Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 691
Offentligt
1016049_0001.png
1016049_0002.png
1016049_0003.png
1016049_0004.png
1016049_0005.png
1016049_0006.png
1016049_0007.png
1016049_0008.png
1016049_0009.png
1016049_0010.png
1016049_0011.png
1016049_0012.png
Notat
Pesticider og GenteknologiJ.nr. MST-685-00005Ref. asj/olkDen 21. juni 2011
Ansøgning om godkendelse af forsøgsudsætning af genmodificerede sukker-roer H 7-1

1. Status

Fa. Monsanto Crop Science Danmark A/S søgte med brev af 10. december 2010 tilladelse til for-søgsudsætning af en genetisk modificeret sukkerroe, H 7-1, ved Flakkebjerg i Vestsjælland. Miljø-styrelsen anser ansøgningen for komplet pr. 1. februar 2011.H 7-1 er genetisk modificeret med henblik på at opnå tolerance over for herbicidet glyphosat, somblandt andet anvendes i produktet Roundup.Forsøgene skal finde sted i perioden fra 2011-15. Forsøgsarealerne vil højst udgøre to hektar.Forsøgsmæssig udsætning af genetisk modificerede organismer i Danmark må kun ske med mil-jøministerens godkendelse, jf. § 9, stk. 1 i lov om miljø og genteknologi, lovbekendtgørelse nr. 869af 26. juni 2010.Ansøgninger behandles efter procedurerne i del B i Direktiv 2001/18/EF om udsætning af genetiskmodificerede organismer.Miljøstyrelsen har i den forbindelse bedt Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Dan-marks Fødevareforskning om at vurdere ansøgningen.Miljøstyrelsen har desuden gennemført en offentlig høring, ligesom miljømyndighederne i de øvrigeEU-lande har haft mulighed for at fremsætte kommentarer på baggrund af et resume af ansøgnin-gen.H7-1 blev den 23. oktober 2007 godkendt efter forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificeredefødevarer og foder til import til anvendelse som fødevare, fødevareingredienser samt foder. Der udover er en ansøgning om godkendelse til dyrkning i EU af sukkerroen i øjeblikket under behandlingefter forordningen.Den genetisk modificerede roe H7-1har allerede været forsøgsudsat i UK, Tjekkiet, Tyskland, Ru-mænien og Spanien.

2. Formålet med forsøgsudsætningerne, tilrettelæggelsen heraf samt virksomhedens risikovurdering

og forslag til risikohåndtering

2.1 FormålForsøgsudsætningen er et skridt på vejen til godkendelse af dyrkning i EU. Inden en sådan god-kendelse kan indhentes, skal der gennemføres en række forsøgsudsætninger, hvoraf den ansøgteudgør en sådan. EU behandler en ansøgning om dyrkningstilladelse. Fødevareinstituttet ved DTUanser det for sandsynligt, at EU vil godkende dyrkning af sukkerroen, inden perioden for denneforsøgsudsætning slutter i 2015.Hvis den genmodificerede sukkerroe godkendes i EU, skal den yderligere godkendes i et andetEU-land eller i Danmark, hvor godkendelsen vil ske efter lov om miljø og genteknologi.H7-1 indeholder genetcp4 epsps,der koder for proteinet CP4 EPSPS, som er afledt fra Agrobacte-rium sp.-stammen CP4. Dette protein giver glyphosattolerans.
2.2 Tilrettelæggelse af forsøgsudsætningenDet fremgår af anmeldelsen, at der ikke produceres sukkerroefrø i nærheden af forsøgsarealet.Afstanden til den nærmeste mark med produktion af konventionelle eller økologiske bederoer skalefter ansøgningen være mindst 10 m. Plantetætheden efter udtynding bliver 8-13 roer pr. m� ogstørrelsen af forsøgsarealet bliver højst to ha pr. år.Udsætningen vil ske ved såning af frø, som bliver hældt i såmaskinen i forsøgsmarken. Efter så-ning vil såmaskinen blive rengjort i forsøgsmarken og overskydende frø returneret til Monsanto. Ivækstperioden vil eventuelle stokløbere (det vil sige roer på det andet vækstår) på forsøgsarealetblive destrueret, inden de producerer pollen.Ved forsøgets afslutning vil sukkerroerne blive aftoppet og efterladt på forsøgsmarken til komposte-ring vinteren over. Dog vil der blive indsamlet plantemateriale til videre analyse i laboratorium. Efterendt analyse vil plantematerialet blive destrueret efter gældende regler, eksempelvis ved kompo-stering på forsøgsmarken. Alt udstyr til høst og aftopning vil efterfølgende blive rengjort på forsøgs-marken. Transport af planter og plantemateriale til og fra laboratoriet skal ske i henhold til gælden-de regler for transport af genmodificeret materiale.I modsætning til normal rutine vil der ikke blive efterårspløjet. Dette sker for at eventuelle frø, der ersat af den genmodificerede sukkerroe, kan nå at spire og visne i vinterens løb, således at de ikkeoverlever til næste forår.Om foråret vil forsøgsmarken blive pløjet. Hvis nogen af sukkerroerne skulle have overlevet vinte-ren, vil de blive bekæmpet mekanisk eller med et selektivt herbicid i den efterfølgende afgrøde.
