Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 731
Offentligt
Folketingets sekretariatFolketingetChristiansborg1240 København K
17. august 2011
Vedlagt fremsendes i 30 eksemplarer henvendelse til Folketingets Miljø- ogPlanlægningsudvalg.Henvendelsen skal ses i sammenhæng med det fælles foretræde somJammerbugt Kommune og landmandsgruppen har i Miljø- og Planlægnings-udvalget torsdag den 25. august 2011,
Venlig hilsen,,£2-^^^T
y
Kopi til:Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, miljøminister Karen Ellemann,fødevareminister Henrik Høegh samt til borgmester Mogens Gade ogmiljøudvalgsformand Jens Chr. Colding, Jammerbugt Kommune
FolketingetsMiljø og Planlægningsudvalg17. august 2011Skal miljøkrav have karakter af en 'de facto ekspropriation?Landbruget i Jammerbugt Kommune, der er en del af oplandet til Limfjorden, belastes økonomisk ogdriftsmæssigt urimelig hårdt af de miljøkrav, der foreslås i udkastet til oplandets vandplan. En aktueløkonomisk analyse fra Landbrug og Fødevarer viser, at landmænd i Limfjordsregionen med de ca.20% landbrugsarealet vil opleve kravene som en " 'de facto ekspropriation" af deres bedrift.Midt i den økonomiske krise, der fortsat udvikler sig i en ubehagelig og meget negativ retning, er detikke rimeligt, at man på grundlag af en yderst tvivlsom reduktionsopgørelse, pålægger erhvervetdrifts- og omkostningsmæssige vilkår, der får den slags uhyggelige konsekvenser!I den økonomisk kritiske situation, er det nødvendigt med initiativer, der kan forbedre landbrugetsrammevilkår - også i Limfjordsregionen. Landbruget er et kapitalintensivt erhverv, der rammeshårdt ikke blot af den økonomiske krise, men også af de drifts- og omkostningsmæssige vilkår, der eret resultat af regionens vandplan.Vi har brug for rammevilkår, der kan bidrage til at få brudt den negative spiral, som erhvervet bådeøkonomisk og finansielt er inde i øjeblikket og som betyder fortsat faldende kreditværdighed ogforsat stigende vanskeligheder med at få finansieret løbende drift og investeringer, der skal kunnebidrage til øget vækst, beskæftigelse og velfærd - også i de lokalsamfund, vi er en del af.Som et bidrag til forbedring af rammevilkårene opfordres Folketinget til foretage følgende ændringeri forslaget til vandplan for Limfjorden.1. I lyset af en yderst tvivlsom reduktionsopgørelse bør man ændre nogle af de virkemidler, erforeslået/besluttet for landbruget i oplandet til Limfjorden. De vintergrønne marker børgenindføres i stedet for de tabgivende efterafgrøder. Kravene om kvotereduktion samt forbudmod jordbearbejdning og pløjning af fodergræsmarker i visse perioder bør samtidig ophæves.Løsningen går ud på at finde gode miljømæssige alternativer, der kan bidrage til at forbedrede økologiske forhold i Limfjorden uden at belaste erhvervet med yderligere store tab ogomkostninger.2. En yderligere reduktion af N- belastningen i Limfjorden, må ske ved, at staten genetablere destenrev, der er fjernet og som er en afgørende faktor for at opnå de ønskede økologiskeforbedringer i fjorden jf. den 3 år gamle rapport fra DMU/DHI om "Stenrev i Limfjorden .Et stenrev på blot 2 km2i fjorden kan nedsætte behovet for kvælstofreduktion fra oplandetmed 800 - 1.000 tons/år vel at mærke som en engangsinvestering med varig effekt. Forslagetom, at landbraget skal pålægges en yderligere reduktion i kvæistofafstrømningen fraoplandet, påfører kun erhvervet yderligere store årlige tab og omkostninger, uden at manopnår de ønskede økologiske forbedringer i Limfjorden.3. Med stigende risiko for skybrud og ekstremnedbør, bør man politisk vælge løsninger, derunderstøtter befolkningens behov for at sikre sig imod oversvømmelser af boliger, marker ogafgrøder og tab af store samfundsmæssige værdier. Derfor er det helt afgørende, at man ikkepolitisk nedprioriterer vedligeholdelsen af de danske vandløb og at man også undlader atstille økonomiske ressourcer til rådighed for en sådan nedprioritering. Folketinget bør
