PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 29: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECFIN) d. 7/12-10, fra finansministeren

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december2010Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Det Politisk-Økonomiske Udvalgs ansvarsområde:1) Moms – forlængelse af regel om minimumsniveau for normalsatsen-VedtagelseKOM(2010) 3312) Forslag til ny momsforordning-VedtagelseKOM(2009) 6723) Postmoms-FremskridtsrapportKOM(2003) 234, KOM(2004) 4684) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)-Politisk enighedKOM(2009) 295) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning-Rapport til Rådet/RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke6) Forslag til forordning vedr. short selling mv.-FremskridtsrapportKOM(2010) 4827) Styrket økonomisk samarbejde: Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29.oktober 2010-Rapport til RådetKOM-dokument foreligger ikke8) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010a) Rapport om behandling af systemiske pensionsreformer under Stabilitets- ogVækstpagten-Rapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikkeb) Permanent mekanisme til løsning af gældskriserSide 12Side 3

Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,der skal bidrage til at styrke det økonomiske samarbejde i EU.På Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcenunder ledelse af DER-formanden og med deltagelse af EU’s finansministre enrapport med forslag til styrket økonomisk koordination i EU, som blev endosseretaf DER. EU-landene skal nu drøfte udmøntningen af Taskforcens rapport i enreform af det økonomiske samarbejde, dvs. konkrete ændringer af Stabilitets- ogVækstpagten m.v., på basis af Kommissionens forslag til retsakter. Der sigtes efterprincipiel enighed vedrørende reformen i ECOFIN primo 2011 og efterfølgendeforhandlinger med Europa-Parlamentet med det mål, at reformen af det økono-miske samarbejde kan være færdig i sommeren 2011.ECOFIN ventes på rådsmødet den 7. december at drøfte en statusrapport vedrø-rende arbejdet med reformen af det økonomiske samarbejde.Indhold

ECOFIN forventes at drøfte en rapport om status for forhandlingerne om forsla-gene til styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU. Forhandlingerne i denØkonomiske og Finansielle Komité (EFC) har taget udgangspunkt i Kommissio-nens forslag af 29. september 2010 (KOM(2010)522, KOM(2010)523,KOM(2010)524, KOM(2010)525, KOM(2010)526 og KOM(2010)527) samt fi-nansminister-taskforcens rapport til DER den 28.-29. oktober 2010. Rapporten tilECOFIN skal udstikke retningslinjerne for de videre drøftelser i EFC og en råd-sarbejdsgruppe med deltagelse af landenes finansministerier.EU-landene har på nuværende tidspunkt drøftet følgende:1.2.3.4.Muligheder for at styrke den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpag-tenEn numerisk hovedregel til vurdering af hastigheden for nedbringelse af denoffentlige gældFinanspolitiske rammerOvervågning af makroøkonomiske ubalancer

Finansminister-taskforcen konkluderede, at den forebyggende del af Stabilitets- ogVækstpagten skal styrkes, særligt skal vurderingen af efterlevelsen af reglerne i denforebyggende del af Pagten fortsat baseres på ændringen i struktursaldoen, supple-ret med en vurdering af udgiftsudviklingen fraregnet diskretionære skatteændrin-ger. Betydelige afvigelser fra tilpasningsstien mod de mellemfristede budgetmål(MTO) (som hovedregel en strukturel budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP omåret) vil give anledning til yderligere skridt i form af fx en henstilling fra Rådet og isidste ende eventuelt økonomiske sanktioner for eurolandene. Taskforcen varendvidere enig om, at den præcise metode og parametrene til at foretage dennevurdering skulle defineres i sekundær lovgivning og/eller i adfærdskodeksen forimplementering af Stabilitets- og Vækstpagten.Kommissionen har stillet forslag om, at den forebyggende del af Stabilitets- ogVækstpagten skal indeholde regler om at foretage en vurdering af den årlige væksti de offentlige udgifter i forhold til en realistisk mellemfristet BNP-vækstrate, idetder tages højde for diskretionære tiltag på indtægtssiden, jf. nærheds- og grundno-tat vedr. KOM(2010)526. Drøftelserne i EFC har imidlertid vist, at der er bredstøtte til en mekanisme, hvor struktursaldoen forbliver den primære indikator iforbindelse med overvågningen i den forebyggende del af Pagten.EU-landene er enige om, at analysen af udviklingen i struktursaldoen for alle landeskal suppleres med en helhedsvurdering, der særligt inddrager en analyse af væk-sten i de offentlige udgifter fraregnet diskretionære skatteændringer. EU-landenestøtter generelt Kommissionens forslag om, at det mål for de offentlige udgifter,som vurderes, er de totale primære udgifter, men der er opnået enighed om, at detrelevante mål for de offentlige udgifter skal ekskludere konjunkturbetingede æn-dringer i udgifter til ledige for at sikre, at de automatiske stabilisatorer, der fx vir-ker ekspansivt og bidrager til at styrke vækst og beskæftigelse under en lavkon-junktur, kan slå igennem. Der er lagt op til, at lande, der mere end overholderderes MTO, kan øge deres offentlige udgifter mere end den realistiske mellemfri-stede BNP-vækstrate, selvom det ikke opvejes af tiltag på indtægtssiden, medmindre der er stillet krav om andet i henstillinger vedrørende finanspolitik underden forebyggende eller korrigerende del af overvågningen af makroøkonomiskeubalancer. For lande, der ikke har opnået deres MTO, er der endvidere lagt op til,at udgiftsudviklingen fraregnet diskretionære skatteændringer skal vurderes i for-hold til en vækst, der ligger 1 pct.-point under den realistiske mellemfristede BNP-vækstrate.Der er endvidere bred enighed om, at der er behov for kvantitative tærskelværdieri forhold til at kunne vurdere, hvorvidt der foreligger en signifikant afvigelse fratilpasningsstien mod MTO, som kan udløse yderligere skridt i form af fx en hen-stilling fra Rådet. Det er foreslået at definere en afvigelse som signifikant, hvisafvigelsen har en effekt på de offentlige finanser, som udgør mindst 0,5 pct. afBNP i et år eller samlet over to år.

