PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 22: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. november 2010, fra finansministeren

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. november2010Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Det Politisk-Økonomiske Udvalgs ansvarsområde:1) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)-Politisk enighedKOM(2009) 292) Moms på forsikringstjenester og finansielle tjenester-Politisk debatKOM(2007) 747, KOM(2007) 7463) Revision af direktiv om finansielle konglomerater-Generel indstillingKOM(2010 )4334) Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer-Generel indstillingKOM(2010) 2895) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2009-PræsentationKOM-dokument foreligger ikke6) Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke7) Opfølgning på G20-topmøde den 11.-12. november 2010-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke8) Klimafinansiering-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke9) Pensionsrapport-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke10) EU–statistik

Der blev holdt møde i Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010.Mødet var domineret af en række økonomiske problemstillinger, herunder særligtdet igangværende arbejde om et styrket økonomisk samarbejde i EU. Derudoverforberedte DER G20-topmødet den 11.-12. november 2010 i Seoul, Korea,Cancúnkonferencen om klimaforandringer i Mexico og en række foreståendetopmøder med strategiske partnere. Der henvises til særskilt dagsordenspunktvedr. opfølgning på G20-topmødet den 11.-12. november 2010.Taskforcen om styrket økonomisk samarbejde i EUDER endosserede Taskforcens rapport med anbefalinger om en styrkelse af detøkonomiske samarbejde i EU. Anbefalingerne vedrører større finanspolitisk disci-plin, bredere økonomisk overvågning, øget koordination af økonomiske politik-ker, en ramme for krisehåndtering og stærkere institutioner. I forlængelse herafenedes man på DER om behovet for at landene etablerer en permanent kriseløs-ningsmekanisme for at sikre den finansielle stabilitet, og man bad på den bag-grund DER-formanden om at gennemføre konsultationer med medlemslandenemhp. den ændring af Traktaten, som vurderes nødvendig for indførelsen af ensådan mekanisme, uden at ændre artikel 125 om forbud mod hæftelse for med-lemsstaters gæld. Det er tanken, at Kommissionen i samarbejde med DER-formanden skal igangsætte forberedende arbejde om de generelle detaljer ved enmekanisme. Beslutninger om hovedprincipper forbundet med den permanentekriseløsningsmekanisme, og beslutningen om en begrænset ændring af Traktatenventes truffet på DER i december i år, således at Traktatændringen kan ratificeresi medlemslandene senest i midten af 2013. DER-formanden ventes efterfølgendeligeledes i konsultation med medlemslandene, at undersøge spørgsmålet om frata-gelsen af eurolandes ret til at deltage i beslutninger vedr. ØMU’en, hvis der opståren permanent trussel mod stabiliteten i euroområdet.G-20 topmødet den 11.-12. november 2010 i Seoul, KoreaDER vurderer, at om end verdensøkonomien er ved at komme sig igen efter kri-sen, er der stadig en række problemstillinger, der på globalt plan kræver vedvaren-de opmærksomhed, herunder vedr. holdbarhedsrisici, ufuldstændig genetableringaf den finansielle sektor, høj arbejdsløshed, volatiliteten i de globale råvarepriserog globale makroøkonomiske ubalancer. DER bekræftede de retningslinjer, somRådet er nået til enighed om, og man drøftede de prioriteter, som repræsentanter-ne for EU og de EU-medlemsstater, som er medlemmer af G20, skal fremme påG20-topmødet. DER lægger i den sammenhæng vægt på, at der på G20-topmødetsendes ambitiøse signaler hvad angår implementeringen af den fælles G20-ramme

