Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
PØU Alm.del Bilag 48
Offentligt
Mangel på Arbejdskraft?Af Steen HorsterKonsulent - Cand. scient. pol.Januar 2011”Der kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden” er i de senere år blevet nævnt så mange gange,at alle tror, at det er en videnskabelig sandhed.Myten om den manglende arbejdskraft tog fart med Velfærdskommissionens rapport fra 2004, derblandt andet byggede på økonomiske modelberegninger. Beregningerne blev foretaget af densåkaldte ”Dream – model”, som stadig er den model Finansministeriet bruger til langsigtedeøkonomiske modelberegninger.Velfærdskommissionens befolkningsprognose nåede frem til, at der i de kommende 50 år ville skeen forskydning af befolkningens alderssammensætning. Prognose viste, at andelen af ældre på over65 år vil stige voldsomt i forhold til antallet af personer i aldersgruppen 20-65 år.Derefter beregnede Dream-modellen, at der ville blive et stort behov for flere ansatte i social- ogsundhedssektorerne til at tage sig af alle disse ældre mennesker. Dette svarede også godt til denalmindelige ”husmandslogik”. Bliver der flere svagelige ældre skal vi bruge hænder til at passe ogpleje dem – har vi overhovedet hænder nok til det?I 2007-2008 lige før finanskrisen, førte det ophedede finansmarked til, at det var svært at skaffearbejdskraft nok i Danmark, hvilket bekræftede ideen om, at vi ikke har hænder nok til at klarefremtidens ”ældrebyrde”.Men er det rigtig?Hvad er det Dream-modellen har beregnet?Dream-model beregner ikke,at det kommer til at mangle arbejdskraft – det er blot en simpelkonsekvens af de faste forudsætning for modellens beregninger.En af forudsætning Velfærdskommissionens arbejde var:”Det er i fremskrivningen antaget ….atudgifterne til service til den enkelte person vokser i sammetakt som lønningerne.”(Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv - side 277)Det forudsættes således, at en 70-årig om 30 år kræver præcist ligeså mange hænder til socialeomsorg og sundhed, som en 70-årig gør i dag. 70-årige er lige så syge, og der ske ingen nettoeffektivisering på social- og sundhedsområderne. Med disse forudsætninger og en prognose, dersiger, at der bliver flere ældre, så skal der pr. definition bruges flere hænder på de ældre i fremtiden.Det behøver man ikke at køre en Dream-model for at regne ud.Velfærdskommissionen udbyggede forudsætningen med:”Ved at antage, at udgifterne til sundheds- og plejeforanstaltninger følger en bestemt aldersprofil,ses der bort fra det forhold,at en stigende middellevetid kan føre til, at udgifterne til serviceydelserved en given alder vil falde over tid, hvis levetidsstigningen fører til, at den særligt plejekrævende
fase i de sidste leveår indtræder i en tilsvarende senere alder.”(Analyserapport– Fremtidensvelfærd kommer ikke af sig selv- side 278).Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sin nytårstale, at vi vil komme til at manglearbejdskraft i fremtiden, men samtidig hævdede han, at vi med den stigende levealder vil blivemindre syge, så pensionsalderen kan hæves. Dette hænger ikke sammen. Modellen somstatsministeren kikker på forudsætter netop, atvi ikke bliver mere raske.Statsministeren og hansembedsmænd skylder os en forklaring på denne modsætning. Når de opstiller deres kurver over denmanglende arbejdskraft, bør de fortælle os, hvor meget mere ”raskhed”, der er lagt ind i Dream-modellen.Forudsætningen om, at der ikke sker netto-effektiviseringer holder heller ikke.På Sundhedsområdet har vi set en dramatisk udvikling af behandlingsmulighederne, så stor set allesyge får behandling eller lindring for alle lidelser. Vi har sideløbende set en voldsom effektiviseringaf behandlingerne, f. eks. behandling