MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 679: Rapport om BPA i kasseboner, fra miljøministeren

IndholdFORORDSAMMENFATNINGENGLISH SUMMARY1INTRODUKTION1.1 IDENTITET AF STOFFET1.2 BPAI TERMOPAPIR1.3 BPAI POLYCARBONAT1.4 TIDLIGERE UNDERSØGELSER1.4.1 BPA i termopapir1.4.2 BPA i polycarbonat2KORTLÆGNING2.1 KASSEBONER2.1.1 Information fra leverandører og producenter2.2SUTTER2.1.1 Information fra producenter og distributører2.2.1 Udbud af sutter via Internettet2.3 SAMMENFATNING3EKSPONERINGSSCENARIER3.1 BEREGNING AF FORBRUGEREKSPONERING3.2 KASSEBONER3.2.1 Bestemmelse af eksponeringsparametre for forbrugereksponering3.3 SUTTER3.3.1 Dermal eksponering3.3.2 Oral eksponering4ANALYSER4.1 INDSAMLING,ANALYSEMETODER OG FORSØGSDESIGN4.1.1 Kasseboner4.1.2 Sutteskjold4.2 ANALYSERESULTATER4.2.1 Kasseboner4.2.2 Sutteskjold5SUNDHEDSMÆSSIG VURDERING5.1 BASIS FOR DEN TOKSIKOLOGISKE VURDERING5.1.1 Effektniveauer og DNEL5.1.2 Optag af BPA efter dermal eksponering5.2 KASSEBONER5.2.1 Eksponering5.2.2 Sundhedsmæssig risikovurdering5.3 SUTTER5.3.1 Eksponering5.3.2 Sundhedsmæssig risikovurdering5.4 SAMMMENFATNING OG KONKLUSIONREFERENCER571115151516171719212121232424242727273034353639393941424247494949505151525656575861

ForordBisphenol A (BPA) er potentielt hormonforstyrrende, men der er uenighed ividenskabelige kredse om hvilke koncentrationer der skal til for at disse effek-ter ses. Stoffet er under stor politisk og offentlig bevågenhed, særligt fordi detindgår i fødevare-emballage og sutteflasker. Der er nedlagt et midlertidigt na-tionalt forbud i Danmark mod BPA i fødevarekontaktmaterialer til 0-3 årige.EU har netop vedtaget et forbud mod BPA i sutteflasker til 0-1 årige.Eksponering af forbrugere og kassemedarbejdere for BPA i kasseboner aftermopapir, har indtil for nylig ikke været tildelt større opmærksomhed, ogindgår eksempelvis ikke i EUs risikovurdering af BPA. Inden for det senestehalve år er der fremkommet nye oplysninger, der sår tvivl om, hvorvidt afgi-velse af BPA fra kasseboner kan udgøre et sundhedsmæssigt problem.Denne undersøgelse er igangsat af Miljøstyrelsen med henblik på:at få belyst om afgivelse af bisphenol A fra kasseboner udgør et sund-hedsmæssigt problem for danske forbrugere, ogat få belyst om afgivelse af bisphenol A fra skjoldet på narresutter på detdanske marked udgør en sundhedsmæssig risiko for 0-3 årige.

Projektet er gennemført i efteråret 2010. I løbet af projektperioden er der pub-liceret en række undersøgelser, som belyser den mulige eksponering for BPA ikasseboner. Undersøgelser som har været tilgængelige indtil 12 nov. 2010indgår i diskussionen af denne undersøgelses resultater.FølgegruppeProjektet er blevet fulgt af en følgegruppe med følgende sammensætning:Karina L. Vintersborg, Miljøstyrelsen (formand)Shima Dobel, MiljøstyrelsenCarsten Lassen, COWISonja Hagen Mikkelsen, COWIArbejdsgruppeUndersøgelsen er gennemført af et team bestående af Carsten Lassen (pro-jektleder), Sonja Hagen Mikkelsen og Ulla Kristine Brandt, COWI A/S. Ana-lyser af BPA i produkter og afgivelse af BPA fra produkterne er udført afTeknologisk Institut med Ulla Christensen som kontaktperson.

SammenfatningPå basis af en analyse af eksponeringen af forbrugere til bisphenol A (BPA),som afgives fra kasseboner og andre boner af termopapir, beregnes det dagligeoptag af BPA fra disse kilder i et realistisk ”worst case” scenarie til ca. 0,24mg BPA. I dette scenarie er der regnet med at bonerne håndteres med fugtigefingre, og at 50% af den mængde, der afsættes på huden, optages. Med dettescenarie vil det daglige optag, når der også regnes med andre kilder til BPA,være omkring 1/5 af det fastsatte nuleffektniveau (DNEL). Da der er tale omet ”worst case” scenarie vil den faktiske eksponering af den almindelige for-bruger i langt de fleste tilfælde være væsentligt lavere. Et realistisk ”worst ca-se” scenarie for kassemedarbejdere resulterer ligeledes i et beregnet samletoptag under DNEL værdien.På basis af analyser af afgivelsen af BPA fra sutter med skjold af polycarbonatberegnes det maksimale daglige BPA optag til at være langt under de niveau-er, hvor der vil kunne forventes at være sundhedsmæssige effekter.Formålet med denne undersøgelse er at få belyst, i hvilket omfang afgivelse afbisphenol A (BPA) fra kasseboner udgør et sundhedsmæssigt problem fordanske forbrugere, og at få belyst om afgivelse af bisphenol A fra skjoldet pånarresutter af polycarbonat udgør en sundhedsmæssig risiko for 0-3 årige.BPA i kassebonerPå basis af kontakt til danske leverandører af kasseboner anslås det, at 90% afde anvendte kasseboner i Danmark er lavet af termopapir. Det anslås, på basisaf generelle EU tal, at 70-80% af kassebonerne af termopapir indeholder BPA.BPA anvendes som fremkalder i den reaktion, der farver papiret ved varme-påvirkning.Der er i undersøgelsen lavet analyser af 12 boner, omfattende printede kasse-boner fra forskellige typer af forretninger, automater og et bibliotek. Herud-over er der analyseret en prøve af en klistermærkat fra afvejningen af grøntsa-ger i en dagligvarebutik. Indholdet af BPA i 7 ud af 12 analyserede boner va-rierede fra 8.700 til 17.000 mg/kg (se tabel 1). Der er ingen sammenhængmellem den mængde af BPA, der findes i bonerne, og den mængde der afgi-ves. De fundne koncentrationer er i overensstemmelse med, hvad der er fun-det i andre undersøgelser. På basis af svenske undersøgelser og informationerfra leverandører af termopapir vurderes det, at BPA-holdigt termopapir ogsåanvendes til en række andre formål herunder billetter, boarding cards, kø-boner, parkeringsbilletter og forskelligt printer- og skriverpapir.I tre af bonerne blev der fundet bisphenol S (BPS), som typisk bruges i stedetfor BPA i de mere bestandige kasseboner anvendt i betalingsautomater, pen-geautomater og i forretninger, hvor det forventes, at bonen skal kunne gem-mes i mange år. I to boner var der hverken BPA eller BPS, men det var ikkeyderligere undersøgt hvilke fremkaldere der var i. Der findes flere typer aftermopapir på markedet, hvor der benyttes fremkaldere, som ikke er baseretpå phenol-kemi, men det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke fremkaldereder bruges i stedet.

For at undersøge i hvilken grad BPA kan afgives fra bonerne, når de håndteresaf forbrugerne, blev der dels lavet analyser af migrationen af BPA til kunstigtsved, dels lavet analyser af den mængde, der afgives til fingre under forskelligehåndteringer.Nedsænkning af bonerne i kunstigt sved i 5 sek. resulterede i en afgivelse fra2bonerne på 7-21 �g BPA/cm , svarende til 10-37 % af bonernes indhold afBPA. Der var ingen sammenhæng mellem indhold af BPA i bonen og mæng-derne der blev afgivet, og der var ingen af bonerne der væsentligt adskilte sigfra de øvrige, hvad angår mængden af BPA der afgives.På basis af denne test udvalgtes fire boner til forsøg, hvor en realistisk håndte-ring af en kassebon blev efterlignet. Forsøgene viste markante forskelle imængderne, der blev afgivet afhængig af om fingrene var tørre (med en smulenaturlig fugtighed), fugtige eller smurt med håndlotion. Den gennemsnitligemængde BPA, der blev afsat på fingrene i de tre situationer var henholdsvis11, 103 og 28 �g BPA. Værdierne svarer til værdier fundet i en svejtsisk un-dersøgelse, som blev publiceret i 2010.Tabel 1Indhold af BPA i kasseboner og migration til fingre og kunstigt sved.PrøvetagningsstedBPA indholdBPA migrationtil kunstigtsved, 5 sek�g/cm2i.a.i.a.i.a.1311192113i.a.137i.a.i.a.14BPA migration til fingre, �g

til tørre fingre. Der blev i scenariet taget højde for, at forbrugeren håndtererbonerne flere gange.Den beregnede eksponering blev sammenlignet med en såkaldt DNEL værdi.DNEL (Derived No Effect Level) er fastsat på basis af dyreforsøg og beteg-ner det eksponeringsniveau, hvorunder det forventes, at der ikke er nogen ef-fekter. Ved sammenligningen blev der taget højde for, at forbrugeren også erudsat for BPA fra andre kilder.Der er en vis usikkerhed omkring, i hvilken grad BPA, der sætter sig på hu-den, faktisk optages i kroppen. EUs risikovurdering for BPA regner med atkun 10% optages, mens nyere undersøgelser tyder på, at det vil kunne være enstørre mængde, og der er derfor i denne undersøgelse lavet beregninger, hvordet antages, at henholdsvis 10% og 50% optages.For at vurdere om der kan være en risiko forbundet med eksponeringen, be-regnes en såkaldt risiko karakteriserings ratio (RCR – Risk CharacterisationRatio) ved at dividere den beregnede interne dosis (optaget af stoffet) med enDNEL værdi. DNEL betegner det niveau, hvorunder der vurderes, at derikke vil være nogen effekter. Hvis RCR er mindre end 1, vurderes eksponerin-gen ikke at give anledning til nogen risiko. RCR for ”worst case” scenariet forforbrugere, hvor det antages at 50% optages, blev beregnet til 0,14. Hvis dersamtidig tages højde for andre eksponeringer via fødevarer bliver den samledeRCR på 0,19. For kassemedarbejdere blev der beregnet en samlet RCR på0,79. Der er i beregningerne ikke taget højde for, at BPA på fingrene forment-lig begrænser, hvor meget BPA der sætter sig på fingrene ved næste håndte-ring. I en svejtsisk undersøgelse, hvor der blev taget højde for denne effekt, ogi øvrigt blev brugt data for afgivelse til mere tørre fingre, blev der beregnet etvæsentligt mindre optag end der beregnes med ”worst case” scenarierne idenne undersøgelse. Idet der her er benyttet ”worst case” scenarier, og RCRværdierne stadig ligger under 1, vurderes det, at der, med den nuværende vi-den om effekterne af BPA, ikke vil være en risiko forbundet med håndteringenaf bonerne.BPA i sutter af polycarbonatPolycarbonat laves ved en polymerisering af BPA, og den færdige polycarbo-nat indeholder små mængder BPA, som ikke er polymeriseret. I følge oplys-ninger fra leverandører af sutter vurderes det, at skjold og ring i 10-20% afsutterne på det danske marked er lavet af polycarbonat. Andelen er faldende,idet der i stedet bruges andre plasttyper såsom polypropylen eller copolyester.I analyser af afgivelsen af BPA fra sutteskjold til kunstigt sved og spyt var mi-grationen til begge medier under detektionsgrænsen for 6 ud af 8 undersøgtesutter. For én sut blev der fundet afgivelser over detektionsgrænsen til beggemedier, mens der for én sut kun blev fundet afgivelse til spyt.Med et eksponeringsscenarie, hvor det antages, at barnet har sutten i munden7,75 timer i døgnet, kunne den samlede RCR værdi, under antagelse af at50%, af den mængde der afsættes på huden, optages, beregnes til 0,0069, somaltså er langt under 1. Resultaterne bekræfter resultater, som tidligere fundet ien større undersøgelse af 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer, som Miljø-styrelsen udgav i 2009.KonklusionDenne undersøgelses resultater peger således på, at der ikke umiddelbart er ensundhedsrisiko forbundet med brug af BPA-holdige kasseboner og sutter.

Uanset resultaterne er det dog værd at bemærke, at BPA er klassificeret re-produktionsskadeligt med faresætningen ”Mistænkt for at skadeforplantnings-evnen”. Stoffet indgår også på Miljøstyrelsens ”Listen overuønskede stoffer”, som er en signalliste og vejledning til virksomheder omproblematiske stoffer, hvis brug på længere sigt bør reduceres eller helt stop-pes. Der findes allerede alternativer til kasseboner, men det er ikke undersøgt,i hvilken grad de alternative fremkaldere er bedre ud fra et miljø- og sund-hedsmæssigt perspektiv end BPA, og hvilke omkostninger der er ved at skiftetil alternativerne. Dele af den danske detailhandel har oplyst, at prisen for pa-pir med den alternative fremkalder bisphenol S er omkring dobbelt så dyrtsom BPA-holdigt papir, mens termopapir helt uden phenol-kemi skulle værefire gange dyrere end papir med BPA. Der er på nuværende tidspunkt ikkekendskab til de sundhedsmæssige risici ved papir med alternative fremkaldere.Alternativer til sutter af polycarbonat udgør allerede i dag langt hovedpartenaf markedet.

