Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
PØU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Notat på baggrund af svar påudvalgsspørgsmål (Alm. del) 153174 i Politisk-Økonomisk Udvalg2009/2010Helle Poulsen, Mainstreamingsnetværket af 2005

Status på ministeriernes indsats med at ligestillingsvurdere lovforslagLigestillingslovens § 4 slår fast, at Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde forligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning også kaldetmainstreamingsforpligtigelsen. En af måderne ministerierne kan arbejde med at opfylde dette formål er atlave ligestillingsvurderinger i det lovforberedende arbejde, dvs at vurdere de ligestillingsmæssigekonsekvenser af et lovforslag. Muligheden for at lave sådanne ligestillingsvurderinger er således skrevetind i Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet fra 2005.Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten) har i folketingets Politisk-Økonomisk Udvalg stillet alle ministrefølgende spørgsmål: Hvor mange gange er der blevet udarbejdet en ligestillingsvurdering i forbindelsemed et lovforslag på ministeriets område? . Dette notat giver en kort gennemgang af svarene fra alle 22ministre1, hvor der vil blive kigget på følgende:Hvor mange gange der er blevet udarbejdet ligestillingsvurderingerHvordan ministerierne arbejder med ligestillingsvurderingerHvordan ministerierne forstår mainstreamingsforpligtelsenGennemgangen viser, at 10 ud af de 22 ministerier aldrig har haft et lovforslag, der er blevetligestillingsvurderet. Kun fire af ministerierne oplyser, at der har været mere end fem lovforslag på deres,der er blevet ligestillingsvurderet i perioden far cirka 2003 til nu. Ligestillingsafdelingens oversigt overlovforslag, der påtænkes ligestillingsvurderet, viser, at der i den nuværende folketingssamling kun kanforventes, at fire lovforslag bliver ligestillingsvurderet.

Hvor mange gange er der blevet udarbejdet en ligestillingsvurdering i forbindelse med et lovforslag på

ministeriets område?

Har ministerierne et overblik over ligestillingsvurderede lovforslag?Det er et gennemgående træk, at de fleste ministerier ikke har nogen samletopgørelse over, hvorvidt der er blevet udarbejdet ligestillingsvurderinger iforbindelse med lovforslag på deres område. Lige omkring halvdelen svarerdirekte, at en sådan opgørelse ikke eksisterer.

Statsministeren,Finansministeren, Økonomi-og Erhvervsministeren,Indenrigs- ogSundhedsministeren,Transportministeren,Justitsministeren,Integrationsministeren,Undervisningsministeren,Fødevareministeren,VidenskabsministerenSocialministeren

Kun Socialministeren svarer at de har systematiseret registreringen afligestillingsvurderede lovforslag på ministeriets område som opfølgning påSocialministeriets mainstreamingsprojekt , hvorfor det må formodes, at deresterende ministerier heller ikke har samlede opgørelser.

I forbindelse med det stillede spørgsmål har de fleste ministerier foretaget en eller anden form for manueloptælling for at efterspore eventuelle relevante lovforslag. Det må dog formodes, at de afgivne svar ikkekan ses som ikke helt dækkende for indsatsen i ministerierne, men som et udtryk for, hvad de enkelteministerier mener, er rimelige svar på spørgsmålet.Svarene kan deles ind i tre grupper:Ingen ligestillingsvurderede lovforslag1

Svaret fra Udenrigsministeren og Minister for Udviklingsbistand er det samme.

Få ligestillingsvurderede lovforslagFlere (end få) ligestillingsvurderede lovforslagIngen ligestillingsvurderede lovforslag10 af de 22 ministre svarer, at der ikke har været nogen lovforslag på deresområde, der er blevet ligestillingsvurderet.

