Spørgsmål CÅ:”Anerkender ministeren, at der reelt er risiko for, at havvandstanden kanstige med op til 1,6 m inden 2100, og vil regeringen på baggrund af ArcticMonitoring Assessment Programmes – AMAP’s konklusioner revidere detofficielle klimascenarie for Danmark, således at bl.a. kommunernes plan-lægning bringes i overensstemmelse med de forventede havstigninger?”Spørgsmål DA:”Hvordan vil regeringen sikre, at arealplanlægningen i Danmark tager fuldhøjde for de forventede vandstigninger ved planlægning af infrastruktur fortransport, energi og vand/kloak samt planlægning af byggeri, kystsikring,havne og naturbeskyttelse?”Spørgsmål DB:”Vil regeringen revidere sin ad hoc-strategi for klimatilpasning, således atder udarbejdes en egentlig handlingsplan med bindende krav?”

Jeg har ingen grund til at anfægte AMAP-rapportens konklusioner om, at havvandstandenpå globalt plan kan stige med op til 1,6 meter in-den 2100. Dette tal inkluderer den nyeste videnfra de førende forskeres vurdering af afsmeltnin-gen fra iskapperne.Når disse tal er højere end hvad FN’s klimapaneludmeldte i 2007, er det fordi panelet ikke med-regnede effekterne af den øgede isafsmeltning.Disse konsekvenser er meget vanskelige at vurde-re. Der er dog arbejdet meget på dette siden 2007,og på Københavns Universitets videnskabeligekonference i marts 2009 var vurderingen, at hav-vandstanden globalt ville kunne stige med op til1,5 m. Nu er forskernes viden yderligere konsoli-deret i AMAP-rapporten.AMAP-rapporten omhandler altså den globalehavvandstigning. Udmeldingen fra DMI på kli-matilpasning.dk - om en forventet havvandstig-ning i Danmark på op til 1,2 meter med udgangenaf århundredet - er udarbejdet med udgangspunkt2

i den viden, der ligger til grund for AMAP-rapporten. Med andre ord – den nyeste viden erallerede inkluderet i udmeldingen på klimatilpas-ning.dk.At der er forskel på vurderingen for Danmark ogfor kloden som helhed, er ganske naturligt og harat gøre med, hvordan Danmark fortsat hæver sigefter den sidste istid og med, hvordan vandet for-deler sig på kloden.Jeg vil derfor gerne understrege, at der

ikke

ermodstrid mellem de seneste AMAP-tal og denhavvandstand, som kommunerne allerede anbefa-les at planlægge efter, når klimaændringerne skalindtænkes.AMAP-rapportens vurdering af vandstandsstig-ningerne har ingen betydning for forventningernetil de generelle klimaforandringer og regeringensudmelding fra sidste år om det såkaldte A1B-scenarie, som kommunerne kan anvende i deresplanlægning frem til midten af dette århundrede.AMAP-rapporten giver altså ikke anledning til atændre forudsætningerne for klimatilpasningsind-satsen i Danmark. Men den bidrager med vigtigny viden specielt om de arktiske egne og om denforventede globale havvandsstigning. Jeg synesderfor, der er godt, at vi har fået AMAP-rapporten, da den bringer de fortsatte klimaforan-3

dringer i fokus og det er min forhåbning, at rap-porten vil give yderligere brændstof til de inter-nationale klimaforhandlinger – i lighed medIEA’s nye opgørelse af de globale CO2 udled-ninger.

