MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 665: Danske Regioners "Redegørelse om regionernes prioritering af jordforureningsarbejdet" af 26. april 2001, fra miljøministeen

Regionerne er blevet bedt om at udfylde ovenstående skema med tal, der erindberettet til brug for Depotrådets redegørelse om jordforurening 2009,som blev sendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 1. marts2011. Enkelte tal er skønnede, da de ikke direkte fremgår af regionernesindberetninger. Prisen pr. årsværk er sat til gennemsnitligt 582.000 kr. somi Redegørelse om Jordforurening 2009. Det giver mindre forskydningermellem specialisttunge og mindre specialisttunge opgaver.De enkelte regioners besvarelse og redegørelse for prioriteringen i regionener vedlagt. Dette notat beskriver generelle forhold og kommenterer de stør-ste forskelle mellem regionerne.Hovedpunkter i opgørelsenRegionernes indberetninger afspejler:Jordforureningslovens hovedformål er at forhindre og forebyggeskadelig virkning fra jordforurening på grundvand og menneskerssundhed.Kortlægningen er det nødvendige grundlag for en omkostningsef-fektiv indsats og for forebyggelsen af skader.De fleste borgerserviceopgaver er bundet af retskrav for borgerne.Disse opgaver bandt i 2009 29% af ressourcerne, som ikke kunneanvendes til miljø- og sundhedsprioriterede opgaver.Det forventes, at der inden for de kommende år frigives ressourcerfra kortlægning og borgerservice til de miljø- og sundhedspriorite-rede opgaver, herunder oprydning.Yderligere opprioritering af oprydninger inden for samme samlederamme vil medføre, at oprydninger prioriteres på et ufuldstændigtgrundlag med spild af ressourcer, at byggeri trækkes i langdrag, ogat det bliver vanskeligt at overholde lovens tidsfrister på andre om-råder.Risikoen for skader fra jordforurening kan ofte håndteres billigereog fuldt tilstrækkeligt uden eller kun med delvis oprensning. Risi-kohåndteringen varetages så omkostningseffektivt som muligt.Prioriteringen har bl.a. som følge af ændringer i Jordforurenings-lovgivningen midlertidigt været påvirket af en nødvendig ajourfø-ring af status for et stort antal sager.Et optimalt opgaveflow er afgørende for en effektiv administration.Forskelle i udfordringerne på jordforureningsområdet kræver for-skellige løsninger, der er afpasset efter de regionale forhold.Det enkelte regionsråd vælger en prioritering, der bedst matcher re-gionale forhold og udfordringer.

I de følgende afsnit er opgaverne og udfordringerne inden for de enkeltehovedkategorier og regionernes håndtering deraf nærmere beskrevet.Regionernes opgaverJordforureningsloven sigter mod at forhindre, at jordforurening gør skadepå grundvand og menneskers sundhed. Regionerne arbejder målrettet for atgennemføre dette arbejde så omkostningseffektivt som muligt og i priorite-ret rækkefølge, således at de største risici behandles først. Dette arbejde kal-des i det efterfølgende ”den miljø- og sundhedsprioriterede indsats”.Derudover sikrer Jordforureningsloven borgerne en række rettigheder, somregionerne skal tilgodese, når borgene beder om det. Ressourcerne hertil erbundet til efterspørgslen, og kan således ikke indgå i regionernes miljø- ogsundhedsprioriterede indsats. Disse opgaver benævnes i det følgende ”deborgerrettede opgaver”.Der er stor forskel på regionerne. Nogle regioner har meget begrænsededrikkevandsressourcer og må derfor prioritere denne udfordring, mens det iandre regioner kan være mest presserende at prioritere boligejendommeog/eller børneinstitutioner. Nogle regioner har mange gamle industriområ-der eller har haft særlig forurenende virksomheder. I andre regioner ergrundvandet dårligt beskyttet fra naturens side og derfor særligt sårbartoverfor forurening, eller der kan være meget lidt grundvand i forhold til be-hovet for drikkevand.Da regionernes miljø- og sundhedsmæssige prioritering af udfordringernepå jordforureningsområdet afhænger af forholdene i den enkelte region,skal udfordringerne håndteres forskelligt fra region til region.I skemaet er regionernes samlede opgaver opgjort på en række delområder,der er samlet under kategorierneLEDELSE OG PLANLÆGNING, BORGERSER-VICE, GRUNDLAGETsamtOPRENSNING.Enkelte delopgaver kan med ligestor ret henføres til én af flere kategorier. Dette er særskilt kommenteret un-der de enkelte kategorier.

LEDELSE OG PLANLÆGNINGRegionerne bruger 14% af deres ressourcer påLEDELSE OG PLANLÆGNING.Variationen mellem regionerne er lille og kan tilskrives forskelle i, hvor de-taljeret der konteres i forhold til delopgaver på enkeltprojekter.Kategorien dækker foruden den almindelige styring af driften også udvik-ling og vedligeholdelse af særlige IT systemer til brug for jordforurenings-området. Drift af regionens generelle IT systemer som fx tekstbehandlingog journalsystemer er ikke medregnet.De særlige systemer på jordforureningsområdet omfatter tekniske systemertil vurdering af forureninger og risici samt systemer til opbevaring og be-handling af data om de enkelte forurenede lokaliteter. Disse systemer ernødvendige dels for at kunne prioritere oprydningen, dels for at kunne op-lyse borgerne om forureningssituationen på den enkelte grund, og gennem-føre den lovpligtige indberetning til staten.BORGERSERVICEKategorienBORGERSERVICEomfatter aktiviteter, der udfylder lovkrav iJordforureningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler, samt målret-tet vejledning til borgerne om sundhedsrisiko ved jordforurening.En del af kravene er underkastet stramme regler for sagsbehandlingstider.Fx er fristen for udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret arealanven-delse på fire uger.

Hvis forespørgsler om jordforurening ikke behandles hurtigt, bliver borger-nes situation fastlåst, hvad enten det drejer sig om et forestående salg elleret byggeprojekt. Det vil have samfundsøkonomiske konsekvenser.Folketinget har i de senere år styrket borgerbetjeningen i Jordforurenings-loven. Det er sket ved at give borgene ret til at få fremskyndet visse typersagsbehandling, når de beder om det. Borgerserviceopgaverne ligger udenfor den miljø- og sundhedsprioriterede indsats. De udføres efter krav fraborgere, der vil have en hurtigere afklaring af deres situation, end den mil-jø- og sundhedsprioriterede indsats ville give dem.De nye regler med særlige borgerhensyn og nye kortlægningskriterier udlø-ste ikke merbevillinger til området, efterhånden som reglerne er blevet ind-ført. Skønnet over udgifterne var meget usikkert. Det fremgår af lovbe-mærkningerne, at opgaverne skulle løses gennem omprioriteringer. Detfremgår ligeledes, at man forventede, at der på langt sigt ville blive frigjortet råderum, som efter 2016 kunne anvendes til oprydning.Regionerne behandler årligt over 100.000 forespørgsler fra private, ejen-domsmæglere og advokater om forurenede grunde. Jordforureningsforholdskal være oplyst i forbindelse med ejendomshandler, og regionerne har pligttil at afgive oplysningerne.Regionerne er i gang med at gøre oplysningerne om jordforurening tilgæn-gelige via internettet. Nogle regioner er så langt fremme, at de har kunnetkonstatere et betydeligt fald i direkte borgerhenvendelser. Hovedparten afhenvendelserne målt i antal forventes afløst af selvbetjeningsløsninger, nårdisse i 2011 er fuldt implementerede på regionernes hjemmesider og påDanmarks Miljøportal. Henvendelser i sager, hvor regionen har konkreteoplysninger om jordforurening, vil fortsat skulle behandles individuelt. Deressourcer, der frigives via selvbetjeningsløsningen, tilbageføres til de prio-riterede opgaver.Hvis et kortlagt areal ændres til mere følsom anvendelse, eller der opdagesen forurening under anlægsarbejde, skal regionen tage stilling til vilkår forat arbejdet kan fortsætte. Antallet af disse sager varierer med byggeaktivite-ten. Sagerne skal behandles hurtigt, da aktiviteten ellers sættes i stå.Regionerne skal også behandle sager fra Oliebranchens Miljøpulje, der imedfør af en aftale mellem Miljøministeren, Oliebranchen, Danske Regio-

ceforbrug. De 11 % dækker over et spænd fra 7 % til 19 % i den enkelte re-gion. En del af forskellene afspejler forskelle i anlægsaktivitet, i handelmed forurenede grunde og i kulturforskelle mellem borgernes reaktions-mønster i de forskellige regioner.Region Sjælland har haft en særligt stor aktivitet på borgerserviceområdet.Nye lovkrav brød med nogle af de tidligere amters strategier, og gjorde detnødvendigt hurtigt at afslutte et stort antal sager fra de tidligere amter, somvar på et indledende stade. Disse sager har medført et tilsvarende stort antalborgerserviceopgaver. Alle regioner har været påvirket af denne ”sagspuk-kel”, men den har af historiske årsager været særlig stor i Region Sjælland.Det er en generel erfaring, at indledende undersøgelser fører en række lov-pligtige serviceopgaver med sig, som skal finansieres hurtigt. For at sikreen rationel ressourceudnyttelse skal regionerne derfor tilrettelægge deresarbejde, så der er en god balance mellem de forskellige typer opgaver, derigangsættes.Andre opgaver uden for den miljø- og sundhedsprioriterede indsatsNår en boliggrund kortlægges på V1, det vil sige på begrundet mistanke omforurening, har ejeren krav på, at den efter anmodning undersøges nærmereinden for ét år. Det udløser de såkaldte boligundersøgelser, som regionernehar pligt til at udføre. Disse er opgjort under kategorienGRUNDLAGET, hvorder kan læses mere.Boligejere kan herudover få fremskyndet en oprydning efter ”først til mølleprincippet” gennem værditabsordningen. Regionerne skal udføre undersø-gelser og oprensninger af boliggrunde efter ordningen. Aktiviteterne er op-gjort under kategorienOPRENSNING,hvor der kan læses mere.Boligundersøgelserne og aktiviteterne efter værditabsordningen kunne manmedregne under borgerservice. De udføres af regionerne, men ligger udenfor regionernes prioriteringsmuligheder. Opgaverne udgør 10 % af det sam-lede forbrug på jordforureningsområdet. Det betyder, at de borgerservicerelaterede opgaver lægger beslag på 21% af ressourcerne.

