PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 40: Supplerede samlenotat til rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2011

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den18. januar 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Det Politisk-Økonomiske Udvalgs ansvarsområde:1) Præsentation af det ungarske formandskabs arbejdsprogram for 1. halvår 2011-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke2) Opfølgning på Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke3) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Vurdering af effektive tiltag fo-retaget af Malta-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger endnu ikke4) Indførelsen af euroen i Estland – praktiske erfaringer-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke5) Europæisk Semester: Årlig vækstundersøgelse fra Kommissionen-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke6) Gennemgang af foreløbige nationale reformprogrammer-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke7) Forslag til ny momsforordning-Politisk enighedKOM(2009) 6728) Meddelelse fra Kommissionen om det indre marked-Udveksling af synspunkterKOM(2010) 6089) Styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU-Tidlig forelæggelseKOM(2010)522, KOM(2010)523, KOM(2010)524,KOM(2010)526 og KOM(2010)527Side 4Side 2

Med indførelsen af det såkaldteeuropæiske semesterskal medlemslandene fra og med2011 aflevere deres nationale reformprogrammer (NRP) samtidigt med deres sta-bilitets- og vækstprogrammer (SCP) ultimo april. I forbindelse med indfasningenafdet europæiske semesterafleverede medlemslandene i november 2010 som en over-gangsordning et foreløbigt NRP.De foreløbige NRP’er, der blev afleveret i november 2010, indeholdt de nationalemål indenfor de fem områder, hvor Europa 2020-strategien har opsat europæiskemål1og en redegørelse for hvorledes disse mål vil blive opnået gennem konkretereformer.Derudover indeholdt NRP’erne en identificering af flaskehalse for økonomiskvækst, der tog udgangspunkt i de flaskehalse for vækst, som blev udpeget for deenkelte medlemslande i en fælles rapport fra juni 2010.Indhold

På EPC den 14.-15. december 2010 blev der gennemført en horisontal gennem-gang af de foreløbige NRP’er, der blev afsluttet med en teknisk note til medlems-landene, som skal være en rettesnor i forhold til udarbejdelsen af de endeligeNRP’er. Derudover er der blevet udfærdiget en statusrapport fra EPC til ECO-FIN.Den horisontale drøftelse i EPC foregik på baggrund af en note Kommissionenhavde udfærdiget om det generelle indhold i NRP’erne. På baggrund af diskussio-nen konkluderede EPC, at de foreløbige NRP’er overordnet giver et godt ud-gangspunkt for udarbejdelsen af de endelige NRP’er. Stort set alle medlemslandehavde endvidere accepteret de flaskehalse for vækst, der blev udpeget i rapportenfra EPC/EFC i juni 2010.Kommissionen konkluderede dog, at reformprogrammerne var meget forskelligeog ambitionsniveauet mht. reformer generelt var for lavt. I de fleste landes1

EU-landene drøfter aktuelt i en rådsarbejdsgruppe udmøntningen af Taskforcens forslag tilstyrket økonomisk samarbejde i konkrete ændringer af Kommissionens forslag til retsakter ved-rørende Stabilitets- og Vækstpagten m.v.. Der sigtes efter politisk enighed om retsakterne i Rå-det på ECOFIN-møderne i februar/marts 2011 og efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet med det mål, at reformen kan være færdig i sommeren 2011. Rådsarbejdsgruppener på nuværende tidspunkt i gang med at drøfte udmøntningen af Taskforcens anbefalinger iforslagene til forordninger vedr. ændringer af Stabilitets- og Vækstpagten, forslaget til forordningom nye sanktionsmuligheder for eurolandene i Stabilitets- og Vækstpagten samt forslaget tildirektiv vedr. krav til EU-landenes nationale budgetmæssige rammer. Der tegner sig overordnetet billede af retsakter til politisk vedtagelse i Rådet, som er i overensstemmelse med Taskforce-rapporten og inden for rammerne af den danske holdning hertil. Forslagene til forordninger vedr.overvågning af makroøkonomiske ubalancer forventes drøftet i rådsarbejdsgruppen snarest.KOM(2010)522, KOM(2010)523, KOM(2010)524 og KOM(2010)526 (samtKOM(2010)525, KOM(2010)527)Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,der skal bidrage til at styrke det økonomiske samarbejde i EU, jf. nærheds- oggrundnotateromKOM(2010)522,KOM(2010)523,KOM(2010)524,KOM(2010)525, KOM(2010)526 og KOM(2010)527.På Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcenunder ledelse af DER-formanden og med deltagelse af EU’s finansministre enrapport med forslag til styrket økonomisk koordination i EU, som blev endosseretaf DER.EU-landene drøfter aktuelt i en rådsarbejdsgruppe (’Ad Hoc Council WorkingGroup’ (AHWG)) den konkrete udmøntning af Taskforcens rapport i en reformaf det økonomiske samarbejde på basis af Kommissionens forslag til retsakter.Der forhandles således om konkrete ændringer af Kommissionens forslag til rets-akter vedrørende ændringer af Stabilitets- og Vækstpagten mv. mhp. at implemen-tere Taskforcens anbefalinger i forslagene. På basis af arbejdet i rådsarbejdsgrup-pen sigtes der efter politisk enighed vedrørende reformen i Rådet på ECOFIN-møderne i februar/marts 2011 og efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet med det mål, at reformen af det økonomiske samarbejde kan værefærdig i sommeren 2011. Det er således rådsarbejdsgruppens kommende færdigeudkast til retsakter – bestående af Kommissionens forslag til retsakter, hvor råd-sarbejdsgruppen foretager ændringer, der afspejler Taskforce-rapporten – somfremlægges på ECOFIN mhp. politisk enighed i Rådet.

