MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 710: Resumé af Miljø- og Planlægningsudvalgets høring om behovene for revision af vandløbsloven onsdag den 27. april 2011

1.0.Vandløbsvedligeholdelse mv. – indsatser og mål i Grøn Vækstved kontorchef JørgenBjelskou, Naturstyrelsen, Miljøministeriet1.1. HovedbudskaberOplægsholderen fremhævede følgende:Vandløbsloven er ikke perfekt, men loven har udviklet sig over tid og indeholder ganske effektive ogfleksible virkemidler, herunder regulativer som kommunerne udarbejder og er forpligtet til at følge.Miljøforbedringer er mulige at gennemføre i samspil med kommunernes opgaveportefølje i øvrigt,hvilket giver en god fleksibilitet i opgavevaretagelsen.Vandløbsloven er opbygget på en sådan måde, at der løbende kan indarbejdes ny viden.Der er god sammenhæng og synergi mellem vandløbsloven og en række andre sektorlove, herunderplanloven, naturbeskyttelsesloven, okkerloven, vandforsyningsloven, lov om fiskeri og fiskeopdræt.Udfordringer med hensyn til konsekvenserne af klimaændringer betyder ikke nødvendigvis, at denreguleringsmæssige ramme skal ændres. Vandføringsevnen vil blive udfordret i de kommende år.Vandløbsloven har i sin nuværende arkitektur fungeret i rigtig mange år og altså under forskelligeklimaforhold.Vandløbslovens virkemidler, herunder regulativerne, videreudvikles løbende i forhold til at inddrageklimahensyn generelt og for specifikke vandløb. Dette sker bl.a. gennem konsekvenskort, hvor derindarbejdes detaljerede forudsigelser om de enkelte vandløb

1.2. DiskussionstemaerSpørgsmål om, hvorvidt lodsejerne skal kunne kompenseres for et eventuelt nettotab blev rejst. Oplægshol-deren nævnte, at der fra politisk hold er givet tilsagn om, at den enkelte lodsejer skal kunne kompenseres forsit nettotab. Arbejdet med at tilrettelæge, hvordan administrationsmodellen i forbindelse med kompensationskal fungere, er imidlertid ikke afsluttet endnu.Den enkelte lodsejers retskrav om vedligeholdelse af vandløb blev drøftet. Kommunerne er igennem vand-regulativerne forpligtet til at vedligeholde vandløbene. Lodsejerne har Indsigelsesret ved høring af vandregu-lativerne.Til spørgsmålet om, hvorvidt der er brug for ændringer af vandløbsloven som konsekvens af Grøn Vækst,var vurderingen fra ministeriet, at der ikke udover de ændringer der følger af Grøn Vækst - samlelovforslaget(L 165) var behov for yderligere ændringer af vandløbsloven. Herudover fandt oplægsholderen, at den eksi-sterende regulering - ud fra en praktisk, administrativ og faglig vinkel - fungerer fornuftigt.Spørgsmålet om, hvorvidt den nødvendige indsats kan gennemføres indenfor den økonomiske ramme blevrejst. Oplægsholderen oplyste, at ministeriet har skønnet, at den planlagte indsats vil kunne gennemføresindenfor den økonomiske ramme på de aftalte 130 mio. kr. (årligt, i en femårig periode) og derved vil kunneleve op til direktivets mål om god økologisk tilstand i vandløbene i 2015.Spørgsmålet om, hvorvidt den kompensationsordning, der er aftalt i Grøn Vækst, for så vidt angår de 7.300km vandløb, kan blive præcedensskabende for den fremtidige regulering af vandløbsområdet blev rejst. Vur-deringen var, at det i givet fald bliver et politisk spørgsmål at tage stilling hertil ved fremtidige reguleringer afområdet.