Ad 2: En numerisk hovedregel til vurdering af hastigheden for nedbringelse af denoffentlige gældTaskforcen konkluderede, at der er behov for et større fokus på den offentligegæld og finanspolitisk holdbarhed i den finanspolitiske overvågning. Særligt skalEU-lande med en offentlig gæld over 60 pct. af BNP kunne blive omfattet af pro-ceduren for uforholdsmæssigt store underskud, hvis gælden i en given periodeikke er tilstrækkeligt aftagende i Traktatens forstand (i henhold til TEUF artikel126, stk. 2), også selvom det offentlige underskud er under 3 pct. af BNP. Depræcise kvantitative kriterier, metoden og indfasningen af bestemmelserne forvurderingen af, hvornår gælden er tilstrækkeligt aftagende, skal defineres og fast-lægges i sekundær lovgivning og/eller i adfærdskodeksen for implementering afStabilitets- og Vækstpagten. Nye sanktioner og håndhævelsesmekanismer, som erbaseret på vurderingen af gældsudviklingen, kan ikke anvendes med tilbagevirken-de kraft, og der er behov for en overgangsperiode.Kommissionen foreslår at operationalisere Traktatens gældskriterium via en ho-vedregel om, at gældsudviklingen overholder gældskriteriet, hvis forskellen mellemgældsniveauet og referenceværdien er reduceret med 1/20 (5 pct.) om året over deseneste tre år, jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)522.EU-landene er generelt enige om at introducere en numerisk hovedregel forgældsnedbringelse på linje med Kommissionens forslag. Der er samtidig enighedom, at en numerisk hovedregel for gældsnedbringelse ikke skal erstatte kravet omefterlevelse af landenes mellemfristede budgetmål (MTO) eller – i det omfangMTO endnu ikke er opnået – en passende tilpasningssti mod MTO. I den forbin-delse blev det noteret, at der er behov for yderligere arbejde ift. at implementereTaskforcens anbefaling om, at lande med en offentlig gæld over 60 pct. af BNPeller udtalte risici ift. gældsholdbarheden skal sikre en hurtigere tilpasning modMTO under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del.Der er endvidere enighed om, at der skal foretages en helhedsvurdering, hvor allerelevante faktorer, som foreslået af Kommissionen, skal tages i betragtning ifm.vurderingen af gældsnedbringelsen. Kommissionen har lagt op til, at de relevantefaktorer skal tages i betragtning i det omfang, at afvigelsen fra hovedreglen omgældsnedbringelse er begrænset. De relevante faktorer skal specificeres nærmere ien adfærdskodeks. Der er imidlertid allerede enighed om, at konjunkturernes ef-fekt på gældsudviklingen skal være blandt de relevante faktorer.Ad 3: Finanspolitiske rammerTaskforcen konkluderede, at de nationale finanspolitiske rammer skal styrkes forat fremme den finanspolitiske disciplin og sikre efterlevelse af Stabilitets- ogVækstpagten. Taskforcen blev således enig om, at der skal vedtages en række mi-nimumskrav til de nationale finanspolitiske rammer, og at disse skal suppleresmed nogle ikke-bindende standarder, som skal anvendes ifm. vurderingen af stabi-litets- og konvergensprogrammerne.