2.3 Virksomhedens risikovurderingRisikoen er ifølge virksomheden forsvindende lille for, at egenskaber introducerede i H7-1 skullemedføre nogen konkurrencemæssig fordel eller ulempe af betydning i naturlige omgivelser.Sandsynligheden for en uforsætlig spredning af H7-1 uden for landbrugsmiljøer er forsvindende lil-le, idet sukkerroen hverken er persistent eller invasiv, og disse parametre er uændrede i forhold tilden gængse sukkerroe.
2
Udkrydsning vil være forsvindende lille. Ansøgningen vedrører tilladelse til at dyrke sukkerroenH7-1 til forsøgsformål, hvilket indebærer, at sukkerroen dyrkes for roens skyld og ikke for at skaffefrø. Alligevel vil ansøger træffe forholdsregler til at undgå blanding gennem bestøvning med andresukkerroeplanter eller spredning af frø i forbindelse med høst og transport.Da sukkerroen H7-1 er herbicidtolerant og ikke genmodificeret til bekæmpelse af skadedyr, vurde-rer virksomheden, at der ikke findes målorganismer i form af insekter og lignende, som roen kan in-teragere med, hverken direkte eller indirekte.Økologiske interaktioner og biokemiske processer i jordbunden vurderes at svare til dem, der forår-sages af gængse sukkerroer.De arbejdsmiljømæssige aspekter af håndtering af H7-1 adskiller sig ikke fra gængse sukkerroer.Det er påvist, at denne sukkerroe ikke medfører toksiske eller allergene virkninger i mennesker el-ler dyr, ligesom den er lige så sikker og næringsrig som alle andre sukkerroer uden konsekvenserfor fødekæden. Miljøpåvirkningen ved de dyrknings-, behandlings- og høstmetoder, der benyttes idet planlagte forsøg, vurderes ikke at adskille sig fra dyrkning af andre sukkerroer.Ansøger anser ikke risikostyringsstrategier for påkrævet, fordi der ikke er peget på egenskaber vedH7-1, der kan medføre bivirkninger på menneskers helbredsforhold eller miljøet.
2.4 Virksomhedens forslag til risikohåndteringVirksomheden vil som udgangspunkt benytte samme risikostyring for H7-1 som for gængse sukker-roer, da risikovurderingen indikerer, at de miljømæssige risici ved denne sukkerroetype er forsvin-dende lille.Virksomheden vil dog lægge stor vægt på, at1) alle stokløbere vil blive trukket op før de blomstrer, og efterladt på forsøgsarealet.2) toppen af rodknoldene (topskiven og rodhalsen) vil blive efterladt til nedbrydning på jordoverfla-den for at forebygge fornyet spiring. Rodknolde og topskiver overlever ikke vinteren, og i den yderstusandsynlige situation, at tabte sukkerroeplanter overlever vinteren, vil der i forbindelse med denefterfølgende afgrøde blive benyttet en egnet behandlingsmetode, enten mekanisk eller et selektivtherbicid, for at forhindre ny spiring.Der vil blive foretaget regelmæssig visuel inspektion af forsøgsmarkerne og deres omgivelser for athindre mulige direkte eller indirekte bivirkninger.Hvis der i udsætningsperioden iagttages miljømæssige bivirkninger knyttet til den udsætningen afH7-1-sukkerroer, vil virksomheden straks indberette dem til den ansvarlige myndighed.Efter afslutning af hele forsøgsudsætningen vil virksomheden fremsende en rapport, hvor der vil bli-ve gjort rede for eventuelle uventede bivirkninger på miljøet, der måtte blive iagttaget som led i dengenerelle overvågning, og for de yderligere tiltag, der måtte blive iværksat som følge heraf.

3. Miljø- og sundhedsmæssig vurdering af ansøgningen

Miljøstyrelsen bad den 12. januar 2011 Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttets afde-ling for Toksikologi og Risikovurdering, Plantedirektoratet og Danmarks Miljøundersøgelser om at
3
vurdere eventuelle konsekvenser for menneskers sundhed, natur og miljø på baggrund af ansøg-ningen.Fødevareinstituttethar i sin udtalelse af 3. februar 2011 blandt andet fremhævet, at sukkerroen ervelkendt fra tidligere ansøgninger om markedsføring, og den er godkendt til fødevarer og foder.Efter alle foretagne undersøgelser, der sammenligninger med traditionelle sukkerroer, adskiller dengensplejsede sukkerroe H7-1 sig ikke sundhedsmæssigt adskiller fra traditionelle sukkerroer. Derforeligger tilstrækkelige oplysninger til at kunne beskrive det indsatte DNA.EU’s myndighed for fødevaresikkerhed EFSA har dermed ingen problemer med at godkende an-vendelsen af sukkerroen til fødevarer eller til dyrkning af roen.DMUhar i sin udtalelse af 4. februar 2011 givet en økologisk risikovurdering af forsøgsudsætnin-gen.I afsnit 3.6.1 ”Fremgangsmåden ved forsøgsudsætningen” fremhæver DMU:”Selv om risikoen for krydsning med andre dyrkede eller vilde roer er minimal under den foreslåededyrkningsplan hvor stokløbere fjernes, forventer DMU at denne minimumsafstand udvides til mindst1.000 m, for at minimere risikoen for pollenspredning og hybridisering med andre vilde eller andre dyr-kede roer”.