Dertil kommer at de administrative systemer og IT systemerne er en forud-sætning for en effektiv borgerbetjening. Man kunne derfor regne IT- og da-ta under kategorienLEDELSE OG PLANLÆGNINGmed til de midler, der bin-des af borgerserviceopgaver.Samlet var 29% af regionernes ressourcer i 2009 bundet til opgaver, der erlovbundne, og som regionerne ikke kan omprioritere.Det er vigtigt at være opmærksom på, at borgerserviceopgaverne i forholdtil private boligejere og bygherrer samt opgaverne i forhold til Oliebran-chens Miljøpulje bidrager til løsning af jordforureningsproblemer. Grund-ejerne får afklaret deres situation. Desuden følges regionernes sagsbehand-ling i en del tilfælde op af en privat oprydning. Privat finansierede opryd-ninger fremgår ikke af den offentlige oprydningsindsats.GRUNDLAGETKategorienGRUNDLAGETomfatter de forskellige kortlægningsfaser fra ind-ledende historiske undersøgelser over V1 kortlægning (begrundet mistankepå grundlag af arkivoplysninger o.l.) til V2 kortlægning (forurening konsta-teret ved indledende undersøgelser).Kortlægningen er grundlaget for den miljø- og sundhedsprioriterede ind-sats, og udgør de første trin i tragtmodellen, som viser de forskellige trin iregionernes løsning af opgaverne. Tragtmodellen er beskrevet i Redegørel-se om Jordforurening 2009 fra Depotrådet, som er oversendt til Folketinget.På hvert trin i modellen frasorterer man med mindst muligt ressourcefor-brug lokaliteter, som ikke udgør nogen risiko, og som regionerne derfor ik-ke skal arbejde videre med. Udgifterne til den samlede indsats blivermindst, når afklaringen af problemløse lokaliteter sker tidligt i forløbet.Som det fremgår af figur 1, stiger prisen for at behandle en lokalitet betyde-ligt for hvert trin i processen.

Der opstår usikkerhed for borgeren, så snart en grund tages under behand-ling, hvilket giver sig udslag i et stort antal borgerhenvendelser i kølvandetpå kortlægningsaktiviteter. Afklaring af problemløse grunde skaber tryghedog løser dermed et væsentligt problem for borgeren.Regionerne finder under deres brug af tragtmodellen den mest omkost-ningseffektive balance mellem antal lokaliteter, der afklares, og indsatsen.De detaljerede kortlægningsstrategier sigter mod at skabe overblik og afslø-re akutte problemer så tidligt som muligt. Forhold som bebyggelsestæthed,udnyttelsesgrad af grundvandet, mulighed for at flytte vandindvindinger ogindustrialiseringens historiske forløb har stor betydning for, hvordan opga-verne bedst prioriteres og udføres i detaljer for at få mest miljø for pengene.Det afspejler sig i forskellige strategier i regionerne.Alle led i tragten er i princippet lige vigtige og en forudsætning for de efter-følgende led. De indledende kortlægningstrin er således afgørende for enoptimal behandling af sagerne og for den forebyggende effekt af indsatsen.Erfaringer gennem årene har vist, at et jævnt flow i tragten er meget vigtigt.Herved udnyttes ressourcerne bedst hos såvel regionen som hos de rådgive-re og entreprenører, som regionerne bruger til løsning af opgaverne. Hvisder er ubalance mellem de indledende trin og de efterfølgende, fører det til

flaskehalsproblemer. Disse udmønter sig i et svingende behov for penge ogekspertise såvel internt i regionerne som i rådgiverbranchen, hvilket giveren ineffektiv opgaveløsning.Når en boliggrund kortlægges på V1 (begrundet mistanke om forurening),får ejeren et retskrav på at få grunden nærmere undersøgt inden for ét år.Grundejeren får herved klarhed over, om grunden er forurenet og skal kort-lægges på V2, eller om den kan udtages af kortlægningen. Disse boligun-dersøgelser fører sjældent til oprensningsaktiviteter, selvom der findes foru-rening, fordi forureningerne er i en meget lavere risikoklasse en dem, regi-onerne prioriterer i øjeblikket.De lovbundne boligundersøgelser er opgjort i denne kategori,GRUNDLA-GET, da de indholdsmæssigt hører til her, selvom opgaverne binder ressour-cer uden for den miljø- og sundhedsprioriterede indsats lige som opgaverneunderBORGERSERVICE.I byområder vedrører ca.1/3 af kortlægningerne boliggrunde, og ejerne be-nytter sig i stort omfang af deres mulighed for at kræve en undersøgelse.Regionerne har erfaringer for, hvor stor en del af V1 kortlægningerne, derumiddelbart udløser nye undersøgelses- og kortlægningsaktiviteter på V2.Tallene varierer fra region til region, men fælles er, at regionerne i dereslangtidsplanlægning må tage højde for denne effekt. I Region Sjælland gik77 % af ressourcerne, der blev brugt inden for kategorienGRUNDLAGETtillovbundne boligundersøgelser i 2009.Regionerne brugte samlet 28 % af ressourcerne på kategorienGRUNDLA-GET. Det dækker over et spænd fra 18 % til 50 %. Region Sjælland lå højtmed 40 % som følge af den førnævnte lovpligtige opfølgning af den indle-dende kortlægning. Region Nordjylland lå ligeledes højt med 50 %. Detskyldes, at regionen har prioriteret at få et så fuldstændigt overblik overjordforureningerne som muligt, for at få det bedst mulige grundlag for atprioritere mellem samtlige forureninger i regionen og for at afklare bolig-ejernes situation så hurtigt som muligt. Regionen har denne mulighed, fordivandindvindingen ikke i samme grad gør en akut målrettet indsats nødven-dig for at redde grundvandsressourcen, som det fx er tilfældet i Region Ho-vedstaden. Det høje aktivitetsniveau i Region Sjælland og Region Nordjyl-land i kategorienGRUNDLAGETer midlertidigt. Når det falder til et lavereniveau, vil der alt andet lige frigøres ressourcer, som kan anvendes til op-rensning.

Udgiften til lovbundne undersøgelser af boliggrunde udgør 41 mio. kr. sva-rende til lidt under 10 % af det samlede ressourceforbrug. Det betyder, atgodt 1/3 af ressourcen i kategorienGRUNDLAGETvar lovbunden i 2009 ogsåledes ikke kunne indgå i regionernes prioritering.OPRENSNINGKategorienOPRENSNINGdækker de aktiviteter, der er nødvendige for atgennemføre en effektiv oprensning eller anden håndtering af en risiko påden enkelte lokalitet. Den dækker således også drift af tekniske anlæg, hvordet ikke er muligt, eller hvor det er ekstremt dyrt og kompliceret, at fjerneforureningen gennem en hurtig oprydning.Udgifter til udviklingsprojekter, som regionerne udfører i forbindelse medoprydninger, er medregnet i denne kategori. Regionerne gennemfører ud-viklingsprojekterne for løbende at gøre oprydningen billigere og mindskeudgifterne til drift af tekniske anlæg. Udgifter til drift af tekniske anlæg vil,hvis det ikke imødegås gennem udvikling, binde en stadigt stigende andelaf ressourcerne over årene. Elafgifter og betaling til kommunerne for afled-ning af spildevand udgør en stor del af udgifterne, der således er følsommeover for tarif- og afgiftsændringer. Udvikling er tillige nødvendig for at fin-de metoder til at fjerne forureninger, der ikke kan fjernes med kendt tekno-logi.Endelig er regionernes udgifter i forbindelse med undersøgelser og oprens-ninger efter værditabsordningen inkluderet i denne kategori, selvom opga-verne på samme måde som opgaverne underBORGERSERVICEbinder res-sourcer, som ikke kan omprioriteres af regionerne. Værditabsordningen eren statsfinansieret ordning, der finansierer oprydninger på private ejen-domme. Ordningen er indført af Folketinget for at gøre det muligt for bo-ligejerne at få fremskyndet en oprydning, hvor den miljø- og sundhedsmæs-sige prioritering medfører, at der vil gå meget lang tid, inden grunden ryd-des op.Det er regionernes udgifter til tilrettelæggelse og vurdering af undersøgel-serne med efterfølgende vurdering af oprydningsbehov og styring af opryd-ningen, der er medregnet. De direkte entreprenørudgifter til undersøgelseog oprydning er statsligt finansieret.Regionerne har ingen indflydelse på, hvor mange undersøgelser og opryd-ninger der skal gennemføres efter værditabsordningen i et aktuelt år, ellerhvor denne indsats skal ske. Sagerne kan inden for et år falde i store klum-

