Resumé og konklusionerLæder skal garves for at opnå blødhed, holdbarhed og fleksibilitet. Garvning medkrom er langt den vigtigste metode til garvning i læderindustrien og anvendes imere end 80 % af læderindustrien på verdensplan. Imidlertid har flereundersøgelser vist, at læderprodukter kan frigive krom som Cr(VI) og Cr(III)forbindelser, der kan forårsage allergiske reaktioner og alvorlig fodeksem.Et nyligt studie har undersøgt udviklingen af kromallergi blandt eksempatienter iperioden 1985 til 2007 (i Københavnsområdet). En retrospektiv analyse afkontaktallergi overfor krom blev foretaget i 16.228 patienter. Resultaterne viste, athyppigheden af kromallergi faldt markant fra 3,6 % i 1985 til 1 % i 1995, men stegså igen betydeligt til 3,3 % i 2007. De fleste af tilfældene var forårsaget aflæderprodukter – sko i særdeleshed. Tyske undersøgelser støtter denne tendens.Det primære formål med dette studie har således været, at afklare om Cr(VI) ogCr(III) forbindelser frigives fra lædersko (i Danmark) i en mængde, der udgør enrisiko for at forårsage allergiske reaktioner.For at afklare dette er følgende aktiviteter blevet udført:Markedsanalyse over antallet af lædersko på det danske marked i 2008.Indkøb af 60 par lædersko fra Københavnsområdet (20 damesko, 20herresko og 20 børnesko).XRF screening af de 60 par lædersko. Udført for at få en indikation af denmængde krom, der var tilstede i skoene og derved potentielt skabe etudvælgelseskriterium, der kunne anvendes til at udvælge sko, der skullegennemgå en migrationsanalyse.Migrationsanalyse i henhold til ISO 17075 (en internationalt accepteretstandard til bestemmelse af Cr(VI) i opløsninger udvasket fra læder) af 18par lædersko.Sundheds- og risikovurdering (relateret til allergi) af de 18 lædersko.

XRF screeningen af de 60 par sko afslørede, at det typiske indhold af krom ilæderskoene lå mellem 1 og 3 %. Resultaterne indikerede ingen sammenhængmellem indhold af krom og skokategori (damesko, herresko, børnesko) ellerskotype (sandaler, støvler, almindelige sko). Som følge heraf blev 18 sko udvalgt ihenhold til en ligelig fordeling mellem skokategori, skotype, pris og indhold afkrom (i overlæderet). Der blev fokuseret på kromindholdet i overlæderet, idet dettetypisk udgør størstedelen af hudkontakten med foden, og idet det har vist sig, at derer en svag tendens til at allergiske reaktioner forekommer på oversiden af foden.Yderligere, så er huden på oversiden af foden tyndere end huden under foden ogkan derfor være mere modtagelig overfor udvikling af allergiske reaktioner.Lave niveauer af Cr(VI) kan forårsage allergisk kontakteksem. Patienter medCr(VI) allergi kan reagere på en enkel ’lukket’ eksponering af 1 – 3 ppm Cr(VI).ISO 17075 metoden er en international standardmetode til at bestemme ogkvantificere det indhold af Cr(VI) (i læder), der kan frigives. Resultaterne giver etbillede af den potentielt maksimale eksponering af Cr(VI). Metoden har endetektionsgrænse på 3 ppm (mg/kg) og er anvendt i dette projekt til at identificeresko, der kan udgøre en risiko i relation til Cr(VI) allergi. Det har ikke været muligt,

at definere en grænseværdi for Cr(III), idet de få studier, der findes, viser vidtforskellige resultater.ISO 17075 analysen viste, at 8 ud af de 18 analyserede sko (svarende til 44 %)frigav Cr(VI) i en koncentration, der var højere end detektionsgrænsen på 3 mg/kg(ppm). Medianen var 6 ppm, varierende fra 3 – 62 ppm. En sjettedel af skoenefrigav mere end 10 ppm Cr(VI). Sandaler syntes at være overrepræsenteret blandtde sko, der frigav Cr(VI). Dette giver anledning til bekymring, idet sandaler typiskbæres uden strømper og dermed vil den direkte eksponering af Cr(VI)sandsynligvis være højere. Skoen med et af de højeste niveauer af frigivet Cr(VI)var en sandal til børn. Ingen sammenhæng mellem Cr(VI) og Cr(III) niveauer blevfundet.Risikoen ved at bære sko, der frigiver krom, er afhængig af en række forhold sombl.a. fugtighed, pH-værdi, mikrobiologisk forurening og allerede eksisterendehudsygdomme - i en grad, der endnu ikke er fastlagt. Dette betyder, at sko med etlavt indhold af Cr(VI) under specielle forhold også kan medføre en risiko for atudvikle allergi. Imidlertid gælder den generelle ’regel’, at des højere dosis afallergenet, des større risiko for at udvikle allergi.Personer, som allerede har udviklet Cr(VI) allergi kan være så følsomme, at de vilreagere på koncentrationer af Cr(VI) under detektionsgrænsen.Tre par af de undersøgte sko havde et lavt indhold af både Cr(VI) og Cr(III),hvilket indikerer, at det er teknisk muligt, at producere garvet læder uden højtindhold af kromforbindelser – dvs. det er muligt at producere sko, der har enreduceret risiko for at forårsage kromallergi.

Summary and conclusionsIn order to obtain softness, durability and flexibility, leather needs to be tanned.Tanning with chromium is by far the most important method of tanning within theleather industry and is used in more than 80% of the leather industry world-wide.However, several studies have indicated that leather products can releasechromium as Cr(VI) and Cr(III) compounds which may cause allergic reactionsand severe foot eczema.In a recent study, the development of chromium allergy among patients witheczema was investigated from 1985 to 2007 in the Greater Copenhagen Area inDenmark. A retrospective analysis of contact allergy to chromium in 16,228patients was made. The frequency of chromium allergy decreased significantlyfrom 3.6% in 1985 to 1% in 1995, but again increased significantly to 3.3% in2007. The majority of cases were caused by leather products, particularly shoes.German studies support this tendency.Thus, the main purpose of this study has been to clarify whether Cr(VI) and Cr(III)compounds are released from leather shoes in Denmark in an amount thatconstitutes a risk of causing allergic reactions.To clarify this, the following activities have been performed:Market survey of volumes of leather shoes available on the Danish marketin 2008.Purchase of 60 pairs of leather shoes in the Copenhagen area (20 ladies’shoes, 20 men’s shoes and 20 children’s shoes).XRF screening of the 60 pairs of leather shoes. This was to ascertain theamount of chromium present and thereby potentially create a selectioncriterion for choosing shoes to undergo further migration analysis.Migration analysis according to ISO 17075 (an internationally recognisedstandard for determining Cr(VI) in solutions leached from leather) of 18pairs of leather shoes.Health and risk assessment for allergy using the 18 pairs of leather shoes.

The XRF screening of the 60 pairs of shoes revealed that the typical range ofchromium content in leather shoes seems to be between 1 and 3%. The resultsindicated no correlation between content of chromium and shoe category (ladies’,men’s or children’s shoes) or shoe type (sandals, boots or ordinary shoes). Thus, 18pairs were selected that represented proportionally all shoe categories (ladies’,men’s and children’s), shoe types (sandals, boots and ordinary shoes), price rangesand amount of chromium (in the upper leather), since the upper leather typicallyconstitutes the major part of skin contact and since there seems to be a slighttendency to allergic reactions occurring on the upper foot. Furthermore, the skin onthe upper foot is thinner than the skin on the sole of the foot, thus it may be moresusceptible to developing allergic reactions.Low levels of Cr(VI) may cause allergic contact dermatitis. Patients with Cr(VI)allergy may react to a single occluded exposure to 1 ppm - 3 ppm Cr(VI). The ISO17075 is the international standard method for detecting and quantifying leachableCr(VI). The results are a measure of total potential Cr(VI) exposure. The method

has a determination limit of 3 ppm (mg/kg), and has been used in this project toidentify shoes which pose a risk of Cr(VI) allergy. It was not possible to define alimit value for Cr(III), due to the small number of studies with diverse results.From the quantitative analysis using ISO 17075 it was found that 8 pairs of shoesof the 18 analysed (corresponding to 44%) had a Cr(VI) release higher than thedetermination limit of 3 mg/kg (ppm). The median was 6 ppm and the range from 3to 62 ppm. A sixth of the shoes released more than 10 ppm Cr(VI). Sandals seemedto be over-represented among the shoes with detectable Cr(VI). This is of concernas sandals are more likely to be worn with bare feet and thus the direct exposure toCr(VI) is likely to be higher. The shoe with one of the highest levels of Cr(VI)release was a children’s sandal. No relation was found between Cr(VI) and Cr(III)levels.The risk when using shoes that release chromium will be influenced in a manner asyet unknown by use conditions, such as moisture, pH, micro-biologicalcontamination and pre-existing skin diseases. This means that shoes with a lowlevel of Cr(VI) may under certain conditions also pose a risk of chromium allergy.However, in general, the higher the dose of allergen, the higher is the risk ofallergy.Persons who have already developed Cr(VI) allergy may be so sensitive that theymay even react to levels of Cr(VI) below the determination level.In three pairs of shoes, low levels of both Cr(VI) and Cr(III) were seen, whichindicates that it is technically possible to produce tanned leather without high levelsof chromium and consequently a reduced risk of chromium allergy.