English SummaryBased on an analysis of consumers’ exposure to bisphenol A (BPA) emittedfrom cash register receipts and other receipts of thermal paper, the daily up-take of BPA from these sources has been calculated in a realistic “worst case”scenario to be approx. 0.24 mg BPA. In this scenario it is assumed that thereceipts are touched with humid fingers and that 50% of the quantity left onthe skin is absorbed. With this scenario the exposure will be approx. 1/5 of theDerived No Effect Level (DNEL). As a worst case scenario has been used,the actual exposure of the general consumer in most cases will be considerablylower. A realistic “worst case” scenario for cashiers also shows a calculateduptake below the DNEL value.Based on analyses of migration of BPA from baby dummies with a shield ofpolycarbonate, the maximum daily uptake of BPA has been calculated to befar below the level where damaging health effects are expected.The aim of this study is to illustrate to which extent releases of bisphenol A(BPA) from cash register receipts constitutes a health problem for Danishconsumers and to investigate whether the releases of bisphenol A from thecoating of baby dummies made of polycarbonate is a health risk for 0-3 yearold children.BPA in cash register receiptsBased on contacts with Danish suppliers of cash register receipts it is assumedthat 90% of cash register receipts in Denmark are made of thermal paper. It isalso assumed, based on general EU figures, that 70-80% of the cash registerreceipts are made of thermal paper containing BPA. BPA is used as a devel-oper in the process of colouring the paper when heated.12 printed cash register receipts have been analysed in this study covering re-ceipts from different types of shops, cash point machines and a library. Apartfrom this, a test sample of a sticker from weighing vegetables in a supermarkethas been analyzed. The content of BPA in 7 out of 12 analysed cash registerreceipts varied from 8.700 to 17.000 mg/kg (see Table 1). There is no corre-lation between the quantity of BPA in the cash register receipts and the mi-grating quantity. The concentrations found are in accordance with what hasbeen found in other surveys. Based on Swedish studies and information fromsuppliers of thermal paper, it is estimated that thermal paper containing BPAis also used for a number of other purposes such as tickets, boarding cards,queue tickets, parking tickets and various printer and recorder papers.Bisphenol S (BPS) was found in three of the cash register receipts. BPS istypically used instead of BPA in more resistant receipts from cash point ma-chines and shops where it is expected that the receipt could be saved for manyyears. In two cash register receipts there were neither BPA nor BPS but it wasnot investigated which developers the receipts contained. There are severaltypes of thermal paper on the market where the developers are not based onphenol chemicals, but it has not been possible to find out which developersare used instead.

In order to examine to which extent consumers are exposed to BPA from thereceipts, analyses were carried out of the migration of BPA to artificial sweatand of the quantity released to fingers when handling the tickets.Immersion of the cash register receipts in artificial sweat for 5 seconds showed2a migration from the receipts of 7-21�g BPA/cm , equivalent to 10-37% of thecontent of BPA in the receipts. There were no relation between the content ofBPA in the receipt and the migrated quantity, and none of the cash registerreceipts were significantly different from the others in regard to releases ofBPA from the receipt.Based on this test, four cash register receipts were selected for at test imitatinga realistic handling situation of a receipt. The tests showed significant differ-ences in the migrated quantities depending on whether the fingers were dry(with natural humidity), humid or rubbed with lotion. The average quantityof BPA left on the fingers in the three situations was 11, 103 and 28 �g BPArespectively. The values equal results from a Swiss study published in 2010.Table 1Content of BPA in cash register receipts, exposure to fingers and artificial sweatPlace of samplingContent of BPABPA exposureto artificialsweat, 5 sec�g/cm2**n.a.n.a.n.a.1311192113n.a.137n.a.n.a.14BPA exposure to fingers, �g

The calculated exposure was compared to a so-called DNEL value. TheDNEL (Derived No Effect Level) has been determined based on animal testsand illustrates the exposure level, below which no effects are expected. At thecomparison it was taken into account that the consumer is also exposed toBPA from other sources.There is some uncertainty to which extent BPA deposed on the skin is actu-ally absorbed in the body. The EU risk assessment for BPA assumed for itscalculations that only 10% is absorbed, whereas later studies indicate that itcould be a larger quantity and calculations in this study have been made as-suming that 10% and 50%, respectively, is absorbed.In order to assess whether there could be a risk related to the exposure, a so-called Risk Characterization Ratio (RCR) is made by dividing the calculatedinternal dose (uptake) with a DNEL value, which designates the level belowwhich no effects are expected to occur. If the RCR is below 1, the exposure isassessed to cause no risk. The RCR for the “worst case” scenario for consum-ers, where it is assumed that 50% is absorbed, was calculated to 0.14. If, at thesame time, cumulative exposure from dietary intake is included, the totalRCR will be 0.19. For cashiers a total RCR of 0.79 was calculated. In the cal-culations it has not been taken into account that BPA on the fingers probablyreduces the amount of BPA left on the skin from the next touch. In a Swissstudy where this effect was taken into account and migration data to more dryfingers are also included, a considerably lower absorption was calculated thanin the “worst case” scenarios in this study. As “worst case” scenarios are usedhere, and the RCR values are below 1, it is estimated that with the presentknowledge on he effects of BPA there will be no significant risk related to thehandling of the cash register receipts.BPA in baby dummies made of polycarbonatePolycarbonate is made by a polymerization of BPA and the final polycarbon-ate contains small quantities of BPA which is not polymerized. According toinformation from suppliers of baby dummies it is estimated that shield andring in 10-20% of the dummies on the Danish market are made of polycar-bonate. The part is diminishing, as other plastic types are used, such as poly-propylene or co-polyester.In analyses of BPA exposure from the coating on dummies to artificial sweatand saliva, the migration to both media were below the detection limit for 6out of 8 examined dummies. For one dummy migration were found above thedetection limit to both media, whereas for one dummy only migration to salivawas found.In an exposure scenario where it is assumed that the baby has the dummy inthe mouth 7.75 hours a day, assuming that 50% of the amount migrated to theskin is absorbed, the total RCR value is calculated to 0.0069 which is far be-low 1. The results confirm a previous result from a large study of 2 year-old’sexposure to chemical substances published by the Danish EPA in 2009.ConclusionThe results of this survey thus signify that there is no immediate health riskrelated to the use of BPA based cash register receipts and baby dummies.No matter the results it is worth noticing that BPA has been classified as anendocrine system disruptor with the hazard statement ”Suspected of damag-ing fertility“. The substance is also listed on the Danish Environmental Pro-

tection Agency’s “List of undesirable substances” which is a signal list andguidance to companies about problematic substances which use should bereduced or terminated in the long term. Alternatives to cash register receiptsare available, but it has not been investigated to which extent the alternativedevelopers are better from an environmental and health perspective as well asthe costs of changing to the alternatives is unknown. Parts of the Danish retailtrades have informed, that the price for paper with the alternative developerbisphenol S is approximately twice as expensive as BPA based paper, whilethermal paper without phenol-chemistry is claimed to be four times the pricefor paper with BPA. At present the health risks of papers with alternative de-velopers is unknown. Alternatives to baby dummies made of polycarbonatetoday account for a major part of the market

BPA anvendes i den termiske coating på termopapir, som ved varmepåvirkn-ing fra en printhoved fremkalder skrift. Farven fremkaldes af en reaktionmellem et pigment og en fremkalder, som ofte er BPA, men som også kan væ-re bisphenol S (BPS) eller andre stoffer. Opbygningen af termopapir kan sesherunder illustreret af to producenter. Bemærk at ”print” i det øverste ek-sempel ikke er det print, der fremkommer ved den termiske påvirkning, menkan være et fortryk f.eks. af en billet, hvor dato efterfølgende trykkes med entermoprinter i det lag, som er angivet som ”thermal coat”. Magnetisk stribe vilendvidere normalt ikke forekomme på termopapir brugt til kasseboner, menbruges f.eks. til visse typer billetter.Termocoatingen, som indeholder BPA, findes kun på den ene side af papiret,og papiret kan være belagt med en top coat oven på den termiske BPA-holdige lag.

Termopapir kan bruges til eksempelvis kasseboner, papir til visse skrivere, bil-letter, lotterikuponer, labels og faxpapir. Forhandlere af termopapir fremhæ-ver følgende egenskaber ved termisk print: lydløst, pålideligt, lave løbendeomkostninger, ikke brug for toner eller blæk, nemt at bruge, ingen opløs-ningsmidler og kompakt printenhed. En egenskab som også nævnes, fx. i for-bindelse med billetter, er at det er praktisk talt umuligt at ændre det trykte,uden at det kan ses.Producenter af termopapir er organiseret i European Thermal Paper Associa-tion (ETPA), som i 2003 organiserede alle producenter af termopapir i EUbortset fra én. I 2003 vurderede ETPA at 70-80 % af alt termopapir solgt iEU indeholdt BPA (DEFRA, 2003). ETPA er blevet kontaktet i forbindelsemed denne undersøgelse, men foreningen havde ikke nogen viden om det sta-dig er tilfældet, at 70-80 % af termopapiret på det europæiske marked stadigindeholder BPA (ETPA, 2010).I begyndelsen af 2000-tallet blev der i EU brugt omkring 1.400 tons BPA tilfremstilling af 105.000 tons termopapir (Møller & Helveg, 2004). I gennem-snit skulle papiret således indeholde omkring 13.000 mg BPA/kg. Den senesteversion af EU-risikovurderingen for BPA angiver, at der i 2005/2006 blevbrugt 1.890 tons BPA til fremstilling af ca. 168.000 tons termopapir (EC,2010), hvilket er en stigning på 35 % i forhold til Møller & Helvegs tal fra star-ten af 2000-tallet. Baseret på de seneste tal skulle papiret i gennemsnit inde-holde ca. 11.000 mg/kg.Indtil for nylig har fokus, hvad angår BPA i termopapir, primært været på ud-slip i tilknytning til genanvendelse af papiret, som eksempelvis diskuteres iEU-risikovurderingen af BPA (EC, 2010).1.3BPA i polycarbonat

Svejtsisk undersøgelse af afgivelse af BPA fra kassebonerAfgivelse af BPA fra kasseboner er for nylig blevet undersøgt af fødevarekon-trol-myndighederne i den svejtsiske kanton Zürich (Biedermannet al.,2010).Der blev i alt undersøgt 13 forskellige termopapirer, og i 11 af prøverne fandtman BPA i koncentrationer på 8.000-17.000 mg BPA/kg, hvilket er i overens-stemmelse med EU gennemsnit for termopapir som angivet ovenfor. Ti af de13 termopapirprøver var kasseboner og af disse fandt man BPA i de ni. Herud over fandt man BPA i to prøver af printerpapir, mens der ikke var BPA ien undersøgt sporvognsbillet. Prøverne af kasseboner blev indsamlet tilfældigtfra butikker, og boner til varmeprint blev identificeret på grundlag af deresevne til at mørkne, når de bliver opvarmet. Det er i artiklen ikke angivet, hvorstor en del af de indsamlede kasseboner der var baseret på termopapir. Der ertilsyneladende ikke indsamlet oplysninger om producenter/leverandører afkassebonerne, og det er derfor vanskeligt at sige noget om, hvor repræsentati-ve prøverne er.Afgivelsen til fingre blev undersøgt ved at tage om papiret i 5 sek. med en be-vægelse, hvor tommelfingeren berørte bagsiden samtidigt med at pegefingerog langemand pressede mod den BPA-holdige overside af papiret. Afgivelsentil fingrene blev målt ved at ekstrahere BPA fra fingrene ved at dyppe fingrenei ethanol og bevæge dem svagt i 30 sek. Bonen blev kun berørt med én hånd,for at efterligne bevægelsen en kassemedarbejder foretager, når vedkommendetager en bon ud af printeren og giver til kunden. Kontrolmålinger viste, at dermed ekstraktion med ethanol kunne ekstraheres omkring 95 % af den mængdeBPA, der tilførtes fingrene.Det fremgår af resultaterne, at afgivelsen er meget forskellig mellem de to si-der, hvilket er i overensstemmelse med, at BPA kun er påført den ene side afpapiret. Berøring af forsiden af papiret afsatte 2,2 �g BPA til fingrene, mensder kun afsattes 0,2 �g BPA ved berøring af bagsiden. Forfatterne foreslår, atafgivelse fra bagsiden kan skyldes kontaminering.Resultaterne viser, at der blev afgivet i gennemsnit 1,1 �g BPA (interval: 0,2-6�g) til hver de to fingre, hvis huden var tør, og mere end 10 gange mere, hvishuden var våd. Det gav stort set samme resultat, om bonen blev holdt i 5 seller i 60 s, hvorimod afgivelsen var mindre, hvis bonen kun blev holdt i 1 s.Nogle af resultaterne, som også har betydning for fortolkning af resultaterneaf nærværende undersøgelse, er vist i tabellen nedenfor.

Mængden, der kunne ekstraheres, steg ikke nævneværdigt, hvis man håndte-rede kassebonerne flere gange i træk, hvilket tyder på, at BPA på huden for-hindrer yderligere afgivelse fra bonerne til fingrene. Forfatterne konkludererpå det grundlag, at mennesker, der sidder ved et kasseapparat, vil have en no-genlunde konstant mængde på fingrene hele tiden.Undersøgelser af, i hvilken grad BPA blev optaget i huden, viste, at BPA, somvar tilført som en opløsning i ethanol, tilsyneladende blev optaget i huden, så-ledes at der efter 90 minutter kun kunne ekstraheres henholdsvis 5 % og 40%af det tilførte afhængig af koncentrationen af den tilførte BPA. Forfatterne gøropmærksom på, at det forhold at BPA ikke kan ekstraheres ikke nødvendigvisbetyder, at det er optaget i kroppen. BPA tilført ved håndtering af kasseboneropførte sig tilsyneladende anderledes, idet der efter 2 timer stadig kunne eks-traheres 88 % fra fingrene. Resultaterne viste desuden, at BPA ikke særligteffektivt fjernes fra fingrene ved vask. Det lave antal af prøver gør dog, atdenne del af undersøgelsen er meget usikker.Resultaterne diskuteres videre i kapitel 5 i sammenhæng med resultaterne afnærværende undersøgelse.Amerikanske undersøgelser af BPA i kassebonerEn amerikansk undersøgelse af BPA i kasseboner udført for EnvironmentalWorking Group i 2010 viste, at 16 af 36 indsamlede kasseboner indeholdtBPA i koncentrationer fra 8.000 til 30.000 ppm mg/kg (Lunderet al.,2010).Undersøgelsen viste endvidere, at 0,7-3,8 % af indholdet af BPA kunne tørresaf bonerne med et vådt stykke aftørringspapir. Det fremgår ikke, i hvilkengrad papiret havde en topcoat.En anden undersøgelse udført af Warner Babcock Institute for Green Che-mistry fandt koncentrationer på 3.000 til 17.000 mg/kg i 8 ud af 10 boner aftermopapir (Mendumet al.,2010).Svensk undersøgelse af BPA i termopapirDer er i 2010 foretaget en undersøgelse af BPA i termopapir anvendt til enrække forskellige formål i Sverige. Analyser af kasseboner blev lavet ved at ta-ge samleprøver af kasseboner, som var samlet over en periode af forskelligefamilier. For kassebonerne er der altså ikke tale om enkeltprøver, og det kanpå grundlag af analyserne ikke konkluderes, at alle kasseboner indeholderBPA.Der blev fundet BPA i alle prøver i koncentrationer varierende fra 5.000mg/kg til 32.000 mg/kg med et gennemsnit på 15.800 mg/kg. Det må forven-tes, at der vil kunne findes tilsvarende indhold af BPA i termopapir til tilsva-rende anvendelser i Danmark.