for stærk, bæredygtig og balanceret vækst. DER ser endvidere frem til, at man påG20 bekræfter de såkaldte Basel-standarder, som vurderes som værende et vigtigtskridt i styrkelsen af den globale finansielle stabilitet, og at man endosserer denaftale om kvote- og styringsreform af IMF, som G20-landenes finansministrenåede til enighed om på mødet den 22.-23. oktober 2010. På baggrund af Rådetsrapport om afgifter og beskatning af den finansielle sektor vurderer DER, at derer behov for yderligere arbejde mhp., at Rådet skal afrapportere til DER vedrø-rende bankafgifter og undgåelse af dobbeltbeskatning til december i år.Cancúnkonferencen om klimaforandringerDER finder det afgørende, at EU fortsat spiller en konstruktiv rolle i de kom-mende klimaforhandlinger under Cancúnkonferencen i Mexico til december i år,og at der leveres et fælles budskab fra EU-landene. DER endosserede Rådetskonklusioner af 14. oktober 2010 om forberedelsen af Cancúnkonferencen ogbekræftede, at EU er parat til at overveje endnu en forpligtelsesperiode i henholdtil Kyoto-protokollen, såfremt betingelserne fastlagt i disse rådskonklusioner op-fyldes. DER erklærer, at man vil revurdere situationen efter konferencen iCancún, og i lyset heraf evt. forpligte sig yderligere end det nuværende reduk-tionsmål for drivhusgasemissioner på 20 %, mhp. at kunne reagere ift. udviklingeni de internationale klimaforhandlinger.Topmøder med tredjelandeI overensstemmelse med DER-konklusionerne fra september 2010 drøftede manpå DER de centrale politiske budskaber som repræsentanterne for EU skal frem-me under de kommende topmøder med USA, Rusland, Ukraine, Indien og Afrika.Opfølgning på DER på ECOFIN den 17. november 2010På ECOFIN den 17. november 2010 ventes en opfølgning på DER den 28.-29.oktober 2010, som primært ventes at angå den videre proces med behandling ogimplementering af Taskforce-rapportens anbefalinger og Kommissionens forslagom et styrket økonomisk samarbejde i EU.DER ønsker en hurtig behandling af forslagene, og det udstukne mål er, at Rådetog Europa-Parlamentet skal kunne nå til enighed på basis af Kommissionens for-slag senest i sommeren 2011. Rådets næste skridt i den lovgivningsmæssige proce-dure ventes at være at nå til enighed om en ”generel tilgang” som grundlag for dekommende trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet fsva. de af Kommissio-nens forslag, som skal vedtages under den almindelige beslutningsprocedure.1Hjemmelsgrundlag