DMUkonkluderer herefter:”[d]en genmodificerede sukkerroe, H7-1, adskiller sig fra konventionelle roer ved at have indsat generder gør planten tolerant over for sprøjtning med herbicidet glyfosat (Roundup). Den aktuelle anmeldel-se af GM-sukkerroen er udelukkende til forsøgsudsætning.De af ansøgeren foreslåede dyrkningsprocedurer der inkluderer fjernelse af stokløbere før frøsætningsamt vegetativt plantemateriale, forventes at forhindre spredning. Hvis der skulle ske en utilsigtetspredning af frø fra GM-sukkerroen fra forsøgsfelterne, forventes disse dog ikke at føre til vedvarendebestande i naturen eller på dyrkningsarealerne. Sandsynligheden for pollenspredning og krydsningmed Strandbeden (Beta maritima) vurderes også at være meget lille. Det vurderes i øvrigt ikke at for-søgsdyrkningen vil påvirke habitatområder anderledes end anden landbrugsdrift.Ved en evt. senere godkendelse til dyrkning er det sandsynligt at H7-1 roen før eller senere vil blive til-fældigt spredt under transport eller at der vil ske uheld med iblanding i konventionelle roefrø under lag-ring. De iværksatte regler for dyrkning af GM-afgrøder og sameksistens med konventionel og økologiskjordbrug vil dog minimere spredningsrisikoen. Der er en lille risiko for spredning af transgenet via pollentil den vilde slægtning Strandbeden (Beta maritima). Dette vurderes dog ikke at få nogen væsentligeuønskede økologiske konsekvenser.Der mangler stadig viden om langtidseffekterne på markens plante- og dyreliv ved dyrkning af H7-1-sukkerroen og anvendelsen af glyfosat sammenlignet med konventionel roedyrkning, hvor der anven-des flere ukrudtsbehandlinger. Ved en evt. markedsføring vil det derfor være væsentligt at overvåg-ningsprogrammet, inkluderer specifikke undersøgelser af både positive og negative effekter på biodi-versiteten i produktionsmarker over en årrække på fx 10 år. Derfor anbefaler DMU at der ved en even-tuel efterfølgende markedsføringsansøgning til dyrkning inkluderes en specifik overvågning af langtids-effekter på markens plante- og dyreliv.DMU vurderer samlet, at forsøgsudsætning af den genmodificerede herbicidtolerante sukkerroe ikke vilmedføre nogen væsentlige uønskede økologiske konsekvenser for planter og dyr. Ved en evt. senere
4
markedsføring til dyrkning er der dog en lille risiko for afledte virkninger som følge af den ændrede an-vendelse af sprøjtemidlet glyfosat sammenlignet med konventionel ukrudtsbekæmpelse.”
DMUhar overfor Miljøstyrelsen den 1. april 2011 fremlagt en forslag til en række vilkår for forsøgs-udsætningen.Ud over et forslag om sikkerhedsafstand på 1000 meter foreslår DMU indhegning af arealet medhenblik på at forhindre, at harer og rådyr bortslæber vegetativt formeringsmateriale (f.eks. hele ellerdele af GMO-roer).DMUhar med brev af 6. april 2011 dog modificeret disse forslag:”DMU vurderer at der under specielle omstændigheder kan ske en justering/reduktion af afstandskra-vene fra 1.000 m (som foreslået i fax fra Miljøstyrelsen 6.04.2011) mellem GMO-roemarken, som i for-søgene ved Flakkebjerg, og til marker med konventionelt dyrkede roer. En eventuel reduktion forud-sætter dog en konkret vurdering af det enkelte tilfælde.Vedrørende den aktuelle forsøgsudsætning, der involverer officielt kontrollerede forsøgsmarker, vurde-rer DMU at afstandskravet kan sænkes til 500 m under forudsætning af at den foreslåede kontrol ogfjernelse af stokløbere bliver overholdt og at der foreligger dokumentation i form af logbog af at sikker-hedsprocedurerne er overholdt.Vedrørende de nye oplysninger fra Flakkebjerg om skader af harer og rådyr og eventuel spredning,vurderer DMU at risikoen for spredning af levende plantemateriale er lille og at en indhegning af for-søgsområdet derfor kan udelades under den forudsætning at der foretages en logbogsregistrering afrådyr og harers herbivori på roerne.”