I undersøgelsen påpeges desuden, at BPA spreder sig fra termopapiret til ek-sempelvis sedler og for i tegnebøger. Man fandt således op til 2.000 mg/kg iforet på en tegnebog og op til 86 mg/kg i 20 kr-sedler. Der må således regnesmed, at der også er en vis eksponering for disse sekundære kilder til BPA,selvom den samlede eksponering for sekundære kilder må antages at være lillesammenlignet med eksponeringen til de primære kilder.Tabel 1.2Analyseresultater for BPA i termopapir (efter Östberg & Noaksson, 2010).BeskrivelseKasseboner familie 1Kasseboner familie 2Kasseboner familie 3Kasseboner familie 4Kasseboner tegnebog 1Kasseboner tegnebog 2ParkeringsbilletterEtiketterKø-bonerHæve-kvitteringUdskrift ArbejdsformidlingenFlybilletterTogbilletBus-kvitteringATG spil-kvitteringMedicoteknisk apparatpapirBPA (mg/kg)14.00018.00014.0009.50019.00011.00032.0005.00016.00019.00016.0005.80014.00023.00018.00018.000BPA (%]1,41,81,40,951,91,13,20,51,61,91,60,581,42,31,81,8

Afgivelse af BPA fra polycarbonat sker som nævnt stort set kun ved migrationaf ureagerede frie monomerer, der ikke er bundet i matrixen.Der er i Norge lavet undersøgelser af afgivelsen af BPA fra sutteflasker af po-lycarbonat, der viser, at spædbørns indtag af BPA via modermælkserstatninger mindre end de mængder, som er fastsat af fødevaremyndighederne, somdet tolerable daglige indtag.BPA i skjoldet på narresutterEn tidligere kortlægning af narresutter for Miljøstyrelsen publiceret i 2009 vi-ste, at skjoldet på narresutter oftest består af hård plast lavet af polycarbonateller polypropylen (Tønninget al.,2009). I kortlægningen blev der gennembutiksbesøg og søgning i Internet-butikker identificeret mere end 30 forskelli-ge narresutter. Af de 21 produkter, for hvilke der kunne fremskaffes oplysnin-ger om plasttypen i skjoldet, havde de 10 skjold lavet af polycarbonat, mensresten havde skjold af polypropylen. På grund af det store antal produkter ogforhandlere var det ikke muligt at bestemme, hvor store markedsandele de en-kelte produkter havde, og dermed ikke muligt at fastslå om sutter med skjoldaf polycarbonat også udgjorde omkring 50 % af det samlede salg af sutter.I undersøgelsen blev der undersøgt 5 sutter, som alle have skjold lavet af poly-carbonat. Indholdet af BPA i skjoldet blev med en GC/MS screeningsanalyse

Den ene leverandør oplyste, at virksomheden har omkring 50 % af markeds-andelen af termopapir i Danmark. Virksomheden vurderer, at ca. 80 % kasse-bonpapir på det danske marked i dag er termopapir, og at andelen stiger.Herudover oplyste virksomheden, at der findes forskellige kvaliteter termopa-pir, som adskiller sig ved forskellige typer coating. Virksomheden arbejderprimært med tre forskellige kvaliteter, men ca. 99 % af papiret til det danskemarked sælges i en standardkvalitet, der indeholder BPA i den øverste coating.Der kan anvendes en kraftigere coating, hvis man ønsker længere holdbarhedaf skriften, eller hvis man ønsker, at kassebonen skal være ekstra modstands-dygtig overfor f.eks. fedtstof.Den anden store leverandør vurderer, at mellem 85 - 95 % af kassebonerne pådet danske marked er lavet af termopapir. Herudover estimerer virksomheden,at stort set alt termopapir på det danske marked indeholder BPA. Der kom-mer dog efterhånden flere nye produkter frem, hvor man anvender det nogetdyrere bisphenol S (BPS) i stedet for BPA, fordi producenterne forsøger atimødekomme en stigende efterspørgsel efter BPA-fri produkter. Efter virk-somhedens vurdering findes der et hav af forskellige kvaliteter, men i praksisanvendes der kun få kvaliteter i Danmark, og langt det meste er en standardkvalitet. Der hvor man anvender boner med en 'top coat' er eksempelvis i be-talingsautomater i nogle tankstationer, men også møbelkæder, som har langgaranti på mange produkter samt butikker, hvor man sælger langvarige for-

brugsgoder. Virksomheden oplyser, at det primært er BPS, der anvendes i dis-se kvaliteter, som skal holde særligt længe. Den tekniske årsag til at BPS an-vendes i disse kvaliteter er ikke undersøgt.Begge førende leverandører importerer termopapir, som de skærer op og pak-ker til detailhandlen eller sælger til mindre leverandører. Virksomhederne fårlangt størstedelen af det coatede papir fra følgende fire store producenter afkvalitetspapir, og primært fra de to første:1. Papierfabrik August Koehler AG, Oberkirch, Tyskland2. Mitsubishi HiTec Paper, Flensborg, Tyskland3. Jujo Thermal Ltd. Kauttua, Finland4. Kanzan Spezialpapiere GmbH, Dueren, TysklandHos en større Internetforhandler af bonruller vurderer man, at ca. 90 % afbonrullerne på det danske marked er lavet af termopapir, og at langt størstede-len af papiret indeholder BPA. Virksomheden estimerer, at der på det danskemarked forekommer maksimalt 10 forskellige kvaliteter af termopapir.En undersøgelse af produktoversigterne for termopapir på August Koehlersog Mitsubishis hjemmesider bekræfter, at man arbejder med forskellige kvali-teter termopapir til kasseboner jf. bilag 1 og 2. Kvaliteterne er karakteriseretved deres følsomhed (hvor nemt der kan printes på dem) og deres holdbar-hed.Hos Koehler arbejder man med tre forskellige kvaliteter termopapir til kasse-boner:1. papir med standard følsomhed, som kan holde i mindst 7 år2. papir med høj følsomhed, som kan kolde i mindst 8 år3. papir med medium følsomhed, som kan holde i mindst 5 årHos Mitsubishi arbejder man med syv forskellige kvaliteter termopapir til kas-seboner:1. papir med lav følsomhed, som kan holde i mindst 10 år2. papir med standard følsomhed, som kan holde i mindst 5 år3. papir med standard følsomhed, som kan holde i mindst 7 år4. papir med standard følsomhed som kan holde i mindst 25 år5. papir med høj følsomhed som kan holde i mindst 5 år6. papir med høj følsomhed som kan holde i mindst 10 år7. papir med høj følsomhed som kan holde i mindst 12 årEn førende leverandør forklarer, at en kvalitet med en høj følsomhed (sensiti-vity/dynamic) kan klare en printer, der kører hurtigt, og der kan opnås et me-get nøjagtigt resultat. Jo mindre varme der kræves for at fremkalde farve på

papiret, jo følsommere er det. De kontaktede aktører angiver, at BPA har be-tydning for termopapirets følsomhed, men er ikke klar over, om det papir medhøj følsomhed indeholder mere BPA.En termopapirkvalitet med høj holdbarhed (durability) har en coating, derbeskytter bedre mod bl.a. fedtstof og UV-stråling.Termopapir kan identificeres i forhold til ikke-termopapir ved, at man hurtigtmed spidsen af en negl ridser hen over papiret. Hvis der er tale om termopa-pir, vil neglen efterlade en farvet streg, da varmen fra ridsningen er tilstrække-ligt til at fremkalde farven.Den ene af de førende leverandører skønner, at termopapirforbruget til kasse-boner i Danmark er mellem 1.000 og 1.200 tons pr. år. Heraf bruges ca. 2/3 idagligvarebranchen og resten i de øvrige brancher, såsom udvalgsvarebutikker(f.eks. møbelhuse), restaurationer, tankstationer, biblioteker, sygehuse osv. Ide analyser, der er lavet af kasseboner, indeholder ca. 60% af bonerne BPA(tabel 4.1), men den faktiske procentdel er formentlig større da der i denneundersøgelse indgår relativt mange boner med lang holdbarhed. De adspurgteleverandører vurderer at langt størstedelen af boner af termopapir indeholderBPA. Der vil her regnes med, at det danske marked svarer til EU gennemsnit,hvor der er BPA i 70-80% af termopapiret. På baggrund af disse skøn og talfor det gennemsnitlige indhold af BPA i termopapir på 11.000 - 13.000 mg/kg(omtalt i afsnit 1.2), estimeres det samlede indhold af BPA i kasseboner aftermopapir brugt i Danmark til at ligge mellem 9 og 12 tons BPA om året.Alternative fremkaldereDet har ved analyser af kassebonerne kunnet konstateres (omtales i afsnit4.2.1), at nogle typer termopapir, hverken indeholder BPA eller BPS. BådeJujo Thermal og Kanzan Spezialpapiere leverer termopapir uden de to stoffer,men det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke fremkaldere der anvendes.Jujo Thermal beskriver papirtyperne på deres hjemmeside, hvor de oplyser, atder ikke bruges phenol-kemi i papiret, dvs. at papiret hverken indeholder BPAeller BPS (Jujo, 2010). Et eksempel på typerne uden phenoler, AP62KJ-R,angives at have 25 år billed-holdbarhed (”image stability”) og kan bruges tilkasseboner, labels, bank-kvitteringer, parkeringsbilletter og medicinske formål.2.2sutter

Sutter forhandles som angivet i den tidligere kortlægning i mange typer af bu-tikker: babyudstyrsbutikker, apoteker, materialister, dagligvarebutikker, Inter-netbutikker m.fl. Som omtalt i afsnit 1.4 er der i forbindelse med en andenundersøgelse foretaget en kortlægning af markedet for sutter i 2008/2009, ogdet har derfor ikke været hensigten at gentage denne kortlægning.For at få en indikation af om der er sket væsentlig ændringer de seneste år,hvad angår brug af plast til sutteskjold, er der foretaget en Internetsøgning påudbuddet af narresutter i danske Internetbutikker. Der er ligeledes taget kon-takt til få centrale producenter/importører af sutter med varefakta angivet hosDansk Varefakta Nævn, som tilsammen repræsenterer mere end 30 forskelligemærker herunder ”Apotekets” og Matas.

Kun to af de tre producenter af varefaktamærkede sutter har bidraget til un-dersøgelsen, da den tredje og mindste leverandør har stoppet produktionen,og produktet udgår i takt med, at det bliver udsolgt fra butikkerne.Den største danske producent vurderer, at 10-20 % af skjoldene på sutter pådet danske marked i dag er lavet af polycarbonat, og at andelen er faldende.Virksomheden vurderer, at dette skyldes et stort pres og ønske fra både politi-kere og forbrugere om at gå væk fra brugen af polycarbonat. Under 5 % afvirksomhedens egne produkter var på kontakttidspunktet lavet af polycarbo-nat, og denne andel er ligeledes faldende. Virksomheden er i gang med at ud-fase polycarbonat totalt og regner med at være gået 100 % væk fra materialetTMinden udgangen af 2010. I stedet for polycarbonat anvendes Tritan copo-lyester, som dog ikke menes at være lige så velegnet til formålet, da det er me-re skrøbeligt, ikke lige så godt tåler opvarmning og heller ikke egner sig til på-tryk af tekst.En dansk distributør af sutter fra en førende international producent oplyser,TMat producenten siden februar ligeledes er gået over til Tritan copolyester.2.2.1Udbud af sutter via Internettet

Undersøgelsen viser, at de største danske kassebonleverandører vurderer, atomkring 90 % af kasseboner anvendt i Danmark er baseret på termopapir.Forbruget er stigende og flere større butikskæder er i færd med at skifte fraikke-termopapir til termopapir. Endvidere tyder undersøgelsen på, at BPAanvendes i termocoatingen på langt størstedelen af kassebonerne af termopa-pir. I papirer med ekstra lang holdbarhed er nogle producenter gået over til atbruge BPS. Der anvendes desuden i nogle boner andre typer af fremkaldere,men det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke stoffer der anvendelse.Termopapirforbruget til kasseboner i Danmark vurderes at ligge mellem1.000 og 1.200 tons pr. år. Det danske marked er ifølge de kontaktede virk-somheder domineret af to store leverandører, der tilsammen har en markeds-andel på over 90 %.

Der forekommer ca. 10 forskellige kvaliteter af kassebonerne på det danskemarked, der differentierer sig ved forskellig følsomhed og holdbarhed. Indhol-det af BPA har betydning for, at der dannes et synligt print på bonen.I følge en førende leverandør af sutter udgør sutter af polycarbonat 10-20% afmarkedet. Markedet bevæger sig for øjeblikket væk fra sutter af polycarbonat,der bl.a. erstattes af sutter af copolyester. En Internetsøgning viser, at der sta-dig er mange forskellige typer af sutter på markedet lavet af polycarbonat. Dasutter af polycarbonat er særligt velegnede til påtrykning af navne formodesdet, at udbuddet via Internettet ikke nødvendigvis er repræsentativt for helemarkedet, da der er relativt mange navnesutter, der udbydes via Internettet.