EU-landene støtter generelt Kommissionens forslag om et direktiv med krav til definanspolitiske rammer og finder, at de foreslåede minimumskrav udgør en for-nuftig og velfunderet basis for styrkelse af EU-landenes budgetrammer.Kommissionen har gjort det klart, at efterlevelse af direktivet ikke nødvendigviskræver vedtagelse af nye love, men at nationale bestemmelser i bredere forstandeller veletableret praksis også vil kunne være tilstrækkelige til at sikre efterlevelseaf direktivet.Mht. de nationale offentlige regnskabssystemer understreger EU-landene vigtig-heden af, at der med passende frekvens er troværdige finanspolitiske data til rå-dighed. Kommissionen lægger op til, at der skal leveres månedlige data, men flerelande har understreget problemerne og de potentielle omkostninger ved at ind-samle kassebaserede data på månedsbasis, særligt for de lokale myndigheder (ni-veauerne under staten i den offentlige sektor). På den baggrund drøftes det, hvilkedata for de offentlige finanser landene skal oplyse, særligt hvilke typer data (kasse-baserede data eller andet), med hvilke frekvenser (månedsbasis, kvartalsbasis m.v.)og hvilke niveauer af den offentlige sektor (stat, regioner, kommuner, ordningerfor social sikring).Mht. direktivforslagets bestemmelser om prognoser og fremskrivninger er EU-landene enige om, at det er relevant at inddrage alternative makroøkonomiskescenarier og følsomhedsanalyser i landenes finanspolitiske planlægning. Et stortflertal af lande kan også støtte offentliggørelse af følsomhedsanalyser, idet dettages højde for troværdigheden og robustheden af budgettet, men der skal ikkevære tale om at præsentere alternative budgetter baseret på alternative økonomi-ske scenarier. Derudover skal troværdigheden af de anvendte prognoser til bud-getplanlægningen fremmes ved at sammenligne dem med prognoser fra andreinstitutioner.EU-landene er også enige om, at det skal være et EU-minimumskrav, at landeneskal have nationale numeriske finanspolitiske regler, mens udformningen, hånd-hævelsen og overvågningen af sådanne numeriske finanspolitiske regler forblivernational kompetence. Mht. de af Kommissionen foreslåede specifikationer er lan-dene enige om, at et EU-krav om, at landene har regler vedrørende ”konsekvenseri tilfælde af manglende overholdelse af de nationale numeriske regler”, skal forståsbredt og ikke nødvendigvis indebære, at landene på egen hånd indfører nationale(økonomiske) sanktioner. Desuden kan få klare og detaljerede undtagelsestilfælde,fx relateret til alvorlige lavkonjunkturer og kriser, støtte reglernes troværdighed.EU-landene er endvidere enige om, at effektive mellemfristede budgetrammer pånationalt niveau er nødvendige for at sikre konsistens mellem den nationale fi-nanspolitik og det mellemfristede perspektiv i Stabilitets- og Vækstpagten. Der erdesuden en fælles forståelse om, at flerårig finanspolitisk planlægning ikke kræverflerårig budgetplanlægning.

