Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 667
Offentligt
Redegørelse om
Muligheder for yderligere fredningog bedre beskyttelse af Tøndermar-skens unikke naturværdier
Juni 2011
INDHOLD1 Forord .........................................................................................................................................................................32 Beskrivelse af Tøndermarsken ......................................................................................................................4 2 .1 Beskrivelse af området .......................................................................................................................................................................... 4 2 .1.1 Ejerskabsforhold ..........................................................................................................................................................................................5 2 .1.2 Arealopgørelser ..........................................................................................................................................................................................5. 2 .2 Beskrivelse af beskyttelsesinteresserne i området.............................................................................................6 2 .2.1 Kulturinteresser .........................................................................................................................................................................................6. 2 .2.2 Naturinteresserne .................................................................................................................................................................................6. 2 .2.3 Internationale naturbeskyttelsesområder ...............................................................................................................8. 2 .3 Tøndermarskloven ....................................................................................................................................................................................9 2 .3.1 Målsætninger for kulturværdierne ...................................................................................................................................10 2 .3.2 Målsætninger for fuglelivet ......................................................................................................................................................10 2 .3.3 Målsætninger for driften af Tøndermarsken .........................................................................................................11 2 .4 Forholdet mellem tøndermarskloven og en fredning ...................................................................................11.3 Status på tilstanden i Tøndermarsken ..................................................................................................... 13 3 .1 Redegørelsen fra 2000 om Tøndermarsken .............................................................................................................13 3 .1.1 Status på de kulturhistoriske interesser i Tøndermarsken ......................................................................13. 3 .1.2 Status på de naturmæssige interesser i Tøndermarsken .......................................................................13 3 .1.3 Udviklingen i antallet af fugle 1975 - 2009 ................................................................................................................15 3 .1.4 Status for Tøndermarskens ynglefugle 2010 .....................................................................................................20. 3 .1.5 Udviklingen i fugle i resten af Tøndermarsken ..................................................................................................22 3 .1.6 Udviklingen i antallet af ræve og andre rovpattedyr .................................................................................22 3 .1.7 Udviklingen i bevandingssystemets vandstandsforhold ......................................................................234 Virkemidler .......................................................................................................................................................... 25 4 .1 Generelt om virkemidler ...................................................................................................................................................................25 4 .1.1 DMU’s anbefalinger til virkemidler i FR778 (2010) ..........................................................................................25 4 .1.2 Iværksatte virkemidler ....................................................................................................................................................................26 4 .1.3 Vurdering af de iværksatte virkemidlers effekt .................................................................................................29 4 .2 Mulige yderligere virkemidler ..................................................................................................................................................30 4 .2.1 Kerneområdet i Tøndermarsken ......................................................................................................................................30. 4 .2.2 Statslig erhvervelse af jord i Tøndermarsken ......................................................................................................315 Muligheder for yderligere fredning og beskyttelse i Tøndermarsken .................................. 32 5 .1 Øget vanddække .......................................................................................................................................................................................32 5 .2 Bekæmpelse af ræv .............................................................................................................................................................................35 5 .3 Kombinerede effekter af øget vanddække og bekæmpelse af ræv .........................................36. 5 .4 Øvrige virkemidler .................................................................................................................................................................................. 37 5 .4.1 Udbindingstidspunkter .................................................................................................................................................................. 37 5 .4.2 Gødskning .............................................................................................................................................................................................. 37 5 .5 Forholdet til lovgivningen .............................................................................................................................................................. 37 5 .6 Økonomien i de foreslåede virkemidler .......................................................................................................................38 5 .6.1 Øget vanddække ..................................................................................................................................................................................38 5 .6.2 Øget vanddække ved statslig erhvervelse af jord .......................................................................................39 5 .6.3 Bekæmpelse af ræv ........................................................................................................................................................................40 5.7 S mmenhængen til Natura 2000 planen for området. ..........................................................................40a6 Anbefalinger ..........................................................................................................................................................417 Sammenfatning..........................................................................................................................................42
8 Referencer / Bilag ..........................................................................................................................................44 8 .1 Referencer ..............................................................................................................................................................................................44 8 .2 Bilag .........................................................................................................................................................................................................................45
Side 3/45
1
ForordMiljøministeren gav i forbindelse med beretningen den 15. september 2010 overbeslutningsforslag B230 fremsat af (S) Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalgtilsagn om, at ministeren ville undersøge mulighederne og konsekvenserne – mil-jømæssigt og økonomisk, bl.a. i forhold til sammenhængende virkemidler – af atgennemføre tiltag, herunder en evt. fredning, der sikrer en forbedring af beskyttel-sesniveauet.Resultaterne af undersøgelsen, der præsenteres i denne redegørelse, retter sig isærmod de fuglemæssigt vigtigste delområder af de ydre koge i Tøndermarsken, nem-lig Ny og Gl. Frederikskog, og de målsætninger der jf. tøndermarskloven og Mil-jøministeriets redegørelse herom fra 2000 er for Tøndermarskens ydre koge.Det areal der er omfattet af tøndermarskloven, indgår som en mindre del (ca. 30%) af EU’s fuglebeskyttelsesområde F60 i den sydlige del af Natura 2000 områdeN89 Vadehavet. Området er en del af den igangværende proces med udarbejdelseaf Natura 2000 planer for alle EU fugle- og habitatområder i Danmark. Den kon-krete plan for område N89 og F60 kommer til at indeholde en række målsætnin-ger, som vil gælde for hele fuglebeskyttelsesområdet, og samtidig definerer planenden indsats i 2010 - 2015, der er nødvendig for at opnå målsætningerne.De foreslåede initiativer i nærværende redegørelse er afgrænset til det område, derer omfattet af tøndermarskloven, men forventes at understøtte og bidrage til densamlede indsats, der vil blive beskrevet i Natura 2000 planen. Udkastet til Natura2000 plan er i en høringsproces, og den handleplan Tønder Kommune skal følgeop med, afventer den endeligt vedtagne Natura 2000 plan. Det ligger således ikkeinden for denne redegørelses rammer, at beskrive den indsats, der efterfølgende ernødvendig for at opfylde Natura 2000 planen.Til brug for redegørelsen er der indhentet bidrag fra det rådgivende ingeniørfirmaJohansson & Kalstrup i Varde, Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet,Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri, FødevareErhverv, Miljøkontoret. Alle bidrag er vedlagt redegørelsen sombilag.Et udkast til redegørelsen har været i høring hos medlemmerne af Det RådgivendeUdvalg for Tøndermarsken i perioden 6. april – 27. april 2011.Der blev modtaget høringssvar fra det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken,Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening.
Side 4/45
2
Beskrivelse af TøndermarskenDen danske del af Tøndermarsken inkl. Margrethe Kog1(figur 1), og omfatterMargrethe Kog, de ydre koge Gl. Frederikskog, Ny Frederikskog, Rudbøl Kog, om-råderne Rudbøl Sø, Magisterkog og Hasberg Sø samt de indre koge Højer, Møgel-tønder og Ubjerg koge m.fl.
2.1 Beskrivelse af området
Figur 1. Kort over Tøndermarsken med angivelse af beskyttelsesområdet forTøndermarskloven (markeret med rødt) og Margrethe Kog mellem det gamleHøjer Dige og det fremskudte dige fra 1981 (fra Clausen & Kahlert 2010).Tøndermarsken er inddelt i selvstændige afvandingsområder, adskilt af diger, dermed et frisisk ord benævnes koge. Inddigningen er sket i følgende rækkefølge:1553 – 1556 diget Højer-Rudbøl-Grensbøl, der beskytter de indre koge1692 Gammel Frederikskog1713 Rudbøl Kog1859-61 Ny Frederikskog1929 Digerne omkring Rudbøl Sø, Vidåen og Magisterkog1981 Margrethe Kog
I de enkelte koge er der et sammenhængende vandsystem af skelgrøfter og hoved-grøfter. Skelgrøfterne afgrænser de enkelte marker, kaldet ”fenner”, der typisk erpå ca. 5 ha. I sommerhalvåret indpumpes vand fra Vidåen til skelgrøfterne, således1
Kog kommer af det nordfrisiske ordkoog,som betegner et område mellem to diger.
Side 5/45
at der ikke er behov for hegning af fennerne og der samtidigt sikres rent drikke-vand til de græssende dyr.Uafhængigt af skelgrøfterne er der et drænsystem på hver enkelt fenne. Traditio-nelt består drænsystemet af gravede render på markoverfladen – såkaldte ”grøb-ler”, der ved en ”tværgrøble” leder overskydende overfladevand ud i skelgrøften.Vandstanden i skelgrøfterne er lavere end udløbet af grøblerenderne, så når ordet”bevanding” bruges i Tøndermarsken er der altså alene tale om en opfyldning afskelgrøfterne og ikke om en oversvømmelse af selve markarealerne, som man hi-storisk har brugt det ved ”engvanding” i ådale. De fenner, der i tidens løb har væ-ret omlagt og opdyrket, vil i nogle tilfælde have et rørlagt, underjordisk drænsy-stem.Drift og vedligehold af diger samt afvandings- og bevandingsanlæg i Tønder-marskens indre og ydre koge varetages fra gammel tid af ”Digelaget for marskenved Tønder” (dog har kommunen over tid overtaget ansvaret for en del af anlæg-gene). Driften finansieres af bidrag, der opkræves fra samtlige lodsejere i området.For hver kog vælger lodsejerne en bestyrelse for en 4-årig periode. Bestyrelsesfor-manden kaldes kogsinspektør. De 9 kogsinspektører udgør i fællesskab ”Digela-get”, og de vælger en formand med betegnelsen ”Digegreve”.
2.1.1 EjerskabsforholdEjerskabsforholdene til de ydre koge afviger meget fra, hvad der er normalt i detdanske landbrugslandskab. Jorden i kogene blev ved inddigningen fordelt mellemdem, der på den ene eller den anden måde havde bidraget til landvindingen. Area-lerne tilhører derfor ikke i særlig vid udstrækning lokale landbrugsejendomme,men er for hovedpartens vedkommende ”frijorde” (arealer uden landbrugspligt),hvis ejere ofte er fjerntboende. Status efter de jordfordelinger, der blev iværksatved tøndermarsklovens ikrafttræden er, at lidt under en tredjedel af arealerne i deydre koge tilhører landmænd fra lokalområdet, omkring en fjerdedel tilhører of-fentlige myndigheder, legater, stiftelser og menighedsråd mens resten er ejet afprivate ejere, boende langt uden for lokalområdet. I 2007 opgjorde DMU konkret,at i et kerneområde for engfugle bestående af Gl. Frederikskog og dele af Ny Fre-derikskog ejes 40 ha af Fødevareministeriet, 234 ha administreres af TønderKommune for en række legater, 22 ha af Aabenraa Kommune og 555 ha af privatelodsejere. I alt administrerer Fødevareministeriet ca. 55 ha i de ydre koge.Margrethe Kog er delt i en nordlig del (nord for Vidåen), der er ejet af en rækkeprivate lodsejere. Langt den overvejende del af Margrethe Kog Syd ejes af statenog administreres af Fødevareministeriet ved Miljøkontoret i Tønder, i alt 682 ha,hvoraf Saltvandssøen udgør ca. 246 ha og dagligreservoiret ca. 96 ha. Miljøkonto-ret er desuden ansvarlig for driften af omkring 160 ha forlandsarealer vest for DetFremskudte Dige. Miljøministeriet har ansvaret for driften af saltvandssøarealer-ne. Tønder Kommune ejer 22 ha i Margrethe Kog Syd, og ca. 60 ha tilhører privatelodsejere.Sø og rørskovsarealerne i Rudbøl Sø, Magisterkog og Hasberg Sø er i al væsentlig-hed ejet af Miljøministeriet.Alle diger, veje, grøfter og en lang række tilgrænsende arealer i hele området erejet af Digelaget for Tøndermarsken.
2.1.2 ArealopgørelserDet samlede areal af den danske del af Tøndermarsken udgør ca. 13.000 ha, hvor-af Margrethe Kog udgør ca. 1.245 ha inkl. Saltvandssøen og ferskvandsreservoiret(ca. 350 ha)og ydre koge udgør 1.884 ha. Rudbøl Sø, Magisterkog og Hasberg Søomfatter samlet 461 ha. Resten udgøres af de indre koge (Miljøministeriet 1986,Miljøministeriet 2000, Clausen & Kahlert 2010).
Side 6/45
Margrethe Kog er opdelt af Højer Kanal (Vidå) ud til Ny Højer Sluse i MargretheKog Nord og Syd. Den nordlige del er 229 ha og er udlagt som almindelig land-brugsjord i omdrift uden væsentlige rådighedsindskrænkninger, mens den sydlige2del (682 ha) er omfattet af en fredning, og lov om saltvandssø i Margrethe Kog.Saltvandssøen af en størrelse på ca. 225 hektarer anlægges i det reservoir på i alt350 hektarer, som er etableret i Margrethe Kog mellem det fremskudte dige og detgamle dige ved Højer (Laursen et al. 2009).
2.2 Beskrivelse af beskyttelsesinteresserne i området2.2.1 KulturinteresserTøndermarskens ydre koge er et af de bedst bevarede eksempler på en kultur, etlandskab og en livsform, der er karakteristisk for marskområderne langs Nordsø-en. Tøndermarskens koge er skabt af mennesker til landbrug ved inddigning gen-nem århundreder. Marsken har i tiderne i varierende udstrækning været anvendttil kornavl og afgræsning med kreaturer. De ydre koge har i nyere tid overvejendeværet anvendt til afgræsning. Arealerne gennemskæres af kanaler og grøfter, dersammen med et system af grøbler afdræner marsken om vinteren og i nedbørs-tunge perioder.For at kunne skaffe drikkevand til kreaturerne fungerer afvandingssystemet isommerperioden som et bevandingssystem, hvor de vandfyldte grøfter ligeledesfungerer som hegn mellem de enkelte fenner. Bevandingssystemet giver marskendet karakteristiske udseende med smalle, aflange fenner adskilt af grøfter. Samti-dig er bevandingssystemet af stor betydning for bevaring af det vilde plante- ogdyreliv.Der kan peges på tre grupper af kulturhistoriske værdier:Det kulturskabte landskab med diger, kanaler og fenner, adskilt af skelgrøfter,stemmeværker samt spredte gårde. Bevaringen af dette landskabsbillede hæn-ger nøje sammen med opretholdelse af den gamle driftsform med græsnings-arealer og korndyrkede arealer uden høj vegetation samt den årstidsbestemteaf- og bevanding.Til at administrere marskarealerne og vedligeholde diger og kanaler har der si-den middelalderen været etableret en særlig organisation med digegreve, kog-sinspektører og et sæt af regler for den enkelte ejers forpligtelser over for fæl-lesskabet. Denne organisationsform er i sig selv et stykke levende kulturhisto-rie.Endelig er der en række særlige kulturhistoriske enkeltelementer i de ydre ko-ge. Det drejer sig bl.a. om karakteristiske marskgårde, pumpestationer og slu-ser. Der skal særlig peges på bygningerne i Nørremølle, pumpestationerne ogHøjer sluse.