Udenrigsministeren,Finansministeren,Kulturministeren,Skatteministeren,Kirkeministeren,Miljøministeren, Klima- ogEnergiministeren,Forsvarsministeren,Ministeren for NordiskSamarbejde, Ministeren forUdviklingsbistandMinisteren for NordiskSamarbejde

Begrundelserne for dette fravær af ligestillingsvurderinger varierer. Nogleministerier henviser til de meget få love, der er på deres område. For Ministerenfor Nordisk Samarbejde gælder i øvrigt, at lovforslagene daterer sig tilbage fra før1992, og det påpeges i svaret, at de første ministerier forventedes at foretageligestillingsvurderinger af lovforslag begyndende i 2003 .Andre ministre henviser som Miljøministeren til, at de som ressort generelt ikke[har] centrale ligestillingsmæssige udfordringer og problemstillinger, dahovedparten af ministeriets fagområder og funktioner ikke har et specifikt køns-og ligestillingsperspektiv . Klima- og Energiministerens sagsområde erovervejende af meget teknisk præget karakter og har oftest virksomheder og ikkeenkeltpersoner som målgruppe .Langt de fleste henviser dog til, at der er foretaget relevanstest og bl.a. atder herefter ikke [er] fundet lovforslag på Kulturministeriets område,som burde ligestillingsvurderes .det ikke [har] været Kirkeministeriets vurdering, at enligestillingsvurdering af ministeriets bidrag har været nødvendig .[Miljøministeriet] på denne baggrund ikke [har] identificeret lovforslag,hvor en egentlig ligestillingsvurdering var relevant .Videnskabsministeren oplyser, at man har relevanstestet siden 2003. Ministeriethar ikke en samlet opgørelse over ligestillingsvurderede lovforslag, og da der isvaret ikke gives eksempler på forslag, der er blevet ligestillingsvurderet, må detformodes, at relevanstestene ikke har givet anledning til at lave sådanne.Få ligestillingsvurderede lovforslag7 af de 22 ministre svarer, at de i hvert fald har haft 1-5 lovforslag på deresressortområde, der er blevet ligestillingsvurderet. Som sagt er der en visusikkerhed om disse tal, da der ikke bliver lavet systematiske registreringer. Defleste af de 7 ministre svarer derfor som statsministeren: Statsministeriet har ikkeen samlet opgørelse over, hvor mange ligestillingsvurderinger ministeriet harforetaget. Det kan dog nævnes , hvorefter der følger eksempler på lovforslag,der er blevet ligestillingsvurderet. Om disse eksempler kun udgør et udvalg af deligestillingsvurderede lovforslag fremgår ikke klart.På statsministerens område henvises der til ét lovforslag, nemlig tronfølgeloven,hvor der selvsagt er redegjort for de ligestillingsmæssige konsekvenser ilovbemærkningerne .

Miljøministeren, Klima- ogEnergiministeren

Finansministeren,Kulturministeren,Skatteministeren,Kirkeministeren,Miljøministeren, Klima- ogEnergiministeren,Videnskabsministeren

Videnskabsministeren

Statsministeren, Økonomi- ogErhvervsministeren,Indenrigs- ogSundhedsministeren,Transportministeren,Justitsministeren,Beskæftigelsesministeren,Undervisningsministeren

Statsministeren

Beskæftigelsesministeren henviser til ændringer af ligebehandlingsloven i 2005 ogto ændringer af ligelønsloven i 2006 og 2008 som lovforslag, der er blevetligestillingsvurderet og konstaterer derefter, at indtil nu har alle ministerietsøvrige lovforslag været kønsneutrale, hvorfor der ikke er udarbejdet afsnit omligestillingsmæssige konsekvenser i lovforslagets bemærkninger .Transportministeren fortjener særlig opmærksomhed, da hans svar er megetdetaljeret i forhold til at beskrive tre eksempler på ligestillingsvurderinger aflovforslag på hans ressortområde. Der citeres direkte fra disseligestillingsvurderinger i svaret.For alle disse ministre, undtagen undervisningsministeren og transportministerender ikke direkte nævner relevanstest eller de forskellige vejledninger omligestillingsvurderinger i deres svar, gælder det, at der forsikres at der foretagesrelevanstest i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag, hvorfor det måformodes, at alle andre lovforslag på deres områder ligesom påbeskæftigelsesministerens område er blevet vurderet som værende kønsneutraleFlere (end få) ligestillingsvurderede lovforslagFire af ministrene nævner mere end fem ligestillingsvurderede forslag.Integrationsministeren er dog meget kortfattet, idet hun blot konstaterer, at detpå baggrund af en manuel gennemgang af ministeriets lovforslag i perioden fra2003 til 2010 kan [ ] oplyses, at ministeriet adskillige gange har foretagetligestillingsvurderinger . Det er derfor ikke 100% sikkert, at adskillige er mere endfem.Socialministeren kan som sagt henholde sig til en systematiseret registrering ogkan på den baggrund konstatere, at Socialministeriet siden 2003 har udarbejdetligestillingsvurderinger mindst 22 gange.På ligestillingsministerens område er 8 ud af 9 lovforslag blevetligestillingsvurderet. Det lovforslag, der ikke er ligestillingsvurderet, er selvefremsættelsen af ligestillingsloven, hvor mainstreamingsforpligtelsen blev indført.

