OSCE, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 43: Redegørelse R5 om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

RESUMÉPå OSCE-området var 2010 præget af afholdelsen af det før-ste topmøde siden 1999. Forhandlingerne op til topmødet,bl.a. om en konkret handlingsplan, gav grund til forsigtig op-timisme mht. resultater på topmødet. I sidste ende kunne derdog på topmødet ikke opnås enighed om en sådan hand-lingsplan pga. markante meningsforskelle omkring referen-cen til de såkaldte frosne konflikter. Topmødet var dog ensucces i den forstand, at topmødeerklæringen bekræftedevigtige OSCE-forpligtelser og bl.a. fremhævede, at respektenfor menneskerettigheder er af så stor vigtighed, at menneske-rettighedssituationen i et OSCE-land aldrig kun kan blive et»indre anliggende«.Formandskabet for OSCE lå i 2010 hos Kasakhstan, der in-vesterede mange ressourcer i opgaven. Ved tildelingen afOSCE-formandskabet havde Kasakhstan lovet at leve op tilsine OSCE-forpligtelser, inkl. at forbedre menneskerettig-hedssituationen i landet. Til trods for pres fra vestligt holdblev disse løfter desværre ikke til fulde respekteret fra kasa-khisk side.2010 var også 20-års jubilæet for vedtagelsen af det såkald-te Københavns-dokument, der fortsat er en hjørnesten iOSCE’s menneskelige dimension med fokus på menneskeret-tigheder og demokrati. Jubilæumsåret blev fejret ved en kon-ference i København, afholdt af Danmark i samarbejde meddet kasakhiske formandskab. I konferencen deltog mere end260 repræsentanter fra OSCE-landene, herunder NGOer.Inden for den politisk-militære dimension banede et danskinitiativ vejen for en opdatering af det såkaldte Wien-doku-ment, hvis formål var at skabe forøget gensidig tillid på detmilitære område. Vedtagelsen af det danske initiativ var vig-tig, idet alle hidtidige opdateringsforsøg længe havde væretlagt på is pga. dødvandet om den beslægtede CFE-traktat.Igen i 2010 spillede Danmark en aktiv rolle via bidrag tilvalgobservationer, hvor det danske bidrag var på knapt 3 pct.af det samlede antal af OSCE-observatører. Danmark bidrogdesuden til stabilitetsfremmende initiativer i bl.a. Kirgisistan.2010 var desværre også året, hvor OSCE’s grundlæggendeværdier kom under yderligere pres. I flere OSCE-lande såsbekymrende tilbageskridt på f.eks. menneskerettighedsområ-det, senest i Hviderusland, hvor myndighederne med hårdhånd har slået ned på oppositionen, og hvor OSCE’s kontorstår over for lukning.

1. OSCE-ARBEJDET I DET FORLØBNE ÅRa. OSCE-topmødet i Astana den 1.- 2. december 2010Den helt centrale begivenhed i OSCE i det forløbne år vartopmødet i den kasakhiske hovedstad Astana den 1.-2. de-cember 2010. Det var det første OSCE-topmøde siden Istan-bul-topmødet i 1999, og første gang at et sådant møde fandtsted i en tidligere Sovjet-republik.Beslutningen om at afholde topmødet afspejlede i lang tidforløbet omkring tildelingen af OSCE-formandskabet til Ka-sakhstan: Der var især russisk støtte til at afholde topmødet,mens de fleste vestlige lande var forbeholdne. Tøven fra vest-lig side skyldtes primært menneskerettighedssituationen iKasakhstan, hvor mange vestlige lande fandt, at Kasakhstantil trods for visse fremskridt ikke fuldt ud havde levet op tilsine løfter fra OSCE-ministermødet i Madrid i november2007 om forbedring af forholdene i landet. Den markanteuenighed mellem de vestlige lande og Rusland med dets lige-sindede om OSCE’s rolle nu og i fremtiden gjorde det ogsåtvivlsomt, om der kunne opnås enighed om tilstrækkeligsubstans til at begrunde et topmøde. Men takket være enihærdig indsats fra det kasakhiske diplomati blev der på etuformelt udenrigsministermøde i Almaty, Kasakhstan i juli2010 truffet beslutning om afholdelse af et topmøde, som defleste i OSCE-kredsen efterhånden fandt nyttigt at have. Den-ne vurdering bundede for det første i, at der ikke var blevetafholdt et OSCE-topmøde siden 1999. For det andet fordi derigennem det sidste års såkaldte »Korfu-proces« (uformelledrøftelser i Wien om OSCE’s fremtidige virke) var blevetidentificeret en lang række forslag, som kunne blive drøftetpå et topmøde. Mht. værtskabet for topmødet forsøgte visselande at finde et alternativ til