MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 706: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, fra miljøministeren

UdkasttilLov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet(Justering af regler om indgreb over for skibe og implementering af dele afhavnestatskontroldirektivet)1§1I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009, somændret ved § 15 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, § 1 i lov nr. 423 af 10. maj 2011 og § 3 i lov nr.632 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 42 a, stk. 1,ændres ”udledning til luften” til: ”udtømning eller udledning”, og 2. pkt.ophæves.2.§ 43 aophæves, og i stedet indsættes:”§43 a.Miljøministeren fastsætter efter forhandling med forsvarsministeren nærmere reglerom anvendelsen af § 42 a og § 43.§ 43 b.Miljøministeren kan som led i havnestatskontrol udstede forbud mod, at et skibanløber danske havne, hvis1) skibet afsejler eller fortsætter sin sejlads eller sine aktiviteter trods et forbud eller påbudefter § 42 a, eller2) skibet undlader at anløbe et reparationsværft, som udpeges efter aftale medmiljøministeren, med henblik på at udbedre de forhold, som begrundede forbuddet ellerpåbuddet.Stk. 2.Miljøministeren udsteder efter anmodning fra et andet EU/EØS-land forbud mod anløbaf danske havne, når et skib har overtrådt forbud eller påbud meddelt af dette EU/EØS-landsom opfølgning på en havnestatskontrol, og disse vilkår vedrører forhold, som er omfattet afloven eller regler udstedt i medfør heraf.Stk. 3.Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan miljøministeren give tilladelsetil anløb af en bestemt dansk havn, hvis skibets fortsatte sejlads indebærer risiko for tab afmenneskeliv, skade på miljøet, bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet ellermed henblik på at afhjælpe fejl og mangler.Stk. 4.Miljøministeren ophæver et anløbsforbud, når de forhold, som førte tilanløbsforbuddet, er bragt i orden.Stk. 5.Miljøministeren informerer straks de øvrige EU/EØS-lande om udstedelse ogophævelse af anløbsforbud efter stk. 1 og 4.”3.I§ 50, nr. 2, § 51 a, stk. 1, § 52, stk. 5,og§ 59, stk. 1, nr. 3,ændres ”§ 43 a” til: ”§ 43 b”.4.Efter§ 53 bindsættes ikapitel 15:”§53 c.Ved anmeldelser henhørende under artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om havnestatskontrol, som vedrører forhold omfattet af loven, eller regler udstedt imedfør heraf, må anmelders identitet ikke afsløres over for skibets fører eller reder. Den, dersom tilsynsmyndighed fører samtaler med besætningsmedlemmer, skal sikre fortroligbehandling heraf.”1

1. Indledning og formål med lovforslaget.................................................................................. 11.1. Lovforslagets baggrund...................................................................................................11.2. Den eksisterende kontrol af skibe i havn i Danmark...................................................... 22. Lovforslagets hovedpunkter................................................................................................... 22.1. Forbud og påbud vedrørende sejlads..............................................................................22.1.1. Gældende ret............................................................................................................ 22.1.2. Lovforslaget..............................................................................................................42.2. Anløbsforbud efter havnestatskontroldirektivet.............................................................. 42.2.1. Havnestatskontroldirektivet (direktiv 2009/16/EF)................................................. 42.2.2. Gældende ret............................................................................................................ 52.2.3. Lovforslaget..............................................................................................................62.3. Fortrolighed.................................................................................................................... 62.3.1. Havnestatskontroldirektivet (direktiv 2009/16/EF)................................................. 72.3.2. Gældende ret............................................................................................................ 72.3.3. Lovforslaget..............................................................................................................73. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige........................................ 84. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv...................................95. De miljømæssige konsekvenser.............................................................................................. 96. Forholdet til EU-retten...........................................................................................................97. Hørte myndigheder og organisationer mv............................................................................. 98. Sammenfattende skema........................................................................................................ 10

1. Indledning og formål med lovforslagetLovforslagets formål er for det første at gennemføre enkelte dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, s. 57(havnestatskontroldirektivet).Havnestatskontroldirektivets fortrolighedsbestemmelse indarbejdes således i havmiljøloven.Bestemmelsen findes i direktivets artikel 18 og skal sikre, at bl.a. besætningsmedlemmer haren vis fortrolighed, hvis de afgiver oplysninger om forhold på skibet, f.eks. i forbindelse meden samtale med tilsynsmyndigheden.Herudover udvides bestemmelsen i havmiljøloven om anløbsforbud med henblik på atmuliggøre udstedelse af anløbsforbud på basis af et forbud eller påbud, der er begrundet iovertrædelser af regler om luftforurening.For det andet er formålet med lovforslaget at fremtidssikre havmiljølovens regler om indgreb iform af forbud og påbud over for skibe, der ikke overholder havmiljøloven eller regler udstedti medfør heraf. Hermed sikres det, at indgrebsbestemmelserne kan rumme forventedeændringer af havnestatskontroldirektivet. I direktivet optages løbende nye områder, der skalkontrolleres i forbindelse med havnestatskontrol. Af betydning for havmiljøloven indeholderdirektivet på nuværende tidspunkt regler om skibes udledninger til luften, og det forventes, atdirektivets anvendelsesområde i den nærmeste fremtid udvides til også at omfatte anvendelsenaf antibegroningsmidler (anti-fouling) og ulovlig udledning af ballastvand.Som det tredje hovedpunkt foretages der med lovforslaget en justering af havmiljølovensindgrebsbestemmelser for at sikre den ressortfordeling mellem forsvarsministeren ogmiljøministeren, som blev besluttet med den kongelige resolution af 11. juni 1999 omoverførsel af ressortansvaret for den statslige maritime miljøovervågning, håndhævelse ogforureningsbekæmpelse til søs. Formålet med justeringen er primært at overførebemyndigelsen til at udstede anløbsforbud efter havmiljøloven fra forsvarsministeren tilmiljøministeren.Endelig indeholder lovforslaget enkelte redaktionelle ændringer, der er nødvendige for atindføje fremtidssikringen af indgrebsbestemmelserne i lovens eksisterende systematik.1.1. Lovforslagets baggrundSom nævnt ovenfor indeholder lovforslaget bl.a. bestemmelser, hvis formål er at justere deeksisterende regler i havmiljøloven, der udgør en del af Danmarks implementering afhavnestatskontroldirektivet. Formålet med direktivet er, gennem en ensartet havnestatskontroli de enkelte medlemslande, at begrænse sejladsen i medlemsstaternes (herunder EØS-landenes) havområder med skibe, der ikke lever op til bl.a. sikkerheds- og miljøkrav.Havnestatskontrol er kontrol af udenlandske skibe i en dansk havn.Direktivet er primært gennemført i Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning omsikkerhed til søs, men grundet ressortfordelingen mellem de to ministerier, er dele afdirektivet dog gennemført i Miljøministeriets lovgivning. Det drejer sig om de af direktivetsregler, der vedrører kontrol med overholdelse af havmiljølovens regler.Den anden del af lovforslagets bestemmelser, der udspringer af et behov for at justereressortfordelingen mellem forsvarsministeren og miljøministeren i havmiljølovensindgrebsbestemmelser, er en konsekvens af den historiske udvikling i myndighedernes

