MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Afrapportering fra UNFCCC-forhandlingerne i Tianjin, Kina 4.-9. oktober 2010

Hovedindtrykket fra UNFCCC-forhandlingerne i Tianjin den 4.-9. oktoberer, at vigtige dele af de to forhandlingsspor – hhv. Kyoto Protokollen ogKlimakonventionen – fortsat politiseres frem for forhandles.Det er op til Tianjin-mødet lykkedes det mexicanske formandskab at gøre etsæt af beslutninger på COP16 til det erklærede mål for konferencen. Et sam-let Cancun-resultat kunne bestå af følgende tre emner: (1) en beslutning om,hvorvidt (visse af) de nuværende Kyoto-lande skal påtage sig nye forpligtel-ser under Kyoto Protokollen – og givet fald under hvilke betingelser; (2) enCancun-pakke med beslutninger på visse emner (formentlig grøn fond; af-skovning; tilpasning; teknologi - og med reduktioner hhv. MRV-retningslinjer som særligt svære udeståender); samt (3) en beslutning om atfortsætte forhandlingerne frem til COP17 i Sydafrika, muligvis tilsat detkrav, at disse skal munde ud i en retligt bindende ramme.I Kyoto-forhandlingerne bekræftede mødet, at spørgsmålet om, hvorvidtKyoto-landene (dvs. ilandene minus USA) skal påtage sig en ny reduktions-forpligtelse under Protokollen, vil blive centralt i Cancun. Udover spørgsmå-let om reduktionsforpligtelser i Kyoto Protokollen fokuserede forhandlin-gerne på Protokollens ”værktøjskasse”, dvs. hvilke virkemidler (f.eks. CDMog regler for optag i skov og jorde) ilandene skal have til rådighed til at nåderes reduktionsmål. Der var to positive fremskridt undervejs:For det første substansdiskussioner af, hvordan det undgås, at overskuddetaf landekvoter (såkaldte AAU’er) fra første forpligtelsesperiode undermine-rer den miljømæssige integritet af reduktionsindsatser i evt. kommende for-pligtelsesperioder.For det andet var der fremskridt i forhandlingerne af reglerne for CO2-optagi jorde og skov – de såkaldte LULUCF-regler. De fleste lande nåede til enig-hed om en review proces, der har til formål at lade eksterne eksperter kon-trollere ilandenes valg af referenceniveauer (dvs. valg af hvor meget oghvordan optag i skove medregnes med henblik på at fastslå, om den fremti-dige udvikling skal ses som et CO2-udledningoverskud eller -underskud).For forhandlingerne under Klimakonventionen i Tianjin er resultaterneblandet: På positiv-siden tæller, at der er sket fremskridt på områder som1

finansiering (f.eks. processen mod en ny finansieringsfond), teknologi, af-skovning, tilpasning m.fl. På negativ-siden tæller, at der er en fastlåst situa-tion især omkring reduktionsindsatsen, hvor fremskridt med at forankre I-landenes reduktionstiltag bremses af uenighed om, hvordan balancen skalvære mellem de to forhandlingsspor, og hvordan ulandenes reduktionsind-sats samt opfølgning herpå (MRV) skal håndteres. Det er disse forhandlin-ger, som er mest blokeret.Indtrykket fra forhandlingerne i Tianjin er, at der overordnet er enighed om”brutto-listen” af beslutninger, der potentieltkunneindgå i en Cancun-pakke, men modstridende synspunkter på, hvad der nødvendigvisskalindgåfor, at pakken anses for tilstrækkeligt ”balanceret” og dermed acceptabel forlandene.