den danske regering arbejder på en række indsatsområder der sigter mod at øge stabilitetenpå boligmarkedet. Økonomi- og erhvervsministeren har således annonceret tre initiativer medsigte på yderligere at styrke boligfinansieringens stabiliserende egenskaber.For det første nedsættes der en arbejdsgruppe om SDO-lån og supplerende sikkerhedsstil-lelse. Formålet er at se nærmere på effekterne af kravet om løbende overholdelse af loan-to-value grænsen på 80 pct. og herunder også sammenhængen til lånegrænser for realkreditlå-neprodukter.For det andet tilskyndes branchen til at intensivere arbejdet med en spredning af refinansie-ringsauktionerne over obligationer til finansiering af variabelt forrentede lån, som traditionelthar fundet sted i begyndelsen af december hvert år.For det tredje indledes en dialog med realkreditbranchen om sikring af den gode kunderåd-givning. Særligt i forhold til førstegangskøbere er udgangspunktet for god rådgivning, at kre-ditvurderingen af kunden skal baseres på et traditionelt, fastforrentet realkreditlån.
17
Familiernes økonomi,Økonomi- og Erhvervsministeriet, august 2010.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
57
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
I den forbindelse konstateres det, at Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutternes råd-givning viser, at alle de undersøgte pengeinstitutter stiller betingelse om, at kunden har råd tilat afdrage på et fastforrentet obligationslån, uanset hvilket lån, kunden ønsker at optage.En del af grundlaget for den fremadrettede vurdering af kunderådgivningens kvalitet vil væreen analyse af demografisk og socioøkonomisk fordeling af bevilligede lånetyper. Det er vur-deringen, at den risiko, der knytter sig til boligejernes bruttogæld, kan være ujævnt fordelt.Der er behov for en nærmere kortlægning af denne risiko, og der lægges op til at en sådankortlægning udarbejdes i det kommende år.
58
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
Boks 3.4Den aktuelle situation i den finansielle sektor i DanmarkDet er regeringens vurdering, at de danske kreditinstitutter er godt på vej ud af den finansielle krise, der i2008 ramte bankerne verden over.Danmarks Nationalbank skriver i den seneste stresstest (november 2010) følgende: ”Den danske finansiellesektor vurderes som helhed at have tilstrækkeligt med kapital og likviditet i det forventede økonomiske sce-nario” Om kapitalforholdene hedder det ”Institutterne fremstår generelt tilstrækkeligt kapitaliserede til atimødegå den forventede økonomiske udvikling. Der afspejler, at institutterne de seneste år har haft fokuspå at forbedre deres kapitalforhold.... De makroøkonomiske udsigter er endvidere forbedret.” Og om likvidi-tetsforholdene: ”Samlet set er likviditeten i danske pengeinstitutter forbedret siden lavpunktet under den fi-nansielle krise....Institutterne skal derfor ruste sig til at hente finansiering uden statsgaranti, samtidig med atde aktuelle positive udviklingstræk i form af flere lange udstedelser og mindsket finansiering fra kreditinsti-tutter fastholdes.”Danmark var blandt de første lande i EU, som var klar med en permanent afviklingsordning for nødlidendepengeinstitutter, der afløser den midlertidige kriseordning. Den danske afviklingsordning ligger tæt op ad deovervejelser, som Kommissionen og G-20 landene gør sig om harmonisering af kriselovgivningen. Kommis-sionen understreger, at bankernes aktionærer og kreditorer, herunder store indskydere, fremadrettet skalvære klar over, at det er dem, der står for, hvis en bank bliver nødlidende. Skatteyderne bør ikke stå i forre-ste linje med hensyn til dækning af tab i banker.Modellen for håndtering af nødlidende banker bygger på, at Finansiel Stabilitet A/Ss overtagelse af institut-tet er en sidste udvej, som først kommer i betragtning, hvis det ikke lykkes at finde en privat løsning. I såfald er en afvikling i regi af Finansiel Stabilitet A/S et bedre alternativ til en konkursafvikling, idet kunder ogkreditorer sikres en langt hurtigere og mere smidig behandling. (Finansiel Stabilitet A/S er det statslige sel-skab til håndtering af nødlidende pengeinstitutter, som blev oprettet som led i Bankpakke I og videreført imedfør af Bankpakke III).Afviklingsordningen for håndtering af nødlidende pengeinstitutter kom i anvendelse med Finansiel StabilitetA/Ss overtagelse af Amagerbanken, hvor det ikke lykkedes at finde en privat løsning. Modellen viste sig vel-fungerende.Nationalbankdirektøren udtalte i den forbindelse, at ”Amagerbankens langstrakte sårbare situation og ende-ligt som selvstændigt pengeinstitut ændrer ikke ved Nationalbankens generelle opfattelse af det finansiellesystems styrke. Den finansielle sektor som helhed vurderes fortsat at have tilstrækkeligt med kapital og li-kviditet som udviklingen i dansk økonomi tegner sig.”Det har været fremført, at Amagerbankens kollaps har medvirket til en nedjustering af en række danskepengeinstitutters rating. I forbindelse med nedjusteringen udtalte Nationalbankdirektøren ”Moody’s har ned-justeret en række danske pengeinstitutters rating. Det måtte komme som en logisk konsekvens af Bank-pakke 3, der har været i kraft siden 1. oktober 2010.... De samlede virkninger af Bankpakke 3 vil medvirke tilat skabe et mere robust og selvbærende finansielt system, som tager færre risici.”
