PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 45: Samlenotat vedr. rådsmødet ECOFIN den 15. februar 2011

Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer,KOM(2010) 527Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makro-økonomiske ubalancer i euroområdet, KOM(2010) 5252) Rentebeskatningsdirektivet-Orienterende debatKOM(2008) 7273) Antisvigaftale med Liechtenstein og andre tredjelande-Orienterende debatKOM-dokument foreligger ikke4) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011a) EU 2020: Anbefalinger vedr. makroøkonomiske og strukturelle udfordringer-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeb) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank-Rådsindstilling til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikke5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Vurdering af effektive tiltagforetaget af Danmark, Bulgarien, Cypern og Finland-RådskonklusionerKOM(2011) 22Side 14

EU-landene drøfter aktuelt i en rådsarbejdsgruppe udmøntningen af Taskforcens forslag tilstyrket økonomisk samarbejde i konkrete ændringer af Kommissionens forslag til retsakter ved-rørende Stabilitets- og Vækstpagten mv. Der sigtes efter politisk enighed om retsakterne i Rådetpå ECOFIN i marts 2011 og efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet med detmål, at reformen kan være færdig i sommeren 2011. Der tegner sig overordnet et billede af rets-akter til politisk vedtagelse i Rådet, som er i overensstemmelse med Taskforce-rapporten og indenfor rammerne af den danske holdning hertil.Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den18. januar 2011, der fortsat er dækkende for forslagene vedrørende Stabilitets- og Vækstpagtensamt nationale budgetmæssige rammer, og derudover samlenotater oversendt forud for ECOFINden 18. maj 2010, 8. juni 2010, 13. juli 2010, 7. september 2010, 19. oktober 2010 og 7.december 2010.KOM(2010)522, KOM(2010)523, KOM(2010)524 og KOM(2010)526Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,der skal bidrage til at styrke det økonomiske samarbejde i EU, jf. nærheds- oggrundnotateromKOM(2010)522,KOM(2010)523,KOM(2010)524,KOM(2010)525, KOM(2010)526 og KOM(2010)527.På Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcenunder ledelse af DER-formanden og med deltagelse af EU’s finansministre enrapport med forslag til styrket økonomisk koordination i EU, som blev endosseretaf DER.EU-landene drøfter aktuelt i en rådsarbejdsgruppe (’Ad Hoc Council WorkingGroup’ (AHWG)) den konkrete udmøntning af Taskforcens rapport i en reformaf det økonomiske samarbejde på basis af Kommissionens forslag til retsakter.Der forhandles således om konkrete ændringer af Kommissionens forslag til rets-akter vedrørende ændringer af Stabilitets- og Vækstpagten mv. mhp. at implemen-tere Taskforcens anbefalinger i forslagene. På basis af arbejdet i rådsarbejdsgrup-pen sigtes der efter politisk enighed vedrørende reformen i Rådet på ECOFIN imarts 2011 og efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet med det mål,at reformen af det økonomiske samarbejde kan være færdig i sommeren 2011. Deter således rådsarbejdsgruppens kommende færdige udkast til retsakter – beståendeaf Kommissionens forslag til retsakter, hvor rådsarbejdsgruppen foretager æn-dringer, der afspejler Taskforce-rapporten – som fremlægges på ECOFIN mhp.politisk enighed i Rådet.I rådsarbejdsgruppen drøftes således følgende forslag:

Ad 1): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabili-tets- og Vækstpagtens forebyggende del) har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6,og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.Ad 2): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabili-tets- og Vækstpagtens korrigerende del) har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14,2. afsnit, og skal behandles efter en særlig lovgivningsprocedure, hvorefter Rådettræffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og DenEuropæiske Centralbank.Ad 3): Kommissionens forslag om en forordning om effektiv håndhævelse afbudgetovervågningen i euroområdet har hjemmel i TEUF artikel 136 og TEUFartikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure,jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagenmed Europa-Parlamentet.Ad 4): Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæs-sige rammer har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14, 3. afsnit, hvorefter Rådettræffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssigerammer må forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af øgedekrav til statistik og øgede krav til de grundlæggende regnskabssystemer i stat ogkommuner. Konsekvenserne vil dog afhænge af forslagets endelige udformningog gennemførelse og kan ikke vurderes nærmere på nuværende tidspunkt. Udgif-terne afholdes som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme. Hvis ud-gifterne ikke kan afholdes inden for ressortministeriets ramme, vil sagen skulleforelægges for regeringens Økonomiudvalg.De øvrige forslag vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Samlenotat vedr. Kommissionens meddelelse om et styrket økonomisk-politisksamarbejde i EU af 12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-entering forud for ECOFIN den 18. maj 2010. Samlenotat vedr. Kommissionensmeddelelse af 30. juni 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-lingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blevendvidere orienteret om status for forhandlingerne i finansminister-Taskforcen iforbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010 og ECOFIN den 7.september 2010 og blev forelagt samlenotat vedr. udkastet til Taskforce-rapport tilforhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober2010. Folketingets Europaudvalg blev desuden forelagt samlenotat vedr. status-rapport for forhandlingerne til orientering i forbindelse med forelæggelsen afECOFIN den 7. december 2010 samt forelagt samlenotat vedr. status for arbejdetfrem mod politisk enighed i Rådet til forhandlingsoplæg fsva. pkt. 1, 2 og 4 og tilorientering fsva. punkt 3 (hvor Danmark ikke har stemmeret) i forbindelse medforelæggelsen af ECOFIN den 18. januar 2011.Grundnotater vedr. Kommissionens forslag til retsakter af 29. september 2010(KOM(2010)522,KOM(2010)523,KOM(2010)524,KOM(2010)525,KOM(2010)526 og KOM(2010)527) er tilsendt Folketingets Europaudvalg den23. november 2010.Holdning

Dansk holdningRegeringen kan – i overensstemmelse med den danske holdning til Taskforce-rapporten – generelt støtte de forslag til retsakter, som kan forventes på basis afde igangværende drøftelser i rådsarbejdsgruppen om ændringer i Kommissionensforslag vedrørende forordning om ændring af Stabilitets- og Vækstpagtens fore-byggende del, forslaget til forordning om ændring af Stabilitets- og Vækstpagtenskorrigerende del, forslaget til forordning om nye sanktionsmuligheder for euro-landene i Stabilitets- og Vækstpagten samt forslaget til direktiv vedr. krav til EU-landenes nationale budgetmæssige rammer.Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN den 18. januar 2011.Andre landes holdningerEU-landene forventes generelt at kunne støtte rådsarbejdsgruppens ventede for-slag til ændringer i Kommissionens forslag vedrørende forordning om ændring afStabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del, forslaget til forordning om ændringaf Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, forslaget til forordning om nyesanktionsmuligheder for eurolandene i Stabilitets- og Vækstpagten samt forslagettil direktiv vedr. krav til EU-landenes nationale budgetmæssige rammer.Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN den 18. januar 2011.