Kasakhstan, men i sidste endevar der konsensus om at afholde topmødet i Astana.Et meget stort antal stats- og regeringschefer samt uden-rigsministre deltog i Astana-topmødet, som var særdeles vel-organiseret og præget af en meget stor kasakhisk investeringi logistik og faciliteter. Fra dansk side deltog udenrigsmini-steren.Topmødet var i danske øjne en delvis succes. Efter hårdeforhandlinger lykkedes det med nogen forsinkelse at nå tilenighed om en topmødeerklæring, Astana-erklæringen. Idansk optik var vedtagelse af erklæringen et positivt resultat,om end man også gerne havde set vedtagelsen af en konkrethandlingsplan for OSCE’s arbejde de kommende år. Dette

2havde den øvrige EU-kreds også prioriteret, men i sidsteende kunne der ikke opnås konsensus om en sådan hand-lingsplan pga. markante meningsforskelle om formuleringenaf omtalen af de såkaldt frosne konflikter, i særdeleshedspørgsmålet om Georgien. Handlingsplanen er dog ikke død,men blot udskudt. I Astana-erklæringen fremgår det nemlig,at arbejdet med at udvikle handlingsplanen skal fortsætte un-der de kommende OSCE-formandskaber. Der vil allerede bli-ve gjort status på dette arbejde på det næste OSCE-minister-møde, som finder sted i Vilnius i december 2011 under detnuværende litauiske OSCE-formandskab.Blandt de vigtigste elementer i Astana-erklæring kan frem-hæves:– Bekræftelsen af en række vigtige OSCE-principper. Samti-dig erkendes det, at der må gøres mere for at sikre fuld re-spekt for forpligtelserne i alle OSCE’s tre dimensioner, dvs.den politisk-militære, den økonomisk-miljømæssige ogden menneskelige dimension. Menneskerettigheder ogfundamentale frihedsrettigheder bliver her særligt frem-hævet;– Bekræftelsen af enhver stats ret til at vælge eller ændresine sikkerhedsarrangementer, inklusive alliancer;– Understregningen af vigtigheden af et styrket samarbejdetmed OSCE’s Parlamentariske Forsamling;– Fremhævelsen af, at beskyttelse og fremme af menneske-rettigheder og fundamentale frihedsrettigheder er lande-nes vigtigste ansvar. Det slås samtidigt fast, at et landsOSCE-forpligtelser inden for bl.a. menneskerettighedsom-rådet er et legitimt anliggende for alle deltagerstater ogderfor ikke kan afvises med at være den berørte stats indreanliggender. Dette er med danske øjne et af mødets vigtig-ste resultater, idet et topmøde hermed ordret har bekræftetet princip, som var indeholdt i en erklæring fra en konfe-rence i Moskva i 1991, men hvis gyldighed flere OSCE-lan-de, herunder Rusland, gennem de senere år ofte har an-fægtet;– Fremhævelsen af civilsamfundet og de frie mediers vigtigerolle med at sikre fuld respekt for menneskerettigheder,demokrati, frie og retfærdige valg samt retsstatsprincip-per;– Konstateringen af, at der skal gøres mere for at løse eksi-sterende konflikter på fredelig vis, og at man skal afstå frabrug af trusler eller magt;– Understregningen af, at arbejdet med konventionel våben-kontrol og sikkerheds- og tillidsskabende foranstaltningerskal revitaliseres, ligesom de vedtagne instrumenter skalopdateres og moderniseres, herunder en opdatering af detsåkaldte Wien-dokument (se faktaboks);– Man noterer sig, at forpligtelserne i Traktaten om konven-tionelle væbnede styrker i Europa (CFE) ikke respekteresfuldt ud, og at den tilpassede traktat ikke er trådt i kraft.Der udtrykkes desuden støtte til de aktuelle konsultatio-ner, som har til formål at bane vej for forhandlinger, der i2011 forhåbentlig kan bryde det nuværende dødvande omCFE (se faktaboks);– Understregningen af behovet for at bidrage til skabelsen afet stabilt, uafhængigt, velstående og demokratisk Afghani-stan;– Konstateringen af, at der skal arbejdes videre med skabel-sen af et sikkerhedsfællesskab i det euroatlantiske og euro-asiatiske område. Dette sikkerhedsfællesskab skal være fritfor skillelinjer, konflikter, indflydelseszoner og zoner medforskellige sikkerhedsniveauer.Den danske udenrigsminister understregede i sin topmø-detale vigtigheden af at opdatere OSCE’s mekanismer og»værktøjskasse« (herunder Wien-dokumentet) inden for alletre dimensioner. Udenrigsministeren pointerede også nød-vendigheden af at sikre efterlevelse af OSCE-forpligtelserne,ikke mindst