Arealplanlægning og de forventede vandstigninger

Så er der det andet spørgsmål, ”om regeringen vilsikre, at arealplanlægningen i Danmark tager fuldhøjde for de forventede havvandstigninger veddiverse planlægning?”.Som nævnt, er den nye vurdering af vandstands-stigningen i AMAP-rapporten i fuld overens-stemmelse med, hvad kommunerne anbefales atplanlægge efter i dag. Derfor er udgangspunktetfor den fysiske planlægning i forhold til hav-vandstigninger også uændret.Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævneen række initiativer, som på statsligt niveau erigangsat i de senere år netop for at sikre, at areal-planlægningen i Danmark tager højde for de for-ventede havvandstigninger:Det blev i 2009 indskrevet i Planloven, at der ikommuneplanen skal tages højde for de forvente-de havvandstigninger i de områder, der er i væ-sentlig risiko for oversvømmelse.Miljøministeriet og Transportministeriet har forganske nylig udsendt et forslag i høring til en fo-4

reløbig udpegning af 9 områder, som er i risikofor oversvømmelse. Udpegningen er det første aftre plantrin med henblik på, at kommunerne i deendeligt udpegede risikoområder frem mod 2015skal udarbejde risikostyringsplaner. Dette er endel af dansk implementering af EU’s oversvøm-melsesdirektiv.Miljøministeriet har tilsvarende igangsat et forbe-redende arbejde, der skal undersøge muligheder-ne for at give kommunerne adgang til at udarbej-de ’grønne lokalplaner’, der også tilgodeser loka-le hensyn til klimaændringer.Ligeledes vil jeg nævne, at Miljøministeriet i for-bindelse med revisionen af ’Fingerplanen’ forHovedstadsområdet har valgt at fokusere på øn-sket om at lade de grønne kiler indgå i strategierfor at mindske oversvømmelser i byområderne ogsamtidig skabe flere naturoplevelser.På vejområdet har Vejdirektoratet i et internatio-nalt samarbejde fået udviklet et GIS-planlægningsværktøj, der bl.a. bruges til at kort-lægge risikoområder i forhold til klimaændrin-gerne.Derudover bliver der i selve projektfasen - nårder anlægges nye veje - foretaget en løbende vur-dering af klimatilpasningstiltagene.Tilsvarende på baneområdet, hvor der tages derhøjde for havvandstigning ved nyanlæg og op-5

graderinger af jernbaner. Banedanmark er i gangmed at forbedre afvandingsforhold ved grøfterlangs jernbanenettet. Af samme årsag er man vedat udvikle en ny afvandingspolitik, som skal sik-re, at driften ikke går i stå, når der kommer kraf-tig nedbør.Endelig i forhold til kysterne. Kystdirektoratetstiller løbende sin viden til rådighed om planlæg-ning af de kystnære områder samt ved udbygningaf havne. Det er med til at sikre, at planlægningensker på et oplyst grundlag.Jeg vil også nævne kystkonferencen, som afhol-des hvert 2. år. Her deltager bl.a. kommuner ogrådgiverne. I 2011 er ét af temaerne netop klima-ændringer.Det er derfor min vurdering, at der allerede erigangsat en lang række tiltag, der er med til atsikre, at man løbende tager højde for havvand-stigning i arealplanlægningen.

Handlingsplan med bindende krav

Det tredje og sidste spørgsmål går på, om rege-ringen vil ændre sin klimatilpasningsstrategi, så-ledes, at der udarbejdes en egentlig handlings-plan med bindende krav.Jeg tolker spørgsmålet sådan, at der spørges til,hvorvidt regeringen på baggrund af AMAP-6

rapportens konklusioner vil ændre den nuværen-de klimatilpasningsstrategi, så der bliver udar-bejdet en handlingsplan med bindende krav til fxkommunerne.Som tidligere nævnt er der altså ikke noget nyt iAMAP-rapporten i forhold til de hidtidige ud-meldinger om den forventede havvandstigning ide danske farvande.Derfor giver rapportens konklusioner heller ikkeanledning til, at ændre regeringens strategi påområdet, så jeg nu skulle udarbejde en hand-lingsplan med bindende krav.Derudover mener jeg, at den tilgang, der er valgti regeringens klimatilpasningsstrategierden rig-tige: Alle skal tage ansvar for, at klimatilpasningsker inden for deres respektive områder – detvære sig statslige myndigheder, virksomheder,kommuner og borgere.Jeg ser ikke noget behov for at detailstyre klima-tilpasningsindsatsen med bindende krav. En væ-sentlig del af indsatsen vil ske ude i kommuner-ne – jeg har tillid til, at kommunerne er sig deresansvar bevidst. Det har jeg også givet udtryk forover for Martin Damm, formand for KL’s Miljø-og Teknikudvalg.