1.1 BaggrundLæder skal garves for at opnå en blødhed, holdbarhed og fleksibilitet, der gørlæderet anvendeligt. Garvning med krom er langt den vigtigste metode til garvningi læderindustrien og anvendes i mere end 80 % af læderindustrien på verdensplan.Det kemikalie, der anvendes i garvningsprocessen er alkalint krom(III)sulfat. Dettekemikalie reagerer med læderet og stabiliserer bestemte proteiner, hvilket gørlæderet mere modstandsdygtigt overfor nedbrydning. Hexavalent krom (Cr(VI))anvendes ikke i garvningsindustrien og har ingen effekt i garvningsprocessen(Rydin, 2002). Chrom(III)salte kan imidlertid – under bestemte forhold –omdannes til Cr(VI) forbindelser. Det vides, at lys og varme kombineret medtilstedeværelsen af oxiderede fedtstoffer, kan provokere omdannelsen af Cr(III) tilCr(VI) i bestemte typer læder. Det er yderligere kendt, at pH værdien har væsentligbetydning for det iltningstrin, som krom vil befinde sig på. Hexavalent krom(Cr(VI)) vil reduceres til trivalent krom (Cr(III)) ved lave pH værdier.1.1.1 Problemer relateret til Cr(VI)Studier har vist, at læderprodukter kan frigive Cr(VI) forbindelser. Tidligere troedeman ikke dette var muligt, idet Cr(VI) under tilstedeværelse af organiskeforbindelser og lav pH værdi, forventedes at reduceres til Cr(III) forbindelser(Hauber og Germann, 1999). Man er imidlertid nu klar over, at læderprodukter kanfrigive Cr(VI) forbindelser, hvilket er et problem, idet hexavalentekromforbindelser er kontaktallergener. Cr(VI) opfattes som et af de mest velkendteallergener. Kontaktallergi opstår, når reaktive, lavmolekylære stoffer som krom,trænger gennem huden og aktiverer immunsystemet. Denne aktivering betyder, atimmunsystemet er i stand til at genkende og reagere på det specifikke stof ved re-eksponering.1.1.2 Problemer relateret til Cr(III)De fleste undersøgelser af allergi forårsaget af krom fokuserer på Cr(VI). Dog kaneksponering af krom gennem kromgarvet læder også inkludere eksponering aftrivalent krom (Cr(III) forbindelser). Hovedparten af Cr(III) forbindelser er bundettil collagen-fibre i læderet, men det er vist, at et overskud af trivalentekromforbindelser i læder kan blive frigivet gennem brug. Et studie fra 2006(Hansen et al., 2006) undersøgte forbindelsen mellem fodeksem og Cr(III)eksponering. De fandt, at patienter med kontaktallergi overfor både Cr(III) ogCr(VI) havde en større risiko for at udvikle fodeksem end patienter som kunreagerede positivt overfor Cr(VI). Dette indikerede, at Cr(III) spiller en rolle iudviklingen af fodeksem. Dog anses Cr(VI) stadig som langt mere potent endCr(III).1.1.3 Cr(VI) kan undgås i garvningsprocessenStore kemikalieproducenter lavede – i samarbejde med det tyske læderinstitut”Reutlingen” – en grundig undersøgelse af, hvad der forårsagede dannelsen afCr(VI) i læderprodukterne. De identificerede de kritiske trin iproduktionsprocessen. De kritiske trin var våde efterbehandlinger, hvilket omfatter

Selv om den mest anvendte metode til garvning af læder er baseret på brug afkrom, så findes der adskillige andre metoder til at garve læder. Blandt disse er:- Vegetabilsk garvning, som er en garvningsproces, der anvender tannin ogandre stoffer udvundet af vegetabilsk stof, træbark og andre kilder.Læderet bliver smidigt og får en brun farve. Den præcise nuance afhængeraf blandingen af kemikalier og farven på skindet. Vegetabilsk garvet læderer dog ikke stabilt i vand og har en tendens til at misfarve og når man laderdet tørre, vil det skrumpe og blive mere hårdt og mindre smidigt.- Aldehyd garvning, som er en garvningsproces, der anvender glutaraldehyd ogoxazolidin. Læderet bliver blegt eller hvidt. Læderet er ofte brugt i biler ogsko til spædbørn. Det er den vigtigste form for ’kromfrit’ læder, deranvendes.- Syntetisk garvning, som er en garvningsproces, der anvender aromatiskepolymerer som Novolac eller Neradol. Læderet bliver hvidt.1.1.4 Omfang af potentielt problemSom beskrevet ovenfor kan såvel hexavalent krom (Cr(VI)) som trivalent krom(Cr(III)) forårsage allergiske reaktioner. Kromallergi er lige så hyppigt blandtkvinder som blandt mænd, men allergi forårsaget ved at bære lædersko er især etproblem blandt kvinder, hvilket kan skyldes, at kvinder oftere end mænd bærersandaler eller stiletter med direkte hudkontakt. En anden grund kan være at kvinderoftere end mænd køber nye sko, og at eksponeringen fra migration af krom kanvære højere i de første par måneder, hvor skoene er nye.I en specialudgave af programmet ”markt XL” (economy magazine) på den tyskeTV station WDR fokuserede de på emnet ”Børnesko: Gift i læder”. Depræsenterede resultaterne fra en Cr(VI) test udført på børnesko og beskrevresultatet som alarmerende. I alt blev 20 par børnesko fra 16 forskelligeproducenter testet. 5 af de 20 par børnesko overskred metodens detektionsgrænsepå 3 mg/kg . En anden tilfældig test også udført af WDR det foregående år underemnet ”Sommersko: Risikabelt skotøj” havde allerede vist, at næsten en tredjedelaf de testede sko signifikant overskred detektionsgrænsen. (CATS – TheCooperation for Avoiding Toxic substances in Shoes (dato ukendt, men efter2007).For nyligt testede det svenske ”Society for Nature Conservation” (2009) 21 parlædersko fra forskellige dele af verden for indhold af tungmetaller og organiskeforbindelser. De fleste af de kemiske forbindelser, de fandt, kunne antages atstamme fra garvningsprocessen, konserveringen eller farvningen af læderet.

Metaller i varierende koncentrationer blev fundet i alle de sko, der blev analyseret.Den totale krommængde blev målt til mellem 42 ppm og 29.000 ppm (2.9 %).Et studie fra den danske Miljøstyrelse (Rydin, 2002) har vist, at krom blev frigivetfra 15 af 43 indkøbte læderprodukter – svarende til 35 % af de indkøbte produkter.Læderprodukterne indeholdt mellem 3,6 ppm og 14,7 ppm Cr(VI). Studietafslørede også, at nogle af de indkøbte babysko overskred grænsen for migration afkrom fra legetøj i henhold til den europæiske standard EN71.1.1.5 Hyppighed af kromallergi og eksponeringsvejeI et nyligt studie blev udviklingen af kromallergi (i perioden 1985 til 2007)undersøgtblandt patientermed eksem i Københavnsområdet. En retrospektivanalyse af kontaktallergi overfor krom blev foretaget blandt 16.228 patienter. Denviste, at hyppigheden af kromallergi faldt signifikant fra 3,6 % i 1985 til 1 % i 1995for derefter at stige til 3,3 % i 2007. Kromallergi forårsaget via kontakt medcement er faldet efter reguleringen af Cr(VI) i cement, mens hyppigheden afrelevant eksponering fra læder steg signifikant fra 24,1 % gennem 1989-1994 til45,5 % gennem 1995-2007. De fleste tilfælde skyldtes eksponering fra sko. Detblev konkluderet, at omfanget af kromallergi stiger i Danmark i øjeblikket pga.eksponering fra læder (Thyssen et al., 2009). Lignende resultater er rapporteret iTyskland (Geier et al., 2000).Tabel 1-1: Eksponeringsveje for kromallergipatienter (Thyssen et al. 2009)KvindeligepatienterMandlige patienter(n=136)(n=61)Eksponeringsveje% (n)% (n)LæderskoLæderhandskerAndre lædervarerCementKrydsfinerKosmetikGrafisk arbejde og maling27,9 (17)23,0 (14)11,5 (7)11,5 (7)3,3 (2)04,9 (3)39,0 (53)5,1 (7)6,6 (9)001,5 (2)0

Informationerne beskrevet ovenfor indikerer tydeligt, at der er et potentielt problemmed indhold (eller snarere frigivelse) af krom fra læderprodukter – især sko.1.2 FormålFormålet med dette projekt er at afklare om Cr(VI) og Cr(III) forbindelser frigivesfra lædersko solgt i Danmark i en mængde, der udgør en risiko for at forårsageallergiske reaktioner.For at afklare dette er følgende aktiviteter blevet udført:Markedsanalyse over antallet af lædersko på det danske marked i 2008.Indkøb af 60 par lædersko fra Københavnsområdet (20 damesko, 20herresko og 20 børnesko).XRF (røntgen fluorescence) screening af de 60 par lædersko. Screeningener udført for at få en indikation af den mængde krom, der var tilstede iskoene og derved potentielt skabe et udvælgelseskriterium, der kunneanvendes til at udvælge sko, der skulle gennemgå en migrationsanalyse.

2.1 Reguleringer i TysklandTyskland er det første land, der har foretaget reguleringsmæssige tiltag for atkontrollere indhold af hexavalent krom (Cr(VI)) i læder. I Tyskland erkoncentrationen af Cr(VI) i læderprodukter, som er i kontakt med huden gennemlængere tid (f.eks. sko, handsker, tøj, læder brugt i legetøj og tasker) begrænset afden tyske ”Bedarfsgegenständeverordnung” siden august 2010. Koncentrationen afCr(VI) må ikke kunne detekteres. Den opgivne analysemetodes detektionsgrænseer 3 mg/kg. Analysemetoden er meget lig ISO 17075.Ingen andre lande har implementeret lovgivning vedrørende indhold af hexavalentkrom i læder. Der er imidlertid en del miljømærker, som har defineretgrænseværdier for indhold af hexavalent krom i læder. Tabel 2-1 angiver degrænseværdier de forskellige miljømærker opererer med (kopieret fra Rydin,2002).Tabel 2-1: Grænseværdier relateret til forskellige miljømærker.LandOrganisationNavnÅrGrænseværdi– Cr(VI)mg/kgInternationalTysklandInternationalCouncil ofTanners*Eco-Tox Label1996199719975Detektions-grænse foranalysemetodenIUC 18(3 mg/kg)DIN 53314(3 mg/kg)DIN 53314(3 mg/kg)

2.2 Andre regulatoriske initiativerFrigivelsen af Cr(VI) fra kromaterede produkter har været testet med syntetisksved. Frigivelsen blev sammenlignet med resultaterne fra positive okkluderede(tillukkede) tests fra et klinisk studie af kromsensitive personer. Baseret på dissedata blev det foreslået, at et standard industri niveau på 0,3 �g/cm2skulle indføresfor at minimere risikoen for tilfælde af kromallergi (Wass og Wahlberg, 1991). EnECETOC arbejdsgruppe anbefalede 5 ppm som et acceptabelt forureningsniveaufor nikkel, kobalt og krom i forbrugerprodukter som husholdningsprodukter ogkosmetik (Basketter et al., 1993). Senere blev dette revideret og en grænseværdiunder 1 ppm blev anbefalet (Basketter et al., 2003).I reguleringen af Cr(VI) i cement blev grænseværdien sat til < 2 ppm i EU(direktiv) og i U.S. blev en meget lav grænse sat i forbindelse med brug af kromsom trækonserveringsmiddel. Her blev grænsen fastsat på baggrund af allergi somden kritiske effekt.Informationerne ovenfor indikerer, at de regulatoriske grænser for Cr(VI) er ganskelave og i nogle tilfælde endda under detektionsgrænsen i ISO 17075. Yderligereindikerer informationerne, at regulatoriske grænser for Cr(VI) er baseret på allergisom den kritiske effekt.