Som led i styrkelsen af det økonomiske samarbejde i EU forhandles der aktuelt mellem landenei en rådsarbejdsgruppe om udmøntningen af Taskforcens forslag i konkrete ændringer af Kom-missionens forslag til retsakter. Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen angår bl.a. den nærmere proce-dure for overvågning af makroøkonomiske ubalancer, som er et nyt element i koordinationen afmedlemslandenes økonomiske politik. Der ventes på det kommende ECOFIN en drøftelse omstatus for det hidtidige forhandlingsforløb, og hvor der vil blive sat retningslinjer for den videreproces. Der sigtes efter politisk enighed om retsakterne på ECOFIN i marts som grundlag forde efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet. Målet er, at reformen kan være færdig isommeren 2011. Der tegner sig overordnet et billede af, at det vil være muligt at opnå politiskenighed om retsakter vedrørende en bredere makroøkonomisk overvågning (makroøkonomiskeubalancer), som er i overensstemmelse med Taskforce-rapporten og inden for rammerne af dendanske holdning hertil.KOM(2010)527 og KOM(2010)525Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,der skal bidrage til at styrke det økonomiske samarbejde i EU, jf. nærheds- oggrundnotateromKOM(2010)522,KOM(2010)523,KOM(2010)524,KOM(2010)525, KOM(2010)526 og KOM(2010)527. På Det Europæiske Råd(DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcen under ledelse af DER-formanden og med deltagelse af EU’s finansministre sin rapport med forslag til etstyrket økonomisk samarbejde i EU, som blev endosseret af DER.EU-landene drøfter aktuelt i en rådsarbejdsgruppe (’Ad Hoc Council WorkingGroup’ (AHWG)) den konkrete udmøntning af finansminister-Taskforcens anbe-falinger på basis af Kommissionens forslag til retsakter.I rådsarbejdsgruppen drøftes således følgende forslag:1.2.3.4.5.6.Forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpag-tens forebyggende del)Forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpag-tens korrigerende del)Forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområ-det (kun eurolandene har stemmeret)Direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige rammerForordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancerForordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makro-økonomiske ubalancer i euroområdet (kun eurolandene har stemmeret)

2011 og dagsordenspunkt 9 i samlenotat vedr. forelæggelsen af ECOFIN den 18.januar 2011.Ad 5: Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancerForslaget til forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske uba-lancer drøftes nu i rådsarbejdsgruppen, og der er pågået indledende drøftelser afforslaget i den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) og i den Økonomisk-Politiske Komité (EPC).Taskforcens anbefalinger om en bredere makroøkonomisk overvågning liggergenerelt på linje med Kommissionens forslag. Taskforcen anbefalede en ny ram-me for overvågning af makroøkonomiske ubalancer i medlemslandene beståendeaf dels et identificerende og forebyggende element, hvor risikoen for makroøko-nomiske ubalancer adresseres, og dels et korrigerende element, hvor opbyggedeuforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer håndteres.Der anbefales en årlig vurdering af eksistensen eller risikoen for makroøkonomi-ske ubalancer i sammenhæng med vurderingen af landenes Stabilitets- og Konver-gensprogrammer og Nationale Reformprogrammer, og som inddrager en advar-selsmekanisme baseret på et scoreboard omfattende et begrænset antal indikatorerog økonomisk analyse. Taskforcens rapport gør gældende, at indikatorerne børvære praktiske, simple, målelige og tilgængelige, og at indikatorerne og deres tær-skelværdier bør adskille sig mellem euro- og ikke-eurolande. Taskforcen foreslår,at Kommissionen skal angive en liste over indikatorer, som skal endosseres afRådet.Kommissionens forslag lægger op til, at der gennemføres en dybdegående analyseaf lande, som Kommissionen vurderer, er påvirket af ubalancer. Herigennem vur-deres det, om det pågældende land er påvirket af makroøkonomiske ubalancer, ogdet vurderes, i hvilken udstrækning disse kan siges at være uforholdsmæssigt store.Taskforcen anbefaler en korrigerende procedure for EU-lande, som efter en dyb-degående analyse vurderes at have opbygget uforholdsmæssigt store ubalancer,hvor Rådet på grundlag af udkast fra Kommissionen vil kunne vedtage en henstil-ling til det pågældende land. Lande overfor hvilke der åbnes en procedure foruforholdsmæssigt store ubalancer, skal rapportere regelmæssigt til Rådet om frem-skridt med implementering af korrigerende tiltag.Der er, vurderet på basis af de indledende drøftelser og forhandlingerne i rådsar-bejdsgruppen, generel støtte blandt EU-landene til den operationalisering af denbredere makroøkonomisk overvågning, som Kommissionens forslag lægger op til.Der er enighed om, at scoreboardet vil skulle bestå af et lille antal relevante indika-torer med tilhørende tærskelværdier, som vil kunne identificere opbygningen afeksterne og interne makroøkonomiske ubalancer på et tidligt stadie, herunder iform af indikatorer der vedrører landenes eksterne position, konkurrenceevne,bolig- og byggesektor samt gældsstilling. Mulige indikatorer kunne være betalings-balancen, nettobeholdningen af udenlandske aktiver, reale effektive valutakurser(på grundlag af enhedslønomkostninger og BNP), aktivitet i byggesektoren som