Ad 1: Forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpag-tens forebyggende del)Finansminister-taskforcen konkluderede, at den forebyggende del af Stabilitets- ogVækstpagten skal styrkes, særligt skal vurderingen af efterlevelsen af reglerne i denforebyggende del af Pagten fortsat baseres på ændringen i struktursaldoen, supple-ret med en vurdering af udgiftsudviklingen fraregnet diskretionære skatteændrin-ger. Betydelige afvigelser fra tilpasningsstien mod de mellemfristede budgetmål(MTO) (som hovedregel en strukturel budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP omåret) vil give anledning til yderligere skridt i form af fx en henstilling fra Rådet og isidste ende eventuelt økonomiske sanktioner for eurolandene. Taskforcen varendvidere enig om, at den præcise metode og parametrene til at foretage dennevurdering skulle defineres i sekundær lovgivning og/eller i adfærdskodeksen forimplementering af Stabilitets- og Vækstpagten.Kommissionen har stillet forslag om, at den forebyggende del af Stabilitets- ogVækstpagten skal indeholde regler om at foretage en vurdering af den årlige væksti de offentlige udgifter i forhold til en realistisk mellemfristet BNP-vækstrate, idetder tages højde for diskretionære tiltag på indtægtssiden, jf. nærheds- og grundno-tat vedr. KOM(2010)526.Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen har imidlertid vist, at der – på linje med Task-force-rapporten – er bred støtte til en mekanisme, hvor struktursaldoen forbliverden primære indikator i forbindelse med overvågningen i den forebyggende del afPagten.På basis af de igangværende drøftelser i rådsarbejdsgruppen tegner der sig såledesgenerel enighed om, at vurderingen af tilpasningen mod landenes mellemfristedebudgetmål (MTO) skal baseres på en helhedsvurdering, hvor struktursaldoen erhovedindikator, og hvor man inddrager en analyse af væksten i de offentlige ud-