2.2.2 NaturinteresserneTøndermarsken blev for første gang oplistet som ”ekstraordinært gode fugleste-der” ved publiceringen af Dansk Ornitologisk Forenings 1. lokalitetsregistrering,hvor Lorenz Ferdinand iStørre Danske Fuglelokaliteter(Ferdinand 1971) medtogområdet under lokalitetsbetegnelserne ”Frederikskog forland, Højer og Rudbølmarsk” samt ”Rudbøl Sø og Vidåens løb mellem Møllehus og Rudbøl”. Ved DanskOrnitologisk Forenings 2. lokalitetsregistrering fra 1978 til 1980 blev Tønder-marsken opført som værende af international betydning for en række rastendefuglearter og fortsat opretholdt betegnelsen som en ekstraordinær god fuglelokali-tet for ynglefugle (Dybbro & Iversen 1983).2
Lov nr. 92 af 2. marts 1983
Side 7/45
Hele marskområdet, dvs. både Margrethe Kog og Tøndermarsken, er også blevetudpeget som Ramsar-område, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområde og ind-går dermed som en del af Danmarks bidrag til EU's Natura 2000-netværk af in-ternationale naturbeskyttelsesområder. Desuden indgår Margrethekog og Tøn-dermarskens ydre koge samt Rudbøl Sø, Magister Kog og Hasberg Sø i den nyud-pegede Nationalpark Vadehavet i 20103(efter Clausen & Kahlert 2010).Tøndermarskens ydre kogeTøndermarskens ydre koge, som omfatter Ny og Gammel Frederikskog, SønderKog og Rudbøl Kog dækker i alt et areal på 1.884 ha, og har siden 1970’erne væretanerkendt som et af Danmarks vigtigste fugleområder med national og internatio-nal betydning. Områderne er omfattet af beskyttelsen under tøndermarskloven ogindgår i EF-Fuglebeskyttelsesområde F60. I udpegningsgrundlaget indgår 27 yng-le- og trækfuglearter. Store dele af området henligger i vedvarende græs under af-græsning, og rummer bestande af ynglende engfugle og trækfugle af internationalbetydning.Rudbøl Sø, Magisterkog og Hasberg SøRudbøl Sø og Magisterkog er ligeledes beskyttet af tøndermarskloven4. Beskyttel-sesloven omfatter desuden den danske del af Hasberg Sø (figur 1). Områderne be-står primært af søflader, områder med stillestående vand, rørsump og tidvist over-svømmet ferskvandseng med stor betydning for ynglende ande- og sumpfugle og imindre omfang engfugle. Områderne er beskyttet af Tøndermarskloven og indgår iEF-Fuglebeskyttelsesområde F60. Rudbøl Sø og Magisterkog indgår sammen medden nedre del af Vidåen i EF-Habitatområde nr. H90, hvor bl.a. den sjældne ogtruede laksefisk snæblen indgår som en del af udpegningsgrundlaget.Tøndermarskens indre kogeDe indre koge som udgøres af Højer Kog, Møgeltønder Kog og Ubjerg Kog, i alt ca.9.000 ha omfattes delvist (ca. 2.600 ha) også af beskyttelsen under EF-Fuglebeskyttelsesområde F60, men henligger i dag overvejende som intensiv dyr-ket landbrugsjord, hvor dele af områderne er under afgræsning. Som følge af denintensive udnyttelse har området ikke nær den samme fuglemæssige betydning,som de øvrige dele af Tøndermarsken, men særligt om efteråret og foråret regi-streres ofte store antal af rastende gæs.Margrethe Kog og SaltvandssøenUmiddelbart vest for Tøndermarskens ydre koge ligger Margrethe Kog, som erområdet mellem det gamle Højer Havdige og det Fremskudte Dige som blev opførti 1981. Margrethe Kog og forlandet foran det fremskudte dige er fredet, og det erfastlagt ved lov, at der skal være en saltvandssø i området. Margrethe Kog ansesfor at være en af de vigtigste fuglelokaliteter for rastende og trækkende vandfugle ivadehavsområdet. Det vurderes i DMU Faglig Rapport nr. 702 fra 2009 (Laursenet al. 2009), at den varierede habitatsammensætning i Margrethe Kog med salt- ogferskvandssøer samt permanente græsarealer, der drives naturvenligt, er årsagentil forekomsten af det store antal af rastende vandfugle.Som nævnt er Margrethe Kog og forlandet vest for det Fremskudte Dige er dele afEF-fuglebeskyttelsesområderne nr. F60, Tøndermarsken m.v. og nr. F57, Vadeha-vet. Margrethe Kog og forlandet udgør mindre end 20 % af det samlede areal af deto fuglebeskyttelsesområder, men antallet af fugle som opholder sig her er i for-hold til arealet langt større for de arter, som de to områder er udpeget til at skullebeskytte.3Bekendtgørelse4
om Nationalpark Vadehavet, BEK nr. 1159 af 30. sept. 2010
Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, LBK nr. 928 af 24. sept. 2009
Side 8/45
I DMU rapport nr. 702 beskrives områdets betydning for de rastende og trækken-de fugle. Resultaterne af overvågningen i området viser, at Margrethe Kog og for-landet vest derfor har så store forekomster af vandfugle under trækket forår og ef-terår, at summen af arternes maksimumsantal overstiger henholdsvis 100.000 og30.000 individer, hvilket gør dem til nogle af de betydeligste lokaliteter i det dan-ske Vadehav, og for flere arter også betydningsfulde internationalt såvel som nati-onalt.Nørresø og Hestholm KogSiden 1981 er yderligere et potentielt betydningsfuldt fugleområde blevet etable-ret. I forbindelse med EU-Life projektet for den sjældne og truede laksefisk snæb-len blev der i 2009 færdiggjort et uddigningsprojekt omkring Nørresø og Hest-holm Kog umiddelbart syd for Tønder og øst for Magisterkog. Området udgør ca.100 ha tidvist oversvømmet ferskvandseng i tilknytning til Vidåen. Området harallerede vist sig at have betydelig tiltrækningskraft på rastende andefugle og vade-fugle. Da området er så relativt nyetableret, kan potentialet for ynglende og ra-stende fugle endnu ikke fastlægges.
2.2.3 Internationale naturbeskyttelsesområderTøndermarskens ydre koge og Margrethe Kog indgår i EF-fuglebeskyttelses-område nr. F60 (figur 2), som ud over de før nævnte områder også omfatter deleaf Tøndermarskens indre koge (Højer Kog, Møgeltønder Kog og Ubjerg Kog) samtden danske del af Hasberg Sø, i alt ca. 6.500 ha. EF-fuglebeskyttelsesområde nr.57 omfatter selve Vadehavet, herunder forlandet foran Margrethe Kog. Beskyttel-sestiltagene har blandt andet til formål at sikre områderne som levesteder for fug-lene.Planudkastet for Natura 2000 område N89 Vadehavet (Miljøministeriet 2010) eropdelt i 10 delområder, og der er udarbejdet en delplan for fuglebeskyttelsesom-råde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen5som arealmæssigt udgør i alt6.498 ha. Tøndermarskens ydre koge udgør ca. 30% af det samlede areal.De ydre koge indgår således som en del af den igangværende proces med udarbej-delse af Natura 2000 planer for alle EU fugle- og habitatområder i Danmark. Denkonkrete plan for område N89 og F60 kommer til at indeholde en række målsæt-ninger, som vil gælde for hele fuglebeskyttelsesområdet, og samtidig definererplanen den indsats i 2010 - 2015, der er nødvendig for at opnå målsætningerne.De foreslåede initiativer i nærværende redegørelse understøtter og bidrager til denkonkrete indsats, der er beskrevet i udkastet til Natura 2000 plan for F60, menomfatter ikke hele området.På nuværende tidspunkt kan det ikke vurderes, om der vil være behov for yderlige-re indsats i Tøndermarsken eller i området generelt for at opfylde Natura 2000planen. Det vil konkret afhænge af den handleplan Tønder Kommune skal udar-bejde.
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Vadehavet. Natura 2000-område nr. 89. Delplan for:Fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen.Natura 2000-planenskal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og trus-lerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsat-ser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen.
5
Side 9/45
Figur 2. Kort over EF-Fuglebeskyttelsesområde F60 ” Vidåen, Tøndermarsken ogSaltvandssøen”.I forhold til udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde F60, der om-fatter 13 ynglefuglearter er kun brushane, sortterne og blåhals relevante for Tøn-dermarskens ydre koge.Udkastet til Natura2000 plan for F60 indeholder en række konkrete forslag tilindsatser med henblik på at opnå gunstig bevaringsstatus for området og udpeg-ningsgrundlaget. Der peges bl.a. på indsatser efter Sigtelinje 46.IRedegørelse 19997(Miljøministeriet 2000)og udkastet til Natura 2000 planenoplistes således forslag til en række indsatser, der ikke er ens i geografisk ud-strækning og indholdsmæssigt. Redegørelsens indsatser er mere konkrete i mod-sætning til den konkrete indsatsbeskrivelse i Natura 2000 planen for hele delom-råde F60, som skal følges op af kommunens handleplaner.
2.3 TøndermarsklovenI anerkendelse af Tøndermarskens nationale og internationale betydning som fug-lelokalitet og marsklandskabets kulturhistoriske værdier vedtog Folketinget i 1988Loven om beskyttelse af Tøndermarskens ydre koge. Store stigninger i antallet afisær ynglende vadefugle omkring 1980 var blevet afløst af drastiske fald, ogmarsklandskabet blev i stigende grad lagt under plov. Samtidig var vedligeholdel-sen af af- og bevandingssystemet utilstrækkelig til at sikre den traditionelle drift afarealerne, og der var behov for en omfattende renovering.Det fremgår af tøndermarsklovens formålsparagraf, at loven skal sikre marskland-skabet med dets indhold af natur- og kulturværdier (§ 2):6
Natura 2000 planens sigtelinje 4 beskriver hvor der skal gøres en særlig indsats for naturtyperog arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode.Miljøministeriets redegørelse om ”Beskyttelse og benyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken”udsendt i 2000. Redegørelsen beskriver udviklingen indenfor tøndermarsklovens beskyttelses-område fra lovens ikrafttræden og frem til 1999. Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af etløfte fra miljø- og energiministeren i forbindelse med en mindre justering af loven i 1994.7
Direkte citater fraRedegørelse 1999er indeholdt i anførselstegn.
Side 10/45
§ 2.Loven har til formål at bevare Tøndermarskens ydre koge og den nedre del afVidå-systemet som et samlet naturområde af national og international betydningsamt at oplyse offentligheden om Tøndermarskens fredningsmæssige værdier.Stk. 2. Lovens beføjelser skal anvendes til at sikre1) opretholdelse af de biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier, derknytter sig til driften af store sammenhængende, vedvarende græsningsarealermed bevanding,2) opretholdelse af driften af græsningsarealerne,3) opretholdelse af regelmæssige vandstandssvingninger i den nedre del af Vidå-systemet,4) forbedring samt drift og vedligeholdelse af anlæg til vandforsyning af åbne skel-grøfter m.v. i Ny Frederikskog, Gammel Frederikskog og Rudbøl Kog og5) indpumpning af vand fra Vidåen til skelgrøfterne i de arealer, der skal anvendestil græsningsarealer med bevanding.Stk. 3. Ved udøvelsen af lovens beføjelser skal der tages hensyn til den landbrugs-mæssige drift og veterinærhygiejniske forhold.
2.3.1 Målsætninger for kulturværdierneMålsætningerne for de kulturhistoriske værdier i Tøndermarsken er i lovens for-målsbestemmelse angivet på et ret overordnet niveau. IRedegørelse 1999er denærmere konkretiseret til:”Det kulturskabte landskab med diger, kanaler og fenner, adskilt af skelgrøfter,stemmeværker samt spredte gårde. Bevaringen af dette landskabsbillede hæn-ger nøje sammen med opretholdelse af den gamle driftsform med græsnings-arealer og korndyrkede arealer uden høj vegetation samt den årstidsbestemteaf- og bevanding.Til at administrere marskarealerne og vedligeholde diger og kanaler har der si-den middelalderen været etableret en særlig organisation med digegreve, kog-sinspektører og et sæt af regler for den enkelte ejers forpligtelser over for fæl-lesskabet. Denne organisationsform er i sig selv et stykke levende kulturhisto-rie.Endelig er der en række særlige kulturhistoriske enkeltelementer i de ydre ko-ge. Det drejer sig bl.a. om karakteristiske marskgårde, pumpestationer og slu-ser. Der skal særlig peges på bygningerne i Nørremølle, pumpestationerne ogHøjer sluse”.
2.3.2 Målsætninger for fuglelivetSom for de kulturhistoriske værdier angiver tøndermarskloven de naturhistoriskebeskyttelsesformål jf. lovens § 2 på et ret overordnet niveau. Formålene er iRede-gørelse 1999specificeret nøjere i form af kvalitetsmålsætninger med tilhørendekriterier (kap. 13). For ynglefuglene angives:”Antallet af ynglende engfugle i området bør i løbet af en realiseringsperiode på10 år stige til mindst et niveau, der svarer til gennemsnittet for årene 1978-1988. Dette gælder både de almindeligt forekommende arter som vibe og storkobbersneppe, der har haft store bestande i området, og de mere sårbare artersom rødben og brushane. Bestandene bør have så stor ynglesucces, at de erselvreproducerende.Antallet af ynglende andefugle og sortterner i lovområdet opretholdes på detniveau, det efter en forudgående stigning havde i midten af 1990erne.
Side 11/45
De vedvarende græsarealer skal udvikle sig til at have engkarakter med en hø-jere grad af overfladefugtighed og artsrig vegetation.Den meget arts- og individrige smådyrfauna og padder i navnlig kanaler, skel-grøfter og vandhuller opretholdes mindst på det niveau, der er registreret i dehidtil foretagne undersøgelser”.