forlange, at alle vandløb bliver klassificeret på grandlag af EU's retoingslinjer, sådan som deer beskrevet i EU Guidance Document no. 4. Det er blevet oplyst, at 95 % af vandløbene iHolland er udpeget som stærkt modificerede. I Nordtyskland er det over halvdelen. ILimfjordsregionen kun 8 %, hvilket skyldes, at bestemmelserne om stærkt modificeredevandområder her er anvendt i sammenhæng med bl.a. bysamfund og ikke i sammenhængmed dræning af landbrugsarealer. Folketinget opfordres til sikre, at man ikke fravælgerdræning af landbrugsjord som kriterium ved klassificeringen af danske vandløb. Har vi ikkesikkerhed for at kunne dyrke jorden på grund af oversvømmelse og forsumpning af jorden, ergrundlaget for at forsætte landbrugsproduktionen og sikre kreditværdigheden ikke til stede.Inden vandplanen godkendes, bør Folketinget sikre sig, at der ikke er tale omoverimplementering i forhold til EU jf. den politiske aftale om "Landbrugets udvik-lingsmuligheder"4. Folketinget bør ikke fastsætte bindende retningslinjer i vandplanen for hvor og i hvor mangevandløb, der skal gennemføres reduceret/ophør af vandløbenes vedligeholdelse og foretagesvandløbsrestaureringer. Den beslutning bør man overlade til den enkelte kommune. I en tidmed stigende risiko for ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser, bør det udelukkendevære kommunens kompetence at fastlægge bestemmelserne om vedligeholdelsen og sikre dehensyn der skal tages til lokale afvandingsbehov. Kommunen kender reguleringsmulighe-derne og har foradsætningeme for i samarbejde med de berørte borgere at finde fornuftigeløsninger og kan vurdere konsekvenserne for borgerne og erhvervslivet.5. En ikraftsættelse af loven om randzoner bør suppleres med bestemmelser, der giverkommunerne lovhjemlet adgang til at godkende etablering af minivådområder til afløsningbåde af de 10 meter brede randzoner langs vandløb og de i vandplanen foreslåedestandardindsatskrav.6. For at forbedre data og videngrundlaget, er der et stort behov for eksakte og kvalificeredeopgørelser, der dokumenterer afstemningen af næringssalte til Limfjorden. Vi støtterinitiativet om at få gennemført måleprogrammer bl.a. i tilknytning til de store pumpestationeri Jammerbugt Kommune, der sikrer afvandingen af meget store arealer.Med håbet om en velvillig behandling af forslageneVenlig hilsen på v e g n c ^ ^ /s^é^P^
C^j£^<£^
<^
1. Martin Gregersen, Rævlrédvej 41, 9440 Aabybro2. Lars Jørgen Larsen, Omfartsvejen 1, Kaas, 9490 Pandrup3. Niels Erik Larsen, Søndergaardsvej 35, Fristrup, 9440 Aabybro,4. Lars Dam - Jensen, Aastrupvej 61, 9440 Aabybro5. Mogens Kristiansen, Tranumvej 180, Birkelse, 9440 Aabybro6. Johnny Madsen, Rævhedevej 33, 9440 Aabybro7. Jørgen Skeel, Kammerherrensvej 49, 9440 Aabybro8. Carsten Søborg, Tranumvej 22, Birkelse, 9440 Aabybro9. Per Østerrøgild, Fristrupvej 6, 9460 Brovst10. Kristian Østergaard, Gi. Landevej 150, Ryaa, 9440 AabybroVedlagt:Økonomisk analyse af 9. august 2011 fra Landbrug & Fødevarer"Stenrev i Limfjorden - En anden måde at nå miljømålene på", af Flemming Møhlenberg, DHI