ECOFIN ventes at følge op på G20-topmødet i Seoul, Korea den 11.-12. november 2010.Fokus for G20-topmødet ventes især at være på implementeringen af G20-landenes fælles ram-me for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, herunder enighed om udformningen af landespeci-fikke anbefalinger til de enkelte G20-lande og reformer af den finansielle regulering, herunderendossering af Basel-komitéens forslag til kapital- og likviditetsregler (Basel III). Endvidereventes på G20-topmødet en drøftelse af reformerne af IMF, som man nåede til generel enighedom på G20 finansministermødet 22.-23. oktober. Det Europæiske Råds drøftede den 28.-29.oktober den fælles EU-holdning til G20-topmødet, og man nåede til enighed om rådskonklusio-ner herom.Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en opfølgning på G20-topmødet i Seoul, Ko-rea den 11.-12. november, hvor især implementeringen af den fælles ramme forstærk, bæredygtig og balanceret vækst ventes at være i fokus. Endvidere ventes påtopmødet en drøftelse af reformer af den finansielle regulering og der forventesen opfølgning på enigheden på G20 finansministermødet om de overordnedelinjer i en reform af Den Internationale Valutafond (IMF).På G20 finansministermødet den 22.-23. oktober drøftede G20-landene imple-menteringen af den fællesG20-ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.Mannåede til enighed om en række initiativer, som landene bør gennemføre, herunderat gennemføre strukturelle reformer mhp. at styrke den globale efterspørgsel, sikrejobskabelse og øge landenes vækstpotentiale; at de avancerede lande implemente-rer mellemfristede finanspolitiske konsolideringer tilpasset nationale omstændig-heder i overensstemmelse med tidligere aftaler; at bevæge sig i retning af meremarkedsbestemte valutakurser, som afspejler underliggende forhold i økonomienog undgå uhensigtsmæssigt store udsving i valutakurser; at afstå fra alle former forprotektionistiske tiltag; at styrke det multilaterale samarbejde mhp. at sikre eksternholdbarhed og gennemføre de nødvendige tiltag for at reducere de globale uba-lancer. Det forventes, at man på G20-topmødet vil tage stilling til en handlings-plan, som vil adressere de tiltag, som de enkelte G20-lande forpligter sig til atgennemføre inden for den fælles ramme.For så vidt angårreformer af den finansielle regulering,nåede G20 på finansminister-mødet bl.a. til enighed om at implementere de nye kapital- og likviditetsstandarderfor banker foreslået af Basel-komitéen inden for den aftalte tidsramme. G20 en-dosserede endvidere anbefalingerne fra Financial Stability Board (FSB) vedr. styr-kelse af intensiteten og effektiviteten af det finansielle tilsyn samt vedr. rammer,processer og tidsplaner for håndtering af risici forbundet med systemisk vigtigefinansielle institutioner (”too-big-to-fail”).G20 nåede endvidere til enighed om en række overordnede linjer i enreform afIMF,herunder at der bør vedtages en kvote- og stemmereform, der sikrer et skift i

kvoteandele til fordel for dynamiske emerging market lande og udviklingslandesamt underrepræsenterede lande på over 6 pct. af kvoterne i IMF. Samtidig nåedeman til enighed om, at reformen bør resultere i 2 færre avancerede europæiskestole i IMF’s bestyrelse, som G20-landene forpligter sig til at fastholde på densnuværende størrelse på 24 medlemmer. Et centralt element i sikringen heraf vilvære øget anvendelse af rotation, så flere lande i de respektive valgkredse får ad-gang til en plads i bestyrelsen, bl.a. inspireret af den gældende praksis i den nor-disk-baltiske valgkreds, som Danmark er en del af. Endelig nåede man på G20finansministermødet til enighed om, at alle medlemmer af bestyrelsen fremoverskal på valg, til forskel fra de nuværende regler, hvor de fem største lande i IMFudpeger sine bestyrelsesmedlemmer. Reformerne af IMF og implementeringenheraf ventes drøftet i IMF’s bestyrelse over de kommende uger frem mod G20-topmødet, herunder på baggrund af enigheden på G20-finansministermødet.Det Europæiske Råd drøftede den 28.-29. oktober den fælles EU-tilgang til G20-topmødet den 28.-29. oktober 2010 på baggrund af ECOFIN’s forberedelse afG20-finansministermødet. Det Europæiske Råds konklusioner lægger blandt an-det vægt på følgende:Verdensøkonomien er i bedring, men der er fortsat en række udeståender,der kræver vedvarende opmærksomhed på globalt plan, herunder risici iforhold til finansiel holdbarhed, ufuldstændig retablering af den finansiellesektor, høj arbejdsløshed, udsving i de globale råvarepriser og genopbygningaf globale makroøkonomiske ubalancer.G20-topmødet bør sende et ambitiøst signal om at G20-landene bør gen-nemføre de nødvendige initiativer, der er opnået enighed om inden forrammen for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, særligt vedr. finanspoliti-ske konsolideringsplaner, reformer af den finansielle regulering, social sam-hørighed, jobskabelse og behovet for yderligere strukturreformer. Rebal-ancering af den globale vækst kræver også særlig opmærksomhed.EU ser frem til, at G20-topmødet bekræfter Basel-aftalen vedr. kapital- oglikviditetskrav for banker, som udgør et vigtigt skridt i styrkelsen af denglobale finansielle stabilitet.EU understreger nødvendigheden af fortsat at holde markederne åbne, sæt-te fornyet skub i Doha-forhandlingerne samt vedtage en vækstorienteretdagsorden for udvikling. Den understreger nødvendigheden af at undgå en-hver form for protektionisme og undlade valutakurstiltag for at opnå kort-sigtede konkurrencefordele.G20-enigheden om reformer af IMF skal bidrage til gøre IMF mere effek-tiv, troværdig og legitim og gøre det muligt for IMF at understøtte det in-ternationale monetære og finansielle system. Reformer af såvel kvote- ogstemmefordelingen som IMF’s styring i bredere forstand bør leveres samletsom en enkelt, samlet pakke inden for samme tidsramme.Yderligere arbejde er nødvendigt mht. afgifter og skatter på finansielle insti-tutioner, både på internationalt og nationalt niveau. I overensstemmelsemed ECOFIN’s rapport til DER bør der ske en yderligere koordinering

Regeringens holdningRegeringen noterer sig enigheden på G20-finansministermødet, herunder vedr.reformer af den finansielle regulering og finansielt tilsyn samt enigheden om re-former af IMF.Regeringen lægger vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overens-stemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger,herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske konsoli-deringsstrategier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæredygtig ogbalanceret vækst, samt G20’s koordinering vedrørende finansiel regulering, her-under implementering af Basel-aftalerne.

For så vidt angår IMF-reformerne er det vigtigt, at de videre drøftelser og beslut-ninger om konkretiseringen og implementeringen af reformerne foregår i IMF’sledende organer, herunder IMF’s bestyrelse, hvor alle IMF-lande er repræsenteret.Det er afgørende for reformerne, at de er forankret i et bredt flertal af IMF-landene.For så vidt angår Basel-komitéens udspil til styrkede kapital- og likviditetsregler,som endosseredes på G20 finansministermødet, støttes fra dansk side genereltintentionen med de nye regler, idet man på linje med EU’s Terms of Referencelægger vægt på en fleksibel implementering af reglerne, der f.eks. tager hensyn tildet danske realkreditsystem.Andre landes holdningerDer ventes i ECOFIN at være generel opbakning til den enighed der måtte opnåspå G20-topmødet. Der var i ECOFIN den 19. oktober bred enighed om den fæl-les EU-holdning (Terms of Reference) forud for G20-finansministermødet.

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner vedrørende holdbarheden og tilstrækkeligheden afEU-landenes pensionssystemer. Der er gennemført pensionsreformer i mange EU-lande indenfordet seneste årti, men der ventes fortsat at være behov for reformer, der forbedrer de offentlige finan-ser ved at reducere eller finansiere udgifter relateret til aldring. I mange lande har pensionsrefor-mer medført større vægt på opsparingsbaserede pensioner, hvorved arbejdslivets længde og karrie-reforløb i stigende grad vil have betydning for pensionsudbetalingerne for fremtidige pensionister iEuropa. Dermed kan reformer, der sikrer et fleksibelt arbejdsmarked, lav ledighed og højeretilbagetrækningsalder både bidrage til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og størrelsen affremtidige pensionsudbetalinger. Der ventes enighed om at understrege vigtigheden af at fortsætteindsatsen for at sikre holdbarheden af de offentlige finanser i lyset af den demografiske udvikling,herunder gennem konsolidering af de offentlige finanser og gældsreduktion bl.a. i lyset af krisen,øget beskæftigelse og produktivitet, samt reformer af pensionssystemer mv.Baggrund