De foreslåede vilkår som modificeret er reflekteret i godkendelsens vilkår.Plantedirektoratetvurderer i sin udtalelse af 4. februar 2011 blandt andet,”… at den i anmeldelsen beskrevne bekæmpelse af stokløbere vil være tilstrækkeligt til at forebyggepollenspredning fra forsøgsarealerne med de genetisk modificerede sukkerroer. Endvidere vurderesdet, at den planlagte undgåelse af pløjning efter høst i efteråret vil bevirke, at eventuelle produceredefrø fra stokløbere når at spire og dø henover vinteren, således at de ikke inkorporeres i frøbanken.Plantedirektoratet vurderer, at de øvrige foranstaltninger med rengøring af så- og høstudstyr, samtkontrol for sukkerroer der overlever vinteren, er effektive til at modvirke utilsigtet spredning til omgivel-serne.Men da der kan være risiko for, at en del af det udsåede genmodificerede sukkerroefrø pga. frøhvilebliver inkorporeret i frøbanken, skal Plantedirektoratet pointere, at mængden af eventuelt fremspirendegenmodificerede sukkerroeplanter det efterfølgende forår bør indrapporteres med henblik på en vurde-ring af, om overvågningen af forsøgsmarkerne skal fortsætte.Plantedirektoratet gør endvidere opmærksom på, at der i henhold til bekendtgørelsen om dyrkning m.v.af genetisk modificerede afgrøder skal gå henholdsvis otte og tre år, før der må ske frøavl eller produk-tion af konventionelle og økologiske bederoer på et areal, hvor der har været dyrket genmodificerederoer.Plantedirektoratet har ingen indvendinger imod, at der gives tilladelse til forsøgsudsætning af den ge-netisk modificerede sukkerroe H7-1, forudsat at de i anmeldelsen angivne forsøgsbetingelser samtovenstående retningslinjer overholdes.
5
Supplerende oplysningerDet fremgår af ansøgningen, at anmelder ved forsøgets afslutning vil fremsende en rapport over over-vågning af forsøget. Det er dog uklart hvorvidt der afrapporteres årligt. Det skal derfor præciseres, atder bør ske en årlig afrapportering om det forgangne års forsøgsudsætning.”

4. Brug af glyphosat som bekæmpelsesmiddel under forsøgsudsætningen

Den årlige grundvandsrapport fra GEUS fra januar 2011 har vist, at der i 2009 var en stigning i fundaf glyphosat over grænseværdien i grundvandsovervågningen.Ved Miljøstyrelsens seneste vurdering af glyphosat i 2009 var konklusionen, at korrekt anvendelseikke ville medføre en overskridelse af grænseværdien i grundvand for dette middel.Fundene af glyphosat i grundvandet kan skyldes anvendelse i landbruget, private haver eller påoffentlige arealer. En anden mulighed er nedsivning fra gamle vaskepladser, hvor sprøjteudstyr erpåfyldt og vasket og ved sprøjtning for tæt på boringer.Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen har iværksat en undersøgelse til at fastslå årsagen til glyphosat-fundene.Miljøstyrelsen vurderer, at brugen af glyphosat i forbindelse med den aktuelle forsøgsudsætning vilvære uden betydning for belastningen med dette bekæmpelsesmiddel, set i lyset dels af den ringearealmæssige udstrækning af forsøget (højst to hektar) dels af den samlede anvendte mænge gly-phosat i Danmark, hvor der i 2009 blev solgt ca. 770 tons.På baggrund af debatten som følge af den nævnte rapport har Miljøstyrelsen bedt DMU og herefterGEUS om deres vurdering af risikoen for forurening af grundvandet med glyphosat som følge afforsøgsudsætningerne.DMU har den 7. juni udtalt:”På given foranledning skal DMU hermed oplyse at DMU ikke har vurderet mil-jømæssige effekteraf en eventuel nedsivning af glyfosat til grundvandsmagasiner i forbindelse med forsøgsudsætnin-ger i Danmark af de glyfosattolerante afgrøder roe H 7-1 og majs NK 603. Årsagen til dette er at deeventuelle koncentrationer af glyfosat i grundvandet vil være så små at de ikke kan påvirke økosy-stemer der modtager deres vand fra grundvandet.”Miljøstyrelsen forelagde derefter spørgsmålet for GEUS, der den 20. juni udtalte:”GEUS mener IKKE [GEUS’fremhævelse],at anvendelsen af glyphosat på to forsøgsmarker (på fåhundrede kvadratmeter) vil betyde en væsentlig øget risiko for forurening med glyphosat/AMPA afdet lokale grundvandet i forhold til almindelig godkendt anvendelse af glyphosat på de samme mar-ker.”

5. Høring

Ansøgningen har været i offentlig høring i perioden 16. marts til 13. april 2011. Ved høringsperio-dens udløb havde Miljøstyrelsen modtaget bemærkninger til høringen fra hr. Peter Hansen, Kolle-gieparken B8, L91, 9681 Ranum, Det frie Forskningsråd, Natursundhedsrådet og Greenpeace.Hr. Peter Hansenhar fremsendt bemærkninger, som Miljøstyrelsen modtog den 12. april 2011. Be-mærkningerne er håndskrevet og meget svære at læse. Miljøstyrelsen har skrevet til Peter Hansenfor at få hjælp til forståelsen af det fremsendte brev, da et telefonnummer ikke kunne findes. Påtidspunktet for afslutningen af dette notat var der ikke etableret kontakt.