3.1 Markedsanalyse af lædersko i DanmarkTabel 3-1 præsenterer informationer relateret til omsætningen af henholdsvisdamesko, herresko og andre sko i Danmark – alle sko med læderdele (f.eks.lædersåle, lædersnore, overlæder, osv.). Tallene er fra 2008 og er hentet fraDanmarks Statistik. Det har ikke været muligt at indhente informationervedrørende salg af børnesko alene. Kategorien ”andre sko” dækker ”unisex sko”eller blot ”sko”.Tabel 3-1: Import, eksport og omsætning af lædersko på det danske marked i 2008.Industri –Omsætning –nationalt salgImportEksportDansk marked2008Damesko21.953.0001.761.997.9361.428.514.120355.436.816DKKDKKDKKDKKHerresko87.000888.481.164804.206.98884.361.176DKKDKKDKKDKKAndresko175.098.0001.395.799.279935.052.742635.844.537DKKDKKDKKDKKTotal1.075.642.529DKKKilde:www.dst.dk. Omsætningen er beregnet som “Import – eksport” + “Industri nationaltsalg”. Skoene indeholder alle en eller flere læderdele.

Som det fremgår af Tabel 3-1 var den samlede omsætning (dansk marked) af skomed læderdele (herefter kaldt lædersko) i 2008 1.075 mio. kroner. Ifølgewww.postdanmark.dkvar der i 2009 2.649.337 husstande i Danmark, hvilketbetyder, at hver husstand i 2008 brugte i gennemsnit 405 kr. på lædersko. Med engennemsnitlig pris på 555 kr. per par sko (gennemsnitsprisen for læderskoeneindkøbt til dette projekt), svarer dette til, at hver husstand i 2008 købte 0,7 parlædersko. Baseret på disse data kan det antages, at der blev solgt ca. 1,85 mio. parlædersko på det danske marked i 2008. Dette omfatter kun lædersko.Markedet for lædersko i Danmark er således relativt stort, hvilket støttervigtigheden af at få undersøgt, om der er et problem relateret til indhold/frigivelseaf krom i lædersko.3.1.1 De mest velkendte skokæder/butikkerUd fra google-søgninger samt kontakt til Danmarks Skohandlerforening blevfølgende skokæder/butikker identificeret i 2009 som de mest velkendte i Danmark:

En forespørgsel til Danmarks Skohandlerforening, som har 635 medlemmer(primært butikker men også leverandører), viste følgende informationer omkringmarkedet for sko i Danmark. Informationerne omhandler salg af alle typer sko, dvs.ikke kun sko med læderdele.Den nuværende danske skosektor har omkring 630 butikker organiseret i 6kapitalkæder, 5 indkøbsgrupper og individuelle butikker. De 5 indkøbsgrupperorganiserer ca. 330 butikker. Omsætningen i den danske skosektor ligger omkring3,5 mia. kroner. Hvis sko solgt i f.eks. sportsbutikker og supermarkeder blevinkluderet ville den totale omsætning ligge på omkring 5 – 5,5 mia. kroner. Mereend 1200 butikker sælger sko i Danmark. Salget af sko med læderdele udgør ca. 1mia. kroner (1075 mio.).3.2 Indkøb af 60 par læderskoMarkedsanalysen resulterede i identifikationen af de mest velkendte skokæder iDanmark (se Tabel 3-2). Indkøbsstrategien fokuserede på at sikre, at sko blev købtfra disse kæder/butikker. Imidlertid blev der også indkøbt lædersko fra andremindre og ikke så velkendte butikker (som supermarkeder, sportsbutikker, mv.).Dette blev gjort for at sikre, at de indkøbte sko repræsenterede det aktuelle markedfor lædersko i Danmark.Kun sko med læderdele, der ville kunne komme i kontakt med huden, blev købt.Dvs. sko med f.eks. en polstring af stof, blev ikke købt. Indkøbene fokuserede på atkøbe sko, som ville bæres med bare fødder (sandaler, stiletter, mv.) eller sko somkunne bruges i sportssammenhænge (sved) eller sko med et stort areal læder ikontakt med huden (støvler).Der blev købt 60 par sko – alle fra Københavnsområdet, idet det blev vurderet atsko købt i dette område repræsenterede de typer sko, der er tilgængelige på detdanske marked. Der blev indkøbt sko i følgende dele af Københavnsområdet:Indre by: Strøget, Købmagergade, Frederiksborggade, Østergade,Amagertorv, etc.Kgs. Nytorv: MagasinLyngby: Lyngby CenteretAmager: Field’s

4 XRF screening af 60 læderskoDe 60 par indkøbte sko blev screenet for indhold af krom ved brug af et XRFinstrument. Da størstedelen af skoene havde en indersål, der bestod af en andentype læder end læderstykket på oversiden af foden (overlæderet), blev det besluttet,at screene hver sko to forskellige steder – hhv. på indersålen (fra indersiden afskoen) og på overlæderet (fra indersiden af skoen). I nogle tilfælde var detnødvendigt at skære skoen op for at kunne udføre en ordentlig screening.4.1 XRF screening – metode og usikkerhedResultater opnået ved en XRF screening indikerer først og fremmest hvilkekemiske elementer (grundstoffer), der er tilstede, samt deres omtrentligproportionale fordeling mht. mængde. Denne semi-kvantitative screening indikerersåledes kun, at dereret indhold af det søgte kemiske element, dvs. en positivkvantitativ bestemmelse. Et stærkt signal indikerer, at læderet indeholderforholdsvis meget af det specifikke element – svage signaler det modsatte. Dvs.resultaterne repræsentererikkeen pålidelig værdi for det præcise indhold af krom iprocent.Detektionsgrænsen er estimeret til 0,01 %, dvs. prøver som har vist et indhold afkrom under denne værdi (rapporteret som <LOD) kan ikke antages med 100 %sikkerhed ikke at indeholde krom. Ligeledes skal det nævnes, at kun to typer læderpå skoen blev screenet (indersålen og overlæderet). Nogle af skoene kan indeholdeandre stykker læder, som ikke blev screenet, hvorfor det ikke kan udelukkes, atdisse stykker læder indeholder krom. Risikoen for falsk-negative resultater antagesat være ubetydelig, dog kan falsk-negative resultater ikke udelukkes helt ved megetlave niveauer.Endelig, så giver XRF screeningen ingen information om det stadie (f.eks. Cr(VI)eller Cr(III)) som det kemiske element befinder sig på.Resultaterne fra XRF screeningen danner et kvalificeret grundlag for udvælgelsenaf lædersko til migrationsanalyse (for frigivelse af Cr(VI) og Cr(III) forbindelser).4.2 Resultater fra XRF screeningen4.2.1 Indhold af krom i forhold til skokategori (herresko, damesko,mv.)Resultaterne fra XRF screeningen kan ses i Tabel 4-1 og Tabel 4-2. Tabel 4-1præsenterer resultaterne fra XRF screeningen i overlæderet på skoene, dvs. detstykke læder, der omgiver foden. 50 ud af de 60 indkøbte sko havde etkromindhold på mellem 1 og 3 % i overlæderet.Tabel 4-1: Antal sko med indhold af krom i overlæderetKromindhold(overlæder)00-1 % 1-2 % 2-3 %Damesko0497Herresko02108Børnesko02883-3,3 %002

Tabel 4-2 præsenterer resultaterne fra XRF screeningen af indersålene (screenet fraindersiden af skoen). 51 af de 60 indkøbte sko havde et kromindhold på mellem 1og 3 % i indersålen. Dvs. det tyder på, at det ’typiske’ indhold af krom i bådeindersåler og overlæder ligger mellem 1 og 3 %. Som vist i Tabel 4-1 og Tabel 4-2,har størstedelen af skoene et kromindhold mellem 1 og 2 %. Dette svarer til nyligeresultater fra det svenske Society for Nature Conservation (2009). De havdeundersøgt det totale kromindhold i 21 par lædersko fra hele verden. Størstedelen afskoene (19) havde et totalt kromindhold mellem 1 og 3 %.Det skal pointeres, at det ikke kommer som nogen overraskelse, at næsten alle deindkøbte sko viste sig at indeholde krom. Dette resultat virker fornuftigt ud fra denbetragtning, at standardmetoden til at garve læder er baseret på brug af krom.Tillige indikerer XRF screeningen kun et indhold af elementet krom, dvs.instrumentet skelner ikke mellem Cr(III) og Cr(VI) forbindelser.Tre af skoene så ikke ud til at indeholde krom (resultater listet som <LOD). Mensiden detektionsgrænsen er 0,01 % kan det ikke udelukkes, at skoene kan indeholdesmå mængder af krom. Det er dog overvejende sandsynligt (grundet de meget småmængder), at disse sko er blevet garvet uden brug af Cr(III)sulfat, siden det – sombeskrevet i sektion 1.1.3 – er muligt at garve læder uden brug af kromforbindelser.Resultaterne fra XRF screeningen af alle 60 lædersko kan ses i appendiks A.Resultaterne fra screeningen viser ingen tydelig tendens til at nogle kategorier afsko (f.eks. herresko) har et højere kromindhold end andre.4.2.2 Indhold af krom i forhold til skotype (sandal, støvle, mv.)Når man sammenligner kromindholdet i overlæderet fra sandaler, støvler ogalmindelige sko, ses ingen umiddelbart sammenhæng. Dvs. der er ingen indikationaf, at f.eks. støvler har en større risiko for at indeholde store mængder krom endf.eks. sandaler.Tabel 4-3: Antal sko med indhold af krom i overlæder i sandaler, støvler og almindelige sko3-Kromindhold (overlæder) 00-1 % 1-2 % 2-3 % 3,3 %TotalAlmindelige sko041314132Sandaler0482014Støvler0067114Totalt antal af sko082723260Tabel 4-4: Antal sko med indhold af krom i overlæder i sandaler, støvler og almindelige sko iprocent3 - 3,3Kromindhold(overlæder) 0 % 0-1 % 1-2 % 2-3 % %Total