2.3.3 Målsætninger for driften af TøndermarskenRedegørelse 1999viste samtidig, at der var behov for at omstille driften i de ydrekoge, og for den fremtidige indsats anviser redegørelsen en række virkemidler ogforslag til en fremtidige miljø- og naturvenlig drift i de ydre koge, herunder:”Fortsat støtte til drift og vedligeholdelse af bevandingsanlægget.Forslag til ændringer af vandløbsregulativet som dels sikrer den nuværendesommervandstand i bevandingsgrøfterne, dels skaber mulighed for en højerevandstand i visse områder, hvis der er enighed om det blandt lodsejerne.Sommervandstanden bør iværksættes tidligere, dvs. fra 15. marts i stedet fornu 25. april. Dette indarbejdes i vandløbsregulativet.En del af skelgrøfterne i de ydre koge er nu helt tørlagt i vinterhalvåret. For atforbedre vilkårene for smådyrfauna, fisk og padder samt rastende og fourage-rende ande- og vadefugle er der behov for, at der generelt holdes en vinter-vandstand på et niveau mindst 20 cm over bundkoten, og at dette indarbejdes ivandløbsregulativet.Indsatsen for at holde rævebestanden på et lavt niveau forstærkes ved, at der isamarbejde med de lokale jagtforeninger opfordres til anlæg af flere kunstgra-ve med henblik på en intensiveret gravjagt i vinterperioden.Med henblik på bibeholdelse af det karakteristiske, åbne landskab og reduktionaf prædationen søges der i forbindelse med en revision af tøndermarsklovenindarbejdet en hjemmel, der giver amtet mulighed for at fjerne selvsåede træerog buske, bortset fra havearealer i tilknytning til bebyggelse. En sådan be-stemmelse vil supplere forbuddet mod nyplantning i loven.I forbindelse med en revision af tøndermarskloven søges der foretaget en juste-ring af § 11, således at det for fremtiden vil kræve tilladelse fra amtet at foreta-ge oprensning af eksisterende vandhuller. Dette vil være en tilnærmelse til na-turbeskyttelseslovens § 3”.
2.4 Forholdet mellem tøndermarskloven og en fredningTøndermarsken blev fredet ved lov i 1988, jf. lov om beskyttelse af de ydre koge iTøndermarsken. Loven er løbende revideret, senest i 2009.Loven gælder for de ydre koge og Magisterkogen, men ikke for det område, derligger mellem de ydre koge og Det fremskudte dige – Margrethe Kog. Dette områ-de blev forinden lovens vedtagelse fredet af Overfredningsnævnet ved en afgørelsei 1985.Baggrunden for at gennemføre beskyttelsen af Tøndermarsken ved lov (og ikkeved en fredningsafgørelse) var, at en lov – i modsætning til de dagældende reglerom fredninger – ville give mulighed for at løse problemer af en anden karakter ogrækkevidde end de problemer, der normalt opstår på områder, der blev fredet ef-ter naturfredningsloven.En lov ville således give mulighed for at gennemføre anvendelsesbegrænsninger ogsamtidig sikre driften af området som marsk med vedvarende afgræsning og be-vanding.
Side 12/45
Loven indeholder i dag bestemmelser om formålet (bl.a. at bevare Tøndermarskensom et samlet naturområde af national og international betydning), regler for an-vendelse af lovens beføjelser (bl.a. opretholdelse af biologiske, kulturhistoriske oglandskabelige værdier og varetagelse af hensyn til den landbrugsmæssige drift ogveterinærhygiejniske forhold), regler om regulering af arealanvendelsen (bl.a. for-bud mod ny bebyggelse, forbud mod terrænændringer, forbud mod beplantning aftræer og buske, visse forbud mod jagt og fiskeri, forbud mod hegning, samt be-stemmelser om drift af græsarealer og brug af gødning og pesticider), erstatning tilde berørte lodsejere, offentlighedens adgang, ansvaret for miljøskader, tilsyn ogkontrol samt endelig bestemmelser om klagemuligheder.I dag ville lovens bestemmelser kunne gennemføres ved en fredning efter naturbe-skyttelsesloven. Således skal en fredning efter naturbeskyttelsesloven indeholdebestemmelser om formålet og forbud og påbud om arealanvendelsen.Det forhold, at den nuværende regulering er fastlagt ved lov, taler efter Natursty-relsens opfattelse for, at også eventuelle fremtidige initiativer vedrørende Tøn-dermarsken gennemføres ved lov.Tøndermarskloven giver samtidig en sikker og vedvarende beskyttelse af området.Det kan endvidere give anledning til en vis tvivl, om en fredningsafgørelse kanændre i en lov om beskyttelse af Tøndermarsken vedtaget af Folketinget. Det må iden forbindelse også ud fra mere generelle politiske hensyn anses for mest rigtigt,at Folketinget også inddrages ved spørgsmål om ændringer i loven.Endvidere taler reguleringstekniske forhold for fortsat at bruge lovændringer, bl.a.henset til den samlede regulering, som loven om Tøndermarsken er udtryk for.
Side 13/45
3
Status på tilstanden i TøndermarskenI bemærkningerne til ændringen af tøndermarskloven i 1994 angav miljø- og ener-giministeren, at ministeriet ville udarbejde en ny redegørelse på baggrund af ud-viklingen frem til 1999. RedegørelsenRedegørelse 1999blev udsendt i 2000.Denne redegørelse beskriver udviklingen frem til 1999 navnlig vedr. naturforhol-dene og den landbrugsmæssige benyttelse indenfor lovens område.Der redegøres for marskens dannelse og den kulturhistoriske udvikling, naturfor-holdene, den landbrugsmæssige arealanvendelse, driften af bevandingssystemet,jagten, myndighedsforholdene, Det rådgivende Udvalg, naturforvaltningsinitiati-ver, økonomi og erstatninger samt formidling.På grundlag af gennemgangen af udviklingen i området foretages i redegørelsenen bedømmelse af behovet for nye initiativer i Tøndermarsken, der kan sikre enbalance mellem beskyttelse og benyttelse.
3.1 Redegørelsen fra 2000 om Tøndermarsken
3.1.1 Status på de kulturhistoriske interesser i TøndermarskenIRedegørelse 1999blev der peget på, at tøndermarskloven i forhold til de land-skabelige og kulturhistoriske interesser i mange henseender har fungeret godt, oglandmændene har levet op til de forpligtelser, der følger af loven med bl.a. følgen-de resultater:”Der er sikret en bevarelse af det kulturskabte, åbne landskab med diger, kana-ler, fenner adskilt af skelgrøfter, stemmeværker samt spredte gårde.Der er gennemført en omfattende jordfordeling, hvor græsningsarealerne ersamlet og landbrugsejendomme samtidig har fået en bedre arrondering.Der er gennemført en retablering og udbygning af bevandingssystemet.Den fortsatte drift af bevandingssystemet er sikret og vandstanden i bevan-dingssystemet er på udvalgte målestationer som i 1986 stadig målt til at væremellem 20 og 40 cm over den regulativmæssige maksimumsgrænse.Oppløjning af græsarealer er ophørt.Der er sikret en fortsat afgræsning.Der er sket en regulering af nybyggeri og væsentlige om- og tilbygninger.Digelag og kogsbestyrelser varetager fortsat driften af bevandingssystemet ogforestår vedligeholdelsen af kanaler, grøfter m.v.Ved retableringen af skelgrøfterne og genskabelse af fugtige overgangszonermellem grøfter og græsningsarealer i forbindelse med grøfternes hegnings-funktion er der skabt naturværdier, som giver bedre levevilkår for bl.a. ande-fugle”.
3.1.2 Status på de naturmæssige interesser i TøndermarskenIRedegørelse 1999konstateres, at”Ved retableringen af skelgrøfterne og genskabelse af fugtige overgangszonermellem grøfter og græsningsarealer i forbindelse med grøfternes hegnings-funktion er der skabt naturværdier, som giver bedre levevilkår for bl.a. ande-fugle.Der er gravet et stort antal vandhuller, som kan fungere som levesteder forpadder og sortterner.
Side 14/45
Der er gennemført ret omfattende naturgenopretningsarbejder i Magisterkog,som har medført en øget bestand af andefugle i dette område”.
Det konstateres imidlertid også, at der er behov for at finde løsninger på proble-merne vedrørende de naturmæssige værdier. Navnlig nedgangen i bestandene afynglende vadefugle.IRedegørelse 1999peges således på, at bestanden af ynglende vibepar i Tønder-marskens ydre koge fra 1979 til 1981 faldt fra ca. 1.100 par til ca. 800 par. I nogleregnfulde år derefter steg antallet af ynglepar kraftigt til ca. 1.600 par i 1983. Ef-terfølgende gik vibebestanden i perioden 1984 og frem til lovens ikrafttræden i1988 ned fra ca. 1.600 til ca. 350 ynglepar. Der har siden været både positive ognegative udsving, generelt er nedgangen dog siden fortsat. I 1999 var der ca. 120ynglepar.Det konstateres også, at stor kobbersneppe og rødben ligeledes er gået stærkt til-bage samt, at brushane og dobbeltbekkasin helt er forsvundet. Som årsagerne tiltilbagegangene angives:Udtørringen af de vedvarende græsarealer som følge af vedligeholdelse afgrøblerender og afstrømning af overfladevand til det retablerede grøfte- ogkanalsystem.Afvandingen i vinterhalvåret gennem det retablerede grøfte- og kanalsystem.En korterevarende, negativ effekt af indgrebene i forbindelse med istandsæt-telse af bevandingssystemet.Gødskningen i forårsmånederne.Et stort antal græssende husdyrs nedtrampning af æg og unger på de vedva-rende græsarealer.Større prædation fra ræve, krager, måger og rovfugle.
IRedegørelse 1999noteres endvidere, at de største fald i bestandene af ynglendevadefugle skete fra 1986 til 1987, og det vurderes, at en væsentlig årsag til detpludselige fald formentlig var en isvinter og et meget nedbørsfattigt forår. Derfulgte derefter en række yderligere nedbørsfattige forår, der bidrog til at fastholdeden negative udvikling. Hertil kommer, at renoveringen af bevandingssystemet i1989-95, der havde til formål at sikre en effektiv bevanding i sommerhalvåret mu-ligvis havde den afledte virkning, at de ydre koge blev mere effektivt drænet i vin-terhalvåret. Dette har sammen med en effektiv overfladedræning fra grøblerenderført til, at græsarealerne tørrer hurtigt ud om foråret. Indpumpningen af vand i sy-stemet fra slutningen af april sker som regel for sent og til et for lavt niveau til atbidrage til en tilstrækkelig fugtighed på arealerne i forårsmånederne. Dette er til-fældet, selv om de regulativmæssige forhold er overholdt. Endelig skete der i disseår tab af arealer med vedvarende græs som følge af oppløjning og dræning.Er forholdene tørre fra starten af ynglesæsonen, det vil sige fra marts til midten afapril, medfører det, at færre ynglepar etablerer territorium. Vandpytter, som tør-rer langsomt ud om foråret, er ideelle til fødesøgning for viberne og deres unger.En hurtig udtørring i løbet af rugetiden fra april til maj betyder en ringere føde-mængde for ungerne. Det kan reducere ynglesuccesen, så færre unger kommer påvingerne.Prædation fra ræv, rovfugle krager m.fl. angives som en anden hovedårsag til be-standsnedgangene iRedegørelse 1999.
Side 15/45
3.1.3 Udviklingen i antallet af fugle 1975 - 2009Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet udgav i 2010 rapportenFR7788, som indeholder en omfattende beskrivelse og oversigt over udviklingen ifuglenes antal i Tøndermarsken og Margrethe Kog, samt driften af området overen 35-årig periode. Derudover beskriver rapporten resultaterne af forskningspro-jekter i Tøndermarsken, som har haft til formål at undersøge, hvorfor udvalgtefuglearter er gået tilbage i antal.AfFR778fremgår, at ynglefuglebestandene i Tøndermarsken har været overvågetsiden 1975. Det overordnede formål med overvågningen af ynglefuglene i Tøn-dermarsken, som DMU og andre har udført siden 1975, har været at følge udvik-lingen i områdets fuglebestande. Siden udgivelsen afRedegørelse 1999har over-vågningen omfattet særligt udvalgte arter (arter på EF-fuglebeskyttelses-direktivets Bilag 1) samt været målrettet mod at følge op på arter, der specifikt om-tales i de naturkvalitetsmålsætninger,Redegørelse 1999opstillede. Der er ikke op-stillet tilsvarende målsætninger for fuglebestandene i Margrethe Kog ogSaltvandssøen, men DMU overvåger de samme arter med de samme metoder, bl.a.fordi individer af arterne i et vist omfang kan tænkes at veksle mellem de to nabo-områder. Overvågning af kun det ene område vil således gøre det vanskeligt at ud-rede betydningen af sådanne flytninger af ynglefugle mellem områderne.Overvågning af ynglefuglene i Tøndermarskens ydre koge og Margrethe Kog byg-ger på en udvidet metode i forhold til den øvrige ynglefugleovervågning i Vade-havsområdet, der er beskrevet for det trilaterale vadehavssamarbejde9. Ynglefug-lene overvåges primært gennem 3 årlige kortlægninger på fenneniveau. Optællin-gerne gennemføres inden for perioderne 15.-24. april, 3.-10. maj og 18.-28. maj.Derudover gennemgås området 1-2 gange primo/medio juni for at kortlægge he-dehøg og sortterne.Ved optællingerne kortlægges:Arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I herunder sortterneArter som indgår i udpegningsgrundlaget for Tøndermarsken som yngle-fugleArter som er nævnt i Skov- og Naturstyrelsens målsætninger for områdetsom engfugle (vibe, stor kobbersneppe, rødben og brushane) samt allesvømmeandearter (Skov- og Naturstyrelsen 2000).Øvrige arter som indgår i det trilaterale vadehavssamarbejdes overvågningaf ynglefugle
Bestandsudviklingen for vibe, stor kobbersneppe, rødben og brushane samt sort-terne i beskyttelsesområdet for tøndermarskloven samlet (TM-området) og fordeltpå ydre koge, Rudbøl Sø og Magisterkog samt Hasberg Sø (se figur 1) og Margre-the Kog Syd (MK-fredningsområdet) er vist på figur 3, 4, 5, 6 og 7 (data fra Clau-sen og Kahlert 2010 i FR778).
8
Clausen, P. & Kahlert, J. (red.) 2010: Ynglefugle i Tøndermarsken og Margrethe Kog 1975-2009. En analyse af udviklingen i fuglenes antal og fordeling med anbefalinger til forvaltningstil-tag. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 206 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 778.Direkte citater fraFR778er indeholdt i anførselstegn.
Danmark, Tyskland og Holland har i det trilaterale samarbejde om Vadehavet udarbejdet fællesretningslinjer for overvågning af naturforholdene i Vadehavsområdet.9
Side 16/45
VibeSet over hele årrækken har bestanden af viber været jævnt stigende siden1970’erne i MK-fredningsområdet. I TM-beskyttelsesområdet steg bestanden framidten af 1970’erne til midten af 1980’erne, hvorefter bestanden har været i tilba-gegang. Bestanden på 149 par i 2009 udgør kun 15% af det målsatte antal for YdreKoge (middel 1978-88 er 989 par; 95% konfidensgrænser 716-1261 par). Tilsva-rende udgør bestandene optalt ved Rudbøl Sø og Magisterkogen samt Hasberg Søi 2000’erne samlet kun omkring 20% af bestandene, der var i disse områder i1980’erne.DMU vurderer iFR778,at målsætningen iRedegørelse 1999for arten indenfortøndermarsklovens beskyttelsesområde ikke er opfyldt.