Den årlige vækstundersøgelseKommissionen har i den årlige vækstundersøgelse opfordret til, at offentlig støtte til den fi-nansielle sektor som helhed trækkes gradvist tilbage, hvilket Danmark generelt er tilhængeraf og hvilket bl.a. er blevet imødekommet med udløbet af den generelle statsgarantiord-
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
59
Kapitel 3
Identificering af flaskehalse
ning (Bankpakke I) d. 30. september 2010. Herudover har Danmark vedtaget og implemente-ret en sektorfinansieret afviklingsordning for nødlidende pengeinstitutter (Bankpakke III), hvorpengeinstitutter afvikles uden omkostninger for skatteyderne. Ordningen blev anvendt i for-bindelse med sammenbruddet i Amagerbanken.Kommissionen har i den årlige vækstundersøgelse understreget, at den europæiske bank-sektor fremover vil blive underlagt strengere kapitaldækningskrav som led i implementeringenaf Basel III i EU. Dette er i tråd med Danmarks Nationalbanks betragtninger om behovet foren fortsat styrkelse af kapital Kommissionen har i den årlige vækstundersøgelse opfordret til,at offentlig støtte til den finansielle sektor som helhed trækkes gradvist tilbage, hvilket Dan-mark generelt er tilhænger af og hvilket bl.a. er blevet imødekommet med udløbet af den ge-nerelle statsgarantiordning (Bankpakke I) d. 30. september 2010. Herudover har Danmarkvedtaget og implementeret en sektorfinansieret afviklingsordning for nødlidende pengeinsti-tutter (Bankpakke III), hvor pengeinstitutter afvikles uden omkostninger for skatteyderne.Ordningen blev anvendt i forbindelse med sammenbruddet i Amagerbanken.Kommissionen har i den årlige vækstundersøgelse understreget, at den europæiske bank-sektor fremover vil blive underlagt strengere kapitaldækningskrav som led i implementeringenaf Basel III i EU. Dette er i tråd med Danmarks Nationalbanks betragtninger om behovet foren fortsat styrkelse af kapitalbasen i de danske pengeinstitutter, og regeringen støtter intenti-onerne i CRD IV.Arbejdet med en yderligere ensretning af stress tests af sektorens modstandsdygtighed ervigtigt, både i denne forbindelse og i arbejdet med implementeringenaf direktivet om livsfor-sikring og adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed(solvens II).Regeringen er ligeledes positiv overfor bestræbelserne på at skabe en fælles europæiskramme for finansiel krisehåndtering, i lighed med den allerede gennemførte danske model forafvikling af nødlidende pengeinstitutter, jf.boks 3.4.
60
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 4
62
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 4
4.Nyt kapitel
Deltagelse, kommunika-tion og identificering afgood practice
I Danmark er der nedsat et kontaktudvalg med repræsentanter fra relevanteministerier og interesseorganisationer, der løbende holdes orienteret om euro-papolitiske spørgsmål af relevans for Europa 2020-strategien, og som høres iforbindelse med udformningen af de Nationale Reformprogrammer. Folketingeter også blevet løbende inddraget og orienteret om drøftelserne af både Europa2020-strategien og de Nationale Reformprogrammer.