på det menneskeretlige område. Udenrigsmini-steren fremhævede tillige betydningen af OSCE’s Parlamen-tariske Forsamlings mangeartede aktiviteter (udenrigsmini-sterens tale til topmødet er vedlagt som bilag.) (Ikke optrykther).b. Udviklingen i øvrigt i OSCE i 2010i. Tolerance – en hovedprioritet for det kasakhiskeOSCE-formandskabUdover afholdelse af topmødet var tolerance og ikke-diskri-mination hovedprioriteter for det kasakhiske OSCE-for-mandskab i 2010. Der var derfor et særligt fokus på disse em-ner på flere møder inden for OSCE’s menneskelige dimen-sion, kulminerende med afholdelse af en stort anlagt toleran-cekonference i Astana den 29.-30. juni 2010. Konferencen hav-de deltagelse af 600 repræsentanter fra OSCE-landene, inter-nationale organisationer og NGO’er, heraf mange fra Ka-sakhstan.ii. Konference til fejring af 20-året for KøbenhavnsdokumentetI 2010 spillede Danmark en markant og positiv rolle inden forOSCE’s menneskelige dimension via en konference i Køben-havn til fejring af 20-året for det såkaldte Københavnsdoku-ment, som fortsat er en hjørnesten inden for OSCEs arbejdefor demokrati og fundamentale menneskerettigheder. Konfe-rencen gav mulighed for at sætte fokus på andre temaer enddem, der var blandt de kasakhiske formandskabsprioriteter.Konferencen blev afholdt den 10. – 11. juni 2010 i samarbejdemed det kasakhiske OSCE-formandskab. Over 260 repræsen-tanter fra OSCE-landene, herunder NGOer, deltog i konferen-cen, der blev åbnet i fællesskab af udenrigsminister LeneEspersen og Kasakhstans udenrigsminister, Kanat Saudaba-yev. Drøftelserne på konferencen omhandlede demokratiskeinstitutioner og menneskerettigheder, retsstatsprincipper, na-tionale minoriteter og bevægelsesfrihed. Det fremgik af drøf-telserne, at OSCE-landene var kommet langt mht. at forpligtesig til elementerne i Københavnsdokumentet, men at derfortsat udestod en del arbejde med at forbedre implemente-ringen af forpligtelserne. Drøftelserne afspejlede en god ogåben dialog mellem regeringsrepræsentanter og NGOer, ogder var stor tilfredshed blandt deltagerne med konferencen.iii. Konsultationer om reaktivering og modernisering afCFE-traktatenSituationen i forhold til Traktaten om Konventionelle Væbne-de Styrker i Europa (CFE) har igennem lang tid været fastlåst,ikke mindst siden Rusland i 2007 suspenderede sin deltagelsei CFE-regimet grundet russisk utilfredshed med, at NATO-landene ikke havde ratificeret den tilpassede CFE-traktat (sefaktaboks). I et forsøg på at løse krisen fremlagde NATO-lan-dene på OSCE-ministerrådsmødet i 2007 den såkaldte »Paral-lel Action Package«,som gennem gensidige og samtidige for-pligtigelser skulle bidrage til implementeringen af den tilpas-sede CFE-traktat. NATO-landene skulle indlede ratifikatio-nen af den tilpassede traktat i takt med Ruslands opfyldelseaf udestående Istanbul-forpligtigelser. Krisen i Georgien iaugust 2008 satte en midlertidig stopper for de bilaterale for-

3handlinger med Rusland, og de blev først genoptaget i for-året 2009 under den nye politiske ledelse i USA.Fakta oom CFE-traktatenCFE-traktaten blev indgået mellem NATO og Warszawa-pagten i 1990 umiddelbart inden Sovjetunionens sammenbrud. Trakta-ten er en juridisk bindende konventionel nedrustningsaftale med lofter for de 30 medlemslandes våbenbeholdninger, kontrolle-ret gennem informationsudveksling og verifikationsbesøg. Siden Den kolde Krigs afslutning har traktaten bl.a. resulteret i de-struktion af over 50.000 kampvogne. I forbindelse med OSCE-topmødet i Istanbul i 1999 var der enighed om at tilpasse trakta-ten i overensstemmelse med de ændrede politiske og militære forhold i Europa, herunder udvidelsen af NATO med tidligereWarszawa-pagtlande. Denne tilpassede CFE-traktat er dog aldrig blevet ratificeret af NATO-landene, da de tilhørende såkaldteIstanbul-forpligtelser om russisk tilbagetrækning af militære styrker fra Georgien og Moldova (Transdnistrien) ikke er blevetindfriet.I april 2010 tog USA sammen med øvrige NATO-lande initia-tiv til en møderække med Rusland for at finde en løsning påCFE-problemet. Dette initiativ var baseret på den succesrigeopskrift fra START-forhandlingerne om nuklear nedrustning.Inden