Figur 3. Udviklingen i ynglebestanden af vibe i Tøndermarsken og MargretheKog Syd 1975-2009 (fra Clausen & Kahlert 2010).Stor kobbersneppeSet over hele årrækken (1973-2009) har bestanden af stor kobbersneppe væretjævnt stigende i MK-fredningsområdet. I ydre koge mere end fordobledes bestan-den fra midten af 1970’erne til midten af 1980’erne, hvorefter den har været fal-dende og i dag ligger på niveauet i 1970’erne.Bestanden på 71 par i 2009 er markant færre par end målsætningen i Redegørelse1999 for området (middel 1978-88 er 130 par; 95% konfidensgrænser 106-155par). Udviklingen ved Rudbøl Sø og Magisterkogen samt Hasberg Sø har de sene-ste år været usikker på grund af ekstensiv overvågning, men for begge områder erde nyere tal generelt lavere end i 1980’erne, hvor der henholdsvis ynglede mellem8 og 14 par ved Rudbøl Sø og Magisterkogen og mellem 1 og 5 par ved Hasberg Sø.Data indikerer således en udvikling, der er sammenlignelig med den fra de ydrekoge.
Side 17/45
Figur 4. Udviklingen i ynglebestanden af stor kobbersneppe i Tøndermarsken ogMargrethe Kog 1975-2009 (fra Clausen & Kahlert 2010).DMU vurderer iFR778,at målsætningen iRedegørelse 1999for arten indenfortøndermarsklovens beskyttelsesområde ikke er opfyldt.Det samlede antal ynglende stor kobbersneppe indenfor beskyttelsesområdet og iMargrethe Kog er i dag dog større end bestanden forud for de kraftige stigninger iperioden umiddelbart efter 1978.RødbenSet over hele årrækken var bestanden af rødben i MK-fredningsområdet størstforud for bygningen af det fremskudte dige i 1981, hvorefter antallet har været fal-dende. I TM-beskyttelsesområdet steg bestanden fra 1970’erne til midten af1980’erne, hvorefter den er reduceret til under en tredjedel. Den aktuelle bestandpå 41 i ydre koge i 2009 er markant færre par end målsætningen i Redegørelse1999 for området (middel 1978-88 er 158 par; 95% konfidensgrænser 127-189par). Udviklingen i Rudbøl Sø og Magisterkogen de seneste år er usikker på grundaf ekstensiv overvågning i de senere år, men de nyeste antal fra første halvdel af2000’erne udgør rundt regnet halvdelen af antallet af par, der gennemsnitligt yng-lede i 1980’erne.DMU vurderer iFR778,at målsætningen iRedegørelse 1999for arten indenfortøndermarsklovens beskyttelsesområde ikke er opfyldt.
Side 18/45
Figur 5. Udviklingen i ynglebestanden af rødben i Tøndermarsken og MargretheKog Syd 1975-2009 (fra Clausen & Kahlert 2010).Det bemærkes, at de store forekomster i MK-fredningsområdet før 1981 var på for-landsarealerne inden færdiggørelsen af det fremskudte dige.BrushaneBestanden af brushøns kan variere meget fra år til år, og det var også tilfældet ibåde MK-fredningsområdet, hvor der blev registreret mellem 1 og 35 par fra 1975til 1995, og TM-beskyttelsesområdet, hvor der blev optalt mellem 3 og 52 par fra1977 til 1998. Arten er ikke truffet sikkert ynglende siden 1998. Ved Rudbøl Sø ogMagisterkogen blev de sidste ynglefugle (1 par) optalt i 1997 og ved Hasberg Sø (4par). I Tøndermarskens ydre koge blev sidste ynglefund registreret i 1994.DMU vurderer iFR778således, at målsætningen for arten iRedegørelse 1999(middel 1978-88 er 24 par; 95% konfidensgrænser 20-29 par) ikke er opfyldt.Naturstyrelsen finder i tilknytning hertil, at bestandsudviklingen i beskyttelsesom-rådet og Margrethe Kog har været overvejende synkrone, og årsagen til brusha-nens forsvinden fra området kan derfor ikke kun relateres til forringelser i Tøn-dermarsken alene.Udviklingen i Tøndermarskområdet er parallel med udviklingen i resten af landet.Bestanden på landsbasis udgjorde i 2008 65 ynglehunner, hvoraf de 40 var påTipperne (Clausen & Kahlert 2010).
Side 19/45
Figur 6. Udviklingen i ynglebestanden af brushane i Tøndermarsken og Margre-the Kog Syd 1975-2009 (fra Clausen & Kahlert 2010).SortterneI Tøndermarsken har de fleste sortterner førhen ynglet i de ydre koge, hvor der i2000-2005 ynglede mellem 1 og 21 par. Der er ikke truffet ynglende sortterner i deydre koge med sikkerhed siden 2005, således heller ikke i 2009.Ved Rudbøl Sø og Magisterkogen har sortterne ynglet to år inden for det sidste ti-år, med 8 par i 2004 og 18-20 par i 2008. Ved Hasberg Sø har der ynglet mellem 3og 17 par i 9 af årene 2000-2009. Der var ingen ynglepar i området i 2008, men 8par i 2009. I Margrethe Kog fredningsområdet ynglede der 2 par i 1985 og 6 par i1986, og der er ikke registreret ynglepar her siden. Set over hele årrækken lå be-standen i Tøndermarsken mellem 25 og 106 par i 1970’erne og mellem 59 og 105par først i 1980’erne, hvorefter den faldt til 12 par i 1989. Herefter steg bestandenjævnt til 49 par i 1996 og har siden da været faldende frem mod 2005, hvor denforsvandt fra området.IRedegørelse 1999opstilledes flg. kvalitetsmålsætninger for arten: I de Ydre Kogeskal”Antallet af ynglende … sortterner i lovområdet opretholdes på det niveau,det efter en forudgående stigning havde i midten af 1990’erne.”DMU tolker målsætningen som 49 par (jf. ovenfor). Da arten er forsvundet fra del-området er målsætningen ikke opfyldt (Clausen & Kahlert 2010).
Side 20/45
Figur 7. Udviklingen i ynglebestanden af sortterne i Tøndermarsken og Margre-the Kog Syd1975-2009 (fra Clausen & Kahlert 2010).
3.1.4 Status for Tøndermarskens ynglefugle 2010En vurdering af målsætningsopfyldelsen for ynglefuglebestandene er senest givet iFR778(Clausen & Kahlert 2010) med data op til 2009 (afsn. 3.1.3).Status er i forbindelse med den aktuelle redegørelse opdateret til 2010 (Tabel 1).Det fremgår, at status i forhold tilRedegørelse 1999ogFR778i det store og hele eruændret. MVJ-ordningerne førte dog til, at tilbagegangene blev standset og hist ogher kunne der spores mindre fremgange for de ynglende vadefugle.Generelt opfylder de aktuelle bestande af ynglende vadefugle dog ikke målsætnin-gerne, jf. Tabel 1, mens andefuglene for de flestes vedkommende opfylder målsæt-ningerne.DMU vurderer dog, at det for flere arter ikke er urealistisk at opnå målsætninger-ne for vadefuglene, men det kræver at man genskaber forhold, der ligner dem, dervar til stede i starten af 1980’erne, herunder at man kompenserer for, at en del afden ”uberørte” eng i mellemtiden har været drænet eller dyrket. Det vil givetvisogså kræve en vedholdende og systematisk indsats at holde rævebestanden på etlavt niveau.Når bestandene af ynglede vadefugle af forskellige grunde er lav, spiller truslernefra ræve og fugle (prædation) en større rolle, fordi ynglefuglene ikke kan danne eteffektivt "luftforsvar" mod ræve, krager, måger og rovfugle. Dette mindsker yderli-gere ynglesuccesen. Erfaringer fra Slesvig-Holsten viser, at prædationen kan havemeget stor betydning. Dette skal sammenholdes med, at rævebestanden i Tøn-dermarsken er gået kraftigt frem siden begyndelsen af 1980erne. Rævebestandenvar dengang stærkt reduceret i forbindelse med rabiesbekæmpelse. Under sidsterabieskampagne i 1978 – 1982 vurderer DMU, at rævebestanden i Sønderjylland
Side 21/45
blev reduceret til under 20 % af niveauet før kampagnen med en hurtig regenere-ring indenfor en kort årrække (Bregnballe m.fl. 2002).De ynglende vadefugle i de ydre koge er karakteriseret ved at have en relativ højlevealder, mens de lægger relativt få æg. Over en kort tidsperiode vil sådanne artertypisk være mere følsomme over for ændringer i de voksne fugles overlevelse endfor udsving i antallet af unger, de får på vingerne.Tabel 1. Målsætning, status 2010 og vurdering af målopfyldelse over ynglefugle-arter i ydre koge for hvilke, der blev fastlagt målsætninger i Redegørelse 1999(Kahlert m.fl. 2011, Bilag 2).ArtMålsætningAktuel status 2010MålopfyldelseBrushane*)24 par0 parNej**)Sortterne36-46 par0 parNej*)Strandskade80 par28 parNej*)Vibe989 par154 parNej*)Dobbeltbekkasin41 par3 parNej*)Stor kobbersneppe130 par109 parNej*)Rødben158 par67 parNejKnopsvane**)1-3 par9 parJaGrågås**)0-4 par0 parJa**)+)Gravand3-9 par1 parUsikker**)Gråand117-144 par174 parJa**)Krikand0-1 par1 parJa**)+)Atlingand12-53 par30 parUsikker**)Knarand1-14 par26 parJa**)+)Skeand4-32 par1 parUsikker**)Troldand15-49 par6 parNej*) Målsætning relaterer sig til gennemsnittet for perioden 1978-1988.**) Målsætning relaterer sig til niveauet i midten af 1990’erne – tolket som 1993-1997 (seClausen & Kahlert 2010).+) Arterne varierer meget i antal fra år til år og har typisk ligget i den lavere ende af inter-vallet for målsætningen – derfor usikkerhed om målopfyldelse.
Det betyder, at hvis det især var de voksne fugle, som var genstand for prædatio-nen, ville man typisk få en hurtig respons i antallet af vadefugle i de ydre koge,hvilket altså ikke var tilfældet. En vedholdende høj prædation af æg og unger vildog over en længere årrække påvirke vadefuglenes antal negativt, idet rekrutterin-gen af nye individer vil aftage. Tidsserieanalyserne tyder på, at det er denne meka-nisme, der er den dominerende hos ynglende vadefugle, hvilket også støttes af re-sultaterne fra mærkninger af viber i Tøndermarsken (Clausen & Kahlert 2010).I forhold til målsætningerne iRedegørelse 1999konstaterer DMU imidlertid også,at store forekomster af ynglende vadefugle ikke har været en tilfældighed, idet dis-se har været til stede over en længere årrække. Meget tyder på, at de store fore-komster i de ydre koge er et resultat af, at flere faktorer i omgivelserne (iperioden1978 – 1988,Naturstyrelsens bemærkning)har været gunstige for ynglefuglene:”Små bestande af prædatorer (især ræv men højst sandsynligt også grævling,rov- og kragefugle) med reduceret dødelighed til følge for engfuglene samt de-res æg og unger (Clausen m.fl. 2005, Clausen & Kahlert 2010).En nedbørsmængde i maj og juni over middel i de fleste af årene (7 ud af 11 år),der formentlig har givet gode fourageringsmuligheder for vadefuglenes ungerog dermed høj overlevelse.Et stort areal med græs, der ikke tidligere har været drænet eller dyrket.
Side 22/45
Et grøblerendesystem, der formentlig havde en mindre grad af vedligeholdelse,således at overfladedræningen var mindre effektiv (Rasmussen & Laursen2000)”.
DMU vurderer i forlængelse heraf, at det for flere arter ikke er urealistisk at opnåmålsætningerne, men at det kræver at man genskaber forhold, der ligner dem, dervar til stede i starten af 1980’erne, herunder, at man kompenserer for, at en del afden ”uberørte” eng i mellemtiden har været drænet eller dyrket med markant lave-re fugletætheder til følge. Det kan formentlig til en vis grad gøres ved at holde fen-ner med en sådan forhistorie mere fugtige.DMU vurderer også, at det vil kræve en vedholdende og systematisk indsats atholde rævebestanden på et lavt niveau. Det er sandsynligvis afgørende for de fle-ste arter, at man trods en geografisk begrænset rævebekæmpelse i praksis bliver istand til at holde rævebestanden på et lavt niveau, og at andre prædatorer ikkemodvirker effekterne af rævebekæmpelsen.For de arter, som er forsvundet eller næsten forsvundet (brushøne, sortterne ogdobbeltbekkasin), bliver det sandsynligvis vanskeligt at opfylde målsætningerne,fordi det kræver, at der på andre lokaliteter er et overskud af fugle, der tiltrækkesaf Tøndermarsken, eller at eksisterende forekomster på andre lokaliteter flytter tilTøndermarsken. Man er således i høj grad afhængig af forvaltningen på andre lo-kaliteter.
3.1.5 Udviklingen i fugle i resten af TøndermarskenUdviklingen i ynglefuglebestandene i den øvrige del af Tøndermarskområdet Mar-grethe Kog, Rudbøl Sø, Magisterkog samt Hasberg Sø fremgår afFR778og for de5 vigtigste arter fremgår udviklingen af figur 3 – 7.Margrethe Kog drives af Fødevareministeriet efter anbefalinger fra DMU og Na-turstyrelsen med henblik på at tilvejebringe de bedst mulige forhold bl.a. for yng-lefuglene. Arealerne gødskes ikke, og kreaturer m.v. udbindes først efter 15. maj.Det fremgår, at vibe, stor kobbersneppe og rødben siden 1990 har haft stabileog/eller svagt stigende bestande frem mod 2009, mens brushane og sortterne somtidligere nævnt helt er forsvundet også fra Margrethe Kog.Sorternen yngler nu kun i Hasberg Sø og visse år fåtalligt i Magisterkog.Tøndermarskens indre koge overvåges ikke med samme intensitet som de ydrekoge og Margrethe Kog, og optælles i forbindelse med en kortlægning hvert 5 år –senest i 2006. I et notat til Naturstyrelsen (Clausen 2010) opgøres udviklingen så-ledes:Tabel 2. Udvikling i bestanden af ynglende vibe, stor kobbersneppe og rødben iTøndermarskens indre koge 1996 – 2006.ArtVibeStor kobbersneppeRødben19963163232001216012200618009
Opgørelsen dækker indre koge inkl. Rudbøl Sø, Magisterkog og Hasberg Sø.
