PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 54: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (ECOFIN) 15/3-11

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den15. marts 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Det Politisk-Økonomiske Udvalgs ansvarsområde:1) Styrket økonomisk samarbejde i EUGenerel indstillingKOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,KOM(2010) 526 og KOM(2010) 5272) Forslag til forordning vedr. short selling mv.-Generel indstillingKOM(2010) 4823) Makrofinansiel assistance til Georgien-Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 15. marts 2011, men forventes vedta-get på et senere rådsmødeKOM(2010) 8044) Klimafinansiering-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke5) Skata) Teknisk-administrative regler – Tilbagebetaling af moms til virksomheder i andreEU-lande, der ikke har momsregistrering i tilbagebetalingslandet-Politisk enighedKOM(2010) 381b) Momsmæssig behandling af rejseydelser-Fremskridtsrapport fra formandskabetKOM(2002) 64, KOM(2003) 786) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejsevaluering-Tidlig forelæggelseKOM(2010) 173, KOM(2010) 1747) Beslutning om EU’s tegning af yderligere kapitalandele i EBRD som følge afudvidelse af bankens aktiekapital-Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 15. marts 2011, menforventes vedtaget på et senere rådsmødeSide 3

Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) aktiviteter uden for EU styres af det eksterne låne-mandat. Lånemandatet, der gælder fra 2007-2013, er blevet (midtvejs-)evalueret, og Kommissi-onen har, bl.a. på baggrund af en ekstern evalueringsrapport, foreslået en række ændringer til deteksisterende mandat. ECOFIN godkendte i juni 2010 midtvejsevalueringen og det eksternemandat for EIB på baggrund af Kommissionens ændringsforslag til beslutningen om det eksternemandat – og formandskabets kompromisforslag hertil – som især vedrører en aktivering af detsupplerende delmandat på 2 mia. euro til investeringer i klimaprojekter, sikring af en størresammenhæng mellem EIB’s udlånsaktiviteter og EU’s eksterne politik, styrkelse af udviklings-vinklen i EIB’s aktiviteter, samt en aktivering af mandatet for en række nye lande: Island,Hviderusland, Libyen, Irak og Cambodja.Europa-Parlamentet har efter at have lagt sag an ved EU-domstolen fået medhold i, at sagenskal behandles ved fælles beslutningstagen. Europa-Parlamentet vedtog den 17. februar 2011 enrække ændringsforslag til EIB's eksterne lånemandat. Europa-Parlamentets forslag ligger påflere punkter langt fra den generelle indstilling, der er opnået enighed om på ECOFIN-mødet ijuni 2010. Formandskabet sigter efter en tidlig 2. behandlingsløsning i medio april, så mandatetkan være endeligt på plads senest primo oktober. Sagen ventes at blive taget op på ekstraordinærtmøde i Det Europæiske Råd 11. marts set i lyset af udviklingen i Mellemøsten og de arabiskelande nær Middelhavet, idet lånemandatet bl.a. vedrører middelhavslandene.KOM(2010) 173, KOM(2010) 174Baggrund

Det eksterne lånemandat styrer Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) aktivite-ter i tredjelande, herunder i EU’s førtiltrædelseslande, EU’s nabolande i Øst- ogCentraleuropa inkl. Rusland, Middelhavsområdet, Asien, Latinamerika og Sydafri-ka, med henblik på at understøtte EU’s eksterne politik. Det nuværende mandatløber fra 2007-2013 og stiller garanti for EIB’s låneaktiviteter op til et samlet låne-omfang på 27,8 mia. euro inklusiv et delmandat på 2 mia. euro, der kan aktiverespå baggrund af resultaterne af midtvejsevalueringen.Ved udgangen af 2009 var der givet lånetilsagn for knap 12 mia. euro, svarende tilca. 46 pct. af den samlede mandatsum. Andelen af træk på mandatsummen varie-rer på tværs af regionerne, hvor f.eks. Asien og førtiltrædelseslandene har modta-get lånetilsagn svarende til en relativt stor andel af deres respektive mandater,mens især de østlige nabolande og Rusland har modtaget tilsagn for en lille andelaf deres mandat, jf. tabel 1.Tabel 1EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013mio. euroRegionaleman-dater 2007-2013Førtiltrædelseslande3Middelhavsområdet8,7008,700Lånetilsagn22007-20135,2623,860Udbetalt andelaf mandatet60%44%1