de egentlige CFE-forhandlinger indledes, er målet atopnå enighed om et rammedokument, som beskriver de pro-blemområder, der skal findes en løsning på. Parterne skalderfor først være enige om at drøfte en løsning på en rækkekerneområder, herunder situationen i Georgien og Moldova.Der har nu været afholdt en række forberedende CFE-møderi Wien i en kreds à 36 lande (30 CFE-lande og de seks NATO-lande, der ikke er medlemmer af CFE). Forhandlingerne harværet gennemført i en positiv atmosfære. Der er dog stadigvæsentlige udeståender, herunder kravene om, at Ruslandgenoptager sin implementering af CFE-traktaten under for-handlingerne, samt at militære styrker kun kan stationeres påfremmed jord, såfremt værtslandet har givet sin accept hertil.Hvis der ikke snart kommer et gennembrud i forhandlin-gerne, kan den næste femårige gennemgangskonference omCFE-traktaten i 2011 vise sig at blive stedet, hvor der sættesendeligt punktum for CFE. Det er et åbent spørgsmål, omCFE-traktaten i givet fald skal afløses af en anden juridiskbindende våbenkontrolaftale.Fra dansk side lægges vægt på en moderniseret udgave afCFE-traktaten som en grundlæggende traktat om sikkerhed iEuropa. Man støtter derfor bestræbelser på at igangsætte for-handlinger om en modernisering af det konventionelle vå-benkontrolregime.iv. Beslutningen om opdatering af Wien-dokumentetPå dansk initiativ blev der i det forløbne år skabt et gennem-brud i forhandlingerne om opdatering og modernisering af etaf grunddokumenterne i OSCE’s militære dimension, det så-kaldte Wien-dokument om tillids- og sikkerhedsskabendeforanstaltninger. Det skete den 19. maj 2010, hvor OSCE’smedlemslande vedtog et dansk forslag om senest i 2011 at op-datere Wien-dokumentet. På topmødet i Astana blev beslut-ningen hilst velkommen af blandt andre Ruslands præsidentog USA’s udenrigsminister, ligesom opdateringen af Wien-dokumentet blev fremhævet i topmødets sluterklæring somet vigtigt element til fremtidig sikring af militær stabilitet,forudsigelighed og transparens.

Fakta om Wien-dokumentetWien-dokumentet består af politisk bindende forpligtelser, der via åbenhed og transparens har til formål at skabe øget, gensidigtillid på det militære område. Aftalen mellem de 56 medlemslande inkluderer informationsudveksling og verifikationsbesøg,men indeholder ingen sanktionsmuligheder. Uoverensstemmelser søges løst gennem dialog og konsultationer i OSCE. Forplig-telserne i Wien-dokumentet er ikke så vidtgående som i CFE-traktaten. Til gengæld gælder de for alle 56 OSCE-lande (herunderogså de 30 CFE-lande) og fremmer med deres fokus på åbenhed og tillid en positiv udvikling i sikkerhedssamarbejdet.Siden vedtagelsen i 1990 er dokumentet blevet ændret og udvidet i 1992, 1994 og senest i 1999, hvor der blev tilføjet et afsnitom regionale tiltag. Hovedparten af dokumentet står således uændret siden 1994, og der er derfor behov for en omfattende op-datering om bl.a. regler for informationsudveksling vedr. militære øvelser, om evalueringsbesøg og andre verifikationsaktivite-ter. Wien-dokumentet har længe været underlagt skæbnen for den beslægtede CFE-traktat, hvorfor alle opdateringsforsøg ind-til 2010 har været lagt på is.Det succesrige danske initiativ til opdatering af Wien-doku-mentet er resultatet af god timing og en lidt utraditionel til-gang. I stedet for at åbne forhandlinger om hele dokumentetog dermed skulle genforhandle fra start til slut i en længere-varende proces muliggør det danske forslag enkeltrettelser,som kan vedtages særskilt. Rettelser træder i kraft med detsamme eller efter aftale, men indskrives først i den trykte ud-gave af dokumentet ved en genudgivelse hvert femte år, før-ste gang i 2011. Vedtagelsen af det danske forslag sikrer, atWien-dokumentet opdateres løbende, hvilket forøger dets re-levans. Formålet med på forhånd at aftale en opdateringscyk-lus er at mindske risikoen for uønsket politisering af tids-punktet for opdateringer, og det skaber dermed et bedregrundlag for et konstruktivt samarbejde i OSCE’s militære di-mension. Med udgangen af 2010 var der i OSCE vedtaget femopdateringer af Wien-dokumentet, herunder en tilføjelse afden danske opdateringsprocedure.