Data vedrørende kromindhold i indersålen af skoene er ikke præsenteret her. Detgenerelle billede er dog det samme.4.2.3 Indhold af krom i forhold til prisen af skoenSom det ses i Tabel 4-5 er det gennemsnitlige kromindhold i de forskelligeprisklasser nogenlunde ens (ca. 1,7 %), dog med en mindre stigning igennemsnitligt kromindhold blandt sko i den høje prisklasse. Siden antallet af sko iden høje prisklasse er relativt begrænset (5 par sko) skal der tages højde for nogenusikkerhed i relation til denne ’trend’. Hvad angår sko i den billige prisklasse (3par sko) er det gennemsnitlige kromindhold 0,9 %, men også her skal der tageshøjde for det begrænsede antal sko i prisklassen i relation til at fastlægge en trendvedrørende et typisk kromindhold.Tabel 4-5: Indhold af krom (overlæder) i forhold til prisklassePrisklasseAntal skoGennemsnitligtkromindhold (%)75-199 200-3993210,91,8400-599171,6600-799111,7800-99932,11000-300052,3Total601,8

4.3 Sammenfatning af resultaterXRF screeningen af de 60 par sko afslørede, at det ’typiske’ indhold af krom i deundersøgte lædersko ligger mellem 1 og 3 %. Kun 3 af skoene så ikke ud til atindeholde krom, dvs. indholdet var under detektionsgrænsen (0,01 %).Ellers viste resultaterne ingen sammenhæng mellem indhold af krom ogskokategori (herresko, damesko eller børnesko) eller skotype (sandaler, støvlereller almindelige sko).Resultaterne viste dog en svag stigning i gennemsnitligt kromindhold i de dyreresko og et lille fald i gennemsnitligt kromindhold i de billigere sko. Dog er antalletaf sko i de respektive prisklasser for lavt til at denne tendens kan verificeres.Endelig, så viste resultaterne, at kromindholdet i overlæderet ofte er forskelligt frakromindholdet i indersålen. Dette forekommer dog rimeligt, idet lædertypen ioverlæderet ofte adskiller sig fra lædertypen i indersålen. I begge tilfælde liggerindholdet dog mellem 1 og 3 % (Se appendiks A).

Baseret på kriterierne ovenfor, er skoene i Tabel 5-1, Tabel 5-2 og Tabel 5-3udvalgt til migrationsanalyse. 18 sko blev i alt udvalgt. Udvælgelsen blev baseretpå kromindholdet i overlæderet, idet overlæderet typisk er det læder, som har størsthudkontakt og idet der er en svag tendens til at allergiske reaktioner forekommerpå oversiden af foden (Nardelli et al., 2005). Et yderligere argument til støtte for enudvælgelse baseret på kromindhold i overlæderet, er det faktum, at huden påoverfoden er tyndere end huden under foden, hvilket betyder, at risikoen for atudvikle allergiske reaktioner formentlig er større på oversiden af foden.Tabel 5-1: Børnesko udvalgt til migrationsanalyse.PrisProduktKrom (%)Børnesko(DKK)nr.(overlæder)Børnesko - almindelige550151,5Børnesko – almindelige430363,3Børnesko - støvler700531,3Børnesko - sandal350311,2Børnesko - sandal27961*Børnesko – almindelige375600,3* skoen blev købt efter XRF screeningen af de første 60 sko var afsluttet.Dvs. der eksisterer ingen XRF resultater for denne sko.Tabel 5-2: Damesko udvalgt til migrationsanalyse.PrisProduktDamesko(DKK)nr.Damesko - sandal7518Damesko - sandal4004Damesko - sandal70022Damesko – støvle112037Damesko – støvle49021Damesko - almindelig285044

De 18 udvalgte sko repræsenterede sko fra Portugal, Italien, Mexico, Frankrig ogIndien, såvel som et antal af sko fra ’ukendte kilder’. Størstedelen af skoene er købti skobutikker, men der er også eksempler på sko fra andre typer butikker(tøjbutikker, supermarkeder, mv.). Sko markeret med en (*) blev købt efter XRFscreeningen af de 60 sko var afsluttet. Årsagen til, at der blev købt yderligere sko(og udført migrationsanalyse på disse) var, at det i den første indkøbsrunde ikkelykkedes at indkøbe eksempler på sportssko, samt sandaler til mænd og børn. Enefterfølgende indkøbstur blev derfor iværksat med det formål at få indkøbteksempler på disse skotyper.5.2 Valg af analysemetodeEn række forskellige analysemetoder er gennem årene blevet anvendt til atbestemme indhold af hexavalent krom (Cr(VI)) i produkter. Der er imidlertidopstået en del kritik af, hvorvidt disse metoder rent faktisk er egnede til atanalysere for Cr(VI). Derfor blev der i dette projekt gennemført en mindreundersøgelse af de eksisterende analysemetoder og kritikken af dem – forud forvalg af analysemetode. Under denne undersøgelse blev det klart, at følgende tobekymringer er blevet drøftet grundigt blandt videnskabsfolk, der beskæftiger sigmed målinger af Cr(VI):Nogle hævder, at den høje pH-værdi i ekstraktionsvæsken (pH 7,5 - 8), deranvendes i metoderne, forårsager dannelsen af Cr(VI) forbindelser iekstraktionsvæsken, hvilket medfører falsk-positive resultater.Sved har en lavere pH værdi end den pH værdi, der anvendes ianalysemetoderne. Cr(VI) kan reduceres til Cr(III) i sure opløsninger, hvilketbetyder, at ekstraktionsvæsken ville indeholde en højere koncentration afCr(VI) end den man ville finde i sved.For at afklare denne problematik blev Dr. Gerhard Nickolaus from Prüf- undForschungsinstitut Pirmasens. kontaktet. Dr. Gerhard Nickolaus har arbejdet medudfordringerne relateret til krombestemmelse i læder gennem de sidste 30 år og harværet involveret i de kommitteer, der udvikler analysemetoder. Ifølge ham så:1) Har adskillige tests vist, at Cr(VI) ikke dannes i ekstraktionsvæsken i ISO17075. Årsagen hertil er, at hvis Cr(VI) ville dannes, så ville man findeCr(VI) i alt kromgarvet læder, hvilket ikke er tilfældet. Der findes kunCr(VI) i ca. 4-5 % af læderet.2) I relation til pH værdien i sved, så nævner han, at der ikke er nogenuniform svedopløsning. For eksempel vil frisk sved, have en lavere pHværdi end gammel sved, som efter mikrobiologisk nedbrydning kan visebasiske egenskaber. Derudover nævner han, at sko ofte er gennemblødtmed vand (regnpytter, regn, mv.) – især børnesko. Derfor, efter langdiskussion, besluttede Kommitteen, at den bedste metode var at ekstrahere

Cr(VI) under de forhold, hvor Cr(VI) ikke reduceres til Cr(III), hvilket erden ekstraktionsvæske og pH værdi, som anvendes i ISO 17075 metoden.Baseret på disse informationer blev det i dette projekt besluttet, at analysere skoenefor indhold/frigivelse af Cr(VI) ved brug af ISO 17075 metoden.Dvs. overlæderet på de 18 sko, udvalgt i sektion 5.1, blev analyseret for migrationaf Cr(VI) og Cr(III) i henhold til ISO 17075.Nedenfor er analysemetoden beskrevet mere detaljeret.5.3 Beskrivelse af metode til at bestemme frigivelse af Cr(VI)Den internationale ISO standard ISO 17075 specificerer en metode til at bestemmeCr(VI) i ekstraktionsopløsninger fra læder under definerede forhold.Opløselig Cr(VI) ekstraheres (over en periode på 3 timer) fra prøverne i enphosphatbuffer ved pH 7,5 til 8. Stoffer, som influerer på bestemmelsen fjernes ved’solid fase’ ekstraktion – hvis nødvendigt. Cr(VI) i opløsningen oxiderer 1,5-diphenylcarbazid til 1,5-diphenylcarbazon og derved dannes et rødt/violetkompleks med krom. Dette rød/violette kompleks kan dernæst kvantificeresfotometrisk ved 540 nm. Resultaterne opnået ved denne metode er strengtafhængige af ekstraktionsproceduren. Resultater opnået ved brug af andreekstraktionsprocedurer (ekstrationsopløsninger, pH, ekstraktionstid, mv.) kan ikkesammenlignes med resultater opnået ved proceduren beskrevet i denne standard.Metoden er anvendelig til at kvantificere Cr(VI) indholdet i læder i enkoncentration på 3 mg/kg (3 ppm) eller højere. Metoden er anvendelig til allelædertyper. Mere information kan findes i standarden.5.4 Beskrivelse af metode til at bestemme Cr(III)Cr(III) indholdet bestemmes ved at foretage en analyse (ved ICP-OES ellerlignende) af det totale kromindhold i ekstrationsopløsningen brugt til bestemmelseaf Cr(VI) indholdet – og derefter fratrække værdien for Cr(VI) indholdet. Dette ermuligt, idet det er en generelt accepteret antagelse, at krom kun er tilstede somenten elemental Cr(III) eller Cr(VI).Resultaterne præsenteres som mg Cr(III)/kg læder.Resultaterne kan opfattes som en måling af det totale potentiale for hudeksponeringaf krom (Cr(VI) og Cr(III)) fra læder.5.5 ResultaterResultaterne fra ISO 17075 analysen af de 18 udvalgte sko kan ses i Tabel 5-4nedenfor.Tabel 5-4: Testresultater (ISO 17075) for Cr(VI) og Cr(III) frigivelse fra 18 lædersko.SkoTotal kromCr(VI)Cr(III) mg/kg Skotypenr.mg/kgmg/kg43074,0303Damesko - sandal6151233<1<11233Herresko - almindeligBørnesko – almindelig