per i den enkelte region. Fx havde Region Nordjylland i 2009 ca. halvdelenaf de gennemførte oprydningsprojekter svarende til 24 undersøgelser og 16afværgeprojekter, medens der ikke var nogen værditabssager i region Midt-jylland.På landsplan brugte regionerne 47% af deres ressourcer på kategorienOP-RENSNING. Det dækker over et spænd fra 28% til 60%.Region Sjælland og Region Nordjylland lå lavt med henholdsvis 28% og30%. Årsagerne hertil er den tidligere nævnte indsats inden for kategorierneBORGERSERVICEogGRUNDLAGET. For Region Nordjyllands vedkommendeafspejler det også, at regionens løbende udgifter til drift og overvågning afafværgeanlæg er relativt små. Oprensningerne vil igen blive opprioriteret,når den opprioritering afGRUNDLAGET, som vejer tungt i 2009, og deraf føl-gendeBORGERSERVICEer tilendebragt.Region Hovedstadens forbrug til oprensning ligger højt, på 60%. Det er ennaturlig konsekvens af, at der både er mange forureninger, der ofte er dyreat rydde op, og at der er et meget stort pres på grundvandet i regionen. IRegion Hovedstaden er der ingen mulighed for at flytte vandindvindinger,der trues af forurening, da regionen er i underskud for udnytteligt grund-vand. Der er derfor et større behov for at gennemføre en stor og hurtig ind-sats for at sikre drikkevandsforsyningen, end der er andre steder i landet.Fremtidig udviklingDe seneste års udvikling på jordforureningsområdet har påvirket priorite-ringen af arbejdet. Samlet har virkningen været, at borgerbetjening og kort-lægning alle steder har fjernet ressourcer fra den miljø- og sundhedspriori-terede indsats.De vigtigste elementer i den forventede udvikling fremgår af det følgende.Jordforureningsarbejdet fokuseres.For ca. 10 år siden stod det klart, at fo-kus måtte flyttes fra antal oprydninger til forebyggelse af sundhedsskaderog skader på grundvand. Denne holdning blev implementeret i Jordforure-ningsloven i de følgende år, og Jordforureningslovens formål blev tydeligtfokuseret på forebyggelse af skader på grundvand og sundhed.Disse og efterfølgende ændringer af loven, herunder ændringer i kortlæg-ningskriterier og fokus på borgerservice, gjorde det nødvendigt at revurderedet tidligere udførte arbejde i forhold til de nye præmisser. Det var en kræ-

vende opgave, som i sagens natur var størst, hvor de nye præmisser brødmest med den tidligere valgte strategi. Denne ajourføring er ikke helt afslut-tet, men den er aftagende.Regionerne er i gang med at udvikle bedre værktøjer til risikovurdering.Det vil som minimum give et bedre grundlag at prioritere indsatsen på. Detforventes, at det tillige vil skabe sikkerhed for, at flere forureninger ikkebehøver at bliver renset op, da de ikke udgør nogen risiko. Hver gang mankan spare en oprydning, uden risiko for at forureningen senere gør skade,frigives der store beløb til andre opgaver.Borgernes forhold.Samfundet har fundet det nødvendigt at værne borgernemod negative konsekvenser af uforskyldt at bo på en forurenet grund. Dethar ført til en række lovændringer, med retskrav for borgerne, i mange til-fælde med snævre tidsfrister. Konsekvensen er, at de miljø- og sundheds-prioriterede opgaver i et vist omfang udskydes.En stor del af borgerhenvendelserne vedrører faktuelle forhold på den en-kelte matrikel. Internetbaserede selvbetjeningsløsninger vil i de kommendeår frigøre ressourcer fra borgerservicen til andre opgaver. Dette vil dog inogen grad blive modvirket af, at antallet af kortlagte grunde øges, hvilketmedfører flere konkrete rådgivningsopgaver, som binder øgede ressourcer.Teknologisk udvikling.En stigende del af regionernes ressourcer bindes idrift af afværgeanlæg. Regionerne arbejder dels på at optimere driften afdisse anlæg, dels på at udvikle bedre og billigere oprensningsmetoder, derkan overflødiggøre lange driftsperioder. Det vil som minimum bremse stig-ningen i disse udgifter, og det er muligt, at det på længere sigt vil mindskeudgifterne. En stor del af disse afværgeudgifter går til el og afledning afspildevand, hvilket medfører at ændringer i takster og afgifter påvirker ud-gifterne markant.Lovændringer.Ændringer i Jordforureningsloven og tilhørende bekendtgø-relser har som nævnt skabt en række permanente bindinger i forhold til bor-gerrettede opgaver. Det reducerer også fremover de tilgængelige ressourcertil de miljø- og sundhedsprioriterede opgaver. Ændringer i lovgrundlaget,som fx nye kriterier for forurenende stoffer, har tillige belastet administrati-onen med revurderinger af tidligere udførte opgaver. I alle regioner har dis-se opgaver i en periode fjernet ressourcer fra den miljø- og sundhedspriori-terede indsats, og i nogle regioner har det medført flaskehalsproblemer.

Region Hovedstadens prioritering af midlerne til jordforureningsområdetPå baggrund af miljøministerens samråd i Folketingets Miljø- og planudvalg den 10.november 2010 har Miljøstyrelsen, bedt Danske Regioner om en redegørelse for,hvordan de enkelte regioner prioriterer midlerne til jordforureningsområdet, og om derkan ske en omprioritering, således at flere midler flyttes fra ”borgerservice” til op-rensning.I dette notat redegøres for Region Hovedstadens prioritering af midlerne.Overordnede generelle betragtningerKortlægningen er et væsentligt grundlag i den offentlige indsatsKortlægning af forurenede grunde udgør grundlaget for den offentlige indsats overforjordforurening. Kortlægningen sikrer, at regionerne har det nødvendige overblik overtruslerne fra jordforureninger, så regionerne bedst muligt kan prioritere den offentligeindsats med undersøgelser og oprensning – og dermed er i stand til at sikre mest miljøfor pengene.Hvis regionerne ikke har dette overblik, vil der være forureninger som ikke bliver fun-det og oprenset. Og oprensninger som i værste fald kan være helt ”spildt”, fordi regio-nerne bruger penge på at oprense ”forkerte” forureninger i stedet for de forureninger,som udgør en større trussel overfor drikkevandet og menneskers sundhed.Oprensning dækker mange faserOprensning omfatter bådedevideregående undersøgelser,der udføres med henblik på at kende forureningenspræcise udbredelse og omfang – og derfor reelt udføres som led i oprensningen, ef-tersom resultaterne af undersøgelserne udgør dimensioneringsgrundlaget for op-rensningen.selveoprensningen(uanset der er tale om en graveløsning, hvor forureningen fjer-nes her og nu, eller en in-situ oprensning som strækker sig over længere tid, eller enkombination af flere metoder (teknikker)), ogden efterfølgendedrift af tekniske anlægog lignende som er nødvendig i mange sa-ger – ofte fordi forureningen ikke kan fjernes (graves væk), og derfor må oppumpes

via grundvandet eller fastholdes (afværges), så den ikke spreder sig til fx det nær-liggende vandværk, samtudvikling af nye metoder og teknikker med henblik på at gennemføre oprensningerbilligere og hurtigere, end det er muligt i dag. Det er desuden nødvendigt at udviklenye metoder og teknikker, da der er forureninger, som ikke kan renses op med demetoder, der kendes i dag.Formålet med oprensningerneFormålet med den offentligt finansierede oprensning er at sikre, at forureningen ikkeudgør en risiko overfor drikkevandet og menneskers sundhed. Oprensningen fjernerikke nødvendigvis hele forureningen – kun den (del af) forurening, som kan udgøre enrisiko. Derfor er det heller ikke nødvendigt at oprense samtlige jordforureninger iDanmark. Mange forureningssager afsluttes på baggrund af undersøgelser, der viser,at oprensning ikke er påkrævet. I mange tilfælde er råd og vejledning til borgerne til-strækkeligt til at undgå en risiko.BorgerserviceopgaverUd over den offentlige indsats er regionerne involveret i en lang række andre myndig-hedsopgaver som er direkte relateret til borgerservice. Det drejer sig bl.a. om:Målrettet rådgivning og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforure-

Borgerserviceopgaverne spænder bredt og inkluderer bl.a. langt det største antal op-rensninger, som gennemføres i forbindelse med byggeri på eller en ændret arealan-vendelse af forurenede grunde. I 2009 har regionerne behandlet mere end 4000 sagerom undersøgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer.En stor del af borgerserviceopgaverne, fx udtalelser i forbindelse med byggeri og ænd-ret anvendelse, skal regionerne ifølge jordforureningsloven udføre inden for en be-stemt tid (fire uger). Dette giver bindinger i forhold til regionernes opgaver med denoffentlige indsats, således at denne må nedprioriteres.Region Hovedstadens prioritering af midlerneRegion Hovedstaden tegner sig for den største andel af regionernes ressourceforbrugpå jordforureningsområdet.