Referencegrundlaget for midtvejsevalueringen af det eksterne lånemandatAf Rådsbeslutningen 13. juli 2009 om en fællesskabsgaranti til EIB mod tab i for-bindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet fremgår,at Kommissionen senest den 30. april 2010 skal forelægge en midtvejsevalueringfor Rådet og Europa-Parlamentet, ledsaget af et evt. ændringsforslag til beslutnin-gen.1Midtvejsevalueringen skal desuden danne grundlag for en beslutning om, hvorvidtdet supplerende delmandat på 2 mia. euro aktiveres, hvorvidt der skal foretagesændringer i mandatet og hvordan det sikres, at EIB’s investeringer giver størstmerværdi.Indhold

Kommissionens midtvejsevaluering indeholder en række analyser vedr. bl.a.:virkningen, effektiviteten, kvaliteten og merværdien af EIB’s udlånsaktivite-ter;sammenhængen mellem EIB’s udlånsaktiviteter og EU’s eksterne politik;modtagernes finansielle behov, absorptionskapacitet og adgang til alternati-ve finansieringskilder (private og offentlige);samarbejdet og koordineringen mellem EIB og Kommissionen;samarbejdet og synergierne mellem EIB og andre internationale finansielleinstitutioner (IFI) og bilaterale donorer;rationalet bag aktivering af mandatet for en række nye lande, herunder vedr.demokrati, menneskerettigheder, fundamentale frihedsrettigheder og for-holdet til EU.Analyserne behandler projekter på sektor- og region/landeniveau og dækker peri-oden fra 2000-2009, dvs. også det tidligere eksterne mandat, som løb fra 2000-2006. Midtvejsevalueringen bygger både på interne og eksterne analyser, herunderbl.a. fra en såkaldt vismandsgruppe, som blev nedsat af EIB’s bestyrelse.

Kommissionens midtvejsevaluering, der ligger til grund for ECOFIN’s beslutningi juni 2010, indeholder en række ændringsforslag til beslutningen om det eksternemandat.Kommissionens forslag til ændring af beslutningen vedr. EIB’s eksterne lånemandatKommissionens forslag indeholder ændringer til beslutningen vedrørende EIB’seksterne lånemandat fsva. bl.a. retningslinjerne for det eksterne mandat; hvilkelande, der omfattes, og EIB’s samarbejde med øvrige institutioner.1. Retningslinjerne i det eksterne mandatAktivering af det supplerende delmandat på 2 mia. euro til investeringer iklimaprojekter, herunder særligt vedr. energieffektivitet, vedvarende energi,transport, skovbrug, forskning i low-carbon teknologier og tilpasning tilklimaforandringer. Delmandatet foreslås jævnt udmøntet på regionerne.Strømlining af det eksisterende system med specifikke regionale målsætnin-ger, så der i højere grad fokuseres på en række horisontale målsætninger,herunder klimaområdet, social- og økonomisk infrastruktur (miljø, vand,energi, transport og informationsteknologi), privatsektorudvikling, herundersærligt støtte til små- og mellemstore virksomheder, samt regional integrati-on.At EIB’s aktiviteter for at støtte infrastruktur i social- og sundhedssektorengradvist øges.Styrke bidraget fra EIB’s aktiviteter til EU’s eksterne politik i dialog mellemEIB, Kommissionen og EU’s udenrigstjeneste. Arbejdet skal munde ud isåkaldte regionalspecifikke operationelle retningslinjer, som skal afspejleEU’s eksterne politik og de horisontale målsætninger ovenfor.Styrke sammenhængen mellem EIB’s eksterne aktiviteter og EU’s udvik-lingspolitik, bl.a. igennem bedre fokus på projekternes sociale og udvik-lingsmæssige aspekter, samt ved at øge EIB’s indsats i sektorer, der vil bi-drage til udviklingen i tredjelande f.eks. igennem miljømæssig infrastrukturinkl. vand og sanitet, bæredygtig transport og på klimaområdet. EIB skalhave øget tilsyn med projekternes udviklingsmæssige effekter i løbet af pro-jektets implementering.2. Aktivering af det eksterne mandat for Island, Hviderusland, Libyen, Irak ogCambodja.Til grund for forslaget ligger bl.a. overvejelser vedr. landenes politiske situa-tion, de bilaterale forbindelser til EU, demokrati og menneskerettighedersamt fundamentale frihedsrettigheder. Desuden bedømmes også denmakroøkonomiske situation og landets samlede investeringsbehov. Islandforeslås omfattet som følge af den ventede kommende status som EU kan-didatland. De øvrige lande foreslås omfattet for at bakke op om EU’s eks-terne politik i disse lande.3. Anbefalinger vedr. EIB’s samarbejde med Kommissionen, EU’s udenrigstjene-ste og andre internationale finansielle institutioner (IFI’er):