8 af de 18 analyserede sko frigav Cr(VI) i en mængde, der er lig med eller overdetektionsgrænsen på 3 ppm. Den højest målte værdi var 62 ppm Cr(VI). Skoenhørende til denne værdi er sko nr. 24 (i tabel 5-4) – en hvid lædersko til mænd.Ud af de 8 sko, som frigav Cr(VI), var der 4 damesko, 3 herresko og 1 børnesko.Selv om detektionsgrænsen hørende til testmetoden (ISO 17075) er 3 ppm, erresultater under 3 ppm også præsenteret i tabellen (f.eks. <1; 1, mv.). Årsagenhertil er, at analysemetoden angiver resultater under 3ppm, dog er disse resultaterikke fuldt pålidelige. Et resultat på f.eks. 1 ppm indikerer, at indholdet eromkring1, dvs. mellem måske 0,5 og 2 ppm. Et resultat på f.eks. < 1 indikerer, at indholdetaf krom sandsynligvis ligger under 1. Dog skal det pointeres, at det kun erresultater over 3 ppm, der er pålidelige.

6 Sundhedsvurdering af kromI denne rapport fokuseres på allergi forårsaget af frigivelse af krom fra lædersko.6.1 Allergi overfor krom6.1.1 Kontaktallergi - mekanismerKontaktallergi udvikles når reaktive lavmolekylære stoffer (som krom)gennemtrænger huden og aktiverer immunsystemet. Denne aktivering betyder, atimmunsystemet er i stand til at genkende og reagere overfor det specifikke stof vedgentagen eksponering.Kontaktallergi kaldes også type IV-allergi og består af to faser. En første fasekaldetinduktionsfasenellersensibilisering,hvor ændringerne i immunsystemetinduceres. Denne fase er uden symptomer. Ved efterfølgende eksponering aftilstrækkelige mængder af det allergene stof, vil immunsystemet reagere på stoffetog symptomer vil opstå. Denne fase kaldeseliciteringog symptomerne er eksem,se venligst sektion 6.1.3.6.1.2 Krom som kontaktallergenKrom er et transitionalt metal, der kan befinde sig på flere forskelligeoxidationstrin – fra +2 til +6. Imidlertid er det kun trivalent Cr(III) og hexavalentCr(VI), der er stabile nok til at kunne fungere som kontaktallergener. For at kunneudvise allergene egenskaber skal et lavmolekylært stof være i stand til at binde tilproteiner. Da Cr(VI) ikke reagerer med proteiner, er den generelle opfattelse, atCr(VI) gennemtrænger huden og reduceres i huden til Cr(III), som er i stand til atfungere som et allergen.6.1.3 Kontaktallergi overfor krom – symptomer og konsekvenserSymptomerne på kontaktallergi (dvs. elicitation) er eksem, som består af kløenderødme, papeler (små knuder), hævelse og til tider blærer på det udsatte hudområde.I tilfælde af eksponering af krom fra lædersko kan fodeksem udvikles (se Figur6-1).

7 Eksponerings- ogrisikovurderingKontaktallergi består af to faser, induktion (også kaldet sensibilisering) ogelicitation – som beskrevet i sektion 6.1. Induktion er den fase, hvor stoffetinducerer specifikke ændringer i immunsystemet. Denne fase er uden symptomer.Elicitation er den efterfølgende fase, hvor et induceret individ ved re-eksponeringudvikler symptomer (se figur 6.1).Eksponering udtrykt som dosis/cm2af et allergen er en afgørende faktor forinduktion og elicitation (Friedman et al., 1983; Robinson et al., 2000). Således erkoncentrationen af et allergen frigivet eller deponeret på huden fra et giventprodukt vigtig. Der findes et dosis-respons forhold, hvilket betyder, at antallet afinducerede individer vil stige, hvis eksponeringsdosis stiger og disse induceredeindivider vil blive mere sensitive og reagere på lavere dosis ved re-eksponering.Andre faktorer end koncentrationen (dosis) af et allergen har betydning forudvikling af allergien (induktion og elicitation). Faktorer, som hvor ’lukkede’skoene er, fugtighed fra sved eller vejrforhold, mikrobiologisk forurening, pH ogtidligere tilfælde af fodeksem, vil have indflydelse på risikoen for at udvikle allergioverfor krom. Yderligere vil antallet af eksponeringer være af betydning, idet etallergen vil akkumulere i huden. I et nyligt eksperiment viste det sig, at gentagnelav-dosis eksponeringer inducerede sensibilisering i samme grad som en enkelthøjdosis eksponering, selv om den totale dosis af alle lav-eksponeringerne varlavere end høj-doseringen (Paramasivan et al., 2010).Eksponering til huden kan opgives i �g/cm2(over en given periode) eller omregnestil mg/kg (ppm) (over en given periode).7.1 Risikovurderingsmetoder og grænseværdier7.1.1 InduktionGennem de seneste år har industriens toksikologer udviklet enrisikovurderingsmodel til brug for vurdering af allergener i kosmetik. Den erbaseret på eksperimentelle induktionsdata fra frivillige mennesker eller dyreforsøg(www.ifraorg.org). Modellen baseres på grænseværdier relateret til ingen effekteller lav-effekt dosis fra eksperimenter. Dataene fra eksperimenterne justeres medsikkerhedsfaktorer og konverteres til forskellige eksponeringsscenarier (f.eks.deodoranter, cremer, læbeprodukter, mv.) (Gerberick, 2001). Modellen har indtilnu kun været anvendt i forbindelse med parfumeingredienser i kosmetiskeprodukter.Det er ikke muligt, at anvende modellen til at vurdere eksponering fra sko, idetforholdene i relation til eksponeringen er meget forskellig i de to scenarier.EU’s Videnskabelige Kommitte for Forbrugerprodukter (The Scientific Committeeon Consumer Products (SCCP)) lavede en kritisk evaluering afrisikovurderingsmodellen/metoden i 2008 og konkluderede, at det var en lovendemodel, men at tilgangen ville betyde en øget eksponering af allergener, der var

kendt for at forårsage kontaktallergi hos forbrugerne. Derudover vurderede de, atmodellen udelukkende fokuserer på at forhindre nye tilfælde af allergi og ikketager højde for det eksisterende allergi problem i populationen. SCCPkonkluderede, at de ikke havde tillid til, at et niveau for induktion, identificeret vedhjælp af modellen, ville være sikker for forbrugerne (SCCP, 2008). Dette betyder,at modellen i dens nuværende form ikke kan anvendes til at identificere sikreniveauer for hverken induktion eller elicitation.7.1.2 ElicitationEt individ, som er induceret (sensibiliseret) overfor et stof, vil reagere på re-eksponering af dette specifikke stof. Hvorvidt individet vil udvikle symptomerafhænger af eksponeringen, herunder især koncentrationen (dosen) af allergenet (sesektion 6.1). Denne koncentration er forskellig fra individ til individ, men når manstuderer en gruppe af individer, bliver det muligt at tegne dosis-respons kurver,som repræsenterer grupper af inducerede individer.Kurverne er baseret på eksperimenter, hvor en opløsning med et allergen bliveranbragt i et lille (0,5 cm2) kammer, som derefter bliver anbragt med åbningen modhuden på ryggen af en patient med allergi (over en periode på 2 dage). Reaktionenobserveres og tegn på kontaktallergi noteres. Dette giver data relevant forfastsættelse af grænseværdier. Baseret på tilpassede dosis-respons kurveridentificeres den dosis, som vil udløse en reaktion hos 10 % af induceredeindivider. Denne værdi kaldes ofte MET10%(minimal elicitation threshold) (Fischeret al. 2009). Resultaterne fra sådanne dosis-respons undersøgelser hos allergiskepersoner har vist sig at være rimelig reproducerbare, selv om forsøgene blevforetaget hos forskellige klinikker og i forskellige europæiske lande (Fischer et al.,2005, Hansen MB, 2002). Selv om der ikke er nogen generel accepteret model forhvordan man skal anvende disse data, har disse data været anvendt som basis forregulatoriske beslutninger vedrørende allergener.7.1.3 Grænseværdier for krom allergi fra litteraturenEksisterende data fra mennesker vægtes normalt højere end resultater fradyreforsøg, når det kommer til risikovurdering. Som beskrevet i afsnittet ovenfor,så er MET10%værdier en typisk måde at præsentere grænseværdier relateret tilallergiske effekter. MET10%værdien repræsenterer den værdi, hvor 10 % afinducerede individer udviser en reaktion. MET10%værdien stammer fraokkluderede (tillukkede) eksponeringer af en bestemt dosis allergen på en 0,5 cm2stort areal af huden i 48 timer.MET10%data for elicitering har også været brugt direkte i risikovurderingerrelateret til krom i cement, krom i træ, nikkel i smykker og dimethyl fumarat (etfungicid) i sko. Det er ikke muligt, at forudse det præcise induktionsniveau foret sensibiliserende stof baseret på data vedrørende elicitationsgrænseværdier (somMET10%). Men grænseværdier, der beskytter allerede sensibiliserede/induceredeindivider, vil være tilstrækkelig lave til også at beskytte mod induktion (Basketteret al., 2001, SCCP, 2008).