2.0.Vandløbslovens formål og virkemidler, herunder samspil med bl.a. EU-lovgivningenvedprofessor Helle Tegner Anker, KU/LIFE2.1. HovedbudskaberOplægsholderen fremhævede følgende:Der er behov for at revidere vandløbsloven og ikke kun arbejde med mindre justeringer, hvilket kunskaber større uklarhed.Der er behov for at præcisere lovens formål og at få tydeliggjort, hvad natur- og miljøhensynene be-tyder ikke mindst på grund af habitatdirektivets og vandrammedirektivets krav.På grund af klimaforandringer kan afledning af vand få en fornyet aktualitet ikke kun i forhold til land-brugsarealer men også i forhold til f.eks. parcelhusområder og byområder i øvrigt. Det er nødvendigtat overveje, hvordan man skal håndtere de modsatrettede hensyn, der knytter sig til vandløbene.Der er behov for en præcisering af tilladelseskrav i klimatilpasningssammenhæng, ligesom der isærer behov for et eftersyn af undtagelsesbestemmelsen vedrørende bredejeres fri dræningsret. Det erbl.a. tvivlsomt, om den fri dræningsret lever op til krav i VVM-direktivet og habitatdirektivet.Der er behov for at undersøge erstatningsspørgsmål ved en reduceret vandløbsvedligeholdelse ogat få dette afklaret.At der overvejes indført en mere generel støtteordning med henblik på at udtage vandløbsnære are-aler under landdistriktsmidlerne. Der blev peget på det hensigtsmæssige i at etablere en mere gene-rel støtteordning, der vil kunne anvendes både i forhold til gennemførelse af vandrammedirektivet,men som også vil kunne anvendes i forhold til f.eks. habitatdirektivet, hvor der måtte være behov forat udtage vandløbsnære arealer fra landbrugsdrift. I særlige tilfælde kunne der eksempelvis etable-res et overtagelseskrav, hvor der er tale om oversvømmelse på grund af den reducerede vandløbs-vedligeholdelse.Der er behov for at tydeliggøre de krav, der kan være, om koordination opstrøms og nedstrøms i for-hold til vandløbene især også mellem vandløbsmyndighederne og forskellige kommuner.Vandløbsloven bør indgå som en del af en større lovreform, måske i form af en ny vandlov, derhandler om de forskellige vandrelaterede emner, eller som en del af en ny naturbeskyttelseslov.

2.2. DiskussionstemaerDer blev bl.a. rejst spørgsmål om behov for justering af lovgivningen for så vidt angår dræning, de kommuna-le handleplaner herunder sammenhæng til EU-lovgivning og vandløbsindsatsen i Grøn Vækst.Vedrørende dræning fandt oplægsholderen, at det forhold, at dræning er undtaget tilladelseskrav, rejser enrække problemer i forhold til overholdelse af VVM-direktivet og habitatdirektivet. I disse direktiver opfattesdræning som projekter, der normalt er omfattet myndighedsbehandling. Vurderingen var således, at der for-mentligt findes en lang række dræningsprojekter, der ikke bliver myndighedsbehandlet. Konsekvensen er, atder ikke tages stilling til miljøkonsekvenserne af disse dræningsprojekter.Oplægsholderen fandt det ligeledes uklart, hvilken funktion de kommunale handleplaner har. Vurderingenvar, at arbejdet med at gennemføre vandrammedirektivet med fordel vil kunne færdiggøres i vandplanerne.De kommunale handleplaner er en dansk konstruktion i forhold til at gennemføre vandrammedirektivet.Vedrørende spørgsmålet om vandløbsindsatsen i Grøn Vækst pegede oplægsholderen på alternative løs-ningsforslag. Et problem med Grøn Vækst er, at der laves særordninger. Oplægsholderen opfattede støtte-ordningen i Grøn Vækst som værende for specifik. Der fokuseres på de 7.300 km vandløb, men hvordanhåndteres eksempelvis de resterende vandløb? Vurderingen var, at en bredere løsning med fordel ville kun-ne tages i anvendelse i forhold til f.eks. indsatsen i Natura 2000-områder. Hertil kommer risikoen for, at manmuligvis kommer til at overkompensere, og at der opbygges et kompliceret og tungt bureaukratisk system.

