MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 713: Henvendelse af 19/7-11 fra Lars Nielsen, Odense, vedr. forurening på privat grund

Jeg skriver til dig i din egenskab af medlem af udvalget, hvori de lovmæssige detaljer bliverdiskuteret og besluttet, som har indflydelse på denne sag. Jeg håbe, at du som politiker og valgtrepræsentant af borgerne i dette land vil læse dette, da jeg desværre tror, at min oplevelse ikke erunik og at lignende sager sandsynligvis påvirker adskillige andre familier, og kan medføreøkonomisk ruin for nogle af disse.I 1988 køber jeg et parcelhus i Lyngby nord for København. Huset er et af tre ens huse, der blevbygget på en lille udstykning, og det blev taget i brug i 1983 af den familie, jeg købte det af. Efterat have beboet huset i 17 år, beslutter jeg i 2005 at sætte huset til salg, da jeg havde gåetarbejdsløs i tre år og da hele min opsparing var bundet i huset.En ejendomsmægler bliver ansat og alle de nødvendige rapporter og formularer bliver udfyldt ogindhentet, bl.a. det kommunale ejendomsoplysningsskema samt det amtslige skema omforurening, som begge udtrykker, at der ikke kendes til nogen forurening eller forurenendevirksomhedsaktiviteter på ejendommen. Efter seks måneder kommer der en køber på banen oghuset bliver solgt med overtagelse d. 1.1.2006.I november 2010 modtager jeg så et brev fra en advokat om, at hun holder mig ansvarlig iflg. lovom misligeholdelsesbeføjelser for fejl og mangler på ejendommen, da Region Hovedstaden påbaggrund af historisk materiale har registreret ejendommen, som værende forurenet tilVidensniveau 1 klassificeringen. Regionen vil foretage boringer for at fastslå en eventuelforureningsgrad.Efter at have rekvireret kopi af korrespondance mellem de nuværende ejere af ejendommen ogRegionen samt af det historiske materiale, må jeg mildest talt udtrykke min forbavselse! Nu videsdet, at det udstykkede areal har huset en vognmandsvirksomhed, hvor der bl.a. har væretværksteder samt tankanlæg for dieselolie. Hvornår præcis denne virksomhed er ophørt påmatriklen, kunne jeg ikke læse ud af materialet, men der var aktivitet i 1976. Arealet blevudstykket i 1980. Samtidig fremgår det af hovedstadsregionens historiske redegørelse, hvemvirksomheden er, da det er dens aktiviteter, man vil miljø undersøge. Virksomheden eksisterer dendag i dag og er en meget stor vognmandsforretning, der bl.a. kører dagrenovation i en rækkekøbenhavnske omegnskommuner samt national- og international transportkørsel.Region Hovedstaden foretager de yderligere undersøgelser og boringer i februar 2011 ogkonstaterer at 117 m� ud af grundens 709 m� er forurenet op til Vidensniveau 2 Forureningsklasse2. Da der ikke er nogen fare for grundvandet er det tvivlsomt om der vil blive foretaget yderligerefra Regionens side. Der er ingen fare for inde- elle udeklimaet, men de 117 m� er pålagt F2 krav ogpåbud.

Modpartens advokat mener nu at ”det er et tag selv bord” og har stævnet mig for kompletoprydning af forureningen, hvilket estimeres at kunne koste kr. 1.800.000 og i værste fald kr.2.800.000. Desuden kræves der en værditabsgodtgørelse for ejendommen, samt yderligereerstatning. Dertil kommer krav om ekstra syn og skøn (kr.150.000) og meget høje advokatsalærer. Så alt i alt kan ende med at være et godt stykke over ejendommens salgspris.. Alternativtkan det kræves, at jeg skal tage ejendommen tilbage mod udredning af købssum, betaling afværditab og erstatning.