Grænseværdier for Cr(VI)Der findes data fra adskillige studier i mennesker relateret til grænseværdier forelicitation af Cr(VI). En MET10%værdi fra en enkel 48 timers okkludereteksponering er blevet estimeret til mellem 0,02-0,9 �g/cm2(se Tabel 7-1).Det nyeste studie er dansk og estimerer MET10%til 0,03 �g/cm2, hvilket svarer til 1ppm Cr(VI) over en periode på 2 dage (Hansen et al., 2003). Dette er i tråd medresultater fra det største publicerede studie, hvor MET10%var 3 ppm (Nethercott1994). Dog er der variationer, også lavere, så vel som 10 gange højere MET10%værdier, er blevet identificeret (Hansen et al., 2002). Den amerikanskemiljøstyrelse har baseret deres risikovurdering af allergi mod krom i træ på etstudie af Nethercott et al. (1994), siden dette var det største studie.Tabel 7-1: Estimeret Minimale Elicitations grænseværdier (MET10%) (dvs. hvor 10% afinducerede individer reagerer).MET

10%

Antal afReference

2

μgCr(VI)/cm /2 dageforsøgspersoner0,090,350,900,020,03*541417518Nethercott et al, 1994Allenby & Goodwin, 1983Kosann et al. 1998Wass and Wahlberg, 1991Hansen MB et al 2003

Grænseværdier for Cr(III)Kun to studier vedrørende Cr(III) er blevet identificeret. Niveauet forgrænseværdier for Cr(III) er højere end for Cr(VI). I studiet af Nethercott et al.(1994) reagerede kun 1 ud af 54 patienter på Cr(III) – hvilket svarer til engrænseværdi på 33 �g/cm2(1099 ppm), mens den estimerede MET10%værdi forCr(III) var 0,18 �g /cm2(6 ppm) i studiet af Hansen et al. (2003), hvilket er 6gange højere end for Cr(VI).7.1.4 Eksempler på risikovurderinger af Cr(VI)I fire tilfælde er der udført en risikovurdering af Cr(VI) i relation til kontaktallergiaf regulatoriske myndigheder. Disse eksempler er beskrevet nedenfor.Sydkoreanske toksikologerhar vurderet sikkerheden af Cr(VI) i kosmetik ved brugaf flere forskellige modeller og har på baggrund af dyreforsøg (Local Lymph NodeAssays) konkluderet, at 1 �g/cm2var sikker i relation til induktion (Hwang et al.,2009). Kommentar: Metoden kan ikke ekstrapoleres til et eksponeringscenarievedrørende sko.Den amerikanske miljøstyrelsevalgte resultaterne fra studiet Nethercott et al.(1994) – nævnt i sektion 7.1.3 – som basis for at begrænse risikoen for allergiskereaktioner overfor Cr(VI) i behandlet træ. Grænseværdien på 0,09 �g/cm2(3 ppm)fra dette studie blev anset for referencedosis, og en sikkerhedsfaktor på 10 blevanvendt, således at grænsen for Cr(VI) i træ blev 0,009 �g/cm2(0,3 ppm). Etekspertpanel, der rådgav den amerikanske miljøstyrelse, konkluderede, at dennegrænseværdi ville beskytte mod elicitation og derfor også mod induktion (US EPA,2006). Kommentar: Nethercott et al. studiet er det største studie i relation tilgrænseværdier for Cr(VI). Eksponeringssituationen relateret til træ er i nogen gradlig eksponeringssituationen for sko, siden eksponering af træ kan skyldes, at man

går/står barfodet på trægulve. I begge situationer frigives krom fra produktet ogaflejres på huden.Siden 1983 er indholdet af Cr(VI) i cementbegrænset til < 2ppm for at beskyttebygningsarbejdere fra kromallergi i Danmark. Grænsen blev introduceret i EU-lovgivningen i 2005. Ingen værdi er opgivet i relation til dosis/cm2, og baggrundenfor beslutningen er ikke blevet registreret. Beslutningen menes dog at være baseretpå praktiske overvejelser, såvel som hensyntagen til kroms elicitationsegenskaber,dvs. en ekspert vurdering. Kommentar: Begrænsningen af Cr(VI) i cement til 2ppm har vist sig at være succesfuld, idet antallet af tilfælde af kromallergi grundeteksponering fra cement er faldet signifikant (Thyssen et al., 2009, Zachariae et al.,1996).Det tyske risikovurderingsinstitut(Bundesinstitut für Risikobewertung) udgavfølgende erklæring (Federal Institut for Risk Assessment, 2007) i juli 2007vedrørende restriktioner af Cr(VI) indhold i lædervarer: ”Studier fra regulatoriskemyndigheder i de føderale stater har afsløret, at mange lædervarer, som handsker,sko eller urremme, der kan komme i direkte kontakt med huden, indeholder højemængder af Cr(VI). Hexavalent krom (Cr(VI)) er et stærk allergen og kan medføreallergiske hudreaktioner som kontakteksem i inducerede/sensitiserede individer.Stoffet er blevet fundet i mere end halvdelen af de lædervarer, der er blevetundersøgt. I en sjettedel af lædervarerne var niveauet højere end 10 mg/kg læder(10 ppm). Den eneste måde man kan undgå allergiske reaktioner på, er forallergikere at undgå kontakt med lædervarer, der indeholder Cr(VI). ”Mere end enhalv million mennesker i Tyskland reagerer sensitivt på dette stof”, udtalerProfessor Dr. Andreas Hensel, President of the Federal Institute for RiskAssessment. ”Derfor må lædervarer, især lædertøj, i princippet ikke indeholdeCr(VI) overhovedet”. Derfor foreslår BfR en restriktion af brugen – så vidt muligt -af kromsalte i læderproduktionen, eller teknisk reducere koncentrationen gennemprocessen i en sådan grad, at Cr(VI) ikke længere kan detekteres i slutproduktet.Kommentar: Denne vurdering - at lave koncentrationer af Cr(VI), koncentrationerselv under detektionsgrænsen, kan have betydning for kromallergi - er i tråd medden amerikanske miljøstyrelse og reguleringen af Cr(VI) i cement.7.2 Risikovurdering7.2.1 EksponeringsmålingerDer har tidligere været tvivl om, hvorvidt man kunne bruge målinger afkromfrigivelse ved DIN 53314 (en metode svarende til ISO 17075) til at vurdererisikoen for at elicitere kromallergi (Hansen et al., 2006). 15 mennesker medCr(VI) allergi har været testet med forskellige (okkluderede) læderprøver påryggen i 48 timer. Prøverne indeholdt mellem < 3 ppm og 16,9 ppm Cr(VI). Ingensammenhæng mellem målt indhold af Cr(VI) og Cr(III) i læderet og reaktion pålæderprøverne blev set efter 48 timer. Men da læderprøven med det højeste indholdaf Cr(VI) blev båret i 14 dage som et armbånd, gav det allergiske reaktioner hos 3ud af 15 mennesker (25 %). Ingen af dem havde reageret på denne læderprøve, dade bar den (okkluderet) over 48 timer (Hansen et al., 2009). Dette indikerer, ateksponeringsmetoden er vigtig og at 48-timers testen (under okkluderede forhold)ikke er den optimale metode til at afsløre læderprøver, der udgør en potentiel risikofor at udvikle kontaktallergi. Det kan være, at frigivelsen af krom tager megetlængere tid end de 48 timer og det kan være, at specielle faktorer i lokalmiljøet,som f.eks. pH og fugtighedsniveau, skal være tilstede for at fremme frigivelsen afCr(VI).

Det vides ikke, hvor lang tid det vil tage førend krom frigives og bliverbiotilgængeligt fra sko under henholdsvis standard og ekstreme betingelser.Derudover vil andre parametre have indflydelse på den direkte hudeksponering –f.eks. brugen af sokker, sokkernes materiale og personlige hygiejnevaner. I ISO17075 måles migrationen af krom fra 2 gram læder over en periode på 3 timer.Læderet skæres i små stykker, så overfladearealet øges. Resultaterne kan opfattessom en måling af den totale potentielle eksponering af krom (Cr(VI) og Cr(III)) fralæderet.Lave niveauer af Cr(VI) kan forårsage kontaktallergi via en enkelt okkluderet(tillukket) eksponering. Den laveste identificerede grænseværdi, defineret somMET10%, for en enkelt okkluderet eksponering af Cr(VI), ligger mellem 1 og 3ppm. Eksperimenter har vist, at selv lave niveauer kan elicitere og inducere allergioverfor kemikalier generelt, hvis der sker gentagne eksponeringer (Paramasivan etal., 2010, Jensen et al., 2006).Analysemetoden giver kun pålidelige resultater over 3 ppm (3 mg/kg). Cr(VI) ilædersko kan derfor udgøre en risiko for Cr(VI) allergi. Et ikke-kvantificerbartniveau af Cr(VI), f.eks. under 3 ppm, indikerer således ikke, at der ingen risiko erfor at udvikle Cr(VI) allergi, idet elicitationsniveauet for Cr(VI) er lavere enddetektionsgrænsen. I relation til Cr(III), så er der så få data relateret tilgrænseværdier, at man ikke kan lave en decideret risikovurdering. Resultaterne kandog anvendes til at definere et potentielt problematisk område.7.2.2 Projektresultater og risiko for kromallergiI dette projekt blev 60 par lædersko (20 damesko, 20 herresko og 20 børnesko)screenet for indhold af total krom ved brug af et XRF instrument. I 50 af de 60 sko,blev der fundet et indhold af krom i overlæderet på mellem 1 og 3 %. Dette er ikkeoverraskende, idet kromforbindelser generelt anvendes i garvningsprocessen aflæder. Resultaterne svarer deslige til resultaterne i andre lignende studier. Ingensammenhæng mellem kromindhold og skokategori (herre, dame eller børnesko)eller skotype (støvler, sandaler eller almindelig sko) blev fundet. Der var dog enindikation af stigende kromindhold i dyre sko, men grundet et for lille antal prøveri denne prisklasse, kan der ikke konkluderes noget med sikkerhed.18 sko blev udvalgt til at undergå en migrationsanalyse i henhold til ISO 17075 – 6i hver skokategori. De udvalgte sko repræsenterede forskellige skotyper,prisklasser og en ligelig fordeling af kromindhold bestemt ved XRF screeningen.Analysen blev udført på overlæderet af skoen. 8 ud af de 18 analyserede sko frigavCr(VI) i en koncentration højere end detektionsgrænsen på 3 mg/kg (3 ppm) –median 6 ppm og range: 3- 62 ppm. Dette svarer til 44 % af de 18 analyserede sko.Derudover frigav en af skoene 1,5 ppm Cr(VI), men da dette er underdetektionsgrænsen, er resultatet ikke fuldt pålideligt.Alle de undersøgte sko kan udgøre en risiko for udvikling af Cr(VI) allergi hosforbrugerne. Årsagen hertil er, at analysemetoden kun giver pålidelige resultaterover 3 ppm (3 mg/kg) og at grænseværdien for udvikling af Cr(VI) allergi ligger etsted mellem 1 og 3 ppm. Dvs. sko, som ifølge ISO 17075 ikke ser ud til at afgiveCr(VI), kan ikke med sikkerhed antages, at være sikker for forbrugeren i relation tiludvikling af allergi. Pt. eksisterer der ikke nogen analysemetoder, der kan anvendestil med sikkerhed at fastslå, at der ingen risiko er for at udvikle Cr(VI) allergi vedbrug af lædersko i Danmark.Generelt gælder dog, at des højere dosis, des højere risiko for at udvikle allergi.Den højeste koncentration, der blev fundet, var 62 ppm Cr(VI). Denne