andel af samlet aktivitet, reale boligpriser, kreditgivningen til den private sektor,den offentlige gæld, inflation og produktivitet.Der ventes generelt at kunne opnås enighed om, at der er behov for en differenti-ering af tærskelværdier for eurolande og ikke-eurolande, særligt for de ikke-eurolande som har flydende valutakurser overfor euroen eller evt. for de lande,som befinder sig i en konvergensproces mod de mere udviklede medlemslande.Det drøftes fortsat, om der skal være mulighed for en symmetrisk/asymmetriskbehandling af tærskelværdier for visse indikatorer. Der ventes enighed om, at sco-reboardet skal kunne tilpasses over tid, og at listen af indikatorer og fremtidigeopdateringer skal endosseres af Rådet på linje med Taskforcens anbefaling, hvilketevt. kan udmøntes i form af en politisk aftale. På basis af de indledende drøftelserforventes der bred enighed om, at resultaterne af scoreboardet ikke skal fortolkesmekanisk, men suppleres med økonomisk analyse, hvor en samlet vurdering herafkan danne grundlag for en dybdegående analyse af ubalancernes karakter. Drøftel-ser vedrørende scoreboardet, herunder forslag til valg af indikatorer og fastlæggel-sen af tærskelværdier finder primært sted i regi af EPC.Landene vurderer, at der behov for at definere nogle generelle kriterier for, hvor-når en dybdegående analyse skal iværksættes. Der er lagt op til, at Kommissionenpræsenterer sin årlige rapport baseret på advarselsmekanismen og de økonomiskeanalyser for Rådet og eurogruppen, som vil drøfte rapporten, førend der foretagesevt. dybdegående analyser. Kommissionen vil skulle tage højde for Rådets og eu-rogruppens konklusioner, mens det formelt er Kommissionen, der har initiativret,og kan træffe den endelige beslutning om iværksættelse af en analyse. Der er op-bakning til, at de dybdegående analyser skal være udførlige og vurdere, hvorvidtder eksisterer eller er risiko for opbygning af ubalancer og sårbarheder, hvorvidtdisse er uforholdsmæssigt store, og gøre nærmere rede for de korrigerende foran-staltninger til korrektion af ubalancerne, som bør træffes.Der er på basis af de indledende drøftelser i rådsarbejdsgruppen bred støtte blandtlandene til Kommissionens forslag vedr. en procedure for uforholdsmæssigt storeubalancer, herunder processen, indholdet og vurderingen af handlingsplanerne forkorrigerende tiltag samt overvågning, vurdering af korrigerende tiltag og ophævel-se af proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer. Samtidig har de foreløbigedrøftelser vist, at flere lande, heriblandt Danmark, lægger vægt på, at der tilstræbesen differentiering af specificitet mht. anbefalinger i hhv. Rådets henstillinger og deaf landene udarbejdede handlingsplaner, baseret på ubalancernes karakter og po-tentielle skadevirkning, således at anbefalingerne, herunder eventuelle anbefalingertil midler for at adressere ubalancerne, er mere detaljerede, jo større og mere al-vorlige ubalancer, der er tale om i det konkrete tilfælde.Ad 6: Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makro-økonomiske ubalancer i euroområdet (kun eurolandene har stemmeret)Forslaget til forordning vedr. håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion afmakroøkonomiske ubalancer i euroområdet har endnu ikke været drøftet i rådsar-bejdsgruppen. Der er pågået indledende drøftelser af forslaget i bl.a. den Økono-

miske og Finansielle Komité (EFC) og den Økonomisk-Politiske Komité (EPC)samt drøftelser i eurogruppen.Taskforcens anbefaling indebærer, at håndhævelsesmekanismen under procedurenfor uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer ultimativt skal kunneføre til sanktioner for eurolandene i tilfælde af gentagen manglende efterlevelse afen henstilling om at iværksætte korrigerende tiltag. Rådets opfølgning på en hen-stilling vil skulle lægge relativt stor vægt på, om landet har gennemført korrigeren-de tiltag for at adressere ubalancerne, og mindre vægt på om ubalancerne er blevetrettet op, da der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem tiltag ogkorrektion af ubalancer, der også kan afhænge af forhold, som er uden for rege-ringernes kontrol, og da der kan være en tidsmæssig forskydning mellem tiltag ogkorrektion. Kommissionen foreslår fsva. økonomiske sanktioner for eurolandeneunder proceduren for makroøkonomiske ubalancer, at Rådet efter forslag fraKommissionen, skal kunne pålægge et euroland en årlig bøde på 0,1 pct. af BNP,hvis Rådet vurderer, at det pågældende land, som led i korrektionen af ubalancer,efter udløbet af to tidligere afgivne henstillinger og frister fortsat ikke har 1) gen-nemført effektive tiltag for at korrigere de pågældende ubalancer i overensstem-melse med henstillingerne, eller fortsat ikke har 2) udarbejdet en tilstrækkelighandlingsplan.Der kan på basis af de indledende drøftelser inden forhandlingerne i rådsarbejds-gruppen ventes generel støtte blandt landene til, at sanktioner ifm. proceduren foruforholdsmæssigt store ubalancer kun skal relateres til gentagen manglende gen-nemførelse af korrigerende tiltag, som er under regeringernes kontrol. I forbindel-se med rådsarbejdsgruppens forhandlinger af forslaget skal det bl.a. drøftes, hvor-vidt eurolandene i sidste ende skal kunne pålægges økonomiske sanktioner, oghvorvidt der skal anvendes ikke-økonomiske håndhævelsesmekanismer, someventuelt kan udbredes til også at omfatte ikke-eurolande.På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse om status for forhandlingerne, oghvor der vil blive sat retningslinjer for den videre proces. På basis af arbejdet irådsarbejdsgruppen sigtes der efter politisk enighed – en såkaldt generel indstilling– om de kommende færdige udkast til retsakter vedr. det styrkede økonomiskesamarbejde på ECOFIN i marts 2011, der kan fungere som grundlag for de efter-følgende forhandlinger med Europa-Parlamentet. Målet er, at reformen af detøkonomiske samarbejde kan være færdig i sommeren 2011.Hjemmelsgrundlag

Dansk holdningRådsarbejdsgruppens kommende færdige udkast til retsakter vedr. en brederemakroøkonomisk overvågning – som udmønter Taskforcens anbefalinger i æn-dringer af Kommissionens forslag til retsakter – vurderes at komme til at ligge pålinje med den danske holdning til Taskforce-rapportens anbefalinger på dette om-råde som tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg i for-bindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober 2010.Regeringen støtter et bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer i det økono-misk-politiske samarbejde, herunder forslaget om en advarselsmekanisme medrelevante indikatorer i et scoreboard samt introduktionen af en procedure foruforholdsmæssigt store ubalancer. En bredere økonomisk overvågning er relevantfor alle EU-lande. Regeringen arbejder for, at EU’s anbefalinger primært skal ved-røre målene om korrektion af ubalancer og i videst muligt omfang give landenefleksibilitet mht. valg af de konkrete politikinstrumenter. Regeringen lægger vægtpå, at indikatorerne i praksis fastlægges af Rådet efter forslag fra Kommissionen ioverensstemmelse med Taskforce-rapporten. Regeringen noterer sig støtten tilforslaget om økonomiske sanktioner for eurolande og er indstillet på at tilslutte sigen enighed om ikke-økonomiske håndhævelsesmekanismer, fx offentliggørelse afmulige anbefalinger og henstillinger samt afrapportering til DER, for alle EU-lande.Andre landes holdninger