Endelig er EU-landene enige om behovet for passende koordineringsmekanismerpå tværs af de offentlige delsektorer, som foreslået af Kommissionen, herunderetablering af nationale numeriske finanspolitiske regler, der dækker alle offentligedelsektorer. Der skal dog ikke være tale om en specifik finanspolitisk regel forhver delsektor, eller at de samme regler skal gælde for alle delsektorer.Der er lagt op til, at der skal foretages en periodevis vurdering af EU-landenesfinanspolitiske rammer. Landene vil bl.a. blive vurderet ift. de bindende mini-mumskrav, deres budgetprocesser, finanspolitiske regler, mellemfristede budget-rammer, finanspolitiske koordineringsmekanismer på tværs af de offentlige del-sektorer og uafhængige offentlige institutioners rolle. Den første vurdering i 2011vil omfatte alle EU-lande og eventuelt medføre landespecifikke konklusioner oganbefalinger, således at disse i starten af 2012 kan indgå i vurderingen af stabili-tets- og konvergensprogrammerne og eventuelle henstillinger om at bringe under-skuddet ned under 3 pct. af BNP.4. Overvågning af makroøkonomiske ubalancerTaskforcen anbefalede at oprette en ny ramme til overvågning af makroøkonomi-ske ubalancer. Den nye overvågningsramme skal bestå af to elementer: For detførste identificering og forebyggelse af risikoen for makroøkonomiske ubalancerog svagheder, og for det andet korrektion af uforholdsmæssigt store makroøko-nomiske ubalancer. Overvågningen skal vedrøre alle EU-lande. Behovet for politi-ske tiltag er størst i lande med vedvarende og store betalingsbalanceunderskud ogtab af konkurrenceevne. I lande med store betalingsbalanceoverskud bør tiltagendvidere sigte på at identificere og implementere strukturreformer, som styrkerden indenlandske efterspørgsel og vækstpotentialet.Den forebyggende delEU-landene støtter generelt Kommissionens forslag om en advarselsmekanismebestående af et indikatorbaseret ’scoreboard’ med indikative advarselstærskelvær-dier og økonomisk analyse. Scoreboardet skal bestå af et lille antal simple, målbareog tilgængelige indikatorer, herunder indikatorer som sigter på at identificerefremkomsten af eksterne og interne makroøkonomiske ubalancer, sårbarheder ogkonkurrenceevneudfordringer. Landene mener generelt, at betalingsbalancen,nettobeholdningen af udenlandske aktiver og reale effektive valutakurser pågrundlag af enhedslønomkostninger udgør et godt udgangspunkt til at besluttehvilke indikatorer, der skal anvendes til overvågning af eksterne ubalancer. Ligele-des udgør aktiviteten i byggesektoren som andel af den samlede aktivitet og bolig-priser et godt udgangspunkt for overvågning af interne ubalancer, ligesom denprivate gæld og kreditgivningen til den private sektor kan indgå, men der er behovfor yderligere arbejde på dette område.EU-landene anerkender princippet om at differentiere indikatorerne i scoreboar-det og tærskelværdierne mellem euro- og ikke-eurolande, idet det nærmere skalfastlægges, hvordan differentieringen skal operationaliseres. Det er også central at

tage nærmere stilling til, hvordan behandlingen af ubalancer på betalingsbalancenskal operationaliseres.Der er enighed om, at scoreboardet skal kunne tilpasses over tid og tage højde forændringer i de makroøkonomiske ubalancers natur samt mulige bedre indikatorer,som måtte blive tilgængelige i fremtiden. Listen af indikatorer og fremtidige opda-teringer skal endosseres af Rådet.Tærskelværdierne skal fastsættes således, at de opdager opbygningen af ubalancerpå et tidligt tidspunkt, men samtidig undgår hyppige falske alarmer. EU-landene ergenerelt enige om, at der blandt andet er behov for forskellige tærskelværdier foreurolandene og ikke-eurolandene, særligt for lande med fleksible valutakurser,såfremt det er berettiget på basis af statistiske og økonomiske analyser.Der er bred enighed om, at resultaterne af scoreboardet hverken skal fortolkesmekanisk, eller offentliggøres alene, men suppleres med økonomisk analyse, ogtilsammen kan dette danne grundlag for en dybdegående analyse af ubalancerne. Iden forbindelse er der enighed om behovet for at definere nogle generelle kriterierfor, hvornår en dybdegående analyse skal iværksættes, idet der skal tages højde fordet enkelte lands specifikke forhold og landets effekter på ØMU’en. Kommissio-nen vil præsentere sin årlige rapport baseret på advarselsmekanismen og de øko-nomiske analyser for Rådet og eurogruppen, som vil drøfte rapporten, før derforetages dybdegående analyser. I forbindelse med en beslutning om at foretageen dybdegående analyse tager Kommissionen højde for Rådets og eurogruppenskonklusioner, men det er Kommissionen, der træffer den endelige beslutning omat iværksætte en analyse.EU-landene er enige om, at dybdegående analyser skal være omfattende og ind-drage en række analytiske værktøjer, indikatorer og kvalitativ landespecifik infor-mation. De dybdegående analyser skal vurdere, hvorvidt der eksisterer ubalancerog sårbarheder, hvorvidt disse er uforholdsmæssigt store, og, hvis det er tilfældet,indikere retningen for passende politiktiltag til korrektion af ubalancerne. På basisaf en dybdegående analyse skal Kommissionen informere Rådet om, hvorvidt denfinder, at et land har ubalancer eller svagheder.Den korrigerende delEU-landene støtter generelt Kommissionens forslag vedr. en procedure for ufor-holdsmæssigt store ubalancer, herunder processen, indholdet og vurderingen afhandlingsplanerne for korrigerende tiltag samt overvågning, vurdering af korrige-rende tiltag og ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer.Der er endvidere bred støtte til forslaget om at kunne pålægge eurolandene øko-nomiske sanktioner ifm. proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer. Sank-tionerne skal kun relateres til manglende gennemførelse af tiltag for at adressereubalancerne, som er under regeringernes kontrol. Der er endvidere støtte til at

