Miljøstyrelsen (MST) har nu afsluttet sin undersøgelse af den anvendelse af gipsaffald, der foregår iSehnde (i delstaten Niedersachsen) i Tyskland, herunder om der er tale om en nyttiggørelses- ellerbortskaffelsesoperation, og om behandlingen er miljømæssig forsvarlig.

Kort baggrund

Gipsaffaldet anvendes i Sehnde til afdækning af resterne fra kaliumudvinding (”kalihalden”). Re-sterne, som er bjerglignende, er stærkt saltholdige, og en afdækning foretages derfor for at undgåyderligere udvaskning af salte. De tyske myndigheder klassificerer behandlingen som nyttiggørelse,idet det hævdes, at gipsaffaldet erstatter andet materiale (jord).I forhold til EU's forordning om grænseoverskridende transport af affald er det ikke muligt at forbydeeksport af grønlistet gipsaffald til nyttiggørelse, heller ikke selvom der er en behandlingsmulighed iDanmark. Det gipsaffald, der eksporteres til Tyskland, er renset for urenheder og derfor grønlistet.Derfor kan eksport kun forbydes, hvis:1. behandlingen klassificeres som bortskaffelse (og ikke nyttiggørelse)2. anvendelsen af gipsaffald i Tyskland ikke er miljømæssig forsvarlig

Forhistorie

Denne undersøgelse er den anden af sin slags, idet MST i 2010 foretog en lignende vurdering afafdækningspraksis i Thüringen (Tyskland), hvor der også anvendtes gipsaffald til afdækning afslaggebjerge. Forskellen på de to lokaliteter er, at der i Sehnde (i modsætning til Thüringen) ikkeanvendes materiale med højt indhold af organisk materiale. Dette er væsentligt, idet der er en risikofor dannelse af svovlbrinte (H2S), hvis gips går i forbindelse med det organiske materiale.Konklusionen på vurderingen af afdækningspraksis i Thüringen var, at der ikke var tilstrækkeligsikkerhed for, at afdækningen var miljømæssig forsvarlig, og der blev derfor i november 2010 ud-stedt et midlertidigt forbud mod eksport til denne lokalitet. Dette forbud er nu gjort permanent, idetden tyske delstat har besluttet, at det ikke længere skal være tilladt at anvende gipsaffald på slag-gebjergene i Thüringen. Kommissionen har i april 2011 oplyst os om, at et lignende forbud er på vejfor Sehnde, men der er endnu ikke truffet nogen beslutning.EU Kommissionen er af flere omgange blevet bedt om at forholde sig til afdækningen af slagge-bjergene. I september 2010 svarede Kommissionen de hollandske myndigheder, at behandlingenkanklassificeres som nyttiggørelse.I et brev af 1. februar 2011 bad EU parlamentariker Rebecca Harms om, at EU Kommissionen togstilling på ny. Det fremførtes blandt andet, at man ved at tillade afdækning af slaggebjergene har

skabt en lukrativ forretning for K+S Entsorgung (det selskab, der forestår afdækningen i Sehnde.K+S Entsorgung er et datterselskab til K+S Group, som er førende indenfor saltudvinding), idetdette firma tjener penge på at afdække de slaggebjerge, som moderselskabet har skabt. Det frem-førtes ligeledes, at afdækningen har karakter af bortskaffelse og ikke nyttiggørelse, eftersom mantillader et op til 20 m tykt afdækningslag (dvs. en overdimensionering). Endeligt fremførtes det, aten klassificering af afdækningen som nyttiggørelse forhindrer en bedre ressourceudnyttelse, f.eks.genanvendelse til produktion af nye gipsplader.Ifølge Miljøstyrelsens oplysninger har Kommissionen været i dialog med de tyske myndigheder,men har ikke svaret endeligt på denne henvendelse endnu.

Fakta om afdækningen i Sehnde

Slaggebjerget er restprodukter fra udvinding af salt til produktion af kali-produkter. Saltbrydningenfandt sted fra 1905 til 1982. Bjerget består af 19 mio. ton saltholdigt slaggemateriale, overvejendebestående af NaCl, men også MgSO4, KCl, MgCl2og mineralske dele.Materialeforbrug og materialetyperDer skal anvendes i alt 13,2 mio. ton materiale til afdækningen. Det svarer til en materialemæssigforøgelse på 70%.Der anvendes jord og mineralske materialer som afdækningsmateriale. MST har ikke oplysningerom andelen af affald i forhold til ikke-affald, men det vurderes, at andelen af affald er meget høj, ogdet formentlig kun er selve rekultiveringslaget (toplaget), der vil bestå af ren jord. Dette begrundesmed, at myndighederne i Sehnde oplyser, at man kun kan foretage en afdækning, hvis der i megetlang tid er miljømæssigt og byggeteknisk passende materialer i store mængder til rådighed til gen-anvendelse/nyttiggørelse.Gipsaffald anvendes kun i en begrænset mængde (encifret procentdel).