Jeg sidder med en besynderlig følelse af ”hvad pokker kommer det egentlig mig ved?”. Jeg har joikke forurenet noget og har handlet i god tro, da jeg jo har det kommunalt udstedteejendomsoplysningsskema fra 2005, hvori der klart er markeret at de offentlige myndigheder ikkehar kortlagt eller registreret forurening på ejendommen. Havde jeg fattet mistanke om- elleropdaget en forurening medens jeg beboede ejendommen, eller der havde været anmærkningerpå ejendomsoplysningsskemaet, havde jeg jo kunnet henvende mig til dem jeg købte af, ellermåske fået forureningen fjernet. Jeg er ”havefanatiker” og fandt intet i de 17 år jeg boede påparcellen, der indikerede en forurening. Jeg er også overbevist om, at dem jeg købte af helleringen anelse havde om en forurening. Tidsmæssigt falder min sag ”mellem to stole”, daforældelsesfristen fra min side, udløb i 2008. Den nye forældelsesfrist på 30 år for miljøsager kanej heller bruges.Hele tiden ser man i pressen og hører på nyhederne at ”forureneren betaler”. Her har vi en klarsag, hvor Region Hovedstaden kender forurenerens identitet som værende en stor profitabelvognmandsforretning, der lever i bedste velgående og endda stadig opererer under samme navn,som da man mener forureningen skete. Hvis de blev pålagt en oprydning, ville man næppe kunnese det i deres regnskaber.Jeg føler at min retssikkerhed er komplet krænket og aldeles tilsidesat, samt at det, der skullehavde været min pensionsopsparing (blev 65 år i maj måned), synes at blive plyndret af hvem somhelst med loven i hånd. Selvfølgeligt skal der værnes om miljøet, men det kan jo ikke væremeningen med miljølovgivningen, at borgere der har handlet i god tro og absolut ikke har skabtnogen forurening, skal straffes for andres gøren og laden.Der er for mig to skurke i denne sag, nemlig forureneren og den sagsøgende advokat der beggebliver fremmet af lovgivningen. Det hjælper jo heller ikke at den kommunale dataindsamling påkun fem år efter udstedelsen af ejendomsoplysningsskemaet i 2005, kan forandre sin viden sådramatisk og åbenbart ikke skal stå til ansvar for hvad de informerer borgerne om.Jeg vil gerne forklare mig og svare på spørgsmål om nødvendigt, da jeg som tidligere skrevet tror,at adskillige andre familier også bliver udsat for samme urimeligheder. Jeg mener det er vigtigt forretsopfattelsen, at ”forureneren betaler” og ikke tilfældige personer der beklagelsesvis er kommettil at bebo en matrikel, der senere viser sig at være forurenet.2

Alle jeg har talt med om sagen er dybt rystede over retssikkerheden på området og er tilbøjelige tilat tro, at det må være en misforståelse af dimensioner, da dette er Danmark år 2011. Flere menersågar at det kan blive en sag ved EU's Menneskerettighedsdomstol da jeg er blevet retsløs ved atblive draget til ansvar for andres gøren og laden og altså for noget, jeg ikke har gjort. Andre igenmener, at jeg bør gå til pressen for at gøre opmærksom på de retsløse tilstande på området.Lad mig beskrive et fiktivt eksempel: Du parkerer din bil i et bymæssigt område og dette bliverregistreret via f.eks. en parkeringsbøde, som du naturligvis betaler. Seks måneder senere starterpågældende kommune at større projekt på parkeringspladsen, hvorved der findes en massivforurening netop hvor din bil holdt. Da man nu har din bils registreringsnummer, bliver du pålagtat betale for oprydning af forureningen, der skønnes at ville koste adskillige millioner kroner.Jeg vil regne med at du ville føle dig lige så urimeligt behandlet, som jeg føler mig i min aktuellesag?Hvis jeg må foreslå noget, så er det, at hvis kilde til forureningen – det være sig person, firma,gruppe, selskab, boet efter ”xy”, etc. – kan identificeres med stor sikkerhed som det er tilfældet idenne sag, så er det den et krav skal rettes mod, og der bør ikke være nogen 30 årsforældelsesfrist som indført ved Lov nr. 522 af 6/6/2007 med ikrafttrædelse 1/1/2008. Det skalvære ”forureneren betaler” princippet, der gennemføres, og ikke en kafkask lovgivning, derrammer tilfældige lovlydige borgere, fordi alle scenarier ikke er taget i betragtning og dækket indda loven blev udformet og vedtaget.