Økonomiskanalyse9. august 2011Axelborg, Axeltorv 31609 København VT+45 3339 4000F+45 3339 4141E [email protected]VVwww.lf.dk
Limfjordsområdet hårdt ramt af vandplanerneVandplaner - statusEn nødvendigændringI den første offentliggørelse af vandplanerne - den såkaldte tekniskeforhøring fra 14. januar 2010 - var der lagt op til, at landbrugets udledning afkvælstof inden udgangen af 2015 skulle reduceres med i alt 19.000 tons.Reduktionen var fordelt med 9.000 tons, hvor der blevet peget på en rækkekonkrete virkemidler, og 10.000 tons, der skulle reduceres via etablering afet markedssystem for omsættelige markedskvoter. Der blev ikke peget påkonkrete virkemidler for reduktionen med de sidste 10.000 tons kvælstof,andet end at reduktionen altså skulle ske ved brug kvoter.Det er ikke så mærkeligt, at der ikke kunne peges på konkrete virkemidlerfor de 10.000 tons. Landbrugets kvælstofoverskud er allerede kraftigtreduceret, og med reduktionen på yderligere 9.000 tons er stort set allemuligheder på kort sigt udtømt.Selv de reduktionskrav der er fastlagt på kort sigt vil være en stor økonomiskbelastning for landbruget i Limfjordsregionen, hvilket taler for at findealternative løsninger for landbruget i oplandet.Omsættelige markedskvoter løser ikke dette problem. For det første eromsættelige kvoter slet ikke egnet til at løse en miljøudfordring, som er sågeografisk i sin natur. For det andet skal de tekniske muligheder være tilstede, hvis kvoterne skal have nogen effekt. Hvis der ikke er mulighed for atleve op til kravene på anden måde, må landmanden indskrænke sinproduktion med deraf følgende alvorlige konsekvenser for samfunds-økonomien.Efter en kortlægning af, at vore nabolandes planer for indfasning af kravenei vandrammedirektivet, blev den sidste del af kravet - reduktionen på 10.000tons - i februar i år udskudt til 2027.Limfjordsområdet hårdt ramtUdfordringer iDanmarkDen konkretevirkelighedDanmark er på mange måder et vandrigt land. Kystlinjen hører til Europaslængste med sine over 7.000 km., hvilket skyldes de mange øer, søer ogfjorde. Der findes over 100.000 søer og over 65.000 km vandløb.Diversiteten, kombineret med en geografisk differentieret husdyrbestand,bevirker, at de økonomiske konsekvenser af vandplanerne rammer skævt.Konsekvenser vil være, at mange landmænd i områder med storereduktionskrav reelt vil opleve en 'de facto ekspropriation' af deres bedrifter.
Landbrug & Fødevarer
En videreførelse af produktionen vil i praksis være umulig, fordiarealtilliggenderne er så hårdt beskåret, at størrelsesøkonomien ihusdyrproduktion ikke længere er til stede. Det vil i praksis betyde, atallerede foretagne investeringer i produktionsapparatet ikke længere kanudnyttes fuldt ud, hvilket kan medføre konkurs.De fleste af de 23 vandplaner rammer hårdt,udelukkende fokuseret på Limfjordsområdet:dette notat er der imidlertid
Limfjordsområdetskal reducere mest
I Limfjordsområdet udgør den del af reduktionen, der på landsplan svarer tilde 9.000 tons, et krav på 2.178 tons, mens den del af reduktionen, dersvarer til de 10.000 tons på landsplan, udgør et krav på 3.775 tons årligt.Selv om de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af den første del afreduktionen på 2.178 ton overordnet set vurderes at være marginale, vilmange landmænd i Limfjordsregionen opleve meget store økonomiske tabsom følge heraf.