JORDFORURENINGSOMRÅDETi Region HovedstadenLEDELSE OGPLANLÆGNINGAdministration og planlægningIT og dataUdtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelseGodkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt afprivate grundejere/bygherrerGodkendelse af undersøgelser og oprensninger på tidligeretankstationer betalt af Oliebranchens MiljøpuljeØvrige borgerserviceopgaver (besvarelse af henvendelser,rådgivning, kommunikation mm.)Opsporing og kortlægning af mulig forureningGRUNDLAGETIndledende undersøgelserLovbundne undersøgelser af boliggrundeVideregående undersøgelserOprensningOPRENSNINGUndersøgelser og oprensninger på boliggrunde via værdi-tabsordningenDrift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af foru-reningTværgående projekter (udviklingsprojekter)SUM

Som det fremgår bruger Region Hovedstaden tres procent af midlerne på de opgaversom hører underoprensning.Underoprensninger også medtaget undersøgelser og op-rensning af forurening på boliggrunde finansieret via værditabsordningen. Mens restenaf midlerne bruges på det indledende arbejde med at opspore, kortlægge og undersøgejordforurening – herunder de lovbundne undersøgelser af boliggrunde (1 års undersø-gelserne - borgerservice, ledelse, planlægning, og it.Det fremgår også, at Region Hovedstaden bruger 15 procent af midlerne på at drive detekniske oprensningsanlæg og overvåge forurening. En meget stor del af disse midlerbruges på el og afgifter til kommunerne for at lede det oppumpede vand til kloak. Detekniske anlæg skal ofte være i drift i mange år. Med tiden vil udgifterne til at drivedisse anlæg udgøre en større og større del af det samlede budget, der dermed bindes tildenne opgave.Region Hovedstadens prioriteringshensynRegion Hovedstadens mål er at udnytte de økonomiske ressourcer så optimalt sommuligt. Det skal ske gennem et godt overblik over og en løbende vurdering af trusler-ne fra forureningerne, og en samlet prioritering af oprensningerne, således at indsatsenmod forureningerne sker ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning.

Region Hovedstaden har den udfordring, at grundvandet er under et meget større pres ihovedstadsregionen end i resten af Danmark. Det skyldes, at regionen dækker seksprocent af landets areal, har 30 procent af befolkningen og indvinder drikkevand på 96procent af regionens areal. Kombinationen af den intensive indvinding af drikkevand,mange gamle og nye industriområder og den store befolkningstæthed giver et stort be-hov for at beskytte grundvandet, idet vandboringerne ikke bare kan flyttes, hvis debliver forurenede.Region Hovedstaden vægter i princippet at beskytte drikkevandet og menneskerssundhed mod påvirkning fra jordforurening lige højt. Men det store pres på drikke-vandet betyder i praksis, at regionen er nødt til at bruge flere midler på at sikre drikke-vandet, end på indsatsen i forhold til at beskytte den enkelte borgers sundhed.Region Hovedstaden arbejder med at sikre drikkevandet ud fra følgende prioritering:De største drikkevandsressourcer med god kvalitet prioriteres højst.Mindre drikkevandsressourcer med godt drikkevand prioriteres ligeledes højt,hvis afstanden til alternativ vandforsyning er stor (og en omlægning af vand-forsyningen derfor vil være meget dyr).I områder, hvor drikkevandet indvindes under ældre by- og industriområdervil der kun ske en indsats, såfremt en konkret miljømæssig og økonomisk ana-lyse viser, at der kan opnås en væsentlig og blivende effekt på kvaliteten afgrundvandet.

råder vil således kun redde 10 procent af drikkevandet i regionen, mens omkostnin-gerne til undersøgelser og oprensninger vil være meget store. Undersøgelser og op-rensninger i områderne med værdifuldt grundvand vil derimod kunne sikre stort set altdet drikkevand, der indvindes i regionen.Den sidste fjerdedel af de forurenede grunde ligger i områder, hvor grundvandet stortset ikke bruges til drikkevand.Kan oprensningerne opprioriteres?Region Hovedstaden har maksimal fokus på oprensning af jord- og grundvandsforure-ning og bruger derfor en meget stor andel af midlerne på de opgaver, der er direkte re-lateret til oprensning.Dette skal ses i lyset af de særlige udfordringer regionen har i forhold til at sikre detgrundvand, der bruges til drikkevand – også fremadrettet. Regionen har derfor en klarstrategi for prioriteringen af, hvilke drikkevandsområder det først og fremmest skalsikres for at kunne opretholde en fremtidig forsyning af godt drikkevand til hoved-stadsregionen.Regionens politikere er desuden meget opmærksomme på, at midlerne bruges på netopoprensninger. Regionsrådet har i 2009 ydet en ekstrabevilling til jordforureningsområ-det netop med henblik på gennemførelse af endnu flere oprensninger. Dertil kommer,at Regionsrådet fra 2011 desuden har valgt at give et årligt ekstrabeløb med henblik påudvikling af nye metoder til primært oprensning.Regionen skønner, at der kan være ca. 35.000 muligt forurenede grunde i regionen.Der er i dag kortlagt ca. 5200 forurenede og muligt forurenede grunde og gennemførtca. 15 procent af de nødvendige oprensninger. Det vil kræve yderligere 50 års indsatspå samme niveau som i dag, før alle nødvendige oprensninger er gennemført.Region Hovedstaden er derfor nødt til at arbejde bredt med alle jordforureningsområ-dets faser i forhold til den offentlige indsats. Både i forhold til at få overblikket over,hvor forureningerne er (grundlaget) med henblik på at kunne prioritere den videre ind-sats de rigtige steder, og i forhold til samtidig at sætte ind overfor de forureninger (op-rensning),som allerede i dag udgør en risiko for det grundvand, vi bruger til drikke-vand og menneskers sundhed.Konsekvenser af yderligere opprioritering af oprensningerRegion Hovedstaden har således konstant et stort fokus på at oprense truslerne overforgrundvandet så hurtigt som det er muligt. Det er ikke hensigtsmæssigt ud fra en samletsamfundsøkonomisk betragtning, inden for de midler regionen har til rådighed, at gen-nemføre yderligere oprensninger. Dette skyldes, at en yderligere opprioritering af op-rensningsindsatsen i så fald ville ske inden der foreligger det helt essentielle overblikover de samlede trusler overfor fx en given vandindvinding.

nende virksomhed, eller det eksempelvis alene er fabrikantens privatadresse, der er fun-det i en gammel lokaltelefonbog, eller en virksomhed der ikke har anvendt processer ogstoffer der giver mulighed for forurening.Det indsamlede historiske materiale med beskrivelse af, hvor og hvordan produktionenhar foregået, er helt afgørende for, at der på effektiv vis kan laves boringer de rigtige ste-der og tages jord- og vandprøver til kemisk analyser for relevante forurenende stoffer.Oprensning kan ikke sættes i værk, uden at der først er foretaget en videregående under-søgelse, som giver et tredimensionalt billede af forureningens udbredelse. Hvor dybt stik-ker den, hvor langt har den bredt sig til siden, udgør forureningen en risiko, hvad er mil-jømæssigt og økonomisk den mest optimale måde at bekæmpe forureningen på?

Erfaringen er, at det miljø- og sundhedsmæssigt kun er nødvendigt at foretage egentlige op-rensninger for offentlige midler på 1-4 % af de grunde, der bearbejdes i kortlægningsproces-sen. I de øvrige tilfælde er der enten ikke en forurening, ingen aktuel risiko, eller den risiko,som forureningen udgør, kan håndteres på andre og mere omkostningseffektive måder endegentlig oprensning.Kortlægningen har også til formål at forebygge nye problemer. Viden om forureningen på enkonkret grund betyder, at regionen kan give grundejeren rådgivning om, hvordan en sund-hedspåvirkning kan reduceres. Viden forebygger, at grundejeren uforvarende spreder jordentil andre ejendomme. Viden forebygger, at der etableres mere følsom anvendelse, eksempel-vis etablering af børneinstitution, på en tidligere industriejendomUd fra en forebyggelsesvinkel er det derfor optimalt, at alle forurenede ejendomme bliverkortlagt hurtigt. I praksis er selve kortlægningsopgaven og de afledte omkostninger så store,at det tager en årrække, før alle forurenede lokaliteter i Region Sjælland er kortlagt.Region Sjællands strategi for JordforureningsområdetRegionsrådet i Region Sjælland vedtog ultimo 2007 en strategi for håndtering af opgavernepå jordforureningsområdet. Strategien blev til via en proces, som inddrog bl.a. kommunerne,Statens Miljøcentre, vandværksorganisationerne og Parcelhusejernes Landsforurening.Strategien er udmøntet i 8 områder:1.2.3.4.5.6.7.8.Rent drikkevand – grundlaget for et sundt livEt liv med mindst mulig risikoRegionens viden skal offentliggøresKlare principper for prioritering og plads tilsærlig hensynService og information i højsædeLøsninger gennem samarbejdeEffektiv opgave løsningReduktion af udgifter gennem innovation og udvikling

I strategien er det beskrevet, at 80 % af kortlægningsindsatsen i den nærmeste årrække skalgennemføres af hensyn til grundvandet, mens 20 % skal gennemføres af hensyn til arealan-vendelsen.Prioritering af opgaverne i Regionens første leveårEn meget stor andel af ressourcerne er i regionens første 3 leveår brugt til at behandle en”pukkel” bestående af ca. 2500 gamle sager på vidensniveau 1 og 2. Årsagen hertil er hoved-sagligt, at Folketinget ultimo 2006 fastlagde nye bestemmelser for håndtering af en rækkesager.Der blev indført en 2 års regel for behandling af sager, hvor regionen har oplysninger, dergiver grundlag for at kortlægge en ejendom på vidensniveau 1Der kom ændrede kriterier for, hvornår tungmetal- og tjæreforurenede ejendomme skalkortlæggesDen tidligere 2 års regel blev ændret til en 1 års regel - gældende for boligejendommekortlagt på vidensniveau 1