4Politisk og ressourcemæssigt er OSCE’s fokus i de senereår dog i stadig højere grad flyttet fra det nu mere stabile Bal-kan over mod landene i SNG-regionen, fortrinstvist Central-asien. Bevægelsen hen imod et større fokus på missionerne iCentralasien er fortsat i 2010. Ændringen er blevet styrket afOSCE’s tiltagende opmærksomhed på transnationale truslersom terrorisme og organiseret kriminalitet, herunder narkoti-kasmugling. Denne tendens hænger også sammen med destigende aktiviteter i OSCE-regi rettet mod Afghanistan, pri-mært via indsatser i de centralasiatiske nabolande.I 2010 har der været særligt fokus på Kirgisistan. Detteskyldes opstanden i april 2010, der væltede daværende præ-sident Bakiev og banede vej for vedtagelsen af en ny forfat-ning og afholdelsen af parlamentsvalg i oktober. Det særligefokus skyldes også de voldsomme inter-etniske uroligheder ilandets sydlige del i juni 2010. OSCE-centret i Kirgisistan harfra første færd været meget aktivt med løbende rapporteringom begivenhederne. Centret har desuden forsøgt – i samar-bejde med FN og EU – at formidle forsoning mellem parterneog bidrage til at genetablere stabilitet og retsstatsforhold.Centret har i årets løb fået tilført ekstra ressourcer til at iværk-sætte en række målrettede aktiviteter, herunder støtte til denyetablerede borgerværn, indsamling af våben stjålet fra detoffentlige arsenal, forebyggelse af etniske spændinger samtstøtte til reform- og menneskerettighedsudviklingen.Et væsentligt element i OSCE’s støtte til Kirgisistan er detstyrkede politireformprogram. Efter sommerens voldeligeuroligheder lykkedes det i forbindelse med det uformelleOSCE-ministermøde den 16.-17. juli i Almaty at opnå konsen-sus om udsendelse af en politirådgivergruppe, der skulle bi-stå den kirgisiske regering med at reducere de inter-etniskespændinger, genoprette den offentlige orden og styrke politi-ets kapacitet. Inden den planlagte udsendelse af politifolkkunne finde sted, opstod der imidlertid politisk og i nogengrad folkelig modstand i Kirgisistan imod initiativet, og dekirgisiske myndigheder anmodede derfor om at få deploye-ringen udsat til efter parlamentsvalget i oktober. På kirgisiskforanledning blev der i november vedtaget et nyt mandat forindsatsen. Det nye mandat afspejlede den nu roligere situa-tion i landet og behovet for en mere langsigtet indsats, udendog afgørende at ændre på formålet. Udsendelsen af politi-folk til politistationer navnlig i det sydlige Kirgisistan underdette såkaldteCommunity Security Initiative(CSI) blev indledti januar 2011.I OSCE har der også været fokus på behovet for at få gen-nemført en uvildig, international undersøgelse af de voldeli-ge sammenstød i Kirgisistan i april 2010. Denne undersøgelseskulle have til formål at bidrage til forsoning og forøget tillidmellem befolkningsgrupperne internt samt mellem befolk-ningen og myndighederne. Præsident Otunbaeva anmodedei juli 2010 den finske parlamentariker Kimmo Kiljunen, somogså var OSCE’s Parlamentariske Forsamlings særlige repræ-sentant for Centralasien, om at iværksætte en sådan undersø-gelse. Undersøgelsen bliver gennemført i samarbejde medden finske NGO,Crisis Management Initiative,der ledes afMarrti Ahtisaari. Undersøgelsesrapporten forventes at fore-ligge i begyndelsen af marts. Fra dansk side har man støttetden internationale undersøgelse med 265.000 kroner, ligesomder også er kommet bidrag fra bl.a. de øvrige nordiske lande.Det er en dansk prioritet at bidrage til den regionale ind-sats imod narkokriminalitet og terrorisme i Centralasien