Eksponeringsscenarier er udviklet i overensstemmelse med REACH vejled-ningen: ‘Guidanceon Information Requirements and Chemical Safety Assessment.Chapter R.15 - Consumer exposure estimation’, version 2 from April 2010(ECHA, 2010a). Algoritmer og formler for dermal eksponering er baseret påmodellerne vist i afsnit R.15.3.2.2, som omhandler dermal eksponering, ogscenarier der vedrører ikke-fordampelige stoffer, som migrerer fra artikler, ogpå R.15.3.3 som omhandler oral eksponering. Formlerne er her modificeret tilat kunne omfatte resultater af analyser af BPA, som migrerer til spyt- og sved-simulanter. Det potentielle optag per tidsenhed (intern dosis) af BPA fra eks-ponering for kasseboner og sutter sammenlignes i sundhedsvurderingen i ka-pitel 5 med det afledte nuleffektniveau, DNEL (Derived No Effect Level) forBPA.3.2Kasseboner

Tabel 3.1Forklaring af symboler brugt i eksponeringsscenarie for hud (baseret på ECHA, 2010a)ParametreQprodFcprodFcmigrMigr.BeskrivelseMængde af produkt som brugesVægtfraktion af stof i produktetRate (andel) af stoffer der migrerer tilhud per tidsenhedMængde af stof den migrerer til hudper overfladeenhed af huden og pertidsenhedMængde der ekstraheres fra ekspone-rede fingre per overflade- og tidsenhedAndel af produkt i kontakt med huden(default = 1)Varighed af kontakt mellem artikel ofhudAreal af kontaktflade mellem produktog hudDermal koncentration af stoffet påhudenKropsvægtAntal hændelser pr dag.Dermal absorptionBeskrivelseDermal belastning på grundlag afmigrationDermal dosis per dag og kropsvægtEnhedmgmg/mg produktmg/mg/tmg/cm2/t

I eksponeringsscenariet for kasseboner blev parametrene ”varigheden af kon-takten”, ”antal hændelser pr dag” og ”overfladen af den eksponerede hud”bestemt på følgende måde:Varigheden af kontaktVarigheden af kontakten er bestemt ud fra observation af adfærd af forbrugerei et stort supermarked. 25 tilfældige forbrugere blev observeret, og i gennem-snit holdt de deres bon i 11 sekunder i butikken. Ni af de 25 forbrugere øn-skede ikke at tage bonen. De 16 forbrugere, der tog bonen, holdt i gennemsnitbonen i 17 sek. I noget af tiden holdt de bonen med én hånd, en del af tidenholdt de den med begge hænder. To forbrugere holdt bonen i henholdsvis 55og 66 sekunder; det meste af tiden i én hånd. Forbrugerne, der modtog bo-nen, smed den ikke ud, men lagde bonen i lommen, i pungen eller i tasken.Disse forbrugere vil sandsynligvis være i kontakt med bonen én eller to gangemere i forbindelse med, at bonen smides ud eller arkiveres. Vi antager, at for-brugerne er i kontakt med bonen i kortere tid anden gang, de håndterer bonen(f.eks. for at smide den ud).Baseret på disse observationer blev der bestemt en standard-håndtering, somudtrykker et gennemsnit for håndteringen i butikken og den senere håndte-ring, når bonen smides ud eller arkiveres (og senere smides ud). I dette scena-rie holdes bonen med begge hænder i samlet 10 sek., hvor fingrene flyttes nedover bonen, mens den tjekkes, og bonen foldes efterfølgende sammen. Vedfoldningen vender den BPA-holdige forside udad, således at alle fingre er ikontakt med denne side af bonen.Hændelser per dagAntallet af hændelser pr. dag hvor forbrugeren er i kontakt med BPA-holdigekasseboner er anslået ved at ekstrapolere oplysninger om antallet af Dankorttransaktioner sammenholdt med oplysninger om betalingsmetoden i en stordansk supermarkedskæde som beskrevet nedenfor.En stor supermarkedskæde har leveret information om andelen af handler,hvor der er benyttet korttransaktioner som betalingsmetode. Information omdet samlede antal Dankorttransaktioner er hentet fra Nets (tidligere PBS), da-ta om befolkningstallet i Danmark er hentet fra Danmarks Statistik, og de tostørste leverandører af kasseboner har leveret et bud på, hvor stor en del afkassebonerne der er baseret på termopapir. Andelen af kasseboner af termo-papir, som indeholder BPA, er baseret på generelle EU data, idet det antages,at disse også vil være gældende for Danmark.Der er naturligvis store forskelle i betalingsmåderne mellem de forskellige ty-per af butikker. Kunder, som handler i butikker, der sælger dyre forbruger-produkter, vil oftere bruge Dankort som betalingsmetode, hvorimod forbruge-re i kiosker i højere grad vil betale kontant. Data fra en stor supermarkedskæ-de vurderes dog at give et godt gennemsnitsbillede af betalingsmåderne i bu-tikkerne i mangel af mere præcise data. Beregningsforudsætninger og resulta-ter fra beregningen af, hvor mange kasseboner forbrugerne håndterer årligt,fremgår af tabel 3.2.

Antallet af kasseboner i Danmark er på dette grundlag anslået til 1.220 mio.pr. år. Alternativt kan antallet anslås på basis af den samlede tonnage af leve-rede ruller af termopapir, som er anslået af en ledende leverandør til 1.000-1.200 tons pr. år. I en ny svensk undersøgelse af BPA i termopapir er dengennemsnitlige vægt af 47 tilfældigt indsamlede kasseboner angivet at være0,55 g (Östberg & Noakson, 2010). Hvis denne gennemsnitsvægt anvendes,og det samtidig antages, at 75 % af de 1.000-1.200 tons termopapir indehol-der BPA, kan det samlede antal BPA-holdige kasseboner anslås til 1.355-1.627 mio. stk. Dette alternative estimat indikerer at de 1.220 mio. boner, be-regnet i tabel 3.2, ikke er langt fra det virkelige tal, og at usikkerheden på den-ne parameter formentligt er lavere end usikkerheden på flere af de øvrige pa-rametre, der indgår i beregningen af det samlede antal boner den enkelte for-bruger håndterer.Udover den hændelse, hvor bonen modtages, vil bonen blive håndteret igenmindst én gang, nemlig når den smides ud. Det er muligt at forestille sig man-ge forskellige scenarier for udsmidnings- og arkiveringsprocesserne. Noglemennesker samler bonerne i ringbind, mens andre beholder bonerne i derespung, indtil der ikke er plads til flere, og de derefter smider de fleste af boner-ne ud, og beholder nogle få. Før bonen smides ud, vil forbrugeren normalttjekke den igen, og bonerne vil i alle tilfælde håndteres to gange. Det vil hergroft antages at de forbrugere, der omhyggeligt tjekker bonerne og gemmerdem, i gennemsnit vil håndtere hver bon 2,5 gange.Nogle grupper af forbrugere modtager flere boner end den gennemsnitligeforbruger. Kvinder med børn i den alder, hvor de ikke selv kan foretage ind-køb, vil modtage væsentligt flere boner end gennemsnittet. Det vil her groftantages, at disse forbrugere modtager dobbelt så mange boner som gennem-snitsforbrugeren, og de vil derfor håndtere omkring 3,6 kasseboner pr. dag (setabel 3.2.).Udover kasseboner vil forbrugeren også blive eksponeret for BPA i termopa-pir anvendt til andre formål: bibliotekskvitteringer, kø-boner, klistermærkater,parkeringsbilletter, boarding pas, osv. Der har ikke været adgang til oplysnin-ger om mængderne af termopapir, der bruges til disse formål, men forbrugetsynes samlet at være væsentligt mindre end forbruget til kasseboner. Det vilher groft antages, at forbrugere inden for gruppen ”kvinder med mindrebørn” i gennemsnit vil håndtere én af disse boner/kvitteringer om dagen.

Tabel 3.2Parametre som bruges til at beregne antallet af hændelser, dvs. antallet af boner derhåndteres pr. dag.Korttransaktioner:Dankort transaktioner i 2009 *Handler på nettet *- heraf Dankort/Visa Dankort *Dankort som % af totalAntal Dankort fraregnet nethandelAntal transaktioner under antagelse af at Dankort repræsenterer83 % af totalenData for supermarkedskæde:- korttransaktioner pr år- handler pr år- korttransaktioner i procent af alle handlerEstimeret antal handler (boner) hele landetBoner:Andel af boner, som lavet af termopapir ****Andel af boner af termopapir som indeholder BPAEstimeret antal boner med BPA-holdigt termopapirBoner per dansker:Danmarks befolkning over 12 år i 2009BPA-holdige boner per forbruger over 12 år pr årBPA-holdige boner per forbruger over 12 år pr dagAntal gange hver bon håndteresBPA-holdige boner håndteret per forbruger over 12 år pr dagFaktor for forbrugere der håndterer flere end gennemsnittetBPA-holdige boner håndteret per forbruger per dag, inden forgruppen af forbrugere der håndterer relativt mange bonerBPA-holdige boner håndteret per forbruger per dag, inden forgruppen af forbrugere der håndterer relativt mange boner –medregnet termopapir brugt til andre formål*4,7 mio.2590,72,51,823,64,690%75%1.220 mio.125 mio.237 mio.53%1.807 mio.828 mio.45 mio.38 mio.83%790. mio.952. mio.

anvendt i forbindelse med undersøgelserne af, hvor store mængder BPA dermigrerer fra bonen til fingrene.Da kassebonen kun har BPA på oversiden, er det af stor betydning for ekspo-neringen, om bonen foldes med forsiden eller bagsiden mod fingerpuderne. Iscenarie 2 foldes bonen med forsiden udad mod fingerpuderne.I scenarie 1, hvor det primært var tommelfingeren, der var i kontakt med bo-nen, men berørte den flere forskellige steder, var den sværtede del af oversiden2i gennemsnit på 8,3 cm . Den samlede overflade af tommelfingrene der havdeværet i kontakt med bonen var noget mindre. I scenarie 2, hvor bonen blev2foldet, var i gennemsnit 46 cm af oversiden sværtet. Størstedelen af overfla-den var dog berørt i væsentligt mindre tid end 5 sek.Resultaterne af den svejtsiske undersøgelse indikerer, at der ikke afsættes væ-sentligt større mængder på hudoverfladen, selvom bonen håndteres flere gan-ge. Det antages derfor, at migrationen af BPA til huden snarere er proportio-nel med arealet af huden, som er i kontakt med kassebonen. Arealet af finger-pudernes kontakt med bonen varierer fra person til person, men typisk vil der2være omkring 10 cm af fingerpuderne (på 8 fingre), som vil være i kontaktmed bonen, når den tjekkes og foldes med forsiden udad.Parametre, som anvendes i de to scenarier, er vist i tabel 3.3. nedenfor.Scenarie for kassemedarbejdereFokus i denne undersøgelse er eksponering af forbrugerne, men da kassemed-arbejdere naturligvis også eksponeres for BPA i bonerne, er der lavet en varia-tion af scenariet, hvor der anvendes værdier, som vurderes at være repræsen-tative for kassemedarbejderes håndtering af bonerne. Der er ikke lavet under-søgelser med henblik på at fastsætte parametrene. Der er groft regnet med aten kassemedarbejder i et supermarked håndterer omkring 100 boner om da-gen (svarende til én handel for hver 4,5 minut), og bonen håndteres med 1hånd i 5 sek.

Tabel 3.3Inputparametre for eksponeringsscenarie for eksponering af forbrugere og kasse-medarbejdere for BPA i kasseboner.Parametre for eksponeringsscenarierVærdiKildeSamlet migration fra kas-sebon til sved-simulant img/cm2over 5 sekunderMigr , mg/cm2/sec.Kontaktens varighed, se-kunder pr hændelseAndel af produkt i kontaktmed hud,cm2/cm2Antal hændelser per dagnMigrTotalMigr.0,14*10-30,028*10-3Forbrugere: 10Kassemedar-bejdere: 51Forbrugere: 4.6Kassemedar-bejdere: 100Målt værdiBeregnet på grundlag af denmålte værdiFor forbrugere baseret påobservationer, for kasse-medarbejdere groft anslået.StandardværdiWorst case for forbrugerebaseret på beregninger af dettotale antal kasseboner perår i Danmark, for kassemed-arbejdere groft anslåetFor forbrugere baseret påobservationer. For kasse-medarbejdere groft anslåetud fra en antagelse om atkassemedarbejderen kunhåndterer bonen med énhåndDermal absorption på 10 %som anvendes i EU risiko-vurderingen (EC, 2010) og 50% indikeret i en senere un-dersøgelse omtalt i afsnit5.1.2 (Zalkoet al., 2011)Gennemsnitlig kropsvægt afen voksen kvinde

I en foregående undersøgelse af 2-åriges eksponering for BPA i sutter medskjold af polycarbonat er det antaget, at barnet eksponeres via sved og spyt ien samlet tid på 7,75 timer i døgnet (Tønninget al.,2009). Denne værdi blevfastsat som en ”worst case” på grundlag af engelske og tyske undersøgelser afbørns sutteadfærd. Begrundelsen var, at børn, når de bruger sutten, dels vilvære i kontakt med skjoldet, når de har sutten i munden, dels vil være i kon-takt med skjold og ring, når de håndterer sutten. Ofte rører børnene ved sut-ten samtidig med, at de har den i munden. Når de har sutten i munden, vil endel af skjoldet være i kontakt med spyt fra munden, og en del af denne spyt vilnedsvælges. Der vil også være en del af skjoldet, som er i kontakt med hudenomkring munden. Barnet kan bruge sutten, når det sover såvel om natten somom dagen, og det kan bruge sutten til trøst. Vi antager, i lighed med den fore-gående undersøgelse, at barnet har oral kontakt med ca. 25 % af overfladen afskjoldet (ca. 50 % af den del der vender ind mod munden) og har dermal kon-takt med ca. 25 % af skjold og ring (hvis der er en ring på sutten), dog såledesat den væsentligste kontaktflade vil være mellem ansigt og skjold.

