Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 684
Offentligt
1015181_0001.png
1015181_0002.png
1015181_0003.png
1015181_0004.png
1015181_0005.png
1015181_0006.png
J.nr. MIM-001-03597Den
Miljøministerens besvarelse afsamrådsspørgsmål CG stillet af FolketingetsMiljø- og PlanlægningsudvalgVil ministeren umiddelbart forbyde anvendelse af glyphosat-holdige midlerom efteråret, og vil ministeren starte forbudsproceduren mod aktivstoffetglyphosat?
Svar:Jeg lovede på samrådet i marts at undersøge stigningen i fund af glyphosatog AMPA i målinger fra 2009, som blev offentliggjort i januar 2011 igrundvandsrapporten 2010. Miljøstyrelsen har haft en ekstern konsulent,NIRAS, til at undersøge samtlige de fund, der er gjort igrundvandsovervågningens GRUMO-boringer siden 1997.
Redegørelsen over grundvandsfundene foreligger nu til offentliggørelsesenere i dag. Redegørelsen viser, at den observerede stigning i fundene i2009 ikke genfindes i 2010, samt at mønsteret i fundene bedst kanforklares med, at der i et vist omfang kan være tale om analysefejl. Der erumiddelbart flere grunde til dette, som jeg vil komme nærmere ind på.
Først lidt faktuelt om indholdet i selve redegørelsen. Redegørelsen hargennemgået boringer med fund af glyphosat og AMPA i perioden 1997-2010. Der er i perioden udført 9.154 analyser i vandprøver fra 978boringer.
Redegørelsen indeholder tillige resultater fra grundvandsovervågningen for2010, som endnu ikke er offentliggjort. I 2010 er der generelt tale omfærre fund med glyphosat og AMPA såvel over som under grænseværdien.
I perioden fra juli 2007 til og med juni 2010 har der været anvendt enanalysemetode, der har vist sig ikke at være tilstrækkelig pålidelig, mensom dog stadig var godkendt som metode. I juli 2010 blev metodenforbedret, og fra april 2011 er der anvendt en helt ny metode, som er merepræcis. Metodeusikkerheden skyldes, at glyphosat og AMPA er megetvanskelige stoffer at analysere.
I 2010 er der hverken med den gamle eller den nye analysemetode fundetglyphosat og AMPA i de boringer, som viste fund i 2009. Der er dogfundet glyphosat i 3 andre grundvandsprøver og AMPA i én andengrundvandsprøve analyseret med den nye metode efter 1. juli 2010. Dissemålinger med den nye metode er på samme niveau som før 2007, og desvarer til en fundprocent på 1,1 for glyphosat og 0,4 for AMPA.
2
En række af de boringer, som har vist fund i 2009, er imidlertid ikkeundersøgt med den nye analysemetode. Det er derfor ikke umiddelbartmuligt at fastslå med sikkerhed, om der i nogle tilfælde skulle være tale omreelle fund.
Normalt vil man forvente at glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPAoptræder samtidigt, hvis der er tale om en forurening fra nedsivning entenfra punktkilder eller anvendelser på jordoverfladen. Dette er kun tilfældet ielleve prøver, alle analyseret i perioden med en mere usikkeranalysemetode.
Hertil kommer, at en række af fundene kun er observeret i de dybeste filtre,mens filtre højere oppe fra samme boring ikke viser fund. Normalt vil engrundvandsforurening fra punktkilder eller almindelig landbrugsmæssiganvendelse vise forurening af filtre i flere dybder.
Redegørelsen viser, at der over årene fra 1997 er tale om sporadiske fundmed ingen eller få gentagelser. Dette tyder ikke på en generel forurening afgrundvandsmagasiner.
Der er altså flere grunde til at analysefejl kan være årsagen til stigningen ifund fra 2007-2009.
3
Redegørelsen har også undersøgt om der kunne være andre årsager til deobserverede målinger, uden at man har kunnet udpege andre entydigegenerelle forklaringer.
Andre tekniske årsager kan være:Forurening af vandprøven ved prøvetagningForurening af boring ved sprøjtning på eller tæt ved boringNedsivning af overfladevand langs boringLækage mellem filtre i multifilterboringer
Alle disse muligheder er gennemgået i redegørelsen, men ingen af disseårsager kan alene forklare de observerede fund. To af de undersøgteboringer med fund af glyphosat i 2009 er beliggende i statsskove, hvor derikke er anvendt pesticider de sidste 10 år.
Muligheden for udvaskning og naturlig transport med grundvand ervurderet, men de grundvandskemiske forhold og de forskellige jordtyper ide 33 nærmere undersøgte boringer viser ikke entydigeårsagssammenhænge, og der peges på at tekniske fejlkilder er meresandsynlige årsager.
Imidlertid angives at mange fund er gjort under moræneler, med mulighedfor sprækketransport – og at der i perioden 2006-2008 har været en
4
stigning i nedbør særligt i sprøjte-sæsonen. Redegørelsen peger derfor på,at sprækketransport i kombination med unormale og evt. ekstremenedbørshændelser kan være en medvirkende årsag til det stigende antalfund. Men det afhænger af, om der er tale om reelle fund i perioden efter2007.
Som I ved, har jeg allerede besluttet, at glyphosat og AMPA fremover skalindgå i kontrollen af vandværkernes drikkevandsboringer. Dette for at værehelt sikker på, at stofferne ikke er i vores drikkevand.
Jeg har bedt Naturstyrelsen om, at præcisere, at det er den nyesteanalysemetode for glyphosat og AMPA, der skal anvendes tilboringskontrollen.
For at være helt sikker har jeg desuden bedt Naturstyrelsen om, at alleboringer, som viste fund med den tidligere metode, prøvetages igen oganalyseres for glyphosat og AMPA med den nye analysemetode - så snartdet kan lade sig gøre.
Desuden vil Naturstyrelsen inddrage erfaringerne fra redegørelsen i sittilsyn med grundvandsboringerne og måden prøvetagningen foregår på,samt konkret vurdere, om der er behov for yderligere sikring afomgivelserne ved boringerne, f.eks. ved information til lodsejere.
5
Som jeg tidligere allerede har tilkendegivet i et svar på et spørgsmål fraudvalget er det vigtigt, at vi fremover ruster os til klimaforandringerne,også når det handler om pesticider. Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen ogNaturstyrelsen om at arbejde videre med at forebygge klimaændringerseventuelle negative effekter på udvaskning af glyphosat og andrepesticider.
Det er min og ministeriets konklusion, at vi har fået bekræftet, at der ikkeer grundlag for at ændre på godkendelsen af glyphosat, og at der ikke ergrundlag for at fastsætte begrænsninger på anvendelserne. Vi har iDanmark en restriktiv godkendelsesordning, og det skal vi opretholde, menreguleringen skal ske på et solidt videnskabeligt grundlag og ikke påbaggrund af sporadiske fund og potentielle tekniske fejl.
6