Styrke samarbejdet mellem EIB, Kommissionen og EU’s udenrigstjenestefor at sikre konsistens mellem EIB’s aktiviteter og EU’s eksterne politik,bl.a. ved systematisk dialog og tidlig informationsudveksling vedr. Kommis-sionen og Udenrigstjenestens strategiske notater, herunder landespecifikkeog regionale strategipapirer samt EIB’s strategiske notater og projekt pipe-line.EIB skal øge samfinansiering med andre IFI’er og europæiske bilateralefinansieringsinstrumenter for at øge synergieffekter og sikre tilfredstillenderisikodeling og sammenhængende projekt- og sektorkonditionaliteter.

Kommissionen skal præsentere en endelig rapport inden den 31. oktober 2014,der evaluerer anvendelsen af de ændringer i mandatet, der vedtages.ECOFIN-beslutning om det eksterne lånemandat for EIBPå sit møde d. 8. juni 2010 vedtog ECOFIN Rådets generelle indstilling angåendedet eksterne lånemandat for EIB og anmodede på baggrund heraf formandskabetom at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet. Rådets udkast til beslut-ning indeholder bl.a. følgende centrale elementer:Aktivering af det supplerende delmandat på 2 mia. euro., der aktuelt er enreserve, til investering i klimaprojekterFastlæggelse af generelle mål for operationer i alle regioner, herunder mål ved-rørende bekæmpelse af og tilpasning til klimaændringer, udvikling af social ogøkonomisk infrastruktur og lokal udvikling af private sektorer.Udvikling af regionale operationelle retningslinjer med henblik på at styrkesammenhængen mellem EIB’s eksterne engagementer og EU’s eksterne politi-ske mål.Siden ECOFIN-beslutningen i juni 2010I lyset af de seneste udviklinger i en række nordafrikanske lande har EIB-præsidenten Philippe Maystadt desuden været i kontakt med udenrigsrepræsentan-ten Catherine Ashton om, hvordan EIB kan bidrage til EU’s koordinerede svar påbehovene i middelhavslandene. Det Europæiske Råd har anmodet Catherine Ash-ton om at fremlægge en samlet pakke for støtte til landenes transitionsproces.Spørgsmålet ventes drøftet på et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den11. marts. EIB anslår, at man vil kunne investere op mod 5,7 mia. euro i middel-havslandene i 2011-2013, såfremt Rådet godkender et forslag fra Europa-Parlamentet om at hæve låneloftet med yderligere en milliard euro til disse lande.Hjemmelsgrundlag