ECOFIN ventes på det kommende møde at vedtage konklusioner vedr. pensions-systemernes langsigtede holdbarhed og tilstrækkeligheden af fremtidige pensions-udbetalinger med afsæt i rapporten ”Progress and key challenges in the delivery ofadequate and sustainable pensions in Europe” udarbejdet af udvalget for økono-misk politik (EPC) og udvalget for social beskyttelse (SPC under beskæftigelses-og socialministerrådet – EPSCO). Konklusionerne ventes ligeledes vedtaget afEPSCO på rådsmøde d. 6.-7. december 2010.Pensionsrapporten beskriver de væsentligste karakteristika for de pensionsrefor-mer, der er gennemført i EU-landene de seneste 10 år. Derpå vurderes reformer-nes effekt på pensionssystemernes ydelser og betydning for udviklingen i de ald-ringsrelaterede omkostninger og den finanspolitiske holdbarhed.Rapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de aldersrelateredeændringer i de offentlige finanser frem til 2060, som fremlagt i en separat rapportfra april 2009 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing report 2009),samt de seneste vurderinger af landenes finanspolitiske holdbarhed, som er frem-lagt i september 2009 (Sustainability report 2009), begge udarbejdet af Kommissi-onen og udvalget for økonomisk politik (EPC).ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om rapporten på baggrund af drøf-telsen heraf.Rapporten har været forelagt ECOFIN i en foreløbig version i juni 2010.Indhold

stemet samt sundheds- og plejesektoren. Konklusionerne ventes at anerkende denhidtidige reformindsats og understrege vigtigheden af yderligere strukturelle re-former, der kan øge den langsigtede finanspolitiske holdbarhed og dermed fortsatudgøre grundlaget for bæredygtige pensioner. Konklusionerne ventes at fremhævemuligheden for at øge beskæftigelsen og forbedre de offentlige finanser ved at ihøjere grad at inkludere ældre, kvinder og indvandrere på arbejdsmarkedet. Der-udover fremhæves, at en forlængelse af arbejdslivet både kan bidrage til at forbed-re den finanspolitiske holdbarhed og medføre større bidrag til opsparingsbaseredepensionsordninger og dermed større pensionsudbetalinger for den enkelte. Kon-klusionerne ventes endvidere at fremhæve behovet for at overvåge, hvordan ud-satte grupper dækkes, og hvordan en stigende afhængighed af opsparingsbaseredepensioner påvirker pensionsudbetalingernes størrelse og risiko for fremtidige pen-sionister.Rapporten fra EPC/SPC har følgende hovedindhold:Hovedtræk i pensionsreformer de seneste 10 årOver hele Europa er levetiden stigende og fertiliteten relativt lav. Der bliver såle-des færre i de erhvervsaktive aldersgrupper til at forsørge en voksende gruppe afældre. Mange lande har derfor gennemført reformer med fokus på højere tilbage-trækningsalder, herunder ved at begrænse tidlige tilbagetrækningsordninger, samten udbredelse af pensionssystemet for ikke-dækkede grupper. Derudover har derværet en tendens til, at dele af pensionssystemet er blevet opsparingsbaseret, såle-des at det samlede pensionssystem indeholder både skattefinansierede og opspa-ringsbaserede elementer. Mange reformer har således medført en tættere sam-menhæng mellem bidrag til pensionsordninger og pensionsudbetalinger, ligesomen del har indført ændringer af indekseringsregler. Idet reformerne medfører tæt-tere sammenhæng mellem bidrag og udbetalinger, herunder gennem øget anven-delse af opsparingsbaserede pensionssystemer, vil individuelle forhold vedr. be-skæftigelse og tilbagetrækning i højere grad påvirke pensionsudbetalingerne, hvil-ket styrker tilskyndelsen til at arbejde. En anden konsekvens af mere opsparings-baserede pensionssystemer er, at pensionsudbetalingerne generelt bliver mereafhængige af makroøkonomiske forhold, herunder afkast på aktiver o.l.Vurdering af pensionssystemernes holdbarhedDet vurderes, at den teoretiske dækningsgrad2vil i de kommende årtier falde i 11medlemslande, primært som følge af indekseringsregler eller reformer, som redu-cerer pensionsudbetalingerne. For en række lande ventes dækningsgraden at væreuændret, mens dækningsgraden ventes at stige i lande, hvor dækningsgraden i2006 var meget lav. Derudover ventes dækningsgraden i Danmark at stige, hvilketafspejler modningen af de private pensionsordninger herunder især arbejdsmar-kedspensioner.