arbejde på området. Der henvises i den sammenhæng til bemærkningerne til de foreslåede §§43 a og 43 b.1.2. Den eksisterende kontrol af skibe i havn i DanmarkKompetencen med hensyn til indgreb over for fejl og mangler ved skibe som følge af enkontrol af danske og udenlandske skibe i havn er delt mellem Økonomi- ogErhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen), som er ansvarlig for forhold omfattet af lov omsikkerhed til søs, og Miljøministeriet, som er ansvarlig for forhold omfattet havmiljøloven.Tidligere udgaver af EU’s havnestatskontroldirektiv er primært gennemført i Økonomi- ogErhvervsministeriets lovgivning om sikkerhed til søs, men også i mindre omfang ihavmiljøloven, som hører til Miljøministeriets ressort. Baggrunden for, at direktivets reglerom havnestatskontrol med udenlandske skibe er gennemført i begge ministeriers lovgivningerer, at Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning som udgangspunkt kun regulererforureningsforhold fra skibe, hvis den er relateret til krav til selve skibet.Kontrol med miljøforhold såsom luftforurening fra danske og udenlandske skibe falder ifølgede aftaler, der er mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøministeriet, ikke indunder lov om sikkerhed til søs § 14. Kontrollen udøves i praksis af skibsinspektører fraSøfartsstyrelsen og enten havmiljøloven eller lov om sikkerhed til søs angives som hjemmel,når de som led i kontrol af skibe i havn foretager inspektion.Søfartsstyrelsen har fastsat regler om procedurerne for udførelse af havnestatskontrol, somimplementerer procedurebestemmelserne i havnestatskontroldirektivet, herunder nårSøfartsstyrelsen efter bemyndigelse og aftale med andre myndigheder gennemførerhavnestatskontrolopgaver på disses vegne. Således er der bl.a. fastsat regler, der sikrer, at deskibsinspektører, Søfartsstyrelsen anvender ved udførelsen af havnestatskontrol, overholderhavnestatskontroldirektivet. Der henvises til Økonomi- og Erhvervsministerietsbekendtgørelse nr. 1131 af 28. september 2010 om teknisk forskrift om havnestatskontrol afskibe.I visse tilfælde bidrager Forsvarsministeriet (Søværnets Operative Kommando) til opklaringaf sager om ulovlig udledning af olie, som er omfattet af Paris MoU, (Paris Memorandum ofUnderstanding on Port State Control), sektion 6. Bistanden fra Søværnets OperativeKommando består i indsamling af olieprøver i havn som led i bevissikring ved konkretmistanke om ulovlig udledning. Bistanden gives efter anmodning fra og som assistance tilpolitiet og sker som udgangspunkt med hjemmel i retsplejelovens regler om politiets adgangtil at foretage ransagning. I undtagelsestilfælde kan Søværnets Operative Kommando anvendehjemlen til ransagning i havmiljølovens § 63 i havn, såfremt der i den konkrete sag ermistanke om, at ulovlig udledning af olie har fundet sted.2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Forbud og påbud vedrørende sejlads2.1.1. Gældende retAdgangen til at foretage indgreb over for skibe efter reglerne i havmiljølovens kapitel 13 er idag delt mellem forsvarsministeren og miljøministeren.Forsvarsministeren har i § 43 en bred hjemmel til at udstede forbud og påbud til skibe i sager,hvor der er sket eller er overhængende fare for forurening af havet, fx hvor et skib er2

grundstødt, og hvor det som led i forureningsforebyggende foranstaltninger er nødvendigt atforbyde, at skibet flyttes med heraf følgende risiko for udstrømning af miljøskadelige stofferfra skibet, eller fx at påbyde, at et skibs tanke tømmes, inden skibet forsøges bragt flot.Miljøministeren har i § 42 a og den endnu ikke ikrafttrådte § 42 b i modsætning hertil en mereafgrænset bemyndigelse til at udstede påbud og forbud til skibe i sager, hvor der er sket ellerer risiko for forurenende udledninger til luften ( § 42 a) henholdsvis risiko for ulovligudledning af ballastvand (§ 42 b). Disse bemyndigelser vedrører, i modsætning tilforsvarsministerens hjemmel i § 43, også udførelse af havnestatskontrol.Bestemmelsen i § 42 a om tilbageholdelse m.v. af skibe ved forurenende udledninger til lufteneller fare herfor blev indføjet med lov nr. 1401 af 27. december 2008 om ændring af lov ombeskyttelse af havmiljøet (nødområder for skibe og planer herfor mv.) og var oprindeligtplaceret i § 43. Bestemmelserne er sidenhen ved lov nr. 423 af 10. maj 2011 om ændring aflov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse (gennemførelse af dele afkonventionen om kontrol og behandling af skibes ballastvand (ballastvandkonventionen) ogfastsættelse af regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) m.v. for havbrugbeliggende længere end 1 sømil fra kysten) (L 164, FT 2010-11) flyttet til en selvstændig § 42a.Med hjemmel i § 42 a, stk. 1, kan et skib tilbageholdes, hvis der er sket eller er fare forudledning til luften, og forbuddet er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening afhavet eller luften. Der henvises til bemærkningerne til § 43, stk. 2, i lovforslag nr. L 45,folketingstidende 2008-2009, Tillæg A, spalte 1212, om ændring af lov om beskyttelse afhavmiljøet (nødområder for skibe og planer herfor mv.). § 42 a, stk. 1, 2. pkt., bemyndigerdesuden miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om udøvelsen af beføjelsen til atudstede forbud og påbud til skibe.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 45, at en fare for udledning til luften vilkunne påvises alene på baggrund af foreskrevne dokumenter, såfremt det fremgår af dissedokumenter, at skibet har bunkret brændstof med et svovlindhold, der ikke er ioverensstemmelse med de gældende regler, eller der ikke er skiftet til det korrekte brændstof.Her er der fare for luftforurening, fordi skibet ifølge dokumenterne anvender et ulovligtbrændstof.Bestemmelserne i den endnu ikke ikrafttrådte § 42 b er ligeledes indeholdt i lov nr. 423 af 10.maj 2011 og udgør således en del af grundlaget for Danmarks ratificering afballastvandkonventionen. Bestemmelsen er tiltænkt samme anvendelsesområde sombestemmelsen i § 42 a, idet formålet som nævnt dog er at give miljøministeren mulighed forat gribe ind over for ulovlige udledninger af ballastvand.Bestemmelsen i § 42 b er primært tænkt anvendt i forbindelse med kontrol af danske ogudenlandske skibe i havn. Bestemmelsen giver mulighed for at udstede forbud mod atfortsætte sejlads eller andre aktiviteter og påbud om, at sejlads eller andre aktiviteter skalfølge bestemte retningslinjer, såfremt der fra skibet er sket eller er fare for udtømning afballastvand, som er i strid med loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven og forbuddeteller påbuddet er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet. Adgangen tilat udstede forbud og påbud efter § 42 b omfatter også situationer, hvor forureningsfaren erpåvist på baggrund af foreskrevne dokumenter, logbøger, prøve af ballastvandet m.v.