bl.a.for at tage hånd om risikoen for spill-over effekter fra Afgha-nistan. I OSCE-sammenhæng har der derfor fra dansk sideværet fokus på OSCE-kontoret i Tadsjikistan. Dette kontorstår for en omfattende indsats inden for styrkelse af grænse-sikkerhed, især via uddannelse af det relevante personale, ogbistand til narkotikabekæmpelse. Kontoret gennemfører ogsåprojekter inden for analyse og forebyggelse af radikaliseringog voldelig ekstremisme, der kan føre til terrorisme. Sikker-hedssituationen i Tadsjikistan er blevet forværret i løbet af2010 med væbnede aktioner gennemført af både lokale oppo-sitionsgrupper og regionale terrorgrupper. For at støtteOSCE’s arbejde i Tadsjikistan sekunderer Danmark derforOSCE-kontorets souschef. Ved topmødet i Astana annoncere-de udenrigsministeren derudover et dansk bidrag på 10 mio.kr. til kampen imod narkotikasmugling og grænseoverskri-dende terrorisme ved den afghansk-tadsjikiske grænse. Stør-stedelen af dette beløb (8,4 mio. kr.) ydes via OSCE-kontoret iTadsjikistan som støtte til dets arbejde inden for terrorisme-bekæmpelse, grænseovervågning og grænsekontrol.Feltmissionernes vigtige projektarbejde, overvågningsakti-viteter og støtte til civilsamfundet er som alt andet i OSCE-regi underlagt en overordnet konsensusbeslutning. Uenighedom en feltmissions mandat kan således føre til lukning, somdet skete i 2009 med missionen i Georgien. Trods vestligt presog georgisk ønske om genindsættelse af feltmissionen er derfortsat uenighed med Rusland om mandatet for en eventuelfremtidig mission. De vestlige lande ønsker, at en feltmissioni Georgien også skal dække de to udbryderrepublikker Syd-ossetien og Abkhasien, hvilket Rusland har modsat sig. Dethar i Georgiens tilfælde vist sig vanskeligt at genåbne en felt-mission. Også af den grund gav det anledning til stærke vest-lige protester, da Hviderusland den 31. december 2010 mod-satte sig en forlængelse af mandatet for OSCE-kontoret iMinsk under påskud af, at kontorets mandat var blevet fuld-ført.I konsekvens af den hviderussiske beslutning vil kontoretblive lukket med udgangen af marts 2011. EU-landene ogUSA har alle stærkt beklaget lukningen af OSCE-kontoret, ogdet litauiske OSCE-formandskab fører fortsat konsultationermed Hviderusland om en eventuel fortsættelse af et OSCE-engagement i landet. Fra dansk side har man prioriteret, at enfortsat OSCE-tilstedeværelse i Hviderusland i givet fald skalvære meningsfuld, dvs. at den bl.a. fortsat skal kunne giveOSCE mulighed for at overvåge menneskerettighedssituatio-nen i landet.Fra dansk og vestlig side vækker lukningen af OSCE-kon-toret i Minsk dyb bekymring. Lukningen er særligt bekym-rende i lyset af udviklingen i Hviderusland med politiets vol-delige overgreb mod demonstranter umiddelbart efter præsi-dentvalget den 19. december 2010, den efterfølgende fængs-ling af bl.a. præsidentkandidater, journalister og menneske-rettighedsforkæmpere samt ransagninger hos medier ogNGOer.Præsidentvalget i Hviderusland levede i øvrigt ikke op tilOSCE-standarder ifølge den fælles valgobservationsrapportfra ODIHR (OSCE’s kontor for demokratiske institutioner ogmenneskerettigheder) og OSCE’s Parlamentariske Forsam-ling.Det kan frygtes, at lukningen af OSCE-kontoret i Minsk fø-rer til en dominoeffekt, hvor også andre værtslande vil gen-nemtvinge krav om lukning af deres feltmissioner. Som led ibestræbelserne på at modvirke en udvikling i den retning vildet litauiske formandskab gennem højniveau-besøg ved enrække feltmissioner søge at skabe positiv opmærksomhedom feltmissionernes arbejde.