I forlængelse af Lissabon-strategiens vedtagelse besluttede Regeringen i 2001 at nedsætteet kontaktudvalg for Lissabon-strategien. Hensigten var at skabe en platform for en mere sy-stematisk og koordineret udveksling af informationer og synspunkter mellem relevante mini-sterier, regionale og lokale myndigheder samt interesseorganisationer vedrørende den sam-lede Lissabon-proces. Sammensætningen af Kontaktudvalget fremgår af boks 4.1.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
63
Kapitel 4
Deltagelse, kommunikation og identificering af good practice
Boks 4.1Medlemmer af Kontaktudvalget3FAkademikernes CentralorganisationArbejderbevægelsens ErhvervsrådBørnerådet*Dansk ArbejdsgiverforeningDansk EnergiDansk ErhvervDI – Organisation for ErhvervslivetDansk MetalDansk Ungdoms FællesrådDanske HandicaporganisationerDanske RegionerDet Økologiske RådEAPN.DK – European Anti Poverty Network*FTFFødevareforbundetGreenpeaceHKHåndværksrådetIngeniørforeningen IDAIT-branchenKommunernes LandsforeningKvinderådet*Landbrug & FødevarerLederneLORådet for Socialt Udsatte*SALAWWF – Verdensnaturfonden
Anm.: * nye medlemmer pr. februar 2011. Kontaktudvalget består af ikke-offentlige organisationer. Kon-taktudvalget består endvidere af en række ministerier og styrelser samt regionale og lokale myndighe-der, som alle har berøring med Europa 2020-strategien.
Med overgangen til Europa 2020-strategien er der tilført et øget fokus på den sociale dimen-sion af vækstdagsordenen. På den baggrund er Kontaktudvalget blevet udvidet med en ræk-ke organisationer, som repræsenterer det sociale område (se boks 4.1).Kontaktudvalget er gennem årene blevet inddraget i Lissabon-strategiens udmøntning. Kon-kret inddrages Kontaktudvalget ved, at udvalgets medlemmer løbende holdes orienteret omaktuelle europapolitiske emner af relevans for Lissabon- og Europa 2020-strategien, udform-ningen af de Nationale Reformprogrammer eller i forbindelse med revisioner af strategien oginddrages i forbindelse med den årlige drøftelse af strategien på forårstopmødet i Det Euro-pæiske Råd (se boks 4.2).
64
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
Kapitel 4
Deltagelse, kommunikation og identificering af good practice
Boks 4.2Møder i kontaktudvalget i forbindelse med Europa 2020-strategien28. januar 2010 (forberedelse af dansk høringssvar)16. marts 2010 (optakt til forårstopmødet)27. maj 2010 (optakt til Det Europæiske Råd)1. juli 2010 (afrapportering fra Det Europæiske Råd)3. september 2010 (foreløbige Nationale Reformprogram)11. oktober 2010 (møde med EU-Kommissionen om det foreløbige Nationale Reformprogram)22. februar 2011 (forberedelse af det endelige Nationale Reformprogram)15. april 2011 (overordnet præsentation af det endelige Nationale Reformprogram)
Kontaktudvalget har sikret en national forankring hos de væsentligste interessenter og aktø-rer, herunder hos både interesseorganisationer og hos statslige, regionale og lokale myndig-heder. Desuden har kontaktudvalget styrket beslutningsgrundlaget for arbejdet. Inddragelsener sket på både formelt og uformelt plan, hvilket har skabt en god mulighed for en løbendedialog. Samtidig får medlemmerne af Kontaktudvalget en direkte kanal til beslutningsproces-sen, hvilket skaber både gennemsigtighed, indflydelse og overblik.Kontaktudvalget er fra starten blevet inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af DanmarksNationale Reformprogram 2011, herunder både i forbindelse med det foreløbige og det ende-lige program. Denne inddragelse fastholdes fremover, hvor Kontaktudvalget udover arbejdetmed reformprogrammet løbende vil sætte fokus på status for udmøntningen af de enkelte fo-kusområder af strategien. Dette fungerer således som en overligger i relation til de ressort-specifikke drøftelser, som finder sted i EU-specialudvalgene og indenfor rammerne af dendanske EU-beslutnings-procedure.Foruden Kontaktudvalget er også Folketinget blevet løbende inddraget og orienteret om drøf-telserne af både Lissabon- og Europa 2020-strategien. Som led i EU-beslutningsprocedureninddrages Folketingets Europaudvalg altid, når Europa 2020-strategien er på dagsordenen ide enkelte EU-rådsformationer samt i Det Europæiske Råd. Folketingets Europaudvalg af-holdt ligeledes i maj måned 2010 en særskilt høring om Europa 2020-strategien. Folketingetvil også fremadrettet blive holdt løbende orienteret, herunder om de Nationale Reformpro-grammer.Endelig er Danmarks Nationale Reformprogram hvert år blevet fremsendt til adskillige udvalgi Folketinget forud for afleveringen til Kommissionen.
Danmarks nationale reformprogram 2011¶Maj 2011
65
Danmarks Nationale Reformprogram 2011Maj 2011:13Henvendelse om udgivelsenkan ske til:FinansministerietChristiansborg Slotsplads 11218 København KTelefon 33 92 33 33E-mail[email protected]www.fm.dkISBN elektronisk publikation978-87-92727-26-8Omslag BGRAPHICPublikationen kan hentes påwww.fm.dk