Der er gennemført fremskrivninger af de aldersrelaterede udgifter frem til 2060 iAgeing Report 2009. De gennemførte pensionsreformer vil i vidt omfang betydeen højere gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i 2060, hvorved erhvervsdeltagelsenog beskæftigelsen vurderes at stige væsentligt. På trods af dette ventes de offentli-ge pensionsudgifters andel af BNP at stige fra 2007 til 2060 i langt de fleste landeog med 2½ pct.-enhed i gennemsnit for alle EU-landene. For Danmark ventesstort set uændrede pensionsudgifter som andel af BNP fra 2007 til 2060. Dettedækker dog over, at udgifterne i den mellemliggende periode fra i dag til omkring2050 vil ligge højere. I opgørelsen af den samlede finanspolitiske holdbarhed, hvoraldringsrelaterede udgifter har en væsentlig betydning, vurderes stort set alle landeat have holdbarhedsgab, dvs. et behov for en permanent styrkelse af de offentligefinanser for at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Danmark vurderes iEU’s beregning imidlertid ikke at have et holdbarhedsgab. Det bemærkes at vur-deringen af den finanspolitiske holdbarhed både for Danmark og for EU-landenegenerelt vurderes at undervurdere holdbarhedsproblemet, blandt andet fordi be-regningerne er fra medio 2009 og baserer sig på tal for de offentlige finanser førkrisen og ikke de aktuelle større strukturelle underskud.Aktuelle og fremtidige udfordringerDen økonomiske krise har medført store underskud og forøgelse af gælden i EU-landene. Det understreges, at konsolideringen af de offentlige finanser, med afsætde aftalte principper for exit-strategien vedtaget af ECOFIN i oktober 2009, ervæsentlig for at sikre håndteringen af fremtidige stigninger i aldringsrelateredeudgifter.Som nævnt ventes pensionsudgifters og øvrige aldringsrelaterede udgifters andelaf BNP at stige frem mod 2060, ligesom langt de fleste lande vurderes at haveholdbarhedsgab på trods af allerede gennemførte reformer. Det er således stadigen væsentlig udfordring for EU-landene at gennemføre reformer der sikrer fi-nanspolitisk holdbarhed, f.eks. gennem reformer, der begrænser stigningen i pen-sions- og aldringsrelaterede udgifter.I lyset af at de gennemførte pensionsreformer medfører en større individuel risikosom følge af en større vægt på opsparingsbaserede pensionssystemer, fremhævesdet som væsentligt at sikre en passende dækning samt beskyttelse af de individuel-le opsparinger i pensionsselskaberne mv. Opsparingsbaserede pensionstyper gørdesuden den enkeltes pensionsudbetaling mere afhængig af arbejdslivets længdeog karriereforløb. Dermed kan reformer, der sikrer et fleksibelt arbejdsmarked, lavledighed og højere tilbagetrækningsalder både bidrage til at forbedre den finanspo-litiske holdbarhed og størrelsen af fremtidige pensionsudbetalinger.PolitikanbefalingerRapporten konstaterer, at pensionssystemer og -politik er meget forskellig påtværs af EU-landene. De forskellige pensionssystemer indebærer forskellige typeraf risici og udfordringer, og der findes således ikke én løsning, som er ideel for alle

