Svar:

Rio+20 konferencen er en af de store prioriteter under detdanske EU formandskab. Det bliver uden tvivl en udfordrendeopgave for alle implicerede parter at lande et resultat i Rio,som bringer bæredygtighedsdagsordenen videre.

På grund af vores EU formandskab vil der formelt set være etrelativt smalt manøvrerum i forhold til at fremme eventuellesærlige danske mærkesager på konferencen.

På den anden side, så vil regeringen selvfølgelig arbejde for atEU’s samlede bidrag til Rio+20 konferencen bliver så ambiti-øst, som overhovedet muligt.

Siden 1992, hvor målene og visionerne for en global bære-dygtig udvikling for alvor blev sat på dagsordenen, er der sketmange og store fremskridt på visse områder, fx. ift. fattigdom.

Desværre må man samtidig konstatere, at selvom vores sam-fund og vores økonomier bliver mere og mere globaliserede,så har den internationale beslutningskraft i FN systemet i desenere år kun i begrænset omfang været tilstede. Men vi vilselvfølgelig forsøge at få truffet gode og fremsynede beslut-ninger i Rio.

Helt overordnet er det regeringens ambition, at Rio+20 konfe-rencen mobiliserer fornyet politisk vilje. Vi ønsker, at derkommer mere fart på implementering af konkrete bæredygtig-hedstiltag fra såvel regeringerne, den private sektor og øvrigecivilsamfundsinteressenter.

Regeringen er meget enig i de to overordnede temaer for Riokonferencen – grøn økonomi og de institutionelle rammer forbæredygtig udvikling. Begge dele er afgørende for, at verdenbevæger sig i en mere bæredygtig retning. En grøn økonomiskal sikre konkrete skridt i retning af bæredygtig udvikling ogfattigdomsbekæmpelse. Institutionelle forandringer af FN sy-stemets håndtering af miljø og bæredygtig udvikling skal sik-

I forhold til grøn økonomi set i lyset af bæredygtig udviklingog fattigdomsbekæmpelse, prioriterer regeringen at fremmeden globale indsats. En grøn økonomi, hvor der er fokus påøgede investeringer i grønne løsninger i alle lande, i alle væ-sentlige sektorer og områder.

Med hensyn til de institutionelle rammer er det regeringensambition at medvirke til at reformere FN’s institutionellerammer for bæredygtig udvikling, og herunder den miljømæs-sige indsats. Det er åbenlyst, at der er behov for institutionelleforandringer af FN, hvis der skal opnås resultater i forhold tilen bæredygtig udvikling og en effektiv, globalt koordineretbeskyttelse af miljøet.

regeringens ”Global Green Growth Forum” initiativ og denaktive danske indsats i forhold til at påvirke Rio+20dagsordenen i FN forhandlingsklimaet i New York.

Svar:

Det er klart, at den danske regerings ønsker må ses i forholdtil de meget store og magtfulde aktører, der har en interesse igrøn økonomi, fattigdomsbekæmpelse og reformer af FN sy-stemet. Danmarks holdninger til Rio+20 konferencen skal væ-re ambitiøse og realistiske på én og samme tid. Ikke mindstset i lyset af de meget forskelligartede nationale forhold i ver-den.

1) Det ene er de mellemstatslige tekstforhandlinger i det for-melle FN regi, hvor udsigterne til væsentlige, konkrete frem-skridt ikke er opløftende. I det nuværende FN forhandlings-klima i New York er det en stor udfordring at blive enige omnoget fremadrettet på nuværende tidspunkt. Interesseforskel-lene mellem de forskellige stater i verden er betydelig.

2) Det andet spor er de ikke-forhandlede forpligtelser og bi-drag fra både regeringer, virksomheder og andre interessenter.Især mobilisering af det private erhvervsliv er et vigtigt fo-

kusområde. Det er åbenlyst, at offentlige investeringer og ind-sats langt fra er tilstrækkeligt, når man ser på det enorme in-vesteringsefterslæb, der er på globalt plan, når det kommer tilgrøn økonomi, Flere innovative partnerskaber mellem det of-fentlige og det private, samt større tydelighed omkring er-hvervslivets fordele ved en omstilling mod grøn økonomi, ernødvendige forudsætninger for at der sker væsentlige frem-skridt.

Når det kommer til grøn økonomi, er der ingen tvivl om, atdet er et stort og vigtigt emne, som har skabt meget debat ogvigtige nationale initiativer over de seneste par år. Men der erogså meget store interesseforskelle i forhold til, hvad der erdet centrale i grøn økonomi på internationalt plan.

Især dele af G77 gruppen har udtrykt skepsis omkring grønøkonomi begrebet og de mulige negative effekter, det kan ha-ve på deres konkurrencedygtighed og økonomiske vækstmu-ligheder. Det er et langt, sejt træk at komme frem til en opera-tionel forståelse af ”den grønne økonomi” og de konkreteskridt, som forskellige lande med forskellige udgangspunkter,kan tage for at gøre deres økonomier mere ”grønne”.

Forhåbentlig vil Rio+20 være i stand til at bringe dagsordenenvidere, dels ved at vedtage en ”Green Economy Roadmap”,som skal fremme national og regional implementering af stra-

tegier for grøn økonomi, og dels ved at eksponere relevanteområder, hvor det internationale samfund bliver nødt til at ar-bejde for grønnere økonomiske beslutninger og grønnere tek-nologiske løsninger.

For at sikre en konkretisering af mål og midler frem mod engrøn økonomi er det nødvendigt at fokusere på klart identifi-cerede temaer, som fx ressourceeffektivitet, forurening, fat-tigdomsbekæmpelse, jobskabelse og finansiering.