Det bemærkes, at gebyrbestemmelsen i den gældende lovs § 55 vil blive anvendt til atfastsætte de regler om gebyr til dækning af myndighedernes udgifter til udstedelse af forbudeller påbud, som krævet i direktivets artikel 28., stk. 1.2.1.2. LovforslagetMed lovforslaget sammenskrives § 42 a og 42 b samtidig med, at der foretages en genereludvidelse af miljøministerens adgang til at udstede forbud og påbud til skibe. Formålethermed er primært at sikre, at lovens indgrebsbestemmelser også kan rumme en rækkeforventede ændringer af havnestatskontroldirektivet og af de internationale miljøkrav, derbl.a. kontrolleres som led i flagstatskontrollen henholdsvis havnestatskontrollen. Såledesforventes havnestatskontroldirektivets anvendelsesområde i den nærmeste fremtid udvidet tilogså at omfatte miljøkrav til anvendelsen af antibegroningsmidler (anti-fouling konventionen)og krav til håndtering af skibes udledning af ballastvand (ballastvandkonventionen).For en nærmere gennemgang af bestemmelsernes anvendelsesområde henvises tilbemærkningerne til den foreslåede § 42 a.Endvidere indsættes der som § 43 a en adgang for miljøministeren til efter forhandling medforsvarsministeren at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 42 a og § 43. Formåletmed denne bestemmelse er at sikre en tydelig afgrænsning af, hvornår miljøministerenhenholdsvis forsvarsministeren kan foretage indgreb ved overtrædelser af havmiljøloven ellerregler udstedt i medfør heraf. Herudover vil der kunne fastsættes nærmere regler vedrørendebeføjelsen til at træffe afgørelse om forbud og påbud samt om ophævelse heraf.

2.2. Anløbsforbud efter havnestatskontroldirektivet2.2.1. Havnestatskontroldirektivet (direktiv 2009/16/EF)Et anløbsforbud er i havnestatskontroldirektivet defineret som en afgørelse udstedt tilskibsføreren, til det ansvarlige rederi og til flagstaten, hvori det meddeles, at skibet vil blivenægtet adgang til alle Fællesskabets havne og ankerpladser. Begrebet havne omfatter idirektivet også eventuelle ankerpladser, forstået som en havn eller et andet område inden foren havns jurisdiktion, der ikke er en kaj, jf. definitionen af ankerpladser i direktivets artikel 2,nr. 7).Et anløbsforbud kan udstedes som opfølgning på tidligere meddelte tilbageholdelser elleranløbsforbud. Direktivet indeholder i den forbindelse to væsentligt forskellige systemer foranløbsforbud.Det ene fremgår af artikel 21, stk. 4, hvorefter anløbsforbuddet udstedes, hvis et skib forladeren havn eller en ankerplads uden at opfylde de krav, der er stillet i forbindelse medtilbageholdelsen eller undlader at sejle til et anvist reparationsværft.Det andet fremgår af den nye artikel 16, hvorefter såkaldte højrisikoskibe, som defineret ihavnestatskontroldirektivet, tidsbegrænset eller permanent forbydes adgang til Fællesskabetshavne. Med artikel 16 indfører havnestatskontroldirektivet således skærpede regler for,hvornår medlemsstaterne kan eller skal meddele anløbsforbud til alle havne i Fællesskabet.Grundprincippet i de nye regler er, at der meddeles anløbsforbud til skibe fra flagstater, der pågrund af deres tilbageholdelsesprocent er optaget på den grå eller sorte liste, der vedtages ioverensstemmelse med Paris MoU om havnestatskontrol. Det er endvidere en forudsætning,at skibet har fået meddelt flere tilbageholdelser/anløbsforbud inden for et nærmere bestemttidsrum.4