Parametrene, der anvendes til beregningerne i forhold til det dermale ekspone-ringsscenarie, er vist i tabel 3.4.Tabel 3.4Inputparametre for dermalt eksponeringsscenarie for eksponering for BPA i sutter.ParameterVærdiKildeTotal mængde som migrerertil sved,g/cm2pr 7,75 timerMigration til sved,g/cm2/tMigrTotal0,15Baseret på måling af migrationenfra et skjold på 27,8 cm2over 7,75timerBeregnet på basis af den totalemigration divideret med 7,75 ti-mer(Tønninget al., 2009)Default – 1 cm2hud berører 1 cm2af skjoldetDen eksponerede hudoverfladeregnes at svare til =25 % af skjol-det (Tønninget al., 2009)Dermal absorption på 10 % somanvendes i EU risikovurderingen(EC, 2010) og 50 % indikeret i ensenere undersøgelse (Zalkoet al.,2011)Kropsvægt af en 1-2 månedergammel babyDet antages, at der sker én hæn-delse af 7,75 timers varighed perdag, selvom der i realiteten er taleom flere kortere hændelser, dertilsammen er på 7,75 timers va-righed

Oral eksponering er et resultat af at sluge spyt, som indeholder BPA, der ermigreret fra sutten til spyttet. Oral eksponering, udtrykt som den interne do-sis, vil afhænge af mængden af BPA, der migrerer til spyttet, og mængden afspyt der sluges, mens sutten bruges.Mængden af BPA, der migrerer til spyt, bliver bestemt med en analyse, hvorsutteskjoldet er nedsænket i en spyt-simulant og mængden af BPA, der migre-rer til spyttet over en tidsperiode på 7,75 timer, vil blive målt. Det er valgt atlade migrationsforsøgene (til både sved- og spyt-simulant) køre over sammeperiode, som benyttes som kontaktperiode i eksponeringsscenariet for at und-gå eventuel usikkerhed omkring ændringer i migrationsraten over tid.Det antages, at BPA kan migrere til et eksponeret område omkring munden,som svarer til 25% af overfladen af skjoldet.Det antages, at absorptionen er 100 %, og at den samlede mængde BPA, dermigrerer til spyt fra 25 % af overfladen af skjoldet, vil blive nedsvælget af bar-net.Når migrationen af BPA fra skjoldet til spyt (Migr.) per overfladeenhed ermålt over en periode, der svarer til kontaktperioden, kan formlen for den dag-lige interne dosis angives som følger:

Til ”worst case” scenariet er der regnet med vægten af en 1-2 måneder gam-mel baby på 4,5 kg.Tabel 3.5Parametre for oralt eksponeringsscenarie for eksponering for BPA i sutter.ParameterOverflade af skjold, cm2Andel af overfladen i kon-takt med spyt, cm2/cm2Varighed af kontakt, hSamlet mængde der migre-rer til spyt per cm2på 7,75timer,g/cm2/7,75hMigrationsrate til spyt,g/cm2/hOral absorption, %Kropsvægt, kgHændelser pr. dagn1SshieldFcontactTcontactMigrTotalVærdi27,80,257,750,049KildeMåling25 % af overfladen af skjoldet(Tønninget al,, 2009)(Tønninget al,, 2009)Baseret på måling af migrationenfra et skjold på 27,8 cm2på 7,75timerBeregnet på basis af den totalemigration divideret med 7,75 ti-merDet antages, at barnet sluger altspyt indeholdende BPAKropsvægt af en 1-2 månedergammel babyDet antages, at der sker én hæn-delse af 7,75 timers varighed perdag, selvom der i realiteten er taleom flere kortere hændelser, dertilsammen er på 7,75 timers va-righed

Desuden er der indsamlet en enkelt prøve af en klistermærkat fra afvejningenaf grøntsager i et supermarked.Der er ved indsamlingen tilstræbt at kassebonerne var printede med mindst 6-10 indkøbslinjer. Der er indsamlet i alt 7 kasseboner fra hvert indsamlingssted.Der er ved indsamlingen benyttet engangshandsker for at undgå krydskonta-minering af prøverne.IndholdsanalyseEn delprøve af hver type kassebon afvejedes og overfladearealet opmåltes.Delprøverne blev udtaget, så de repræsenterer en gennemsnits-bon med 6-10beskrevne linjer.BPA ekstraheredes fra prøven ved nedsænkning af prøven i methanol ved60C natten over. Ekstrakterne blev efterfølgende fortyndet i methanol, tilsatdeuteriummærket intern standard af BPA-dx og analyset vha. reverse phaseHPLC.For hver analyseserie medtoges to kontrolprøver på henholdsvis lavt og højtkoncentrationsniveau til verifikation af kalibreringen.For at verificere tilstedeværelsen af BPA blev prøverne efterfølgende analyse-ret med GC/MS. Ved denne analyse blev det desuden kvalitativt bestemt omprøven indeholdt BPS, men BPS koncentrationen blev ikke kvantificeret.For alle prøver foretoges dobbeltbestemmelse (gælder alle analyser) – dvs. derfor hver prøve udførtes to analyser af ekstraktionsvæske/kontaktvæske.

Analyse af migration til svedPå basis af resultaterne af indholdsanalysen blev alle 7 prøver, som indeholdtBPA, udvalgt til migrationsanalyse.En delprøve af hver af de 7 typer af kasseboner blev afvejet og overfladearea-let blev opmålt. I lighed med indholdsanalyserne blev delprøverne udtaget, såde repræsenterede en gennemsnits-bon med 6-10 beskrevne linjer. Prøvenblev nedsænket i 5 sek. i 20 ml kunstig sved, som var forvarmet til 37C.Detsikredes, at hele overfladen var eksponeret til kontaktmediet. Prøven blev ikkerystet under nedsænkning.Der blev til migrationsforsøg anvendt en ekstraktionstid på 5 sek., som er no-get mindre end den gennemsnitlige tid en bon håndteres. Den korte tid blevvalgt for at undgå, at papiret begyndte at gå i opløsning, og afgivelsen dermedblev urealistisk høj.Den anvendte kunstige sved-simulant er beskrevet i DS/EN ISO 105-E04 ogbestår af 1-histidinmonohydrochlorid-1-hydrat, natriumchlorid, natriumdi-hydrogenfosfat og natriumhydroxid til justering af pH til pH 5,5. Simulantenhar tidligere været anvendt til migrationsanalyser i andre af Miljøstyrelsensforbrugerprojekter.En delprøve af kontaktmediet fortyndedes med methanol tilsat deuterium-mærket intern standard af BPA-dx og prøven blev analyseret vha. reversephase HPLC.Analyse af migration til fingreDet antages, at eksponeringen af forbrugeren primært vil ske gennem finger-huden via sved, og der blev derfor foretaget forsøg, hvor det blev undersøgt,hvor meget BPA der blev afsat på fingrene ved håndtering af BPA-holdigeboner.Forsøgsmetoden fulgte den metode, som anvendes i den omtalte svejtsiskeundersøgelse (Biedermannet al.,2010), dog således at håndteringen af bo-nerne i nærværende undersøgelse svarede til en forbrugers håndtering. I densvejtsiske undersøgelse blev der fokuseret på kassemedarbejderes håndteringaf bonen.Inden første forsøg og mellem alle forsøg blev hænderne vasket med varmtvand og sæbe og lufttørret. Fingrene blev efterfølgende bevæget et stykke tidfor at få en naturlig fugtighed på overfladen.Bonen blev holdt med begge hænder og blev håndteret med begge hænderstommelfinger, pegefinger, langemand og ringfinger. Fingrene bevægede signed over bonen i 5 sek., og derefter blev bonen foldet sammen med forsiden(med BPA) udad. Foldningen tog yderligere 5 sek. Under foldningen, hvorfingrene hele tiden var i kontakt med den BPA-holdige forside, blev der pres-set let for hver foldning.Pegefinger, langemand og ringfinger på begge hænder blev herefter dyppet i30 sek. i ethanol i en petriskål for at ekstrahere BPA fra fingrene. Fingreneblev under ekstraktionen bevæget langsomt. Fingrene blev efterfølgende skyl-let med ethanol, som blev opsamlet i petriskålen. Dette blev gentaget med deto tommelfingre. I den svejtsiske undersøgelse havde man forsøgt med forskel-lige ekstraktionsmetoder og var nået frem til, at der kunne opnås en tilfreds-

stillende ekstraktion med nedsænkning i ethanol i 30 sek. (95% genfinding igenfindingstests).En gang i løbet af forsøget blev der foretaget en ekstraktion af eventuelle resteraf BPA på fingrene efter afvaskning ved at dyppe fingrene 30 sek. i ethanolmed efterfølgende afskylning på samme måde som efter håndtering af boner-ne.Ved test med fugtige fingre blev fingrene vædet med kunstigt sved. Der varikke synlige dråber på fingrene, men de fremstod blanke. Bonerne blev synligtfugtige (mørke), der hvor de var blevet håndteret første gang, men efter deførste håndteringer var der ikke længere en synlig effekt af håndteringen.Fingrene var i forsøget mere fugtige end de normalt vil være, når man svederpå en varm sommerdag eller efter en løbetur. Da fugtigheden skiftede megethurtigt, fordi væden blev opsuget i huden, er der ikke gjort forsøg på at kvanti-ficere graden af fugtighed.Ved test med fingre med håndlotion blev der anvendt en håndlotion af mær-ket ”Derma Helse, Decuderm u/parfume, hudneutral, specialpleje”. Der blevpåført en begrænset mængde håndlotion, som tørrede lidt ind så fingrenefremstod blanke, uden at være meget fedtede. Der blev ikke afsat synligemærker på bonerne ved berøring.Genfinding og analyse af optag i hudenFor at teste genfindingen af BPA blev to fingre påført en kendt mængde BPAopløst i vand, og fingrene blev efterfølgende dyppet i ethanol i 30 sek for eks-traktion af BPA. Testen havde til formål at vise, i hvilken grad de mængder,der kunne ekstraheres fra fingrene efter håndtering af bonerne, svarer til demængder, der faktisk blev afsat. Der blev udført to forsøg, hvor to fingre sam-let blev påført henholdsvis 1,9 og 9,5 �g BPA. Da BPA er vanskeligt opløseligi vand, blev der lavet en opløsning i ethanol, som efterfølgende blev fortyndetmed vand, således at den fortyndede opløsning indeholdt 0,3% ethanol. Dadet ikke var muligt at lave en tilstrækkelig høj opløsning af BPA til, at de 9,5�g BPA kunne påføres af én gang, var det derfor nødvendigt at påføre opløs-ningen 5 gange, med fordampning af vandet ind imellem påføringerne.Inden ekstraktionen sikredes det, at vandet var fordampet, hvilket var ca. 1min. efter påføring af de 1,9 �g BPA og omkring 6 min efter start på påførin-gen af de 9,5 �g BPA. Med metoden er der en risiko for, at der allerede er sketet optag af BPA i huden. Ved forsøgene med håndtering af kasseboner, blevder lavet ekstraktion umiddelbart efter håndteringen (som tog 10 sek.), og derer derfor en mulighed for, at ekstraktionen i forsøgene med bonerne er bedreend ved genfindingsforsøgene.Et tilsvarende forsøg blev udført, hvor der gik 2 timer inden ekstraktion af denpåførte BPA.4.1.2Sutteskjold

niveau som påvist i tidligere undersøgelser. I undersøgelsen af 2-åriges udsæt-telse for kemiske stoffer (Tønninget al.,2009) blev der i 2 sutteskjold fundethenholdsvis 106 og 280 mg BPA/kg.SkoldningAlle sutter blev inden analyse skoldet i 5 min. i kogende vand og sutterne hen-lå herefter i 7 dage inden analysen. Ved at lade sutterne henligge i en uge skul-le der være taget højde for, at BPA efter skoldningen eventuelt vil diffunderetil overfladen af sutterne.Analyse af migration til henholdsvis spyt og svedFør analysen blev skjoldet fjernet fra sutterne, skjoldet blev vejet og overflade-arealet opmål. De intakte skjold blev nedsænket i kontaktmedier af henholds-vis kunstigt spyt og kunstigt sved i 7 timer og 45 min ved 37C. Kontaktmedi-erne blev forvarmet til 37C, inden produkterne blev nedsænkes.Der udførtes en enkelt ekstraktion for hver sutteskjold med det valgte kon-taktmedie.En delprøve af kontaktmediet fortyndedes med methanol tilsat deuterium-mærket intern standard af BPA-dx og analyseredes vha. reverse phase HPLC.For hver analyseserie medtoges to kontrolprøver på henholdsvis lavt og højtkoncentrationsniveau til verifikation af kalibreringen. Kontaktmediet tilsattesen kendt koncentration af BPA og BPA-dx med henblik på at eftervise gen-findingen af BPA.Den anvendte kunstige sved-simulant er beskrevet i DS/EN ISO 105-E04 ogbestår af 1-histidinmonohydrochlorid-1-hydrat, natriumchlorid, natriumdi-hydrogenfosfat og natriumhydroxid til justering af pH til pH 5,5.Til migrationsanalyser med spyt anvendtes en simulant af kunstigt spyt. Denanvendte spyt-simulant er beskrevet i et JRC rapport (JRC, 2001). Det kun-stige spyt består af calciumchlorid, magnesiumchlorid, kaliumcarbonat, ka-liumchlorid, kaliumfosfat, natriumchlorid og saltsyre til justering af pH til pH6,8. Simulanten er tidligere benyttet i Miljøstyrelsens forbrugerprojekter.4.24.2.1AnalyseresultaterKasseboner