Ca. 2/3 af ”puklens” 2500 sager blev udløst af de nye bestemmelser.Til illustration af opgavens betydning for regionens manøvremuligheder kan nævnes, at delovbundne undersøgelser af boliggrunde i 2009 beslaglagde resurser svarende til 23,6 millio-ner kr.Indsatsen er kommet de berørte grundejere til gode, fordi de har fået en afklaring af forure-ningssituationen. Samtidig har konsekvensen været, at den miljøprioriterede undersøgelsesog oprensningsindsats er blevet kraftigt nedprioriteret. Det har blandt andet ikke været mu-ligt at prioritere grundvandsindsatsen så højt, som strategien lægger op til. Med udgangen af2010 er puklen afviklet, og midlerne kan nu i højere grad bruges på den miljøprioriteredeindsats, herunder grundvandsindsatsen.Forudsætninger for prioriteringerne på grundvandsområdetDer bliver årligt indvundet ca. 100 millioner kubikmeter vand. Heraf går de 2/3 til forsyningaf regionens borgere og virksomheder og 1/3 til at forsyne hovedstadsområdet med drikke-vand. Forsyning fra Region Sjælland er således et væsentligt bidrag til de ca. 75 millioner ku-bikmeter vand, der bliver indvundet i Region Hovedstaden.88 % af vandindvindingen i Region Sjælland sker indenfor OSD, og 12 % sker fra vandværkerudenfor OSD. Region Sjælland er den region, der har den største del af sit areal udlagt somOSD.Totalt dækker regionens grundvandsprioriterede undersøgelses- og oprensningsindsats 61 %af regionens areal, hvoraf de 52 % af regionens areal er udlagt som Område med SærligeDrikkevandsinteresser (OSD) og de 9 % er områder, hvor vandværker indvinder grundvandudenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser.

Regionen koordinerer arbejdet med Statens Miljøcentre, som kortlægger grundvandsressour-cen, og kommunerne, som udarbejder indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen.For grundvandsindsatsen er der en række udfordringer i forhold til påvirkninger og fremtids-scenarier for vandindvindingen. Region Sjælland er karakteriseret ved en intensiv vandind-vinding i områderne omkring Køge Bugt og de største købstæder (f.eks. Slagelse og Næstved),samtidig med en høj grad af industrialisering i disse områder. Vandindvinding på Lolland ognogle af de mindre øer rummer en særlig udfordring, da de naturgivne forhold gør det megetvanskeligt at finde alternative placeringer for vandindvindinger, hvis disse skulle blive ramtaf forurening.Regionsrådet har besluttet, at der i 2011 skal udarbejdes en ”Strategisk handlingsplan forgrundvandsindsatsen”. Handlingsplanen skal beskrive hvordan indsatsen fremover tilrette-lægges mest effektivt i forhold til trusler og lokalisering af vandindvinding, nu og på længeresigt.Prioritering af de mest kritiske brancher i perioden 2011 til 2013Det er ikke økonomisk muligt at undersøge alle de potentielt grundvandstruende forurenedelokaliteter indenfor den nærmeste årrække. Derfor har Regionsrådet ultimo 2009 besluttet atperioden frem til og med 2013 skal anvendes til en indsats overfor 300 udvalgte lokaliteter.Disse lokaliteter falder indenfor de 10 mest kritiske brancher, som typisk har håndteret klo-rerede opløsningsmidler.Status for den samlede opgaveløsningNedenstående tabel viser, at der i alt har været, eller aktuelt er, ca. 16.600 lokaliteter i spil iRegion Sjælland. 34,5 %, eller ca. 1/3 af disse er alene nået til det helt indledende stadium,hvor de skal nærmere vurderes med henblik på, om de skal kortlægges på vidensniveau 1. Deresterende 2/3 befinder sig på et af ”fødekædens” senere trin.

For i alt 40,5 %, eller 6.700 lokaliteter er sagen helt afsluttet (udgået efter vurdering af dethistoriske grundlag, udgået efter undersøgelse eller udgået efter oprensning). Lokaliteter, derer udgået efter oprensning, omfatter i alt 9 % eller 1500 lokaliteter. For disse er langt de flesteoprensninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje eller private grundejere og bygherrer.Ved udarbejdelsen af regionens strategi er det skønnet, at der er behov for at foretage supple-rende historisk kortlægning i de fleste kommuner. Ved den supplerende kortlægning forven-tes antallet at blive forøget med ca. 7.500 lokaliteter, som også skal behandles i fødekæden.Forventningen er således en samlet brutto sum på ca. 24.000 lokaliteter, hvoraf de 16.600 idag er kendte.Samlet skønner Region Sjælland, at der skal anvendes ca. 2,5 milliarder kroner på løsning afopgaven, over en periode på mere end 50 år.Region Sjællands prioritering af resurserne i 2009Nedenstående tabel viser fordelingen af de samlede udgifter til jordforureningsaktiviteterne iRegion Sjælland, opgjort i millioner kroner, inklusive personaleomkostninger (løn).Posten ”borgerservice” omfatter bl.a. behandling af et stort antal sager omfattet af Oliebran-chens Miljøpulje, en opgave, som stort set er faldet væk ved udgangen af 2010. Som tidligerenævnt har afvikling af sagspuklen betydet et meget stort resurseforbrug til lovbundne under-søgelser af boliggrunde på i alt 23,6 millioner kr..

JORDFORURENINGSOMRÅDETi Region SjællandLEDELSE OGPLANLÆGNINGAdministrationIT og dataBORGERSERVICEUdtalelser i forbindelse med byggeri og ændretanvendelseGodkendelse af undersøgelser og oprensningerbetalt af private grundejere og bygherrerGodkendelse af undersøgelser og oprensninger påtidligere tankstationer betalt af OliebranchensMiljøpuljeØvrige borgerserviceopgaver (besvarelse af hen-vendelser, rådgivning, kommunikation mm.)GRUNDLAGETOpsporing og kortlægning af mulig forureningIndledende undersøgelserLovbundne undersøgelser af boliggrundeOPRENSNINGVideregående undersøgelserOprensningUndersøgelser og oprensninger på boliggrunde viaværditabsordningen (driftsmidler betales af sta-ten)Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvåg-ning af forureningTværgående projekter (udviklingsprojekter)

I 2009 har Region Sjælland drevet 30 tekniske anlæg, heraf 28 der har til formål at beskyttegrundvandet mod forurening. Det er det næststørste antal blandt regionerne (efter RegionHovedstaden). Hertil kommer overvågningsopgaver i forhold til 17 lokaliteter. Der er stor ri-siko for, at udgifterne til drift og overvågning vil stige forholdsmæssigt i de kommende år.Særlige tiltag for at effektivisere indsatsenDen meget store opgave, de store enhedsomkostninger og det lange tidsperspektiv betyder, atdet er vigtigt, at regionen løbende arbejder på at nedsætte omkostninger via innovation,blandt andet i et offentligt privat samarbejde (OPI). Regionsrådet har for 2011 besluttet atafsætte en særlig ramme på 1 mio. kr. til at styrke innovationsindsatsen.Regionen indførte primo 2009 en internetbaseret webløsning for kommunerne og ejen-domsmarkedets øvrige parter. Denne løsning er til stor glæde for de eksterne parter og forregionens resurseforbrug på området. Lean er indført som middel til løbende effektiviseringmed fokus på kundernes behov. I 2010 er der indført et kvalitetsstyringsstem.Omfordeling af midlerne fra borgerservice til oprensning?Borgerserviceopgaverne i Region Sjælland omfatter:Svar på forespørgsler fra ejendomsmæglere og advokater ifm. ejendomshandler forkortlagte ejendommeBehandling af aktindsigtNuancering af kortlægningenSide 6

For en række af disse opgaver er der lovfastsatte tidsfrister (aktindsigt, udtalelser ved bygge-ri, kortlægning af nye forureninger, der opdages ved gravearbejde). For kommunale påbuds-sager fastsætter kommunen oftest en høringsfrist på 4 uger eller kortere. Her er det regio-nens opgave at sikre at påbuddet er så omfattende, at der ikke efterfølgende bliver behov foren offentlig indsats for den pågældende ejendom eller naboejendomme.Med udgangen af 2010 er der frigjort midler, som tidligere har været anvendt til behandlingaf sager under Oliebranchens Miljøpulje.KonklusionRegion Sjælland følger den strategi som er fastlagt af Regionsrådet. En omprioritering af ind-satsen, hvor en større andel af midlerne, der i dag anvendes til borgerservice, skal anvendestil oprensning, vil have en række negative konsekvenser. Som eksempler kan nævnes:Region Sjælland vil få svært ved at overholde de lovfastsatte tidsfristerEjendomshandler og byggesager vil kunne trække ud med store konsekvenser forejerne og samfundsøkonomisk spild som følge af at byggesager forsinkes eller går helti stå.Borgere, der bor på en forurenet grund, vil være unødigt bekymrede om deres situati-on og udsat for forurening, hvis regionen ikke fremover kan yde målrettet og kvalifi-ceret rådgivning.