6
Det Frie Forskningsrådtager i sit høringssvar afsæt i en teknisk og videnskabelig vurdering afpræcisionen i overførslen af genet cp4 epsps til sukkerroer og risikoen for udkrydsning og spred-ning af genet cp4 epsps til beslægtede arter.Det fremgår af svaret, at det genetiske element H7-1 i sukkerroen modificeres ved hjælp af Agro-bacterium, som overfører Ti-vektoren med genet cp4 epsps til H7-1. Genet koder for proteinet CP4EPSPS, der gør roen tolerant overfor herbicidet glyphosphate. Cp4 epsps er afledt en almindeligjordbåren bakterie, Agrobacterium sp.-stamme CP4. I Ti-vektoren er CP4 EPSPS genet flankeret afto korte sekvenser, der styrer indsættelsen i H7-1.I princippet sikrer det, at resten af Ti-vektoren går tabt, men ansøgningen giver ingen oplysningerom dette. Sekvensen uden for de to korte sekvenser indeholder normalt selektionsmarkører, somikke er tilladte i forsøgsudsætning af genmodificerede planter i Danmark. Rådet finder, at metodener mangelfuldt dokumenteret mht. til om eventuelt backbone Ti-vektor DNA er overført.Forsøgene gennemføres under kontrollerede markforhold. Forsøget har til formål at sammenligneherbicidvirkningen og selektiviteten af forskellige glyphosatformuleringer i den glyfosattolerantesukkerroe. Ved dannelsen af frøanlæg, såkaldte stokløbere, sker der krydsbestøvning med andreroeplanter. Sukkerroen kan også krydsbestøves med beslægtede arter, og derved kan cp4 epspsoverføres til andre arter.I den ansøgte forsøgsudsætning afkortes sukkerroen livscyklus til det vegetative stadium i det før-ste vækstår. Der beskrives forholdsregler, hvor planter der måtte udvikle frøanlæg dette år fjernesfra arealet. Endvidere beskrives forholdsregler, der forhindrer, at eventuelle spildplanter overvintrerpå marken. Det er rådets vurdering, at disse forholdsregler eliminerer risikoen for spredning af ge-net cp4 epsps via krydsbestøvning til andre roeplanter eller beslægtede arter.Rådet har ikke vurderet omsætninger af planterester med cp4 epsps-genet og eventuelle bivirknin-ger på miljøet inkl. positive eller negative påvirkninger af andre organismer eller biodiversitet på detpågældende forsøgsareal.Natursundhedsrådet(NSR) repræsenterer ifølge høringssvaret et bredt udsnit af den danske alter-native sundhedssektor.NSR opfordrer i sit høringssvar til, at en række hovedspørgsmål og konsekvenserne økonomisk,miljømæssigt, helbredsmæssigt og etisk taget til efterretning og prioriteres i beslutningsfasen:Hvem ejer retten til den mark, der udsættes for forsøgsdyrkning, også efter forsøgetHvem ejer retten til sædenHvem bærer det økonomiske ansvar og forpligtelserne i dette forsøgKan Monsanto realistisk retsforfølges og for hvis regning
NSR finder, at ethvert forsøg bør stoppes, når blot der er den mindste fare for miljø, planter, dyr ogmennesker, og før yderligere forskning og dokumentation eliminerer en trussel for dyr, miljø ogmennesker.NSR henviser til et temahæfte om genetik fra 2009. Temahæftet fremdrager en række genetiske ogetiske problemstillinger, som rådet mener vil være en alvorlig advarsel mod at igangsætte forsøgs-udsætning på dansk jord og argumentation for at afvise enhver forsøgsudsættelse på dansk jord,
7
så længe forskningen er utilstrækkelig og etikken tilsyneladende bryder med menneskelig værdig-hed.NSR henviser videre til et brev fra en amerikansk forsker, Dr. Don Huber, professor emeritus vedPurdue University, til sin sundhedsminister, hvori han har redegjort for konsekvenserne ved gen-modificerede afgrøder med Roundup. Han henviser her til, at nye mikrosvampelignende organis-mer forårsager udbrud af plantesygdomme og SDS (Sudden Death Syndrome) med spontanabortog infertilitet blandt dyr til følge.Dr. Huber anbefaler ”øjeblikkelig henstand af dereguleringen af RR afgrøder indtil en trussel modplanter, dyreprodukter og dermed menneskers og dyrs sundhed kan udelukkes”, og han anbefaleryderligere forskning.NSR spørger, om GMO-eksperimenter skal foregå i Danmark fordi den amerikanske og canadiskebefolkning i stigende grad afviser Monsantos metoder og GM afgrøder.Tres konventionelle landbrug har i dag registreret deres marker som garanteret GMO-fri. IfølgeNSR viser undersøgelser, at 60 % af den danske befolkning ikke ønsker GMO, fordi eksperterneikke kan give et entydigt svar på de langsigtede konsekvenser for natur, miljø og mennesker ogdyrs sundhed.NSR opfordrer til ikke kun at lade økonomiske interesser tælle. Rådet mener, det må være sundfornuft og et krav til de ansvarlige ministre, for det første at vægte usikkerheden ved brug af gen-modificerede afgrøder