Som første led i det Europæiske Semester fremlagde Kommissionen i januar denÅrlige Vækstundersøgelse. I denne redegjorde Kommissionen for de makroøko-nomiske og strukturelle økonomiske udfordringer for EU, og kom i den forbin-delse med en række anbefalinger til medlemslandene. Anbefalingerne i den ÅrligeVækstundersøgelse ventes at udgøre fundamentet for diskussionerne i ECOFINom vejledende makroøkonomiske og finanspolitiske anbefalinger til konkrete til-tag i medlemslandene. ECOFIN ventes på mødet d. 15. februar at vedtagerådskonklusioner om de overordnede udfordringer for EU-landene.Rådskonklusionerne fra ECOFIN og den Årlige Vækstundersøgelse samt bidragfra EPSCO-rådet og en synteserapport fra det Generelle Råd (GAC) vil dannegrundlaget for de anbefalinger fra DER, der skal vedtages i marts, og som ventesafspejlet i medlemslandenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer og NationaleReform Programmer i april 2011.Vedrørende den videre implementering af Det Europæiske Semester er der lagtop til følgende fremgangsmåde:- I marts vil DER på grundlag af Vækstundersøgelsen og forberedelser i enrække rådsformationer udstikke den økonomiske retning for EU og giveanbefalinger til medlemslandene.- I april vil medlemslandene fremlægge deres Stabilitets- og Konvergens-programmer og Nationale Reformprogrammer.- I juni vil Rådet i dets sammensætning af ECOFIN og EPSCO i samarbej-de med andre relevante rådsformationer på baggrund af de fremlagte Sta-bilitets- og Konvergensprogrammer og Nationale Reformprogrammervedtage landespecifikke retningslinjer med konkrete udtalelser og anbefa-linger.Indhold

I udkastet til rådskonklusioner lægges der blandt andet vægt på følgende:Ambitiøs finanspolitisk konsolidering:For at sikre en holdbar finanspolitik er der i de fleste lande behov for enårlig finanspolitisk konsolidering på mindst 0,5 procent af BNP.Lande med store underskuds- og gældproblemer samt pres på de finansiellemarkeder bør fremskynde deres finanspolitiske konsolidering.Landene bør søge at efterleve deres mellemfristede budgetmål (MTO).Det opfordres til, at medlemslandene i deres Stabilitets- og Konvergenspro-grammer fremlægger konkrete flerårige konsolideringsplaner med mål forunderskud, indtægter og udgifter og tiltag til at nå disse mål, samt at landeneskal fundere deres planer på realistiske skøn for den økonomiske vækst ogfor de offentlige indtægter.Makroøkonomiske ubalancer:Det er en presserende opgave at fremkomme med handlingsplaner medkonkrete tiltag, der retter op på økonomiske ubalancer og styrker konkur-renceevnen i medlemslande med større makroøkonomiske ubalancer, her-under betalingsbalanceproblemer. Lande med store betalingsbalanceover-skud bør søge at identificere årsagen til svag indenlandsk efterspørgsel.Stabilitet i den finansielle sektor:Det er vigtigt at fremme processen med at restrukturere banker i problemerfor at sikre deres levedygtighed på længere sigt og sikre en velfungerendekreditgivning.Der vil blive produceret ambitiøse og stringente stress-tests af bankerne i2011, og medlemslande bør i nødvendigt omfang rekapitalisere, restrukture-re eller afvikle finansielle institutioner der er i problemer.Vækst- og jobskabende økonomisk strukturreformer:Det er i den nuværende økonomiske situation nødvendigt at den finanspoli-tiske konsolidering suppleres med vækstfremmende og ressource-besparende strukturreformer, der kan danne fundamentet for en gunstigøkonomisk udvikling.Det fremhæves, at finanspolitisk konsolidering skal ledsages af reformer, derresulterer i holdbare pensionssystemer, især ved at sikre en stigning i den ef-fektive tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet, reformere ordninger fortidlig tilbagetrækning, som reducerer arbejdsudbudet, og ved at sikre at pen-sionsalderen sammenkædes med den forventede levealder. Offentlige pen-sionsordninger skal spille en vigtig rolle, men kan suppleres af private op-sparinger mhp. at øge den samlede pensionsindkomst.Der er enighed om, at det er nødvendigt med en arbejdsmarkedspolitik, dergør det at arbejde mere attraktivt, og får flere ledige i arbejde. For at fore-bygge langtidsledighed skal aktivering og jobsøgning sammenkobles. Den

Direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB) består af 6 personer, som væl-ges for en otteårig periode og uden mulighed for genvalg. Kun statsborgere i eu-rolandene kan være direktionsmedlemmer.Direktionsmedlemmer udnævnes ved fælles overenskomst mellem eurolandenesstats- og regeringschefer (kvalificeret flertal blandt eurolandene i DER) på grund-lag af en indstilling fra ECOFIN og efter høring af Europa-Parlamentet samtECB’s Styrelsesråd (ECB’s direktion og centralbankcheferne fra eurolandene), jf.artikel 283 stk. 2 og artikel 139, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde.Gertrude Tumpel-Gugerell har været medlem af direktionen i ECB siden 1. juni2003, og skal således træde tilbage senest 31. maj 2011. ECOFIN vil muligvis pårådsmødet den 15. februar skulle drøfte en indstilling til DER om udnævnelse afet nyt medlem til direktionen i ECB. Eurolandene ventes at drøfte sagen på mødeti eurogruppen den 14. februar.Europa-Parlamentets holdning

De store stigninger i underskud og gældskvoter i EU-landene og uroen på de fi-nansielle markeder under krisen samt de store fremadrettede udfordringer knyttettil især aldringen nødvendiggør gennemførelsen af exitstrategier med fokus påfinanspolitisk konsolidering og sikring af holdbarhed inden for rammerne af Stabi-litets- og Vækstpagten.På nuværende tidspunkt har 24 lande modtaget henstillinger eller pålæg (Græken-land) fra Rådet om at bringe deres offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP.På ECOFIN-mødet den 13. juli 2010 vedtog Rådet henstillinger til Danmark,Bulgarien, Cypern og Finland om at konsolidere de offentlige finanser og bringeunderskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for givne frister,jf. tabel 1.Tabel 1: Rådshenstillinger til Danmark, Bulgarien, Cypern og Finland vedtaget 13. juli2010Offentlig saldo (Kommissionens skøn)2010Pct. af BNPDK (KOM1)DK (KOM2)DK (FM)BG2CY2FI2-5,5-5,1-3,6-3,8-5,9-3,1-4,9-4,3-4,7-2,9-5,7-1,6--3,5-3,4-1,8-5,7-1,22010-20112011-20122011-2011≥�i 2011≥1½≥½2011-2013≥½