PrioriteringsmulighederogressourceforbrugindenforjordforureningsområdetiRegionSyddanmark.SammenfatningPåbaggrundafsamrådiFolketingetsMiljø·ogPlanlægningsudvalgden10.november2010harMiljøstyrelsenbedtDanskeRegioneromenredegørelsefor,hvordandeenkelteregionerprioriterermidlernetiljordforureningsområdetogforhvorvidtdervilkunneforetagesenomprioritering,såfleremidlerflyttesfraborgerservicetiloprensninger.Jordforureningsafdelingenkansamletsetikkeanbefaleengenerelopprioriteringafoprensnings·opgavernepåbekostningafhverkenborgerserviceområdetellerdenindsatsderkommerforudforoprensningerne,idetdetvilhaveenrækkenegativekonsekvenser:•Markantstørrerisikoforspildafmidler,hvisantalletafoprensningersættesoverbetydningenafenomkostningseffektivindsats•Enrækkebyggesagerviltrækkeilangdragmedkonsekvenserforejerneogsamfundsøkonomien•Udfordringeriforholdtilatoverholdedelovfastsattetidsfristerpåandreområder.RegionSyddanmarksstrategipåområdetRegionensoverordnedestrategiforindsatsenpåjordforureningsområdetblevvedtagetafregionsrådeti2008.Strategienerudmøntetimålpåfemområder:•Rentgrundvandgennemoverblikogsammenhængiindsatsen•Mindskesundhedsrisikoen•Dialogomprioriteringenafregionensindsats•Effektivitetogudvikling•ÅbenhedserviceogdialogRegionsrådetfikforelagtflereprioriteringsmodeller,heriblandtenmodelmedstørrefokuspåhurtigafklaringogoprensningafdenenkelteforurenedegrund(forløbs·pakke).Derblevvalgtenmodelmedstørstmuligfokuspåoverblikogsammenhængiindsatsen.Detskyldesbla.hensynettil,atdetoverbliksomkortlægningsarbejdetgiver,ernødvendigtforløbendeatkunneprioritereindsatsensåoptimaltsommuligt.Indsatsføroverblikoverdetsamledetrusselsbilledevedenkonkretkildepladsellervandværk,kanføretilforkertindsatsogspildafressourcer.RegionsrådetfastlagdedesudenatkortlægningsaktiviteterneskalfølgeStatscentrenesgrundvandskortlægningogatdengrundvandsrettedeindsatsskalkoordineresmedkommunernesindsatsplanerforgrundvandet–beggedeleforatskabebedstmuligsammenhængogeffektafdetremyndighederssamledeindsats.OprensningererkunétledidensamledeindsatsDensamledeoffentligeindsatsmedatopspore,afklareoghåndtereforureningenpådemangetusindeforurenedegrundeskerigennementrinvisindsatsmedfølgendeled: Videregående Oprensning OpsporingogIndledendeDriftsperiodemistankekortlægningundersøgelserundersøgelserHvertopgavetrinerenforudsætningfordetefterfølgendeidenforstand,atdereksempelvisikkekangennemføresenoprensningudenatderførsterforetagetendetaljeretvideregåendeundersøgelse.Denvideregåendeundersøgelsekanogsåhavesomkonklusion,atdetikkeernødvendigtatgennemføreenoprensningtilfleremill.kr.forathåndtererisikoenfradenundersøgteforurening.

Overordnetkanopgavensammenlignesmedkræftbehandling,hvorenoperationaleneudføreshvorpatientenerscreenet,udredtoghvorenoperationernødvendigogdenrigtigebehandlingidetkonkretetilfælde.Erfaringerneviseratdetmiljø·ogsundhedsmæssigtkunernødvendigtatforetageegentligeoprensningerafmindreend4%afdegrundederbearbejdesikortlægningsprocessen–ideøvrigetilfældeerderentenikkeenforurening,ingenaktuelrisikoellerdenrisikosomforureningenudgør,kanhåndterespåandreogmereomkostningseffektivemåderendegentligoprensning.Dentrinviseopgavetilgangogetafbalanceretflowerderforafgørendeforenomkostningseffektivindsats.KortlægningskabergrundlagetforforebyggelseKortlægningsaktivitetenhardesudenetselvstændigtforebyggendeformål,idetvidenomenforureningpåenkonkretgrund:•sætterdenenkeltegrundejeristandtilattagerationellebeslutningerpåbaggrundafrådgivningomhvordanensundhedspåvirkningkanreduceres•forebyggeratjordenspredestilandremerefølsommegrunde•forebyggeratdereksempelvisetableresenboliganvendelsepåenforurenetgrund•muliggørsikringafarbejdsmiljøvedanlægsarbejdepåforurenedegrundeDetersåledesnødvendigtatseindsatsensometsamletforløb.Ressourceforbrugeti2009forRegionSyddanmarkNedenståendetabelangiverfordelingenafjordforureningsaktiviteterneiRegionSyddanmarki2009opgjortsomdriftsmidlerogløn.Beløb(mio.kr.)inkl.årsværk851

JORDFORURENINGSOMRÅDET2009iRegionSyddanmarkLEDELSEOGPLANLÆGNINGBORGERSERVICEAdministration(herunderDanskeRegioneroghusleje)ITogdataUdtalelseriforbindelsemedbyggeriogændretanvendelseGodkendelseafundersøgelserogoprensningerbetaltafprivategrundejereogbygherrerGodkendelseafundersøgelserogoprensningerpåtidligeretankstationerbetaltafOliebranchensMiljøpuljeØvrigeborgerserviceopgaver(besvarelseafhenvendelser,rådgivning,kommunikationmm.)GRUNDLAGETOpsporingogkortlægningafmuligforureningIndledendeundersøgelserLovbundneundersøgelserafboliggrundeOPRENSNINGVideregåendeundersøgelserOprensningUndersøgelserogoprensningerpåboliggrundeviaværditabsordningen(driftsmidlerbetalesafstaten)DriftaftekniskeoprensningsanlægogovervågningafforureningTværgåendeprojekter(udviklingsprojekter)

Ressourceforbrugethariregionenstreførsteleveår,herunderi2009,væretprægetafenrækkeomfattendeopgaver,hvorflereliggerudoverdentrinvisemiljø·ogsundhedsprioriteredeindsats:•Manuelsagsbehandlingafhenvendelseromkringkøb/salgindenfortreafdetidligereamter•Revurderingafmereend1000sagerpåbaggrundafændredekriterierfortungmetallerogtjærestoffer•Enomfattendekortlægningsindsatspåbaggrundafindsamletmaterialeovertagetfraamterne•StorefterspørgselpåboliggrundederharlovkravpåenV2·undersøgelseindenfor1år•Ensamletscreeningsindsatsmodjordforureningpåregionensbørneinstitutionerindenfordegamlebykerner•EnoprensningsindsatsiKærgårdPlantage•EnsamlethandleplanforafklaringaftruslermoddybereliggendegrundvandogmenneskerssundhedfraforureningernevedGrindstedbyUdviklingogeffektiviseringafindsatsenVedregionensstartblevomfangetafdenresterendeindsatsmedkortlægning,undersøgelseogoprensningvurderetafskulleomfatteca16.000lokaliteterogbeløbesigtil2,5mia.krindenforregionen.Dererderforetstortbehovforatfortsættearbejdetmedatudviklenyebilligereogbedreteknikkersamtforateffektivisereheleindsatsen.Enafdekonkreteindsatserpådetteområdedeførsteårharværetarbejdetmedatfåimplementeretenwebbaseretselvbetjeningsløsningforejendomsmarkedetsparter,hvordeogborgernegenerelt24/7kanfindesvarpå,hvorvidtregionenharoplysningeromenkonkretgrund,somervedatblivesattilsalg.Denneløsningharnumereend43.000årligeopslagogharreduceretregionensdirektehenvendelsermed85%fra2008til2010–idetdegrunderegionenikkeharkendskabtilkanfrasorteres.Idekommendeårvilderdelsfortsatværefokuspåteknologiudvikling,menregionenerogsåifuldgangmedatgennemføreenrækkeaktiviteterforateffektiviseresagsbehandlingen.Derisikovurderingerderanvendespådeforskelligetriniindsatsenvildesudenblivevidereudviklet,meddetformålatskærpefokuseringenafdensamledeindsats.KonsekvenserafenomfordelingafmidlerfraborgerservicetilstørrevægtpåoprensningerBorgerserviceopgaverneiRegionSyddanmarkomfatter•Forespørgslervedsalgafalleforurenedegrunde•Konkretvejledningafborgere/virksomhederomkringforureningssituationenpåderesejendom•Skriftlignuanceringafforureningsrisikoenpåboliggrunde,hvilketmedførerbedrelåneadgangforca.50%•Myndighedsopgaveriforbindelsemedprivatfinancieredeundersøgelserogoprensninger·oftevedsalgogerhvervsbyggeri•Udtalelseribyggesagerpåforurenedegrundeogipåbudssager•Undersøgelserogoprensningerpåboliggrundeefterværditabsordningen•BehandlingafundersøgelserogoprensningerforOliebranchensMiljøpuljeForflereafdisseopgavererderlovfastsattetidsfristerellerbehovforkortesvarfristerafhensyntildeprivatebygherrer.Jordforureningsafdelingenkanderforikkeanbefaleengenerelopprioriteringafoprensningsopgavernepåbekostningafhverkenborgerserviceområdetellerdenindsatsderkommerforudforoprensningerne,idetdetvilhaveenrækkenegativekonsekvenser:•Markantstørrerisikoforspildafmidler,hvisantaloprensningersættesoverfokuspåenomkostningseffektivindsatspåbaggrundafoverblikoverforureningstruslerne•Enrækkebyggesagerviltrækkeilangdragmedkonsekvenserforejerneogsamfundsøkonomien•Udfordringeriforholdtilatoverholdedelovfastsattetidsfristerpåandreområder.