højest og for det andet imødegå en virksomhed som ansøgeren i denne sagpå grund af virksomhedens forretningsmetoder og utilstrækkelige forskning om GMO.NSR opfordrer til at fokusere på og prioritere investering i økologisk jordbrug og helt andre produk-tionsformer, som allerede findes, men som får mindre opmærksomhed, måske fordi de p.t. ikke errentable.Greenpeacekonkluderer om sit høringssvar, at det har til formål at påvise at Monsantos Roundupaserede GMO-dyrkningssystem dels ikke er en reel løsning på ukrudtsproblemet, dels at Roundup-systemet byder på en lang række alvorlige problemer både for landbruget, biodiversitet, miljø ogsundhed. Både GMO-afgrøder og de sprøjtegifte de er designet til at blive sprøjtet med skal efterGreenpeaces opfattelse underkastes en meget grundigere risikovurdering i overensstemmelse medbeslutningen fra EU’s ministerrådsmøde i december 2008.Greenpeace bygger denne konklusion på en række argumenter, som refereres nedenfor.Gensplejsning er en uhyre primitiv og upræcis teknik, der som regel medfører uventede oguønskede effekter i GMO-planterne. Det kan f.eks. skyldes, at der indsættes ekstra kopier af denindsatte sekvens, eller dele af den - eller skyldes, at den indsatte sekvens havner i en betydendedel af værtsplantens DNA.Genteknikken er baseret på en forældet antagelse om, at størstedelen af planters og andre orga-nismers DNA er uden betydning. På denne baggrund kunne det nogenlunde forsvares at indsættegensekvenser tilfældige steder i DNA'et. I dag ved vi, at størstedelen af DNA'et har betydning. Denupræcise GMO-teknik har derfor ikke længere nogen berettigelse.
8
Risikovurderingen fra Monsanto og EFSA, før en GMO godkendes i EU, er yderst lemfældig. EFSAhar hidtil helt opgivet at foretage den lovpligtige langsigtede miljørisikovurdering af GMO, som kræ-ves i direktiv 2001/18. Også EFSA’s sundhedsmæssige risikovurdering er under skarp kritik fra uaf-hængige forskere.Et enigt ministerrådsmøde pålagde i december 2008 EU-Kommissionen, at GMO-risikovurderingensom minimum bringes op på det niveau, der står beskrevet i EU's egen lovgivning. Danmark børefter Greenpeaces mening afvise alle GMO-ansøgninger, indtil denne beslutning er gennemført.Greenpeace gennemgår herefter en række forhold, som efter foreningens mening taler for at afslåansøgningen.
Roundupresistent GMO-sukkerroe H7-1I de seneste år er der fremkommet en lang række ny forskning, der belyser de landbrugs-, miljø-,biodiversitets- og sundhedsmæssige problemer ved det roundupbaserede landbrugssystem, somer bygget op om Monsantos roundupresistente GMO-afgrøder, f.eks. H7-1 sukkerroen.Glyphosat skulle virke som ukrudtsgift gennem at ”kvæle” EPSPS-enzymet, som er til stede i alleplanter, svampe og bakterier. Da dette enzym ikke findes hos mennesker og dyr, skulle de teoretiskset ikke påvirkes af ukrudtsgiften, men uafhængig forskning har nu påvist, at dette ikke er tilfældet.Foruden glyphosat består den Roundup, der sælges, også af en række adjuvanter, der gør det mu-ligt for glyphosat at klæbe på bladene og trænge ind i plantens celler. Kombineret med adjuvanter-ne øges giftvirkningen af glyphosat. Adjuvanterne selv er endvidere i nogle sammenhænge endnumere giftige end det aktive stof glyphosat.Præcis hvilke adjuvanter, der anvendes i markedsførte Roundupblandinger, er en forretningshem-melighed. Hemmeligholdelsen har betydet at miljø- og sundhedsrisikovurderingen af Roundup ho-vedsageligt har baseret sig på en vurdering af glyphosat alene, ikke af den langt giftigere Roundup,som bruges i GMO-landbruget.
GMO-afgrøder øger brugen af roundupHerbicid tolerante GMO-afgrøder, som H7-1, er siden midt 1990erne blevet markedsført til ameri-kanske landmænd som et landbrugssystem, der skulle løse ukrudtsproblemet. I perioden 1996-2008 er roundup forbruget per acre GMO-sojabønner næsten fordoblet. I samme periode er herbi-cidforbruget på USA's GMO-fri konventionelle majs-, bomuld- og sojamarker halveret.Greenpeace ønsker ikke en tilsvarende udvikling i Danmark eller Europa og fraråder derfor en tilla-delse.
Gifttolerante afgrøder giver gifttolerant ukrudt og dermed endnu mere giftDen store udbredelse af Monsantos GMO-afgrøder medførte helt automatisk tilsvarende udbredel-se af Roundup, men konsekvensen af giftforbruget var også at fremme rounduptolerance i ukrudtet,så der skal bruges endnu mere gift.Der var intet roundupresistent ukrudt, da GMO-afgrøderne i 1996 blev introduceret i USA, men alle-rede i 2000 fandtes det. Det har betydet et endnu dyrere ukrudtsproblem og brug af endnu meregift for GMO-landmændene.