3.1.6 Udviklingen i antallet af ræve og andre rovpattedyrPå baggrund af en konstatering af at udviklingen i Tøndermarskens bestande afynglende vadefugle og rævenes antal i de ydre koge på mange måder var modsatrettede, analyseres de bagvedliggende årsagssammenhænge herfor i DMU’s FagligRapport nr. 778 (Clausen & Kahlert 2010).Det fremgår bl.a. (figur 8), at rævebestanden – udtrykt ved jagtudbyttet i TønderKommune – har været 5 – 6 gange større i de senere år i forhold til begyndelsen af
Side 23/45
1980’erne, hvor der blev foretaget gasning af ræv i et 100 km bredt bælte på beggesider af den dansk-tyske grænse. DMU vurderer i 2002 (Bregnballe m.fl. 2002), atrævebestanden i Sønderjylland under sidste rabieskampagne i 1978 – 1982 blevreduceret til under 20 % af niveauet før kampagnen med en hurtig regenereringindenfor en kort årrække, hvilket også fremgår af figur 8.På baggrund af tidsserieanalyser over sammenhængen mellem ynglefuglebestan-dene i Tøndermarsken og rævetætheden finder DMU, at rævebestandens størrelsehar påvirket ynglefuglebestandene i perioden siden 1975, og herunder at vedva-rende høje ræveforekomster har en signifikant negativ påvirkning af bestandene.Ikke bare vadefuglene, men også andefuglearter som skeand og atlingand.
Figur 8. Rævebestandens udvikling i omegnen af ydre koge, dvs. Ny TønderKommune, i perioden 1975-2009. Tendenslinien er beregnet som et glidendegennemsnit over de fire foregående år (se Clausen & Kahlert 2010).Sammenfattende konkluderer DMU iFR778,at ræven nu forekommer med entæthed, der er sammenlignelig med, hvad den var i 1950’erne, efter at rævenes an-tal i en periode på omkring 30 år gentagne gange har været markant reduceretsom følge af sygdomsudbrud og bekæmpelse. Ræven er det hyppigst forekom-mende rovpattedyr i området. Udviklingen for mårdyrbestandene er mere usikker.Det formodes, at:”ilder og lækat har været i tilbagegang siden 1950’erne,husmår havde en opblomstring i antal sidst i 1970’erne og først i 1980’erne,formentlig som respons på at rævebestanden var lav, men husmår i dagsandsynligvis har en bestand, der er sammenlignelig med, hvad den var førrævebekæmpelsen,grævling, der næsten uddøde under rævebekæmpelsen i Sønderjylland, for-modes at have en langsomt stigende bestand, der dog næppe er så stor, somden var i 1950’erneden invasive art mink, der ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark, er ifremgang i Sønderjylland, men vi har ikke evidens for at arten forekommer ilokalområdet”.
Side 24/45
Set over den 35 årige periode, hvor både fuglenes og rovpattedyrenes antalsudvik-ling er kendt, konkluderer DMU yderligere, at der ingen tvivl er om, at der i dag erflere rovpattedyr (især ræv og grævling), end der var i midten af 1970’erne.Mårhund udgør en ny, potentiel trussel for ynglefuglene i Tøndermarsken, og in-den for de seneste år er den flere gange set i Margrethe Kog og resten af Tønder-marskområdet.
3.1.7 Udviklingen i bevandingssystemets vandstandsforholdIRedegørelse 198610betegnes bevandingssystemet i Gl. og Ny Frederikskog ogRudbøl Kog som stort set optimalt anlagt under de givne forhold (områdets topo-grafi, geografi samt grøfte- og skelplacering), og det blev på det tidspunkt vurderetat pumper og forsyningskanaler stort set benyttes fuldt ud som det oprindeligtblev planlagt, hvilket betyder bevandingssystemet sikrer, at stort set hele områdeti de ydre koge kan bevandes.IRedegørelse 1986nævnes også, at specielt i Gl. Frederikskog, men også i mindreområder andre steder i de ydre koge er kanalsystemet indrettet sådan, at mangemarker er afhængig af oprensningstilstanden i private grøfter over naboarealer.Mangelfuld oprensning i disse områder er årsagen til at regulativets krav om o,5m’s afvandingsdybde i sommertiden ikke er opfyldt.IRedegørelse 1999konstateres, at bevandingen fuldt ud lever op til forpligtigel-serne i henhold til tøndermarskloven, idet vandløbsmyndighedens tilsyn viser, atdigelaget har påbegyndt bevandingen i perioden 1992-1998 mellem den 4. og 20.april, og vandstanden de fleste steder når op på sommerhalvårsniveauet i løbet af1-2 uger. I dele af Gl. Frederikskog kan det dog tage lidt under en måned, før vand-standen når dette niveau.De vandstande, der er målt viser, at vandstandene flere steder har stået henholds-vis 20-40 cm (Gl. Frederikskog) og 30-40 cm (Ny Frederikskog) højere end regu-lativet foreskriver. Analyserne af DMU’s vandstandsmålinger på 18 udvalgte ste-der viser, at vandstandene oftest ligger ca. 50 cm under højeste terrænkote. Detblev derfor konkluderet, at bevandingsforpligtigelsen fuldt ud respekteres, såledessom den er fastlagt i bemærkningerne til tøndermarskloven.Det er i dag Tønder Kommune, som er vandløbsmyndighed i for bevandings-systemet i Tøndermarsken, og i forbindelse med tilsynet på bevandingen harkommunen ikke konstateret mangler i forhold til bevandingsforpligtigelsen i 2010.For 2011 foreligger det oplyst, at de regulativmæssige forhold for vandstanden isommerhalvåret var overholdt ved tilsyn den 12. april og 9. maj, og tilsynet harderfor ikke givet anledning til bemærkninger i forhold til Digelagets overholdelseaf regulativet.Sammenfattende er det Naturstyrelsens opfattelse, at der ikke er grund til at anta-ge, at vandstandsforholdene i bevandingssystemet har ændret sig væsentligt overde sidste 30 år. De foreskrevne regler for indpumpning, bevanding og vandstands-opnåelse i kanaler og skelgrøfter er overholdt og i overensstemmelse med den hi-storiske praksis, der har været gældende.Det er således Naturstyrelsens opfattelse, at driften af bevandingssystemet ikkekan tillægges indflydelse på de udsving, der har været i antallet af ynglefugle isamme periode.10
I forbindelse med et forslag til fredning af dele af Tøndermarsken fra Danmarks Naturfred-ningsforening i januar 1986 og et samtidigt forslag til folketingsbeslutning fra socialdemokratietfik den daværende Fredningsstyrelse til opgave at udarbejde en redegørelse om de forskelligetekniske, administrative og økonomiske problemer som knytter sig til Tøndermarsken. Redegø-relsen forelå i september 1986.
Side 25/45
4
VirkemidlerI såvelRedegørelse 1999som DMU’s rapportFR778opstilles en række forslag oganbefalinger til virkemidler, som hver for sig og anvendt i sammenhæng kan for-bedre forholdene for ynglefuglene i Tøndermarskens ydre koge.
4.1 Generelt om virkemidler
4.1.1 DMU’s anbefalinger til virkemidler iFR778
(2010)DMU’s rapportFR778som blev udsendt i 2010 indeholder forslag til dels forvalt-ningen af habitatet dels til forvaltningen af rovdyrene i Tøndermarsken (rappor-tens del 4, ”Perspektiver og anbefalinger til forvaltningsindsats”).Med hensyn til forbedring af levestedsforholdene i Tøndermarsken nævner DMU,bl.a.:a) ”Af hensyn til ynglende engfugle i Ydre Koge bør der etableres en driftsform,der sørger for øget fugtighed på flest mulige egnede fenner. Med egnede me-nes, at fennen ikke har en forhistorie med opdyrkning og/eller dræning, og atden har en jordstruktur, der gør, at vandet tilbageholdes i forårsmånederne.b) På vedvarende græsarealer i Ydre Koge, der tidligere har været opdyrketog/eller drænet, bør der gennemføres forsøg med genetablering af grøbleren-der og bevandingshuller samt en driftsform, der sørger for øget fugtighed, forat se om de derved kan blive attraktive for ynglefuglene. Eventuelle eksisteren-de drænrør skal tilstoppes eller fjernes.c) Der bør tilstræbes en senere udbinding af husdyr på fenner i fuglemæssigtværdifulde områder i Ydre Koge, og under hensyntagen til hvilke arter, der øn-skes tilgodeset.d) Der bør tilstræbes en praksis omkring tidspunkt for afpudsning af fenner ifuglemæssigt værdifulde områder (1. juli) i Ydre Koge, der som minimum sva-rer til den praksis, der er anvendt i den hidtidige MVJ-ordning.e) Bevandingen af skelgrøfter bør i en forsøgsperiode iværksættes 15. marts ellersnarest muligt derefter i tilfælde af is for at undersøge, om det kan øge fore-komsterne af de arter af andefugle, der tidligere har haft større forekomster.f) Af hensyn til ynglende engfugle bør der laves et bevandingssystem og genetab-leres grøblerender i de dele af Margrethe Kog Syd, hvor et sådant ikke er tilstede i dag”.For rovdyrene anbefales især 2 forvaltningstiltag med henblik på at forbedre yng-lesuccesen for viber, men formentlig også mange andre arters yngelsucces:g) ”At man i en forsøgsperiode afprøver en mere intensiv bekæmpelse af ræv forat undersøge, om man kan tilvejebringe en selvreproducerende vibebestand,men inden for rammerne af den danske jagtlovgivning og – etiske principper.Indsatsen kan ud fra britiske anbefalinger med rimelighed udføres i MargretheKog – men man kan overveje også at gøre det i en periode i Ydre Koge, for atophjælpe de lokale ynglebestande, der aktuelt forekommer i lave tætheder.Indsatsen i ydre koge skal dog følges op af eller kombineres med habitatfor-bedrende tiltag.h) At man overvejer fjernelse af enkeltstående træer og større buske samt små-skove i Margrethe Kog og Ydre Koge for at reducere antallet af mulige redepla-ceringer for krager, musvåger og andre prædatorer”.Formålet med bekæmpelse af ræv i en periode er også at tilvejebringe større ogtættere bestande af ynglende vadefugle, der efterfølgende kan hjælpe hinanden ikollektiv prædatorafledningsadfærd. Det er dokumenteret i udenlandske undersø-
Side 26/45
gelser, men også lokalt i Margrethe Kog (Olsen 2008), at viberne yngler med stør-re succes i tætte bestande.I forbindelse med ovenstående anbefalinger i forhold til ræven, anbefaler DMUsamtidigt, at uanset hvilke tekniske løsninger man evt. måtte vælge for at reduceretætheden af ræve eller forhindre deres adgang til vitale yngleområder, bør der skeen sideløbende monitering af indsatsens effekter.Naturstyrelsen og Tønder Kommune har i 2010 med udgangspunkt iFR778, Re-degørelse 1999og tøndermarskloven oplistet en række redskaber og virkemidler,som vil medvirke til at forbedre forholdene for engfuglene i Tøndermarskens ydrekoge. Der er alene opereret med virkemidler, som ligger inden for rammerne afeksisterende lovgivning og det gældende regulativ for bevandingssystemet i Tøn-dermarsken.Virkemidlerne omfatter:a) Fjernelse af træer og buskeb) Bekæmpelse af ræve, mårhund og mink.c) Statslige opkøb af arealer.d) Tilsyn og håndhævelse vedrørende hegning.e) Fjernelse af tagrør langs veje og kanalerf) Tidligere indpumpning til bevanding.g) Gengrøbling af tidligere omlagte arealer med henblik på at genskabe detkarakteristiske terræn på fennerne.h) Oprensning af eksisterende vandhuller.i) Nyetablering af vandhuller på tidligere drænede arealer.j) Samling af offentligt ejede og administrerede arealer inden for et sammen-hængende område.
4.1.2 Iværksatte virkemidlerI forlængelse af ovenstående har Naturstyrelsen, Tønder Kommune og Digelagetfor Tøndermarsken hver for sig og i samarbejde gennemført og igangsat en rækketiltag med henblik på at følge op på anbefalingerne iRedegørelse 1999og de sene-ste anbefalinger i FR778 fra DMU (Clausen & Kahlert 2010).Nyt regulativ for BevandingssystemetI forlængelse af anbefalingerne iRedegørelse 1999og ændringen af vandløbsloventrådte et nyt tillægsregulativ for Tøndermarsken i kraft den 1. marts 2005.De foreskrevne vandstande er fastlagt med udgangspunkt i de vandstande, somhar været gældende praksis, og som erfaringsmæssigt sikrer at der kan oprethol-des en vandstand i skelgrøfter og kanaler så husdyr holdes inde på de fenner somskal henligge i vedvarende græs og som skal afgræsses. Generelt foreskriver regu-lativet, at der skal kunne afvandes ned til 50 cm under terræn. Overholdelse af re-gulativet kontrolleres af vandløbsmyndigheden Tønder Kommune, og jf. regulati-vet er der i ydre koge opsat 8 skalapæle i bevandingssystemet.Tillægsregulativet åbner mulighed for, at bevandingen kan indledes allerede den 1.marts med henblik på at opnå de regulativmæssigt fastsatte vandstande inden den25. april, og der er fastsat regler for opretholdelse af en minimumsvandstand påmindst 20 cm i kanaler og skelgrøfter om vinteren.
Side 27/45
Samtidig er der er i regulativet åbnet mulighed for en højere vandstand i hydrolo-gisk sammenhængende områder, hvis der er enighed om det blandt lodsejerne, ogder kan opnås godkendelse hertil efter vandløbsloven. Såfremt vandstandshæv-ningen giver anledning til dannelse af sjapvand eller på anden måde vanskeliggørgræsning eller den særlige forvaltning af marsken, skal vandstandshævningen jf.regulativet godkendes i henhold til tøndermarskloven.Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ)Som opfølgning på anbefalingerne iRedegørelse 1999blev der introduceret enMVJ-ordning i Tøndermarsken i 2002.
Figur 9. Kort der viser fordelingen af fenner der i ynglesæsonen 2011 vil væreomfattet af MVJ-ordningen med ændret afvanding i Tøndermarskens Ydre Koge(kilde FødevareErhverv, Miljøkontoret, Tønder) (Kahlert m.fl. 2011).Ordningen omfattede især en ændret afvanding af fennerne, der blev opnået ved atafspærre afvandingsgrøblernes udløb til skelgrøfterne. Derved tilbageholdes over-fladevand på fennerne. Man tegner for 5-årige perioder under ordningen. I perio-den 2002 - 2007 var op til 747 ha omfattet af MVJ-ordningen, men i løbet af2008, 2009 og 2010 blev der ikke nytegnet til ordningen i samme omfang pga.ændrede økonomiske forudsætninger og udbredt modstand mod ordningen blandtde private lodsejere. I 2010 var 274 ha (figur 9) omfattet af ordningen. Det drejersig overvejende om offentligt ejede arealer og de såkaldte legatjorde, som admini-streres og udlejes af Tønder Kommune. Ordningen er atter udbudt i 2011 således,at det er muligt at søge på alle egnede arealer i Tøndermarsken, der opfylder be-tingelserne for at komme ind under ordningen. I 2009 og 2010 var ordningen be-grænset til et nærmere defineret kerneområde i Gl. og Ny Frederikskog. Ordnin-gen administreres af Fødevareministeriet.