Der skal derfor, efter min opfattelse, ikke æn-dres på den eksisterende arbejdsdeling mellemstat og kommuner. Og det er en opfattelse KL -så vidt jeg forstår - også deler.Kommunerne er meget forskellige, derfor skalindsatsen også være fleksibel, så man løbendekan justere indsatsen efterhånden, som man fårmere viden.Derudover skal indsatsen også være økonomiskansvarlig. Det bliver indsatsen bl.a., når vi får dekreative løsninger på bordet – løsninger der kantjene mere end ét formål.Og det tror jeg helt afgjort, kommunerne erbedst til at vurdere – de har lokalkendskabet ogdetailviden - klimatilpasning er ikke bare et pro-blem – det er en mulighed - en mulighed for atgennemføre lokale løsninger, som samtidig kangavne lokalsamfundet på andre måder.Jeg vil derfor heller ikke være med til at pålæg-ge kommunerne at lave specifikke klimatilpas-ningsstrategier. Det vil simpelthen være for dyrtog for ufleksibelt, og som jeg har forstået det, såbakker KL heller ikke op om et krav om, at allekommuner skal lave en klimatilpasningsstrategi.Kommunerne skal have metodefrihed. Sidste årskommuneundersøgelse viste, at klimatilpasning8

kan foregå både på det praktiske plan og på detoverordnede strategiske niveau i kommunen ogat klimatilpasning indgår i en lang række planer,fx kommuneplan, spildevandsplan, kystplan ogberedskabsplan.Jeg ser derfor ingen grund til at anfægte detkommunale selvstyre. Men jeg er meget op-mærksom på, at vi selvfølgelig skal samarbejdeom løsning af denne opgave, både på tværs afmyndigheder og på tværs af sektorer.Derfor gav jeg selv startskuddet til ’Tour deKlimatilpasning’ den 23. maj i Aarhus.’Touren’ er en række seminarer rundt om i lan-det arrangeret af Videncenter for Klimatilpas-ning i samarbejde med KL. Seminarerne skalsætte fokus på viden, værktøjer og samarbejde,og formålet er netop at hjælpe kommunerne ud-over startrampen og inspirere dem til at dele vi-den og erfaringer.For at understøtte vidensdeling og samarbejdet ikommunerne har Videncenter for Klimatilpas-ning offentliggjort et interaktivt Danmarkskortpå klimatilpasning.dk, som kommunerne bl.a.kan bruge til at få et overblik over, hvad der sketpå klimatilpasningsområdet i nabokommunerne.Videncenter for Klimatilpasning har desudentidligere på foråret offentliggjort et kystplanlæg-9

ningsværktøj på klimatilpasning.dk, som viserkystens udvikling med de forventede klimafor-andringer.Næste offentliggørelse – som forventes på denanden side af sommerferien - bliver screenings-værktøjet ’Havvand på Land’, hvor man kan lo-kalisere de områder, der risikerer at blive over-svømmet, når havniveauet stiger – et værktøj,som er meget efterspurgt af kommunerne.Statens opgave er at sikre den nyeste viden ogde nødvendige værktøjer, så fx kommuner, bor-gere og virksomheder kan træffe de rigtige be-slutninger. Staten skal også sikre, at der ikke erlovgivningsmæssige hindringer i vejen for fxkommunernes klimatilpasningsindsats.Staten er i fuld gang – kommunerne er i fuldgang - strategien virker – jeg kan ikke få øje pånoget afgørende, som skulle tale for en andentilgang end den, som regeringen har valgt.Eller som man siger på amerikansk –if it ain’t broke, why fix it…TAK

AMAP-rapporten og havvandsstigning

ikke

Arealplanlægning og de forventede vandstigninger

Handlingsplan med bindende krav