Håndtering af miljørisici – udvaskning af sulfat og dannelse af svovlbrinte

MST har i sin vurdering af de miljømæssige konsekvenser koncentreret sig om to parametre: ud-vaskning af sulfat (SO4) fra gipsen samt dannelse af hydrogensulfid/svovlbrinte (H2S). Disse para-metre vurderes at være de mest relevante, eftersom det gipsaffald, der eksporteres fra Danmark, errent.Udvaskning af sulfatFormålet med afdækningen er at reducere udvaskningen fra slaggebjerget, og der er etableret for-skellige drænsystemer til bortledning af perkolat. Det opsamlede perkolat ledes til en nærliggendetom saltmine.Mht. udvaskning af sulfat fra gipsen tillader myndighederne, som det også var tilfældet i Thüringen,at den fastsatte grænseværdi for sulfat overskrides op til opløselighedsproduktet for gips. Det bety-der, at myndighederne i praksis tillader en sulfatudvaskning, som er flere gange højere end græn-seværdien. Årsagen hertil er ifølge de tyske myndigheder, at koncentrationen af sulfat udvasket fragips er betydelig lavere end koncentrationsniveauet i det perkolat, der stammer fra selve saltbjer-get. Det overvåges imidlertid, at sulfatkoncentrationen ikke øges i forhold til den oprindelige kon-centration (dvs. sulfatkoncentrationen i perkolatet fra det tildækkede slaggebjerg må ikke være hø-jere end for det udækkede bjerg). Dette betegnes som et forringelsesforbud.

I selve rekultiveringslaget, dvs. det øverste lag bestående af 3 m ren jord, som skal beplantes,gælder der ingen undtagelser mht. sulfatindholdet. Her skal den værdi, som også er gældende fordeponier, overholdes. Denne værdi er 50 mg/liter.Dannelse af svovlbrinteDe tyske myndigheder oplyser, at betingelserne for dannelse af svovlbrinte ikke er til stede, idet derikke modtages materialer med højt indhold af organisk materiale. Svovlbrinte dannes primært vedbakteriel oxidation af organisk materiale under iltfrie forhold. Dog modtages der bitumenholdigt af-fald stammende fra vejopbrydning, som indeholder organisk materiale. TOC-indholdet er imidlertidbegrænset til 5%, og denne affaldstype udgør mindre end 1% af den anvendte mængde materialer.Også jord, som anvendes i afdækningen, har et indhold af organisk materiale, og her gælder densamme grænseværdi. Jordens indhold af organisk materiale (TOC) er dog endnu lavere end ind-holdet i bitumen, ca. 0,1-1%.På baggrund af ovenstående vurderes risikoen for dannelse af svovlbrinte at være minimal, mendet er ikke muligt helt at udelukke risikoen.

Klassificering som nyttiggørelse eller bortskaffelse

Efter affaldsdirektivet (direktiv 2008/98) defineres nyttiggørelse og bortskaffelse således:Nyttiggørelse: ”enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder etnyttigt formål ved aterstatte anvendelsen af andre materialer,der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en be-stemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlæggeteller i samfundet generelt”. (Miljøstyrelsens kursivering).Bortskaffelse: ”enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundærkonsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse”.Tjener gipsen ”et nyttigt formål” som afdækningsmateriale?De tyske myndigheder har oplyst, at der kun kan finde afdækning sted, hvis der i meget lang tid erstore mængder materialer til rådighed til genanvendelse/nyttiggørelse. MST tolker denne udmel-ding således, at slaggebjerget ikke vil blive afdækket, hvis der ikke er billige materialer (dvs. affald)til rådighed. Det betyder, at gips (og de andre affaldsfraktioner) ikke erstatter jomfruelige materialer,og derfor ikke opfylder nyttiggørelsesdefinitionen.Afdækning af slaggebjergets sider og topDet er blevet diskuteret om de store mængder materialer, der samlet skal anvendes til afdæknin-gen, begrunder en omklassificering fra nyttiggørelse til bortskaffelse.Ifølge det oplyste om afdækningen af slaggebjergets sider, vurderes denne del af afdækningenisoleret set at være rimelig, eftersom bjergets sider er meget stejle og derfor nødvendiggør megetmateriale.Mht. afdækning aftoppener det mere tvivlsomt, hvorvidt der er et reelt behov for, at afdækningsla-get bliver op til 20 m. De tyske myndigheder henviser til, at slaggebjerget er meget kuperet, og atder derfor visse steder er behov for mere materiale end andre steder for at give slaggebjerget enplan flade.Den bagvedliggende præmis for afdækningen kan imidlertid diskuteres. De tyske myndighederkunne have valgt andre metoder. Man kunne have forestillet sig det scenarie, at man havde valgt at