Prioritering af midler til håndtering af jordforurening i Region Midtjyl-landPå baggrund af miljøministerens samråd i Folketingets Miljø- og plan-udvalg den 10. november 2010 har Miljøstyrelsen, bedt Danske Regi-oner om en redegørelse for, hvordan de enkelte regioner prioriterermidlerne til jordforureningsområdet, og om der kan ske en ompriori-tering, således at flere midler flyttes fra ”borgerservice” til oprens-ning.Den nuværende prioritering af midlerne er vedtaget af regionsrådet iRegion Midtjylland på et møde den 21. april 2010. Prioriteringen bli-ver justeret af regionsrådet i løbet af foråret 2011.Ifølge §18 i Lov om forurenet jord skal regionsrådet udarbejde en år-lig indberetning til det af Miljøministeren nedsatte Depotråd. Indbe-retningen skal omfatte en strategi for de planlagte indsatser på jord-forureningsområdet i indeværende år og en redegørelse for de gen-nemførte aktiviteter i det forgangne år.Region Midtjylland besluttede på sit møde den 21. april 2010 den nu-gældende strategi, som efterfølgende blev indberettet til Depotrådet.Strategien har overordnet tre hovedelementer som er at den såkaldteV1 kortlægning skal afsluttes i 2011, at der lægges vægt på at sam-arbejde med kommunerne om indsatsplanerne i områder med særli-ge drikkevandsinteresser og at der skal udvikles billigere og mere ef-fektive metoder til undersøgelser og oprensninger af jordforurening.Den systematiske kortlægning af jordforurening (V1 kortlægning afbrancherne) har medført en midlertidig nedprioritering af oprensnin-gen jordforureningen. Kortlægningen er færdig i løbet af 2011.Det medfører at der fra 2012 og fremefter vil ske en markant opprio-ritering af oprensning af jordforurening i form af videregående under-søgelser og oprydning af jordforureninger i Region Midtjylland.Dato 01.02.2011Hans FredborgTel. +45 8728 5190[email protected]

StrategiRegion Midtjylland vil med faglig ekspertise og en smidig organisation sikre, at grundvandsfor-urening, indeklimaproblemer og utryghed blandt borgerne afledt af jordforurening håndtereseffektivt og forsvarligt i regionen.Region Midtjylland vil være den foretrukne, fleksible og ubureaukratiske samarbejdspartnerinden for jord- og grundvandsforurening samt klimatilpasning.Region Midtjylland vil aktivt søge at indgå i tætte relationer med private virksomheder og of-fentlige institutioner, som også har idéer og vilje til udvikling på jord- og grundvandsområdet.Vigtige strategiske tiltag i 2010Hurtig afklaring for grundejer – rettidig indsatsDer skal sikres overblik over det samlede handlingsforløb og en hurtig afklaring for grundeje-ren. Den ekstra indsats med kortlægning af forureningen fastholdes derfor i 2010, så den kanafsluttes i 2011. Afledt af kortlægningen forventes der i 2010 at blive gennemført ca. 80 indle-dende boligundersøgelser til afklaring af om grundene er forurenede. For at opnå en øget flek-sibilitet over for borgerne og udvikle den faglige ekspertise i afdelingen, skal flere undersøgel-ser hjemtages, således at de i 2010 udføres med Region Midtjyllands egen borerig.Grundvandsressourcen sikres – red vandetStaten har den 14. januar 2010 fremlagt Vand- og Naturplaner for Region Midtjylland. Samti-dig fortsætter indsatsplanlægningen i drikkevandsområderne. Region Midtjylland vil fortsatmedvirke til at sikre grundvandsressourcen i samarbejde med kommuner og stat, vandværkerog andre interessenter. Region Midtjylland vil arbejde for, at det positive samarbejde medkommunerne i ”JordErfaMidt” udvikles og søges udvidet yderligere på grundvandsområdet.Herved kommer kommuner og region til at arbejde endnu tættere sammen om løsning af jord-og grundvandsproblematikker.Fremtidens indsats udvikles i dagRegion Midtjylland vil i 2010 deltage i flere udviklingsprojekter. Region Midtjyllands proaktivedeltagelse i udviklingsprojekter giver tætte relationer til private og offentlige samarbejdspart-nere. Udviklingsprojekterne fører til nye og mere omkostningseffektive undersøgelses- og af-værgeteknikker til gavn for jord- og vandmiljøet.Strategien er retningsgivende for Region Midtjyllands handlingsplan for 2010. Forslag til juste-ring af strategien vil blive forelagt regionsrådet i foråret 2011 i forbindelse med den årlige lov-pligtige indberetning til Miljøstyrelsen om indsatsen.

JORDFORURENINGSOMRÅDETi Region MidtjyllandLEDELSE OGPLANLÆGNINGBORGERSERVICEAdministrationIT og dataUdtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelseGodkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt af privategrundejere og bygherrerGodkendelse af undersøgelser og oprensninger på tidligeretankstationer betalt af Oliebranchens MiljøpuljeØvrige borgerserviceopgaver (besvarelse af henvendelser, råd-givning, kommunikation mm.)GRUNDLAGETOpsporing og kortlægning af mulig forureningIndledende undersøgelserLovbundne undersøgelser af boliggrundeOPRENSNINGVideregående undersøgelserOprensningUndersøgelser og oprensninger på boliggrunde via værditabs-ordningen (driftsmidler betales af staten)Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forureningTværgående projekter (udviklingsprojekter)

Det må bemærkes, at der i jordforureningsloven er mange andre bindinger for anvendelsen afmidlerne end bare oprensning. Regionernes myndighedsopgave er ikke blot ”administration.”Borgerne har et retskrav på at få behandlet deres ansøgninger, og Region Midtjylland anven-der betydelige midler på at kunne efterleve denne myndighedsopgave. Dette betyder samtidigat der kommer en stor frivillig, privat finansieret, indsats for at rydde op, f.eks. hvor det sker iforbindelse med anlægsarbejder.I Region Midtjylland ligger områderne med særlige drikkevandsinteresser ofte uden for byerne.Truslerne mod grundvandsressourcen er ofte gamle losseplader med udsivning af forurening tilgrundvandet. Det er som regel ikke muligt at gennemføre en effektiv oprensning af forurenin-gen på disse lossepladser. Derfor håndteres forureningen normalt ikke ved oprensning, men påden måde, at der gennemføres relativt kostbare undersøgelser, som skal afgrænse forurenin-gens udbredelse og danne baggrund for en strategi for oppumpning af grundvand og en ind-sats for at begrænse påvirkningen fra andre kilder end punktkilder (landbrug, skovbrug m.v.).Hertil skal nævnes, at Region Midtjylland, jf. beslutning i regionsrådet i april 2010, prioritererat færdiggøre den såkaldte V1-kortlægning, hvor ”fortidens synder” gennemgås. Det er nød-vendigt for at kunne tilrettelægge oprydningerne mere effektivt og for at sikre at borgerne såhurtigt som muligt får en afklaring af om deres ejendomme er forurenede. Når regionen i 2011har afsluttet den systematiske kortlægning, frigives midler fra dette arbejde til en forstærketindsats med undersøgelser og oprydning. Det medfører at der fra 2012 og fremefter vil ske en

Region Nordjyllands prioritering af midlerne til jordforureningsområdetPå baggrund af miljøministerens samråd i Folketingets Miljø- og Planudvalg den 10.november 2010, har Miljøstyrelsen bedt Danske Regioner om en redegørelse for,hvordan de enkelte regioner prioriterer midlerne til jordforureningsområdet, og om derkan ske en omprioritering, således at flere midler flyttes fra ”borgerservice” til oprens-ning.I dette notat følger en redegørelse og beskrivelse af Region Nordjyllands prioriteringaf midlerne på jordforureningsområdet.Overordnede betragtningerI forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske en omprioritering således, at derflyttes midler fra ”Borgerservice” til ”Oprensning” finder Regionen det vigtigt, at dertages udgangspunkt i den samlede opgave, som Regionen har ansvaret for på jord-forureningsområdet. At dette er vigtigt skyldes, at der på området er en høj grad afsammenhæng i de enkelte opgaver indenfor jordforureningsområdet. Her er der sær-ligt tre forhold, som bør fremhæves:Kortlægningen af forurenede og muligt forurenede ejendomme er en grund-læggende forudsætning for en prioriteret indsats på området, ligesom kortlæg-ning af de forurenede grunde sikrer mod yderligere spredning af jordforurenin-ger.Kortlægningen er endvidere afgørende for, at Regionerne kan sikre borgerneden nødvendige service i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter og isalgssituationer m.v.Regionerne beskæftiger sig grundlæggende med ”risikohåndtering” i forhold tilde jordforureninger, der konstateres i kortlægningen og i forureningsundersø-gelserne. Oprydningsbegrebet skal således ses i en bredere sammenhæng,hvor vurdering og sikring mod risiko fra jordforureninger er en integreret del afoprydningsindsatsen.Regionerne foretager alene oprensning, hvor det er nødvendigt og oprensningsker alene i nødvendigt omfang (mest miljø for pengene).

Den samlede opgaveløsning og den mest optimale indsats på området er såledesbestemt af, hvorledes sagsflowet prioriteres sammensat ud fra kortlægning over un-dersøgelser til afværgeforanstaltninger i den enkelte region.I dette sagsflow sker der løbende en frasortering af lokaliteter, der ikke-kortlæggessom følge af faglige vurderinger ud fra de historiske redegørelser og ud fra de indle-dende forureningsundersøgelser. Det faktum, at en del af lokaliteterne frasortes ogdermed udgår tidligt i processen gør således, at mange sager afklares tidligt i pro-cessen. For at sikrer en tilstrækkelig mængde lokaliteter kan indgå i den videre priori-tering af lokaliteter til afværge / oprensning er det afgørende, at der løbende tagesstilling til et relativt stort antal sager (kortlægning og indledende forureningsundersø-gelser).Kortlægningen er således grundlaget for indsatsen på jordforureningsområdet. Engrundig kortlægning af muligt forurenede lokaliteter er forudsætningen for, at det erde ”rigtige” lokaliteter, der først udføres udvidede forureningsundersøgelser og af-værgeforanstaltninger på. Derudover er afklaring af kortlægningsgrundlaget en godservice overfor borgere, der skal bygge, flytte jord eller sælge deres ejendom.Det er vurderingerne af forureningernes risiko i forhold til grundvandet og menne-skers sundhed, som afgør hvor indsatsen med afværge / oprensninger først sættesind og hvor omfattende en indsats der er nødvendig.Region Nordjyllands prioritering af midlerneFordelingen af midler indenfor jordforureningsområdet i Region Nordjylland i 2009fremgår af nedenstående tabel.BeløbInkl.årsværk[mio. kr.]2,03,1Forde-ling aføko-nomi[%]13

JordforureningsområdetRegion Nordjylland i 2009Ledelse ogPlanlægningAdministrationIT og dataUdtalelser i forbindelse med byggeri og ændret arealanvendelseGodkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt af privategrundejere og bygherrerBorger-serviceGodkendelse af undersøgelser og oprensninger på tidligeretankstationer betalt af Oliebranchens MiljøpuljeØvrige borgerserviceopgaver (besvarelse af henvendelser,rådgivning, kommunikation m.m.)Opsporing og kortlægning af mulig forureningGrundlagetIndledende undersøgelserLovbundne undersøgelser af boliggrundeVideregående undersøgelserOprensningerOprensningUndersøgelser og oprensninger på boliggrunde via værditabs-ordningen(driftsmidler betales af staten)Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forureningTværgående projekter(udviklingsprojekter)Sum

Ca. 50% af midlerne benyttes til de opgaver, som hører under kortlægning og indle-dende forureningsundersøgelser (”Grundlaget”). Ca. 30% af midlerne benyttes til vi-deregående undersøgelser, oprensning samt drift og monitering (”Oprensning”). Her-under indgår også de forureningsundersøgelser og oprensningsprojekter, der finan-sieres under værditabsordningen. I Regionen afsættes de nødvendige personaleres-sourcer til opgaven.Særlige opgaver og forhold i Region NordjyllandDen overordnede strategi for indsatsen i Region Nordjylland er vedtaget i Regionsrå-det i 2009. Udgangspunktet for strategien er, at Regionen har ønsket at tilrettelæg-gelsen og prioriteringen af opgaverne foretages således, at de løses både effektivtog i en prioriteret rækkefølge, som giver den bedst mulige udnyttelse af de økonomi-ske midler, og den største sikkerhed for mennesker og miljø.Strategiplanen bygger på fire overordnede principper:At afhjælpe jordforureninger med skadelig virkning på grundvand og menneskerssundhed ( jordforureningslovens formål ).At sikre en prioriteret kortlægning som grundlag for Regionens prioritering af ud-videde forureningsundersøgelser og afværgeprojekter.At koordinere indsatsen på jordforureningsområdet med den grundvandskort-lægning de statslige miljøcentre gennemfører samt med den indsatsplanlægning,som kommunerne gennemfører til beskyttelse af grundvandet.At sikre en optimering af sagsflowet af ressourcemæssige årsager, og således atpåbegyndte kortlægningssager så hurtigt som muligt bringes til en afklaring afhensyn til servicering af borgerne.

Indsats overfor børneinstitutionerPå baggrund af en politisk beslutning i Regionsrådet er der på budgettet for 2010ekstraordinært afsat 6,5 mio. kr. til en særlig indsats overfor jordforurening i børnein-stitutioner i hele regionen. Konkret anvendes pengene i 2010 og 2011. Regionen un-dersøger om der er jordforureninger, der kræver en indsats på de i alt ca. 500 børne-institutioner, der er i regionen. Grundlaget for indsatsen er et pilotprojekt, som Regio-nen gennemførte i 2008–2009 på 56 udvalgte børneinstitutioner i Aalborg og Nørre-sundby. Det er resultaterne fra dette pilotprojekt, der har dannet grundlag for indsat-sen i 2010 og 2011 i resten af regionen.Hvor der påvises kraftig jordforurening ved en børneinstitution, indgår den i Regio-nens årlige prioritering af, hvor der skal udføres udvidede forureningsundersøgelser,og hvor der skal ske afværge (den offentligt prioriterede indsats). Indsatsen i relationtil børneinstitutionerne er således prioriteret højt i Regionen.KortlægningI 2010 har Region Nordjylland igangsat en opgave med nykortlægning. I forbindelsemed budgetforliget for 2011 er der tilført jordforureningsområdet en engangsbevillingpå 2,0 mio. kr. til styrkelse af kortlægningsindsatsen i 2011. Formålet med nykort-lægningen er at lokalisere og stedfæste adresser på tidligere og nuværende virk-somheder og aktiviteter, der erfaringsmæssigt kan give anledning til jordforurening,således at kortlægningen føres ajour.Med nykortlægningen får Regionen mulighed for at sikre borgerne bedst muligt i for-bindelse med fx køb og salg af ejendomme, hvor der er risiko for forurening, samt

mulighed for at sikre, at Regionen har et samlet overblik ved tilrettelæggelsen af detvidere arbejde.VærditabsordningenEfter reglerne i jordforureningsloven har boligejere mulighed for at få undersøgt ogoprenset deres forurenede boliggrund under Værditabsordningen. Ordningen er fi-nansieret af statslige midler, og den er udformet som en frivillig ordning efter ”først tilmølle”-princippet. Regionen har ikke indflydelse på hvilke og hvor mange sager, derafsættes penge til i regionen.I forbindelse med kortlægning af jordforureninger på boliggrunde informerer regionende berørte grundejere om Værditabsordningen. Region Nordjylland har indtil nu haftknap halvdelen af alle gennemførte projekter under ordningen på landsplan.I Region Nordjylland gennemføres hvert år ca. 25 udvidede forureningsundersøgel-ser og 10-15 afværgeprojekter under Værditabsordningen. Disse forureningsunder-søgelser og afværgeprojekter er ikke miljømæssigt prioriteret, men gennemføres iden rækkefølge, som grundejerne har tilmeldt sig.Projekterne er ikke en del af regionens prioriterede indsats på jordforureningsområ-det, men beslaglægger en væsentlig del af personaleressourcen til gennemførelse afprojekterne.Prioritering af Regionens indsatsRegionen prioriterer sin undersøgelses- og afværgeindsats på et miljø- og sund-hedsmæssigt grundlag. Højst prioritet har undersøgelser og afværgeprojekter af hen-syn til grundvandet, børneinstitutioner, offentlige legepladser og boliggrunde medakutte forureninger (der truer indeklimaet eller udgør en risiko for eksplosion) ellerhvor der er risiko for kontakt med forureningen.Det grundlæggende princip er, at den forurening der udgør den største risiko skalundersøges / afværges først.I Region Nordjylland er ca. 25% af regionens areal udpeget som Område med Særli-ge Drikkevandsinteresser eller indvindingsopland til almene vandværker. Historiskhar der i regionen været fokus på truslerne mod grundvandets kvalitet. Det har blandtandet betydet, at flere af de store byer i regionen har arbejdet med, at flytte vandind-vindingerne uden for byerne. Det betyder f.eks., at ca. 75% af lokaliteterne i AalborgKommune ikke er omfattet af regionens grundvandsrettede indsats.Denne strategi har medført, at presset fra de ofte dyre grundvandsrelaterede jordfor-ureninger er mindre i Region Nordjylland end fx tilfældet er i regioner med sammen-fald mellem stor befolkningstæthed og grundvandsinteresser.Kan midlerne fordeles med flere penge fra borgerservice til oprensning ?Et væsentligt grundlag for indsatsen på jordforureningsområdet i Region Nordjyllander den vedtagne strategi for den samlede indsats. Her er der fokus på, at kortlægnin-gen af muligt og forurenede lokaliteter udgør grundlaget for, at der kan foretages enprioritering af den videre indsats.I Region Nordjylland er der fortsat behov for, at prioritere indsatsen med kortlægningaf muligt forurenede lokaliteter i regionen højt. Efter strategiplanen forventes kort-lægningen at være afsluttet i 2012 for de lokaliteter, der ligger indenfor offentlig ind-sats og i 2017 for de lokaliteter, der ligger udenfor offentlig indsats.

I takt med at kortlægningsopgaven afsluttes forventes ressourcerne anvendt i enstyrkelse af indsatsen omkring forureningsundersøgelser og afværge / oprensning.Dette har været en forudsætning for udarbejdelsen og den politiske vedtagelse afstrategiplanen for den samlede indsats på jordforureningsområdet i Region Nordjyl-land.Samlet set er vurderingen, at ressourcerne fortsat anvendes bedst, hvor kortlægningog forureningsundersøgelser danner grundlaget for risikovurderinger og hermed prio-riteringen af de jordforureninger, hvor en oprydningsindsats er nødvendig. Ændresdenne balance i opgaveløsningen, opstår der risiko for, at ressourcerne anvendes påsager, der senere kan vise sig af have mindre betydning.