lande. Pensionssystemer og -reformer må udformes således, at der sikres finans-politisk holdbarhed samtidigt med et bæredygtigt ydelsesniveau.Det anbefales at søge en tættere sammenhæng mellem ændringer i levetid og pa-rametre i pensionssystemer, som f.eks. pensionsalder eller pensionsudbetalinger.Det anbefales endvidere, at der søges en passende balance mellem antallet af ården enkelte bruger på arbejdsmarkedet og på pension, og at udformningen af ar-bejdsmarkedet og pensionssystemet understøtter hinanden, således at forlængelseaf arbejdslivet alt andet lige indebærer højere ydelser, mens tidlig tilbagetrækningvil føre til reducerede ydelser.I den forbindelse bemærkes, at det danske pensionssystem i vidt omfang afspejleranbefalingerne. Sammenhæng mellem levetid og pensionssystemet er således sik-ret i forbindelse med Velfærdsaftalen, hvor efterløns- og pensionsalderen fra 2025indekseres i forhold til stigningen i levetiden. Samtidigt sikrer den relativt storeudbredelse af private (herunder arbejdsmarkedsrelaterede) pensionsordninger mv.en sammenhæng mellem arbejdslivets længde og pensionsudbetalinger.Hjemmelsgrundlag

GrækenlandI lyset af de tilbagevendende uregelmæssigheder i den græske produktion af stati-stik, herunder gentagne revisioner af statistikken vedr. den offentlige saldo oggæld, blev der i maj 2010 iværksat en handlingsplan for at genoprette tilliden tilden græske produktion af statistik. ECOFIN ventes at anerkende Grækenlandsvæsentlige fremskridt i implementeringen af denne handlingsplan og at påpege, atder stadig udestår en række indsatsområder som bør adresseres. Eurostat oriente-rer jævnligt om den konkrete implementering af Grækenlands statistiske hand-lingsplan.Årlig rapport vedr. det europæiske statistiske systems (ESS) implementering af det europæiskestatistiske adfærdskodeksDet europæiske statistiske styringsråd (European Statistical Governance AdvisoryBoard) aflægger årligt en uafhængig rapport, der vurderer i hvor høj grad det eu-ropæiske statistiske system3er i overensstemmelse med principperne i den euro-pæiske statistiske adfærdskodeks. Rapporten beskriver bl.a., at de statistiske van-skeligheder i Grækenland har sået tvivl om den generelle europæiske statistikpro-duktion, og at en genopretning af denne tillid er af afgørende betydning. Rappor-ten anerkender, at der er taget skridt i retning af dette, bl.a. ved at give Eurostatudvidede beføjelser i forbindelse med sikring af tilstrækkelig datakvalitet, f.eks.ved at give Eurostat adgang til offentlige regnskaber, der ligger til grund for deindberettede data. Der er dog stadig udeståender i en række lande i forhold tilf.eks. uafhængig udpegning af de nationale statistiske styringsorganer og ressour-cetildelingen til statistikmyndighederne, som anbefales at udvikle mere efficienteog innovative måder at producere statistik på, hvor dette er muligt.På baggrund af ESGAB’s rapport ventes ECOFIN at opfordre til, atmedlemslandene accelererer tilpasningen af national lovgivning til princip-perne i det europæiske statistiske adfærdskodeks og den europæiske statisti-ske lovgivning,kommissionen styrker det statistiske adfærdskodeks ved at fastsætte en ræk-ke minimumsstandarder i adfærdskodekset i en lovgivende bestemmelse.