fjerne slaggebjerget og evt. anvendt dét som opfyldningsmateriale i de saltminer, man nu er pålagtat opfylde. Især kunne man have anvendt en model, hvorefter man inden afdækningen af slagge-bjerget havde formet bjerget således, at behovet for afdækningsmaterialer blev reduceret betragte-ligt. Et mindre stejlt slaggebjerg ville således have kunne reducere afdækningsbehovet væsentligt.Ifølge materiale fra myndighederne i Sehnde blev forskellige alternativer vurderet for afdækningen,herunder helt at fjerne slaggebjerget. Det blev dog vurderet, at den valgte løsning var den bedste,idet de andre løsninger enten var uhensigtsmæssige eller for dyre.Gipsaffalds afdækningsmæssige funktionDer er blevet sat spørgsmålstegn ved, om gips kan opfylde en effektiv funktion (jf. nyttiggørelsesde-finitionen) som afdækningsmateriale, idet gipsen med tiden vil blive opløst. De tyske myndighederoplyser, at gipsaffaldet opfylder de krav, de har stillet til de jordbundsmekaniske egenskaber (dvs.myndighederne mener ikke, at det vil blive opløst). Omvendt er det netop gipsaffaldets opløselig-hed, der udnyttes, når gipsaffald anvendes i kompost som svovlberigende materiale. Der er derforikke nogen tvivl om, at gipsaffald kan opløses. Hvor meget afhænger af vandgennemstrømningengennem afdækningslaget

Miljøstyrelsens konklusion

MiljørisiciDet vurderes, at en afdækning af slaggebjerget generelt vil reducere udvaskningen af salte til jordog grundvand. Dog tillades det, at grænseværdien for sulfat overskrides for gipsaffald, hvilket bety-der, at sulfatudvaskning fra gipsen ikke kan udelukkes. En stor del af perkolatet forventes imidlertidopsamlet og bortledt, og myndighederne foretager en monitorering af perkolatet. Når rekultive-ringslaget er etableret, reduceres gennemstrømningen af nedbør betragteligt, hvilket betyder, atudvaskningen minimeres.Risikoen for dannelse af svovlbrinte i store mængder vurderes at være ubetydelig, men kan dogikke udelukkes.På baggrund af ovenstående findes der ikke anledning til at konkludere, at håndteringen af gipsaf-fald i Sehnde er miljømæssig uforsvarlig.Bortskaffelse eller nyttiggørelseMiljøstyrelsen har ikke fundet det godtgjort, at anvendelsen af gipsaffald som afdækningsmateriale iSehnde kan klassificeres som nyttiggørelse.Den væsentligste årsag til den vurdering er de tyske myndigheders oplysning om, at slaggebjergetikke ville blive afdækket, hvis der ikke var billige materialer (dvs. affald) til rådighed. Det betyder, atgips (og de andre affaldsfraktioner) ikke ”opfylder etnyttigt formål ved at erstatte anvendelsen afandre materialer”(jomfruelige materialer) som klassificeringen som nyttiggørelse er betinget af.Desuden har den påtænkte tykkelse af afdækningslaget på især toppen og usikkerheden om, hvor-vidt der burde være valgt et andet afdækningsalternativ, der ville kræve et langt mindre materiale-forbrug, været væsentlig for afgørelsen.Endelig har styrelsen i sin vurdering lagt vægt på, at der kan stilles spørgsmålstegn ved gipsaffal-dets egnethed som afdækningsmateriale, pga. risikoen for, at gipsen med tiden opløses.Miljøstyrelsen klassificerer derfor anvendelsen af gipsaffald som afdækningsmateriale i Sehndesom bortskaffelse, hvilket betyder, at eksport af gipsaffald til Sehnde må ophøre.

Notat