Side 28/45
Øvrige iværksatte virkemidlerInden for den gældende tøndermarsklov og tillægsregulativet fra 2005 er følgendeinitiativer siden 2000 derudover iværksat indenfor det samlede beskyttelsesområ-de:Naturstyrelsen har sikret indpumpning af vand fra Sønderå til engarealer-ne (ca. 20 ha) nord for Hasberg Sø. Arealet, som ejes af Miljøministeriet, eradskilt fra Sønderå af et sommerdige. Engene bliver regelmæssigt over-svømmet om vinteren. Diget beskytter engene mod oversvømmelse ved hø-jere vandstande i Sønderåen i sommerhalvåret. Indpumpningen har isærgavnet sortternen, der har etableret en fast bestand i området.Miljøministeriet overtog i 2003 228 ha eng og rørskov i Magisterkog fraSønderjyllands Amt. Siden har Naturstyrelsen udarbejdet en plejeplan forde statsejede arealer i Magisterkogen og flere arealer er nu lagt ud til af-græsning og etablering af ”blå bånd”11ud til Vidåen til gavn for ynglendeeng- og sumpfugle.Naturstyrelsen har indgået aftale (2010) med Digelaget om tidligere ind-pumpning af vand fra Vidåen til bevandingssystemet fra 1. marts eller såsnart de praktiske forhold tillader det herefter. Den tidligere indpumpninghar til formål, at marsken fremstår vådere og mere attraktiv, når ynglefug-lene ankommer fra overvintringskvartererne.Naturstyrelsen har indgået aftale (2010) om gengrøbling af foreløbigt 40 –45 ha tidligere omlagte og drænede privatejede arealer i Ny og Gl. Frede-rikskog. Gengrøblingen retablerer den oprindelige, varierede overflade-struktur på arealerne, som er mere attraktiv for de ynglende engfugle.Naturstyrelsen har indgået aftale med Digelaget om oprensning og nyetab-lering af bevandingshuller. I forbindelse med den løbende vedligeholdelseaf bevandingssystemet foretages i 2011 og 2012 oprensning og retableringaf 60 – 70 bevandingshuller med henblik på at skabe nye redestedsmulig-heder for sortterne og de ynglende vadefugle i øvrigt.Naturstyrelsen har i 2010 indgået aftale med Digelaget for Tøndermarskenom slåning af rabatter og vejgrøfter for opvækst af tagrør i de kommendeår således, at der sikres frit udsyn for ynglende vadefugle under rugning, ogdet potentielle redestedsareal for ynglefuglene derved udvides.Tønder Kommune fjerner al væsentlig opvækst af vedvegetation i ydre ko-ge. Bl.a. er det store, sammenhængende krat i den sydvestlige del af NyFrederikskog fjernet. Fjernelsen af krat og enkeltstående træer reducererantallet af redestedsmuligheder for krager og musvåger ligesom antallet afderes udkigsposter reduceres.Naturstyrelsen har med tilladelse fra bekendtgørelsen om regulering afskadevoldende vildt fra vinteren 2010/11 iværksat en række pilotaktivitetermed henblik på at nedbringe bestanden af ræv i Tøndermarsken i fuglenesyngletid. Der er nu 33 kunstgrave og 10 fælder i drift i Tøndermarsken(marts 2011). Kunstgravene og fælderne tilses af de lokale jagtforeninger.
Flere af aktiviteterne i Tøndermarskens ydre koge finansieres via RegeringensSærlige Vand- og Naturindsats, og Naturstyrelsen er, som det fremgår, ansvarligfor deres gennemførelse. I alt er der afsat kr. 1,5 mio. til aktiviteterne i Tønder-11
”Blå bånd” betegner overgangen mellem eng og vand som er uden tagrør – dvs. der afgræsses ud tilbredzonen.
Side 29/45
marsken og Margrethe Kog, som også omfatter elektronisk overvågning af ræve-fælder i de ydre koge og Margrethe Kog mhp. et pilotprojekt for en fokuseret regu-lering i vinteren 2010-11 og i rævenes hvalpetid.Pilotprojektet danner udgangspunkt for et egentligt projekt for bekæmpelse af rævi fuglenes yngletid i Tøndermarskens ydre koge, som følges op med overvågning afresultaterne og evaluering i 2015. Overvågningen af rævebekæmpelsesprojektet fi-nansieres af Naturstyrelsen.Derudover har Naturstyrelsen i 2008 i samarbejde med Fødevareministeriet ud-arbejdet en forslag til plejeplan for Margrethe Kog fredningsområdet, og i forlæn-gelse heraf og i overensstemmelse med DMU’s anbefalinger herom iFR778udar-bejdet skitseprojekt for bedre bevanding af den sydlige del af Margrethekog, jf.(Johansson & Kalstrup, bilag 2). Der er afsat midler til gennemførelse af projektetunder Regeringens Særlige Vand- og Naturindsats.Desuden har der via midlerne under Miljøministeriets Engfuglehandlingsplan(Miljøministeriet 2005) været afsat kr. 50.000,- til etablering af 10 kunstgrave forræv i Tøndermarsken med henblik på bedre muligheder for regulering.
4.1.3 Vurdering af de iværksatte virkemidlers effektI forbindelse med denne redegørelse har Naturstyrelsen anmodet DMU om atvurdere effekterne af de tidligere nævnte allerede iværksatte tiltag. Uden at kvanti-ficere alle effekterne på yngelfuglebestande er det overvejende DMU’s opfattelse atde igangsatte tiltag vil have en positiv effekt på Tøndermarskens ynglefugle (Bilag2).Den tidligere indpumpning af vand til skelgrøfterne i bevandingssystemet skabermere attraktive forhold for de ynglende andefugle, da der herved er sikret vand igrøfterne, når andefuglene ankommer fra vinterkvartererne. Den tidligere bevan-ding vil ligeledes skabe mere attraktive kantzoner for engfuglenes fouragering, omend effekten på fødesøgningen af vadefuglenes unger vil være begrænset.Gengrøblingen af fenner vil ligeledes have en positiv effekt på fødesøgningsmulig-hederne for engfuglene, forudsat den bliver udført rigtigt. Tilsvarende for oprens-ning og genetablering af bevandingshuller, der vil have en gavnlig effekt både påvadefugle og andefugle. Udført rigtigt vil retableringerne også kunne gavne sort-terne.DMU finder endvidere, at de positive erfaringer fra MVJ-ordningerne bør videre-føres med henblik på at gøre fennerne mere fugtige og dermed mere attraktive forvibe, stor kobbersneppe og rødben.Fjernelsen af vedvegetation og slåning af rabatter vil også have gavnlige effekter.Dels begrænses rovfuglenes udkigsposter, især sker der en reduktion i rov- og kra-gefugles muligheder for at anlægge rede i Tøndermarsken. DMU peger især påfjernelsen af en sammenhængende bevoksning i den sydvestlige del af Ny Frede-rikskog, hvilket allerede er sket i vinteren 2010/11.Bekæmpelsen af prædatorer er det tiltag sammen med øget fugtighed på engene,som af DMU vurderes at ville have det største potentiale mht. at øge bestandene afynglende engfugle i Tøndermarsken. Ræven anses for at være den væsentligsteprædator, og regulering af ræven i fuglenes yngletid vil med meget stor sandsyn-lighed bidrage til en positiv udvikling, forudsat det ikke modvirkes af de aktuelthøje forekomster af krage- og rovfugle i Tøndermarsken. Som supplement kan enmålrettet regulering af krage i yngletiden og indenfor jagtlovens rammer derforovervejes.Effekterne af en øget rævebekæmpelse evt. i kombination med et øget vanddækkebeskrives under afsnit 4.3.
Side 30/45
4.2 Mulige yderligere virkemidler4.2.1 Kerneområdet i TøndermarskenDMU (Clausen 2007) har med baggrund i rapporten og i samarbejde med Skov-og Naturstyrelsen i foråret 2007 udarbejdet et forslag til et kerneområde, hvor derer behov for en særlig indsats af hensyn til stor kobbersneppe, der siden maj 2006har været rødlistet i kategorien NT (næsten truet) af den internationale naturbe-skyttelsesorganisation, IUCN. Tiltag der tilgodeser stor kobbersneppe, vil derfor-uden forventeligt også være gavnlige for arter som vibe og rødben.Indenfor dette område, anbefaler DMU, at det bør tilstræbes, at flest mulige fen-ner drives engfuglevenligt, dvs. at der sikres fugtighed på engene, at kreaturer ud-bindes sent og med lave tætheder for at reducere problemer med redetramp, at derikke gødskes, og at slet/afpudsning først sker efter fuglenes unger må forventes atvære udfløjne. Med sen udbinding menes at der tidligst sker udbinding af kreatu-rer efter den 15. maj, dvs. i overensstemmelse med de anbefalinger, der aktuelt ergivet i Skov- og Naturstyrelsens Handlingsplan for truede engfugle (Miljøministe-riet 2005).Kerneområdet er udlagt så det udgør en helhed i den centrale del af de Ydre kogeog samtidigt indeholder nogle enkle administrerbare afgrænsninger, bestående afdiger, veje, kanaler og åløb. Kerneområdets udstrækning fremgår af figur 10.
Figur 10. Kort der viser det udpegede kerneområde for ynglende vadefugle i Tøn-dermarskens ydre koge. Området indenfor kerneområdet omfatter et samletfenneareal på 851 ha (svarende til 47% af det samlede fenneareal i kogene, og63% af det vedvarende græsareal i kogene, der er særligt attraktivt for ynglendevadefugle). Kun fenner der i sin helhed ligger indenfor kerneområdet indgår idette (fra Clausen 2007).
Side 31/45
Indenfor kerneområdet ejes/administreres 40 ha af staten12, 234 ha af TønderKommune (legatjorde), 22 ha af Aabenrå Kommune (legatjorde) og 555 ha af pri-vate lodsejere. For sidstnævntes vedkommende er der på kortet sondret imellemom de aktuelt har indgået en MVJ-aftale eller ej.Blandt de ynglende vadefugle inden for de ydre koge, der foretrækker fugtige eng-arealer, er følgende andele kortlagt indenfor kerneområdet i årene 2004-2006:stor kobbersneppe (globalt rødlistet) 99%; rødben 93%, vibe 73% og dobbeltbek-kasin 100%.
4.2.2 Statslig erhvervelse af jord i TøndermarskenEt alternativ til udbetaling af erstatninger er udnyttelse af den statslige forkøbsreteller gennemførelse af en egentlig ekspropriation med hjemmel i naturbeskyttel-sesloven.I forbindelse med den jordfordeling i Tøndermarsken som fulgte af tønder-marskloven jf. § 6, blev der på samtlige ejendomme indenfor området tinglyst enstatslig forkøbsret. I det omfang der sættes jord til salg i marsken har staten såle-des mulighed for at erhverve den udbudte jord.Ifølge Miljøkontoret i Tønder er det dog kun ganske små arealer som udbydeshvert år, næppe mere end 5 – 10 ha.Såfremt der planlægges en indsats mhp. at staten erhverver mere jord i Tønder-marsken, burde denne koncentreres indenfor kerneområdet, men med de udbudtearealstørrelser, kan det tage mange år inden der er samlet et større sammenhæn-gende område. Ifølge opgørelsen i afsnit 4.1.1 ejes 555 ha indenfor kerneområdetaf private lodsejere.FødevareErhverv’s Miljøkontor skønner værdien af jord – som overvejende er fri-jord – til 70. – 90.000 kr./ha for permanente græsarealer og 120.000 kr./ha forjord i omdrift (bilag 3).Såfremt der afsættes midler hertil vil det være muligt at gennemføre en ekspropri-ationsforretning i Tøndermarsken efter de regler der gælder herom. Igen bør ind-satsen koncentreres indenfor kerneområdet(se endvidere afsnit 4.4.2).
Allearealopgørelser i dokumentet er baseret på arealberegninger foretaget i DMUs GIS system,og baseres på digitaliseringer foretaget i ArcView på baggrund af Danmarks Digitale Orthofotos(DDO) taget i foråret 1995. Det samlede mark- og fenneareal indenfor Tøndermarskens Ydrekoge er på denne baggrund opgjort til 1816,1 ha.12
Side 32/45
5
Muligheder for yderligere fredning og beskyttelse i Tønder-marskenDen 16. april 2010 fremsatte (S) forslag til folketingsbeslutning om yderligerefredning og bedre beskyttelse af Tøndermarskens unikke naturværdier (B230).Forslaget blev 1. behandlet den 21. maj 2010 og henvist til behandling i Miljø- ogplanlægningsudvalget. Af udvalgets beretning af 15. september 2010 over behand-lingen af B230 fremgår, at”Udvalget anerkender, at der er behov for yderligerebeskyttelse af Tøndermarskens unikke værdier. ”Udvalget konstaterer derformed tilfredshed at miljøministeren i forbindelse med 1. behandling af forslagettilkendegav at ville undersøge mulighederne for og konsekvenserne af – miljø-mæssigt og økonomisk, bl.a. i forhold til sammenhængende virkemidler - at gen-nemføre tiltag, herunder en eventuel fredning, der sikrer en forbedring af be-skyttelsesniveauet.”Med udgangspunkt i de vigtigste anbefalinger med henblik på at forøge bestands-niveauerne og opnå målsætningerne i Miljø- og EnergiministerietsRedegørelse1999om ”Beskyttelse og benyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken” for de yng-lende vadefugle i Tøndermarsken drejer det sig om ”Mere vand og færre ræve”.Det fremgår af de foregående afsnit og baggrunden herfor er yderligere beskrevet iDMU’s faglige rapportFR778.Naturstyrelsen har i forbindelse med denne redegørelse derfor tilvejebragt et vur-deringsgrundlag for ”Mere vand og færre ræve” i Tøndermarsken med bidrag fraDanmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, det rådgivende ingeniørfirmaJohansson & Kalstrup, Varde og Fødevareministeriets Miljøkontor, Tønder.
5.1 Øget vanddækkeDMU anbefaler, at et øget vanddække skal være etableret i perioden 15. marts til15. juni for at tilgodese hensynet til de ynglende vadefugle mest muligt.Grundlæggende kan vanddækket i Tøndermarsken øges på 2 måder.Via Fødevareministeriets ordning om ændret afvanding (MVJ), hvor afvan-dingsgrøbler blokeres og dermed hindrer afstrømning af overfladevand frafennerne til skelgrøfter og kanaler. Ordningen har været etableret siden 2002,men har siden 2007 haft vigende tilslutning pga. faldende tilskudssatser. Menogså pga. en generel modstand fra de private lodsejere mod at genindtræde iordningen, fordi blokering af afvandingsgrøblerne opfattes som i strid med denoprindelige drift på arealerne i Tøndermarsken. Afvandingsgrøblerne skal af-vande og ikke tilbageholde vand.I stedet kan vandstandsforholdene i det eksisterende bevandingssystem hævessåledes, at vandet løber ind over fennerne via afvandingsgrøblerne. Fordeleneved at skabe mere fugtighed på denne måde er, at det giver en større sikkerhedfor fugtighed på fennerne frem for en MVJ-ordning med ændret afvanding, atden er nemmere at kontrollere, at styringen af vandstand kan ske centralt og atden kan tilrettelægges med henblik på øget vanddække indenfor en nærmereafgrænset periode.