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Samlenotat vedr. Kommissionens meddelelse om et styrket økonomisk-politisksamarbejde i EU af 12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-entering forud for ECOFIN den 18. maj 2010. Samlenotat vedr. Kommissionensmeddelelse af 30. juni 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-lingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blevendvidere orienteret om status for forhandlingerne i finansminister-Taskforcen iforbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010 og ECOFIN den 7.september 2010 og blev forelagt samlenotat vedr. udkastet til Taskforce-rapport tilforhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober2010.Holdning

Regeringen lægger vægt på at styrke denforebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten,der indebærer, at EU-landene skal arbejde for at opnå strukturel balance og kon-solidere de offentlige finanser i gode tider, således at landene sikrer sig bedre mu-lighed for at kunne gøre en indsats for vækst og beskæftigelse under lavkonjunk-turer og kriser. Fra dansk side støttes således særligt initiativer, der kan sikre øgetefterlevelse af de mellemfristede mål om strukturelle budgetter tæt på balance.Regeringen støtter, at der foretages en helhedsvurdering af tilpasningen mod demellemfristede mål med struktursaldoen som hovedindikator suppleret med andrefaktorer, herunder analyser af væksten i de offentlige udgifter i forhold til denmellemfristede BNP-vækst. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på og arbej-der aktivt for, at det mål for de offentlige udgifter, som inddrages i denne analysesom bidrag til helhedsvurderingen, sikrer at de automatiske stabilisatorer kan slåigennem, herunder under en lavkonjunktur.Regeringen støtter et øget fokus på den offentlige gæld og finanspolitisk holdbar-hed i Stabilitets- og Vækstpagten og kan under denkorrigerende del af Stabilitets- ogVækstpagtenstøtte en styrkelse af gældskriteriet i proceduren for uforholdsmæssigtstore underskud, fx i kraft af en hovedregel for efterlevelse af Traktat-kriteriet om,at gælden skal udgøre under 60 pct. af BNP eller falde med tilfredsstillende ha-stighed. Regeringen arbejder for og lægger vægt på, at der i implementeringen afen hovedregel for gældsnedbringelse foretages en helhedsvurdering af landenesefterlevelse af gældskriteriet, der inddrager alle relevante forhold, herunder kon-junkturudviklingen, og at reglen ikke på utilsigtet vis får en procyklisk effekt.Regeringen kan støtte en styrkelse af denationale finanspolitiske rammer,men læggervægt på, at der er en vis fleksibilitet ift. hvordan der sikres overensstemmelse mel-lem de nationale finanspolitiske rammer og forpligtelserne i Traktaten. Regeringenkan endvidere støtte, at der defineres visse fælles principper eller krav til de natio-nale finanspolitiske rammer. Regeringen arbejder for, at kravene vedrørende stati-stik for stat, regioner og kommuner står mål med merværdien og omkostningerneved at tilvejebringe data.Regeringen støtter en bredere fokus påmakroøkonomiske ubalanceri det finanspoliti-ske samarbejde, herunder forslaget om en advarselsmekanisme med relevanteindikatorer i et scoreboard samt introduktionen af en procedure for uforholds-mæssigt store ubalancer. En bredere økonomisk overvågning er relevant for alleEU-lande. Regeringen arbejder for, at EU’s anbefalinger primært skal vedrøremålene om korrektion af ubalancer og i videst muligt omfang give landene fleksi-bilitet mht. valg af de konkrete politikinstrumenter. Regeringen lægger vægt på, atindikatorerne fastlægges i Rådet efter forslag fra Kommissionen. Regeringen note-rer sig støtten til forslaget om økonomiske sanktioner for eurolande og er indstil-let på at drøfte mulighederne for ikke-økonomiske ”sanktioner”, fx offentliggørel-se af mulige anbefalinger og henstillinger samt afrapportering til DER, for alleEU-lande.