gifter fraregnet diskretionære skatteændringer. Der er generelt støtte til Kommis-sionens forslag om, at det mål for de offentlige udgifter, som vurderes, er de totaleprimære udgifter (dvs. udgifter ekskl. renteudgifter), men der er opnået enighedom, at det relevante mål for disse offentlige udgifter skal ekskludere konjunktur-betingede ændringer i udgifter til ledige. Det sikrer, at de automatiske stabilisato-rer, der fx virker ekspansivt og bidrager til at styrke vækst og beskæftigelse underen lavkonjunktur, kan slå igennem. Væksten i udgifterne, fraregnet skatteændrin-ger, skal sammenholdes med en potentiel BNP-vækstrate, som skal beregnes påen ensartet måde for alle EU-lande.Der er i rådsarbejdsgruppen endvidere bred enighed om, at en observeret betyde-lig afvigelse fra tilpasningsstien mod MTO skal være et centralt element i forholdtil beslutninger om yderligere skridt i form af fx en henstilling fra Rådet.Det udestår bl.a. at afklare, hvornår en afvigelse fra tilpasningen af struktursaldoenmod MTO kan vurderes at være signifikant. Der drøftes forskellige forslag til kri-terier, der kan indgå i vurderingen af afvigelsen. Der er fx stillet forslag om, at enafvigelse fra tilpasningen af struktursaldoen mod MTO kan vurderes at være signi-fikant, hvis den er af en vis størrelse, fx mindst 0,5 pct. af BNP i et år eller mindst0,25 pct. af BNP i gennemsnit pr. år i to på hinanden følgende år. Der er endvide-re stillet forslag om, at en afvigelse ift. udgiftsudviklingen kan vurderes at væresignifikant, hvis den har en vis effekt på den offentlige saldo, fx mindst 0,75 pct.af BNP i et enkelt år eller mindst 1 pct. af BNP i alt i to på hinanden følgende år.Det udestår endvidere at udmønte Taskforcens forslag om, at lande med en of-fentlig gæld over 60 pct. af BNP eller udtalte risici ift. gældsholdbarheden skalsikre en hurtigere tilpasning mod MTO under Stabilitets- og Vækstpagtens fore-byggende del.Ad 2: Forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpag-tens korrigerende del)Taskforcen konkluderede, at der er behov for et større fokus på den offentligegæld og finanspolitisk holdbarhed i den finanspolitiske overvågning. Særligt skalEU-lande med en offentlig gæld over 60 pct. af BNP kunne blive omfattet af pro-ceduren for uforholdsmæssigt store underskud, hvis gælden i en given periodeikke er tilstrækkeligt aftagende i Traktatens forstand (i henhold til TEUF artikel126, stk. 2), også selvom det offentlige underskud er under 3 pct. af BNP. Depræcise kvantitative kriterier, metoden og indfasningen af bestemmelserne forvurderingen af, hvornår gælden er tilstrækkeligt aftagende, skal defineres og fast-lægges i sekundær lovgivning og/eller i adfærdskodeksen for implementering afStabilitets- og Vækstpagten. Nye sanktioner og håndhævelsesmekanismer, som erbaseret på vurderingen af gældsudviklingen, kan ikke anvendes med tilbagevirken-de kraft, og der er behov for en overgangsperiode.Kommissionen foreslår at operationalisere Traktatens gældskriterium via en ho-vedregel om, at gældsudviklingen overholder gældskriteriet, hvis forskellen mellem

gældsniveauet og referenceværdien er reduceret med 1/20 (5 pct.) om året over deseneste tre år, jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)522.På basis af de igangværende drøftelser i rådsarbejdsgruppen tegner der sig et fler-tal for at introducere en numerisk hovedregel for gældsnedbringelse, men denkonkrete operationalisering drøftes fortsat.Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen viser endvidere, at der generelt er enighed om,at der skal foretages en helhedsvurdering, hvor alle relevante faktorer, som fore-slået af Kommissionen, skal tages i betragtning ifm. vurderingen af gældsnedbrin-gelsen.Det udestår således at definere en eventuel konkret numerisk hovedregel forgældsreduktion, som vil sikre overensstemmelse med Traktatens krav om en til-strækkeligt aftagende gældskvote for lande med en gæld over 60 pct. af BNP, samtat afklare de nærmere betingelser vedrørende inddragelse af alle relevante faktorerifm. vurderingen af gældsudviklingen.Ad 3: Forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområ-det (kun eurolandene har stemmeret)Taskforcen anbefalede, at der i den forebyggende del af Pagten introduceres enøkonomisk sanktion for eurolandene i form af en rentebærende deponering, sompålægges, hvis Rådet (på basis af TEUF artikel 121, stk.4) vedtager en ny henstil-ling til et euroland som følge af manglende efterlevelse af en første henstilling omat gennemføre passende tiltag til at korrigere en utilstrækkelig tilpasning mod detmellemfristede budgetmål (MTO).I den korrigerende del af Pagten anbefalede Taskforcen følgende: Hvis et land iforvejen er pålagt en rentebærende deponering under den forebyggende del afPagten, konverteres denne til en rentefri deponering allerede ved en beslutningom eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud (TEUF artikel 126, stk. 6).Hvis landetikkeer pålagt en rentebærende deponering under den forebyggendedel, vil en 126.6-beslutning som udgangspunktikkeudløse en økonomisk sankti-on, men Rådet vil vedtage en henstilling med en frist for at gennemføre tiltag. Isærligt alvorlige tilfælde kan sanktioner dog blive pålagt med det samme. Hvis detpågældende land ikke iværksætter effektive tiltag til efterlevelse af henstillingeninden for den givne frist, og Rådet træffer beslutningen herom (TEUF artikel 126,stk. 8), pålægges en bøde. Hvis det pågældende land ikke efterlever et pålæg(TEUF artikel 126, stk. 9), pålægges en bøde med en variabel komponent relaterettil underskuddets størrelse. Hvis situationen påkræver det, bør trinene i under-skudsproceduren accelereres (fx kan fristen for iværksættelse af effektive tiltagnedsættes fra 6 til 3 måneder).Kommissionens forslag indebærer, at der for eurolandene introduceres økonomi-ske sanktioner i både den forebyggende og den korrigerende del af Stabilitets- ogVækstpagten, jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)524. Under den fore-