3.0.Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremoverved miljøchef i HolstebroKommune Flemming Lebert Sørensen, formand for KTC Natur- og overfladevand3.1. HovedbudskaberOplægsholderen fremhævede følgende:Udfordringen er at opnå et overblik over, hvad tilstanden er i vores vandløb i dag, og hvad der skal tilfor at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene, jf. direktivforpligtelserne.Der er sket en ”kickstart” af vådområdeindsats med egen økonomi- og administrationsmodel, somisoleret betragtet er forløbet fint.Indsatsen er kendetegnet ved ”søjleindsatser” på forskellige områder,(f.eks. fosfor-ådale, vandløb,sø-restaurering, spildevandsindsats og natura 2000-området) med hver sin tilknyttede administrati-onsmodel og økonomi med indbygget risiko for et meget bureaukratisk system.At de kommunale handleplaner er et velegnet instrument til at gennemføre en helhedspræget ogsammenhængende indsats for at nå miljømålene.At dræningsretten overvejes ophævet. Der burde i vandløbslovens formålsparagraf stå, at man skalopnå en god økologisk tilstand i vandløbene. Hvis ikke dræning er til hinder herfor, kan dræning tilla-des.I forhold til kompensation er spørgsmålet, om lodsejerne kan forudse konsekvenserne i forhold til er-statning. Det blev foreslået, at der indføres en bagatelgrænse, uden at denne skal gå ud over eneventuel drift.At det overvejes, om klimaændringer skal indgå i afvejningen i forhold til kompensationsspørgsmål.Kompensation kan ikke alene realiseres på baggrund af EU-midler, idet det ikke er alle, der kanmodtage disse, hvorfor der bør etableres to kompensationsmodeller.At der overvejes indført en særlig smidig ankeinstans, der skal tage sig af sager vedrørende bådeøkonomi- og substansspørgsmål. I dag er det sådan, at lodsejere kan klage over de kommunalehandlingsplaner til Natur- og Miljøankenævnet. Økonomiske klager behandles i taksationskommissi-onen.Der er behov for individuelle helhedsløsninger i vandløbsprojekter. Det er væsentligt, at hvert enkeltvandløb behandles isoleret i forholdt til f.eks. forskellige forhold så som kulturværdier, herligheds-værdier, adgangsforhold, naturhensyn, produktionshensyn okkerindsats m.v. Der må ikke blive taleom isolerede indsatser, men de skal tænkes ind i en helhedsindsats.

3.2. DiskussionstemaerDer var spørgsmål om kommunernes rolle i Grøn Vækst, kompensationssager ved klimaforandringer ogadministrationens vurderinger af disse forhold blev drøftet.Oplægsholderen fremhævede, at kommunerne stadig ikke ved, hvordan vandplanerne kommer til at se ud,og at kommunerne afventer en udmelding fra staten. Han fandt ligeledes, at der er tale om en uklar rollefor-deling. Det er f.eks. ikke klart, hvem der skal forhandle kompensationsaftaler med lodsejerne. Der er behovfor en mere klar fordeling af opgaverne.I forhold til kompensationssager er det i praksis svært at adskille, hvad der skyldes klimaforandringer, oghvad der skyldes en ændret vandløbstilstand. Oplægsholderen vurderede, at der eventuelt kan laves enmodel, hvor man beslutter, om erstatning for klimaforandringer skal være med eller ej. Han nævnte ligeledes,at udfordringen fremadrettet kan blive, at projekter vil blive dyrere, og at det bliver vanskeligt at undgå kon-flikterne mellem ”søjlerne” i den eksisterende indsats.