Analyse af indhold af BPA i kassebonerResultaterne af analyserne af indhold af BPA i kassebonerne og migration tilkunstigt sved er vist i Tabel 4.1. Arealet er angivet som arealet af bonen – dvs.arealet at den BPA-holdige forside.Indholdsanalyserne viser at 9 af de 12 kasseboner indeholdt BPA, men to afdisse indeholdt kun BPA i så små mængder, at det formentlig stammer fra enkrydskontaminering.Indholdet af BPA i de 7 boner med højt BPA-indhold varierede fra 8.700 til17.000 mg BPA/kg. De to kasseboner, der indeholdt mest BPA, stammer frato lavprissupermarkeder og indeholdt hhv. 17.000 og 14.000 mg BPA/kg. Lidtlavere værdier blev fundet i fem boner, der stammer fra et lavprissupermar-ked, to dagligvarekæder, et bibliotek og en legetøjsforhandler. Disse boner in-deholdt mellem 8.700 og 11.000 mg BPA/kg. Gennemsnitsværdien for de 7

boner var 11.400, hvilket er lidt lavere end gennemsnitsværdierne fundet i desvenske, svejtsiske og amerikanske undersøgelser refereret i afsnit 1.4. I disseundersøgelser blev der fundet gennemsnitsværdier på henholdsvis 15.000mg/kg (Sverige), 12.500 mg/kg (USA) og 13.500 mg/kg (Svejts).Der ses ikke en direkte sammenhæng mellem indhold af BPA i mg/kg og i2�g/cm . F.eks. har bonen fra dagligvarekæde 1 højere indhold af BPA pr. kgpapir end bonen fra dagligvarekæde 2, mens det modsatte er tilfældet, når2man ser på indholdet af BPA pr cm . Der er altså tale om forskellige papirkva-liteter.I tre af de 12 kasseboner var koncentrationen af BPA under detektionsgræn-sen på 0,1 mg/kg. En efterfølgende GC/MS analyse påviste tilstedeværelsen afBPS (bisphenol S) i disse boner, men der er ikke foretaget en kvantitativ ana-lyse af BPS. Disse boner stammer fra henholdsvis en bank (pengeautomat),tankstation (betalingsautomat) og en møbelhandler. Dette bekræfter oplysnin-ger fra leverandører af boner, om at termopapir til disse formål ofte er coatedeog indeholder BPS i stedet for BPA.To af de BPA-holdige boner havde et langt mindre BPA-indhold på hhv. 37og 0,28 mg BPA/kg. Disse boner stammer fra henholdsvis en isenkræmmer ogen tankstation. Det lave indhold af BPA i de to boner, samtidig med atGC/MS analysen ikke påviste tilstedeværelsen af BPS, kan skyldes at der bru-ges en anden fremkalder i disse boner. Der er ikke lavet kvalitative analyser forandre indholdsstoffer end BPS. Mængderne af BPA svarer til de mængder,der i den svenske undersøgelse er vist at kunne overføres fra BPA-holdigekvitteringer til sedler. Der er ved prøveindsamling og analyse benyttet nye re-ne handsker ved hver prøvetagning, og der skulle således ikke være mulighedfor krydskontaminering i den forbindelse. Bonerne giver en farvereaktion medden metode, vi har fået oplyst kan bruges til at påvise om det er termopapir.Bonerne kan evt. være krydskontamineret fra producenterne, der også frem-stiller BPA-holdigt papir. Det er af leverandørerne blevet bekræftet, at der ertale om termopapir fra henholdsvis den finske producent Jujo og den tysk-japanske producent Kanzan. Jujo oplyser på deres hjemmeside, at der i vissetyper af virksomhedens termopapir ikke bruges phenol-baserede fremkaldere.Som forventet ud fra oplysninger fra leverandører indeholdt boner fra beta-lings- og hæveautomaterne samt boner fra møbelkæde og isenkræmmer, somskal kunne holde længe, ikke BPA. Det forhold, at 5 ud af 12 prøver ikke in-deholdt BPA, kan ikke bruges til konkludere, at der kun vil være BPA i 60% afboner af termopapir på det danske marked. Ved udvælgelsen af bonerne erdet bevidst forsøgt at få en stor spredning og dække flere af de anvendelser,hvor der bruges særligt termopapir. Størstedelen af tonnagen ligger på bonertil dagligvarebutikker og disse boner indeholdt alle BPA. Leverandører af kas-seboner har oplyst at langt hovedparten af bonerne indeholder BPA. Da derikke er oplysninger, der tyder på, at det danske marked et væsentligt forskelligtfra EU markedet, vil der her regnes med at 70-80 % af boner af termopapirbrugt i Danmark indeholder BPA svarende til det senest refererede EU gen-nemsnit.Analyse af migration af BPA fra kasseboner til kunstigt svedAnalyser af afgivelse af BPA fra kassebonerne til kunstigt sved viste, at 18 til37 % af det totale indhold af BPA blev afgivet til kontaktmediet i løbet af 522sek. Migrationen varierede fra 7 til 21 �g/cm med et gennemsnit 14 �g/cm .Der sås ingen lineær sammenhæng mellem indhold af BPA i bonerne og mi-grationsraten. Der var således ingen af bonerne, der skilte sig ud fra de øvrige

med en markant mindre migrationsrate, der kunne indikere, at bonen er for-synet med en topcoat oven på den BPA-holdige overflade. Dette er i overens-stemmelse med oplysninger fra leverandører om, at termopapir med top-coattypisk har BPS som fremkalder.Hvis der regnes med, at der ved håndtering af bonerne håndteres noget der2svarer til omkring 10 cm i 5 sek. kan det beregnes, at der afgives omkring 140�g BPA ved håndteringen.I den svejtsiske undersøgelse blev der ved håndtering af bonerne i 5 sek. medvåde fingre afsat i gennemsnit 41 �g BPA to fingre. Hvis der som i nærværen-de forsøg i stedet regnes med at bonen håndteres med 8 fingre, vil det svaretil, at der samlet afsættes 164 �g BPA.Den målte migration var således i samme størrelsesorden som fundet i densvejtsiske undersøgelse, når bonerne blev håndteret med helt våde fingre. Dadet ikke er almindeligt at håndtere bonerne med helt våde fingre, blev 4 af bo-nerne udvalgt til nærmere analyse i mere realistiske eksponeringssituationer.Tabel 4.1Resultat af analyse af indhold af BPA indhold i kasseboner samt afgivelse til kunstigtsved.PrøvetagningsstedId-nr.BPA indholdBPA migrationtil kunstigtsvedAfgivelse i% af ind-hold **

var de boner, hvorfra der blev fundet den højeste migration til kunstigt sved –de to øvrige blev tilfældigt udvalgt.Resultaterne af analyser af afgivelsen af BPA til fingre er vist i tabel 4.2. Dengennemsnitlige mængde, der blev afsat til tørre fingre (med lidt naturlig fug-tighed), blev målt til 11,3 �g BPA til 8 fingre. Der var en betydelig variation,og en enkelt af værdierne var omkring 5 gange højere end de øvrige. I densvejtsiske undersøgelse blev der under standard-betingelser (let fedtede fingre)i gennemsnit målt en afgivelse på 1,13 �g BPA per finger (variation fra 0,2 til6 �g BPA). Hvis det antages at bonen håndteres af 8 fingre (som i den hånd-teringssituation, der er benyttet i nærværende undersøgelse) skulle der, hvis desvejtsiske resultater benyttes, samlet afsættes 9,04 �g BPA. Der er således me-get god overensstemmelse mellem resultaterne med tørre fingre i denne un-dersøgelse og resultaterne under standardbetingelserne i den svejtsiske under-søgelse.Afsætningen var omkring 9 gange højere når fingrene var fugtige. I gennem-snit blev der afsat 103 �g BPA til 8 fugtige fingre. Der var en betydelig varia-tion med en faktor 10 mellem den laveste og den højeste værdi. Den høje vari-ation kan til delvist skyldes varierende grad af fugtighed på fingrene. Da derogså sås betydelig variation i målingerne til tørre fingre og svedsimulant, synesder også at være en væsentlig grad af tilfældighed i afgivelsen fra den enkeltebon. Det betyder, at den beregnede middelværdi er behæftet med en væsentligusikkerhed. 90% konfidensintervallet på middelværdien kan beregnes til 25-181 �g BPA.I den svejtsiske undersøgelse blev der målt omkring 35 gange højere afsætningtil våde fingre og omkring 15 gange højere afsætning til fugtige fingre sam-menlignet med tørre fingre. Forskellene i forhold til resultaterne af nærværen-de undersøgelse kan meget vel skyldes forskelle i graden af fugtighed, men kanogså være en tilfældighed grundet det lave prøveantal i begge undersøgelser.Afsætningen til fingre med håndlotion var omkring 2,5 gange afsætningen tiltørre fingre. Her fandtes der i den svejtsiske undersøgelse en afsætning der var9 gange højere end standardbetingelserne, når fingrede var smurt i olie. Denmindre effekt af lotionen, som ses i nærværende undersøgelse, kan meget velvære en effekt af, at fingrene var smurt ind i en mindre mængde end i densvejtsiske undersøgelse.Ekstraktion af BPA fra fingrene inden forsøgsstart viste i to forsøgsgange, atder kunne ekstraheres henholdsvis 0,07 �g BPA og 0,16 �g BPA fra fingreneefter afvaskning. Efter afvaskning foretaget efter håndtering af bonerne medvåde fingre kunne der ekstraheres 0,27 �g BPA. Resultaterne tyder på at BPAophobes i huden og ikke umiddelbart lader sig vaske af. De 0,27 �g BPA sva-rer til 5 % af den laveste værdi målt efter håndtering af bonerne og 0,3 % afgennemsnitsværdien for afgivelse af BPA fra boner til fugtige fingre, som bru-ges i eksponeringsberegningerne. Det illustrerer dels, at der selv efter grundigafvaskning med sæbe stadig vil sidde noget BPA i huden, dels at der er i for-søgene har været en risiko for at overføre en mindre mængde BPA fra det eneforsøg til det andet. Forsøgsrækken var tørre fingre, fugtige fingre, fingre medhåndlotion, så der har ikke været mulighed for at overføre BPA fra forsøgenemed stor afsætning af BPA til forsøg med lille afsætning af BPA.

Genfinding og optag i hudenResultaterne af genfindingsforsøgene viste, at der efter påsætning af en kendtmængde BPA kunne ekstraheres henholdsvis 80 % og 45 % af den påsattemængde. Den lave værdi på 45% er for forsøget, hvor der blev påsat 9,7 �gBPA til 2 fingre. For at kunne påsætte tilstrækkelig stor mængde, blev BPApåsat i form af 5 dråber, hvor hver dråber fik mulighed for at tørre, inden dennæste dråbe påførtes. Herved gik der ca. 6 minutter fra forsøgsstart, til BPAblev ekstraheret fra fingrene. Der vil derfor være en større mulighed for, atBPA kan blive optaget i huden i dette forsøg end i forsøgene med kasseboner-ne, hvor ekstraktionen blev startet 10 sek. efter den første håndtering af kasse-bonen. Det vurderes derfor, at forsøget hvor der påsattes 1,5 �g BPA på éngang, og BPA blev ekstraheret efter ca. 1 min, giver et mere realistisk billedeaf, hvor meget af den mængde BPA, som er migreret fra kassebonerne, der vilvære blevet ekstraheret. I forsøget med 1,5 �g BPA var der en genfinding på80%. I den svejtsiske undersøgelse blev der med tilsvarende ekstraktion i 30sek. i ethanol genfundet 95% af den påsatte mængde BPA umiddelbart efterpåføring, 83% efter 5 min. og omkring 40% efter 20 min, og der sås ingenstørre forandring i perioden fra 20 min til 2 timer. I disse forsøg var den på-førte BPA opløst i ethanol. Forsøg med at påføre BPA opløst i ethanol gav inærværende undersøgelse kun en genfinding på omkring 50% umiddelbartefter at ethanolen var fordampet (data ikke vist), og forsøget blev derfor gen-taget med BPA opløst i vand, som er mere lig den faktiske eksponeringssitua-tion.Efter 2 timer kunne der ekstraheres henholdsvis 32% og 20% af den tilsattemængde. Det er langt mindre end fundet i den svejtsiske undersøgelse, hvorder 2 timer efter håndtering af en bon stadig kunne ekstraheres 88% af mæng-den fra fingrene. Når BPA var påsat opløst i ethanol kunne der efter 2 timerekstraheres henholdsvis 40% og 5% afhængig af den anvendte koncentration. Ihvilket omfang forskellene kan skyldes, at fingrene i herværende forsøg varrelativt tørre uden påføring af håndlotion eller olie, mens fingrene i den svejt-siske undersøgelse var påført lidt vegetabilsk olie, er svært at sige, og det vilkræve yderligere undersøgelser afgøre årsagen til forskellen.Genfindingsforsøgene indikerer, at den målte afgivelse af BPA fra bonerne ermindre end den faktiske afgivelse, men i betragtning af den relativt store usik-kerhed på gennemsnitsværdierne, og usikkerheden som konsekvens af forskel-le i tid mellem påføring og ekstraktion, vil der ikke blive korrigeret for denneafvigelse. Forsøgene demonstrerer samtidigt, at den påførte BPA relativt hur-tigt optages i huden, så den ikke er tilgængelig for ekstraktion med ethanol,

Resultaterne af migration af BPA fra sutteskjold til kunstigt sved og spyt ervist i Tabel 4.4.Der blev fundet migration af BPA til både spyt og sved over detektionsgræn-sen fra et af skjoldene, mens der fra et andet skjold kun blev fundet migrationtil spyt. I begge tilfælde var koncentrationen i det kunstige spyt kun svagt overdetektionsgrænsen på 0,1 mg/kg, mens den var ca. 5 gange detektionsgrænseni det kunstige sved.Den eneste sut (S5), for hvilken der blev målt migration til sved, var designetsåledes, at den ikke var forsynet med en ring.Ved en tidlige analyse af migration af BPA fra 2 sutter, udført som en del afen større undersøgelse af 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer, var der kunén måling, der viste migration over detektionsgrænsen (Tønninget al.,2009).Ved denne måling blev der fundet en afgivelse på 7 mg/kg materiale til svedfra én af sutterne, hvilket er ca. 50 gange højere end værdierne fundet i denneundersøgelse. Der blev i den foregående undersøgelse ikke fundet migration tilspyt over detektionsgrænsen.