Danmark, Bulgarien, Cypern og Finland har gennemført effektive tiltag og sikrettilstrækkelige fremskridt i forhold til henstillingerne af 13. juli 2010.Kommissionen har evalueret de fire lande individuelt og vurderer, at alle lande hariværksat effektive tiltag, der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt mod korrekti-on af de uforholdsmæssigt store budgetunderskud indenfor fristerne i henstillin-gerne. For så vidt angår det enkelte land lægger Kommissionen op til følgendevurdering:DanmarkIfølge Kommissionens efterårsprognose 2010 reduceres Danmarks offentlige un-derskud fra 5,1 pct. af BNP i 2010 til 3,5 pct. af BNP i 2012,jf. tabel 1.Ifølge Fi-nansministeriets Økonomisk Redegørelse, december 2010, skønnes det offentligeunderskud øget fra 3,6 pct. af BNP i 2010 til 4,7 pct. af BNP i 2011 og efterføl-gende reduceret til 3,4 pct. af BNP i 2012, hvilket er tæt på 3-procentsgrænsen etår før fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Profilen iskønnet fra Økonomisk Redegørelse afspejler et stort forventet provenu fra pen-sionsafkastskatten i 2010.I maj 2010 opnåede regeringen flertal i Folketinget for en række konsolideringstil-tag (Genopretningsaftalen), der skal sikre efterlevelse af Danmarks henstilling.Tiltagene inkluderer udskydelse af tidligere planlagte skattelettelser, midlertidigsuspendering af den automatiske indeksering af skatteprogressionsgrænserne indtil2014, reform og forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år samt et loft forfradrag for fagforeningskontingenter. Derudover er væksten i det offentlige for-brug begrænset i 2011-2013 i forhold tilDanmarks Konvergensprogram 2009.Kom-missionen konstaterer, at tiltagene i Genopretningsaftalen, som anbefalet af Rådet,allerede er implementeret ved lovgivning, og at Finansloven for 2011 bekræfterregeringens gennemførelse af en begrænsning i væksten i det offentlige forbrug.Kommissionen bemærker endvidere, at ændringer i kommunernes finansiering ogkontrol af kommunernes udgifter bør bidrage til at reducere risikoen for at over-skride den planlagte vækst i de offentlige udgifter.To yderligere initiativer, som regeringen har foreslået, vil sandsynligvis påvirke deoffentlige finanser i de kommende år. For det første en reform af uddannelses-støtten (SU), som kan resultere i en reduktion af støttens varighed og dermedreducere de offentlige udgifter yderligere. For det andet en reform af efterlønnenmed forventede positive langsigtede effekter på de offentlige finanser, men kort-sigtede budgetmæssige omkostninger. Kommissionen bemærker, at reformensærligt vil indebære en betydelig engangseffekt på de offentlige finanser i 2012(tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag), men at denne engangsomkostningikke vil have betydning for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskudi 2013. Kommissionen angiver, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt atkvantificere de budgetmæssige effekter af tiltagene.

På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at Danmark har fulgt Rådetsanbefalinger om at implementere de planlagte finanspolitiske tiltag i 2010 somfremlagt i Konvergensprogrammet fra februar 2010 og påbegynde konsoliderin-gen i 2011.Den forventede finanspolitiske konsolidering fra de nævnte tiltag udgør i perioden2011-2013 ca. ½ pct. af BNP i gennemsnit om året, hvilket er på linje med Rådetshenstilling. På trods af en forventet markant forbedring af den faktiske saldo fremmod 2012 skønnes den strukturelle saldo (beregnet efter den fælles EU-metode)svagt svækket over perioden. Kommissionen bemærker, at den underliggendepotentielle BNP-vækst i 2010-2013 (estimeret på basis af den fælles EU-metode)er meget lav, hvilket er usædvanligt og kan tyde på usikkerheder i beregningen afDanmarks potentielle BNP-vækst (efter den fælles EU-metode) på nuværendetidspunkt.På grund af usikkerhederne i beregningen af potentielt BNP angiver Kommissio-nen, at ’top-down’-vurderingen af de effektive tiltag (ændringen i struktursaldoenberegnet efter den fælles EU-metode) skal suppleres med en ’bottom-up’-målingaf de finanspolitiske tiltag (direkte provenuvirkninger). Danmarks økonomisk-politiske tiltag, herunder Genopretningsaftalen, skønnes at medføre en gennem-snitlig årlig finanspolitisk konsolidering på mindst ½ pct. af BNP i perioden 2011-2013. Samtidig vil tidligere vedtagne diskretionære tiltag (bl.a. tilbagerulningen afde midlertidige finanspolitiske lempelser i forbindelse med krisen, herunder ind-fasningen af finansieringselementerne i skattereformen) også bidrage til konsolide-ringen i 2011-2013.På baggrund af de fremlagte konsolideringstiltag vurderer Kommissionen, at denanbefalede gennemsnitlige årlige finanspolitiske stramning målt på struktursaldoenkan opnås i perioden 2011-2013. Kommissionen vurderer derfor, at Danmark hariværksat effektive tiltag til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i2013.Samlet set konkluderer Kommissionen, at Danmark har iværksat effektive tiltag,der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt mod korrektion af det uforholdsmæs-sigt store budgetunderskud inden for fristen i henstillingen. Særligt har Danmarkimplementeret de finanspolitiske tiltag i 2010 som fremlagt i Konvergenspro-grammet fra februar 2010 og påbegyndt konsolideringen i 2011, hvilket er på linjemed Rådets henstilling.Kommissionen konkluderer således, at der på nuværende tidspunkt ikke er behovfor yderligere skridt for Danmark i proceduren for uforholdsmæssigt store under-skud. Kommissionen vil – i overensstemmelse med Traktaten og Stabilitets- ogVækstpagten – fortsat tæt følge budgetudviklingen i Danmark.