Til brug for denne redegørelse er der jf. overvejelsen ovenfor, foretaget en nærme-re undersøgelse af mulighederne for at optimere vanddækket i Ny og Gl. Frede-rikskog ved hævning af vandstanden i bevandingssystemet (Bilag 2).Undersøgelserne er foretaget med udgangspunkt i, hvad der er det optimale vand-dække for ynglende vadefugle. Der er her taget udgangspunkt i forholdene i Mar-grethe Kog (Fig. 1) som referenceområde, hvor tætheden af ynglende vadefugle ermere end 10 gange højere end i ydre koge, bl.a. fordi her er mere fugtigt. ViaDMU’s registreringer af fugt under den løbende monitering af marskens ynglefug-
Side 33/45
le er fugtighedsforholdene i Margrethe Kog overført til de ydre koge via Den Digi-tale Kortmodel.Analyserne viser, at vanddækket i Margrethe Kog kan opgøres til 24, 9%.Resultaterne af analysen for Ny Frederikskog ses af figur 11 og for Gl. Frederikskogi figur 12.Det viser sig, at ved en ændring af den nuværende indpumpning med en mere dif-ferentieret fastsættelse af vandspejlsniveauer og en ændret styring af indpump-ningen til bevandingssystemet, kan der opnås et betydeligt vanddække i begge ko-ge, som vil nærme sig tilstanden i Margrethe Kog, idet vanddækket i Ny Frede-rikskog kan øges til 17,2% og i Gl. Frederikskog til 24,8% af kogsarealet, således ati alt 240 ha påvirkes direkte.I en supplerende redegørelse (bilag 4) er det direkte påvirkede areal ved en mel-lemløsning svarende til 15% vanddække opgjort til 50 ha.Analyserne af mulighederne for at udnytte bevandingssystemet til at sikre etvanddække, som kan imødekomme DMU’s anbefalinger om mere vand og dermedmuligheden for at understøtte væsentligt større bestande af ynglende engfugle hargivet et positivt resultat. Analyserne viser, at der teknisk er mulighed for med for-holdsvis enkle midler at sikre en væsentlig ændret tilstand på de eksisterende eng-arealer der svarer til en tilstand, som nærmer sig referenceområdet (MargretheKog). Der kan etableres øgede frie vandflader samtidig med, at der sikres større ogsammenhængende sjapzonearealer, som må anses for at være af betydelig værdifor de ynglende engfugle.I den forbindelse skal det pointeres, at udbredelsen af vanddække og sjapzoneare-aler ikke skal opfattes som statisk i perioden med forhøjet vandstand i bevan-dingssystemet.Udbredelsen af vanddække og sjapzoner vil variere med indpumpningsraten, ned-børen og fordampningen, og der vil således være en vis dynamik i udbredelsen afvanddækket og fugtighedsforholdene.
Side 34/45
Figur 11. Potentielt vanddække i Ny Frederikskog marts – juni med optimale forhold forynglende vadefugle. Det vanddækkede område udgør 114,5 ha, svarede til 17,2 % af detsamlede areal af kogen. Gule områder markerer ”sjapvand” (0-6 cm vanddybde), mensblåt er dybere.
Side 35/45
Figur 12. Potentielt vanddække i Gl. Frederikskog marts – juni med optimale forhold forynglende vadefugle. Det vanddækkede område udgør 125,4 ha, svarede til 24,8% af detsamlede areal af kogen. Gule områder markerer ”sjapvand” (0-6 cm vanddybde), mensblåt er dybere.
Analyserne viser ligeledes, at områdets terrænforhold ikke over alt giver mulighedfor at forbedre forholdene efter en ønsketilstand. I praksis vil det således ikke væremuligt at opnå et vanddække på 24,9 % i begge koge.En forhøjelse af vandstanden i bevandingssystemet til det beskrevne niveau vil og-så udløse et behov for afværgeforanstaltninger i forhold til bygninger og veje, ogsom er nærmere beskrevet i afsnit 5.6.
5.2 Bekæmpelse af rævBekæmpelsen af ræv kan indenfor den gældende lovgivning foretages i overens-stemmelse med DMU’s anbefalinger herom således, at det også i fuglenes yngletiddet muligt at foretage regulering af rævebestanden.Reguleringer sker ved at opsøge ræven i kunstgrave og ved indfangning i fælder.Jf. tabel 3 er der behov for en betydelig reduktion i prædationstrykket svarende til89%, hvis målsætningerne for alle arter skal nås under de nuværende forhold.
Side 36/45
5.3 Kombinerede effekter af øget vanddække og bekæmpelse af rævI forbindelse med denne redegørelse har DMU (bilag 1) modelberegnet den teore-tiske bestand af ynglende vibe, stor kobbersneppe og rødben for tre scenarier afvanddække og samtidig beregnet behovet for bekæmpelse af ræv, under den for-udsætning at målsætningerne iht. redegørelsen fra 2000 for bestanden af ynglen-de vibe, stor kobbersneppe og rødben skal opnås (tabel 3).Tabel 3. Målsætninger, gennemsnitlige ynglebestande i perioden 2002 – 2010,potentielle bestandsstørrelser uden rævereduktion samt nødvendige reduktioneri rævebestanden ved skiftende vanddækker for at opnå målsætningerne i Rede-gørelse 1999 (fra DMU 2011).VibeMålsætningRedegørelse 1999(ynglepar)Nuværende bestand (ynglepar)– vanddække er lig 11%Potentiel bestand (ynglepar)ved øgning af vanddække til15%Potentiel bestand (ynglepar)ved øgning af vanddække til27%Behov for rævereduktion (%)ved vanddække 11 %Nødvendig rævereduktion (%)ved vanddække øget til 15 %Nødvendig rævereduktion (%)ved vanddække 27 %969160191StorKobbersneppe13088109Rødben1586072
290Mindst 89Mindst 87Mindst 81
151Mindst 78Mindst 61Ingen
111Mindst 84Mindst 79Mindst 62
Det fremgår, at uanset hvor meget vanddækket øges fra det nuværende kan der ik-ke opnås opfyldelse af målsætningerne uden reduktion af prædationstrykket fraræv, bortset fra ved et vanddække på 27 %, hvor målsætningen for stor kobber-sneppe kan opfyldes uden behov for reduktion i prædationstryk. I alle andre til-fælde af vanddække skal der foruden en øgning af vanddækket ske en reduktion afprædationstrykket på mellem 61 og 89 %, hvis målsætningerne for alle tre arterskal opnås.Både øget vanddække og reduktion af prædationstryk har en gavnlig effekt påstørrelsen af ynglefuglebestandene, men effekten af prædationstryk ser ud til atvære større end effekten af en øgning af vanddækket. F.eks. kan en øgning af præ-dationsbekæmpelsen fra 81 % til 89 % for vibens vedkommende kompensere forbehovet for øget vanddække i forhold til det nuværende, og alligevel kan målsæt-ningen opnås.Det fremgår ligeledes, at målsætningerne for vibe og rødben ikke opnås hverkenved den moderate løsning med et vanddække på 15 % eller ved øgning til det opti-male vanddække på 27 %. Kun ved et vanddække på 27 % kan målsætningen forstor kobbersneppe opnås uden yderligere foranstaltninger.DMU’s analyser viser også, at kan der opnås en reduktion på mindst 89 % i præda-tionen fra ræv, kan målsætningen for alle tre arter opnås uden, at der er behov foryderligere vanddække.
Side 37/45
Reduktionsmålene i prædationstryk fra ræv og effekterne heraf forudsætter natur-ligvis, at der ikke indtræder vikarierende dødsårsager for æg og yngel i rævens fra-vær. Hvorvidt denne forudsætning kan holde, er usikkert, ligesom det er usikkert,om det er muligt at reducere prædationstrykket ned til de beregnede niveauer.Desuden forudsættes, at Tøndermarsken i sin nuværende tilstand f.s.v.a. re-destedsmuligheder og fødesøgningsmuligheder for voksne og unger er i stand til atunderstøtte de målsatte størrelser for bestandene af ynglefugle.Det står således klart, at en øgning af vanddækket ikke kan stå alene. Skal målsæt-ningerne opnås, er der behov for en intensiv bekæmpelse af ræven.Som tidligere nævnt har Naturstyrelsen i samarbejde med de lokale jagtforeningerindledt en egentlig regulering af ræv i Tøndermarsken gennem opstilling af et an-tal kunstgrave for ræv og rævefælder i Tøndermarsken.
5.4 Øvrige virkemidler5.4.1 UdbindingstidspunkterBlandt øvrige virkemidler peger DMU desuden på at en forsinket udbinding afhensyn til viberne, kobbersnepperne og rødbenene. Anbefalingen fra DMU er ud-binding tidligst 15. maj, således som det i dag sker i Margrethe Kog.Hvis fokus/hensynet skal rettes mod stor kobbersneppe, bør udbinding på fennermed kobbersneppe tidligst ske 1. juni. I notat af 2010 (Clausen 2010) redegøresnærmere for hvilke fenner, der kunne være mål for et mere differentieret udbin-dingstidspunkt.Indenfor kerneområdet er der identificeret 117 fenner, der baseret på kortlægnin-gerne af ynglende vadefugle i 2004-2006, havde de største gennemsnitlige tæthe-der af stor kobbersneppe og som samlet udgør 20% af fenne-og markarealet iTøndermarskens ydre koge. I disse kernefenner er det særligt vigtigt at sikre senudbinding af kreaturer – i kombination med de øvrige tiltag - idet det er her de re-lativt sent ynglende store kobbersnepper hyppigst findes.Naturstyrelsen vurderer, at det vil være vanskeligt og ikke hensigtsmæssigt at fast-sætte nærmere regler for en differentieret udbinding, fordi væksten i græsset eruens fra år til år. I stedet bør der gennem frivillige aftaler via samarbejdet i detRådgivende Udvalg for Tøndermarsken søges enighed om retningslinjer for ud-binding af dyr.
5.4.2 GødskningI Redegørelse 1999 omtales gødskning som en trussel dels i forhold til forøgelsenaf græssets vækst dels i forhold til udbringningstidspunktet.Det er Naturstyrelsens opfattelse, at der i dag kun i ringe omfang gødskes i Tøn-dermarskens ydre koge.
5.5 Forholdet til lovgivningenSom DMU fremhæver drejer de vigtigste anbefalinger i forhold til øgede ynglefug-lebestande i Tøndermarsken sig om ”Mere vand og færre ræve”. I den sammen-hæng vurderer Naturstyrelsen, at den relevante lovgivning som omfatter disse for-hold er:TøndermarsklovenVandløbslovenJagt- og vildtforvaltningsloven
Side 38/45
Gennemførelse af projekter med henblik på at øge vandstanden i bevandings-systemet skal vurderes i forhold til de gældende regulativbestemmelser og krævergodkendelse i henhold til vandløbsloven.Projekter skal ligeledes vurderes i forhold til tøndermarsklovens formålsbestem-melser, herunder de kulturhistoriske interesser, og det fremgår af loven (§ 38), atmyndigheden kan dispensere fra flere af bestemmelserne for regulering af areal-anvendelsen (lovens kap. 4), når det ansøgte ikke vil komme i strid med lovensformål, men myndigheden skal i givet fald underrette miljøministeren herom.Ansøgning om gennemførelse af eventuelle konkrete projekter skal indgives tilvandløbsmyndigheden Tønder Kommune, som også er myndighed for tønder-marskloven.Rent teknisk kunne det lade sig gøre at lovgive om øgning af vanddækket. Det vildog forudsætte ændringer af tøndermarskloven, ligesom det vil medføre betydeli-ge erstatningskrav, etableringsomkostninger, udgifter til vedligeholdelse af af-spærringerne og kontrol med deres funktion.Bekæmpelse af ræv kan ske indenfor gældende jagt- og vildtforvaltningslovgiv-ning, og reguleringen i hvalpetiden sker i medfør af tilladelser udstedt i henhold tilbekendtgørelsen om regulering af skadevoldende vildt13.
5.6 Økonomien i de foreslåede virkemidler5.6.1 Øget vanddækkeAnalysen omkring øget vanddække indeholder også et overslag over de udgifter,der er nødvendige for at opgradere pumper, skodder i stem, vejunderføringer mv. ibevandingssystemet for Ny og Gl. Frederikskog således, at de viste vanddækkerkan opnås. Det fremgår, at de samlede etableringsomkostninger løber op i ca. kr.2.950.000,-. Hertil kommer en stigning på ca. kr. 15.000,- pr. år i driftsudgifterprimært til el til øget indpumpning.Desuden vil der være udgifter til afværgeforanstaltninger ved bygninger og huse.Det drejer sig om 18 naboejendomme til Ny Frederikskog, hvor problemerne veden vandstandsstigning omfatter bortledning af ejendommenes spildevand til ned-sivningsanlæg eller ved direkte udledning. Ved en direkte udledning vil en reci-pient med en noget højere vandstand, må der forventes problemer med aflednin-gen. Dette kan afhjælpes ved enten at pumpe spildevandet til recipient eller til ethævet nedsivningsanlæg. Udgifterne til ændret spildevandsafledning for de muligtberørte ejendomme anslås (bilag 4) til at beløbe sig til mellem 1 og 1.5 mio. kr.FødevareErhvervs miljøkontor har opgjort værditabene på de direkte påvirkedearealer til 50.000 kr./ha (bilag 3). Hertil kommer en værdinedgang på tilgrænsen-de arealer på grund af forringede muligheder for drift og afgræsning. Naturstyrel-sen vurderer, at der er tale om arealer i samme størrelsesorden som de direkte på-virkede med et skønnet værditab på 25.000 kr./ha.De faktiske udgifter til etablering af øget vanddække kan først opgøres i forbindel-se med et detailprojekt, som skal behandles efter gældende lovgivning. Erstatnin-ger m.v. vil i givet fald skulle behandles af en taksationskommission.