byggende del af Pagten har Kommissionen foreslået, at vedtagelse af en henstillingtil et euroland ifm. vedvarende eller særligt alvorlige og betydelige afvigelser fraKommissionens forslag vedrørende vurderinger af væksten i de offentlige udgifter(jf. punkt 1 oven for samt nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)526), skalmedføre beslutning om en rentebærende deponering på 0,2 pct. af BNP. I denkorrigerende del af Pagten har Kommissionen foreslået, at en beslutning om eksi-stensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i et euroland, jf. TEUF artikel 126,stk. 6, skal medføre en rentefri deponering på 0,2 pct. af BNP. Desuden skal enRådsbeslutning om manglende implementering af effektive tiltag til efterlevelse afen henstilling inden for den givne frist, jf. TEUF artikel 126, stk. 8, medføre enbøde til det pågældende euroland på 0,2 pct. af BNP.Forordningsforslaget har hjemmel i traktatartikler, der indebærer, at kun eurolan-dene har stemmeret.Ad 4: Direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige rammerTaskforcen konkluderede, at de nationale finanspolitiske rammer skal styrkes forat fremme den finanspolitiske disciplin og sikre efterlevelse af Stabilitets- ogVækstpagten. Taskforcen blev således enig om, at der skal vedtages en række mi-nimumskrav til de nationale finanspolitiske rammer, og at disse skal suppleresmed nogle ikke-bindende standarder, som skal anvendes ifm. vurderingen af stabi-litets- og konvergensprogrammerne.Kommissionens direktivforslag indebærer, at der fastlægges en række minimums-krav til de nationale finanspolitiske rammer, herunder visse krav til numeriskefinanspolitiske regler og mellemfristede budgetrammer, statistik, prognoser ogfremskrivninger mv., jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)523.På basis af de indledende drøftelser i rådsarbejdsgruppen tegner der sig enighedom, at det skal være et EU-minimumskrav, at landene skal have nationale numeri-ske finanspolitiske regler, mens udformningen, håndhævelsen og overvågningen afsådanne numeriske finanspolitiske regler forbliver national kompetence. Mht. deaf Kommissionen foreslåede specifikationer forventes landene at være enige om,at et EU-krav om, at landene har regler vedrørende ”konsekvenser i tilfælde afmanglende overholdelse af de nationale numeriske regler”, ikke nødvendigvis in-debærer, at landene på egen hånd indfører nationale (økonomiske) sanktioner,men kan indebære omdømmesanktioner (fx pligt til offentligt at forklare afvigelserfra reglen og/eller vedtagelse af korrigerende tiltag).Mht. direktivforslagets bestemmelser om prognoser og fremskrivninger forventesder i rådsarbejdsgruppen at kunne opnås enighed om krav om anvendelse af føl-somhedsanalyser mhp. at skønne over udviklingen i finanspolitiske variable underalternative makroøkonomiske parametre og forudsætninger. Derudover skal tro-værdigheden af de anvendte prognoser til budgetplanlægningen fremmes ved atsammenligne dem med prognoser fra andre institutioner.

