MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 751: Henvendelse af 12/9-11 fra DANVA vedr. forslag til "Det nationale kompromis" til beskyttelse af det danske drikkevand

Baggrund:I Danmark har drikkevandet en meget høj kvalitet. Vandforsyningerne henter vandetop fra undergrunden, og i modsætning til i mange andre lande, kan man trygt drikkevandet fra hanen over alt i Danmark. Vandet er rent, og vi behøver ikke at rense detpå nogen måde, før det sendes ud til forbrugerne.Men sådan bliver det ikke ved med at være. Det danske drikkevand er truet af forure-ning. Siden 1997 har de danske vandværker gennemsnitligt taget to drikkevandsbo-ringer om ugen ud af drift med indhold af pesticider.Det er ikke kun de ”gamle” og nu forbudte sprøjtegifte, der dukker op i drikkevands-boringerne, men også de nuværende, godkendte sprøjtegifte som indeholder f.eks.glyphosat og bentazon. Og i takt med at der lukkes drikkevandsboringer, så vokserproblemet med at finde nyt, rent drikkevand.Denne udvikling er uholdbar. Ikke kun ud fra en sundhedsmæssig, miljømæssig ogetisk betragtning – men også ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. For det erdyrt hver gang et vandværk tvinges til at lukke en boring og etablere en ny på grundaf forurening. Det koster 2 - 5 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring. Det svarertil, at vandværkerne og deres kunder hvert år unødigt mister mellem 200 og 500 mio.kroner på grund af forureningen med sprøjtegifte.Hvad kan vi gøre for at beskytte drikkevandet?I vore nabolande Sverige, Holland og Tyskland har de allerede vedtaget love, der sik-rer drikkevandsboringerne mod nedsivning af pesticider, men i Danmark halter vibagefter.Hvis man, som i vore nabolande, ved lov etablerer sikkerhedszoner rundt om drikke-vandsboringerne, hvor der ikke må sprøjtes med pesticider, så kan drikkevandet be-skyttes. Og så er vore efterkommere også sikret rent drikkevand.Sikkerhedszonerne kan variere fra 25 – 300 meter - alt afhængigt af de lokale forhold.Hvem skal betale for beskyttelsen af drikkevandet?I dag er det forbrugerne og vandværkerne, der står med regningen, når en vandbo-ring lukker på grund af nedsivede pesticider. Nogle mindre vandværker kan slet ikkebære en sådan uventet udgift i millionklassen, og de må lukke og overlade vandforsy-ningen til nabovandværket. Det betyder både tab af lokale arbejdspladser og en unø-dig belastning af miljøet fordi, der skal lægges nye rør, og vandet skal transporteresover længere afstande. Det er ikke holdbart.

I Danmark hylder vi normalt princippet om, at forureneren betaler. Men hvis man skalfølge det princip, så skal den enkelte landmand betale måske 5 mio. kr. til en ny drik-kevandsboring, fordi pesticider på hans jord er trængt ned i drikkevandet. Det kan in-tet landmandsbudget bære.Da pesticider kan være mange år undervejs, før de når grundvandet, kan forurenin-gen også være sket, før landmanden ejede jorden, og hvem skal så have regningen?Det er ikke altid let at identificere den enkelte forurener.Desuden har landmanden, i fuld overensstemmelse med lovgivningen, brugt pesticiderpå sin egen jord for at forbedre udbyttet, øge sin konkurrenceevne på et vanskeligtmarked og give forbrugerne bedre priser. Endelig betaler landbruget allerede en væ-sentlig del af det som staten årligt får ind i afgift på pesticider. Det er derfor heller ik-ke rimeligt, at bede landbruget om at betale for de nye drikkevandsboringer eller atlandmændene skal afgive deres jord til sikkerhedszoner uden kompensation.Det er vores holdning, at Staten kan sikre det danske drikkevand ved at bruge en lilledel af indtægterne fra pesticidafgifterne til at kompensere landmændene for det pro-duktionstab, de lider, når de må afstå fra intensiv dyrkning af deres landbrugsjord i delovfæstede sikkerhedszoner.Hvad koster det at beskytte drikkevandet?Vore beregninger viser, at det kun vil koste staten mellem 20 og 40 mio. kroner omåret i kompensation til landmændene. Det svarer maksimalt til 7,50 kr. per danskerper år – og det er mindre end prisen på en halv liter kildevand i et supermarked. Enmeget lav pris for at beskytte det gode danske drikkevand. Især set i lyset af, atvandværkerne og deres forbrugere lige nu mister mellem 200 og 500 millioner kr. omåret på lukning af drikkevandsboringer.