MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 703: Lovudkast - udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (ændring af sats til betaling af kommunernes indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer m.m.), fra miljøministeren

Almindelige bemærkninger1. Indledning1.1. LovforslagetLovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse på to områder, som beggevedrører affald. Det drejer sig dels om et forslag til ændring af § 9 u, stk. 2, vedrørende forhøjelse afden sats, der opkræves hos producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer pr.markedsført kg bærbare batterier og akkumulatorer til betaling af kommunernes indsamling heraf,dels et forslag til ændring af § 50, stk. 3, 2. pkt., vedrørende dispensation til modtagelse af hav-bundsmaterialer på anlæg, som ikke er ejet af offentlige myndigheder.1.2. BatterierLov om miljøbeskyttelse indeholder bl.a. de lovgivningsmæssige rammer for gennemførelsen afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumu-latorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteridirektivet). Batteridirektivet med bilag er trykti EU-Tidende nr. L 266 af 26. september 2006 side 1.Det følger bl.a. at batteridirektivet, at medlemsstaterne skal sikre passende indsamlingsordningerfor udtjente bærbare batterier og akkumulatorer. Indsamlingsordningerne skal give slutbrugernemulighed for at skille sig af med de udtjente bærbare batterier og akkumulatorer et let tilgængeligtsted i disses nærhed og må ikke indebære, at slutbrugerne pålægges betaling, når de skiller sig afmed batterierne og akkumulatorerne. Batteridirektivet fastsætter desuden de grundlæggende prin-cipper for producentansvar, herunder at producenter og importører skal finansiere alle nettoomkost-ninger i forbindelse med indsamling, behandling og genvinding af indsamlede batterier og akkumu-latorer. Reglerne om producentansvar for batterier og akkumulatorer er gennemført i lov nr. 879 af26. juni 2010 om miljøbeskyttelse.Producenter og importører har som følge heraf siden 2009 finansieret kommunernes omkostningertil en borgernær indsamlingsordning for udtjente bærbare batterier og akkumulatorer, jf. gældendelov om miljøbeskyttelse § 9 u, stk. 2, samt tilhørende bekendtgørelse om batterier og akkumulatorerog udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen).Denne finansiering sker ved, at der hos producenterne og importørerne opkræves et beløb pr. mar-kedsført kg bærbare batterier og akkumulatorer. Staten opkræver betalingen og overfører det viabloktilskuddet til kommunerne. Betalingen for indsamlingen af bærbare batterier og akkumulatorerer en del af implementeringen af batteridirektivet.Det har imidlertid vist sig, at satsen for producenternes og importørernes betaling er blevet fastsatfor lavt i forhold til at dække kommunernes omkostninger både bagudrettet og fremadrettet. Det ersåledes nødvendigt, at betalingssatsen forhøjes til 6,00 kr. pr. markedsført kg bærbare batterier ogakkumulatorer, så indtægter og omkostninger kommer til at balancere over en 4-årig periode.Lovforslagets formål er derfor at ændre betalingssatsen, der i lovens nuværende bestemmelse i2009 blev fastsat til 2,70 kr. pr. kg markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer. Beløbet blevfastsat på baggrund af de skønnede forventede markedsførte mængder og skønnede forventedekommunale udgifter til indsamling.Det blev tilkendegivet i forbindelse med forhandlingerne af lovforslaget, der gennemførte direkti-vets regler, at betalingssatsen ville blive justeret, hvis en evaluering viste, at indtægter og udgifterikke balancerer. På grundlag af indberetninger fra kommunerne har det nu vist sig, at betalingen er

blevet fastsat for lavt i forhold til at dække kommunernes omkostninger. I 2009 var der et under-skud på 6,8 mio. kr., og på baggrund af de modtagede indberetninger for 2010 ser kommunernesomkostninger ikke ud til at ændre sig væsentligt i forhold til niveauet for 2009.Som følge heraf er der behov for at ændre betalingssatsen, hvilket er i overensstemmelse med lov-forslagets formål.Det foreslås desuden, at lovændringen træder i kraft den 1. januar 2012, idet den nye betalingssatsskal gælde for 2012.1.3. HavbundsmaterialerMed henblik på at sikre trafikken ind og ud af de danske havne er det nødvendigt løbende at op-rense og udvide havnenes bassiner og sejlrender. Det havbundsmateriale, som opgraves i den for-bindelse, deponeres på anlæg for deponering af havbundsmaterialer, hvis det ikke håndteres (klap-pes) efter reglerne i bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning). Vedklapning forstås, at der fra et skib tillades dumpet havbundsmateriale ned på havbunden. Klapningmå ikke ske uden forudgående tilladelse og skal altid finde sted på en såkaldt klapplads.En række, hovedsageligt mindre, havne og lystbådehavne har imidlertid ikke selv etableret