PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 48: Henvendelse af 16/2-11 fra Steen Horster vedrørende Den økonomiske langtidsmodel

Hermed sender jeg et andragne til Folketinget i henhold til Grundlovens § 54 og Folketingetsforretningsorden § 25.I forbindelse med de økonomiske langtidsprognoser, der indgår i Folketingets beslutningsgrundlagfor den økonomiske politik anvender Finansministeriets den såkaldte ”Dream-model”.Mit andragne er at få oplyst hvilke forudsætninger der er indlagt i den økonomiske langtidsmodelsom Finansministeriet benytter vedrørende:1) forbrug af sundheds- og sociale ydelser for personer på over 65 år.2) udviklingen i effektiviteten på social- og sundhedsområdet.Baggrunden for spørgsmålet er, at det var de det også var Dream-modellen, somVelfærdskommissionen benyttede til sit arbejde i 2004-5.En af forudsætning i Velfærdskommissionens arbejde var:”Det er i fremskrivningen antaget, at de køns- og herkomstspecifikkealdersfordelinger for individuelle offentlige serviceudgifter fastholdes i fremtiden, ogat udgifterne til service til den enkelte person vokser i samme takt somlønningerne.”(Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv - side 277)Det vil sige, at det forudsættes, at en 70-årig om 30 år kræver præcist ligeså mange hænder tilsociale omsorg og sundhed, som en 70-årig gør i dag. 70-årige er lige så syge, og der vil samtidigikke ske en netto effektivisering på social- og sundhedsområderne.Velfærdskommissionen udbyggede forudsætningen med:”Ved at antage, at udgifterne til sundheds- og plejeforanstaltninger følger en bestemtaldersprofil,ses der bort fra det forhold,at en stigende middellevetid kan føre til, atudgifterne til serviceydelser ved en given alder vil falde over tid, hvislevetidsstigningen fører til, at den særligt plejekrævende fase i de sidste leveårindtræder i en tilsvarende senere alder.”(Analyserapport– Fremtidens velfærdkommer ikke af sig selv- side 278).Modellen forudsatte således dengang, at den stigende levealder ikke var et udtryk for, at den enkelteborger blev mere rask, men blot levede længere med dine sygdomme, og dermed samlet vil trækkemere på de offentlige sociale og sundhedstilbud. Endvidere gik modellen ud fra, at alleeffektiviseringer blev brugt til løft i kvaliteten for den enkelte.

NB Jeg skrev også til Folketinget (Skatteudvalget) i foråret 2005 og direkte til nogleaf de politiske partier, hvor jeg gjorde opmærksom på problemer i beregningeromkring efterlønnen. Jeg fik aldrig svar på min henvendelse og den gav ikkeumiddelbart anledning til justeringer i beregningerne.Men det glæder mig, at nogle mine synspunkter fra i den aktuelle debat er taget ibetragtning-for det første fratrækker man nu indbetalingerne af efterlønsbidrag iudbetalingerne, før man fastlægger provenuet – hvilket Finansministeriet ikkegjorde i 2005.-for det andet har Finansministeriet så sent som i sidste uge nedjusteretforventninger til antallet af efterlønsmodtagere – til et godt stykke under100.000 i år 2029 – hvilket svarer til det niveau jeg i 2005 mente var mererealistisk end de 150.000 man regne med dengang.Desværre er andre af mine anker fra dengang endnu ikke medtaget ifinansministeriets beregninger, bl. a., at modregne udgifterne til de ældre, der somalternativ til en efterlønskal haveen førtidspension eller lignende, før manfremlægger et besparelses potentiale, men dette skal nok også komme på et tidspunkt.Jeg vedlægger mit notat til partierne fra maj 2005, og beder Dem specielt om atbemærke – spm. 17 - Facts om efterlønnen punkt 2 – her laver jeg laver præcist detsamme ræsonnement, som fremgik af en artikel i på Politikkens hjemmeside den 14.februar 2011, som forklaring på Finansministeriets nedskrivning af forventningen tilantallet af efterlønsmodtagere.