MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 726: Henvendelse af 17/8-11 fra Lars Nielsen vedr. forurening på privat grund

Kære udvalgsmedlem,Jeg refererer til Miljøministeriet Departementets svar af 15.august 2011 j.nr. 001-05746 i responspå spørgsmål nr. 894 (alm. Del) stillet af hr. Steen Gade den 22. juli 2011, på foranledning af minhenvendelse af 19. juli 2011 jf. MPU alm. Del – bilag 713.Jeg sidder stadig med en komplet følelse af afmagt over for et lovgivningsapparat der forstår, menåbenbart ikke lytter og reagerer på den forståelse det måtte have. Jeg er måske på vej tiløkonomisk ruin og Ministeren forstår da den uheldige situation jer er kommet i, men ”heldigvis erder i dag få af sådanne sager”.Jeg mener det er en nonchalant og arrogant indstilling til sagen. Én sådan sag, er én for meget!Jeg vil mene at det er, hvad lovgivning drejer som om i.e. at retfærdighed sker fyldest. Godt vi ikkehar dødsstraf i Danmark.Værditabsordningen er ikke noget, der får mig ud af det problem jeg har fået. Den er noget de nyeejere kan have gavn af - måske først efter mange år, når der muligvis er sat penge af ifinanslovsbevillingerne og deres nummer kommer op i køen. I mellemtiden sagsøger deundertegnede, da forureningen klassificeres som en mangel ved ejendommen. En ”normal”mangel kan man forsikre sig imod gennem en ejerskifteforsikring. Forurening kan ikke dækkes afen ejerskifteforsikring.Hvis princippet om at ”forureneren betaler” skal have nogen mening, så skal forureneren betalealt! Det nytter ikke så meget, at jeg ikke forpligtes til at oprense forureningen på ejendommen, nårman så bare kalder det selv samme for en mangel, som jeg så bliver sagsøgt for. Det er joforureneren, der har skabt denne såkaldte mangel.Dette bringer mig tilbage til mit oprindelige brev af 19. juli 2011, hvori jeg gør opmærksom på, atbåde Københavns Amt og Lyngby-Tårbæk Kommune giver ejendommen en forureningsmæssig renhelbredserklæring. Så er det svært at se at ”Køb og salg af privat ejendom er et privat anliggende”,når både sælger og køber må stole på og handle på basis af de officielle oplysninger - der altså varforkerte.Værditabsordningen virker kun hvis køber af en forurenet grund er interesseret i at melde sig tilordningen eller bliver pålagt det af retten. På grund af finansieringen kan det tage rigtig lang tidfør ordningen kan implementeres og der fysisk kan renses op, hvilket mange boligejere ikke har tidtil at vente på da de måske pludselig er tvunget til at sælge. Ergo kalder man forureningen en1

mangel og sagsøger som sådan den tidligere ejer, der som i mit tilfælde har været uden kendskabtil forureningen.Den identificerede forureneren går i min sag fri (forældelsesfrist 20 år) og, selv med dennuværende forøgelse af forældelsesfristen på 30 år vil der komme sager der er lig min. Derfor skalder ikke være nogen forældelsesfrist for forureningssager sager overhovedet. Har man sagt 30 kanman lige så godt sige 50 eller 100 år. I langt de flest tilfælde vil forureneren kunne identificeres ogret ske fyldest. Det har jo altid været noget svineri at smide olie på jorden, at man så lidtanderledes på det dengang, kommer ikke sagen ved, for man så jo også anderledes på sådantsvineri for 20- eller 30 år siden. Så tag skridtet fuldt ud. Det vil hjælpe på retsfølelsen.Jeg ser en Miljølovgivning der buldrer derud af, medens mange af de underliggende love, der skalbære miljølovgivningen slet ikke er tidssvarende.Det er jeg desværre blevet ufrivilligt udsat for.