De indledende drøftelser i rådsarbejdsgruppen tyder endvidere på, at der kan op-nås enighed om, at landene skal have nationale numeriske finanspolitiske regler,der dækker alle offentlige delsektorer, men at dette ikke nødvendigvis skal indebæ-re, at der skal være en specifik finanspolitisk regel for hver delsektor.Der er lagt op til, at der skal foretages en periodevis vurdering af EU-landenesfinanspolitiske rammer, hvor landene bl.a. vil blive vurderet ift. de bindende mi-nimumskrav. Den første vurdering i 2011 vil omfatte alle EU-lande og eventueltmedføre landespecifikke konklusioner og anbefalinger, således at disse i starten af2012 kan indgå i vurderingen af stabilitets- og konvergensprogrammerne og even-tuelle henstillinger om at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP, så enhenstilling fx vil kunne inkludere en anbefaling om styrkelse af de nationale fi-nanspolitiske rammer.Det udestår bl.a. at afklare kravene til landenes tilvejebringelse af statistik vedrø-rende de offentlige finanser, herunder typen og frekvensen for de finanspolitiskedata, særligt på regionalt og lokalt niveau samt for social sikring. Det udestår ogsåat afklare formuleringer af krav om, at landene skal have nationale mellemfristedebudgetrammer, og at landene skal have de nødvendige foranstaltninger til over-vågning og kontrol af de forskellige niveauer af den offentlige sektor og tilveje-bringelse af detaljerede fremskrivninger for de forskellige niveauer.Hjemmelsgrundlag

Ad 1): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabili-tets- og Vækstpagtens forebyggende del) har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6,og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.Ad 2): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabili-tets- og Vækstpagtens korrigerende del) har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14,2. afsnit, og skal behandles efter en særlig lovgivningsprocedure, hvorefter Rådettræffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og DenEuropæiske Centralbank.Ad 3): Kommissionens forslag om en forordning om effektiv håndhævelse afbudgetovervågningen i euroområdet har hjemmel i TEUF artikel 136 og TEUFartikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure,jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagenmed Europa-Parlamentet. Artikel 136 indebærer, at eurolandene kan vedtage for-anstaltninger bl.a. med henblik på at styrke samordningen af eurolandenes bud-getdisciplin.Ad 4): Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæs-sige rammer har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14, 3. afsnit, hvorefter Rådettræffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Ad 5): Kommissionens forslag om en forordning vedr. forebyggelse og korrektionaf makroøkonomiske ubalancer har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6, og skalbehandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor-efter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet,efter høring af den Europæiske Økonomiske og Sociale Komite (EESC).Ad 6): Kommissionens forslag om en forordning vedr. håndhævelsesmekanismertil effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet har hjemmeli TEUF artikel 136 og TEUF artikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den al-mindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtagesmed fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, efter høring af den Euro-pæiske Økonomiske og Sociale Komite (EESC). Artikel 136 indebærer, at euro-landene kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på at styrke samordningenaf eurolandenes budgetdisciplin.Nærhedsprincippet

Det styrkede økonomiske samarbejde i form af forslagene til politisk enighed iRådet, herunder forslagenes mål om 1) at styrke samarbejdet om EU-landenesforebyggende indsats mht. at sikre øget efterlevelse af landenes mellemfristedemål om strukturel balance på de offentlige finanser; 2) at øge fokus på den offent-lige gæld i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud; 3) at oprette en ens-artet sanktionsmekanisme for eurolandene under Stabilitets- og Vækstpagten; 4) atsikre ensartet efterlevelse af budgetdisciplin som påkrævet i Traktaten; 5 og 6) atsikre en effektiv ramme for identifikation og forebyggelse af makroøkonomiske uba-lancer kan ikke opfyldes på nationalt niveau, og forslagene vurderes således atvære i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser

Initiativer der styrker efterlevelsen af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, her-under reglerne om at undgå uforholdsmæssigt store underskud samt reglerne omat sikre fremskridt mod mellemfristede budgetmål, som er konsistente med enholdbar udvikling i de offentlige finanser på længere sigt, har positive samfunds-økonomiske konsekvenser.Initiativer til bredere økonomisk overvågning med fokus på makroøkonomiskeubalancer forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idetovervågningen forventes at kunne identificere skadelige ubalancer på et tidligtstadie.Forslagene, der kun vedrører eurolandene, har ikke direkte konsekvenser forDanmark.Høring

Samlenotat vedr. Kommissionens meddelelse om et styrket økonomisk-politisksamarbejde i EU af 12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-entering forud for ECOFIN den 18. maj 2010. Samlenotat vedr. Kommissionensmeddelelse af 30. juni 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-lingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blevendvidere orienteret om status for forhandlingerne i finansminister-Taskforcen iforbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010 og ECOFIN den 7.september 2010 og blev forelagt samlenotat vedr. udkastet til Taskforce-rapport tilforhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober2010. Folketingets Europaudvalg blev desuden forelagt samlenotat vedr. status-rapport for forhandlingerne i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 7.december 2010.