Europa-Parlamentet har efter at have lagt sag an ved EU-domstolen fået medholdi, at sagen skal behandles ved fælles beslutningstagen. Europa-Parlamentets bud-getudvalg vedtog den 27. januar 2011 en række ændringsforslag til EIB’s eksternelånemandat, der siden blev vedtaget på plenarafstemning den 17. februar medenkelte ændringer.Europa-Parlamentets forslag adskiller sig særligt fra ECOFIN’s politiske enighedpå følgende punkter:Det maksimale låneloft for EIB hæves med yderligere 1,8 mia. euro til i alt29,6 mia. euro for perioden 2007-2013. Låneloftet hæves inden for det gene-relle mandat og er udover det supplerende mandat på 2 mia., som Rådet ac-cepterede i sin generelle indstilling, og som er særlig målrettet klima. Af de 1,8mia. reserveres 1 mia. euro til middelhavslandene, 264 mio. euro til østeuro-pæiske lande, Rusland og Sydkaukasus, 37 mio. euro til Asien og 466 mio. eu-ro til førtiltrædelseslande. Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at EIB skalkunne træffe beslutning om at omfordele op til 20 pct. af midlerne under detgenerelle mandat mellem regionerne.EIB skal på baggrund af en cost-benefit analyse overveje at oprette en euro-pæisk-middelhavs finansiel institution.EIB skal i højere grad arbejde ud fra udviklingspolitiske målsætninger.EIB skal kunne genanvende tilbageløb fra lån fra tidligere operationer til nyeoperationer af lignende art.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det eksterne mandat fungerer som en EU-garantistillelse for visse af EIB’s ekster-ne aktiviteter. Aktiveringen af det supplerende delmandat på 2 mia. euro til inve-steringer i klimaprojekter øger EU’s samlede garantistillelsessum i lånegarantifon-den. Kommissionen vurderer, at aktiveringen af delmandatet vil medføre, at fon-den skal tilvejebringe maksimalt 180 mio. euro inden for perioden 2012-2020 un-der antagelse af, at der gives yderligere lånetilsagn for den samlede sum på 2 mia.euro.Derudover vil en yderligere forhøjelse af lånemandatet med 1,8 mia. euro somforeslået af Europa-Parlamentet kræve tilførsel af midler til lånegarantifonden påEU-budgettet på op mod 160,2 mio. euro ekstra. Effekten for lånegarantifondenvil primært berøre den kommende flerårige finansielle ramme fra 2014 og frem,idet garantistillelsen budgetteres to år efter udlånet.Såfremt Europa-Parlamentets forslag om genanvendelse af tilbageløb fra lån ved-tages, vil det have statsfinansielle konsekvenser af et ukendt omfang, idet tilbage-løb fra lån ikke vil blive indbetalt til EU-budgettet og dermed som udgangspunktvil kræve merbetalinger fra medlemsstaterne til EU-budgettet.Danmark betaler ca. 2 pct. af udgifterne på EU’s budget.

Dansk holdningFra regeringens side støttes det fortsat, at man så vidt muligt bibeholder konklusi-onen fra ECOFIN i juni 2010, hvor EIB fik godkendt aktiveringen af det eksternelånemandat på 2 mia. euro til primært klimarelaterede aktiviteter.For så vidt angår spørgsmålet om det maksimale låneloft, har regeringen hidtilhenholdt sig til Rådets generelle indstilling og dermed været skeptisk over for Eu-ropa-Parlamentets forslag om en yderligere forhøjelse af låneloftet. Pga. den nu-værende situation i Nordafrika og behovet for hurtigt at kunne bidrage til en posi-tiv udvikling i regionen – ikke mindst i Europas egen interesse – vil regeringenikke stille sig afvisende over for en forhøjelse af låneloftet, der er målrettet derelevante nordafrikanske lande, hvis der kan opnås enighed om det med Europa-Parlamentet, og der danner sig et flertal herfor i Rådet. Den nødvendige ekstragarantistillelse under lånegarantifonden bør tages med i betragtning ved fastlæg-gelsen af den samlede ramme for eksterne aktiviteter i den fremtidige finansielleramme.Fra regeringens side er man skeptisk over for, at der oprettes nye institutionellestrukturer, uden at der er påvist konkret behov og merværdi, herunder en ny EU-middelhavsbank.Det findes hensigtsmæssigt, at EIB’s aktiviteter koordineres og harmoniseres medEU’s eksterne politikker, herunder udviklingspolitikken, for at skabe størst muligsammenhæng mellem EU’s politik og EU’s lånevirksomhed. EIB er dog ikke enudviklingsbank, og EIB’s mandat bør ikke ændres til aktiviteter uden for EIB’skompetencer.Fra regeringens side er man desuden skeptisk over for indførelsen af mulighedenfor genanvendelse af tilbageløb fra lån, idet det strider imod basale budgettekniske

principper og skaber uigennemsigtighed på EU-budgettet. Forslaget medfø-rer endvidere færre indtægter på EU-budgettet og tilsvarende større indbetalingerfra medlemslandene, idet tilbageløb fra lån fra EU-budgettet tilbagebetales til EU-budgettet.Andre landes holdningerI de hidtidige drøftelser i EU’s finansrådsarbejdsgruppe har der været enighed om enfastholdelse af Rådets generelle indstilling i forhandlingerne med Europa-Parlamentet.I lyset af den nye situation i Nordafrika har en række lande imidlertid talt for en for-højelse af låneloftet, samt at man ser nærmere på genanvendelsen af tilbageløb fra lånog investeringer. Ét land har også udtrykt ønske om minimum 2,5 mia. euro mere tilmiddelhavslandene, hvor Europa-Parlamentet alene har foreslået én milliard euro.Omvendt fastholder en anden gruppe af lande, at låneloftet ikke skal hæves udoverdelmandatet på 2 mia. euro, som der blev truffet beslutning om på ECOFIN-mødeti juni 2010, idet der lægges vægt på at se nærmere på det faktiske behov, inden derdrøftes konkrete tal.En tredje gruppe lande understreger vigtigheden af at sikre en balance mellem mid-lerne til syd og øst, idet balancen i forvejen ses som skæv til fordel for lande syd forEuropa.