Beskæftigelsesministeren

Transportministeren

Statsministeren, Økonomi- ogErhvervsministeren,Indenrigs- ogSundhedsministeren,Justitsministeren,Beskæftigelsesministeren

Integrationsministeren,Minister for Ligestilling,Fødevareministeren,Socialministeren

Socialministeren

Minister for Ligestilling

Hvad er ministeriernes proces i forhold til at udarbejde ligestillingsvurderinger af lovforslag?

Det er muligt i nogle af svarene at læse, hvordan de enkelte ministerier arbejdermed ligestillingsvurderinger af lovforslag. Som det fremgår af ovenstående, er deren stor del af svarene, hvoraf det fremgår, at man laver relevanstest.Finansministeren,Kulturministeren, Økonomi-og Erhvervsministeren,Skatteministeren,Justitsministeren,Kirkeministeren,Beskæftigelsesministeren,Miljøministeren, Klima- ogEnergiministeren,Fødevareministeren,VidenskabsministerenStatsministeren,Finansministeren, Økonomi-og Erhvervsministeren,Skatteministeren, Indenrigs-og Sundhedsministeren,Justitsministeren,Kirkeministeren,Fødevareministeren,Videnskabsministeren,

Ligeledes henviser indtil flere til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra2005 og/eller til Finansministeriets vejledning om konsekvensanalyser ligeledes fra2005. Det må derfor formodes, at disse ministerier også bruger disse vejledninger ideres arbejde. Men som det også fremgår af ovenstående, er det åbenbart kunfødevareministeren, der har fået noget substantielt ud af disse vejledninger.Resten af de ministre, der henviser til relevanstest eller vejledninger, har ingen

eller få lovforslag, der er blevet ligestillingsvurderet.Lokale processerKulturministeren og beskæftigelsesministeren refererer til lokale processer. IKulturministeriet er det indarbejdet i [ministeriets] vejledning vedrørendelovforslag, at alle lovforslag skal relevanstestes med hensyn til ligestilling . Dettehar dog ikke ført til, at man har fundet lovforslag, som burde ligestillingsvurderes.Beskæftigelsesministeriet har siden sommeren 2005 haft en målsætning om atudarbejde ligestillingsnotater til alle lovforslag fremsat på ministeriets område.Disse er siden 2006 blevet oversendt til Folketingets orientering sammen medlovforslagene og høringsmateriale. Det fremgår af beskæftigelsesministerens svar,at udarbejdelse af ligestillingsnotater er indarbejdet i ministeriets generellelovgivningsarbejde. Som det fremgår af ovenstående har ligestillingsnotaterne kunført til udarbejdelse af afsnit om ligestillingsmæssige konsekvenser ibemærkninger til 3 lovforslag. Ligestillingsnotaterne er dog til forskel fra andreministeriers relevanstests tilgængelige for beslutningstagerne og offentligheden.

Hvordan forstår ministrene mainstreamingsforpligtigelsen?