I forbindelse med Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 beslutte-de DER, at Rådet skulle fremskynde arbejdet med, hvordan der skal tages højdefor effekten af pensionsreformer ifm. implementeringen af Stabilitets- og Vækst-pagten, og at Rådet skulle rapportere til DER i december 2010. ECOFIN ventespå den baggrund at drøfte en rapport til DER den 16.-17. december 2010 ombehandling af systemiske pensionsreformer under Stabilitets- og Vækstpagten.Spørgsmålet om behandling af pensionsreformer under Stabilitets- og Vækstpag-ten er blevet rejst af en gruppe af EU-lande ifm. det igangværende arbejde med atstyrke det økonomiske samarbejde i EU. Landene argumenterer for, at pensions-reformer, som indfører et obligatorisk individuelt bidragsfinansieret fondsbaseretpensionssystem i stedet for et skattefinansieret offentligt pensionssystem (”syste-miske pensionsreformer”), styrker de offentlige finanser på lang sigt, men svækkerde offentlige finanser på kort sigt. Det kan mindske incitamentet til at gennemføresådanne reformer, særligt under et nyt styrket sanktionsregime i Pagten. Samtidigmedfører pensionsreformerne en ulige behandling ift. lande, der ikke har indførtsådanne reformer, idet disse landes offentlige finanser ikke er tilsvarende svækketpå kort sigt (mens landene til gengæld står over for store udfordringer på længeresigt).Rapporten fra finansminister-taskforcen under ledelse af DER-formanden nævnerpå den baggrund, at der skal tages øget hensyn til effekten på underskuddet oggælden af pensionsreformer, som indfører et obligatorisk individuelt bidragsfinan-sieret fondsbaseret pensionssystem, der kan svække de offentlige finanser på kortsigt, men styrke dem på lang sigt1.Det fremgår af rapporten til DER, at ECOFIN er enig om, at systemiske pensi-onsreformer med positive effekter på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed,men negative effekter på de offentlige finanser på kort sigt, er vigtige, og at reg-lerne i Stabilitets- og Vækstpagten ikke skal mindske incitamenterne til at gennem-føre sådanne reformer. ECOFIN er endvidere enig om, at revision af Traktatensprotokol nr. 12 vedr. proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, de stati-stiske regler under ESA 95 eller Eurostats beslutning fra 2004 om klassificering afpensionssystemer ikke er aktuel.1

Kommissionen har i sit forslag af 29. september 2010 til ændring af Stabilitets- ogVækstpagtens korrigerende del foreslået regler, der øger Pagtens fleksibilitet i for-hold til effekterne af pensionsreformer (KOM(2010)522). Kommissionen foreslårsåledes, at der skal tages hensyn til pensionsreformer, så et land med en offentliggæld under 60 pct. af BNP kan blive undtaget fra proceduren for uforholdsmæs-sigt store underskud, hvis et underskuds overskridelse af grænsen på 3 pct. afBNP netop skyldes en pensionsreform, uanset om underskuddet er tæt på 3 pct.af BNP (hvilket er kravet for at kunne tage hensyn til effekterne af pensionsre-former under de gældende regler), eller om underskuddet er noget større end 3pct. af BNP. Kommissionen foreslår endvidere, at der som noget nyt også tageshøjde for reformernes effekter på en offentlig gæld over 60 pct. af BNP. Kom-missionen fastholder dog, i lighed med de eksisterende regler, at nettoomkostnin-gerne ved en pensionsreform skal tages i betragtning i en overgangsperiode meden lineært aftagende skala, således at der tages højde for 100 pct. af pensionsre-formens effekt på de offentlige finanser det første år efter reformen og derefter enstadigt aftagende andel i de følgende år.Rapporten redegør for, at et centralt spørgsmål, der skal tages stilling til, vedrørerhvorvidt der skal tages fuldt ud hensyn til omkostningerne ved pensionsreformereller kun delvist hensyn med en aftagende andel og en endelig overgangsperiode.Hjemmelsgrundlag

Dansk holdningRegeringen støtter, at reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten generelt skal give posi-tive incitamenter til reformer, der styrker den langsigtede holdbarhed af de offent-lige finanser, herunder pensionsreformer. Regeringen mener imidlertid, på linjemed Kommissionen og flertallet af EU-lande, at de eksisterende regler efter 2005-reformen af Pagten faktisk tager højde for effekterne af sådanne reformer, menregeringen venter at kunne støtte den øgede fleksibilitet, som der måtte kunneopnås enighed om på baggrund af Kommissionens forslag under de igangværendeforhandlinger.Andre landes holdningerEt flertal af EU-lande støtter Kommissionens forslag om øget fleksibilitet ift. be-handlingen af omkostningerne ved systemiske pensionsreformer i Stabilitets- ogVækstpagten. En gruppe lande mener, at Kommissionens forslag ikke indebærertilstrækkelig fleksibilitet.