13
Bekendtgørelse om vildtskader - BEK nr. 259 af 25. marts 2011
Side 39/45
Udgifterne til øget vanddække ved hhv. 27 % og 15 % kan skønsvis herefter opgø-res til:Vanddække 27 %:Etableringsomkostning (pumper og stem):Øgede driftsudgifter over 10 år:Afværgeforanstaltninger:Direkte værditab (240 ha á 50.000):Indirekte værditab (skøn), (240 ha á 25.000):I alt2.950.000150.0001.250.00012.000.0006.000.00022.150.000
Vanddække 15 %:Etableringsomkostning (pumper og stem):Øgede driftsudgifter over 10 år:Afværgeforanstaltninger:Direkte værditab (50 ha á 50.000):Indirekte værditab (skøn), (50 ha á 25.000):I alt2.950.0007.0001.250.0002.500.0001.250.0007.957.000
5.6.2 Øget vanddække ved statslig erhvervelse af jordAlternativt til en model med kompensation af lodsejere for værditab eller i kombi-nation hermed kan overvejes en hel eller delvis statslig erhvervelse af arealer ikerneområdet.Værdien af permanente græsarealer i Tøndermarsken er opgjort til 70.- 90.000kr/ha. Med en fokuseret opkøbsindsats indenfor kerneområdet (figur 9) vil der af-hængig af de midler der afsættes, kunne erhverves ca. 555 ha jord med henblik påat bringe hele kerneområdet i offentligt eje.Et statsligt opkøb af 555 ha i kerneområdet vil udløse en samlet udgift på mellem39 og 50 mio. kr. Hertil kommer som for kompensationsmodellen de samme ud-gifter til opgradering af bevandingssystemet, samt afværgeforanstaltninger. Deskønnede udgifter hertil er vist i nedenstående opstilling.Omkostninger til statsligt opkøb af 555 haEtableringsomkostning (pumper og stem):Øgede driftsudgifter over 10 år:Afværgeforanstaltninger:Opkøb af 555 ha jord á 70. – 90.000 kr/haIndtægter ved forpagtning14(skøn)I alt14
2.950.0007.0001.250.00038.850.000 – 49.950.000-18.000.00025.057.000 – 36.157.000
Nutidsværdi beregnet ud fra en årlig forpagtningsafgift på 3.800 kr/ha/år og med en tilbagediskonte-ringsfaktor på 3 pct. over 10 år
Side 40/45
Efterfølgende også være muligheder for indtægter ved bortforpagtning m.m. Na-turstyrelsen skønner, at det under de nuværende betingelser ville kunne indbringei størrelsesordenen 3.800 kr./ha/år.I stedet for en langvarig statslig opkøbsindsats vil det kunne overvejes at anvendeekspropriation med hjemmel i naturbeskyttelsesloven. Omkostningerne til eks-propriation af arealerne i kerneområdet vil svare til omkostningerne i forbindelsemed en opkøbsstrategi.
5.6.3 Bekæmpelse af rævBekæmpelsen af ræv kan ske indenfor gældende bevillinger og udløser derfor ikkenye udgifter.Rævebekæmpelsen følges op af overvågning inden evaluering i 2015. Udgifterne tilden supplerende overvågning skønnes at ville udgøre 1.5 mio. kr.
5.7 Sammenhængen til Natura 2000 planen for området.Som tidligere nævnt udgør Tøndermarskens ydre koge et delområde af EF-Fuglebeskyttelsesområde F60, som der er udarbejdet forslag til Natura 2000 planfor. I udkastet foreslås behov for etablering af 500 ha vådområde/våd eng af hen-syn til udpegningsgrundlaget. Prædation nævnes også som en trussel.De virkemidler der er beskrevet i denne redegørelse, både de allerede iværksatteog andre mulige virkemidler, forventes alle at kunne bidrage til opfyldelsen af na-tura 2000 planen for F60.I hvilket omfang, der er behov for yderligere tiltag for hele området end de som erbeskrevet her, vil fremgå af den handleplan Tønder Kommune skal udarbejde påbaggrund af den endeligt vedtagne Natura 2000 plan.
Side 41/45
6
AnbefalingerDe store udfordringer i Tøndermarsken handler om mere vand og prædation fraræv. Det har adskillige rapporter dokumenteret, og det bekræftes også i denne re-degørelse.For første gang er den indbyrdes effekt af mere vand og reduktion i prædationstrykblevet påvist. Beregningerne viser helt entydigt, at en regulering af præda-tionstrykket vægter tungere end tilvejebringelsen af mere vand, hvis bestanden afynglende vadefugle i Tøndermarsken skal øges væsentligt.Der er ingen tvivl om, at mere vand gavner fuglene. Der er allerede tilvejebragtmere fugtighed i marsken, men det er afgørende at kontrollere rævebestanden iTøndermarsken i fuglenes yngletid, hvis de igangsatte tiltag skal få en effekt, somstår i forhold til indsatsen.På den baggrund anbefaler Miljøministeriet:1. At den igangværende indsats mod ræv i Tøndermarskområdet fastholdesog styrkes gennem udvikling af samarbejdet med de lokale jagtforeninger.2. At den løbende overvågning af Tøndermarsken fortsættes og suppleres meden monitering af rævebekæmpelsens effekter mhp. en samlet evaluering afudviklingen i 2015.3. At en beslutning om etablering af et mere udbredt vanddække / øget fug-tighed i Tøndermarsken udskydes til evalueringen af udviklingen foreliggeri 2015.4. At der fortsat udbydes en MVJ-ordning med henblik på etablering af ænd-ret afvanding på flere arealer i Tøndermarsken.5. At det gældende regulativ for Tøndermarsken gennem frivillige aftaler sø-ges udnyttet mest muligt, med henblik på at opnå mere vand i marsken in-denfor hensynet til de kulturhistoriske interesser og lovens forpligtigelsertil afgræsning.6. At det gode lokale samarbejde, omkring iværksættelse af tiltag og oprethol-delse af de tiltag, der blev iværksat i 2010 inden for rammerne af den gæl-dende tøndermarsklov og regulativet for Tøndermarsken mellem Natursty-relsen, Tønder Kommune og Digelaget for Tøndermarsken, videreføres.7. At yderligere tiltag afventer den handleplan for Natura 2000 området, somTønder Kommune skal udarbejde på baggrund af den endeligt vedtagneNatura 2000 plan.Anbefalingerne kan gennemføres indenfor rammerne af gældende lovgivning.
Side 42/45
7
SammenfatningLoven om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken trådte i kraft den 15. marts1988. Loven blev vedtaget med henblik på at beskytte det enestående marskland-skab med dets natur- og kulturværdier mod en accelererende opdyrkning og dræ-ning. Forud herfor var bestandene af ynglende vadefugle siden midten af firsernegået markant tilbage efter en kraftig stigning i årene omkring 1980.Loven beskytter ca. 2.500 ha i Tøndermarken, og den er en beskyttelseslov, der isine reguleringer af arealanvendelsen fastlægger en lang række vilkår og krav tilmarskens drift og udseende. Loven svarer med dens indhold og virkemidler såle-des helt til en fredning.I 2000 udsendte Miljø- og Energiministeriet redegørelsen om beskyttelse og be-nyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken. Redegørelsen konstaterer overordnet, atloven i mange henseender har fungeret godt, særligt i forhold til bevarelsen af dekulturhistoriske værdier, og det åbne landskab med sammenhængende arealer ivedvarende græs. Bevandingssystemet er blevet retableret og udbygget og er i fort-sat drift. Oppløjningen af græsarealer er ophørt, og der er sikret en forsat afgræs-ning i området. Men redegørelsen konstaterer også, at det ikke er lykkedes at ven-de nedgangen i bestandene af ynglende vadefugle.I forlængelse af flere overvågningsrapporter offentliggjorde Danmarks Miljøun-dersøgelser i april 2010 rapporten ”Ynglefugle i Tøndermarsken og Margrethe Kog1975 - 2009. En analyse af udviklingen i fuglenes antal og fordeling med anbefa-linger til forvaltningstiltag”. DMU konstaterede, at samlet set klarer de ynglendeandefugle samt sø- og sumpfugle sig generelt godt, mens ynglende engfugle samtkyst- og kolonirugende fugle generelt fortsat klarer sig dårligt.I forhold til DMU’s konklusioner og anbefalinger er den forvaltningsmæssige ud-fordring i Tøndermarsken således knyttet til opretholdelse af en fugtig marsk, en-ten som følge af rigelig forårsnedbør og/eller tilbageholdelse af vand på græsarea-lerne, samt til prædation fra ræv.På baggrund af udviklingen i Tøndermarskens ynglefuglebestande gav miljømini-steren den 15. sept. 2010 tilsagn om, i forbindelse med behandlingen af beslut-ningsforslag B230 i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg at ville undersøgemulighederne for at forbedre beskyttelsesniveauet i Tøndermarsken herunder, omder var behov for udvidet beskyttelse/fredning af Tøndermarsken.I forbindelse med den aktuelle redegørelse er mulighederne for at øge vanddækketi Tøndermarskens ydre koge derfor blevet undersøgt og konsekvensvurderet i for-hold til de ynglende vadefugle.Det er teknisk muligt at udnytte det eksisterende bevandingssystem til at etablereet øget vanddække i Tøndermarskens ydre koge. Afhængigt af den valgte løsningvil medføre det udgifter på mellem 8 og 22 mio. kr.Et øget vanddække vil imidlertid ikke alene kunne føre til opfyldelse af målsætnin-gerne for alle arter.DMU har i forbindelse med denne redegørelse modelberegnet udviklingen i stør-relsen af ynglefuglebestandene for hhv. vibe, rødben og stor kobbersneppe i for-hold til effekten af øget vanddække og reduktioner af rævebestanden.Det viser sig, at den væsentligste parameter for at opnå måltallene for ynglefugle-bestandene er en markant reduktion af rævebestanden frem for et øget vanddæk-ke. Måltallet for vibe er 989 par. Med optimalt vanddække og uændret ræve-bestand vil bestanden kunne øges fra 163 til 316 par. For at opnå 989 par viber vedoptimalt vanddække skal rævebestanden samtidig reduceres med mindst 81 %.Ved uændret vanddække skal rævebestanden reduceres med mindst 89 % for at
Side 43/45
opnå måltallet. Dvs. måltallet for viber kan opnås ved at nedlægge 9 ud af 10 ræveuden ændret vanddække i stedet for 8 ud af 10 med ændret vanddække.For de to andre undersøgte arter rødben og stor kobbersneppe er behovet for ræ-vebekæmpelse noget mindre, fordi de aktuelt har en bestandsstørrelse, som liggertættere på måltallet.Det fremgår også af DMU’s modelberegninger, at vælges en mellemløsning med 15% vanddække medfører dette kun marginale stigninger i ynglebestandene, ogdermed et øget behov for rævebekæmpelse i forhold til den optimale løsning.I redegørelsen påvises således den indbyrdes effekt af mere vand og reduktion iprædationstryk. DMU’s modelberegninger viser entydigt, at prædationstrykketvægter tungere end tilvejebringelsen af mere vand, hvis bestanden af ynglende va-defugle i Tøndermarsken skal øges væsentligt.Det er derfor afgørende, at rævebestanden i Tøndermarsken kontrolleres i fuglenesyngletid, hvis de igangsatte tiltag skal få en effekt, som står i forhold til indsatsen.I en prioritering af den forvaltningsmæssige indsats i Tøndermarsken er dengrundlæggende problemstilling derfor ikke kun et spørgsmål om mere vand i mar-sken og/eller færre ræve. Der skal under alle omstændigheder ske en væsentlig re-duktion i prædationstrykket fra ræven.På baggrund af ovenstående står regulering af prædationstrykket fra ræven somdet væsentligste virkemiddel og med størst cost/benefit til sikring af vadefuglenesynglesucces og fremgang i Tøndermarsken.Bekæmpelsen af ræv foreslås foreløbigt at skulle foretages over en 3 årig periodemed evaluering i 2015, hvorefter der kan tages stilling til behovet for yderligere til-tag som f.eks. øget vanddække.
Side 44/45
8
Referencer / Bilag
8.1 ReferencerBregnballe, T., Asferg, T., Clausager, I., Noer, H., Clausen, P. & Christensen, T.K.2003: Vildtbestande, jagt og jagttider i Danmark 2002. En biologisk vurdering afjagtens bæredygtighed som grundlag for jagttidsrevisionen 2003. Danmarks Mil-jøundersøgelser. 227 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 428. -http://www.dmu.dk/Pub/FR428.pdfClausen, P. 2007. Notat til det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken om kerne-område m.m. i Tøndermarskens ydre koge. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aar-hus Universitet. 8 s.Clausen, P. 2010.Angående ynglebestanden af vadefugle i Tøndermarskens indrekoge. Notat til Skov- og Naturstyrelsen. -Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet.2 s.Clausen, P., Kahlert, J. Hounisen, J.P. og Petersen, I.K. 2005. Tøndermarskensynglefugle 2004. Naturovervågning. - Danmarks Miljøundersøgelser, Arbejdsrap-port fra DMU, nr. 209. 52 sClausen, P., Kahlert, J., Hounisen, J.P., Olsen, K., Bøgebjerg, E. & Kjeldsen, J.P.2007. Tøndermarskens ynglefugle 2005-2006. Naturovervågning. - DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Arbejdsrapport fra DMU, nr. 238. 56 s.Clausen, P. & Kahlert, J. (red.) 2010: Ynglefugle i Tøndermarsken og MargretheKog 1975-2009. En analyse af udviklingen i fuglenes antal og fordeling med anbe-falinger til forvaltningstiltag. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.206 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 778.http://www.dmu.dk/Pub/FR778.pdfDybbro, T. & Iversen, M. 1983. Fuglelokaliteter i Sønderjyllands Amt. Dansk Orni-tologisk Forening, København. 102 s.Ferdinand, L. 1971. Større danske fuglelokaliteter. 1. del. – Dansk OrnitologiskForening, København. 221 s.Laursen, K., Hounisen, J.P., Rasmussen, L.M., Frikke, J., Pihl, S., Kahlert, J., Bak,M. & Amstrup, O. 2009: Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vestfor Tøndermarsken, 1984-2007. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-tet. 78 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 702. -http://www2.dmu.dk/Pub/FR702.pdfMiljøministeriet 1986. Tøndermarsken – en redegørelse om frednings- og land-brugsmæssige spørgsmål m.m. – Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. 213 s.Miljøministeriet 2005. Handlingsplan for truede engfugle. - Miljøministeriet,Skov- og Naturstyrelsen. 48 s. -http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2005/Engfugle.htmMiljøministeriet 2010. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Vadehavet. Natu-ra 2000-område nr. 89. Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøn-dermarsken og Saltvandssøen. 30 s.http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/7EE786FD-E715-47A6-81CA-F22423A41D3A/113164/89_Vadehavet_F60_Vidaaen_og_Tondermarsken.pdfOlsen, K. 2008. Breeding site fidelity of Northern LapwingVanellus vanellusL.:The influence of reproductive experience and physical body condition. - Spe-cialerapport, Biologisk Institut og danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Univer-sitet. 44 s.
Side 45/45
Skov- og Naturstyrelsen 2000. Beskyttelse og benyttelse af de Ydre Koge i Tøn-dermarsken. Redegørelse 1999. - Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energimini-steriet. 191 s.http://www2.sns.dk/udgivelser/2000/toendermarsk/index.htm
8.2 BilagBilag 1. Konsekvenser af en ændret forvaltning i Ydre Koge i Tøndermarsken,Danmarks MiljøundersøgelserBilag 2. Tøndermarsken, ydre koge, arealanalyse, Johansson & Kalstrup A/SBilag 3. FødevareErhvervs vurderingBilag 4. Tøndermarskens ydre koge, arealanalyse. Suppl. bem. Johansson ogKalstrup A/S
NaturstyrelsenHaraldsgade 532100 København Øwww.nst.dk