Grundlæggende foretages risikovurderingen ved at sammenligne den bereg-nede eksponering i et realistisk ”worst case” scenarie med det afledte nulef-fektniveau, DNEL(Derived No Effect Level), som angiver det eksponerings-niveau, under hvilket der ikke vil forventes sundhedsmæssige effekter.Risikovurderingen i dette projekt er baseret på NOAEL (No Observed Adver-se Effect Level), der stammer fra den kritiske effekt. REACH anvender enDNEL, der er en værdi udregnet på baggrund af NOAEL (el. lign.) og rele-vante korrektionsfaktorer (assessment factor – AF) til beregning af risikoen.DNEL værdien fastsættes for bisphenol A på baggrund af NOAEL korrigeretmed en række forskellige korrektionsfaktorer. De korrektionsfaktorer, der skalanvendes, vil afhænge af hvilket studie, NOAEL er baseret på (ECHA,2010b).Den endpoint specifikke DNEL (dvs. at værdien er fastsat i forhold til be-stemte organer, hvor der ses effekter) er fastsat på baggrund af følgende for-mel:

som anbefalet i den opdaterede Scientific Opinion på bisphenol A fra 2010(EFSA Journal 2010;8(9):1829).Den samlede korrektionsfaktor fastsættes til 175 på baggrund af en faktor på2,5 for generelle interspecies forskelle, 7 for allometrisk skalering mellem musog mennesker, 10 for intraspecies forskelle. Korrektionsfaktoren for rotter erikke anvendt, da den ikke vurderes relevant her.Dermed bliver DNEL for BPA 0,029 mg/kg lgv/dag (NOAEL/AF).Denne DNEL vil blive brugt til at sammenligne med den beregnede dermaleog orale eksponering. EFSA har i deres vurdering også taget højde for resulta-terne af de senere toksicitets-studier, som viser lav-dosis effekter i gnavere,eksempelvis et neurotoksikologisk studie som indikerer, at der er en effekt påindlæringsevnen hos hanligt afkom af rotter, som har udsat for BPA i dræg-tighedsperioden i en test som følger OECD TG 426. EFSA konkluderer, atdisse forsøg ikke giver grund til at genoverveje den NOAEL, som bruges til atfastsætte TDI. Generelt er det EFSAs vurdering, at de BPA-relaterede lav-dosis effekter hos rotter, ikke er blevet påvist på en robust og reproducerbarmåde, og derfor ikke tillader en konklusion vedrørende den toksikologiske re-levans af resultaterne i forhold til mennesker. Dette skyldes også det faktum,at der er forskelle mellem arterne, hvad angår toksikokinetikken (hvordan stof-ferne kommer ind i kroppen, og hvad der sker med dem), og at BPA er min-dre biotilgængeligt i mennesker end i gnavere.5.1.2Optag af BPA efter dermal eksponering

I EU risikovurderingen af BPA (EC, 2010) regnes der med, at kun 10% afden mængde, der tilføres huden, optages i kropsvæskerne. Procenten er base-ret på et upubliceret rapportudkast (In Vitro Technologies, 2001), hvor hud-3prøver tilsattes henholdsvis 5 og 50 mg BPA/cm . Det skal bemærkes at detilsatte mængder er omkring 1000 gange større end de mængder, der påføreshuden ved håndtering af kasseboner.En nyere undersøgelse af BPAs evne til at gennemtrænge huden gav et lig-nende resultat (Kaddar et. al, 2008). I undersøgelsen blev gennemtrængnin-gen af svinehud målt med brug af en såkaldt ”Franz cell”. Ved undersøgelsenblev der anvendt hud, som havde været frosset. Efter 2, 5, and 10 timers eks-ponering var optaget i huden på henholdsvis 3; 6,9 og 11,4% af den tilførtedosis. BPA, som trængte gennem hudoverfladen, akkumulerede hovedsageligti dermis (læderhuden). Efter 10 timer var 65% af den tilførte mængde stadigpå hudoverfladen. Forsøget kørte kun i 10 timer med den begrundelse, at det-te er den maksimale tid arbejdere håndterer BPA i arbejdsmiljøet. Forfatternemå antage, at BPA herefter fjernes fra huden.I en ny fransk undersøgelse (Zalkoet al.,2011), har man undersøgt diffusionog metabolisme af BPA med brug af hudmodeller i form af levedygtige eks-plantater af human hud og korttids-kulturer af hud fra griseører. BPA blevabsorberet effektivt i begge hudmodeller med 68% absorberet i hud fra griseø-rer og 46% i de levedygtige humane explantater. BPA blev ekstensivt metabo-liseret i begge modeller, mens det samme ikke var tilfældet hvis modellerne vargjort ikke-levedygtige ved frysning. De vigtigste metabolitter var BPA mono-glucuronid og BPA monosulfat, som tilsammen udgjorde 73 % og 27 % i hen-holdsvis hud fra griseører og de humane eksplantater. Forfatterne gør op-mærksom på, at i hvert fald nogle af metabolitterne har mindre østrogenlig-nende aktivitet end BPA, således at metabolismen til en hvis grad kan betrag-

Eksponering af forbrugereFor at kunne beregne den interne dermale eksponering af forbrugerne (dvs.den mængde der optages i kroppen gennem huden), anvendes der værdier forden totale migration til huden per overfladeenhed og tidsenhed, eksponerethudoverflade og eksponeringstid per hændelse, antal hændelser samt en faktorfor det dermale optag.Til brug for en Tier 1 beregning (beregning, hvor der laves en grov førstevurdering) anvendes i nærværende undersøgelse den gennemsnitlige migrati-2on til kunstigt sved i 5 sek. på 0,014 mg/cm svarende til en migrationsrate på20,0028 mg/cm /s. Beregningen, som er baseret på undersøgelserne af migrati-onen til sved, er brugt som til en første grov vurdering af den potentielle eks-ponering, som er forfinet med det realistiske ”worst case” scenarie.Til et realistisk ”worst case” scenarie anvendes i nærværende undersøgelsemålte værdier for den gennemsnitlige migration til fugtige fingre på 103 �g2som repræsenterer migrationen til 10 cm hud-overflade (svarende til 8 fingre)2i 10 sek. svarende til en migrationsrate på 0,00103 mg/cm /s.Parametre og resultater for de dermale eksponeringsscenarier er vist i Tabel5.2. Det maximale interne dermale dose Dder, int, i ”worst case” scenariet forforbrugere er beregnet til 0,004 mg/kg lgv/d, svarende til en dosis på 0,24mg/d for en person på 60 kg. Formlen til beregning af Dder, inter angivet i afsnit3.2.

Det dermale eksponeringsscenarie for kassemedarbejdere angivet i Tabel 5.2er baseret på en antagelse om, at personen har fugtige fingre og 100 uafhæn-gige hændelser om dagen, hvor bonen berøres i 5 sek. med en kontaktflade på25 cm . På basis af disse antagelser kan det interne dermale optag beregnes til0,0043 mg/kg lgv/dag og 0,0215 mg/kg lgv/dag for henholdsvis 10% og 50%dermal optagelsesrate.I forhold til eksponering af forbrugeren er det rimeligt at antage, at hver hæn-delse er uafhængig af de foregående hændelser, men dette ser ikke ud til atvære tilfældet, når det drejer sig om kassemedarbejdere, som håndterer et stortantal boner om dagen. Det centrale spørgsmål er, om BPA som sidder påoverfladen af huden begrænser yderligere hudoptag af BPA fra de boner somefterfølgende håndteres. Dette diskuteres videre i den sundhedsmæssige risi-kovurdering.5.2.2Sundhedsmæssig risikovurdering

ForbrugereRisikokarakteriserings-ratioen, RCR, udtrykker forholdet mellem det beregne-de optag af stoffet (den interne dosis) og den fastsatte DNEL, som angiverdet eksponeringsniveau, under hvilket der ikke vil forventes sundhedsmæssigeeffekter.Når RCR < 1 betragtes eksponeringen ikke at udgøre nogen risiko. For at tagehensyn til, at der også er andre kilder til eksponering, og at RCR bør beregnespå basis af den samlede eksponering for BPA, er der lavet et overslag over an-dre bidrag til BPA-belastningen.I EU-risikovurderingen (EC, 2010) angives nogle konservative overslag overden gennemsnitlige forbrugereksponering for BPA i kosten i EU. Overslageneer vist i tabel 5.3. Det daglige indtag af BPA med fødevarer er anslået til 1,5

RCR er beregnet for to forbrugereksponerings-scenarier baseret på en dermaloptagelsesrate på henholdsvis 10 % og 50 %, og resultaterne er vist i Tabel5.4. Ligeledes er Tier 1 beregningen for eksponering af forbrugere vist.Som det fremgår af Tabel 5.4 er den RCR for eksponering af BPA fra kasse-boner pænt under 1 for såvel Tier 1 beregningen, som for begge forbruger-eksponerings-scenarier, hvor beregningen af eksponering er baseret på megetkonservative antagelser.Når man beregner RCR fra både eksponering fra fødevarer og kasseboner(RCRtotal) for de to ”worst case” forbrugereksponerings-scenarier, fås stadigen RCR som er under 1 (henholdsvis 0,08 og 0,19), og under disse antagelservurderes eksponeringen for BPA fra kassebonerne stadig ikke at udgøre nogenrisiko.Det fremgår endvidere af tabel 5.4, at RCRdermali ”worst case” scenariet er afsamme størrelse som RCRdiet, som er baseret på konservative overslag overden gennemsnitlige forbrugereksponering for BPA i kosten i EU. Resultaterneviser, at eksponeringen for kasseboner potentielt kan resultere i et indtag afsamme størrelse som indtag med kosten. Baseret på nye undersøgelser afsammenhængen mellem indtag af BPA og BPA-koncentrationen i blodserumhos mus og aber, konkluderer amerikanske forskere, at et niveau af ikke-konjugeret BPA (dvs. BPA som ikke er bundet til andre stoffer) i blodserumpå2ng/ml serum, som er fundet i flere studier på mennesker, tyder på, atden samlede eksponering for BPA fra forskellige kilder er væsentligt højereend tidligere antaget (Tayloret al.,2010). BPA i kasseboner kan potentieltvære en af disse kilder, som tidligere er undervurderet.

Andre kilder til eksponering af forbrugere for BPA, som behandles i EU risi-kovurderingen, er dermal eksponering for BPA fra epoxy-baserede lime, oraleksponering fra tandfyldninger af plast og eksponering af mennesker via mil-jøet. For de endpoints (dvs. bestemte organer, hvor der ses effekter), der vur-deres i EU-risikovurderingen, er konklusionen af eksponeringen via disse kil-der er meget lav.KassemedarbejdereDen dermale RCR er beregnet for to meget konservative scenarier for kasse-medarbejdere baseret på en dermal optagelsesrate på henholdsvis 10 % og 50%, og resultaterne er vist i tabel 5.5. Bidraget fra eksponering via kost er tilfø-jet på samme måde som i forbruger-scenarierne, og den kombinerede RCR erberegnet.Tabel 5.5Beregning af risikokarakteriserings-ratio for eksponering af kassemedarbejdere forBPA i kasseboner.Output parameterLderDderDder, intDNELRCR (Dder/ DNEL)RCRdietRCRtotal“Worst case” scenario forkassemedarbejdere0,00520,0430,0043 / 0,02150,0290,15 / 0,740,0520,20 / 0,79Enhedmg/cm2mg/kg lgv/dagmg/kg lgv/dagmg/kg lgv/dag---

Som det fremgår af tabellen er RCRtotalmindre end 1 for både scenariet med10 % og scenariet med 50 % dermal optagelsesrate.Som tidligere nævnt er det et centralt spørgsmål for eksponering af kassemed-arbejdere, i hvilken grad BPA, som sidder på overfladen af huden, begrænseroptaget af BPA i huden af BPA fra boner som efterfølgende håndteres. I densvejtsiske undersøgelse konstaterer man, at mængden af BPA på huden ikkestiger ved kontakt med yderligere boner. I et forsøg under standardbetingel-serne måltes den gennemsnitlige mængde på en finger til 1,2 �g BPA efterhåndtering af én bon. Efter håndtering af 10 boner var den gennemsnitligemængde, der blev afgivet, 1,0 �g BPA. Der sås ligeledes heller ingen effekt afat holde en bon i 60 sek. frem for 5 sek. Dette får forfatterne til at konkludere,

at kassepersonalet vil have en nogenlunde konstant mængde BPA på fingrene.Et forsøg viste, at der 2 timer efter håndtering af termopapir kunne ekstrahe-res en mængde svarende 88 % af den mængde, der kunne ekstraheres umid-delbart efter håndtering. Dette kunne tyde på, at optagelsen genne huden ikkeer en hurtig proces, men da der kun er gennemført et forsøg, må resultatetanses for meget usikkert. Forfatterne antager på grundlag af forsøgene, at derunder standardbetingelser konstant vil være omkring 3 �g BPA per finger, ogat 27 % af dette optages i løbet af 2 timer, dvs. en konstant optagelsesrate på0,41 �g BPA/finger. På en ti timers arbejdsdag, hvor bonerne berøres med 10fingre vil der kunne optages 41 �g BPA. Hvis hænderne ikke vaskes efter endtarbejdsdag vil der sidde 30 �g BPA tilbage på fingrene, som vil kunne yderli-gere optages. Den samlede mængde, der optages per dag under standardbe-tingelser (let fedtet hud), estimeres på den baggrund i den svejtsiske undersø-gelse til 71 �g BPA/dag. Denne mængde er væsentligt mindre end den mæng-de, der beregnes i nærværende undersøgelse (op til 1.290 �g BPA/dag), hvil-ket dels skyldes, at der i nærværende undersøgelse regnes med en ”worst ca-se” situation, hvor bonerne berøres med fugtige hænder, dels at hver hændelseregnes som uafhængig af den foregående.Hvorvidt BPA trænger længere ind i kroppen er usikkert, men resultaterne afden svejtsiske undersøgelse viser, at BPA efter et stykke tid ikke længere kanvaskes af, og der derfor er god tid til, at stoffet kan trænge ind gennem hudeneller metaboliseres. Dette er også i overensstemmelse med resultaterne af den-ne undersøgelse, der viser at kun en mindre mængde af den påførte BPA kanekstraheres fra fingrene efter 2 timer.I en ny amerikansk undersøgelse af BPA koncentrationen i urin fra 389 gravi-de kvinder er de højeste gennemsnitværdier for forskellige beskæftigelsesgrup-per fundet i en gruppe af kassemedarbejdere (Braunet al.,in press). Gennem-snitsværdien (geometrisk middelværdi) for 17 kassemedarbejderne var på 2,8�g BPA/g creatin mod 2,1 �g BPA/g creatin for arbejdere i sundhedssektorenog kontorarbejdere. Grundet den store spredning var forskellene dog ikke sig-nifikante på et 95 % signifikansniveau, selv når data justeredes for socioøko-nomiske faktorer. Forfatterne nævner da også, at resultaterne skal fortolkesmed forsigtighed. Ud over kassearbejde var højt BPA-indhold i urinen korrele-ret med indtag af konserverede grøntsager, eksponering for tobaksrøg og eks-ponering for ftalater med høj molekylevægt.Der er ingen tvivl om, at kassemedarbejdere potentielt har en højere ekspone-ring for BPA end forbrugere, idet de er i kontakt med et væsentlig større antalaf kasseboner i løbet af en dag. Det er dog ikke klart, hvorvidt antallet af hæn-delser påvirker det samlede optag af BPA, da der er en indikation af, at hudenmættes på et vist tidspunkt, men der er ingen sikker tilgængelig viden om detaktuelle optag over tid.Selv om den kombinerede RCR i dette scenarie er nærmere DNEL end derses i forbruger-scenarierne, er konklusionen baseret på denne meget konserva-tive beregning, at eksponeringen ikke giver anledning til bekymring med hen-syn til risiko for kassemedarbejdere.

I EU-risikovurderingen (EC, 2010) er det daglige orale indtag af BPA medkosten estimeret til 8 �g/kg lgv/dag for en 1-2 måneder gammel baby på 4,5 kgsvarende til 35 �g BPA/dag. RCRdieter baseret på indtag af BPA fra suttefla-sker af polycarbonat.Den beregnede RCRdieter vist i tabel 5.8 og denne lægges til den samlededermale og orale RCR beregnet for sutten for at give et samlet billede and denpotentielle eksponering og risiko.RCR er beregnet for de to scenarier baseret på migrationen af BPA til hen-holdsvis sved- og spytsimulant. Hertil er der lavet en beregning for den sam-lede eksponering, hvor der også tages højde for andre kilder. Den internedermale eksponering er beregnet på basis af en dermal optagelsesrate på hen-holdsvis 10 % og 50 %, og resultaterne er vist i Tabel 5.9.Tabel 5.8Konservativt estimat for den samlede eksponering af en 1-2 måneder gammel baby formed kosten.Alder af forbruger1-2 månedergammel babyRisiko-karakteriseringRCRdietDNEL: 0,029 mg/kglgv/day0,276Kilde til eksponeringSutteflaskerEksponering for BPA med kosten baseret på enkonservativ migrationsværdi, �g/kg lgv/dag8

Undersøgelsens resultater peger på, at der ikke umiddelbart er nogen sund-hedsrisiko forbundet med brug af BPA-holdige kasseboner og sutter.Med hensyn til eksponering for BPA i kasseboner er RCR væsentligt under 1for ”worst case” scenariet for eksponering af forbrugere, og dermed er der ifølge REACH vejledningen for forbruger-eksponering ikke nogen relevantrisiko forbundet med eksponeringen.For eksponering af kassemedarbejder er den højeste RCR stadig under 1, mender skal kun mindre ændringer i forudsætningerne til at den kan komme over1. Den beregnede eksponering med ”worst case” scenariet er dog langt højereend den eksponering, som er fundet i en tidligere svejtsisk undersøgelse, hvorder ikke er regnet med ”worst case”, men snarere en typisk situation, og hvorder endvidere tages højde for, at huden på et tidspunkt mættes, så der afsættesmindre mængder BPA. Når RCR stadig er under 1 med det benyttede ”worstcase” scenarie, må det således konkluderes, at der ikke synes at være nogensundhedsrisiko for kassemedarbejdere.Den beregnede eksponering for BPA i sutter er langt under den eksponeringder vil kunne være for BPA i sutteflasker, og den beregnede RCR for ekspo-nering for BPA i sutter bidrager kun ubetydeligt til den samlede RCR, hvorder også indgår andre kilder.Sundhedsvurderingen er baseret på en NOAEL værdi, der er fastsat pågrundlag af den eksisterende viden, men der er på det seneste fremkommetresultater, der har stillet spørgsmål ved, om der kan være sundhedseffekterved mindre doser end hidtil antaget. Den europæiske fødevareautoritet, EFSAhar vurderet, at de nye undersøgelser af BPA i lave doser ikke giver tilstrække-lig dokumentation for, at eksponering ved disse doser vil kunne give effekterhos mennesker, og at NOAEL værdien på 5 milligram/kg kropsvægt/day fast-

sat i den tidligere evaluering i 2002 stadig er gældende. Man kan på nuværen-de tidspunkt ikke afskrive mistanken om effekter ved lave doser af BPA, menNOAEL er i denne undersøgelse fastsat ud fra EFSAs anbefalinger.Uanset resultaterne af denne undersøgelse er det dog værd at bemærke, atBPA er klassificeret reproduktionstoksisk med klassificeringen Repr. 2, H361f:”Mistænkt for at skade forplantningsevnen” (Forordning 1272/2008). Stoffetindgår da også på ”Listen over uønskede stoffer” fra Miljøstyrelsens (MST,2009) som er en signalliste og vejledning til virksomheder om problematiskestoffer, hvis brug på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. For kasse-boner findes der i dag alternativer, men det er ikke undersøgt, i hvilken gradde alternative fremkaldere er miljø- og sundhedsmæssigt bedre end BPA, oghvilke omkostninger der er ved at skifte til alternativerne. Dele af den danskedetailhandel har oplyst, at prisen for papir med den alternative fremkalderbisphenol S er omkring dobbelt så dyrt som BPA-holdigt papir, mens termo-papir helt uden phenol-kemi skulle være fire gange dyrere end papir medBPA. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til de sundhedsmæssigerisici ved papir med alternative fremkaldere. Alternativer til sutter af polycar-bonat udgør allerede i dag langt hovedparten af markedet.

ReferencerBiedermann, S., P. Tschudin & K. Grob. 2010. Transfer of bisphenol Afrom thermal printer paper to the skin.Analytical and Bioanalytical Chemistry,DOI 10.1007/s00216-010-3936-9.Braun J.M., A.E. Kalkbrenner, A.M. Calafat, J.T. Bernert, X. Ye, M.J. Silva,D.B. Barr, S. Sathyanarayana & B.P. Lanphear. In press. Variability and Pre-dictors of Urinary Bisphenol A Concentrations during Pregnancy.EnvironHealth Perspect:-. doi:10.1289/ehp.1002366DEFRA. 2003. Interim Risk Reduction Strategy and Analysis of Advantagesand Drawbacks for Bisphenol-A. RPA for Department for Environment,Food and Rural Affairs, UK. August 2003.EC. 2010. 4,4'isopropylidenediphenol (Bisphenol A). Complete risk assess-ment in one document (February 2010). European Union Risk AssessmentReport. Office for Official Publications of the European Communities, Euro-pean Communities, Brussels.ECHA. 2010a. Guidance on Information Requirements and Chemical SafetyAssessment. Chapter R.15 - Consumer exposure estimation. EuropeanChemicals Agency (ECHA), version 2, april 2010.ECHA. 2010b. Guidance on information requirements and chemical safetyassessment: Chapter R.8: Characterisation of dose [concentration]-responsefor human health. Version: 2, december 2010EFSA. 2006. Opinion of the Scientific Panel on Food Additives, Flavourings,Processing Aids and Materials in Contact with Food on a request from theCommission related to 2,2-BIS(4-HYDROXYPHENYL)PROPANE(Bisphenol A). The EFSA Journal (2006) 428, 1-75.http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/doc/428.pdfEFSA. 2010. Scientific Opinion on Bisphenol A: evaluation of a study investi-gating its neurodevelopmental toxicity, review of recent scientific literature onits toxicity and advice on the Danish risk assessment of Bisphenol A. TheEFSA Journal (2010); 8(9):1829. [116 pages]http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/doc/1829.pdfETPA. 2010. European Thermal Paper Association. Personlig kontakt, sep-tember 2010.Forordning 1272/2008. Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballeringaf stoffer og blandingerIn Vitro Technologies. 2001. Assessment of Skin Penetration of Bisphenol-A.In Vitro Technologies, Upubliseret. Draft Report No IVT M2000-46, Balti-more, Maryland, USA. Som refereret i EC 2010.

JRC. 2001 Validation of methodologies for the release of di-isononyl phthalate(DINP) in saliva simulant from toys. JRC report 2001 EUR 19826 EN.Jujo.2002. Papers produced without BPA and phenols. Jujo Thermal Ltd. ,finland. Læst 12 nov. 2010 på:http://www.jujothermal.com/products/Papers_produced_without_BPA_and_phenols/Kaddar N., C. Harthé, H. Déchaud, E. Mappus, M.J. Pugeat. 2008. Cutane-ous penetration of bisphenol A in pig skin.Toxicol Environ Health A.71(8):471-473.Lunder, S., D. Andrews & J. Houlihan. 2010. BPA coats cash register re-ceipts. Environmental Working Group. Læst 10. november påhttp://www.ewg.org/bpa-in-store-receiptsMendum, T., E. Stoler, H. Van Benschoten & J.C. Warner. 2010. Concentra-tion of bisphenol A in thermal paper. Green Chemistry Letters and Reviews1-6, iFirst article. Læst 15. september påhttp://pdfserve.informaworld.com/707560__924832861.pdfMST. 2010. Listen over uønskede stoffer. 2009. Orientering fra Miljøstyrel-sen 3, 2010. Miljøstyrelsen, København.Møller, L. & C. Helweg. 2004. Evaluation of Alternatives for Compoundsunder Risk Assessment in the EU, Bisphenol A. Environmental Project No.901. Miljøstyrelsen, København.NETS. 2010. Nets. 2010. PBS i tal. Læst 12. november 2010 påhttp://www.pbs.dk/da/temaer/pbs-i-tal/Pages/default.aspxTaylor J.A., F.S. Vom Saal, W.V. Welshons, B. Drury, G. Rottinghaus, P.A.Hunt & C.A. Vandevoort. 2010. Similarity of Bisphenol A pharmacokineticsin rhesus monkeys and mice: Relevance for human exposure. Environ HealthPerspect. 2010 Sep 20. [Epub ahead of print]Tyl, R.W., C.B. Myers, M.C. Marr, B.F. Thomas, A.R. Keimowitz, D.R.Brine, M.M.Veselica, P.A.Fail, T.Y. Chang, J.C. Seely, R.L. Joiner, J.H. Bu-tala, S.S. Dimond, S. Z. Cagen, , R.N. Shiotsuka, G.D. Stropp & J.M.Waechter. 2002. Three-generation reproductive toxicity study of dietarybisphenol A in CD Sprague-Dawley rats.Toxicol Sci68: 121-46.Tyl, R.W., C.B. Myers & M.C. Marr. 2006. Draft Final Report: Two-generation reproductive toxicity evaluation of Bisphenol A (BPA; CAS No.80-05-7) administered in the feed to CD-1� Swiss mice (modified OECD416).RTI International Center for life Sciences and Toxicology, Research TrianglePark, NC, USA.Tønning, K., E. Jacobsen, E. Pedersen, M. Strange, P. Brunn Poulsen, L.Møller, & H. Buchardt Boyd. 2009. Kortlægning af kemiske stoffer i forbru-gerprodukter, 103. 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer. Miljøstyrelsen,København.Zalko D., C. Jacques, H. Duplan, S. Bruel & E. Perdu. 2011. Viable skin effi-ciently absorbs and metabolizes bisphenol A.Chemosphere82: 424-430.

Bilag 3 Sutter udbudt i danske Inter-netbutikkerSom led i fase 1 i projektet blev der foretaget en Internetsøgning på danskeInternetbutikker (eller Internet afdelinger af andre butikker), der forhandlersutter. Denne søgning foregik primo september 2010. Der er ikke tale om entilbundsgående kortlægning, idet formålet med kortlægningen primært var atidentificere et tilstrækkeligt antal forskellige mærker med skjold af polycarbo-nat.Følgende Internetforhandlere og udbud af sutter blev fundet ved søgningen:Svagt grå baggrund: skjoldmateriale er ikke oplystMørk grå baggrund og hvid tekst: skjold af polycarbonatHvid baggrund: hel latex-sut eller skjold af polypropylenNetbutikwww.vismaa.dk/group.asp?group=6www.superbest.dkProdukt navnHevea SutMaterialeLatex (hele sut-ten)skjold: ?, nippel:latexWeb adressehttp://www.vismaa.dk/group.asp?group=6http://www.superbest.dk/produkt/nuk-classic-sovesut-06-mdhttp://www.superbest.dk/produkt/rund-sut-str2-dreng-pastelhttp://www.bambino-mam.se/dk/bambino-mam/show.php?id=25245http://www.bambino-mam.se/dk/bambino-mam/show.php?id=25247http://www.bambino-mam.se/dk/bam(Be)mærkningEuropæisk stan-dard EN 1400Europæisk stan-dard EN 1400