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde den 7. december 2010 at vedtagerådskonklusioner på baggrund af en rapport om sundhedssystemerne i EU, medbaggrund i forudgående drøftelse. Rapporten er udarbejdet af udvalget for øko-nomisk politik (EPC) og Kommissionen som opfølgning på rådskonklusioner af5. maj 2009 om den langsigtede holdbarhed af og kvaliteten i de offentlige finan-ser i EU-landene. Konklusionerne anmodede bl.a. EPC og Kommissionen om atfortsætte arbejdet med at forbedre grundlaget for en vurdering af kvaliteten i deoffentlige finanser, herunder via en systematisk analyse af efficiens og effektivitet ide offentlige udgifter. EPC og Kommissionen gennemførte på den baggrund enundersøgelse af institutionelle forhold kendetegnende for sundhedssystemerne iEU-landene.Indhold

RådskonklusionerRådet ventes at støtte sundhedsrapporten fra EPC og Kommissionen og i detsrådskonklusioner bl.a.fremhæve,at sundhedsrelaterede udgifter bidrager til økono-misk velstand gennem højere erhvervsdeltagelse og produktivitet, og at sundheder afgørende i sammenhæng med en aldrende befolkning og længere arbejdsliv.Rådskonklusionerne ventes yderligere at fremhæve, at medlemslandene i de kom-mende år vil skulle balancere behovet for at levere sundhedsydelser af høj kvalitetmed en stigende efterspørgsel på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise påsamme tid har lagt et pres på de offentlige finanser i medlemslandene og under-streget behovet for skærpede budgetmæssige begrænsninger. Derudover venteskonklusionerne at fremhæve, at sundhedsrelaterede udgifter ikke afholdes ligeeffektivt på tværs af lande, og at det i mange lande er muligt at forbedre befolk-ningens generelle sundhedstilstand uden stigende udgifter til sundhed. Givet etstigende aldersrelateret pres på sundhedsudgifterne og den nuværende økonomi-ske situation ventes Rådet atgentagesin opbakning til de tre ben i den såkaldteStockholm-strategi for håndtering af en aldrende befolkning (vedtaget af Rådet imarts 2001), gennem gældsreduktion, øget beskæftigelse og produktivitet samtreformer af pensionssystemet og sundheds- og plejesektoren. Rådet ventes atan-erkende,at gennemførelsen af tiltag i de seneste to årtier rettet mod at forbedreressourceanvendelsen (”value for money”) i sundhedssektoren og opbremse væksti sundhedsrelaterede udgifter fortsat skal styrkes for at opnå den finanspolitiskekonsolidering, samtidig med at der sikres universel adgang til kvalitetsbehandling.Prioriteret uddrag af rapporten

Sundhedsrapporten søger at identificere bestemmende faktorer for sundhedsud-gifterne og derfor forskelle heri på tværs af EU-landene udover den rent demogra-fiske faktor via inddragelse af organisatoriske og institutionelle karakteristika forsundhedssystemerne i EU-landene. Dette vurderer EPC og Kommissionen, vilkunne skabe grundlaget for yderligere omkostningseffektivisering i sundhedssy-stemerne og dermed højne værdiskabelsen i sektoren ift. de ressourcer der alloke-res hertil. Rapporten identificerer en række udfordringer, som sundhedssystemer-ne i EU står overfor. Et bedre kendskab til landenes sundhedssystemer, vil kunnebidrage til bedre at udpege de politikker, som kan styrke adgang til samt kvalitet afsundhedsydelser samtidig med, at den finanspolitiske holdbarhed styrkes. Stigendeefterspørgsel og yderligere begrænsede ressourcer som følge af den økonomiskekrise, gør ifølge EPC og Kommissionen omkostningseffektivitet til et væsentligtog afgørende mål.Rapporten konstaterer, at øgede ressourcer til sundhedssystemerne i EU genereltog en bredere dækning af sundhedsydelser, har været forbundet med store forbed-ringer i den samlede EU-befolknings sundhedstilstand. Rapporten vurderer, atsundhed bidrager til økonomisk velstand gennem erhvervsdeltagelse og produkti-vitet, og vil være afgørende i sammenhæng med en aldrende befolkning og længe-re arbejdsliv.De samlede offentlige og private sundhedsrelaterede udgifter står for en betydeligog stadig voksende del af de samlede ressourcer. EU-gennemsnittet udgjorde i2008 9,6 pct. af BNP. Offentlige sundhedsrelaterede udgifter udgør også en bety-delig andel af de samlede offentlige udgifter og af BNP, hvor EU-gennemsnittet i2008 udgjorde hhv. 14,7 og 7,4 pct. Rapporten fastslår, at alle EU-lande står overfor et stærkt og voksende pres på deres sundhedssystemer.På den baggrund ventes stigende effektivitet og efficiens i sundheds- og plejesek-toren, og deraf følgende større værdi for givne ressourcer allokeret til sektoren,ifølge rapporten at blive en af de væsentligste udfordringer for medlemslandene ide kommende år. Udfordringen skærpes, vurderer rapporten, som følge af denøkonomiske krise, der ligger betydelige pres på rammemulighederne for at finan-siere sundhedssektoren på det korte til mellemlange sigt i mange EU-lande. Enforbedring af omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren er som følge herafblevet gjort desto mere presserende i mange EU-lande og en prioritet højt på denpolitiske dagsorden.Alle EU-lande har universel eller har næsten universel sundhedsdækning gennementen obligatoriske sociale sundhedsforsikringer eller nationale/lokale sundheds-ordninger. Sundhedsdækningen under offentlig finansiering er omfattende. AlleEU-lande anvender et system baseret på skattefinansiering af sundhedssektoren,og som tillader undtagelser for at sikre adgang til sundhedsydelser for også mereudsatte grupper.Rapporten angiver, at niveauet for sundhedsudgifter er resultatet af et samspilmellem efterspørgselsfaktorer og udbudssidefaktorer, og omtaler bl.a. risikoen for

