MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 717: Afrapportering fra den 5. partskonference for Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i forbindelse med international handel, Geneve den 20.

Afrapportering fra den 5. partskonference for Rotterdamkonventionen om proceduren forforudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i forbindelse medinternational handel. Geneve den 20. – 24. juni 2011.BaggrundRotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farligekemikalier og pesticider i forbindelse med international handel har til formål at beskytte miljø ogsundhed. Der er især fokus på u-landene, som ofte mangler viden om risici ved anvendelse afkemikalier og pesticider, og som har problemer med at hindre import af uønskede stoffer.Kernen i konventionen er en proces for forudgående samtykke inden eksport. Processen omfatter enrække stoffer, som er forbudt eller strengt reguleret i mindst 2 ud af de 6 geografiske regioner, somkonventionen opererer med. Stofferne er opført på konventionens bilag III og må kun eksporteres,hvis der forudgående er givet samtykke fra importlandet. Desuden skal eksporterende landeorientere importlande om eksport af stoffer, som de selv har reguleret, ved såkaldteeksportnotifikationer, som importlande skal kvittere for.For øvrig baggrundsinformation henvises til orienteringsnotat af 6. juni 2011, som blev oversendt tilMiljø- og Planlægningsudvalget forud for konferencen, MPU alm. del Bilag 649.Centrale emner på den 5. partskonferenceDe vigtigste emner på konferencen var optagelse af yderligere stoffer; implementering afkonventionen, herunder teknisk assistance til bedre implementering af konventionen i u-lande;styrkelse af synergier med Baselkonventionen om grænseoverskridende transport af farligt affald ogStockholmkonventionen om svært nedbrydelige organiske miljøgifte (POP-stoffer) samt etableringaf en overholdelsesmekanisme.Resultater af konferencenOptagelse af stoffer på konventionens bilag IIIDet lykkedes at få optaget 3 af de 4 stoffer, som konventionens tekniske komité havde indstillet tiloptagelse på konventionens bilag III; pesticiderne endosulfan, alachlor og aldicarb. Optagelsen afendosulfan, som ikke lykkedes i 2008, blev hjulpet godt på vej af stoffets optagelse underStockholmkonventionen om POP-stoffer på partsmødet i april 2011.Det lykkedes ikke at få optaget krysotilasbest (hvid asbest), hvis optagelse på samme måde somunder de to seneste partskonferencer blev blokeret af lande med særlige politiske og kommercielleinteresser i stoffet. Det resulterede i omfattende diskussioner, da det er imod konventionens ånd atblokere for optagelse af stoffer, der opfylder kriterierne for optagelse og er indstillet af den tekniskekomité. I lyset af, at krysotilasbest ikke blev optaget, afgav EU og en række andre parter tilkonventionen en erklæring om at ville bruge procedurerne i konventionen også for krysotilasbest, såeksport er betinget af importlandets udtrykkelige samtykke.

Forbedring af implementering af konventionenEn række lande, især i Afrika og i Asien, har ikke eller kun delvis meddelt, om de vil acceptereimport af stoffer på bilag III. Det er problematisk, da deres beskyttelse mod eksport så falder bortefter 18 måneder. Det har også vist sig vanskeligt for især u-lande at indsende fyldestgørendeanmeldelser om nationalt regulerede stoffer, hvilket forhindrer, at anmeldelserne kan bruges tilproceduren for optagelse af yderligere stoffer. En aktiv indsats under konventionen har øget antalletaf importbeslutninger og omfanget af indsendt information om regulerede stoffer, men der er stadigmange lande, især i Afrika og Asien, som har problemer, især hvad angår industrielt anvendtekemikalier. Et andet problem, som EU har oplevet, er vanskeligheder med at få svar påeksportnotifikationer. Der er mangel på viden om omfang og konsekvenser af de nævnte problemer.Derfor foreslog EU, på foranledning af Danmark, at det skulle undersøges, hvordan der kan opnåsmere og bedre information om den eksport, der finder sted med bilag III stoffer, og hvordansystemet med eksportnotifikationer fungerer, så det bliver muligt bedre at vurdere, om konventionenvirker efter hensigten. Partskonferencen besluttede, at sekretariatet skal overveje, hvordan denneviden kan tilvejebringes, og rapportere til den næste partskonference.Der var fremlagt et forslag til en strategi for teknisk assistance for bedre implementering afkonventionen hvad angår industrielt anvendte kemikalier. Der var dog ønske om at prioritereanderledes, og der blev vedtaget en beslutning om teknisk assistance, som prioriterer støtte til u-landes forslag til optagelse af farlige pesticidblandinger under konventionen og notifikationer omnationalt regulerede stoffer, og først i anden række støtter en styrkelse af kapacitet for håndtering afindustrielle kemikalier.Synergier – fremme af samarbejde og koordination mellem Stockholm-, Rotterdam- ogBaselkonventionenDer er siden maj 2005 foregået en proces for bedre samarbejde og koordination, som involvererRotterdamkonventionen, Stockholmkonventionen om POP-stoffer og Baselkonventionen om handelmed farligt affald. Udnyttelse af synergier mellem relaterede konventioner indgår også meregenerelt i FN’s arbejde i relation til forbedring af den internationale miljøforvaltning, som er et aftemaerne for den kommende Rio+20 konference i 2012. På særlige partskonferencer for de trekonventioner i 2010, som i praksis var fælles, blev det vedtaget at øge samarbejde ogkoordinationen, blandt andet i konventionernes administration, kapacitetsopbygning i u-lande,arbejdsprogram og budget. Stockholmkonventionen vedtog på sin partskonference i april en pakkeaf beslutninger, som for at kunne blive gennemført skulle vedtages af de to øvrige konventioner.Det lykkedes på Rotterdamkonventionens partskonference at nå til enighed om at vedtage pakkenuændret, således at der nu kun udestår en tilsvarende beslutning på Baselkonventionenspartskonference.Overholdelsesmekanisme for konventionenForhandlinger om overholdelsesmekanismer under såvel Stockholmkonventionen somRotterdamkonventionen har været fastlåst de seneste år. Situationen kompliceres af, at FN’smiljøprogram (UNEP) har lanceret en global proces om finansiering af tiltag i u-lande på kemikalie-og affaldsområdet, som har givet visse lande store forhåbninger om en ny finansiel fond tilimplementering af Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne. Processen blev lanceret i 2009,i lyset af u-landenes modvillighed overfor at påtage sig yderligere forpligtelser uden flere midler til

implementering. Processen løber frem til 2013, og nogle u-lande afviser at acceptere etablering afoverholdelsesmekanismer, før der foreligger et tilfredsstillende resultat af processen. I lyset herafforventede Danmark og EU ikke, at der ville være vilje til egentlige forhandlinger på dennepartskonference. Det viste der sig alligevel at være, og der blev nedsat en forhandlingsgruppe medDanmark og Nigeria som forhandlingsledere. Det lykkedes at løse udestående spørgsmål på toområder, idet der blev opnået enighed om, at en part skal kunne starte en undersøgelse ommanglende overholdelse i forhold til en anden part, og også om, hvilke tiltag, der skal kunne tages ianvendelse overfor parter, som ikke overholder konventionen. Man kunne dog ikke blive enige omafstemningsregler, anvendelse af information eller hvorvidt også konventionens sekretariat skalkunne starte en undersøgelse om manglende overholdelse. Det blev besluttet, at forhandlingerne skalfortsætte på den næste partskonference, på basis af den tekst, der blev resultatet af forhandlingerne.