4.1. HovedbudskaberOplægsholderen fremhævede følgende:Vandløb er ikke en plejekrævende naturtype. Vandløb er altså ikke en naturtype, hvis tilstand er be-tinget af, at der grødeskæres.Grødeskæring er ikke uforenelig med god økologisk tilstand i vandløb, men hvis målene skal opfyl-des, stiller det en række krav til, hvordan der grødeskæres, mængden, hvornår og hvor ofte, derskæres.Miljøvenlig grødeskæring kan være med til at skabe en forbedret afvandingstilstand i forhold til, hvisder ikke skæres grøde.Selv den kraftigste og bedste grødeskæring kan ikke forhindre stedvis meget våde jorde eller over-svømmelser.Vandføringsevnen sættes under pres pga. landbrug, dræning og klimaforandringer.Grødeskæring af vandløb efter vandløbsloven er en stor og dyr opgave efter vandløbsloven. Pålandsplan bliver der brugt flere 100 mio. kr. på at løse opgaven årligt. Realiteten er, at vandløb somnaturtype ikke nødvendigvis er pleje- eller vedligeholdelseskrævende, men at de vedligeholdes, fordigrøden får vandet til at stige.Vandløb skal plejes for at opnå en god økologisk vandkvalitet. Grøden er med til at skabe god vand-dybde om sommeren, hvilket er vigtigt for den økologiske tilstand og for dyrene. Grøden skaber vari-eret strømningsmønstre.Grøden giver en varieret bund og gode levevilkår for smådyr. Det er disse forhold som miljøtilstan-den er baseret på. Herudover giver grøden gode vilkår for fisk.Grødeskæring betyder en reduceret vanddybde, mere ensartede strømningsmønstre og bundfor-hold, ligesom skæring af grøde betyder dårligere vilkår for de dyr, der ligger til grund for miljøtilstan-den.Sand, der kommer ud af drænrør til vandløb, udgør et problem i forhold til at opnå en god økologisktilstand.Kendetegn ved den miljøvenlige grødeskæring er:Grøden fjernes, hvor den står mest i vejen, hvilket reducerer strømmen.Netværksskæring, betyder, at der fjernes en del af grøden inden for rammerne afmålopfyldelsen. Det er væsentligt at bevare strukturer, der er vigtige for planter ogdyr.Det tilstræbes kun at grødeskære én gang årligt.Der skal alene grødeskæres, hvis der opnås en nytteværdi.De naturlige mønstre skal bevares, ellers kan miljøtilstanden ikke opfyldes.Miljøvenlig grødeskæring kan, hvis det bliver gjort på den rigtige måde, være et godtredskab til at opfylde målene på en billig måde.

4.2. DiskussionstemaerSpørgsmål om sammenhæng mellem grødeskæring og klimaforandringer blev drøftet. Det blev nævnt, atkonsekvenser af klimaændringerne ikke er medtaget i de kommunale handleplaners første planperiode. Detbliver virkelighed på et tidspunkt. Den nuværende grødeskæring vil blive overhalet af de klimaforandringer,der kommer. Datagrundlaget og den viden, man har i dag, er for utilstrækkelig til, at konsekvenserne af kli-maændringerne for bl.a. vandføringsevnen er blevet medtaget i den første generation af vandplaner.Spørgsmålet om, hvorfor der i nogle tilfælde skæres grøde, selvom det ikke er nødvendigt, blev rejst. Svarethertil var, at der måske bliver skåret unødigt grøde på grund af tradition fra tidligere vandløbslov og vane.Der er ikke i tilstrækkeligt omfang ført tilsyn med vandløbene. Nogle kommuner er begyndt at fokusere påproblemstillingen og har fundet ud af, at der kan spares mange penge ved kun at grødeskære, hvor der ernytteværdi. Det blev herudover fremført, at god uddannelse på området spiller en væsentlig rolle. De perso-