Det afgørende for udstedelse af et anløbsforbud efter artikel 16 er, hvorvidt skibet tidligere erblevet tilbageholdt et bestemt antal gange i havne inden for EU/EØS eller i Paris MoU-lande.Det er uden betydning for udstedelse af et sådant procedurebestemt anløbsforbud, hvilkeregelovertrædelser (miljøforhold, søsikkerhedsforhold mv.) der førte til disse tilbageholdelser.2.2.2. Gældende retHavmiljølovens regler om udstedelse af anløbsforbud findes i § 43 a. I henhold til § 43 a kander udstedes et anløbsforbud til et skib, såfremt skibet trodser forbud eller påbud givet efter §43. Anløbsforbuddet medfører, at skibet ikke må anløbe danske havne, så længe forbuddeteller påbuddet ikke efterleves.Samtlige EU/EØS-lande underrettes, jf. § 43 a, stk. 5, når der udstedes anløbsforbud. Dette erforudsætningen for, at disse lande kan udstede tilsvarende anløbsforbud, der omfatter dereshavne.Tilsvarende kan der udstedes et anløbsforbud til danske havne efter anmodning fra en andenmedlemsstat, når et skib har overtrådt bestemmelserne for et forbud eller påbud, der er udstedtaf denne medlemsstat. Reglerne gælder også EØS-lande, jf. § 43 a, stk. 2.Når der i Danmark er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan der dog i henhold til § 43 a,stk. 3, gives tilladelse til anløb af en bestemt dansk havn, hvis skibets fortsatte sejladsindebærer risiko for tab af menneskeliv, skade på havmiljøet, hvis bydende nødvendigesikkerhedshensyn gør det påkrævet eller med henblik på at afhjælpe fejl og mangler.I henhold til § 43 a, stk. 4, ophæves et anløbsforbud, når de forhold, som førte tilanløbsforbuddet, er bragt i orden.Ved indføjelsen af § 43 a i havmiljøloven, der skete som en del af implementeringen af detoprindelige havnestatskontroldirektiv fra 1995, blev miljøministeren tillagt kompetencen til atudstede anløbsforbud efter § 43 a. I bemærkningerne til loven blev det anført, at beføjelsenforventedes delegeret til Søfartsstyrelsen ved bemyndigelse efter lovens § 48.Ved en lovændring i 2002 (lov nr. 261 af 08. maj 2002) blev miljøministeren i lovtekstenerstattet af forsvarsministeren. Overførslen af adgangen til at udstede anløbsforbud framiljøministeren til forsvarsministeren er imidlertid ikke nødvendig for forsvarsministerensvaretagelse af sine opgaver. For en mere detaljeret gennemgang af spørgsmålet henvises dertil bemærkningerne til den foreslåede § 43 b nedenfor.I forhold til de procedurebestemte anløbsforbud, der skal udstedes i overensstemmelse meddirektivets artikel 16, har Miljøministeriet og Søfartsstyrelsen vurderet, at lov om sikkerhed tilsøs indeholder tilstrækkelig hjemmel til at udstede disse anløbsforbud. Udstedelse af sådanneanløbsforbud udgør en rent objektiv konstatering af, hvor mange gange et skib tidligere erblevet tilbageholdt, og ikke en undersøgelse af, om miljø- og/eller søsikkerhedsforhold førtetil tilbageholdelserne. I overensstemmelse hermed er det alene Søfartsstyrelsen, der udstederprocedurebestemte anløbsforbud med hjemmel i lov om sikkerhed til søs.Det bemærkes, at gebyrbestemmelsen i den gældende lovs § 55 vil blive anvendt til atfastsætte de regler om gebyr til dækning af myndighedernes udgifter til udstedelse afanløbsforbud, som krævet i direktivets artikel 28, stk. 2.

2.2.3. LovforslagetDen foreslåede § 43 b blev oprindeligt sat ind i havmiljøloven i 1995 som § 43 a, ved lov nr.902 af 29. november 1995, som led i implementeringen af den oprindelige udgave afhavnestatskontroldirektivet. Med denne lov blev miljøministeren bl.a. tillagt kompetencen tilat udstede anløbsforbud.Ved lov nr. 902 af 16. december 1998, blev ansvaret for kontrol med affalds- last- ogoliejournaler endeligt overført fra miljøministeren til erhvervsministeren. Lovændringenudgjorde en del af en større omskrivning af Søfartsstyrelsens lovgivning, som bl.a. resulteredei den første udgave af lov om sikkerhed til søs (lov nr. 900 af 16. december 1998). Som følgeaf denne lovændring havde miljøministeren ikke længere behov for hjemlen til at udstedeanløbsforbud i § 43 a.Som en konsekvens af overdragelsen af en række udøvende opgaver på havmiljølovensområde fra miljøministeren til forsvarsministeren ved kongelig resolution af 11. juni 1999 ogen dertil knyttet aftale mellem de to ministre, blev havmiljøloven ændret ved lov nr. 261 af08. maj 2002.Som en del af lovændringen i 2002, blev der bl.a. foretaget en ændring af adgangen til atudstede anløbsforbud efter § 43 a. Hvor miljøministeren tidligere havde haft kompetencen,medførte lovændringen, at forsvarsministeren blev indføjet i § 43 a i stedet formiljøministeren.Sidenhen har det vist sig, at forsvarsministeren som led i sin opgavevaretagelse efterhavmiljølovens kapitel 13 alene benytter adgangen til at udstede påbud og forbud efter § 43.Hjemlen til at udstede anløbsforbud efter § 43 a er således ikke nødvendig forforsvarsministerens varetagelse af sine opgaver på havmiljølovens område.I de senere år er havmiljølovens regler om havnestatskontrol blevet justeret på baggrund af nyinternational miljøregulering, således at miljøministeren nu igen har fået behov for enhjemmel til at udstede anløbsforbud.Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at overføre adgangen til at udstede anløbsforbudefter den gældende § 43 a fra forsvarsministeren til miljøministeren. Af lovtekniske grundeforeslås miljøministerens kompetence fastlagt i en ny § 43 b.På baggrund af ovenstående foreslås det at overføre kompetencen til at udstede anløbsforbudefter § 43 a fra forsvarsministeren til miljøministeren. Herudover udvides bestemmelsen medhenblik på at muliggøre udstedelse af anløbsforbud på basis af et forbud eller påbud, der erbegrundet i overtrædelser af regler om luftforurening.I lovforslaget bliver den gældende § 43 a af lovtekniske grunde til § 43 b.Havmiljølovens § 48 giver miljøministeren mulighed for at delegere de beføjelser, der ertillagt miljøministeren. I praksis vil anløbsforbud således blive udstedt i samarbejde mellemMiljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen). De nærmere rammerherfor, herunder Miljøministeriets afholdelse af Søfartsstyrelsens udgifter til kontrol påhavmiljølovens område, vil blive fastlagt i den eksisterende aftale, der nærmere regulerersamarbejdet mellem Miljøministeriet og Søfartsstyrelsen.2.3. Fortrolighed6