Dansk holdningRådsarbejdsgruppens kommende færdige udkast til retsakter – som udmønterTaskforcens anbefalinger i ændringer af Kommissionens forslag til retsakter –vurderes at komme til at ligge på linje med den danske holdning til Taskforce-rapporten som tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg iforbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober 2010.Regeringen kan – i overensstemmelse med den danske holdning til Taskforce-rapporten – generelt støtte de forslag til retsakter, som kan forventes på basis afde igangværende drøftelser i rådsarbejdsgruppen om ændringer i Kommissionensforslag vedrørende forordning om ændring af Stabilitets- og Vækstpagtens fore-byggende del, forslaget til forordning om ændring af Stabilitets- og Vækstpagtenskorrigerende del, forslaget til forordning om nye sanktionsmuligheder for euro-landene i Stabilitets- og Vækstpagten samt forslaget til direktiv vedr. krav til EU-landenes nationale budgetmæssige rammer.Regeringen kan således støtte rådsarbejdsgruppens ventede forslag til forordningom denforebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten,idet regeringen især lægger vægtpå, at EU-landene skal styrke arbejdet for at opnå de mellemfristede mål omstrukturel balance og konsolidere de offentlige finanser i gode tider, således atlandene sikrer sig bedre mulighed for at kunne gøre en indsats for vækst og be-skæftigelse under lavkonjunkturer og kriser. Regeringen kan konkret støtte, atvurderingen af tilpasningen mod landenes mellemfristede budgetmål (MTO) skalbaseres på en helhedsvurdering, hvor struktursaldoen er hovedindikator, og hvorman inddrager en analyse af væksten i de offentlige udgifter fraregnet diskretionæ-re skatteændringer i forhold til den mellemfristede BNP-vækst. Regeringen læggeri den forbindelse vægt på og har arbejdet aktivt for, at det mål for de offentligeudgifter, som inddrages i denne analyse som bidrag til helhedsvurderingen, eks-kluderer konjunkturbetingede ændringer i udgifter til ledige, og således sikrer, atde automatiske stabilisatorer kan slå igennem, herunder under en lavkonjunktur.Regeringen kan endvidere støtte rådsarbejdsgruppens ventede forslag til forord-ning om denkorrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten,idet regeringen især læggervægt på en styrkelse af gældskriteriet i proceduren for uforholdsmæssigt storeunderskud. Regeringen kan konkret støtte en numerisk hovedregel for efterlevelseaf Traktat-kriteriet om, at gælden skal udgøre under 60 pct. af BNP eller faldemed tilfredsstillende hastighed, på linje med Kommissionens forslag. Regeringenhar arbejdet for og lægger vægt på, at der i implementeringen af en hovedregel forgældsnedbringelse foretages en helhedsvurdering af landenes efterlevelse af gælds-