Risiko for tab af5.300jobs
Dertil kommer, at en reduktion på yderligere 3.775 tons vil medføre alvorligebeskæftigelsesmæssige og økonomiske konsekvenser. Beregningerne visersåledes, at 2.000 jobs i landbruget ville forsvinde i kommunerne iLimfjordsområdet, og at yderligere 3.300 jobs i afledte sektorer ville gå tabt,så der i alt ville forsvinde 5.300 arbejdspladser i Limfjordsområdet.Økonomiske konsekvenser (Limfjorden)Værditilvækstantal beskæftigedePrimær ForarbejdningKvægSvinØvrigelait1.2007001CK)2.0007008002001.700Afledte900600100_1.600lait2.8002.1004005.3001.0001.0002002.200mio. kr.Eksport
9001.0001002.000
Anm.: Afrundede talKilde: Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer
Side 2 af 4
Nationale konsekvenserSamlet risiko for tab af12.200 arbejdspladserDe mest følsomme områder, som f.eks. Limfjordsområdet og Lillebælt/Jylland, skal reducere relativt meget kvælstof, men der vil være alvorligekonsekvenser i hele landet.Der er foretaget en beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser afreduktionskravet på de resterende 10.000 tons i recipienten, hvorreduktionsfordelingen er fastholdt ved de omsættelige markedskvoter, somblev skitseret i den tekniske forhøring.Det betyder, at kvoterne er geografisk fastholdt på samme niveau, såledesat den samlede reduktion for landbruget er omkring 19.000 tons kvælstof irecipienten.En sådan udmøntning vil for mange landmænd betyde, at der ikke længereer økonomisk grundlag for videre drift. Samlet set vil de 23 vandplaner altandet lige som oprindeligt planlagt betyde et tab af 12.200 arbejdspladserfra Danmark. Alene i forarbejdningssektoren (slagterier, mejerier mv.) villetabet være 3.900 beskæftigede.Økonomiske konsekvenser (Danmark)Værditilvækstantal beskæftigedeKvægSvinØvrigelaitPrimær Forarbejdning2.4001.4002.0002.1002004004.6003.900Afledte1.7001.7003003.700alt5.5005.8001.9002.6001.7002.800
Eksport
mio. kr.
90012.200
5005.000
3004.800
Anm.: Afrundede talKilde: Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer
Side 3 af 4
A p p e n d i k s : Reduktionsopgørelsen er yderst t v i v l s o mMiljøministeriet har i de fremlagte vandplaner valgt at bruge det såkaldte'ålegræsværktøj' som model til at beregne reduktionskrav. I modellenanvendes dybdeudbredelsen af ålegræs til at vurdere, om miljøkvaliteten er iorden. Ålegræs, eller 'Almindelig Bændeltang' {zostera marina), er en plante,der fortrinsvis lever i lavvandede farvande, hvor lyset er godt, og bunden ersandet eller mudret.Miljøministeriet antagerat ålegræs ikke tilpassersig omgivelserne...Med valget af ålegræsværktøjet har man imidlertid fra Miljøministeriets sideikke taget højde for, at en sådan levende indikator, ligesom andre levendeorganismer, tilpasser sig ændrede leveforhold. Desuden antager man, atålegræssets udbredelse udelukkende påvirkes af kvælstof, mens andrefaktorer, som f.eks. fosfor, fiskeri og ændringer i økosystemet over tid, ikketillægges betydning. Det antages, at der er en konstant og entydig sammen-hæng mellem kvælstofmængden i vandet og ålegræssets udbredelse: Jomindre kvælstof, jo større udbredelse af ålegræsset. Målet er, at ålegræssetvokser ud på dybere vand, og at man kan nærme sig de forekomster, somfandtes for ca. 100 år siden (referenceperioden).Nyere forskning har imidlertid vist, at ålegræssets udbredelse - ogtilbagegangen i dybdeudbredelse siden referenceperioden - samt evnen tilat rekolonisere områder uden ålegræs styres af en række forskelligefaktorer. Fosfortilførsel, sedimentpuljer af fosfor og kvælstof, ændringer isedimentets tekstur (mere slam), fiskeri, muslingeskrab, øgedevandtemperaturer, saltholdighed, langsom spredningsevne mv. spiller enrolle for ålegræssets udbredelse. En arbejdsgruppe vedrørendeålegræsværktøjet konkluderede således i foråret 2011, at ålegræsværktøjetikke er egnet til at fastsætte stedspecifikke indsatsbehov og - mål og at derer behov for at udvikle langt mere avancerede modeller, der tager højde forøvrige betydende faktorer.'Ålegræsværktøjet' fungerer ikke i virkeligheden33.Ålegræs-reel udvikling3.0
... men undersøgelserviser, at modellen ogfaktiske målingerikkestemmer overens
£
Ålegræs-værktøj
c25.