2.3.1. Havnestatskontroldirektivet (direktiv 2009/16/EF)Direktivets artikel 18 indeholder regler om behandling af klager.Direktivets artikel 18, afsnit 4, har følgende ordlyd: "Klagerens identitet må ikke afsløres overfor skibets fører eller reder. Skibsinspektøren sikrer fortrolig behandling af eventuellesamtaler med besætningsmedlemmer."I artikel 2, nr. 8, defineres en ”skibsinspektør” som en offentligt ansat eller en anden person,der er behørigt bemyndiget af medlemsstatens kompetente myndigheder til at udførehavnestatskontrolinspektion, og som hører ind under disse myndigheder.I direktivets artikel 2, nr. 14, defineres klage som enhver oplysning eller indberetning forelagtaf enhver person eller organisation med legitim interesse i skibets sikkerhed, herunderinteresse i besætningsmedlemmers sikkerhed og sundhed, leve- og arbejdsvilkår om bord ogforebyggelse af forurening.Miljøministeriet antager, at direktivets regel har til formål at beskytte sådanne personer,organisationer og besætningsmedlemmer, der indgiver anmeldelse tilhavnestatsmyndighederne, således at det sikres, at oplysninger om tvivlsomme forhold kankomme til myndighedernes kendskab.Da der således ikke er tale om klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse må ”klagersidentitet” forstås som ”anmelders identitet”.De dele af artikel 18, der skal gennemføres i havmiljøloven, omhandler for tiden kunanmeldelser om overtrædelse af havmiljølovens regler om luftforurening fra skibe ogbekendtgørelser udstedt i medfør heraf.2.3.2. Gældende retHavmiljøloven indeholder i dag ikke bestemmelser om fortrolighed. Det er således dealmindelige tavshedspligtregler i straffelovens §§ 152-152 f og forvaltningslovens § 27, dergælder.2.3.3. LovforslagetDe krav til fortrolighed, som følger af direktivets artikel 18, afsnit 4, herunder særligt medhensyn til kravet om fortrolig behandling af eventuelle samtaler med besætningsmedlemmer,vurderes at være mere vidtgående end dem, der følger af straffelovens regler sammenholdtmed bestemmelsen i forvaltningslovens § 27, stk. 1. De gældende tavshedspligtsregler istraffeloven og forvaltningsloven sikrer dermed ikke umiddelbart den fortrolighed, somhavnestatskontroldirektivet kræver.Der foreslås derfor indsat en bestemmelse, der pålægger myndighederne tavshedspligt overfor skibets fører eller reder med hensyn til anmelderens identitet samt tavshedspligt medhensyn til indholdet af eventuelle samtaler med besætningsmedlemmer for så vidt angårforhold omfattet af havmiljøloven eller regler udstedt i medfør heraf.Direktivets krav til fortrolighed skal ses i sammenhæng med reglerne om adgang tilmiljøoplysninger i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 14.juni 2006 (miljøoplysningsloven) med senere ændringer.

Miljøoplysningsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF omoffentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF i danskret. Direktivet gennemfører konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse ibeslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet(Århuskonventionen) i EU-retten. Århuskonventionen blev underskrevet 25. juni 1998 iÅrhus og trådte i kraft 30. oktober 2001. Konventionens formål er at sikre borgernesrettigheder på miljøområdet. EU har tiltrådt Århuskonventionen og er derfor bundet af denne.Definitionen på miljøoplysninger er meget bred og ikke begrænset til f.eks. oplysninger, derindgår i en myndigheds sagsbehandling eller indhentes som led i overvågning af miljøet.Definitionen i miljøoplysningsloven svarer til direktivets meget brede definition af, hvad derskal forstås ved miljøoplysninger.Ved miljøoplysninger forstås – i relation til havmiljølovens bestemmelser - alle oplysninger,som vedrører blandt andet tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand,kyst- og havområder og vekselvirkningen mellem disse elementer, udledninger og andreudslip i miljøet, der påvirker eller kan påvirke miljøelementerne.Miljøministeriet antager, at havnestatskontroldirektivets krav om fortrolighed ikke har tilhensigt at tilsidesætte Århuskonventionens regler om aktindsigt i miljøoplysninger. Hvis dersåledes i et konkret tilfælde vedrørende anmodning om aktindsigt er tale om enmiljøoplysning, skal miljøoplysningslovens regler om offentlighed, herunder reglen omafvejning af interesser i at få offentliggjort oplysninger, iagttages. Dette kan betyde, at depågældende oplysninger i visse tilfælde ikke vil kunne holdes fortrolige som krævet i denforeslåede bestemmelse. Dette vil navnlig kunne komme på tale i forbindelse medoplysninger, der fremkommer under samtaler med besætningsmedlemmer. Udgangspunkteter, at anmelders identitet formentlig ikke vil være en miljøoplysning. Denne oplysning vilderfor ikke være omfattet af miljøoplysningsloven.Det følger af offentlighedslovens § 14, at pligten til at meddele oplysninger er begrænset afsærlige bestemmelser om tavshedspligt. Den foreslåede fortrolighedsbestemmelse medførersåledes, at der heller ikke vil kunne meddeles aktindsigt efter offentlighedsloven idokumenter, der omhandler samtaler med besætningsmedlemmer.Bestemmelsen indebærer endelig, at forvaltningslovens regler om aktindsigt m.v. må ansesfor fraveget, idet formålet med fortrolighedsbestemmelsen ellers ville blive forspildt. Dettevurderes nødvendigt for at sikre en korrekt implementering af direktivet.Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 53 c.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen foreslåede indsættelse af en § 43 b i havmiljøloven (videreførelse af den tidligere § 43 a)medfører, at miljøministeren med bistand fra Søfartsstyrelsen, vil kunne udstede anløbsforbudpå baggrund af overtrædelser af havmiljølovens regler, eller regler udstedt i medfør heraf. Pånuværende tidspunkt drejer det sig kun om regler om svovlindholdet i skibsbrændstoffer. Derer indtil videre ikke udstedt anløbsforbud for overtrædelse af reglerne om svovlindholdet iskibsbrændstoffer. Det vurderes derfor, at udgifterne hertil vil være yderst begrænsede.De dele af lovforslaget, der har til formål at fremtidssikre havmiljøloven, giver alene adgangtil på sigt at inddrage nye områder i havnestatskontrollen, efterhånden som de optages ihavnestatskontroldirektivet. På nuværende tidspunkt har forslaget derfor ingen økonomiske8