Regeringen finder umiddelbart, at det er særlig relevant at fo-kusere på fx energi, vand, fødevarer, oceanerne og bæredygtigproduktion og forbrug samt biodiversitet.

Det er også vigtigt at fremme beslutninger, der skaber incita-menter for en omstilling til grøn økonomi. Det kunne dreje sigom udvikling af markedsbaserede instrumenter i miljøpolitik-

Det er desuden et fokusområde for regeringen, at der arbejdesfrem mod fornyede internationale bæredygtighedsmålsætnin-ger i forhold til grøn økonomi, som både er realistiske, om-kostningseffektive og implementerbare. Den omtalte ”GreenEconomy Roadmap” kunne være et vigtigt, første skridt.

Beslutninger i forhold til de institutionelle rammer for bære-dygtig udvikling vil forhåbentligt bestå af dels en beslutningom at styrke FNs miljøprogram, UNEP, dels en beslutning omat effektivisere den brede bæredygtighedsdebat i FN systemet.Miljøministeriet deltog d. 19.-21. juli i et højniveau dialog-møde i Solo, Indonesien, om det institutionelle rammeværkfor bæredygtig udvikling. På mødet blev det bl.a. diskuteret

om der skal oprettes et Råd for Bæredygtig Udvikling i FNregi. En reform af FN’s Bæredygtighedskommission blev og-så debatteret især med fokus at implementere eksisterende af-taler og målsætninger. En vigtig pointe, som ofte blev frem-ført på Solo-mødet, var nødvendigheden i at integrere både delokale, nationale og regionale aktørers indsats.

Den seneste session for FN’s Bæredygtighedskommission –her i maj 2011 hvor jeg deltog - viste med al tydelighed, at denuværende organer i FN har svært ved at løfte opgaven.

Det er derfor regeringens ambition, at der træffes beslutningerom reform af FN’s institutionelle rammer for såvel bæredyg-tig udvikling som miljømæssige forandringer.

Svar:

Kommissionens Rio+20 meddelelse er et vigtigt startskud foretableringen af EU’s holdning til Rio+20. Der er derfor ogsåblevet holdt en tæt kontakt til Kommissionen under deresskrivning af meddelelsen, for at fremme en ambitiøs linje fraKommissionens side.

Det polske formandskab – for hvem formandskabsrollen jo erny – har trukket på de danske erfaringer med at forberede de-res formandskab. Dette gør vi naturligvis både for at hjælpepolakkerne, men bestemt også fordi vi ved, at polakkernesforberedelse af EU's Rio+20 linjer, er meget væsentlig for vo-res formandskab.

Derudover er der en aktiv dialog med flere af de andre EUmedlemsstater, privat sektor aktører og civilsamfundsrepræ-sentanter omkring hvordan man kan modne og fokusere dags-ordenerne for både grøn økonomi og for de institutionellerammer for bæredygtig udvikling.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at formandskabsrollen jomedfører visse begrænsninger. Danmark forventes ikke somformandskabsland at fremføre selvstændige holdninger somsådan men i højere grad at fremme enighed mellem alle EU’s27 medlemsstater.

Meget den samme rolle har Brasilien, som vært for Rio+20.Og det er derfor også naturligt, at vi fra dansk side er i særligtæt dialog med Brasilien for at koordinere, hvordan det sikres,at der globalt bliver taget nogle reelle skridt fremad for enbæredygtig udvikling. Brasilien er dog fortsat på et gansketidligt stade i deres forberedelser af Rio+20 konferencen. Deter regeringens ambition at intensivere dialogen med isærBrasilien op til Rio+20-konferencen.

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet deltog mandag ogtirsdag i denne uge i en uformel drøftelse om Rio+20 arrange-ret af Brasilien, som havde samlet ca. 40 centrale lande. For-målet med mødet var at kick-starte debatten om mulige kon-kreter resultater af Rio+20. Diskussionerne omkring grønøkonomi var positive og det blev bekræftet, at emner somenergi, vand, landbrug og fødevaresikkerhed formentlig vilvære en del af den formelle tekst forhandlingsproces. Der teg-ner sig også et billede af, at Rio+20 måske kan igangsætte enproces med at forhandle globalt accepterede bæredygtigheds-målsætninger på 5-10 områder. Disse nye, globale målsætnin-ger kan eventuelt vedtages som afløsere for Millennium De-velopment Goals, der som bekendt løber frem til 2015.

Omkring reformen af de institutionelle rammer for bæredygtigudvikling, er det umiddelbart på nuværende tidspunkt sværereat se, at Rio+20 kan levere noget afgørende nyt. Der var dogen meget stor gruppe af lande, som tilkendegav, at den miljø-mæssige del af FN skal styrkes, mens andre mere skeptiskelande fremhævede, at den sociale og økonomiske dimensionhar et mindst lige så stort behov for at blive styrket i FNsammenhæng.

Det er også klart, at vi får brug for at de relevante ministerierarbejder aktivt sammen frem mod Rio konferencen.Udenrigsministeriets tilstedeværelse rundt omkring i devigtige hovedstæder og især i New York er meget værdifuld.

Et helt konkret eksempel på det gode samarbejde er ennyansat medarbejder i Nairobi med særligt ansvar forunderstøtte det danske EU formandskab i forhold til UNEP.Her er Udenrigsministeriet og Miljøministeriet gået sammenom at dele udgiften til den pågældende medarbejder.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. DV, DW og

DX stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Spørgsmål DV:

Svar:

Spørgsmål DW:

Svar:

Spørgsmål DX:

Svar: