MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 682: Dagsorden og beskrivelse af væsentlige emner i forbindelse med 62. møde i IMO´s miljøkomité MEPC, den 11. - 15. juli 2011 (MEPC 62), fra miljøministeren

FN’s søfartsorganisation IMO afholder sit 62. møde i miljøkomitéen MEPC i Londonden 11. -15. juli 2011Mødets vigtigste emner for Danmark er:1) Skibsfarten udledning af CO22) Luftforurening fra skibe3) Ophugning af udtjente skibe4) Ballastvand5) Affald fra skibeI den danske delegation deltager medarbejdere fra Klima- og Energiministeriet, Økonomi- ogErhvervsministeriet samt Miljøministeriet. Endvidere er delegationen ledsaget af rådgivere frarederierhvervet og den maritime industri.1. Skibsfartens udledning af CO2Det er højt prioriteret for Danmark, at der sker vedtagelse af det såkaldteenergieffektivitetsdesignindeks (EEDI) på det kommende møde i MEPC. EEDI vil medføre,at der fastsættes obligatoriske krav til nye skibes energieffektivitet, og disse krav vil gradvistblive øget. EEDI er oprindeligt et dansk forslag, og Danmark har – sammen med otte andrelande – fået regelsættet sat på dagsordenen med henblik på vedtagelse som en del af deneksisterende MARPOL-konvention (Konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe)og med ikrafttræden 1. januar 2013.Dernæst vil Danmark arbejde for, at der fastsættes klare mål for det videre arbejde med etmarkedsbaseret virkemiddel i IMO. Den nuværende arbejdsplan, der udløber med dette møde,lagde op til, at komitéen skulle pege på et markedsbaseret virkemiddel til videre udviklingsamt identificere de elementer, der skulle indeholdes i et sådant forslag. Det er dog tvivlsomt,om drøftelsen er så fremskreden, at en sådan beslutning kan træffes på nuværende tidspunkt.Blandt de forslag, der drøftes, er det dog det oprindeligt danske forslag om en ”InternationalGreen House Gas Fund”, der nyder størst tilslutning. Forslaget indebærer, at skibsbrændstofpålægges et bidrag, som blandt andet skal finansiere sektorens CO2offsets ved køb afJI/CDM i udviklingslande og klimatiltag i udviklingslande. Forslaget er blevet løbendeudviklet siden det blev fremsat i 2008. Bl.a. er der til IMO fremsendt et udkast tilkonventionstekst. Forslaget er i sin nuværende form et fælles forslag fra Danmark, Cypern,Marshalløerne, Liberia, Nigeria, Sydkorea og den internationale tankskibsrederorganisation,IPTA. Hertil kommer, at den internationale rederorganisation, ICS, har peget på forslaget omet globalt brændstofbidrag som det mest gangbare globale virkemiddel. Grækenland harligeledes tilkendegivet deres støtte til forslaget.