> •
2.0
*
-5i1.5I » <
10.L987 19891991199319951997 199920012003 2005 2007
Anm.: Kurven for Ålegræs-værktøjet er baseret på den teoretiske modelberegning.Kilde: Flemming Møhlenberg, Plantekongres 2011Undersøgelser af Limfjorden og visse østjyske fjorde viser, at ålegræs somredskab til at måle om reduktionerne er nået, ikke harmonerer med defaktiske reduktioner. I perioden 1987-2006 er ålegræsset reelt gået 1,0 mtilbage og ikke 0,8 m frem, som 'værktøjets formel' ellers foreskriver.
LanC'Tug & FødevarerAxeltorv 31609 København VT +45 3339 4000F +45 3339 4141E [email protected]W www.lf.dk
N 4 2. Vandrammedirektiv og næringsstofreduktion - er vi på rette spor?
Stenrev i Limfjorden - en anden mådeat nå miljømålene påN-reduktioner har været det f o r e t r u k n e middel f o r at forbedre miljøtilstanden, men reetableringaf de fysiske f o r h o l d i fjorde kan være mindst lige så effektivt - det er billigt, og så hjælper detøkologien.
jÉfffekDet er svært at nå målene i anvendelse af computermodel-MetodeVMP-III inden 2015. og det er ler i et pilotstudie finansieret af 1. Der er opstillet en strøm-nings- og blandingsmodelblevet meget dyrere at reducere By- og Landskabsstyrelsen. Un-for Limfjorden, der er kali-N-tabet til vandmiljøet (Børge- dersøgelserne er udført som etbreret mod målinger fra detsen et a l , 2009). Selv hvis N-re- samarbejdsprojekt mellem DHInationale overvågningspro-duktionsmålene nås, er det ikke og DMU.gram.sikkert, at miljøtilstanden blivertilfredsstillende, fordi paralleltHypotese2. Der er udlagt 'sten' i forskel-med øgning i N- og P-forbruget Stenrev koloniseres med makro-ligt omfang og på forskelligehar fjordene også været udsat alger (tang), der via deres iltpro-positioner i modellen (figurfor fysiske påvirkninger så som duktion i bundvandet "holder"2).trawlfiskeri og fjernelse af sten. næringsstofferne tilbage i sedi- 3. Baseret på målinger af ud-Store reduktioner i N-tilførslen mentet således at de ikke slipperbredelse og dækningsgradforbedrer ikke levemuligheder- ud og øger algeproduktionen iaf tang samt lysnedtrængen ine for de planter og dyr, som er vandet (figur 1). Herved hjælpesLimfjorden er der antaget enafhængige af forekomst af sten udviklingen mod en bedre mil-iltproduktion på modellenso.a. hårdt substrat. Her hjælper jøtilstand ved at kombinere næ-'stenrev'.kun genetablering af stenrev. ringsstofreduktion med et "sup- 4. Der er indlagt en funkti-Potentialet for miljøforbedrin- plerende" virkemiddel, det vilon der beskriver sammen-ger ved reetablering af stenrev sige genskabe de fysiske forholdhængen mellem iltindhold ier undersøgt for Limfjorden ved i fjordene ved udlæg af sten.bundvand og udveksling afnæringsstoffer