NotatForhøjet pris for biogasenergi bør inkludere bæredygtigeenergiafgrøderBaggrundBiogasproduktion i landbruget i Danmark vil bidrage til mere vedvarende energi, bedre miljø og mindreudledning af drivhusgasser. Imidlertid kan biogas produceret på husdyrgødning alene ikke forrenteinvesteringen i biogasanlæg. Supplerende biomasse (med en højere energikoncentration end husdyrgylle)kombineret med en højere afregning for biogas kan gøre biogas interessant at investere i.

Anbefaling

Økologisk landsforening og Landbrug & Fødevarer anbefaler derfor, at en højere afregningspris for

biogas inkluderer brugen af bæredygtige afgrøder som supplerende biomasse (kløver, lucerne, græs samt

slet fra efterafgrøder og naturarealer m.fl.)..

Favoriseringen af de bæredygtige bioenergiafgrøder vil give et frugtbart samspil med mindre

kvælstoftab, mindre udledning af lattergas fra efterafgrøder og større kulstofopbygning i jorden. Det vil

forhindre udvikling af ’biogaslandbrug’ som det er set i Tyskland, hvor energimajs til biogas dominerer

landskabet i visse egne af landet.

Fordele generelt ved bæredygtige energiafgrøder som græs, kløver, lucerne m.fl.Disse afgrøder har en gunstig effekt på sædskiftet, som bliver sundere og mere frugtbart.Jorden tilføres kulstof, både via det kraftige rodsystem, og fordi der skal pløjes mindre nårbæredygtige afgrøder dyrkes over flere år. Derved bidrager disse afgrøder til binding af CO2 ijorden samtidig med, at CO2-udledning fortrænges ved produktion af biogas.Kløver og lucerne fikserer kvælstof fra luften, og afgrøderne bidrager derfor til at erstatte kvælstof ikunstgødning, som giver en stor CO2-udledning, når det fremstilles.Bæredygtige afgrøder befordrer en langt højere biodiversitet end f.eks. majs.Bæredygtige afgrøder giver mindre udvaskning af nitrat og kan forenes med dyrkning af følsommegrundvands- og naturområder.Bæredygtige afgrøder kræver mindre gødning og pesticider end f.eks. majs.Efterafgrøder giver et stort udslip af lattergas, når de nedmuldes, men hvis efterafgrøden høstes tilbiogasproduktion vil lattergasudslippet mindskes, mens efterafgrødens gunstige virkning påvandmiljøet bibeholdes.Afgrøder som græs bliver næppe markedsgjort på samme måde som energimajs er blevet det iTyskland. Kun lokalt er græs-ensilage en handelsvare mellem landmænd. Derved bliver græs som

energiafgrøde en integreret del af landbrugets fødevareproduktion og ikke en ensidigkonkurrerende produktionsgren til fødevareproduktionen.Fordele specielt for økologisk produktion:Ved at udnytte bælgplanter og græs som energiafgrøde kan økologisk jordbrug blive uafhængig afat importere konventionel husdyrgødning, og dermed give højere troværdighed om dansk økologi.Økologisk planteavl vil blive mere alsidig og robust ved at have bæredygtige energiafgrøder somgræs, kløver m.v. i sædskiftet.En yderligere omlægning af arealer til økologi fordrer, at der kan skaffes gødning til disse arealer,hvor landmændene måske ikke selv har husdyrgødning nok. Derfor er energiafgrøder til biogasløsningen og muligheden for et nyt kraftigt ryk opad for omlægning til økologi.Økologiske planteproducenter vil med biogasgylle fra planterester få 20-25 pct. højere udbytter ogvil bedre kunne konkurrere med billigere økologiske planteprodukter fra f.eks. Østeuropa.Økologiske planteprodukters klimaprofil vil blive væsentligt forbedret.