53. OSCE’S VALGOBSERVATIONERValgobservation er et af OSCE’s flagskibe og en meget synligog internationalt bredt respekteret del af OSCE’s arbejde medat fremme og fastholde en demokratisk udvikling i OSCE-området. For at OSCE kan bevare sin ledende rolle på områ-det, kræver det et fortsat tæt samarbejde mellem de to hoved-aktører ODIHR og OSCE’s Parlamentariske Forsamling, derpositivt supplerer hinanden med forskellige vinkler på obser-vatørarbejdet og tilsammen øger legitimiteten af observa-tionsvurderingen.2010 var et travlt år på valgområdet. OSCE gennemførte etmeget højt antal valgmissioner, inkl. større valgobservationeri Ukraine, Tadsjikistan, Georgien, Kirgisistan, Bosnien-Her-zegovina, Moldova, Aserbajdsjan og Hviderusland. Mindreekspertobservationsmissioner fandt bl.a. sted ved valg iOSCE-partnerlandet Afghanistan, USA, Storbritannien, Let-land, Nederlandene, Slovakiet og Ungarn.Danmark støtter OSCE’s valgarbejde gennem udsendelseaf et relativt højt antal danske valgobservatører (knap 3 pct.af det totale antal observatører). ODIHR sendte i 2010 over3.700 observatører ud fra i alt 52 deltagerstater og 2 partner-lande, en stigning fra 2.272 i 2009. Af de 3.700 OSCE-valgob-servatører i 2010 var 104 udsendt af Danmark. Danmark hav-de mindst én udsendt langtidsobservatør ved hver af de storevalgobservationsmissioner. OSCE’s Parlamentariske Forsam-ling deltog i valgobservatørmissionerne i Ukraine, Tadsjiki-stan, Storbritannien, Bosnien-Herzegovina, Kirgisistan, USA,Aserbajdsjan, Moldova og Hviderusland med i alt ca. 465 ob-servatører, ligeledes en markant stigning fra sidste års antalobservatører.Fra dansk side arbejdes der endvidere for, at OSCE-lande-ne i langt højere grad respekterer deres forpligtelser om atsikre opfølgning på anbefalingerne i de endelige valgobser-vationsrapporter. Dette er dog stadig et kontroversielt emne iOSCE, hvor en række lande, ikke mindst Rusland og dets li-gesindede, ser valgobservationer og dermed de efterfølgendeanbefalinger som udtryk for vestlig dobbeltmoral, idet derkun i mindre grad foretages større valgobservationsmissio-ner ved valg afholdt i Vesten. Rusland og dets ligesindedeønsker en reform af valgobservationsområdet, således atspørgsmålet om valgmissioners udsendelse, sammensætningog lederskab gøres til genstand for konsensusbeslutningblandt de deltagende stater i OSCE’s Permanente Råd. En så-dan reform ville i vestlig optik svække legitimiteten af valg-observationen og ODIHR’s uafhængighed til at gennemførevalgarbejdet ud fra objektive kriterier. For at imødekommekritikken har ODIHR i de seneste år bestræbt sig på at havevalgobservatører fra et bredt felt af lande og har også ud-sendt mindre ekspertmissioner til lande, hvor det ikke vurde-res nødvendigt med en egentlig valgobservatørmission.ke emner, herunder bl.a. om situationen i Kirgisistan, konflik-ten i Moldova, energisikkerhed, afskaffelse af dødsstraf samtbekæmpelse af menneskehandel, terrorisme og narkotika-smugling. På sommersessionen blev der desuden valgt nypræsident for den Parlamentariske Forsamling, den græskeparlamentariker Petros Efthymiou.Den Parlamentariske Forsamling spiller en stor rolle indenfor valgovervågning og udgør en vigtig del af OSCE’s valg-observationsmissioner i tæt samarbejde med OSCE’s Kontorfor demokratiske institutioner og menneskerettigheder(ODIHR). Også de danske OSCE-parlamentarikere er aktiveinden for dette område (se bilag til denne redegørelse med etbidrag fra de danske OSCE-parlamentarikere om OSCE i2010) (ikke optrykt her).Fra dansk side arbejdes der for at styrke samarbejdet mel-lem den Parlamentariske Forsamling og regeringsdelen. DenParlamentariske Forsamling har fremlagt flere forslag til,hvordan der kan ske en øget inddragelse af den Parlamenta-riske Forsamling i OSCE’s arbejde, og den ParlamentariskeForsamlings rolle blev drøftet under forberedelserne afOSCE-topmødet i Astana.