5.0 PaneldebatGrøn VækstSpørgsmålet om ”søjleindsatsen” i Grøn Vækst blev igen drøftet. På den ene side blev der fra ministerietsside argumenteret for, at EU-finansiering er rammesættende for den danske indsats, og at der er tale om enomkostningseffektiv indsats, der er blevet udarbejdet på baggrund af omfattende økonomiske analyser afforskellige virkemidlers effektivitet. Processen har været strammere styret, end hvad kommunerne hidtil harværet vant til. Staten har forsøgt at tænke synergi i kortlægningen af virkemidlerne. Der har ikke været såstort et råderum i de kommunale handlingsplaner, som nogle kunne tænke sig. I de kommunale handlepla-ner er der en fleksibilitet, hvor man kan få den praktiske tilgang ind i indsatsen.Helle Tegner Anker fandt, at man i forbindelse med tilblivelsen af Grøn Vækst har været for fokuseret på denøkonomiske vinkel, og at man på den anden side har ”glemt” at se på lovgivningen, herunder hvilke mulig-heder, der allerede i dag findes i vandløbsloven. Hun var af den opfattelse, at vandløbsloven burde tilpasses,således at kommunerne får mulighed for at arbejde med mere helhedsorienterede og miljøvenlige løsninger.Herudover pointerede hun, at ”ingen eller ændret vedligeholdelse” af vandløb ikke er det samme som miljø-venlig vedligeholdelse.DræningJørgen Bjelskou forstod, at spørgsmålet om afskaffelse af den fri dræningsret kunne være et politisk interes-sant emne, men mente dog ikke at der var faglige belæg for at ændre på den nuværende regulering, idethan henviste til ministeriets traditionelle opfattelse af sondringen mellem diffus forurening og punktkildeforu-rening.Flemming Lehbert Sørensen var af den opfattelse, at dræning bør kræve en tilladelse. Det bør vurderes, omen eventuel dræning kan være i strid med de tiltag, der tages for vandløb, vandområdet osv., og det børsikres, at det er foreneligt med de tiltag, der ellers er i gang, hvis man skal dræne arealer.Helle Tegner Anker fandt, at spørgsmålet burde være et væsentligt opmærksomhedspunkt. Der er behov foret eftersyn af undtagelsesbestemmelsen vedrørende den fri dræningsret. Det er bl.a. tvivlsomt, om den fridræningsret lever op til krav i VVM-direktivet og habitatdirektivet, idet dræningsaktiviteten anskues som etprojekt, hvilket kræver en myndighedstilladelse.KompensationI forhold til spørgsmålet om, hvorvidt særordningen om økonomisk kompensation i Grøn Vækst skaber præ-cedens for øvrige områder, vurderede Helle Tegner Anker, at det ikke kan afvises, at domstolene i sin vurde-ring af kompensationsspørgsmålet vil tage hensyn til særordningen og den uafklarede retstilstand vedrøren-de grænserne for erstatning for oversvømmelse i det hele taget. Der blev efterlyst en bredere og mere fleksi-bel støtteordning, efter hvilken der vil kunne ydes kompensation.Om ændrede regler for grødeskæring m.v.Flemming Lehbert Sørensen svarede på spørgsmål om kommunernes unødige grødeskæring. Fænomenetfinder sted, fordi det står i regulativerne, som vil blive ændret hen af vejen. Der er tale om en tung proces,der kan være konfliktfyldt i forhold til afvejningen af forskellige interesser.Bjarne Moeslund fandt, at hvis der skal laves om på regelgrundlaget for grødeskæring, vil man støde på en”mur” af manglende viden om de enkelte vandløb, der er udpeget til grødeskæring. Der er mange vandløb,hvorom der ikke findes meget viden, ikke mindst på grund af et reduceret antal af målestationer. Det er nød-vendigt, at der opbygges kompetent viden om vandløbende, før der kan laves miljøvenlig grødeskæring.Særligt når der snakkes klimaforandring. Hvordan skal man kunne forudse noget, når man ikke ved, hvordande eksisterende forhold er.