anlægfor deponering af havbundsmaterialer. Det betyder, at hvis disse havne ikke klapper de optagedehavbundsmaterialer, skal deponering af disse ske på et anlæg for deponering af havbundsmaterialeri en anden havn.Det følger imidlertid af den nugældende bestemmelse i § 50, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, atnye anlæg til deponering af affald kun må ejes af offentlige myndigheder. Ved nye anlæg forståsanlæg, som er etableret, eller som etableres efter 1. januar 1992. Reglen betyder, at et anlæg ikkeblot skal være ejet af en offentlig myndighed på etableringstidspunktet, men skal være det i heleanlæggets levetid.Reglen i § 50, stk. 1, er dog ikke undtagelsesfri. § 50, stk. 2, giver miljøministeren hjemmel til atfastsætte regler om, at virksomheder skal etablere anlæg til deponering af specielle affaldstyper,mens § 50, stk. 3, 1. pkt., giver godkendelsesmyndigheden mulighed for, efter en konkret dispensa-tion, at meddele en privat virksomhed dispensation til at etablere et anlæg, der er bestemt til depo-nering af specielle affaldstyper fra virksomheden selv. Er der tale om restprodukter fra forbrændingpå anlæg, hvor der produceres elektricitet eller varme, kan godkendelsesmyndigheden tillige givevirksomheden dispensation til deponering af sådant affald fra andre tilsvarende anlæg. Det følger af§ 50, stk. 3, 2. pkt.En række havne, som enten i dag har et anlæg for deponering af havbundsmaterialer, som er ejet afen offentlig myndighed, som har fået dispensation efter § 50, stk. 3, 1. pkt., eller som påtænker atetablere et anlæg for deponering af havbundsmaterialer, har planer om i fremtiden at organiserehavnen, herunder havnens anlæg for deponering, i selskabsform (fx som aktieselskaber), eller alle-rede har gjort det ved anlæggets etablering eller efterfølgende. For disse havne har de nugældenderegler i § 50 stor betydning. Som det fremgår, er det således ikke tilladt for disse havne at modtagehavbundsmaterialer fra andre havne, selv om den pågældende havn opnår eller har opnået dispensa-tion efter § 50, stk. 3, 1. pkt., til at etablere anlæg til deponering af affald fra havnen selv.Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 50, stk. 3, 2. pkt., er at tilvejebringehjemmel til, at godkendelsesmyndigheden kan give dispensation til at modtage havbundsmaterialerfra andre havne på anlæg for deponering af havbundsmaterialer, som ikke er ejet af offentlige myn-digheder.Som anført gælder de nuværende regler, og som konsekvens heraf også den foreslåede bestemmel-se, ikke for anlæg, som er etableret før ikrafttrædelsen af den nugældende § 50 den 1. januar 1992.2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret2.1.1. BatterierBatteridirektivets bestemmelser om producentansvar for bærbare batterier og akkumulatorer, her-under artikel 16, stk. 1, litra a, er gennemført i lov om miljøbeskyttelses § 9 u, stk. 1 og 2, samt bat-teribekendtgørelsen.Producentansvaret indebærer, at producenter og importører heraf er forpligtet til at etablere tilba-getagningsordninger og til at særskilt håndtere de udtjente bærbare batterier og akkumulatorer. Pro-ducenter og importører skal finansiere samtlige omkostninger ved indsamling, behandling og gen-vinding af de udtjente bærbare batterier og akkumulatorer.Ordningen er gennemført ved, at producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorersiden 1. januar 2009 har skullet finansiere kommunernes indsamling af udtjente bærbare batterier ogakkumulatorer. Kommunerne er forpligtet til at etablere særskilt indsamling af bærbare batterier ogakkumulatorer i borgernes nærhed, jf. gældende lov om miljøbeskyttelse § 9 u, stk. 2, samt batteri-bekendtgørelsens § 18, hvoraf det af stk. 1 fremgår, at ”Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der eretableret let tilgængelige indsamlingsordninger for udtjente bærbare batterier og akkumulatorer iborgernes nærhed under hensyn til befolkningstætheden”.Det følger af lovens nuværende bestemmelser i § 9 u, stk. 2, at satsen er 2,70 kr. pr. kg markeds-førte bærbare batterier og akkumulatorer. Beløbet var fastsat på baggrund af de skønnede forvente-de markedsførte mængder og skønnede forventede kommunale udgifter til indsamling.Betalingssatsens størrelse skal beregnes på baggrund af kommunernes samlede omkostninger tilindsamling af bærbare batterier og akkumulatorer i 2009 og 2010 samt statens udgifter til admini-stration af ordningen samt Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), som indebærer, at kommunerog regioner kompenseres for de udgiftsmæssige konsekvenser af ændringer i byrde- og opgavefor-delingen mellem staten og kommunerne.I lov om miljøbeskyttelse var betalingssatsen forudsat, at kommunerne via bloktilskuddet fik ud-betalt 9 mio. kr. til indsamlingen af bærbare batterier og akkumulatorer i 2009.2.1.2. HavbundsmaterialerDet fremgår af § 50, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at nye anlæg for deponering af affald kunmå ejes af offentlige myndigheder. Bestemmelsen blev fremsat som § 49 i det oprindelige forslag tillov om miljøbeskyttelse, som blev til § 50 i den vedtagne lov (nr. L 358 af 6. juni 1991). Ved nyeanlæg for deponering af affald forstås anlæg, som etableres efter lovens ikrafttræden den 1. januar1992.Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at indførelsen af bestemmelsen er begrundet i kra-vene til en miljømæssig forsvarlig indretning og drift af anlæg for deponering af affald, og at an-læggene fortsat kan indebære en potentiel forureningstrussel, efter at deponeringen er ophørt. Detfremgår videre, at fortsat kontrol med anlægget for deponering af affald og gennemførelse af even-tuelle afværgeforanstaltninger kun kan sikres, hvis en offentlig myndighed er ansvarlig for driften afanlægget.§ 50, stk. 1, blev dog ikke vedtaget uden modifikationer. Både § 50, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., blevvedtaget samtidig. Dispensationsadgangen i stk. 3, 1. pkt., er herudover blevet udvidet ved en lov-ændring i 2001 (lov nr. 478 af 7. juni 2001).Lovens § 50, stk. 2, er en regel, som bemyndiger miljøministeren til ved generelle regler at på-lægge virksomheder at etablere egne anlæg for deponering af specielle affaldstyper. I bemærknin-gerne til bestemmelsen (LFF 1991-01-23, nr. 74) anføres det, at bestemmelsen er tænkt anvendt itilfælde, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at deponere en affaldstype sammen med andet affaldpå et allerede eksisterende anlæg for deponering af affald, eksempelvis af miljømæssige grunde (fxpå baggrund af affaldets særlige karakter), eller fordi en affaldstype fra en virksomhed forekommer

i større mængde. Det anføres i bemærkningerne, at der i denne sammenhæng bl.a. er tænkt på depo-nering af flyveaske og restprodukter fra kraftværker.Der er i dag ikke udstedt regler i medfør af denne bestemmelse.Hvor bestemmelsen i lovens § 50, stk. 2, som anført giver miljøministeren adgang til at fastsættegenerelle regler om etablering af anlæg til deponering af specielle affaldstyper fra virksomhedenselv, er der i lovens § 50, stk. 3, 1. pkt., indsat en adgang til at fravige udgangspunktet i stk. 1 veden konkret dispensation. Bestemmelsen tager på samme måde som stk. 2 sigte på deponering afspecielle affaldstyper fra virksomheden selv.Af bestemmelsens 1. pkt. fremgår således, at godkendelsesmyndigheden kan meddele en virk-somhed dispensation fra bestemmelsen i stk. 1 til etablering af anlæg, der er bestemt til deponeringaf specielle affaldstyper fra virksomheden. Som anført er der ligesom i stk. 2 blandt andet tænkt pådeponering af flyveaske og restprodukter fra kraftværker.Ved lov nr. 478 af 7. juni 2001 blev § 50, stk. 3, udvidet med et 2. pkt. Heraf fremgår, at i tilfæl-de, hvor der er tale om restprodukter fra forbrænding på anlæg, der producerer elektricitet ellervarme, kan godkendelsesmyndigheden tillige give virksomheden dispensation til deponering af så-dant affald fra andre tilsvarende anlæg. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at udvidel-sen er begrundet i en ændring af strukturen i elsektoren, som er overgået til færre og større enheder,hvorfor der burde gives adgang til at meddele dispensation til en el- eller varmeproducerende virk-somhed til ud over eget affald også at kunne modtage og deponere affald fra andre tilsvarende an-læg.Som anført giver de nugældende regler i § 50, stk. 2 og 3, 1. pkt., kun mulighed for ved henholds-vis generelle regler fastsat af miljøministeren eller ved en konkret godkendelse meddelt af godken-delsesmyndigheden at fravige udgangspunktet om, at nye anlæg for deponering af affald skal væreejet af en offentlig myndighed, i tilfælde, hvor der er tale om deponering af specielle affaldstyperfra virksomheden selv. Kun hvor der er tale om restprodukter fra forbrænding på anlæg, der produ-cerer elektricitet eller varme, kan godkendelsesmyndigheden meddele en virksomhed dispensationtil at modtage sådant affald fra andre tilsvarende anlæg.Det betyder, at de nugældende regler i § 50 kun muliggør, at godkendelsesmyndigheden kan med-dele en havn dispensation til at etablere et anlæg for deponering af havbundsmaterialer, som ikke erejet af en offentlig myndighed (fx fordi det er etableret i aktieselskabsform) og til, at dette anlægkan modtage affald fra havnen selv, mens de nugældende regler ikke muliggør, at anlægget kanmodtage havbundsmaterialer fra andre havne på anlæg (medmindre det modtagende anlæg for de-ponering af havbundsmaterialer er etableret før 1. januar 1992).2.2. Lovforslagets indhold2.2.1. BatterierProducenter og importører skal i henhold til lovens § 9 u, stk. 2, finansiere kommunernes indsam-ling, og som det fremgår af afsnit 1.2., er der behov for at regulere betalingssatsen til 6,00 kr. pr.markedsførte kg.Miljøstyrelsen har på baggrund af indberetninger fra kommunerne om deres afholdte omkostnin-ger i 2009 og 2010 for indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer opgjort kommu-nernes samlede omkostninger til indsamling.Kommunernes årlige omkostninger udgør ca. 15-16 mio. kr., som finansieres af staten over blok-tilskuddet. Betalingen opkræves af SKAT. Der betales årligt 0,4 mio. til SKAT for opkrævning ogadministration af betalingen samt kontrol af indberettede mængder. Miljøstyrelsen anvender fra2010 årligt 0,5 mio. kr. til administration af ordningen i Miljøstyrelsen, herunder tilsyn med de pro-ducenter, der ikke har registreret sig for producentansvaret. I 2009 fik SKAT 0,3 mio. kr. til etable-