konsekvenser. Kontrol med eventuelle nye områder vil blive integreret i den eksisterendehavnestatskontrol. Dette vil medvirke til at begrænse de fremtidige omkostninger.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Da havnestatskontrollen alene er rettet mod udenlandske skibe, vil forslaget ikke medføreøgede økonomiske eller administrative konsekvenser for danske skibe. Reglerne omhavnestatskontrol kan dog få økonomiske konsekvenser for danske redere, hvis skibe sejlerunder udenlandsk flag, og som overtræder havmiljøloven. I praksis er konsekvenserne megetbegrænsede.Endvidere er det muligt, at havnestatskontroldirektivets øgede fokus på skibe, der udgør enstatistisk højere forureningsrisiko, på længere sigt vil kunne have positive konsekvenser fordansk skibsfart, hvis skibe generelt ikke hører til i højrisikokategorien. Dansk skibsfart kanderfor med rimelighed forvente mindre konkurrence fra højrisikoskibe, som ellers vil kunneudgøre et billigere alternativ til danske lavrisikoskibe.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelæggesØkonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslagetindeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliverforelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- ogErhvervsministeriets virksomhedspanel.I forhold til det regelstop, der betyder, at små og nystartede danske virksomheder med færreend 10 ansatte fra den 1. juli 2011 frem til den 1. juli 2014 ikke må pålægges bebyrdendekrav, bemærkes det, at der er tale om en implementering af EU-regler, som ikke går længereend EU-reglerne kræver.5. De miljømæssige konsekvenserÆndringerne forventes på sigt at danne grundlag for en begrænset del af EU’s opstramning afmedlemslandenes havnestatskontrol. Opstramningen skal gøre havnestatskontrollen meremålrettet og har til hensigt at nedbringe sejlads med skibe, der på grund af fx deres alder,vedligeholdelsestilstand eller flagstatens historie udgør en øget risiko (højrisikoskibe).Ændringerne i havmiljøloven udgør derfor et bidrag til en forbedring af beskyttelsen afmiljøet og menneskers sundhed mod forurening fra skibe.6. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, s.0057-100. Langt hovedparten af disse bestemmelser er allerede gennemført i havmiljølovenog videreføres alene med visse justeringer for så vidt angår ressortfordelingen mellem dedanske myndigheder. Dog gennemføres som noget nyt havnestatskontroldirektivetsbestemmelse i artikel 18, afsnit 4, om, at visse anmeldere og besætningsmedlemmer har kravpå fortrolighed.7. Hørte myndigheder og organisationer mv.Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet,Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri, Skatteministeriet, Transportministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministerietfor Videnskab, Teknologi og Udvikling, Klima- og Energiministeriet, Kulturministeriet, KL,Danske Regioner, Københavns Kommune (Center for Miljø), Advokatrådet,9

Beredskabsstyrelsen, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskeindustri- ogEksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Miljøundersøgelser, DanmarksNaturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening,Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening; Dansk Akvakultur; DanskAmatørfiskerforening; Dansk Amatørfiskerforening af 1978, Dansk Energi, Dansk EnergiBrancheforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Grus- og Stenindustri, Dansk Industri,Dansk Kano og Kajakforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, DanskSportsdykkerforening, Dansk Transport og Logistik, Danske Havne, Danske Maritime,DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Det økologiske råd og selskab, DONGEnergy, DTU-Aqua, ENERGINET.DK, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen(Center for Kvalitet i Erhvervsregulering), Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,Fiskeridirektoratet, Foreningen af dansk ral- og sandsugere, Foreningen af DanskePrivathavne, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark; Friluftsrådet, Green Network,Greenpeace Danmark, GEUS, Kyst, Land & Fjord, By & Havn, Landbrug & Fødevarer,Landsforeningen Levende Hav, Mærsk Olie & Gas A/S, NOAH, NSOC-DK, Energi- ogOlieforum, Pelagisk Fiskeriforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindreskibe, Søfartsstyrelsen, Sund & Bælt, Vadehavssamarbejdet, Vattenfall, Verdensnaturfonden,Visit Denmark, Dansk Erhverv og Dansk Miljøteknologi, Rigsombudsmanden i Grønland,Rigsombudsmanden på Færøerne.8. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 ( § 42 a, stk. 1)Den foreslåede bestemmelse medfører en udvidelse af miljøministerens kompetence i forholdtil den gældende § 42 a. Udvidelsen medfører samtidig, at den endnu ikke ikrafttrådte § 42 bkan ophæves, da bestemmelsen vil være indeholdt i den foreslåede ændring af § 42 a, stk. 1.Efter den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 1, kan der udstedes forbud mod at fortsættesejlads eller andre aktiviteter og påbud om, at sejlads eller andre aktiviteter skal følgebestemte retningslinjer. Dette gælder, såfremt der fra et skib er sket eller er fare for udledningtil luften, og udledningen er i strid med loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven, ogforbuddet eller påbuddet er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening af haveteller luften. Der kan meddeles forbud og påbud ved fare for forurening påvist på baggrund afforeskrevne dokumenter, logbøger m.v. På tilsvarende måde giver den endnu ikke ikrafttrådte§ 42 b miljøministeren mulighed for at gribe ind over for skibes udtømning af ballastvand tilhavet.Det bemærkes, at begrebet »skibe« også omfatter flydende platforme, jf. forarbejderne til lovom beskyttelse af havmiljøet, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7314-7316.Med den foreslåede ændring udvides den gældende bestemmelse, således at ministeren kanudstede påbud eller forbud til et skib, uanset hvilken type udledning der er tale om, og uansetom udledningen sker til luften eller til havet.Formålet med lovændringen er at give miljøministeren mulighed for at gribe ind over for fleretyper af forurening end efter den gældende lov. Med lovændringen vil ministeren kunneforetage indgreb over for skibes manglende overholdelse af havmiljøloven eller regler udstedti medfør heraf, fx regler om antibegroningsmidler, transport af farligt gods og aflevering afdriftsaffald, der har medført eller vil kunne medføre en forurening af havet eller luften, ellerfare herfor.I praksis tænkes bestemmelsen primært anvendt som hjemmel til at tilbageholde udenlandskeskibe i danske havne i forbindelse med havnestatskontrol på havmiljølovens område.Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at tilbageholde danske skibe i danske havne iforbindelse med flagstatskontrol på havmiljølovens område.Der ændres med den foreslåede udvidelse af § 42 a, ikke på forsvarsministerens kompetence i§ 43, stk. 1, hvorefter forsvarsministeren inden for sit ansvarsområde kan forbyde et skib atfortsætte sejlads mv.Adgangen til efter den foreslåede ændring af § 42 a at udstede forbud og påbud til skibe iforbindelse med kontrol i havn, skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §43 b, som giver mulighed for at udstede anløbsforbud, ved manglende overholdelse af forbudog påbud udstedt i medfør af § 42 a. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til §43 b.Forbud eller påbud efter § 42 a vil kunne påklages til Ankenævnet for Søfartsforhold, jf. § 51a, stk. 1.