BulgarienIfølge Kommissionens efterårsprognose 2010 skønnes Bulgariens offentlige un-derskud at udgøre 3,8 pct. af BNP i 2010, og struktursaldoen skønnes forbedretmed ca. 1½ pct. af BNP i 2010. Kommissionen konkluderer derfor, at Bulgariensunderskud er på linje med Rådets henstilling om at opnå budgetmålet om et un-derskud på 3,8 pct. af BNP i 2010.I 2011 vurderer Kommissionen, at underskuddet vil udgøre 2,9 pct. af BNP, mensde bulgarske myndigheder skønner, at underskuddet vil udgøre 2,5 pct. af BNP.Forbedringen af saldoen forventes opnået via øgede offentlige indtægter, begræn-set udgiftsvækst og mere effektiv anvendelse af de offentlige udgifter. Kommissi-onen skønner, at den strukturelle saldo forbedres med � pct. af BNP i 2011.Samlet set konkluderer Kommissionen, at Bulgarien har gennemført effektivetiltag til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2011.Kommissionen vurderer imidlertid, at der er visse risici forbundet med at nåbudgetmålet for 2011, særligt kan en lavere end forventet økonomisk vækst med-føre lavere offentlige indtægter.Kommissionen anbefaler, at Bulgarien forbedrer indsatsen for at styrke de mel-lemfristede finanspolitiske rammer.CypernIfølge Kommissionens efterårsprognose udgør Cyperns offentlige underskud 5,9pct. af BNP i 2010. Nye regnskabstal tyder imidlertid på, at underskuddet i 2010bliver lavere end forventet. Kommissionen konkluderer derfor, at den offentligesaldo i 2010 forventes at være på linje med Rådets anbefaling om at reducere un-derskuddet til under 6 pct. af BNP i 2010.Cyperns finanslov for 2011 indebærer omtrent neutral finanspolitik. I forbindelsemed vedtagelsen af finansloven har Cypern derfor vedtaget en række konsolide-ringstiltag, som forventes at styrke de offentlige finanser med 1 pct. af BNP i2011. Derudover forventes parlamentet i februar 2011 at godkende yderligerekonsolideringstiltag svarende til 0,6 pct. af BNP i 2011. Ifølge Kommissionensefterårsprognose 2010 skønnes struktursaldoen styrket med � pct. af BNP fra2010 til 2011, og med inddragelse af de nye konsolideringstiltag skønnes denstrukturelle saldo således at blive styrket med i alt ca. 2� pct. af BNP i 2011.Kommissionen konkluderer, at Cypern har gennemført finanspolitiske stramnin-ger på mindst 1½ pct. af BNP i 2011 og har iværksat effektive tiltag til at korrigeredet uforholdsmæssigt store underskud i 2012.Kommissionen bemærker, at der er visse risici forbundet med at opnå budgetmå-lene. Det skyldes bl.a., at Cypern som standardpraksis vedtager supplerende bud-getter i løbet af et finansår, samt risikoen for øgede sociale udgifter for at kom-pensere for højere afgifter mv.

Kommissionen anbefaler, at Cypern forbedrer indsatsen for at styrke de mellem-fristede finanspolitiske rammer og gennemfører tiltag til at styrke den langsigtedefinanspolitiske holdbarhed.FinlandI foråret 2010 indberettede Finland et forventet offentligt underskud på 4,1 pct. afBNP i 2010. Samtidig viste Kommissionens forårsprognose 2010 et underskud på3,8 pct. af BNP i 2010, og på den baggrund blev underskudsproceduren iværksatfor Finland. Den økonomiske udvikling har imidlertid vist sig mere gunstig endforventet, hvilket bl.a. har medført øgede offentlige indtægter, og Kommissionenskønner således i sin efterårsprognose 2010, at det offentlige underskud i 2010kun vil udgøre 3,1 pct. af BNP. På den baggrund konkluderer Kommissionen, atFinland har fulgt Rådets henstilling om at sikre, at overskridelsen af 3-procentsgrænsen er begrænset og midlertidig.Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2010 skønnes det offentlige underskud atudgøre 1,6 pct. af BNP i 2011, mens Finland i stabilitetsprogrammet fra februar2010 forventede et underskud på 3,0 pct. af BNP i 2011. Forbedringen af saldoenkan bl.a. henføres til, at underskuddet i 2010 skønnes lavere end tidligere forven-tet, samt diskretionære skattestigninger, som skønnes at forbedre de offentligefinanser med 0,6 pct. af BNP i 2011. Samtidig forventes en moderat udgiftsvækst,bl.a. som følge af en gradvis udfasning af nogle af investeringsprojekterne vedta-get for at understøtte den økonomiske aktivitet under krisen. Kommissionenskønner i sin efterårsprognose, at den strukturelle saldo styrkes med knap 1 pct. afBNP i 2011.Kommissionen konkluderer, at Finland har sikret en finanspolitisk stramning påmindst ½ pct. af BNP i 2011 og har iværksat effektive tiltag til at korrigere detuforholdsmæssigt store underskud i 2011.ProcesPå mødet den 15. februar 2011 forventes ECOFIN således at konkludere, atDanmark, Bulgarien, Cypern og Finland har iværksat effektive tiltag, der sikrerpassende fremskridt mod korrektion af de uforholdsmæssigt store budgetunder-skud inden for fristerne i henstillingerne.Hjemmelsgrundlag

Henstillingen anbefaler Danmark at gennemføre initiativer, som indebærer enforbedring af den strukturelle saldo på mindst ½ pct. af BNP om året i gennem-snit i perioden 2011-2013, dvs. i alt 1½ pct. af BNP svarende til 24 mia. kr.,jf.Danmarks Konvergensprogram 2009.Med”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi”styrkes den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod 2013, og dermed ind-fries henstillingen. Aftalen medfører samtidig en styrkelse af arbejdsudbuddet pålidt længere sigt, som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det betyder, atde offentlige finanser samlet styrkes med ca. 26 mia. kr. i 2015, og at der såledesudestår 5 mia. kr., før målet om strukturel balance i 2015 indfries.Danmark har fremlagt en teknisk redegørelse for de finanspolitiske konsolide-ringstiltag for Kommissionen. Heraf fremgår, at den samlede diskretionære fi-nanspolitiske konsolidering, herunder tilbagerulning af de midlertidige finanspoli-tiske lempelser i forbindelse med krisen samt tiltagene i Genopretningsaftalen,målt ved de direkte provenuvirkninger (’bottom-up’) skønnes at udgøre knap 3pct. af BNP i 2011-2013. Eftersom en række andre faktorer svækker de offentligefinanser strukturelt med ca. 1 pct. af BNP frem mod 2013 (strukturelt fald i ind-tægter fra Nordsø-beskatning og pensionsafkastbeskatning samt strukturel stig-ning i udgifter til pensioner, rentebetalinger på gæld mv.), udgør den samlede un-derliggende forbedring af de offentlige finanser (’bottom-up’-måling) ca. 2 pct. afBNP i 2011-2013, herunder ca. 0,7 pct. af BNP i 2011. Det svarer omtrent til Fi-nansministeriets skøn for forbedringen af struktursaldoen på 1,6 pct. af BNP i2011-2013.EU-landenes efterlevelse af deres henstillinger vil generelt forbedre de offentligefinanser.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Danmarks offentlige saldo er vendt fra et overskud på ca. 3½ pct. af BNP i 2008til et forventet underskud på ca. 3½ pct. af BNP i 2010. Svækkelsen af den offent-lige saldo afspejler dels den økonomiske krise og dels de midlertidige aktive fi-nanspolitiske lempelser, som er gennemført for at understøtte aktivitet og beskæf-tigelse under krisen. En normalisering af konjunktursituationen vil ikke fjerneunderskuddet, idet det strukturelle underskud, dvs. underskuddet på de offentligefinanser efter der er renset for konjunkturernes påvirkning af saldoen, skønnes atudgøre 1,9 pct. af BNP i 2010, og det er derfor nødvendigt at styrke de offentligefinanser varigt.Indfrielse af henstillingen indebærer, at gældsopbygningen bremses forholdsvisthurtigt, og at der skabes finanspolitiske handlemuligheder, som der kan blive brug