kriteriet, der inddrager alle relevante forhold, herunder konjunkturudviklingen, ogat reglen ikke på utilsigtet vis får en procyklisk effekt.Regeringen kan også generelt støtte en øget anvendelse afsanktioner og håndhævel-sesmekanismerfor at skærpe tilskyndelsen til at efterleve de fælles spilleregler omsikring af sunde offentlige finanser. Det konkrete forslag til en forordning omeffektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet har hjemmel i trak-tatartikler, der indebærer, at kun eurolande har stemmeret. Regeringen kan princi-pielt støtte en styrkelse af sanktioner for eurolandene i form af deponeringer ogbøder, der betales fra det enkelte euroland, og vil kunne støtte den udmøntning afTaskforcens forslag på basis af Kommissionens forslag, som eurolandene måttekunne opnå enighed om.Regeringen kan desuden støtte rådsarbejdsgruppens ventede forslag til direktivomkrav til EU-landenes budgetmæssige rammer,idet regeringen lægger vægt på, at derer en vis fleksibilitet ift. hvordan der sikres overensstemmelse mellem de nationalefinanspolitiske rammer og forpligtelserne i Traktaten. Regeringen kan konkretstøtte, at der defineres visse fælles principper eller krav til de nationale finanspoli-tiske rammer, og regeringen arbejder for, at kravene vedrørende statistik for stat,regioner og kommuner står mål med merværdien og omkostningerne ved at tilve-jebringe data.For så vidt angår regeringens holdning til rådsarbejdsgruppens kommende for-handlinger om de konkrete retsakter om overvågning afmakroøkonomiske ubalancerhenvises til samlenotat vedr. styrket økonomisk samarbejde: Opfølgning på DetEuropæiske Råd den 28.-29. oktober 2010 som forelagt for Folketingets Europa-udvalg i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 7. december 2010.Andre landes holdningerEU-landene forventes generelt at kunne støtte rådsarbejdsgruppens ventede for-slag til ændringer i Kommissionens forslag vedrørende forordning om ændring afStabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del, forslaget til forordning om ændringaf Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, forslaget til forordning om nyesanktionsmuligheder for eurolandene i Stabilitets- og Vækstpagten samt forslagettil direktiv vedr. krav til EU-landenes nationale budgetmæssige rammer.4.Konkret forventes EU-landene at kunne støtte, at vurderingen af tilpasnin-gen mod landenes mellemfristede budgetmål (MTO) skal baseres på enhelhedsvurdering, hvor struktursaldoen er hovedindikator, og hvor maninddrager en analyse af væksten i de offentlige udgifter fraregnet diskreti-onære skatteændringer i forhold til den mellemfristede BNP-vækst. EU-landene kan endvidere støtte et øget fokus på den offentlige gæld i procedu-ren for uforholdsmæssigt store underskud. EU-landene forventes også atkunne støtte en styrket anvendelse af sanktioner for eurolandene i form afdeponeringer og bøder, der betales fra det enkelte euroland, samt at der

BilagForslag, hvor der endnu ikke er drøftelser i rådsarbejdsgruppen:Ad 5: Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancerForslaget om en forordning vedr. forebyggelse og korrektion af makroøkonomi-ske ubalancer har endnu ikke været drøftet i rådsarbejdsgruppen. EU-landene hardog haft indledende drøftelser af forslaget i bl.a. den Økonomiske og FinansielleKomité (EFC) og den Økonomisk-Politiske Komité (EPC).Taskforcen anbefalede at oprette en ny ramme til overvågning af makroøkonomi-ske ubalancer, som skal bestå af to elementer: For det første identificering og fo-rebyggelse af risikoen for makroøkonomiske ubalancer og svagheder, og for detandet korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Over-vågningen skal vedrøre alle EU-lande. Behovet for politiske tiltag er størst i landemed vedvarende og store betalingsbalanceunderskud og tab af konkurrenceevne. Ilande med store betalingsbalanceoverskud bør tiltag endvidere sigte på at identifi-cere og implementere strukturreformer, som styrker den indenlandske efterspørg-sel og vækstpotentialet.Kommissionens forslag indebærer, at der introduceres et nyt samarbejde omhåndtering af makroøkonomiske ubalancer i EU-landene, herunder at der indføresen procedure for ”uforholdsmæssigt store ubalancer”, der bygger på en varslings-mekanisme med et ’scoreboard’ bestående af relevante indikatorer, og som kanindebære henstillinger til landene om at gennemføre tiltag, der adresserer ubalan-cerne, jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)527.Den forebyggende delDer kan på basis af de indledende drøftelser inden forhandlingerne i rådsarbejds-gruppen forventes generel støtte blandt EU-landene til Kommissionens forslagom en advarselsmekanisme bestående af et indikatorbaseret ’scoreboard’ medindikative advarselstærskelværdier og økonomisk analyse. Scoreboardet forventesat skulle bestå af et lille antal simple, målbare og tilgængelige indikatorer, herunderindikatorer som sigter på at identificere fremkomsten af eksterne og internemakroøkonomiske ubalancer, sårbarheder og konkurrenceevneudfordringer.De indledende drøftelser har endvidere vist, at landene generelt mener, at Kom-missionens forslag til indikatorer (bl.a. betalingsbalancen, nettobeholdningen afudenlandske aktiver og reale effektive valutakurser på grundlag af enhedslønom-kostninger samt aktiviteten i byggesektoren som andel af den samlede aktivitet ogboligpriser) udgør et godt udgangspunkt til at træffe beslutning om, hvilke indika-torer der skal anvendes til overvågning af eksterne og interne ubalancer.De indledende drøftelser tyder også på, at der vil kunne opnås enighed om, atscoreboardet skal kunne tilpasses over tid, og at listen af indikatorer og fremtidigeopdateringer skal endosseres af Rådet. Tærskelværdierne forventes fastsat således,