koncentration blev fundet i en herresko. Der er en væsentlig risiko for udvikling afCr(VI) allergi ved brug af denne sko forudsat, at Cr(VI) frigives under de aktuellebrugsbetingelser af skoen. Det samme gælder den næsthøjeste værdi, som var 33ppm, fundet i en børnesandal, og den tredjehøjeste værdi, som var 16 ppm, fundet ien sandal til mænd. De resterende resultater rangerede fra 3 til 6 ppm Cr(VI),hvilket ligger omkring detektionsgrænsen.I 3 ud af de 8 sko (35,5 %), der frigav Cr(VI) i en koncentration overdetektionsgrænsen, var koncentrationen over 10 ppm Cr(VI). Dette svarer til, at 3ud af de 18 analyserede sko (16,7 %) frigav Cr(VI) i en koncentration over 10 ppm.Disse resultater stemmer overens med en tysk undersøgelse evalueret af theGerman Risk Assessment Institute. I det tyske studie (BfR, 2007) blev mere end850 læderforbrugsvarer, som handsker og sko undersøgt. Halvdelen af deundersøgte lædervarer frigav Cr(VI) i en koncentration over detektionsgrænsen. Inærværende studie er det tilsvarende resultat 44 %. I en sjettedel af prøverne i dettyske studie frigav prøverne mere end 10 ppm (mg/kg), hvilket er nogenlunde ligresultaterne i nærværende studie.Eksponering af krom til huden fra lædersko er mere intens, hvis skoen bæres udenstrømper og under fugtige forhold, f.eks. i sommerperioden. 5 af skoene, der frigavCr(VI) var sandaler, hvilket svarer til 62,5 % af de sko, der viste sig at frigiveCr(VI). Derudover var der en støvle og to almindelig sko. Årsagen til at der erCr(VI) i læderet er ukendt, idet kromgarvet læder kan produceres på en måde, såman undgår, at der frigives Cr(VI) og uden at det påvirker læderets funktion. Det erimidlertid ganske uheldigt, at den type sko, som frigav den næststørstekoncentration af Cr(VI) var en sandal til børn.Kromallergi fra sko ses hyppigere hos kvinder end hos mænd. I denneundersøgelse var 4 af de 8 sko, der frigav Cr(VI) damesko, 3 var herresko og en varen børnesko. Disse resultater forklarer ikke forskellen mellem kvinder og mænd irelation til allergi. Den højere risiko for kvinder kan dog skyldes, at kvinder oftereend mænd bruger sandaler/stiletter, som bæres uden strømper. Det kan ogsåskyldes, at kvinder oftere end mænd køber nye sko, hvilket betyder, at denakkumulerede risiko hos kvinder er større (hvis man antager at frigivelsen af kromer størst i begyndelsen af skoens ’levetid’).I 10 af de undersøgte sko fandtes ikke detekterbart Cr(VI), hvilket betyder, at derenten er meget lave niveauer af Cr(VI) til stede – eller slet ingen Cr(VI) til stede.Det er ikke muligt, at udelukke en risiko for udvikling af allergi, idet man ikke kanudelukke, at gentagne eksponeringer af meget lave doser af Cr(VI) kan udløseallergiske reaktioner. Andre årsager til at man ikke kan udelukke en risiko for atudvikle allergi selv ved udektekterbare niveauer er, at faktorer som f.eks.mikrobiologisk forurening og pH værdi (som påvirker den form krom befinder sigpå) også kan influere på risikoen for at udvikle allergi. På den anden side, så kandet ikke betvivles, at des højere dosis, des højere risiko for at udvikle allergi.Totalindholdet af Cr(III) blev også kvantificeret i dette projekt. Mængden varieredefra < 0,5 mg/kg (ppm) til 303 ppm. Cr(III) kan omdannes til Cr(VI) og vice versa –alt afhængig af pH værdien og andre faktorer. Cr(III) bindes nemt til proteiner oger derfor ’fanget’ i de ydre lag af huden (stratum corneum laget). Generelt tolerereshøjere niveauer af Cr(III) end Cr(VI), idet Cr(VI) er vandopløseligt og derfor nemtgennemtrænger huden. I en undersøgelse blev grænseværdien MET10%for Cr(III)sat til 0,18 �g/cm2, hvilket svarer til 6 ppm. I nærvende studie overskred alle sko –på nær tre – denne værdi. I en anden undersøgelse blev den tilsvarendegrænseværdi sat til en værdi tæt på 200 gange højere, hvilket svarer til over 1000ppm Cr(III), en værdi ingen af skoene i nærværende studie overskred.

Der blev i nærværende projekt ikke fundet nogen sammenhæng mellem frigivelsenaf Cr(VI) og det totale indhold af krom. Nogle af de sko, der frigav højekoncentrationer af Cr(VI), indeholdt kun lave koncentrationer (undergennemsnittet) af krom – f.eks. sko nr. 63 og 24. 3 sko havde intet detekterbartCr(VI) og meget lave niveauer af Cr(III) – fra <0,5 ppm til 3,3 ppm. Detteindikerer, at det er muligt, at producere læder, der ikke frigiver signifikantemængder af krom, dvs. læder som har en lavere risiko for at forårsage udvikling afallergi. Det antages, at der sælges ca. 1,85 mio. par lædersko om året i Danmark. Idette projekt blev 60 par lædersko købt og 18 af disse udvalgt tilmigrationsanalyse. Der blev under udvælgelsen taget hensyn til en ligelig fordelingmellem typer af sko, kategorier af sko og prisniveauer. Alligevel repræsenterer de18 udvalgte sko et relativ lille udsnit af det samlede marked for sko. Men selv omder kunne være en bias i udvælgelsen, så er den ikke systematisk og resultaterne ertillige identisk med resultaterne fra en tysk undersøgelse af mere end 850produkter, hvilket støtter validiteten og relevansen af resultaterne i relation til dedanske forbrugere.

7.2.3 KonklusionHexavalent krom (Cr(VI)) i lædersko kan udgøre en risiko for udvikling af Cr(VI)allergi. Der blev frigivet hexavalent krom i 8 af de 18 sko (44 %), der blevanalyseret. I en sjettedel af skoene blev der frigivet høje niveauer af Cr(VI) –defineret som mere end 10 ppm Cr(VI). Sandaler så ud til at væreoverrepræsenteret blandt de sko med detekterbart Cr(VI). Dette er bekymrende,idet sandaler ofte bæres med bare fødder og derved er risikoen for direkteeksponering af Cr(VI) formentlig højere. Intet forhold mellem Cr(VI) og Cr(III)niveauer blev fundet. Grundet begrænsede (samt for varierende) data vedrørendeen grænseværdi for udvikling af Cr(III) allergi, kan der ikke siges noget omrisikoen for at udvikle Cr(III) allergi ved brug af skoene i dette projekt.Risikoen for at udvikle allergi ved brug af sko, der frigiver krom, vil påvirkes afbrugsforhold som f.eks. fugtighed, pH, mikrobiologisk forurening og tidligeretilfælde af hudsygdomme – på en måde, som endnu ikke er fuldt afklaret. Dettebetyder, at sko med en lav frigivelse af Cr(VI) under specielle forhold også kanudgøre en risiko for, at brugeren udvikler allergi. Imidlertid gælder den generelle’regel’, at des højere dosis af allergenet, des større risiko for at udvikle allergi.Personer, som allerede har udviklet Cr(VI) allergi, kan være så følsomme, at de vilreagere på niveauer af Cr(VI), der ligger under detektionsgrænsen.I tre par sko blev der frigivet lave koncentrationer af både Cr(VI) og Cr(III),hvilket indikerer, at det er teknisk muligt, at producere garvet læder uden en højfrigivelse af kromforbindelser og derved en reduceret risiko for at udvikle allergi.XRF screeningen viste, at tre par sko ikke indeholdt noget krom. Imidlertid erdetektionsgrænsen for XRF screeningen 0,01 %, dvs. det kan ikke udelukkes, atskoene kan indeholde små mængder af krom. Dog, så er niveauet så lavt, at det kanantages, at læderet på disse sko er garvet med en metode, der ikke anvender krom.Et Nikkel direktiv blev introduceret i EU i 1994. Direktivet var baseret på en danskregulering af frigivelse af nikkel fra metalgenstande, der var i tæt kontakt medhuden. Reguleringen har vist sig at være meget succesfuld, og der er siden sket ensignifikant reduktion i tilfælde af nikkelallergi hos unge kvinder i Danmark(Thyssen et al., 2009b). Baseret på erfaringerne fra denne regulering af nikkel,kunne en tilsvarende regulering af krom i læder være en måde at reducere antalletaf tilfælde af kromallergi.Alt i alt tyder resultaterne i dette projekt på, at dererproblemer med indhold ogafgivelse af krom fra lædersko i Danmark. Omfanget af problemet er imidlertidsvært at få præcist afklaret, idet de tilgængelige analysemetoder anvender endetektionsgrænse, der ligger over den grænseværdi, der antages at udløse Cr(VI)allergi.