for i tilfælde af nye kraftige tilbageslag. Troværdig genopretning af finanserne in-den for rammerne af EU-landenes finanspolitiske exitstrategi kan samtidig medfø-re en lavere rente end ellers og reducere sårbarheden overfor fornyet uro på definansielle markeder. Lave og stabile renter er til gavn for beskæftigelsen, bolig-ejerne og den offentlige økonomi. Udskydelse af konsolideringen vil derimod øgekonsolideringsudfordringen og medføre højere renter, hvilket vil dæmpe aktivite-ten.En troværdig genopretning af finanserne vil endvidere bidrage til at sikre tillid ogtroværdighed om fastkurspolitikken.Virkningen af”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af danskøkonomi”på den økonomiske aktivitet i 2011 vurderes at være stort set neutral.Hovedparten af tiltagene har først virkning efter 2011, og aftalen bidrager til atholde renten lav. Sammen med de flerårige virkninger af de finanspolitiske lem-pelser mv. i 2009 og 2010 samt lavere renter understøtter aftalen en stabil udvik-ling i dansk økonomi med stigende beskæftigelse.Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøttevækst og beskæftigelse i Danmark.Høring

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af EU’s fælles holdning (Termsof Reference) til det kommende G20-finansministermøde den 18.-19. februar2011. Drøftelserne på G20-finansministermødet og i ECOFIN forventes at om-handle a) udsigterne for den globale økonomi, b) den fortsatte implementering afG20’s fælles rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, c) reform af detinternationale monetære system, d) prisudsvingene på markedet for råvarer og e)finansiel regulering. Derudover antages det, at det franske G20-formandskabsprioriteter og arbejdsprogram vil blive præsenteret og drøftet.G20’s arbejdsprogram for 2011Udover møderne i diverse arbejdsgrupper og underarbejdsgrupper inkluderer ar-bejdsprogrammet også oprettelsen af en ny arbejdsgruppe, der skal beskæftige sigmed behovet for reform af det internationale monetære system og en anden nyarbejdsgruppe, der skal analysere udsvingene i råvarepriser, samt en række work-shops og seminarer til afholdelse i 2011.Den overordnede målsætning for det franske G20-formandskab vil være at sikre,at de initiativer, der blev vedtaget på de forrige fem G20-topmøder, bliver imple-menteret. Herudover vil det franske formandskab fokusere på følgende emner:Finansiel regulering, udviklingspolitik (herunder et fokus på Afrika og infrastruk-tur), innovative finansieringsformer (fx en skat på finansielle transaktioner), be-skæftigelse og sociale emner, reform af det internationale monetære system, ud-sving i råvarepriser og global governance (herunder bl.a. IMF’s rolle ift. overvåg-ning af globale makroøkonomiske ubalancer samt oprettelsen af en ny global mil-jøorganisation og af et permanent G20 sekretariat).Den globale økonomiDrøftelserne vedr. udsigterne for den globale økonomi forventes at fokusere påfølgende områder: a) Den overordnede økonomiske situation i G20-landene, b)Offentlige finanser, herunder håndtering af offentlig gæld, c) Kapitalstrømmene tilemerging market lande og d) De inflationære tendenser i emerging market lande.Især gældskrisen i Europa forudses at modtage en del opmærksomhed, idet flere

G20-lande har udtrykt bekymring over muligheden for, at gældskrisen via det fi-nansielle marked vil sprede sig ud over de europæiske grænser.EU-landeneventes at betone modsætningen mellem realøkonomien, som er ibedring, og gældskrisen samt udviklingen på de finansielle markeder. Mht. håndte-ringen af den økonomiske og finansielle krise forventes EU-landene at fremhævefølgende fire punkter: finanspolitisk konsolidering og vækstfremmende strukturre-former; finansiel stabilitet, herunder oprettelsen af EFSM og EFSF1, som i 2013vil blive erstattet af en permanent europæisk stabilitetsmekanisme (ESM); en nyrunde af europæiske stress-tests; samt styrkelsen af EU’s lovgivning og tilsyn medden finansielle sektor.G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækstG20 nåede påtopmødet i Pittsburgh i september 2009til enighed om lancerin-gen af de fælles rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst2. Formålet medrammerne er at styrke koordineringen og overvågningen af G20-landenes øko-nomiske politikker, herunder vurdere om deres finans-, penge- og strukturpolitik-ker er i overensstemmelse med målet om et balanceret globalt vækstforløb. Efter-følgende iværksatte G20-finansministrene inovember 2009en fælles evaluerings-proces3, som skal sikre fremskridt i forhold til målene i de fælles rammer. PåG20-topmødet den 26.-27. juni 2010i Canada nåede G20-landene til enighed omførste fase i udformningen af de fælles rammer i form af generelle og overordnedepolitikanbefalinger til de grupper af lande, som står over for samme økonomiskeudfordringer.PåG20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 22.-23. oktober2010gik G20-landene et skridt videre og blev enige om en række initiativer, her-under at gennemføre strukturelle reformer mhp. at styrke den globale efterspørg-sel, sikre jobskabelse og øge landenes vækstpotentiale; at de avancerede lande im-plementerer mellemfristede finanspolitiske konsolideringer tilpasset nationale om-stændigheder i overensstemmelse med tidligere aftaler; at bevæge sig i retning afmere markedsbestemte valutakurser, som afspejler underliggende forhold i øko-nomien og undgå uhensigtsmæssigt store udsving i valutakurser; at afstå alle for-mer for protektionistiske tiltag; at styrke det multilaterale samarbejde mhp. at sikregennemføre de nødvendige tiltag for at reducere de globale ubalancer.PåG20-topmødet den 11.-12. november 2010i Seoul endosserede landene deinitiativer, som G20-landene var blevet enige om på finansministermødet. Derud-over gav G20-landene finansministrene mandat til at udvikle vejledende retnings-linjer til identifikation af store makroøkonomiske ubalancer. Retningslinjerne skalbygge på en række indikatorer og benchmarks og skal gøre det muligt tidligt at