På det årlige møde for den Europæiske Bank for Genopbygning og Økonomisk Udviklings(EBRD) repræsentantskabsmedlemmer den 14.-15. maj 2010 vedtog EBRD’s ejerkreds atudvide bankens autoriserede aktiekapital fra 20 mia. euro til 30 mia. euro.EU skal nu træffe beslutning om at tiltræde den i EBRD vedtagne kapitaludvidelse. EU’sandel af den tegnede kapital udgør ca. 3 pct. For EU betyder det, at EU vil skulle tegne sig foryderligere 27.013 aktier, der i sidste instans kan medføre krav om udbetaling på op til 270,1mio. euro. Der er således ikke tale om en kontant indbetaling, men udelukkende en udvidelse afgarantistillelse. EU-forpligtelsen skal afspejles på EU-budgettet med en indikation af eventual-forpligtelsen, idet det dog på baggrund af EBRD’s finansielle styrke vurderes usandsynligt, at dervil ske en indkaldelse og udbetaling heraf. Afgørelsen vil desuden bemyndige det repræsentant-skabsmedlem i EBRD, der repræsenterer EU, til at deponere tegningsinstrumentet.KOM (2011) 34Formål og indhold

Kapitalniveauet i den europæiske bank for genopbygning og udvikling (EBRD)skal hvert femte år tages op til revision med henblik på at fastlægge behovet forog anvendelsen af bankens kapital samt strategien for bankens operationer i denkommende femårs-periode.I forbindelse med gennemførelsen af den fjerde kapitalanalyse har EBRD fremlagtet forslag om en midlertidig kapitaludvidelse fra 20 mia. euro til 30 mia. euro. Påbankens årsmøde den 14. maj 2010 godkendte ejerkredsen et forslag til kapitalud-videlsen på 10 mia. euro, som tilvejebringes ved en midlertidig udvidelse af garan-tikapitalen fra bankens ejere med 9 mia. euro samt en overførsel af 1 mia. euro frabankens reserver. Kapitaludvidelsen er midlertidig og kan gradvist blive tilbageførttil medlemslandene, hvilket der skal træffes nærmere beslutning om på EBRD’sårsmøde i 2015.Baggrunden for EBRD’s forslag om en kapitaludvidelse er den øgede efterspørg-sel efter investeringer i EBRD’s operationslande i lyset af den finansielle krise.EBRD investerer i central- og østeuropæiske transitionslande – bl.a. Tjekkiet, Po-len, de baltiske lande, Rusland, Ukraine og Vestbalkan – til støtte for landenestransitionsproces fra centralstyrede planøkonomier til åbne markedsøkonomier.Kapitaludvidelsen ventes at generere en årlig omsætning på ca. 9 mia. euro i 2011og 2012 og ca. 8,5 mia. euro i 2015.Som følge af den vedtagne kapitaludvidelse skal EU gennem en afgørelse fra Eu-ropa-Parlamentet og Rådet træffe beslutning om at tegne yderligere aktier, der isidste instans kan medføre krav om udbetalinger. EU’s andel i EBRD’s tegnedekapital er ca. 3 pct. og skal derfor forøges med 300,4 mio. euro. 30,3 mio. euroheraf udgøres af allerede indbetalte midler fra EBRD’s reserve. For de resterende270,1 mio. euro skal der tegnes 27.013 tegnede aktier, der dog udelukkende udgø-