Udover udvidelsen af § 42 a’s anvendelsesområde foreslås § 42 a, stk. 1, 2. pkt., ophævet.Dette skyldes, at miljøministeren med den foreslåede § 43 a tillægges en bemyndigelse til,efter forhandling med forsvarsministeren bl.a. at afgrænse anvendelsen af § 42 a over for §43. Denne bemyndigelse er bredere end den gældende § 42 a, stk. 1, 2. pkt., som derfor ikkelængere vil have et selvstændigt indhold og foreslås ophævet. Der henvises tilbemærkningerne til den foreslåede § 43 a.Det bemærkes, at miljøministerens beføjelser efter § 42 a vil kunne delegeres tilNaturstyrelsen eller andre statslige myndigheder, jf. § 48. I praksis vil påbud og forbud iforbindelse med kontrol af skibe i havn således blive forberedt og udstedt i samarbejdemellem Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen). De nærmererammer herfor, herunder Miljøministeriets afholdelse af Søfartsstyrelsens udgifter til kontrolpå havmiljølovens område, vil blive fastlagt i den eksisterende aftale, der nærmere regulerersamarbejdet mellem Miljøministeriet og Søfartsstyrelsen.For så vidt angår ulovlige udledninger til luften henvises der i øvrigt til bemærkningerne tillovforslag nr. L 45, folketingstidende 2008-2009, tillæg A, spalte 1212, om ændring af lov ombeskyttelse af havmiljøet (nødområder for skibe og planer herfor mv.).Til nr. 2 (§ 43 a og § 43 b)Til § 43 aFormålet med den foreslåede bestemmelse er at give miljøministeren mulighed for at fastsættenærmere regler, der afgrænser, hvornår den foreslåede § 42 a henholdsvis den gældende lovs§ 43 finder anvendelse. Formålet hermed er at tydeliggøre, hvornår miljøministerenhenholdsvis forsvarsministeren foretager indgreb ved overtrædelser af havmiljøloven ellerregler udstedt i medfør heraf.Den ressortfordeling, der tænkes foretaget, vil ske i overensstemmelse med gældende ret påområdet og de aftaler, der er indgået mellem de berørte myndigheder. Formålet er dermedikke at foretage ændringer i den gældende ressortfordeling, men alene at sikre, at dennefremgår tilstrækkeligt klart, og samtidig at foretage en konsolidering af udviklingen iressortfordelingen på området i de senere år.De regler, der forventes udarbejdet, vil beskrive forsvarsministerens forpligtelse til at gribeind over for forurening af havmiljøet til søs og miljøministerens forpligtelse til at foretagekontrol med overholdelse af loven i forhold til skibe, der befinder sig i havn, samt hvordandisse to områder er afgrænset i forhold til hinanden.Der vil endvidere kunne fastsættes regler om udøvelsen af beføjelserne.Til § 43 bDet foreslås, at miljøministeren får hjemmel til at træffe afgørelse om anløbsforbud somopfølgning på et påbud eller forbud efter § 42 a, stk. 1 (tilbageholdelse).Med den foreslåede bestemmelse i § 43 b overtager miljøministeren forsvarsministerenskompetence efter den gældende § 43 a. Om baggrunden herfor henvises til afsnit 2.2.3. i dealmindelige bemærkninger.

Herudover udvides bestemmelsen i havmiljøloven om anløbsforbud med henblik på atmuliggøre udstedelse af anløbsforbud på basis af et forbud eller påbud, der er begrundet iovertrædelser af regler om luftforurening.Det foreslåede stk. 1 afspejler kriterierne i artikel 21, stk. 4, i havnestatskontroldirektivet.Beføjelsen vil blive brugt i situationer, hvor Danmark er det første EU-land, der har udstedt etforbud eller påbud til et skib på grund af overtrædelser af havmiljøloven i Danmark.Forslaget indebærer, at miljøministeren skal træffe en afgørelse om anløbsforbud til danskehavne, når et anløbsforbud, meddelt af et andet EU/EØS-land, er udstedt på baggrund afforhold, som vedrører havmiljølovens anvendelsesområde.I de foreslåede stk. 1 og stk. 2 er terminologien omkring indgreb præciseret, således atbegrebet tilbageholdelse er skiftet ud med de to begreber forbud og påbud. Der foretages ikkehermed en indholdsmæssig ændring af bestemmelsernes anvendelsesområde, men alene enmere præcis henvisning til begreberne i § 42 a og § 43, som er grundlaget for et anløbsforbud.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 omfatter dele af direktivets artikel 21, stk. 4 - 6, ogomhandler de situationer, hvor Danmark ikke er den havnestat, der har udstedt det oprindeligeanløbsforbud. Bestemmelsen tilsigter at supplere § 15 i lov om sikkerhed til søs, der ikkeomfatter de miljøforhold, der henhører under havmiljøloven.I stk. 2 er det præciseret, at miljøministeren har en pligt til at udstede et anløbsforbud, når etandet EU/EØS-land anmoder om det, fordi et skib har overtrådt vilkår forbundet med etforbud eller påbud udstedt i dette andet EU/EØS-land. Det er yderligere præciseret i stk. 2, atmiljøministeren kun er kompetent til på anmodning at udstede et sådant anløbsforbud, hvis devilkår, der er overtrådt i det andet EU/EØS-land vedrører forhold, som er omfattet afhavmiljøloven eller regler udstedt i medfør af loven.Med det foreslåede stk. 3 om tilladelser til anløb af en bestemt dansk havn foreslåsmiljøministerens beføjelse udvidet til ikke blot at omfatte beskyttelse af havmiljøet, men ogsåaf luftmiljøet. Derfor anvendes i bestemmelsen det bredere begreb ”miljøet”. På nuværendetidspunkt vil bestemmelsen alene blive anvendt i forhold til overtrædelser af regler omudledning til luften fra skibe, for eksempel som følge af svovlindholdet i skibes brændstoffer,eller andre udslip. Den vil desuden kunne anvendes i situationer, hvor et skib ikke overholdervilkår i en tilladelse til at benytte udstyr til røggasrensning i stedet for begrænsning afsvovlindholdet i skibsbrændstoffet.I det omfang nye miljøforhold reguleres i internationale aftaler, som optages ihavnestatskontroldirektivet, og efterfølgende indarbejdes i havmiljøloven, vil § 43 b ogsåfinde anvendelse på disse forhold. Det kan fx være udledning af ballastvand og anvendelse afantibegroningsmidler.Det foreslås i stk. 4, at miljøministeren, og ikke forsvarsministeren, kan træffe afgørelse omophævelse af et anløbsforbud, når de forhold, som førte til anløbsforbuddet, er bragt i orden.Beføjelsen vil blive anvendt i overensstemmelse med havnestatskontroldirektivets artikel 21,stk. 4.Forslaget i stk. 5 om underretning af andre EU/EØS-lande svarer indholdsmæssigt til dengældende bestemmelse i § 43 a, stk. 5. Der foretages en mindre sproglig justering af14