såkaldt udbyder-skabt efterspørgsel og unødvendig behandling som resultat afforkerte incitamenter for udbyderen.Den forventede levetid for befolkningen i EU er som helhed steget over det sene-ste årti, om end der er store forskelle på tværs af visse EU-lande for såvel kvindersom mænd. Længere forventet levetid er generelt blevet fulgt af et tilsvarendeantal gode leveår. En stor forskel mellem forventet levetid og antal gode leveårresterer dog fortsat. Høje forekomster af livsstilssygdomme som følge af forkertkost, alkoholforbrug, rygning og manglende motion eksisterer fortsat, og er for-bundet med de primære årsager til dødelighed og sygelighed.Rapporten konkluderer, at der generelt forekommer at være muligheder for atforbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssystemerne i EU, hvilket fremstårendnu mere presserende i lyset af behovet for finanspolitisk konsolidering i EU-landene.Rapporten om væsentlige generelle udfordringer for sundhedssystemerne i EU-landeneRapporten peger mod flere politikudfordringer på sundhedsområdet, som ifølgerapporten bør adresseres i medlemslandene i de kommende år. Særligt er det nød-vendigt, at medlemslandene i udformningen af deres sundhedssystemer:1. Sikrer en holdbar finansieringsmæssig basis og en passende diversifikation(”pooling”) og fordeling af midler;2. Tilskynder til en omkostningseffektiv anvendelse af ordninger og sund-hedsydelser gennem passende incitamenter;3. Sikrer en balanceret sammensætning af personalemæssige færdigheder ogforbereder det fremtidige personalebehov som følge af aldring;4. Reducerer unødig brug af specialist- og hospitalsbehandling imens denprimære sundhedsbehandling styrkes;5. Sikrer en omkostningseffektiv anvendelse af medicin, som tillader innova-tion;6. Forbedrer styring i sundhedssektoren (beslutningstagning og ledelse);7. Forbedrer datagrundlaget i sundhedssektoren for at understøtte præstati-onsforbedring;8. Anvender sundhedsteknologiske vurderinger mere systematisk i beslut-ningsprocedurer;9. Forbedrer sundhed gennem en mere effektiv sundhedsfremmende og syg-domsforebyggende indsats i og uden for sundhedssektoren.Rapporten om udfordringer for sundhedssystemet i DanmarkRapportens gennemgang af Danmark viser, at en lang række reformer er gennem-ført i Danmark over årene, som efter Rapportens vurdering i vid udstrækning harvist sig succesfulde. Rapporten anbefaler, at Danmark fortsat forfølger sådannereformer. I den henseende vurderer rapporten, at de primære udfordringer forden danske sundhedssektor er følgende:At fortsætte konsolidering af Kommunalreformen fra 2007 og de nye be-slutningsstrukturer resulterende herfra indenfor sundhedssektoren;

Fortsat fokusering på en balanceret sammensætning af personalemæssigefærdigheder i alle dele af sundhedssektoren, og et gennemskueligt henvis-ningssystem mellem behandlingsled for at sikre en effektiv anvendelse afressourcer;Forøgelse af hospitalernes produktivitet. I tillæg hertil, mhp. konsolideringaf de seneste års initiativer rettet mod reduktion af opgaveoverlap, forbed-ret efficiens og kvalitet i hospitalssektoren, synes der at være rum for øgetanvendelse af endags operationsforløb (”day case surgery”) og øge udbudaf opfølgende pleje for patienter i plejesektoren for således at reducereunødig anvendelse af akutbehandling for disse patienter;Undersøger om yderligere tiltag er nødvendige for at kontrollere udgiftertil medicin, særligt hospitalsmedicin, som er steget i de senere år.Fortsat fokus på sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktivite-ter, givet påviste risikofaktorer.