En beslutning om tegning af yderligere 27.013 aktier svarende til en garantistillelsepå 270,1 mio. euro, der kan kræves indbetalt, vil kræve angivelse af denne even-tualforpligtelse på EU-budgettet. Den relevante budgetpost for EBRD vil skulleforsynes med et ”p.m” (pourmémoire),som afspejler den eventuelle karakter af ind-kaldelsen, mens størrelsen af eventualforpligtelsen defineres i en budgetanmærk-ning.Kapitaltegningen vil i sig selv ikke kræve nogen reelle kontante betalinger fra EU’sbudget, medmindre meget alvorlige og uforudsete tab medfører en reel indkaldelseaf bankens kapital ud over den indbetalte del på 30,3 mio. euro, hvilket må ansesfor usandsynligt grundet bankens finansielle styrke.Den danske andel af en eventuel indkaldelse af kapital vil svare til den danske an-del af EU-budgettets finansieringsnøgle på ca. 2 pct. svarende til maksimalt godt 5mio. euro.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ved aktstykke nr. 42 af 16. december 2010 tiltrådte Finansudvalget, at økonomi-og erhvervsministeren på den danske stats vegne deltog i udvidelsen af garantika-pitalen fra bankens ejere med 9 mia. euro samt en overførsel af 1 mia. euro afbankens reserver, således at EBRD’s grundkapital blev hævet fra 20 mia. euro til30 mia. euro. Forslaget medførte en forhøjelse af Danmarks garantistillelse medca. 108 mio. euro. Garantistillelsen medfører som udgangspunkt ikke merudgifterfor Danmark, da der alene er tale om en forøgelse af garantistillelsen og ikke enkontant indbetaling.

De store stigninger i underskud og gældskvoter i EU-landene og uroen på de fi-nansielle markeder under krisen samt de store fremadrettede udfordringer knyttettil især aldringen nødvendiggør gennemførelsen af exitstrategier med fokus påfinanspolitisk konsolidering og sikring af holdbarhed inden for rammerne af Stabi-litets- og Vækstpagten.På nuværende tidspunkt har 24 lande modtaget henstillinger eller pålæg (Græken-land) fra Rådet om at bringe deres offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP.Den 7. juli 2009 blev proceduren for uforholdsmæssigt store underskud iværksatfor Polen. Rådets henstilling til Polen indebærer, at Polen skal bringe underskud-det ned under 3 pct. af BNP i 2012 og sikre en gennemsnitlig årlig forbedring afden strukturelle saldo på 1�-1½ pct. af BNP med start i 2010,jf. tabel 1.Den 5. juli 2004 åbnedes en procedure for uforholdsmæssigt store underskud forUngarn, og Rådet har tre gange siden vedtaget henstillinger til Ungarn om at kor-rigere det uforholdsmæssigt store underskud, senest den 7. juli 2009. Den senestehenstilling indebærer, at Ungarn skal sikre en samlet forbedring af den strukturellesaldo på i alt 0,5 pct. af BNP i 2010 og 2011 i lyset af de store stramninger i 2009,jf. tabel 1.Kommissionen vurderede seks måneder efter iværksættelsen af de respektive lan-des underskudsprocedure på ECOFIN den 16. februar 2010, at Polen og Ungarnhavde gennemført effektive tiltag, der udgjorde passende fremskridt i overens-stemmelse med henstillingerne.

PolenIfølge Kommissionens efterårsprognose for 2010 ventes Polens offentlige under-skud at udgøre 7,9 pct. af BNP i 2010, og ventes reduceret til 6,6 pct. af BNP i2011 og 6,0 pct. af BNP i friståret 2012. Kommissionen har på den baggrundsendt et brev til den polske finansminister med anmodning om, at Polen præsen-terer yderligere stramningstiltag, og sikrer efterlevelse af henstillingen. Polen harprimo marts fremlagt en plan med initiativer for at bringe underskuddet ned un-der 3 pct. af BNP indenfor fristen i 2012. Kommissionen ventes ifm. ECOFIN atfremlægge en vurdering af planen ift. henstillingen.UngarnIfølge Kommissionens efterårsprognose for 2010 ventes Ungarns offentlige un-derskud at udgøre 3,8 pct. af BNP i 2010 og ventes at stige til 4,7 pct. af BNP ifriståret 2011. Kommissionen har på den baggrund sendt et brev til den ungarskefinansminister med anmodning om, at Ungarn præsenterer yderligere stramnings-tiltag, og sikrer efterlevelse af henstillingen. Ungarn har primo marts fremlagt enplan med initiativer for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP indenforfristen i 2011. Kommissionen ventes ifm. ECOFIN at fremlægge en vurdering afplanen ift. henstillingen.ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde på grundlag af analyser fra Kom-missionen at have en drøftelse vedr. opfølgning på underskudsprocedurerne forPolen og Ungarn i forlængelse af landenes senest fremlagte finanspolitiske planer.Hjemmelsgrundlag