9
Roundup ændrer de mikrobielle populationer i jordbunden, øger svampesygdom, og mindsker planternes ad-gang til tilgængelige næringsstoffer.På grund af det stigende roundupforbrug ved GMO-afgrøderne mener Greenpeace, at sprøjtegif-tens indvirkning bør undersøges grundigt.Ved godkendelse af sprøjtegifte i EU, kræves sprøjtegiftens effekt på jordens mikroorganismer ikkeundersøgt. Ydermere omfatter vurderingen kun det aktive ingrediens glyphosat, ikke den langt gifti-gere blanding af glyphosat og de flere forskellige adjuvanter, som sprøjtemidlet Roundup reelt be-står af.Hvorvidt Roundup er bundet eller aktiv i jorden, afhænger af de konkrete jordbundsforhold. Som eteksempel peger Greenpeace på samspillet mellem fosfor og glyphosat. Hvis der er bundet megetfosfor i jorden, vil det betyde mere aktivt glyphosat i jorden, da fosforen gør det være sværere forglyphosat at binde sig.Glyphosat virker ligeledes ind på jordbundens indhold af mangan ved at øge andelen af mangan-oxiderende bakterier og nedsætter derved mængden af plantetilgængeligt mangan i jordbunden.Mangan er et vigtigt mikronæringsstof for planter. Tilsvarende betyder brugen af glyphosat, atroundupresistente GMO-afgrøder har mindre adgang til optageligt zink og andre vigtige nærings-stoffer.Tillige forværres skadelige svampesygdomme i en række afgrøder, herunder sukkerroer, ved tilste-deværelsen af glyphosat.Sojabønner og andre bælgplanter kan normalt selv skaffe sig kvælstof via symbiose med jordbakte-rier som binder kvælstof fra luften. Den evne er nedsat hos GMO-sojabønner og lader til dels atvære forårsaget af selve gensplejsningen, idet også roundupresistente GMO-sojabønner, der ikkeer blevet sprøjtet med roundup, binder mindre kvælstof, dels at sprøjtegiftens negative indvirkningpå jordbundsbakterierne yderligere nedsætter GMO-sojabønnernes evne til at binde kvælstof.Det står således efter Greenpeaces mening klart, at Monsantos dyrkningssystem, der kombinererRoundup og roundupresistente GMO-afgrøder, påvirker jordens frugtbarhed og plantesundhed ne-gativt og mindsker planternes adgang til vigtige næringsstoffer. Derfor bør der efter Greenpeacesmening absolut ikke gives tilladelse til, at Monsanto forsøgsdyrker sin GMO-sukkerroe H7-1 i Dan-mark.
Negativ indvirkning på biodiversitet i markerneFarm Scale Evaluations (FSE), påviste at dyrkningssystemet med ukrudtsgifttolerante GMO-afgrø-der havde negativ indvirkning på biodiversiteten i marken. Den eneste Roundup tolerante GMO-afgrøde, der blev afprøvet i FSE, var netop en GMO-sukkerroe. Konklusionen var, at“Based on the evidence provided by the FSE results published in October 2003, if GMHT beet were tobe grown and managed as in the FSEs this would result in adverse effects on arable weed populations,as defined and assessed by criteria specified in Directive 2001/18/EC, compared with conventionallymanaged beet. The effects on arable weeds would be likely to result in adverse effects on organisms athigher trophic levels (e.g. farmland birds), compared with conventionally managed beet”. (ACRE 2004).
Afprøvningen i UK af den Roundup tolerante GMO-sukkerroe viste negativ effekt på biodiversitet,fordi ukrudtsbekæmpelsen simpelthen var for effektiv. Ukrudtsmængden blev fem gange mindre,og som resultat deraf reduceres også mængden af ukrudtsfrø i jordens frøbank. Dermed mindskes
10
en vigtig fødekilde for både fugle og mindre pattedyr i marken og fører dermed på sigt til større bio-diversitettab.
Negativ påvirkning af vandmiljøI områder, hvor der dyrkes rounduptolerante GMO-afgrøder i USA, er der i vandmiljøet fundet gly-phosat i koncentrationer op til op til 328 μg/l. I Danmark er der i drænvandfundet glyphosatforure-ning på op til 31μg/l. For drikkevand accepterer EU op til 0,1 μg/l.Padder har globalt været i tilbagegang siden 1980erne. Et stort antal paddearter er truet af udryd-delse. Ud over tab af habitater og andre typer forurening kan den udbredte brug af Roundup væreen af årsagerne. Padder lader til at være særligt følsomme overfor roundupforurening i vandmiljøet.Laboratorieforsøg med forskellige tudse- og frøarter har påvist høj akut dødelighed og forlængethaletudse-stadie.En lang række andre dyr i vandmiljøet, som muslinger, plankton og mikroorganismer, udviser tilsva-rende stor sårbarhed selv ved mindre forurening med roundup.
Roundup i drikkevandSom det fremgår af GEUS grundvandsovervågning januar 2011, er fundene af glyphosat og AMPAi grundvandet øget. Begge stoffer er nu sat på listen over stoffer, vandværkerne skal teste for. Bru-gen af Roundup er således efter Greenpeaces opfattelse allerede uden dyrkning af rounduptoleran-te GMO-afgrøder et alvorligt problem for det danske drikkevand. Problemet vil kun øges ved at til-lade Monsantos GMO-dyrkning i Danmark.