Allenby CF, Goodwin BF. ”Influence of detergent washing powders on minimaleliciting patch test concentrations of nickel and chromium.”Contact Dermatitis. 1983 Nov;9(6):491-9.Basketter DA, Briatico-Vangosa G, Kaestner W, Lally C, Bontinck WJ.”Nickel, cobalt and chromium in consumer products: a role in allergic contactdermatitis?” Contact Dermatitis. 1993 Jan;28(1):15-25.Basketter D, Horev L, Slodovnik D, Merimes S, Trattner A, Ingber A.”Investigation of the threshold for allergic reactivity to chromium.”Contact Dermatitis. 2001 Feb;44(2):70-4.Basketter DA, Angelini G, Ingber A, Kern PS, Menné T.”Nickel, chromium and cobalt in consumer products: revisiting safe levels in thenew millennium”. Contact Dermatitis. 2003 Jul;49(1):1-7.BfR, 2007. ”Chromium (VI) in leather clothing and shoes problematic for allergysufferers!”. Federal Institut for Risk Assessment. 10/2007. 2007.Federal Institut for Risk Assessment, 2007. “Chromium (VI) in leather clothingand shoes problematic for allergy sufferers!”. 02.07.2007. Federal Institut for RiskAssessment, Thielallee 88-92. Berlin.http://www.bfr.bund.de/cd/9575Fischer LA, Menné T, Johansen JD. ”Experimental nickel elicitation thresholds – areview focusing on occluded nickel exposure”. Contact Dermatitis 2005; 52: 57-64.Fischer LA, Voelund A, Andersen KE, Menné T, Johansen JD. ”The dosis-responsrelationship between patch test and ROAT and the potential use for regulatorypurposes”. Contact Dermatitis 2009;614:201-8.Fowler JF, Kauffman CL, Marks JG, Proctor DM, Frederick MM, Otani JM, FinleyBL, Paustenbach DJ, Netercott JR. ”An environmental hazard assessment of low-level dermal exposure to hexavalent chromium in solution among chromium-sensitized voluenteers”. J Occup Environ Med. 1998;41(3):150-60.Friedmann PS, Moss C, Shuster S et al. ”Quantitative relationships betweensensitizing dosis of DNCB and reactivity in normal subjects”. Clin. Exp. Immunol.1983;53:709-15.Gerberick GF, Robinson MK, Felter SP, White IR, Basketter DA. ”Understandingfragrance allergy using an exposure-based risk assessment approach”. ContactDermatitis. 2001 Dec;45(6):333-40.Geier J, Schnuch A, Frosch PJ. ”Contact allergy to dichromate in women”.Dermatol Beruf Umwelt 2000:48:4-10.

Hansen MB et al. 2002. ”Quantitative aspects of contact allergy to chromium andexposure to chrome-tanned leather”. Contact Dermatitis 2002:47:127-134.Hansen MB, Johansen JD, Menné T. ”Chromium allergy: Significance of bothCr(III) and Cr(IV) ”. Contact Dermatitis 2003: 4:206-214.Hansen MB, Menné T, Johansen JD. ”Cr(III) reactivity and foot dermatitis inCr(VI) positive patients”. Contact Dermatitis 2006:54(3):140-4.Hansen MB, Menné T, Johansen JD. 2006B ”Cr(III) and Cr(VI) in leather andelicitation of eczema”. Contact Dermatitis. 2006:54(5):278-82.Hansen MB, Menné T, Johansen JD. 2006C. ”Cr(III) reactivity and foot dermatitisin Cr(VI) positive patients”. Contact Dermatitis 2006:54(3):140-4.Hauber C and Germann H-P. ”Untersuchen zur Entstehung und Vermeidung vonChromat in Leder”. Leder & Haüte Markt 1999, 9, 25.Hwang M, Yoon EK, Kim JY, Son BK, Yang SJ, Yun MO, Choi SS, Jang DD,Yoo TM. ”Safety assessment of chromium by exposure from cosmetic products”.Arch Pharm Res 2009:32:2:235-24.Jensen CD, Johansen JD, Menné T, Andersen KE. “Increased retest reactivity byboth patch and use test with methyldibromoglutaronitrile in sensitized individuals”.Acta Derm Venereol. 2006;86(1):8-12.Kosann MK, Brancaccio RR, Shupack JL, Franks AG, Cohen DE. ”Six-hourversus 48-hour patch testing with varying concentrations of potassiumdichromate”. Am J Contact Dermat 1998:9:2:92-5.Nardelli A, Taveirne M, Drieghe J, Degreef H, Goossens A. 2005. ”The relationbetween the localisation of foot dermatitis and the causative allergens in shoes: a13-year retrospective study”. Contact Dermatitis 53:201-6.Nethercott J, Paustenbach D, Adams R, Fowler J, Marks J, Morton C, Taylor J,Horowitz S, Finley B. ”A study of chromium induced allergic contact dermatitiswith 54 voluenteers: implications for environmental risk assessment”.Occupational and Environmental Medicine 1994;51:371-380.Nielsen NH, Kristiansen J, Borg L, Christensen JM, Poulsen LK, Menné T.”Repeated exposures to cobalt or cromate on the hands of patients with handeczema and contact allergy to that metal”. Contact Dermatitis 2000;43:4:212-5.Paramasivan P, Lai C, Pickard C, Ardern-Jones M, Healy E, Friedmann PS.”Repeated low dose exposure is an effective sensitizing stimulus – a factor to betaken into account in predicting sensitization risk”. Br J Dermatol. 2010Mar;162(3):594-7.Robinson MK, Gerberick GF, Ryan CA, McNamee P, White IR, Basketter DA.”The importance of exposure estimation in the assessment of skin sensitizationrisk”. Contact Dermatitis. 2000 May;42(5):251-9.Rydin, S. 2002. ”Undersøgelse af indholdet af Cr(VI) og Cr(III) i lædervarer på detdanske marked”. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Kortlægningnr. 3. 2002. Teknologisk Institut, Miljø.

SCCP, 2008. “Opinion on Dermal Sensitisation Quantitative Risk Assessment(Citral, Farnesol and Phenylacetaldehyde) ”. Scientific Committee on ConsumerProducts, SCCP. 24 June 2008.http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_sccp/docs/sccp_o_135.pdfSwedish Society for Nature Conservation, 2009. Report “Bad shoes stink –productsurvey focusing on certain hazardous chemicals in leather shoes”.http://www.naturskyddsforeningen.se/upload/press/badshoes.pdfTEGEWA, Recommendations of the TEGEWA. Association to avoidchromium(VI), August 1997.Thyssen JP, Jensen P, Carlsen BC, Engkilde K, Menné T, Johansen JD. 2009. ”Theprevalence of chromium allergy in Denmark is currently increasing as a result ofleather exposure”. Br. J. Derm. 2009:1-6.Thyssen JP, Johansen JD, Menné T, Nielsen NH, Linneberg A. ”Nickel allergy inDanish women before and after nickel regulation”. N Engl J Med2009b:21:360(21):2259-60US EPA. 2006. US Environmental Protection Agency. ”Response-to-Comments:EPA’s Response to the Comments Submitted by Forest Products ResearchLaboratory (FPRL) on the Occupational and Residential Assessment of IndividualsExposed to Hexavalent Chromium (Cr(VI)) in Acid Copper Chromate (ACC)Pressure-Treated Wood. 8th January, 2007. www.regulations.gov - search fordocument EPA-HQ-OPP-2006-0606.Wass U, Wahlberg J. ”Chromated steel and contact allergy. Recommendationconcerning a ‘threshold limit value’ for the release of hexavalent chromium”.Contact Dermatitis 1991;24(2):114-8.Zachariae CO, Agner T, Menné T. ”Chromium allergy in consecutive patients in acountry where ferrous sulphate has been added to cement since 1981”. ContactDermatitis 1996;35:2:83-5.

Testresultaterne af alle 60 lædersko (overlæder og indersål) kan ses i nedenståendetabel. Detektionsgrænsen (LOD) er estimeret til 0,01 %.Sko nr.1122333445566778899101011111212131314141515161617171818Produkt typeDamesko - støvleDamesko - støvleDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - støvleDamesko - støvleHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - sandalHerresko - sandalHerresko - støvleHerresko - støvleBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - almindeligDamesko - almindeligDamesko - sandalDamesko - sandalOmråde testetindersålenoverlæderetindersålenoverlæderetindersålenoverlæderetindersålenoverlæderetindersålenoverlæderetindersålenindersålenoverlæderetoverlæderetindersålenoverlæderetindersålenindersålenoverlæderetindersålenoverlæderetoverlæderetindersålenindersålenoverlæderetoverlæderetindersålenoverlæderetindersålenoverlæderetindersålenoverlæderetindersålenoverlæderetindersålenoverlæderetindersålenKrom(%)1,91,72,11,41,90,10,11,51,42,11,01,40,21,61,61,81,61,70,71,81,61,30,71,81,71,90,81,40,91,51,41,71,32,01,80,7< LOD

Damesko - almindeligDamesko - almindeligDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - støvleDamesko - støvleDamesko - sandalDamesko - sandalHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - støvleHerresko - støvleHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligHerresko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - sandalBørnesko - sandalBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - støvleBørnesko - støvleBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligBørnesko - støvleBørnesko - støvleBørnesko - almindeligBørnesko - almindeligDamesko - støvleDamesko - støvleDamesko - støvleDamesko - støvleDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - støvleDamesko - støvleDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - sandalDamesko - støvleDamesko - støvleDamesko - almindeligDamesko - almindeligHerresko - almindelig