identificere ubalancer, som kræver forebyggende handling. Efter planen skal ret-ningslinjerne være færdigudviklede til sommeren 2011.På det kommende G20-finansministermøde ventes G20 medlemmerne at diskute-re fremskridtene mht. udviklingen af de vejledende retningslinjer, herunder hvilkeindikatorer og benchmarks, der skal benyttes.Givet EU’s egen metode til vurdering af makroøkonomiske ubalancer, ventes det,at EU-landene vil lægge vægt på, at:retningslinjerne bygger på et begrænset antal indikatorer og benchmarks, somer afgørende for identifikationen af ubalancer.indikatorer og benchmarks fungerer som en ”afsløringsmekanisme”, der kanudløse mere dybdegående analyse.valget af indikatorer baseres på målsætningen om at fremme en holdbar beta-lingsbalanceudvikling, og indikatorerne bør omfatte betalingsbalancen, offent-ligt underskud og gæld, opsparingskvoter, privat gæld og valutakursudvikling.vurderingen af indikatorer ikke bliver mekanisk, og at den komplementeres aføkonomiske analyser.G20-landene ventes at kunne nå til enighed om en sådan ”2-trins-tilgang” til iden-tifikation af makroøkonomiske ubalancer, hvor første trin er identifikationen afpermanente ubalancer på baggrund af et begrænset antal indikatorer og bench-marks (jf. de ovenfor nævnte retningslinjer), som kan føre til andet trin, der inde-bærer en mere dybdegående vurdering af årsagerne til ubalancerne. EU-landeneventes derudover at gentage vigtigheden af at tage højde for EU’s institutionelleøkonomisk-politiske set-up, herunder eurosamarbejdet, ved vurdering af ubalan-cer.Reform af det internationale monetære systemPå det kommende G20-finansministermøde ventes en udveksling af synspunktervedr. en eventuel reform af det internationale monetære system og mulige elemen-ter i en sådan reform. Vigtige emner i diskussionen ventes at være: styrket globaltøkonomisk-politisk samarbejde for at lette tilpasningen af globale makroøkonomi-ske ubalancer; spørgsmålet om kontrol af kapitalbevægelser; Special DrawingRights’ (SDR) rolle i det internationale monetære system samt fordele og ulemperved at inkludere flere valutaer (såsom den kinesiske yuan) i SDR kurven og ved atfremme internationaliseringen af vigtige emerging market landes valutaer; finan-sielle sikkerhedsnet og forbedring af IMF’s låneinstrumenter.Der oprettes i G20 regi en ny arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med refor-men af det internationale monetære system, og som har fået til opgave at udarbej-de en række anbefalinger vedr. styrkelse af det internationale monetære system.EU-landene ventes at bakke op om det franske formandskabs ambitioner om atdiagnosticere mulighederne for at styrke det internationale monetære system ogoverveje principper for håndtering af internationale kapitalbevægelser, internatio-

nale reserveaktiver og finansielle sikkerhedsnet samt styrket globalt samarbejde forat fremme global stabilitet.Der forventes at være særligt fokus på spørgsmålet om kontrol af kapitalbevægel-ser, idet princippet om frie kapitalbevægelser indgår i EU’s traktater. Det ventes,at man fra EU’s side vil lægge vægt på, at kontrol af kapitalbevægelser skal væremålrettet og kun indføres som en sidste udvej og arbejde for, at IMF får en mereaktiv rolle i overvågningen af globale kapitalbevægelser.Prisudsvingene på markedet for råvarerBaggrunden for drøftelserne er de betydelige stigninger i priserne på råvarer. Idecember 2010 nåede fødevarepriserne næsten rekordniveauet fra 2008, og pri-serne for metal og olie ligger ligeledes på et højt niveau. En række G20-lande, isæremerging market landene, har udtrykt stærk interesse i at adressere udfordringernerelateret til prisudsvingene på markedet for råvarer, og der er på den baggrundenighed om at oprette en ny arbejdsgruppe, der skal analysere i disse. Analysenskal især fokusere på a) stigningen i fødevarepriser, b) effekten på inflationsni-veauet af stigende råvarepriser og c) årsagerne bag prisstigningerne. Det franskeformandskab har i den forbindelse præsenteret en række forslag: a) øget reguleringaf de finansielle råvaremarkeder (herunder regler for råvarederivater), b) øget gen-nemsigtighed på det fysiske marked for råvarer, c) en forbedret mekanisme til atsikre fødevaresikkerhed og nye finansielle instrumenter til forsikring mod prisstig-ninger og varierende høstudbytte. EU-landene ventes at støtte det franske for-mandskabs forslag, herunder dets fokus på transparens, bedre regulering af ogmere transparente markeder for råvarederivater samt fødevaresikkerhed.Finansiel reguleringPåG20-finansministermødet den 22.-23. oktober 2010blev der opnået enig-hed om at implementere de nye kapital- og likviditetsstandarder for banker (detsåkaldte Basel III-regelsæt) foreslået af Basel-komitéen inden for den aftalte tids-ramme. De nye standarder vil skulle udmøntes i regler i de enkelte lande og i EU-lovgivning. G20 endosserede endvidere anbefalingerne fra Financial StabilityBoard (FSB) vedr. styrkelse af intensiteten og effektiviteten af det finansielle tilsynsamt vedr. rammer, processer og tidsplaner for håndtering af risici forbundet medsystematisk vigtige finansielle institutioner (”too-big-too-fail”). G20-finansministrene ventes på det kommende møde at gøre status over fremskridtenei arbejdet indenfor finansiel regulering.EU-landene lægger stor vægt på opretholde momentum mht. forbedring af detfinansielle system og prioriterer især: rettidig og konsistent implementering af Ba-sel III-reglerne af alle G20-landene; håndtering af risici forbundet med systemiskvigtige finansielle institutioner (herunder en robust metodologi til identifikation afsystemisk vigtige finansielle institutioner); redskaber til bankkrisehåndtering; cor-porate governance i den finansielle sektor; vedtagelse af de internationale finan-sielle regnskabsstandarder (IFRS) af alle større jurisdiktioner.

Regeringen lægger desuden stor vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20er i overensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og be-slutninger, herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspoliti-ske konsolideringsstrategier og implementeringen af G20-rammen for stærk,bæredygtig og balanceret vækst.Regeringen støtter G20’s initiativ om at udvikle retningslinjer for identifikation afmakroøkonomiske ubalancer, idet det ventes at kunne gøre G20’s arbejde med atadressere ubalancer og skabe grundlag for vækst mere fokuseret og struktureret.For så vidt angår de nye kapital- og likviditetsstandarder for banker (det såkaldteBasel III-regelsæt), som endosseredes på G20-finansministermødet i oktober2010, støttes fra dansk side generelt intentionen med de nye regler. Fra dansk sidelægges der vægt på fleksibel implementering af reglerne, således at der f.eks. tageshensyn til det danske realkreditsystem.Andre landes holdningDer vurderes at kunne opnås enighed i ECOFIN om fælles EU-holdning (Termsof Reference) forud for G20-finansministermødet.