Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 681
Offentligt
J.nr. 001-05010Den
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. DC stillet af
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål DC”Vil ministeren oplyse, hvornår hun forventer, at et forbud mod defire farligste ftalater (DEHP, DBP, DIBP og BBP) kan træde i kraft iDanmark?”SvarJeg er glad for, at jeg her får lejlighed til at fortælle om de initiativer,jeg har sat i værk for at få forbudt de fire farligste ftalater DEHP,DBP, DIBP og BBP.
Allerførst vil jeg sige, at der ikke skal herske tvivl om, at jeg erbekymret for de skader, som hormonforstyrrende stoffer – heltgenerelt – men også som eksempelvis ftalater, kan medføre for osmennesker. Jeg vil ikke spille hasard med hverken børns ellervoksnes helbred. Det er baggrunden for, at jeg ønsker jeg at indføre etforbud mod de fire farligste ftalater.
Jeg mener, at den bedste måde er at arbejde for et forbud, der gælder ihele EU. Det giver det højeste beskyttelsesniveau og kan sikre, at devarer, som vi køber over nettet eller rundt omkring på vores rejser iEuropa, også er fri for ftalater.
Jeg arbejder derfor i to spor – et EU spor og et nationalt spor. I beggetilfælde kommer reguleringen til at bygge på den samlede udsættelsefra de fire ftalater i de varer, vi normalt omgiver os med – densåkaldte cocktaileffekt.
Ser vi på det nationale forbud først, så har jeg bedt Miljøstyrelsenudarbejde et udkast til en bekendtgørelse, som er sendt i offentlighøring hen over sommeren.
Der er tale om nationale regler, der vil kunne hindre den frie handelmed varer inden for EU. Vi har i EU fastsat nogle fælles spillereglerfor, hvordan vi indfører sådanne nationale regler. Det er klart at despilleregler, dem følger jeg naturligvis.
Det betyder blandt andet, at EU-Kommissionen og vores kolleger i deøvrige EU-lande skal have mulighed for at se på vores forslag og givederes synspunkter til kende, inden vi kan sætte forbuddet i kraft.
Når vores danske regler er notificeret, indtræder der en ”stand-still”periode på tre måneder, hvor bekendtgørelsen ikke må sættes i kraft.
Hvis EU ikke fremkommer med bemærkninger inden for disse tremåneder, vil forbuddet kunne træde i kraft – det vil så sige i forholdtil tidsplanen nu og her, at det vil være tidligst i begyndelsen af 2012.Hvis EU fremkommer med bemærkninger, vil der, afhængig af denvidere proces, kunne gå op til 18 måneder, inden forbuddet kansættes i kraft, dvs. det kommer ind i midten af 2013.
Risikoen for at EU ikke vil acceptere vores nationale forbud – ellerde ønsker en regulering skruet anderledes sammen – mener jeg er tilstede. For forbuddet er jo baseret på cocktaileffekten – det er en
2
tilgang til regulering, der ikke er set før. På denne her måde er vi udeog betræde helt nye stier. Det var det nationale spor.
Vender vi os nu mod EU-sporet, så har jeg fremsendt et forslag tilEU regulering i april i år. Forslaget vil efter et kvalitetstjek gennemgåen videnskabelig og socioøkonomisk behandling i EU. Går det somforventet, vil denne proces tage 18 måneder fra forslaget blevfremsendt.
EU-Kommissionen har så efter det tre måneder til at fremsætte etforslag til EU-regulering. Hvis der herefter kan opnås hurtig politiskenighed, vil en EU-regulering – altså den store pakke - formentligkunne indføres medio 2013.
Jeg er opmærksom på, at spørgeren interesserer sig for, hvordan dether forbud mod ftalaterne forholder sig til de andre nationalereguleringer på kemikalieområdet, som regeringen har indført.
Derfor synes jeg, at det er passende her til sidst kort berøreforskellen mellem situationen med forbuddene mod parabener ogbisphenol A og situationen med forbuddet mod ftalater.
For parabener og bisphenol A er der tale om regulering af produkter,der er omfattet af totalharmoniserende direktiver.
Når det er tilfældet, giver beskyttelsesklausulen i de pågældendedirektiver medlemsstaterne mulighed for at gribe ind nationalt meden efterfølgende anmeldelse til EU-Kommissionen. Derfor kunne derfor parabener og bisphenol A hurtigt udstedes regler og derefter skeanmeldelse af disse til EU-Kommissionen.
3
Der er situationen altså en anden for ftalaterne. Her er der tale omregulering af en bred vifte af produktkategorier, som for en stor delsvedkommende ikke er omfattet af totalharmoniserende direktiver. Ogsom nævnt skal nationale regler, der er handelshindrende, notificerestil EU-Kommissionen, inden de kan sættes i kraft.
Jeg håber, at udvalget med denne gennemgang har fået et klartindtryk af de initiativer, jeg har sat i værk på den hjemlige front og iEU-regi – og selvfølgelig også tidsperspektiverne i disse.
4