mellem sedi-ment og vand. Sammenhæn-ØgetvækstØgede næringsstof-|_Reduktion afReduceret udbredelsej- >af planktongen er baseret på mere endkoncentrationerlysnedtrængenaf tang550 målinger fra Limfjorden.5. Effekt af 'stenrev' på udbre-_^_Mindre iltsvinddelse af iltsvind og 'internØgetvækstIltproduktion iGenetablering af- >at tang_^Nr. '...A!bundvandhårdt substratbelsatning' fra sedimentet- * • N forbliver i sediment*er beregnet for et år med enFigur 1. Konceptuelle modeller, hvor næringsstofberigelse resulterer i reduceret udbredelsevarm og stille sommer.af undervandsvegetation (øverst), og hvor genetablering af stenrev fører til iltproduktion ibundvandet og tilbageholdelse af næringsstoffer i fjordbunden.
: PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
260
2. Vandrammedirektiv og næringsstofreduktion - er vi på rette spor?
N4
Res HD17 2R08
f320000 j
Res HD17 2R01
f
v\J/
^"^~
Si&roo 1
S^j'"---/9/ \l;
P-.:ic;if:t ptoSutøiooSpFed:e c m a d e i &Z
aicxo -
ingGf! iltprodkliort
sasnco j
/WI
aooooo i
--' •m
IiO32CO0O
^ ^v/yR&3_HD!7_2R01
~^J
ResJrtDIT„2R35saajawi
!-//•
63*5000 :
5H5000
5SSC0G0
]
63!G0røMidfiel ptotki««mSpredte omrader #2^63050&)ingen titpcodklion
6303050 ]
r*%j630COCO i
lA'
Siooom
SgSEIrø'-;
easssos
Figur 2. Modelleret udbredelse af iltsvind med (ø. tv.) og uden (ø. th.) iltproducerende rev samt akkumuleret N-frigivelse fra sedimentet med(n. tv.) og uden (n. th.) iltproducerende rev.
ResultaterDe forudsagte effekter på ilt-forhold og næringsstoffluxe frasedimentet var betydelige. Vedetablering af 2 km2rev opdelti V km2enheder blev N-fluxen2fra sedimentet reduceret med ca.5-600 tons (figur 3). Reduktionsker om sommeren, hvor ekstra1400
tilført N har de største konse-kvenser (fordi algerne er N-be-grænsede), og hvis der skal sam-menlignes med bidrag fra land,vil det skønsmæssigt svare til enreduktion på 800-1000 tons N.KonklusionMed det forbehold, at undersø-
gelseme alene er baseret på te-oretiske beregninger, blev detvist, at:Alternative virkemidler kanvære effektive for at opnåmålopfyldelse i fjordene.Kosteffektiviteten kan kon-kurrere med oplands virke-midler.Store sidegevinster for mil-jøet i form af øget diversitetblandt bundplanter og -dyr.Efter koloniseringsperiode på2-3 år er virkningen perma-nent (engangsudskrivning).LitteraturBørgesen CD et al 2009. Midt-vejsevalueringen af vandmil-jøplan III: Hoved- og bag-grundsnotater. D.TF Markbrugnr. 142, 2009.
46810Revareal (km2)Figur 3. Sammenhæng mellem revareal og beregnet reduktion i N-fiux fra sediment for sten-rev etableret i samlede enheder, ét enkelt revelement på !4 km2, rev opdelt i grupper eliermeget spredt.
0
2
Se PowerPoint-show med Indlæg pa www.plantekongres.dk
261