Sundhedsmæssige risiciForuden risikoen for roundup i drikkevandet udsættes mennesker for roundup via sprøjterester påfødevarer.
FødselsdefekterI delstaten Chaco i Argentina, hvor der siden 1990’erne er dyrket GMO-afgrøder med tilhørendebrug af roundup, er antallet af fødselsdefekter firdoblet i perioden 2000-2009. Alvorlige fødselsde-fekter er også observeret i Paraguay hos kvinder, der har været udsat for glyphosat.Tidsperioden stemmer med introduktionen af Monsantos roundupbaserede GMO-dyrkningssystem,og mistanken om en sammenhæng til roundup er efter Greenpeaces mening bestyrket af et argen-tinsk forskningshold, som i laboratorieforsøg udsatte haletudse-embryoner for meget lave koncen-trationer roundup. Resultatet blev en række forskellige anormaliteter i kraniet, forkortet kropslæng-de og øjenskader. Resultaterne fra laboratorieforsøgene er sammenlignelige med de fødselsdefek-ter, der var observeret hos børn, hvor mødrene har været udsat for roundup under graviditeten.Menneskelige placenta og embryonale cellers sårbarhed overfor roundup er endvidere påvist i an-dre laboratorieforsøg, som viste at cellerne døde, selv ved roundupkoncentrationer svarende til degiftrester, der forventes at kunne findes Roundup behandlede GMO-afgrøder.Det er endvidere påvist, at glyphosat kan krydse moderkagen, så roundupforgiftning hos moderenkan påvirke fosteret.
11
Hormonforstyrrende effekterGlyphosat i koncentrationer 100 gange lavere end de doser, der anvendes i landbruget, hæmmedeaktiviteten af aromataseenzymet, som er ansvarlig for østrogensyntesen. For roundup er effektenendnu større. Hos hanrotter er det påvist, at roundup forsinker puberteten, forårsager ændringer itestiklerne og reducerer produktionen af testosteron.
KræftUndersøgelsen fra den argentinske delstat Chaco fandt signifikant stigning i kræfttilfælde, særligtleukæmi og hjernekræft, og særligt hos børn. Mistanken til roundup bestyrkes også i dette tilfældeaf en lang række undersøgelser med dyr og menneskelige celler

6. Miljøstyrelsens samlede vurdering

På baggrund af vurderingerne fra Plantedirektoratet, Danmarks Miljøundersøgelser og Fødevarein-stituttet og de indkomne høringssvar vurderer Miljøstyrelsen, at det næppe er sandsynligt, at der vilvære miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med den ansøgte forsøgsudsætning,hvis forsøget gennemføres som angivet i de vilkår, hvorunder en godkendelse bliver givet. Et ud-kast til afgørelse har været i partshøring hos ansøger, som den 5. maj 2011 har fremsendt enkeltesproglige kommentarer, der er indarbejdet i den endelige afgørelse.H7-1 roen er allerede godkendt i EU til import til anvendelse som fødevarer, foder og industripro-dukter. Den er således blevet risikovurdering i den forbindelse.H7-1 roen er endnu ikke godkendt til dyrkning i EU, og der skal derfor tages forholdsregler for athindre spredning af roen og de indsatte egenskaber til omgivelserne.Et centralt element i de spredningsbegrænsende foranstaltninger ved forsøgsudsætning af genmo-dificerede planter er dyrkningsafstanden til nærliggende marker med beslægtede planter, som GM-planterne kan krydse med.Roerne sætter blomster og frø i det andet vækstår og forsøget afsluttes efter det første vækstår.Roerne kan imidlertid blomstre i det første vækstår (såkaldte stokløbere). De vil ifølge ansøgerenblive fjernet inden blomstring.I det foreliggende tilfælde skønner Miljøstyrelsen på baggrund af DMU’s udtalelse, at en sikker-hedsafstand på 500 meter til konventionelle roemarker i den aktuelle sag må være tilstrækkelig tilat forhindre utilsigtet pollenspredning, hvis der helt undtagelsesvis skulle forekomme blomstrendestokløbere på trods af alle foranstaltninger for at forhindre dette.Området indenfor sikkerhedsafstanden på 500 meter vil blive overvåget og eventuelle ukrudtsroerog lignende vil blive fjernet. Forsøgsarealerne vil tillige blive overvåget i tre på hinanden følgendeår efter gennemførelsen af forsøget for at fjerne spiring af frø, der måtte være efterladt i frøbanken.Strandbeden er en vild slægtning til roen. Den findes på strandarealer, men da der er ca. 7 km fraforsøgsarealet til nærmeste strand, er utilsigtet pollenspredning ikke mulig.Miljøstyrelsen finder på den baggrund, at overholdelsen af de forholdsregler, der er opstillet i an-søgningen, og Miljøstyrelsens vilkår om yderligere risikohåndtering vil være tilstrækkeligt til at hin-dre spredning af roen til omgivelserne.
12