Som nævnt refereres der i en del af svarene til Justitsministeriets vejledning omlovkvalitet. De fleste formulerer denne reference på mere eller mindre sammemåde:Det følger af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra juni 2005, at derefter omstændighederne kan være grund til at redegøre for et lovforslagsligestillingsmæssige konsekvenser. Har et lovforslag ikke konsekvenser af dennævnte karakter, bør det alene fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvis der påbaggrund af lovforslagets indhold er foretaget en større konsekvensvurdering. Detbemærkes, at sådanne konsekvenser ikke skal indgå i det sammenfattende skema,der medtages i forslagets almindelige bemærkninger .Det er en generel forståelse i materialet, at dette betyder, at hvis det vurderes, atet lovforslag ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser, vil der som udgangspunktikke fremgå noget herom af lovforslagets bemærkninger , som justitsministerenformulerer det.Økonomi- og Erhvervsministeren udtrykker den generelle fortolkning af dennevejledning på følgende måde: Når der foretages ligestillingsvurderinger tages derstilling til, om vurderingen skal fremgå af bemærkningerne til loven. Dette viltypisk være tilfældet, såfremt egentlige ligestillingsmæssige konsekvenser positivter identificerede .Fødevareministeren henviser f.eks. til, at der i modsætning til hvad, der gælder foreksempelvis økonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser, ikke ernoget krav om at beskrive ligestillingsmæssige konsekvenser.Udenrigsministeren og Minister for Udviklingsbistand udtrykker det klarest oguden henvisninger til lovgrundlag eller vejledninger: Det bemærkes i øvrigt, atministerierne ikke er lovmæssigt forpligtiget til at foretage en ligestillingsvurderingaf lovforslag .

Beskæftigelsesministeren

Kulturministeren

Beskæftigelsesministeren

Statsministeren,Finansministeren, Økonomi-og Erhvervsministeren,Skatteministeren, Indenrigs-og Sundhedsministeren,Justitsministeren,Kirkeministeren,Fødevareministeren,Videnskabsministeren

Justitsministeren

Økonomi- ogErhvervsministeren

Fødevareministeren

Udenrigsministeren, Ministerfor Udviklingsbistand

Det er primært Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet der henvises til, nårforpligtigelsen eller manglen på samme skal forklares. Ligestillingsloven ermeget fraværende. Kun 4 ministre henviser til ligestillingslovens § 4, hvoraf det jofremgår at offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde forligestilling i al planlægning og forvaltning.

Behov for bedre implementering af ligestillingslovens bestemmelser

Justitsministeren,Miljøministeren,Fødevareministeren,Videnskabsministeren

Da køn er en markant forskelssættende social kategori, og mange politikere fra alle sider i det politiske spilfremhæver ligestilling som en vigtig værdi i det danske samfund, kan det forekomme paradoksalt, at derikke laves flere ligestillingsvurderinger end tilfældet er, og at dette arbejde åbenbart prioriteres så lavt, atmange ministerier slet ikke har overblik over, hvor mange lovforslag, om overhovedet nogen, der er blevetligestillingsvurderet på deres område.Trods ligestillingslovens bestemmelse om, at ligestilling skal indarbejdes i al planlægning og forvaltning,kan man altså ikke i bemærkningerne til ministeriernes lovforslag finde svar på, hvordan lovgivningen på etgivet område lever op til denne bestemmelse, idet det er meget få lovforslag inden for en begrænsetgruppe af ministerier, hvor der er udarbejdet egentlig ligestillingsvurderinger.Det fremgår af svarene, at der på stort set alle områder foretages relevanstest, men da disse ikke er en delaf et lovforslags bemærkninger og ikke umiddelbart offentlig tilgængelige, er det ikke muligt at orienteresig om på hvilket grundlag, man i de enkelte tilfælde har vurderet, at det ikke har været relevant at lave enegentlig ligestillingsvurdering. En ligestillingsvurdering er en konsekvensanalyse, jf. svarenes henvisningertil Finansministeriets vejledning til konsekvensanalyser. Derfor forekommer det ikke relevant, når f.eks.klima- og energiministeren henviser til at ressortområdet ikke har enkeltpersoner som målgruppe, dalovforslag af teknisk karakter eller rettet mod virksomheder godt kan have afledte ligestillingsmæssigekonsekvenser. En egentlig ligestillingsvurdering ville kunne afdække dette.Ligestillingsloven synes derfor at blive implementeret på en sporadisk og fragmenteret måde, ogbeslutningstagerne bliver således ikke præsenteret for et kvalificeret grundlag at træffe beslutninger påbaggrund af. Der er derfor brug for en mere seriøs implementering af ligestillingslovens bestemmelser forat højne kvaliteten i det lovforberedende arbejde.