5. OSCE’S VIDERE VIRKE, HERUNDER OPFØLGNING PÅTOPMØDET I ASTANADen 1. januar overtog Litauen OSCE-formandsposten efterKasakhstan. Det er dermed Litauen, der som formand skalsikre opfølgningen på OSCE-topmødet i Astana, herunder enstatusredegørelse på ministermødet i Vilnius den 6.-7. decem-ber 2011. Det litauiske formandskab har erklæret at ville byg-ge videre på den enighed, der under forberedelsen af topmø-det syntes at være opnået om vigtige elementer i forslaget tilhandlingsplan. Litauen har endvidere erklæret, at man hur-tigst muligt vil søge at få denne enighed udmøntet i konkretebeslutninger. Der er i OSCE-kredsen bred opbakning til den-ne tilgang.Formandskabet vil tillige give særlig prioritet til bestræ-belserne på at få løst de såkaldt frosne konflikter: Transdni-strien-konflikten i Moldova, Georgien og Nagorno-Karabakh.Formandskabet vil her fokusere på at skabe momentum i deeksisterende forhandlingsformater og blandt andet søge at fåskabt grundlag for genetablering af en meningsfuld OSCE-tilstedeværelse i Georgien.I OSCE’s menneskelige dimension vil formandskabet gøreen særlig indsats for at styrke mediefriheden i OSCE-landeneog forbedre gennemførelsen af forpligtelserne på dette områ-de. Litauen vil blandt andet sætte fokus på journalisters sik-kerhed på en OSCE-konference i Vilnius i juni. Styrkelse afuafhængige nationale menneskerettighedsinstitutioner samtforebyggelse af hadmotiveret kriminalitet gennem tolerance-undervisning er også fokusområder for det litauiske OSCE-formandskab. Formandskabet vil desuden prioritere gen-nemførelsen af Københavnsdokumentets principper om de-mokratiske valg og støtte til ODIHR’s arbejde med at sikre ef-terlevelsen af disse principper.I den politisk-militære dimension vil det litauiske for-mandskab lægge op til en gennemgang og opdatering af deneksisterende OSCE-værktøjskasse inden for konfliktforebyg-gelse og konflikthåndtering, herunder forbedring af OSCE-strukturernes analytiske og operationelle kapacitet.Energisikkerhed og bæredygtig transport vil sammen medgod regeringsførelse og bekæmpelse af korruption være de li-tauiske hovedprioriteter inden for den økonomisk-miljømæs-

6sige dimension. Derudover er bekæmpelse af transnationaletrusler, herunder bekæmpelse af menneskehandel, narkotika-og våbensmugling og terrorisme samt»cyber security«højt pådagsordenen. Formandskabet planlægger blandt andet enkonference i Wien i marts om forbedret koordination mellemregionale og internationale aktører vedrørende bistand tilstyrkelse af grænsesikkerheden i Centralasien og Afghani-stan med henblik på bekæmpelse af narkotikasmugling.Der er stort sammenfald mellem det litauiske OSCE-for-mandskabs prioriteter og det omfattende katalog over for-slag, der fra EU-landenes side blev fremsat under forberedel-sen af topmødet med det sigte at skabe et sikkerhedsfælles-skab i OSCE-området. Dette omfatter for det første en mereeffektiv gennemførelse af forpligtelser inden for den menne-skelige dimension. For det andet er der idésammenfald om-kring behovet for opdatering af OSCE’s mekanismer til krise-og konflikthåndtering. For det tredje fokusset på en styrkelseaf konventionel våbenkontrol samt sikkerheds- og tillidsska-bende foranstaltninger, og endelig et fælles ønske om en styr-ket indsats imod nye transnationale trusler.Også flere af de særlige danske OSCE-prioriteter faldergodt inden for rammen af de litauiske formandskabsplaner.Dette gælder bl.a. målet om at fastholde indsatsen i den men-neskelige dimension på kerneområder såsom forsvar afytrings-, religions- og forsamlingsfrihed samt om at fremmeen supplerende OSCE rolle inden for energisikkerhed og sik-kerhedspolitiske implikationer af klimaforandringer.I 2011 vil Danmark arbejde for i så vid udstrækning sommuligt at få operationaliseret den konsensus om den foreslåe-de handlingsplan, der på visse områder tegnede sig undertopmødet i Astana. Det gælder især inden for den økonomi-ske dimension og med hensyn til indsatsen over for de trans-nationale trusler. Blandt de danske prioriteringer for 2011 vilogså være et forøget fokus på landenes OSCE-forpligtelserinden for den menneskelige dimension samt løsning af defrosne konflikter. Der er desværre kun i mindre grad enighedi OSCE-kredsen om disse to områder. Det bliver derfor en ud-fordring at sikre, at den fortsatte uenighed mellem Ruslandog Vesten i disse spørgsmål ikke blokerer for fremskridt i demere ukontroversielle sager, samtidig med at der fortsat læg-ges pres på Rusland for at medvirke til fælles løsninger på devanskelige områder.