ring af opkrævningen. Den samlede årlige omkostning vurderes at være i størrelsesordenen 16-17mio. kr.Den gennemsnitlige markedsførte mængde for 2009 og 2010 er ca. 3.350 ton. Ved indberetnin-gens afslutning i februar 2011 var der ca. 130 producenter/importører, som endnu ikke havde indbe-rettet markedsførte mængder for 2010. Antalsmæssigt udgør de 24 % af det samlede antal registre-rede producenter og importører, men det vides ikke, hvor stor mænge batterier og akkumulatorer, dehar markedsført. Der følges op over for dette. På den baggrund skønnes den fremtidige markedsfør-te mængde at være ca. 3700 ton.Det samlede underskud udgjorde i 2009 6,8 mio. kr. Der forventes et lignende underskud i 2010og 2011. Betalingen fra 2012 skal dække de løbende omkostninger, og derudover skal der indregneset beløb til at dække det underskud, der er opstået i løbet af de første tre år. Med en sats på 6,00 kr. i2012, der pris og lønreguleres som hidtil, vurderes ordningen at være i balance i 2015.Forventningen er at få underskuddet nedbragt i 2015, og Miljøstyrelsen vil løbende følge udvik-lingen. Såfremt det efterfølgende bliver nødvendigt, vil satsen blive foreslået reguleret ved en nylovændring, således at DUT-udbetalingen fremadrettet kan kompensere kommunernes samlede om-kostninger til indsamling, og der løbende bliver balance mellem indtægter og omkostninger. Miljø-ministeriet har overvejet at fastsætte en sats, som skal have virkning fra 2015 og frem. Der er dogpå baggrund af usikkerheder omkring indtægtsgrundlaget, herunder de markedsførte mængder, samtudgiftsgrundlaget, herunder de fremadrettede omkostninger til kommunernes indsamling, ikke ettilstrækkeligt grundlag for at fastsætte en fremtidig sats på nuværende tidspunkt. Der er en forvent-ning om, at satsen vil skulle nedsættes som følge af, at underskuddet i kommunerne er finansieret,og eventuelt som følge af, at udgifterne reelt er faldet som følge af implementering af gode praksis-ser i kommunerne.2.2.2. HavbundsmaterialerSom det fremgår af afsnit 2.1.2. muliggør de nugældende regler i § 50 i lov om miljøbeskyttelseikke, at der kan modtages havbundsmaterialer fra andre havne på anlæg, som ikke er ejet af offent-lige myndigheder (medmindre det modtagende anlæg er etableret før 1. januar 1992). For så vidtangår etablering af et anlæg for deponering af affald, som ikke er ejet af en offentlig myndighed, ogefterfølgende deponering af havbundsmateriale fra havnen selv, kan dette ske efter en konkret di-spensation fra godkendelsesmyndigheden.En række, hovedsageligt mindre, havne og lystbådehavne har i dag ikke etableret egne anlæg for depo-nering af havbundsmaterialer. Dette gælder både de havne, som ellers ville kunne etablere et anlæg imedfør af § 50, stk. 1, og de havne, som ville kunne etablere et anlæg efter dispensationsreglen i § 50,stk. 3, 1. pkt. Disse havne er derfor afhængige af at kunne deponere havnens opgravede havbundsmateri-ale (som ikke klappes) på andre havnes anlæg for deponering af havbundsmaterialer, hvilket efter degældende regler kan ske, hvis det modtagende anlæg er ejet af en offentlig myndighed, eller hvis det eretableret før 1. januar 1992.Det har derfor betydning for de ovenfor beskrevne havne, hvis anlæg er etableret efter 1. januar 1992,og som ejes af offentlige myndigheder, omorganiseres og selskabsgøres. Det skyldes, at anlæggenes mu-lighed for at modtage havbundsmaterialer fra andre havne end den havn, hvor anlægget er beliggende,bortfalder ved den foretagne omorganisering og selskabsgørelse. Dermed vil de havne, som ikke haretableret et anlæg for deponering af havbundsmaterialer, være henvist til enten at deponere de opgravedehavbundsmaterialer på et andet anlæg, som er ejet af en offentlig myndighed, eller til selv at etablere etanlæg for deponering af havbundsmaterialer. Begge løsninger kan medføre store økonomiske konse-kvenser for disse havne enten i form af store anlægsudgifter eller i form af øgede transportudgifter, nårhavbundsmaterialerne skal transporteres endnu længere væk, fordi muligheden for at deponere hav-bundsmaterialerne på nabohavnens anlæg er bortfaldet ved omorganiseringen og selskabsgørelsen.