af grå stær, der i 70érne krævede en ugeshospitalsindlæggelse, men nu klares på 15 minutter ved en speciallæge. Vi må forvente enafdæmpning i antallet af nye lidelser, der kan behandles, mens vi stadig gennem nyebehandlingstiltag vil se mange effektiviseringer i behandlingen af de kendte sygdomme.Der er aktuelt tegn på, at stigning i sundhedsudgifterne er ved at bremse op og stigningen vil dekommende år tendere til at blive mindre og mindre. Inden for en overskuelig tid vil vi opleve, atsundhedsudgifterne ikke stiger i samme takt, som samfundets vækst, og dermed giver et nettofald ibehovet for hænder.På socialområdet har vi oplevet, at kvinder er kommet fuld ud på arbejdsmarkedet så stor set alsocial omsorg er blevet overtaget af det offentlige. I dag er alle, der har behov for sociale tiltagomfattet af de offentlige systemer. Det har betydet en kraftig vækst i antallet af modtagere afydelser, men væksten er stoppet, da stort set alle med behov for disse ydelser nu er med. Der er sketmange effektiviseringer f. eks. i forbindelse med madordninger og ved brug af mobiltelefoner, menvi er kun i begyndelsen af det effektiviseringspotentiale, som teknologien vil give på socialområdetde kommende årtier. Vi vil opleve, at effektiviseringerne langt overgår stigningen i antallet afældre. Den ældreforsorg vi vil have om 20-25 år vil basere sig så meget på teknologiske løsninger,at hovedparten af de ældre vil være selvhjulpne.Der bliver hverken på socialområdet eller på sundhedsområdet brug for flere hænder om 20-40 år,tværtimod vil vi se, at der bliver brug for færre hænder. Dette er sket for alle andre økonomiskesektorer, der er blomstret op i tiden løb – de når et maksimum og aftager derfra til et noget lavereniveau, hvor de evt. stagnerer med kun en svag vækst, der er mindre en samfundets generelle vækst.Bruger man Dream-modellen og forudsætter,- at der sker en lille effektivisering af social- og sundhedssektoren således, at væksten pr. år påsocial- og sundhedsområdet sættes til at være ½ % mindre end samfundets generelle vækst- at ældres helbredstilstand stiger lille smule med ½ % pr. årMed disse forudsætninger vil Dream-modellen komme frem til, at det forøgede antal ældre,ikke vilafstedkommer et behov for flere hænder totalt om 20-40 år.
Dream-modellens kaststrofe beregninger på dette område står og falder med forudsætningen om –nul effektiviseringer i social- og sundhedssektoren og at vores stigende levealder ikke er udtryk forvi bliver mere raske. Det er den samme Dream-model, der til Velfærdskommissionens arbejde i2004 beregnede, at der i år ville være næsten 150.000 personer på efterløn. Nu tyder alt på, atantallet bliver under 118.000 efterlønsmodtagere.Den engelske økonom Thomas Robert Malthus hævdede omkring år 1800, at befolkningen villevokse stærkere end fødevareproduktionen. For at rede menneskeheden gik Malthus stærkt ind for atbegrænse fødselstallene, så befolkningstilvæksten kunne stoppes. Det lykkedes ikke at kommeigennem med konkrete forslag, men den intellektuelle elite i samtiden gav ham ret, og han var sintids mest ansete økonom. Havde man dengang brugt en ”Dream-model” med de forudsætninger omdatidens produktionsforhold som Malthus havde, vil modellen have givet Malthus ret.Som nutidens ”ældrepukkel forskrækkede” kunne Malthus ikke forestille sig, at teknologien i defølgende mange årtier ville løse problemet og give plads til den mangedobling af folketallet i bådeEngland og på hele jorden, som vi har oplevet siden Malthus’ tid.Der bliver ikke mangel på hænder – arbejdskraft – om 20-40 år, og der bliver ikke hul i deoffentlige kasser på grund af det stigende antal ældre – der blot tale om, at forudsætningerne forberegningen er forkerte.