Revision af de europæiske nationalregnskabsprincipper ESAESA er en europæisk manual for udarbejdelse af nationalregnskabet, der i detaljerbeskriver, hvorledes medlemslandenes nationalregnskaber skal opgøres. Årsagentil at ESA forordningen foreslås revideret er revisionen af FN’s tilsvarende ret-ningslinjer i 2008. Forslaget til revision af ESA ventes forelagt inden udgangen af2010 og i lyset af dette ventes ECOFIN den 17. november 2010 atbyde fremskridtet i udformningen af ESA-revisionen velkommen, og un-derstrege, at pålidelige og sammenlignelige nationalregnskaber er væsentligtfor den økonomiske politik,notere, at den nye standard vil betyde en ændring i niveauet af en rækkeøkonomiske nøgletal, herunder BNP, den offentlige saldo og den offentligegæld som følge af ændringer i opgørelsesmetoder vedr. bl.a. forskning ogudvikling. Aktuelt ventes den nye standard at medføre en stigning i BNP-niveauet på ca. 2 pct. i gennemsnit for medlemslandene med en spredningpå mellem 0 og 4 pct. For Danmark ventes stigningen at være ca. 2,2 pct..ECOFIN ventes desuden at opfordre Eurostat til at arbejde videre med atfastlægge den forventede effekt på den offentlige saldo og den offentligegæld,finde, at der for fremtiden bør benyttes ét sæt nationalregnskabsstandarderfor bl.a. at lette den administrative overgang, særligt i forbindelse med BNIog EDP-sammenhæng. Konkret vil det kunne indebære bl.a. at afstå fra atkorrigere for bl.a. SWAPs i EDP definitionen af den offentlige saldo,noterer, at implementeringen af den nye regnskabsstandard vil kræve res-sourcemæssig prioritering fra medlemsstaternes side. Desuden ventesECOFIN at opfordre til, at der investeres i mere effektive produktionssy-stemer, i det omfang at der er behov herfor samt, at det europæiske statisti-ske system i højere grad foretager omprioriteringer inden for den produce-rede statistik.

EFC statusrapport 2010 vedr. kravene til information i ØMU’enDer udgives årligt en statusrapport vedr. det aktuelle behov for produktion afeuropæisk statistik i ØMU-samarbejdet og om landene leverer statistikken til ti-den. Rapporten beskriver, at der er sket fremskridt bl.a. i forbindelse med udar-bejdelsen af økonomiske indikatorer (the Principal European Economic Indica-tors PEEIs), men at der stadig er potentiale for forbedring af enkelte PEEI-indikatorer. ECOFIN ventes i den forbindelse atbyde fremskridtene siden 2009 velkommen og notere, at næsten samtligePEEI-mål er nået, men at tre indikatorer stadig udestår, og at tre andre indi-katorer ikke er blevet leveret til tiden. ECOFIN ventes desuden at læggevægt på behovet for yderligere harmonisering af statistikken for at sikresammenlignelighed mellem landene,lægge vægt på, at PEEI-indikatorerne løbende udvikles for at møde detfremtidige statistikbehov og anmoder Eurostat, i samarbejde med ECB og

Regeringen hilser den kommende revision af den europæiske nationalregnskabs-standard ESA velkommen, og ser frem til at vurdere det konkrete forslag. Fraregeringens side hilses det velkomment, at der foretages en vurdering af den for-ventede effekt på yderligere økonomiske nøgletal særligt offentlig saldo og offent-lig gæld af de metodologiske ændringer. Regeringen kan som udgangspunkt støtteden generelle tilkendegivelse om det ønskelige i at operere direkte med offentlig-gjorte nationalregnskabstal, men finder umiddelbart ikke, at det er hensigtsmæssigtat opgive den aktuelle definition af den offentlige saldo, der benyttes ved EDP-indberetninger (EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud) til fordelfor definitionen i nationalregnskabet, som ikke omfatter brugen af f.eks. SWAPS iforbindelse med forvaltning af statsgæld, da EDP-definitionen giver et mere retvi-sende billede af statsgældsstyringens effekt på den offentlige saldo.Regeringen støtter, at den europæiske statistikproduktion løbende udvikles for atimødekomme efterspørgslen efter statistik, herunder i forbindelse med det øko-nomiske samarbejde i EU. Regeringen hilser derfor fremskridtet med udviklingenaf PEEI-indikatorerne velkommen, og støtter at den fremtidige statistikprodukti-on fokuseres og prioriteres i forhold til den efterspurgte information.