Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
PØU Alm.del Bilag 66
Offentligt
985036_0001.png
985036_0002.png
985036_0003.png
985036_0004.png
985036_0005.png
985036_0006.png
985036_0007.png
985036_0008.png
985036_0009.png
985036_0010.png
985036_0011.png
985036_0012.png
985036_0013.png
985036_0014.png
Høring om efterlønChristiansborg, den 13. april 2011Jesper JespersenRoskilde Universitet[email protected]
Arbejdsløshed, sammenlignelige tal, 2011Danmark,7,8 pct. = 225.000 personer
Kilde: Eurostat
Arbejdsløsheden den højeste i mere end 10 år!
Dansk økonomi 1980-2009(Lad tallene tale!)
De vigtigste sammenhænge• Vækst i BNPVæksti beskæftigelsen
Figur 3.1.Realvæksten i produktionen (BNP)Pct.86420-2-4-6808182 83848586 878889 909192 93949596 979899 000102 03040506 070809Anm.: Den røde linje viser den gennemsnitlige årlige vækstrate, og de grønne linjer viserskift i konjunkturerne.Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel NAT02.
Stigning i beskæftigelsenFigur 3.3.Stigningen i beskæftigelsen1.000 personer1007550250-25-50-75-100-125808182838485868788899091929394 959697989900010203040506070809Anm.: Den røde linie viser den gennemsnitlige årlige stigning, og de grønne linjer viserskift i konjunkturerne.Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel NAT18.Figur 3.3. Stigningen i beskæftigelsen
Stigning i arbejdsudbudetFigur 4.1.Stigningen i arbejdsstyrken (ekskl. orlov)1.000 personer75Figur 4.1. Stigningen i arbejdsstyrken (ekskl. orlov)
50250-25-50-7580818283 848586 87888990 91929394 95969798 990001 02030405 06070809Anm.: Arbejdsstyrken er opgjort som summen af beskæftigelsen (figur 3.3) ogledigheden (figur 4.5). Den røde linje viser den gennemsnitlige stigning,og de grønne linjer viser konjunkturskift.Kilde: ADAM BK og www.statistikbanken.dk, tabel NAT18.
Dansk økonomi 1980-2009(Lad tallene tale!)
De vigtigste sammenhænge• En efterspørgselsbestemt vækst i BNP (påover 1½ pct.)stigningi beskæftigelsenEt(mindre) fald i arbejdsløshedenHvorfor (mindre)?Fordiudbudet af arbejdskraft afhænger(delvis) af efterspørgslen!
Dagens emne: efterlønsreform?• Er der mangel på arbejdskraft?• Nej, 200.000 ledige• (Ungdomsarbejdsløshed på 13,5 pct.)De’små årgange’ tilsiger kun et fald på ca.De50.000 personer 2020 (Finansministeriet)(Derer nok at ’tage af’)
Konklusion (I)1. Flere ældre på arbejdsmarkedet vilutvivlsomt ændre sammensætningen afarbejdsløsheden, men ikke øge densamlede beskæftigelse.2. For, hvor skal jobbene komme fra, nårkøbekraften reduceres?
De offentlige budgetter?• Vil der opnås en besparelse på deoffentlige budgetter?• Bruttoudgiften i 2009 var 21 mia. kr.• Det ser jo umiddelbart lovende ud; men…
•Tabel 7 Efterlønsordningens betydning for deoffentlige budgetter, 2009• 0. Bruttobesparelse……………21,0 mia. kr.• 1. mindsket skat ……… ………-7,8 mia. kr.• 2. efterlønsbidrag (efter skat) …-3,3 mia. kr.• 3. Mindsket renteindtægt ……-2,0 mia. kr.• Nettobesparelse .………………7,9 mia. kr.•=========• Herfra skal yderligere trækkes øgede udgifter tilførtidspension, dagpenge og kontanthjælp.• Hvis blot halvdelen (60.000 personer) overgår tilandre offentlige ydelser forsvinder besparelsenfuldstændigt)
Fagøkonomisk Konklusion1. Fortsat høj arbejdsløshed (mangel på jobs)2.Ingenefterspørgselsbaseredeprognoserpeger mod mangel på arbejdskraft i detteårti(men, muligvis mangel på kvalifikationer!)3.Nettobesparelsen ved at afskaffe efterlønnenudgør ca. 8 mia. kr. (Hvilket dog næppe kandække udgiften til stigning i andre socialeudgifter: førtidspension, dagpenge mv.).
Tak for opmærksomheden