at de opdager opbygningen af ubalancer på et tidligt tidspunkt, men samtidig und-går hyppige falske alarmer. Der forventes generelt at kunne opnås enighed om, atder blandt andet er behov for forskellige tærskelværdier for eurolandene og ikke-eurolandene, særligt for lande med flydende valutakurser, såfremt det er berettigetpå basis af statistiske og økonomiske analyser.På basis af de indledende drøftelser forventes der endvidere bred enighed om, atresultaterne af scoreboardet ikke skal fortolkes mekanisk, men suppleres medøkonomisk analyse, og tilsammen kan dette danne grundlag for en dybdegåendeanalyse af ubalancerne. I den forbindelse forventes der enighed om behovet for atdefinere nogle generelle kriterier for, hvornår en dybdegående analyse skal iværk-sættes.Kommissionen vil præsentere sin årlige rapport baseret på advarselsmekanismenog de økonomiske analyser for Rådet og eurogruppen, som vil drøfte rapporten,før der foretages dybdegående analyser. I forbindelse med en beslutning om atforetage en dybdegående analyse tager Kommissionen højde for Rådets og euro-gruppens konklusioner, men det er Kommissionen, der træffer den endelige be-slutning om at iværksætte en analyse.De dybdegående analyser skal vurdere, hvorvidt der eksisterer ubalancer og sår-barheder, hvorvidt disse er uforholdsmæssigt store, og, hvis det er tilfældet, indi-kere retningen for passende politiktiltag til korrektion af ubalancerne. På basis afen dybdegående analyse skal Kommissionen informere Rådet om, hvorvidt denfinder, at et land har ubalancer eller sårbarheder.Den korrigerende delDer kan på basis af de indledende drøftelser inden forhandlingerne i rådsarbejds-gruppen forventes generel støtte blandt EU-landene til Kommissionens forslagvedr. en procedure for uforholdsmæssigt store ubalancer, herunder processen,indholdet og vurderingen af handlingsplanerne for korrigerende tiltag samt over-vågning, vurdering af korrigerende tiltag og ophævelse af proceduren for ufor-holdsmæssigt store ubalancer. Samtidig er vigtigheden af at sikre forskellige graderaf specifikationer mht. politikanbefalinger i hhv. Rådets henstillinger og hand-lingsplanerne blevet understreget.Ad 6: Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makro-økonomiske ubalancer i euroområdetForslaget om en forordning vedr. håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektionaf makroøkonomiske ubalancer i euroområdet har endnu ikke været drøftet i råd-sarbejdsgruppen. EU-landene har dog haft indledende drøftelser af forslaget i bl.a.den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) og den Økonomisk-Politiske Ko-mité (EPC).Taskforcen anbefalede, at der som led i korrektionen af uforholdsmæssigt storemakroøkonomiske ubalancer skal kunne vedtages sanktioner til eurolandene i

tilfælde af gentagen manglende efterlevelse af en henstilling om at korrigeremakroøkonomiske ubalancer.Kommissionens forslag indebærer, at der indføres økonomiske sanktioner foreurolandene mhp. effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i eurolan-dene, jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)525. Kommissionen foreslår,at Rådet efter forslag fra Kommissionen skal pålægge et euroland en årlig bøde på0,1 pct. af BNP, hvis Rådet vurderer, at det pågældende land, som led i korrektio-nen af ubalancer, efter udløbet af to tidligere afgivne frister fortsat ikke har 1)gennemført effektive tiltag for at korrigere de pågældende ubalancer i overens-stemmelse med henstillingen, eller fortsat ikke har 2) udarbejdet en tilstrækkelighandlingsplan.Der kan på basis af de indledende drøftelser inden forhandlingerne i rådsarbejds-gruppen forventes generel støtte blandt EU-landene til, at sanktioner ifm. proce-duren for uforholdsmæssigt store ubalancer kun skal relateres til gentagen mang-lende gennemførelse af tiltag for at adressere ubalancerne, som er under regerin-gernes kontrol.I forbindelse med rådsarbejdsgruppens forhandlinger af forslaget skal det bl.a.drøftes, hvorvidt eurolandene i sidste ende skal kunne pålægges økonomiske sank-tioner, og hvorvidt der skal anvendes ikke-økonomiske håndhævelsesmekanismer,som eventuelt kan udbredes til ikke-eurolande.