Der er i øjeblikket i MEPC en række lande, som søger at hindre, at der træffes beslutninger iforhold til reduktion af udledning af CO2. Dette sker med henvisning til, at IMO’s reguleringskal følge UNFCCC-princippet om landenes fælles, men differentierede ansvar, det såkaldteCBDR-princip, således at reglerne alene skal gælde for i-landenes skibe. Danmark ogadskillige andre fastholder, at IMO’s princip om ikke-diskriminering (flagneutralitet) er detprimære princip, samt at IMO som udgangspunkt regulerer skibe og ikke lande. Endviderefølger det af forslaget om ”International Green House Gas Fund”, at CBDR-princippet kantilgodeses i den måde, provenuet anvendes, ved at der sker finansiering af klimatiltag iulande. En opdeling mellem i- og ulande ville endvidere medføre, at klimaeffekten af etinstrument ville være begrænset, da op mod 75 % af verdens skibe allerede fører ulands flag.Et differentieret anvendelsesområde for et nyt instrument, ville kunne føre til at endnu flereskibe ville føre ulandes flag i fremtiden og dermed undgå klimareguleringen.2. Luftforurening fra skibePå MEPC 58 i 2008 blev der vedtaget skærpede regler for udslip af luftforurening fra skibe,både i forhold til svovl, der medfører en samtidig begrænsning af partikelforureningen, og iforhold til kvælstofilter (NOx). Reglerne er kendt som det reviderede MARPOL Annex VI.I forhold til svovl træder de vigtigste ændringer i kraft i 2015, hvor skibsbrændstoffets højesttilladte svovlindhold sænkes fra 1 % til 0,1 % i de særligt følsomme områder for svovl,SECA’erne, som inkluderer både Østersøen og Nordsøen, herunder alle danske farvande. I2020 sænkes den globale grænse fra 3,5 % til 0,5 %, dog med mulighed for udskydelse til2025, hvis der ikke er tilstrækkeligt brændstof med lavt svovlindhold til rådighed i 2020.De nye NOx-regler indføres i to trin med ikrafttrædelse 2011 og 2016. Reduktionerne erangivet i forhold til de nuværende grænseværdier (Trin 1):Trin 2 fører til en reduktion i NOx-udslippet fra alle nye skibe på omkrig 20 % (er trådt ikraft).Trin 3 fører til 80 % reduktion af NOx-udslippet for nye skibe, dog kun i særligt følsommeområder.Der arbejdes på, at Østersøen og Nordsøen udpeges til særlig følsomme områder for NOx, desåkaldte NECA’er, inden 2016. Danmark (ved Miljøstyrelsen) har sammen med Hollandpåtaget sig den ledende rolle i forhold til at udarbejde den nødvendige ansøgning til IMO.Udenfor de særligt følsomme områder skal skibene overholde Trin 2, og endelig er derbesluttet regler for udslippet af NOxfra visse typer af ældre skibsmotorer.Der arbejdes i underkomitéen BLG (Bulk, Liquid and Gases) på at sikre, at de skrappeemissionskrav i 2016 kan opnås. Således færdiggjorde underkomiteen i februar 2011 et udkasttil en vejledning om test og certificering af SCR-anlæg (Selective Catalytic Reduction) ombord på skibene. SCR er den mest udbredte teknologi til sikring af Trin 3 NOx-reduktion, ogvejledningen vil medføre ændringer til den tekniske NOx-kode, dvs. de tekniske krav ireglerne. Vejledningen forventes vedtaget på det kommende MEPC 62, og ændringerne iNOx-koden forventes også behandlet.

Et relativt nyt fokusområde indenfor luftforurening og klimaeffekt er de såkaldte Short LivedClimate Forcers, dvs. stoffer med en opvarmende effekt, som har en kort opholdstid iatmosfæren. Et af disse stoffer er Black Carbon – sodpartikler – som udgør en del af densundhedsskadelige partikelforurening fra bl.a. motorer. Disse partikler har en opvarmendeeffekt, især i de arktiske egne, og med øget fremtidig skibstrafik i Arktis som følge af mindreisudbredelse kan skibenes udslip forventes at stige her. Danmark har deltaget i undersøgelseraf problemets omfang – bl.a. i Arktisk Råd og LRTAP (konventionen forgrænseoverskridende luftforurening) - og ved det kommende MEPC 62 indledes arbejdet medat behandle Black Carbon i forhold til skibe. Det er sandsynligt, at det ved mødet vedtages atbehandle emnet over de kommende par år i underkomitéen BLG.3. Ophugning af udtjente skibeI maj 2009 blev Hong Kong konventionen om sikker og miljømæssig forsvarlig ophugning afskibe vedtaget. Konventionen er endnu ikke trådt i kraft, og der ventes at gå nogle år, før detsker.På MEPC 62 skal der arbejdes videre på udarbejdelsen af en række internationale tekniskevejledninger for udmøntningen af Hong Kong konventionen. Der er på nuværende tidspunktblevet opnået enighed om en vejledning for, hvorledes skibsejeren skal udarbejde skibets”oversigt over farlige stoffer”. Under udarbejdelse og til forhandling på MEPC 62 er treyderligere vejledninger:1) vejledning i, hvorledes ophugningsfaciliteten udfører en sikker og miljømæssigt forsvarligophugning – ”facility” vejledningen2) vejledning i, hvorledes en skibsophugningsplan udarbejdes og3) vejledning til myndighederne i forhold til godkendelse af ophugningsfaciliteten.Danmark arbejder for, at de krav, der er til specielt miljøhensyn og korrekt håndtering af defarlige stoffer og materialer, der bliver tilovers ved en ophugning, bliver udmøntet i enspecifik vejledning.Der er stadig en række tekniske udestående i alle tre vejledninger, men idet ”facility”vejningen har været forhandlet over en længere årrække, vil der på MEPC 62 blive presset påfor, at denne vedtages på mødet. Danmark vil arbejde for, at vejledningen først kommer tilvedtagelse på det tidspunkt, hvor kravene til miljøet er ordentligt reflekteret i vejledningen.4. BallastvandBallastvandkonventionen er fra 2004. men er ikke trådt i kraft endnu.1Danmark har i perioden fra 2004 afventet færdiggørelse af ballastvandkonventionensguidelines og udvikling af renseteknologi til brug for skibene. For øjeblikket arbejdes dernationalt og internationalt med en udmøntning og koordination af visse af de kommenderegler. Regionalt er det bl.a. reglerne for dispensation til skibe i fast rute i Østersøen ogNordsøen, som der arbejdes med.Ballastvandkonventionen blev undertegnet i London i februar 2004 og den træder i kraft 12måneder efter, at 30 lande med tilsammen 35 % af verdensflådens bruttotonnage (BT) harratificeret. I øjeblikket har 28 lande med tilsammen 25,43 % BT ratificeret. Det forventes at”30 lande kriteriet” nås ved udgangen af 2011.1

