MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 679: Rapport om BPA i kasseboner, fra miljøministeren

Miljøstyrelsen har netop udarbejdet en rapport, der konkluderer, at kasseboner og sutteskjold meddet potentielt hormonforstyrrende stof bisphenol A ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for degrupper, der kommer i berøring med produkterne. Rapporten, som vedlægges, offentliggøres påMiljøstyrelsens hjemmeside i dag.Rapporten er udarbejdet på baggrund af en artikel i en amerikansk netavis, hvor det fremgik, at bonerindeholder bisphenol A. Ministeren lovede i svar på spørgsmål S 89 af 9. oktober 2009 enundersøgelse af sagen. I rapporten er det også undersøgt, hvor meget bisphenol A, der afgives frasutteskjold. Det sker som et uddybende supplement til en tidligere undersøgelse fra Miljøstyrelsenom 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer.Rapporten viser, at kasseboner indeholder bisphenol A, men at der med den viden vi har i dag, ikkeer nogen risiko for hverken forbrugere eller kassepersonale, der rører ved kasseboner med indhold afbisphenol A. Den målte afgivelse af stoffet giver ikke anledning til bekymring, selvom kasseboner eren væsentlig enkeltkilde til udsættelse for bisphenol A. Dette kan konkluderes, selvom der tagesudgangspunkt i en ”realistisk worst case” situation, hvor der regnes med et højt hudoptag afbisphenol A, og når der tages udgangspunkt i, at en forbruger rører ved 4,6 boner hver dag, ogudsættelsen fra fødevarer er inkluderet. Denne konklusion vil også gælde for gravidekassemedarbejdere, hvor det antages, at en kassemedarbejder berører et betydeligt større antal boner.Arbejdstilsynet er enig i rapportens forudsætninger og konklusioner mht. kassemedarbejdere.Undersøgelsen viser samtidig, at sutteskjold der indeholder bisphenol A ikke udgør en risiko forbørn, uanset om de sutter på sutten eller holder den i hånden. Rapportens resultater viser, at indtagetaf bisphenol A fra sutteskjold er meget lavere (ca. 100 gange) end fra sutteflasker.Risikoen er for både kasseboner og sutteskjold beregnet ud fra en realistisk worst case situation ogomfatter også optag via fødevarer. Selv i denne realistiske worst case situation er der ingen risiko.Vurderingen tager udgangspunkt i en effekt, der ses ved lavere koncentrationer end dehormonforstyrrende effekter, hvilket giver en yderligere sikkerhed i forhold til muligekombinationseffekter. Det kan derfor konkluderes, at der ikke kan forventes en risiko ved håndteringaf kasseboner og ved sutteskjold.Den Europæiske Fødevaremyndighed, EFSA, har for nylig revurderet bisphenol A under inddragelseaf al kendt viden herunder viden om de såkaldte ”lav-dosis-effekter” og har ikke fundet grundlag forat anbefale en anden og skærpet værdi for sikkert indtag af bisphenol A. De danske eksperter fra

Fødevareinstituttet inden for hormonforstyrrende stoffer, der også anses for at være en del af deførende eksperter i verden, har peget på den værdi, som danner beregningsgrundlaget iMiljøstyrelsens rapport.Kasseboner har ikke tidligere været fremhævet som en stor enkeltkilde til bisphenol A. Hidtil har detifølge EU’s risikovurdering været antagelsen, at fødevarekontaktmaterialer udgjorde denovervejende del af befolkningens udsættelse for bisphenol A, mens en ubetydelig del kommer frabl.a. maling, lim og dentalmaterialer. I de realistiske worst case situationer, som er brugt i rapportensberegninger, er udsættelsen for bisphenol A fra kasseboner i samme størrelsesorden som frafødevarer.Bisphenol A er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Listen er en signalliste til industrienover stoffer, som har uønskede egenskaber, men hvor der ikke er grundlag for en regulering. Jeg ved,at dele af den danske detailhandel er positivt indstillet over for at benytte alternativt papir, hvis detmed sikkerhed udgør en mindre sundhedsmæssig risiko, også selv om det er dyrere. Der er imidlertidikke viden nok om alternativerne til at kunne anbefale dem, og jeg har derfor bedt Miljøstyrelsenundersøge alternativerne nærmere.Rapporten vil blive offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmesidewww.mst.dk