bestemmelsen, idet ordene ”med henblik på iværksættelse af tilsvarende tiltag i disse lande”foreslås ophævet. Grunden hertil er, at denne eftersætning ikke har retlig betydning, da dansklovgivning ikke kan pålægge andre landes myndigheder at iværksætte tiltag.Herudover præciseres det i forslagets stk. 5, at bestemmelsen kun er relevant i sammenhængmed de foreslåede stk. 1 og stk. 4, hvorfor en eksplicit henvisning til disse er indsat.Til nr. 3Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 43 a i den gældende lov aflovtekniske årsager foreslås flyttet til § 43 b.Til nr. 4 (§ 53 c)Den foreslåede bestemmelse er ny.Bestemmelsen tilsigter at gennemføre havnestatskontroldirektivets bestemmelse i artikel 18,afsnit 4, om, at visse anmeldere og besætningsmedlemmer har krav på fortrolighed.Bestemmelsen giver den pågældende persongruppe en umiddelbar ret.Det foreslås, at anmelders identitet ikke må afsløres overfor skibets fører eller reder vedanmeldelser omfattet af artikel 18. Den, der som tilsynsmyndighed fører eventuelle samtalermed besætningsmedlemmer i forbindelse med anmeldelser vedrørende forhold omfattet afhavmiljøloven, skal sikre fortrolig behandling heraf.De dele af artikel 18, der skal gennemføres i havmiljøloven, omhandler for tiden kunanmeldelser vedr. overtrædelse af havmiljølovens regler om luftforurening fra skibe. Detforventes, at direktivet i en nærmere fremtid også vil indeholde en henvisning tilinternationale regler om ballastvand og antibegroningsmidler, hvorefter anmeldelser efterdirektivets artikel 18 også vil kunne omfatte disse forhold.Den, der er forpligtet til at sikre fortroligheden, er ifølge direktivet skibsinspektøren, hvorveddirektivet forstår en offentligt ansat eller en anden person, der er behørigt bemyndiget af enkompetent myndighed til at udføre havnestatskontrolinspektion, og som hører ind under dissemyndigheder. Da havmiljøloven ikke anvender begrebet ”skibsinspektør”, anvendes begrebettilsynsmyndighed, som er den gængse betegnelse, jf. eksempelvis lovens § 45.Direktivet beskriver persongruppen som ” klagere”. Ved ”klage” forstås i direktivet enhveroplysning eller indberetning forelagt af enhver person eller organisation med legitim interessei skibets sikkerhed, herunder interesse i besætningsmedlemmers sikkerhed og sundhed, leve-og arbejdsvilkår om bord og forebyggelse af forurening, jf. direktivets artikel 2, nr. 14.Da der således ikke er tale om klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse må ”klagersidentitet” forstås som ”anmelders identitet”. Det antages derfor, at direktivets regel har tilformål at beskytte personer, organisationer og besætningsmedlemmer, der indgiveranmeldelse til havnestatsmyndighederne, således at det sikres, at oplysninger om tvivlsommeforhold kan komme til myndighedernes kendskab.Hvis der i et konkret tilfælde vedrørende anmodning om aktindsigt er tale om enmiljøoplysning, gælder miljøoplysningslovens regler om offentlighed, herunderafvejningsreglen. Dette kan betyde, at de pågældende oplysninger i visse situationer ikke vilkunne holdes fortrolige som krævet i den foreslåede bestemmelse. Dette vil navnlig kunnekomme på tale i forbindelse med oplysninger, der fremkommer under samtaler medbesætningsmedlemmer. Udgangspunktet er dog, at anmelders identitet formentlig ikke vil

være en miljøoplysning. Denne oplysning vil derfor ikke være omfattet afmiljøoplysningsloven.Det følger af offentlighedslovens § 14, at pligten til at meddele oplysninger er begrænset afsærlige bestemmelser om tavshedspligt. Den foreslåede fortrolighedsbestemmelse medførersåledes, at der heller ikke vil kunne meddeles aktindsigt efter offentlighedsloven idokumenter, der omhandler samtaler med besætningsmedlemmer.Bestemmelsen indebærer endelig, at forvaltningslovens regler om aktindsigt m.v. må ansesfor fraveget, idet formålet med fortrolighedsbestemmelsen ellers ville blive forspildt. Dettevurderes nødvendigt for at sikre en korrekt implementering af direktivet.Overtrædelse af bestemmelsen vil blive strafsanktioneret efter straffelovens §§ 152-152 f.Der henvises til afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.Til § 2Til nr. 1Som konsekvens af udvidelsen af anvendelsesområdet for § 42 a, foreslås det, at den endnuikke ikrafttrådte § 42 b, som bemyndiger miljøministeren til at udstede påbud og forbud vedovertrædelser af lovens regler om udledning af ballastvand, ophæves. Samtidig foreslås det, aten række konsekvensrettelser af havmiljøloven, som har til formål at sikre den fornødnesammenhæng mellem § 42 b og lovens øvrige bestemmelser om bl.a. klage og straf, ligeledesophæves.Om anvendelsen af § 42 a i forhold til udledning af ballastvand, henvises der tilbemærkningerne til den foreslåede § 42 a, stk. 1.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.Til § 4Bestemmelsen vedrører den territoriale gyldighed af lovforslaget. Det foreslås, at loven ikkeskal gælde for Færøerne og Grønland, idet lovens § 1 dog ved kongelig anordning kan sætteshelt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Da Færøerne d. 1. maj 2003 har overtaget sagsområdet »havmiljø« som færøsksæranliggende, vil det ikke være relevant at sætte lovens § 1 helt eller delvist i kraft forFærøerne.