Folketinget har i maj 2011 enstemmigt vedtaget en ændring af havmiljøloven, som muliggøren dansk ratificering i løbet af 2011.På MEPC62’s dagsorden er bl.a. godkendelsen af en række behandlingsanlæg, der anvenderaktive rensemidler til at slå potentielt invasive arter ihjel. Det sker på baggrund af en fastprocedure med ansøgninger, der gennemgås af en ekspertgruppe2(GESAMP-BWWG), sompå den baggrund indstiller til MEPC, om en given ansøgning bør godkendes eller ej. Danmarkstøtter traditionelt GESAMP-BWWG´s indstillinger om godkendelse eller afslag.MEPC forventes desuden at nedsætte en arbejdsgruppe vedr. ballastvand (review group), derbl.a. skal forholde sig til visse specielle skibstyper, der kun vanskeligt kan overholdekonventionens krav, samt andre spørgsmål om ballastvand, som MEPC ønsker vurderet ellerundersøgt. Arbejdsgruppen rapporterer direkte til MEPC.MEPC62 bliver desuden informeret om nationale myndigheders typegodkendelser afbehandlingsanlæg til skibe. MEPC 62 har ingen danske ansøgninger eller typegodkendelser tilgodkendelse, henholdsvis notifikation.

5. Affald fra skibeØstersølandene, herunder Danmark, har anmodet om, at Østersøen udpeges som ”SpecialArea” for udledning af kloakspildevand. Dette forudsætter, at MARPOL-konventionen(Konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe) ændres. Udpegningen som ”SpecialArea” indebærer, at der bliver forbud mod udledning af kloakspildevand, der ikke er renset pålinje med de landbaserede anlægs rensning. Efter gældende regler skal skibeneskloakspildevand ved udledning indenfor søterritoriet desinficeres og findeles, men ikke rensesfor så vidt angår næringssalte.Initiativet har baggrund i HELCOM’s aktionsplan for Østersøen fra november 2007.Baggrunden er færgers og krydstogtskibes bidrag til Østersøens overgødskning grundetkloakspildevandets indhold af næringssalte.På MEPC 61 blev forslaget principgodkendt. Endelig vedtagelse forudsætter, at der etablerestilstrækkelige modtagefaciliteter i havnene for kloakspildevand. En særlig udstyrs-standardmed hensyn til skibenes eventuelle rensning af kloakspildevandet drøftes i en særlig udstyrs-gruppe i IMO, og forventes vedtaget i 2012. På MEPC 62 lægges op til en endelig vedtagelseaf en ændring af MARPOL-konventionen, således at Østersøen kan udpeges som ”SpecialArea”.Det kan supplerende oplyses, at modtagefaciliteterne for kloakspildevand i de relevantedanske havne forventes at være tilstrækkelige, når reglerne er trådt i kraft.MEPC anvender GESAMP-BWWG (GESAMP: The Joint Group of Experts on the ScientificAspects of Marine Environmental Protection ) (BWWG: Ballast Water Working Group) til atvurdere jf. guideline nr. 9 om behandlingsanlæg, der anvender aktive substancer kan god-kendes.2