For at sikre, at de havne, som ikke har etableret eget anlæg for deponering af havbundsmateriale, også ifremtiden får mulighed for at kunne deponere havnens opgravede havbundsmaterialer på anlæg i andrehavne, uden at deponeringen er forbundet med uforholdsmæssigt store logistiske eller økonomiske kon-sekvenser, foreslås det, at reglen i § 50, stk. 3, 2. pkt., ændres, således at godkendelsesmyndighedensdispensationsadgang udvides til også at omfatte havbundsmaterialer fra eksempelvis uddybning elleroprensning af havnebassiner eller sejlrender. Dermed vil de havne, som allerede har etableret, eller sometablerer et anlæg for deponering af havbundsmaterialer, som ikke er ejet af en offentlig myndighed, fåmulighed for at modtage havbundsmaterialer fra andre havne.Den foreslåede udvidelse af dispensationsadgangen medfører ingen ændring i de krav, som et anlæg fordeponering af havbundsmaterialer i øvrigt skal leve op til. Et anlæg for deponering af havbundsmateria-ler, som ikke er ejet af en offentlig myndighed, skal fortsat miljøgodkendes efter reglerne i kapitel 5 i lovom miljøbeskyttelse og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, ligesom anlægget fortsatskal leve op til de krav, som gælder til indretning, affaldsmodtagelse og uddannelse af de ansatte på an-læggene. Disse krav udspringer af EU’s deponeringsdirektiv (Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april1999 om deponering af affald) med tilhørende rådsbeslutning (Rådets beslutning nr. 2003/33/EF af 19.december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg ihenhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF), som er gennemført i dansk ret ved bekendtgørel-se om deponeringsanlæg og bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale, beskæftiget pådeponeringsanlæg.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. BatterierKommunerne har siden 2009 været underdækket i forhold til at få dækket omkostningerne til ind-samling af bærbare batterier og akkumulatorer fra husholdningerne. Ændringen af betalingssatsenvil medføre, at indtægterne fremadrettet kan kompensere kommunernes samlede omkostninger tilindsamling.For staten vil satsændringen medføre, at statens udgifter til kompensation af kommunernes ind-samling og til administrationen af ordningen samt indtægter fra producenter og importørernes beta-ling kan bringes i balance over en 4-årig periode.Lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for regioner-ne.Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.3.2. HavbundsmaterialerLovforslaget skønnes at medføre en økonomisk besparelse i form af mindre transportudgifter forde eksisterende offentligt ejede havne og lystbådehavne, som ikke selv har etableret et anlæg fordeponering af havbundsmaterialer, og som nu fremover får mulighed for at deponere materialernepå et nærtliggende anlæg for deponering af havbundsmaterialer, uanset dette anlægs ejerskab.Da der stort set ikke eksisterer statsligt ejede mindre havne og lystbådehavne, som har etableretegne anlæg for deponering af havbundsmaterialer, vil besparelsen hovedsageligt vedrøre de kom-munalt ejede mindre havne og lystbådehavne. Det skønnes, at den samlede besparelse i transport-udgifter vil udgøre 2,25-5 mio. kr.Lovforslaget skønnes ikke at have økonomisk betydning for regionerne, fordi disse ikke ejer min-dre havne og lystbådehavne, som har etableret egne anlæg for deponering af havbundsmaterialer.Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner,ligesom det ikke skønnes at have selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet4.1. BatterierBetalingen af kommunernes indsamling finansieres af producenter og importører af bærbare batte-rier og akkumulatorer. For producenter og importører vil ændringen af satsen medføre en højerebetaling pr. kg markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer til den kommunale indsamling. Detforventes, at producenter og importører overvælter denne meromkostning på varernes pris.Markedet for genvinding af batterierne og akkumulatorerne vil muligvis blive styrket.Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.Som følge af regeringens treårige regelstop fritages virksomheder med færre end 10 ansatte fra nyebebyrdende regler frem til 1. juli 2014. Den del af lovforslaget, som vedrører batterier, er direktiv-implementering, og implementering af EU-direktiver m.v. i dansk ret er ikke omfattet af regelstop-pet, forudsat der ikke er overimplementeret, det vil sige indføjet strengere eller yderligere krav tilvirksomhederne end forudsat i direktivet. Der er med betalingssatsen ikke tale om overimplemente-ring, og direktivet giver ikke mulighed for at undtage virksomheder omfattet af regelstoppet. Dervurderes derfor ikke at være behov for at indsætte en fritagelsesbestemmelse herom i lovforslaget.4.2. HavbundsmaterialerLovforslaget skønnes ikke at have nævneværdig økonomisk betydning for erhvervslivet, fordi derstort set ikke eksisterer privatejede mindre havne og lystbådehavne, som har etableret egne anlægfor deponering af havbundsmaterialer.Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.Som følge af regeringens treårige regelstop fritages virksomheder med færre end 10 ansatte fra nyebebyrdende regler frem til 1. juli 2014. Den del af lovforslaget, som vedrører havbundsmaterialer,skønnes ikke at indebære indførelse af nye bebyrdende regler for erhvervslivet, og der vurderesderfor ikke at være behov for at indsætte en fritagelsesbestemmelse herom i lovforslaget.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne5.1. BatterierDet forventes, at producenter og importører overvælter den meromkostning, forhøjelse af beta-lingssatsen pr. kg markedsførte batterier og akkumulatorer medfører, på varernes pris.Der er lavet en stikprøveundersøgelse af, hvor stor en andel betalingen udgør af forskellige batte-riers pris. En sats på 6,00 kr. vil typisk udgøre mellem 0,04 % og 5,75 % af prisen mod 0,02 % til2,59 % i dag.5.2. HavbundsmaterialerLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenser6.1. BatterierLovforslaget skønnes i sig selv ikke at have miljømæssige konsekvenser.6.2. HavbundsmaterialerDe miljømæssige hensyn, der ligger bag bestemmelsen om, at nye anlæg for deponering af affaldskal være ejet af offentlige myndigheder, vil fortsat være tilgodeset, selv om bestemmelsen i § 50,stk. 3, 2. pkt., i lov om miljøbeskyttelse ændres som foreslået.

Det skyldes, at havbundsmaterialer adskiller sig fra andre affaldstyper ved oftest at være ensartet ikonsistens og i indhold af miljøfremmede stoffer. Det betyder, at deponeringen af materialerne ofteforegår kystnært bag dæmninger, som sammen med anlæggets bund kan udgøre en beskyttendeeffekt, således at koncentrationerne af de frigivne miljøfremmede stoffer fra det deponerede materi-ale kan overholde vandområdets miljøkvalitetskrav. Modsat vil andre affaldstyper som udgangs-punkt blive deponeret på anlæg med blandt andet membran- og perkolatopsamlingssystem.Forudsætningen for at kunne tillade deponering af havbundsmaterialer på anlæg, som er indrettetuden membran- og perkolatopsamlingssytem, er, at der er gennemført en miljøkonsekvensvurde-ring, som godtgør, at forureningsbelastningen fra de deponerede havbundsmaterialer er acceptabelt ivandområdet. Miljøkonsekvensvurderingens resultater vil blive fulgt inden for anlæggets drifts- ogefterbehandlingsperiode ved blandt andet at overvåge udsivningen.I tilfælde af, at der opstår en forurening fra anlægget, fx ved pludselig brud på dæmningen, må detantages, at skaden er betydeligt mindre omfattende, end hvis udslippet sker fra et traditionelt anlægfor deponering af affald. Eksempelvis vil det være lettere, hurtigere og mindre omkostningskræven-de at udbedre et brud på en dæmning end at stoppe en eventuel lækage på et membransystem.7. Forholdet til EU-retten7.1. BatterierLovforslaget gennemfører dele af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjentebatterier og akkumulatorer, nærmere artikel 16, stk. 1, litra a.7.2. HavbundsmaterialerLovforslaget har ingen selvstændige EU-retlige konsekvenser, da det kun indeholder en begrænsetudvidelse af dispensationsadgangen i den gældende § 50, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Advokatsamfundet, affald danmark, Akademiet for de tekniske videnskaber, Anvendt KommunalForskning, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Batteriforeningen, Beredskabssty-relsen, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Danske Havne, Danske Advoka-ter, CONCITO, Copenhagen Resource Institute, Coop Danmark, Dakofa, Danmarks Naturfred-ningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi,Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk ProducentansvarsSystem (DPA System),Dansk Solvarmeforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Regioner,DANVA, De Samvirkende Købmænd, Det økologiske råd, DONG Energy, elretur, Energistyrelsen,EnviNa, ERP Denmark, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Fagligt Fæl-les Forbund (3F), Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, For-eningen af Kommunale Tekniske Chefer, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske hus-holdningsapparater (FEHA), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet,Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Friluftsrådet, Fødevarestyrelsen, Genvindingsindu-strien, GEUS, Godkendt Teknologisk Service (GTS), Greenpeace, Hedeselskabet, Håndværksrådet,Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Informationscenter for Miljø & Sundhed, Ingeniørforeningen iDanmark (IDA), Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kommunernes Landsforening,Kommunekemi A/S, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kystdirektoratet, Landbrug & Fødevarer,Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Lyskildebranchens WEEE Forening, Lægefor-eningen, Miljøbevægelsen NOAH, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministe-riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Reno-Sam, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Skov & Landskab, Statsministeriet, Transportministeriet,

9. Sammenfattende skemaNegative konsekven-ser/merudgifterBatterierKommunerne har udgifterårligt til indsamlingsord-ning, administration herafm.v. Udgifterne finansie-res gennem en betalings-ordning for producenterHavbundsmaterialerog importører. Der er taleLovforslaget skønnes at medføre en om en omkostningsdæk-økonomisk besparelse i form afning over 4 år.mindre transportudgifter for vissekommunale havne på 2,25-5 mio.HavbundsmaterialerIngen.kr.Lovforslaget skønnes derudoverikke at have nævneværdige øko-nomiske konsekvenser for staten,mens lovforslaget ikke skønnes athave økonomiske konsekvenser forregionerne.Lovforslaget skønnes ikke at haveadministrative konsekvenser forstat, regioner og kommuner, lige-som det ikke skønnes at have selv-styremæssige konsekvenser forkommunerne.BatterierBatterierMarkedet for genvinding af batteri- Selve ordningen forventeserne og akkumulatorerne vil mu-at have økonomiske kon-ligvis blive styrket.sekvenser for batteripro-ducenter og -importører påHavbundsmaterialer11-12 mio. kr. årligt. DetLovforslaget skønnes ikke at haveforventes, at meromkost-nævneværdige økonomiske konse- ningen overvæltes på va-kvenser for erhvervslivet.rernes pris.Lovforslaget skønnes ikke at haveadministrative konsekvenser forDenne lovændring forven-erhvervslivet.tes ikke at give yderligereadministrative byrder.HavbundsmaterialerIngen.BatterierDet kan forventes, at pro-ducenterne og importører-Positive konsekvenser/mindre ud-gifterBatterierLovforslaget skønnes at medførebalance mellem indtægter og udgif-ter for staten. Det danner desudengrundlag for, at kommunernes ind-tægter bringes i balance.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Batteridirektivets artikel 16, stk. 1, litra a, foreskriver, at producenter, importører eller tredjemænd,der handler på deres vegne, skal finansiere alle nettoomkostninger i forbindelse med indsamling,behandling og genvinding af alle udtjente bærbare batterier og akkumulatorer.Direktivets artikel 16, stk. 1, litra a, er gennemført i lovens eksisterende § 9 u, stk. 1, hvorefterproducenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer er forpligtet til at foranstalte tilba-getagning og særskilt håndtering af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer i forhold til deresmarkedsandel, og de har pligt til at afholde de hermed forbundne udgifter.I henhold til batteribekendtgørelsen er kommunerne forpligtet til at etablere ordninger, hvorefterde udtjente bærbare batterier og akkumulatorer indsamles i slutbrugernes nærhed, i forbindelse medindsamling af dagrenovation eller storskrald eller ved opstilling af batterikuber etc.Ifølge lovens § 9 u, stk. 2, skal producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorerfinansiere den kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer samt udgifteri forbindelse med opkrævning og udbetaling af betalingen, herunder etablering af systemer, vedli-geholdelse, drift og administration af opkrævning af udbetalingen. Udgiften udgør 2,70 kr. pr. kgmarkedsførte bærbare batterier og akkumulatorer. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januarmed den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløbafrundes opad til det nærmeste hele ørebeløb. Med den årlige pris- og lønregulering udgør satsen2,84 kr. pr. kg i 2011.Den nuværende betalingssats skal justeres til et niveau, hvor fuld omkostningsdækning over en 4-årig periode kan opnås. Betalingen fra 2012 skal dække de løbende omkostninger, og derudoverskal der indregnes et beløb til at dække det underskud, der er opstået i løbet af de første tre år. Meden sats på 6,00 kr. pr. kg markedsførte batterier og akkumulatorer i 2012, der årligt pris og lønregu-leres som hidtil, vurderes ordningen at være i balance i 2015.Til nr. 2I medfør af den gældende bestemmelse i § 50, stk. 3, 1. pkt., i lov om miljøbeskyttelse har god-kendelsesmyndigheden i dag adgang til at give en virksomhed, som ikke er ejet af en offentligmyndighed, dispensation til at etablere et anlæg for deponering af specielle affaldstyper fra virk-somheden.Er disse specielle affaldstyper restprodukter fra forbrænding på anlæg, der producerer elektriciteteller varme, kan godkendelsesmyndigheden tillige give virksomheden dispensation til deponering afsådant affald fra andre tilsvarende anlæg. Det følger af § 50, stk. 3, 2. pkt.Med lovforslaget foreslås den gældende dispensationsadgang i § 50, stk. 3, 2. pkt., udvidet. Detforeslås, at godkendelsesmyndigheden ikke alene kan give en affaldsproducent dispensation til atetablere et anlæg for deponering af eget affald og til, hvis der er tale om restprodukter fra forbræn-ding på anlæg, der producerer elektricitet eller varme, at modtage affald fra andre tilsvarende virk-somheder, men også skal kunne give en virksomhed dispensation til at modtage opgravede hav-bundsmaterialer, herunder fra (men ikke begrænset til) uddybning eller oprensning af havnebassinereller sejlrender fra andre tilsvarende virksomheder.Ud over uddybning og oprensning kan også nævnes modtagelse af opgravede havbundsmaterialerfra havnebygningsarbejder og kabel- og rørledningsarbejder.Som det fremgår, er der tæt sammenhæng mellem bestemmelsens 1. og 2. pkt. Således kan god-kendelsesmyndigheden kun give dispensation efter 2. pkt., hvis der allerede er givet eller samtidig

gives en dispensation efter 1. pkt. Det betyder, at en virksomhed, som ikke er ejet af en offentligmyndighed, kun kan få dispensation til at modtage havbundsmaterialer, hvis virksomheden alleredehar fået eller samtidig gives en dispensation til at etablere et anlæg for deponering af affald og til atdeponere disse affaldstyper fra virksomheden selv. Det samme gør sig gældende for modtagelsen afrestprodukter fra forbrænding på anlæg, der producerer elektricitet eller varme i medfør af de nu-gældende regler.Da en dispensation efter § 50, stk. 3, 2. pkt., kun kan meddeles, hvis der i forvejen er meddelt endispensation efter § 50, stk. 3, 1. pkt., skal godkendelsesmyndigheden i sin dispensationspraksislægge vægt på, om modtagelse af havbundsmaterialer fra andre havne end havnen selv, vil væremiljømæssigt forsvarligt henset til eksempelvis de yderligere mængder og forureningsgraden af dehavbundsmaterialer, som anlægget forventes at ville modtage, anlæggets beliggenhed og indretningsamt anlæggets omgivelser (vandmiljøet). Dette skal ses i sammenhæng med, at der er gennemførten miljøkonsekvensvurdering forud for deponeringen, der godtgør, at udsivningen fra anlægget kanoverholde det tilstødende vandområdes miljøkvalitetskrav.Den foreslåede udvidelse af dispensationsadgangen medfører ingen ændring i de krav, som et anlæg fordeponering af havbundsmaterialer i øvrigt skal leve op til. Et anlæg for deponering af havbundsmateria-ler, som ikke er ejet af en offentlig myndighed, skal fortsat miljøgodkendes efter reglerne i kapitel 5 i lovom miljøbeskyttelse og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, ligesom anlægget fortsatskal leve op til de krav, som gælder til indretning, affaldsmodtagelse og uddannelse af de ansatte på an-læggene i medfør af reglerne i bekendtgørelse om deponeringsanlæg og bekendtgørelse om uddannelseaf driftsledere og personale, beskæftiget på deponeringsanlæg, jf. afsnit 2.2.2.

§ 9 u.Stk. 1.….Stk. 2.Producenter og importører af bærbarebatterier og akkumulatorer skal finansiere denkommunale indsamling af udtjente bærbare bat-terier og akkumulatorer samt udgifter i forbin-delse med opkrævning og udbetaling af betalin-gen, herunder etablering af systemer, vedlige-holdelse, drift og administration af opkrævningaf udbetaling. Udgiften udgør 2,70 kr. pr. kgmarkedsførte bærbare batterier og akkumulato-rer. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1.januar med den af Finansministeriet fastsattesats for det generelle pris- og lønindeks. Detregulerede beløb afrundes opad til det nærmestehele ørebeløb.§ 50.Stk. 1-2.….Stk. 3.Godkendelsesmyndigheden kan medde-le en virksomhed dispensation fra bestemmelseni stk. 1 til etablering af et anlæg, der er bestemttil deponering af specielle affaldstyper fra virk-somheden. Er der tale om restprodukter fra for-brænding på anlæg, der producerer elektriciteteller varme, kan godkendelsesmyndighedentillige give virksomheden dispensation til depo-nering af sådant affald fra andre tilsvarende an-læg.

Bilag 1